B 169 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om forbedret ret til dagpenge for forsikrede ledige.
Fremsat den 3. april 2009 af
Eigil Andersen (SF), Karsten Hønge (SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbedret ret til dagpenge for forsikrede
ledige
Folketinget opfordrer regeringen til senest den 15. oktober
2009 at fremsætte forslag til lov om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., således
- at ret til
dagpenge opnås efter 26 ugers medlemskab af en anerkendt
arbejdsløshedskasse,
- at et
fuldtidsforsikret medlem, der har haft beskæftigelse som
lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til
beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i
mindst 26 uger inden for de sidste 3 år, eller i en
tilsvarende periode har udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang, opnår ret
til dagpenge, og
- at et
deltidsforsikret medlem, der har haft beskæftigelse som
lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til
beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i
mindst 17 uger inden for de sidste 3 år, opnår ret til
dagpenge.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget fremsættes for at gøre det lettere for
lønmodtagere og selvstændige på arbejdsmarkedet
at blive forsikret mod ledighed. Forslaget bidrager samtidig til at
sikre et fortsat fleksibelt dansk arbejdsmarked til gavn for
både det danske erhvervsliv og lønmodtagerne på
det danske arbejdsmarked.
At tilbyde op imod en halv million beskæftigede uden
forsikring i en a-kasse en mere attraktiv mulighed for at få
ret til dagpenge under arbejdsløshed kan være med til
at sikre øget fleksibilitet og bedre jobmatch på det
danske arbejdsmarked. Dermed ydes et væsentligt bidrag til en
påkrævet fremtidssikring af den danske
flexicuritymodel.
Forslaget går derfor ud på at nedsætte
kravet om medlemskab af en a-kasse fra ét til et halvt
års medlemskab. Desuden nedsættes arbejdskravet
tilsvarende fra 52 til 26 uger.
Mange uden dagpengeret og uden ret
til kontanthjælp
En undersøgelse foretaget af Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd (AErådet) viser, at mere end hver femte
beskæftigede i 2007 var uden forsikring i en a-kasse.
Der var i 2007 i alt 2.402.100 beskæftigede, når
man fraregner studerende med deltidsjob ved siden af studierne. Af
dem var der 453.900, som manglede forsikring. Heraf var mindst
274.800 i en situation, hvor de heller ikke ville kunne få
kontanthjælp, hvis de blev ledige.
Disse tal for, hvor mange der i dag står uden socialt
sikkerhedsnet ved arbejdsløshed, er tilmed lavt sat. Det
reelle tal er højere. AErådet har nemlig alene set
på de lønmodtagere, som på grund af familiens
kontante formue, ægtefælles kontante formue og
ægtefælles indkomst med garanti var udelukket fra at
få kontanthjælp. Alene for denne gruppe har
AErådet fundet frem til de 274.800 uden nogen form for
økonomisk sikkerhedsnet. Det reelle tal for
beskæftigede uden nogen form for økonomisk
sikkerhedsnet vil være større, da der også kan
være andre årsager til at blive udelukket fra
kontanthjælp. Det kan f.eks. være egen eller
ægtefælles formue bundet i bolig og lign.
Langt den største del af beskæftigede uden nogen
form for økonomisk sikkerhedsnet er mænd. Det drejer
sig ifølge AErådets tal om 170.400. Det svarer til, at
mere end hver 8. mand på arbejdsmarkedet er uden
økonomisk sikkerhedsnet. For kvinder er det hver 11.
Den nuværende økonomiske krise, hvor omkring
1.000 fyres i Danmark pr. uge, har indtil nu primært ramt
bygge- og anlægsområdet og industriproduktionen, der er
mandsdominerede områder. Derfor står vi nu i en
situation, hvor stadigt flere af de mænd, der enten er blevet
ledige eller har en særlig ledighedsrisiko, står uden
nogen form for socialt sikkerhedsnet.
Dette må forventes at have og ikke mindst få
væsentlige konsekvenser for adfærden på
arbejdsmarkedet i form af mindsket fleksibilitet, og det forringer
kvaliteten af jobmatchet. Der vil næsten uundgåeligt
være en betydelig gruppe, som ikke tør søge nyt
job af frygt for at komme til at sidde tættere på
fyresedlerne ved nedskæringer i den nye virksomhed.
Tryghed nødvendig baggrund for
fleksibilitet
Forslaget tager endvidere sigte på at fremtidssikre den
danske flexicuritymodel.
En af de afgørende forudsætninger for dette
system er, at der er en meget udbredt
arbejdsløshedsforsikring og en arbejdsmarkedspolitik, der
tilsammen giver lønmodtagere på det danske
arbejdsmarked en høj grad af tillid til, at de trygt kan
bevæge sig rundt på arbejdsmarkedet. Den danske
flexicuritymodel er ikke mindst karakteriseret ved, at
lønmodtagere i gode og sikre job tør søge et
nyt og bedre job, selv om det måske øger risikoen for
at blive ramt af afskedigelser i fremtiden. Medarbejdere tør
godt prøve kræfter med en ny stilling og nye
udfordringer i virksomheden, selv om det måske rummer en
risiko for ikke at slå til i jobbet.
Fleksibiliteten og det gunstige jobmatch på det danske
arbejdsmarked har således været betinget af, at det
store flertal indtil nu har været dækket af en
arbejdsløshedsforsikring, og at denne forsikring gav en vis
økonomisk tryghed, hvis noget skulle gå galt, så
man blev ledig.
Men dette system udfordres i disse år fra flere sider.
En af de alvorlige udfordringer er netop som beskrevet ovenfor, at
der har udviklet sig et stort mindretal af lønmodtagere, som
ikke er forsikret i en a-kasse, og de fleste af dem er som
nævnt helt uden økonomisk sikkerhedsnet i
tilfælde af arbejdsløshed.
Større retfærdighed
Forslagsstillerne mener desuden, at de nuværende regler
for at kunne blive medlem af en a-kasse og opnå ret til
dagpenge ved ledighed er uretfærdige. For at reglerne skal
være retfærdige mener forslagsstillerne, at
arbejdsløshedsforsikringsordningen skal være et tilbud
til de lønmodtagere, der har en varig tilknytning til
arbejdsmarkedet eller er kommet ud på arbejdsmarkedet efter
en erhvervsuddannelse af en vis minimumslængde.
Men lønmodtagere med en varig tilknytning til
arbejdsmarkedet forhindres i dag i at kunne opnå ret til
dagpenge inden for en rimelig tidsfrist ved at forsikre sig i en
a-kasse. I dag kan lønmodtagere og selvstændige, der
allerede har været på arbejdsmarkedet i mange år,
i bedste fald opnå ret til dagpenge 12 måneder efter
indmeldelse i en a-kasse. For mange er der imidlertid udsigt til
endnu længere ventetid. Det skyldes, at man ud over at
være medlem af en a-kasse i 12 måneder også skal
have arbejdet, hvad der mindst svarer til 52 ugers fuldtidsarbejde
(1.924 timer).
Selv for lønmodtagere, der har et fuldtidsjob ved
indmeldelse i en a-kasse, vil det ofte indebære, at der
går mere end 1 år, før de bliver berettiget til
dagpenge ved ledighed. Det gælder f.eks. for
lønmodtagere, der må påregne midlertidige
ledighedsperioder som følge af sæsonudsving,
vejrforhold, skiftende ordretilgang, jobskifte og lign. Tilsvarende
gælder naturligvis for de lønmodtagere, der
ønsker et fuldtidsjob, men kun har kunnet få et
deltidsjob.
Også for at give lønmodtagere og
selvstændige en mere retfærdig adgang til
arbejdsløshedsforsikring foreslås det derfor, at ret
til dagpenge skal kunne opnås efter 26 ugers medlemskab af en
anerkendt arbejdsløshedskasse, samtidig med at arbejdskravet
nedsættes fra de 52 uger til 26 uger for fuldtidsforsikrede
og fra 34 uger til 17 uger for deltidsforsikrede.
Forslaget vil i øvrigt genskabe den situation, der var
før den 1. januar 1996, hvor beskæftigelseskravet blev
sat op fra 26 uger til 1 år for fuldtidsforsikrede og fra 17
til 34 uger for deltidsforsikrede.
Økonomiske konsekvenser for
det offentlige
Forslaget må forventes at medføre, at flere
på arbejdsmarkedet vælger at være
arbejdsløshedsforsikrede. Det vil umiddelbart medføre
en øget indtægt for staten i form af flere
forsikringsbidrag fra a-kasserne. På sigt vil flere
arbejdsløshedsforsikrede give flere ret til
arbejdsløshedsdagpenge, hvilket vil være en udgift for
staten. Til gengæld vil det offentlige (staten og kommunerne)
for en del af disse arbejdsløshedsforsikrede spare udgifter
til kontanthjælp i forbindelse med ledighed.
Samlet vurderer forslagsstillerne, at der vil blive tale om en
nettoudgift (før skatteindtægter) på ca. 40-45
mio. kr. årligt.
Skriftlig fremsættelse
Eigil Andersen
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
forbedret ret til dagpenge for forsikrede ledige.
(Beslutningsforslag nr. B 169).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.