Ministeren bedes sende udvalget en beregning af konsekvenserne for henholdsvis Norddjurs og Syddjurs Kommune af lovudkast om kommunernes overtagelse af de statslige dagpengeudgifter, såfremt lovudkastet havde været gældende regler for årene 2005, 2006,2007 og 2008. Svaret bedes opstillet således, at grundtilskud, merudgiftsbehov, beskæftigelsestilskud, midtvejsregulering, efterregulering, det endelig tilskud til kommunen, de faktiske udgifter og gevinst/tab for året fremgår direkte. Beregningerne bedes endvidere oplyse om antal års ledige opdelt på bruttoledige, aktiverede og passive dagpengemodtagere samt ledighedsprocenter for kommunen, landsdelen og landet, der anvendes ved udregning af beløbene.
Beregningerne bedes udført, så der beregnes for 2005 med ændringerne fuldt indfaset i 2005 og beregninger, såfremt 2005 var første hele år med ændringer med indfasning de følgende år med bl.a.. nedtrapning af den statslige refusion på de første ledighedsuger fra 18 til 4.
Dato: 18-03-2009
Status: Endeligt besvaret