B 118 Forslag til folketingsbeslutning om kalkuners velfærd.

Udvalg: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Samling: 2008-09
Status: Beretning afgivet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 10-03-2009

Fremsat: 10-03-2009

Beslutningsforslag som fremsat

20081_b118_som_fremsat (html)

B 118 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om kalkuners velfærd.

Fremsat den 10. marts 2009 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om kalkuners velfærd

Folketinget opfordrer justitsministeren til inden udgangen af 2009 at have gennemført de fornødne ændringer i lovgivningen, bekendtgørelser m.v., således at der for kalkuner fastsættes


- krav til belægningstæthed,

- krav om lysprogrammer og

- krav til strøelsens beskaffenhed.



Folketinget opfordrer derudover justitsministeren til øjeblikkeligt at tage initiativ til at sikre overholdelse af reglerne for transport af kalkuner, herunder kravet om, at kalkuner, der er over 20 uger gamle, skal kunne bevæge sig mellem hinanden og stå oprejst uden at berøre låget med hovedet, og kravet om skridsikker bund i de kasser, transporten foregår i.


Bemærkninger til forslaget

Dette beslutningsforslag er baseret på oplysninger i Dansk Veterinærtidsskrift nr. 19, den 1. oktober 2008, og svar på spørgsmålene 15, 16, 17, 18, 20, 21, 22 og 23 (Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ? alm. del 2008/2009), som på en række områder bekræfter oplysningerne i Dansk Veterinærtidsskrift.


Dyrevelfærd hos kalkuner er kun reguleret ved dyreværnsloven §§ 1-3 og bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr. Det betyder,


- at der ikke er krav til belægningstætheden,

- at der ingen krav om lysprogrammer er, og

- at der ingen krav til strøelsens beskaffenhed er.



Til sammenligning er disse forhold fastsat i dansk lovgivning for slagtekyllinger, jf. lov om hold af slagtekyllinger. Dette beslutningsforslag går således alene ud på at ligestille kalkuner i forhold til de dyrevelfærdsbestemmelser, som gælder for slagtekyllinger.


Daggamle kalkuner importeres hovedsagelig fra Tyskland til en af de ca. 45 kalkunfarme, der findes i Danmark. Geografisk er farmene primært placeret i oplandet til Ringsted og Viborg.


Kalkuner opdrættes i lukkede huse og indsættes med en belægningsgrad på op til mere end 50 kg levende kalkun pr. m2 gulvareal. Til sammenligning må den maksimale belægningsgrad hos kyllinger ikke overstige 40 kg levende kylling pr. m2 gulvareal.


Der findes ingen kalkunslagterier i Danmark, så når kalkunerne skal slagtes, stuves de sammen i stålkasser og transporteres på lastbiler til kalkunslagterier i Nordtyskland. Kødet fra de slagtede kalkuner transporteres derefter tilbage til Danmark til forædling.


Ifølge dyrlægers oplysninger til Dansk Veterinærtidsskrift er benproblemer et generelt problem i danske kalkunfarme og viser sig ved infektioner i haserne og såkaldte cowboyben. Sidstnævnte er forårsaget af fuglenes hurtige tilvækst. Dyrlægerne oplyser, at det ikke er ualmindeligt, at fuglene flakser med vingerne for at holde sig oprejst.


Ifølge dyrlægerne skal problemet sammenholdes med manglende krav om lysprogrammer og begrænset bevægelsesfrihed som følge af høj belægningsgrad. Ifølge oplysninger i Dansk Veterinærtidsskrift er det ikke usædvanligt, at 10 pct. af kalkunerne dør eller må aflives inden den 21. uge.


Endvidere fremgår det af Dansk Veterinærtidsskrift, at hakning er et andet generelt problem, ligesom det i forbindelse med eksporttilsynet jævnligt ses, at kalkuner har tykke fødder med svidninger på trædepuderne. Svidningerne opstår, fordi der ikke holdes en jævn, tør strøelse i husene, som ofte er af ringe stand.


Forud for hver eksport af kalkuner gennemføres der et lovpligtigt eksporttilsyn, hvor en tilsynsførende dyrlæge tjekker, at der ikke er kliniske tegn på sygdomme i flokken. Flokken kan være betragtelig stor med op til 3.000-6.000 enkeltindivider. Fjerkræ vurderes ikke på enkeltdyrsniveau som f.eks. svin. Og i modsætning til ved eksport af svin og kreaturer er der ingen krav om embedsdyrlægens vurdering af fjerkræs transportegnethed. Ansvaret for frasortering af ikketransportegnede kalkuner ligger alene hos producenten.


Eksporttilsynet skal foretages højst 4 dage før eksporten, og eksportcertifikatet udleveres tidligst dagen før afsendelsen.


Af Dansk Veterinærtidsskrift fremgår det, at der ved eksportkontrol udført i Danmark er konstateret en mindre overbelægning på ca. 3,5 pct. Derudover er der konstateret overtrædelser af en anden transportregel, der siger, at der skal være skridsikkert underlag i kassen, så kalkunerne ikke rutsjer rundt mellem hinanden under kørslen. Kassens bund består typisk af en rustfri stålplade med en svag hældning fra midten til kant.


Dyretransportområdet er i vidt omfang EU-reguleret. I dansk lovgivning er der supplerende regler for transport af fjerkræ, der afvikles fuldt ud i Danmark. Reglerne fastsætter, at fjerkræ under transporten skal kunne bevæge sig mellem hinanden og stå oprejst uden at berøre låget med ryggen.


Da der ikke findes kalkunslagterier i Danmark, er der således ikke de samme krav til transporten af kalkuner til slagterierne i Tyskland. Kalkunerne transporteres derfor ofte i kasser med en indvendig højde på kun 40 cm.


Skriftlig fremsættelse

Per Clausen (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:


Forslag til folketingsbeslutning om kalkuners velfærd.

(Beslutningsforslag nr. B 118).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.