Fremsat 10-03-2009
1. behandlet/henvist til udvalg 15-04-2009
Beretning afgivet 27-05-2009
Ministerområde:
Justitsministeriet
Beslutningsforslaget opfordrede justitsministeren til inden udgangen af 2009 at have gennemført de fornødne ændringer i lovgivningen, bekendtgørelser m.v., således at der for kalkuner fastsattes krav til belægningstæthed, krav om lysprogrammer og krav til strøelsens beskaffenhed.
Beslutningsforslaget opfordrede derudover justitsministeren til øjeblikkelig at tage initiativ til at sikre overholdelse af reglerne for transport af kalkuner. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri afgav den 20. maj 2009 beretning over forslaget, der opfordrer justitsministeren til at sikre, at arbejdet i det nedsatte udvalg, som arbejder med problemstillingen, færdiggøres så hurtigt, at de nødvendige ændringer af love og regler kan gennemføres i folketingsåret 2010-11.