Ministeren bedes med henvisning til artiklen "Banker skjuler milliardtab" i Berlingske Tidende 19/2-09:
Redegøre for forskellene på de nye regnskabsprincipper og de tidligere samt give en vurdering af årsagen til, at nogle banker anvender de nye regnskabsprincipper.
Redegøre for, hvilke af de banker, der har fremlagt årsregnskab for 2008 eller kvartalsregnskab for 4. kvartal 2008, der anvender de nye regnskabsprincipper, og hvilke banker der anvender de tidligere.
Opgøre kernekapitalgrad og solvensgrad med udgangspunkt i henholdsvis de gamle regnskabsregler og de nye regnskabsregler for de pengeinstitutter, som har anvendt de nye regnskabsregler.
Dato: 05-03-2009
Status: Endeligt besvaret