L 123 Forslag til lov om ændring af næringsloven, markedsføringsloven, erhvervsfremmeloven og forskellige andre love på Økonomi- og Erhvervsministeriets område.

(Regelforenkling for tjenesteydere, oplysningspligt for tjenesteydere, regler om akkreditering og metrologi samt oprettelse af et produktkontaktpunkt).

Af: Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (KF)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 04-02-2009
1. behandlet / henvist til udvalg 26-02-2009
Betænkning afgivet 16-04-2009
2. behandlet/direkte til 3. behandling 28-04-2009
3. behandlet, vedtaget 07-05-2009
Ministerområde:
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Resumé:
Loven skal sikre, at lovgivning på Økonomi- og Erhvervsministeriets område er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked ( "servicedirektivet").
Loven indeholder også ændringer af erhvervsfremmeloven for at kunne anvende Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 764/2008 og nr. 765/2008.
I lov om omsætning af fast ejendom ophæves bestemmelsen om, under hvilken juridisk form ejendomsmæglervirksomhed må drives.
I elinstallatørloven, gasloven og dykkerloven ophæves krav om ikke at have forfalden gæld til det offentlige. Endvidere fjernes muligheden for at begrænse autorisationer for elinstallatører.
I næringsloven ophæves bestemmelserne om speditører, auktionsholdere og vekselerer.
I markedsføringsloven ophæves forbud mod brug af rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer for "midlertidige" tjenesteydere, der ikke er etableret i Danmark, og der indsættes en hjemmel til at gennemføre direktivets oplysningspligter.
I erhvervsfremmeloven præciseres reglerne om akkreditering og metrologi, og der indsættes en bemyndigelse til bl.a. at oprette et produktkontaktpunkt.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 108 stemmer (V, S, DF, SF, KF, RV og LA) mod 2 (EL).
Sambehandlet med: