Fremsat 04-02-2009
1. behandlet / henvist til udvalg 26-02-2009
Betænkning afgivet 16-04-2009
2. behandlet/direkte til 3. behandling 28-04-2009
3. behandlet, vedtaget 07-05-2009
Ministerområde:
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Loven har til formål at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked ("servicedirektivet"). Direktivet gennemføres desuden i bl.a. lov om ændring af næringsloven, markedsføringsloven, erhvervsfremmeloven og forskellige andre love på Økonomi- og Erhvervsministeriets område.
Lovens hovedformål er - i overensstemmelse med servicedirektivet - at sikre et mere velfungerende indre marked for tjenesteydelser. Lovens formål er at fjerne unødvendige handelshindringer, at lette adgangen til at etablere virksomhed i Danmark og at lette adgangen til at levere tjenesteydelser i Danmark på midlertidig basis, dvs. uden at have etableret virksomhed i Danmark. Herudover skal loven forbedre det administrative samarbejde med de andre EU/EØS-lande og lette udenlandske servicevirksomheders mulighed for at starte virksomhed i Danmark ved hjælp af en kvikskranke.
Servicedirektivet skal være gennemført i national ret senest den 28. december 2009.
Lovforslaget vedtaget med 64 stemmer (V, DF, KF, RV og LA) mod 44 (S (ved en fejl) , SF og EL).