Fremsat 03-04-2009
1. behandlet/henvist til udvalg 12-05-2009
Betænkning afgivet 20-05-2009
2. behandlet/forkastet 28-05-2009
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Beslutningsforslaget var fremsat af Socialistisk Folkeparti. Det opfordrede regeringen til senest den 15. oktober 2009 at fremsætte forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., således
- at ret til dagpenge opnåedes efter 26 ugers medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse,
- at et fuldtidsforsikret medlem, der havde haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarede til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 26 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode havde udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang, opnåede ret til dagpenge, og
- at et deltidsforsikret medlem, der havde haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarede til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 17 uger inden for de sidste 3 år, opnåede ret til dagpenge.
Beslutningsforslaget forkastet, idet 19 (SF og EL) stemte for, 90 (V, S, DF, KF, RV og LA) imod.