Arbejdsmarkedsudvalget (AMU) Alm. del

Samling: 2008-09

Spørgsmål 44

Ministeren bedes oplyse, hvorfor der er forskel på sygemeldte ledige og sygemeldte i job, hvad angår ret til sygedagpenge, herunder om årsagen er ønsket om ekstra sanktionsmuligheder over for ledige og/eller frygten for, at en arbejdsgiver skulle miste sygedagpengerefusion? Spørgsmålet skal ses i relation til trepartsaftalen hvoraf der fremgår følgen om den sygemeldte ledige: "Den sygemeldte har pligt til at deltage i samtalen, hvis sygdommen tillader det. Hvis den sygemeldte ikke møder til samtalen skal a-kassen indberette dette til kommunen med angivelse af årsagen. Kommunen træffer beslutning om, at retten til sygedagpenge bortfalder så længe, den sygemeldte uden rimelig grund undlader at deltage i samtalen i a-kassen.” Den ledige kan altså miste retten til sygedagpenge i tilfælde, hvor vedkommende ikke møder i a-kassen til sygefraværssamtale. I samme trepartsaftale står der om den sygemeldte i job: ”Arbejdsgiveren skal indkalde en sygemeldt medarbejder til en samtale, der skal afholdes senest i fjerde sygeuge.(…..) Hvis medarbejderen ikke deltager i samtalen, har det ikke konsekvenser for retten til sygedagpenge.”
Dato: 01-12-2008
Status: Endeligt besvaret

Endeligt svar

Dokumentdato: 18-12-2008
Modtaget: 19-12-2008
Omdelt: 22-12-2008

AMU alm. del - svar på spm. 44, fra beskæftigelsesministeren

Til FT Svar på AMU alm del spm. 44 - END [DOK61672] (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 01-12-2008
Modtaget: 01-12-2008
Omdelt: 01-12-2008

Spm. om, hvorfor der er forskel på sygemeldte ledige og sygemeldte i job, hvad angår ret til sygedagpenge, til beskæftigelsesministeren