L 31 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af forskellige skattelove. (Diverse EU-tilpasninger af
skattelovgivningen m.v.).
Fremsat den 5. december 2007 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af forskellige
skattelove
(Diverse EU-tilpasninger af
skattelovgivningen m.v.)
§ 1
I lov om skattemæssige afskrivninger
(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11.
oktober 2007, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 40 C indsættes:
Ȥ 40
D. En betalingsrettighed, mælkekvote eller
leveringsrettighed for sukkerroer, der bliver omfattet af
skattepligt her i landet, og som ikke i forvejen er omfattet af
skattepligt her i landet, indgår på saldoen som
nævnt i § 40 C med en anskaffelsessum, der
opgøres til handelsværdien på
tilflytningstidspunktet, jf. selskabsskattelovens § 4 A
og kildeskattelovens § 9. Når en person eller et
selskab m.v. efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver
hjemmehørende i Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen
af reglen i 1. pkt. med indtræden af skattepligt her i
landet.
Stk. 2. Hvis dansk
beskatningsret for en skattepligtig omfattet af reglerne i
§ 40 C ophører af anden grund end den
skattepligtiges død, finder § 40 C, stk. 11,
tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori dansk beskatningsret er
ophørt, dog således at værdien ved
skattepligtens ophør træder i stedet for
afståelsessummen. Når en person eller et selskab m.v.
efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
indgået mellem Danmark og en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland bliver
hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved
anvendelse af reglen i 1. pkt. med ophør af skattepligt. For
selskaber m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra a, finder selskabsskattelovens
§ 7 tilsvarende anvendelse i den situation, hvor der
indtræder skattepligt efter 1. pkt., fordi
betalingsrettigheder, mælkekvoter eller leveringsrettigheder
for sukkerroer, som indgår som en del af erhvervsvirksomheden
med fast driftssted her i landet, ophører med at være
en del af denne erhvervsvirksomhed, uden at erhvervsvirksomheden
med fast driftssted i øvrigt ophører.
Stk. 3. Skat, der
er betalt til fremmed stat, Færøerne eller
Grønland af gevinst ved afståelse af
betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for
sukkerroer, kan fradrages i den beregnede skat efter stk. 2, i
det omfang den skattepligtige godtgør, at den betalte skat
vedrører den gevinst, der er beskattet her i landet.
Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den beregnede danske
skat af denne gevinst. Hvis der er indgået en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med den fremmede stat,
Færøerne eller Grønland, gives der dog ikke
fradrag for et større skattebeløb end det, som denne
stat, Færøerne eller Grønland efter
overenskomsten har et ubetinget krav på at
oppebære.
Stk. 4.
Nedsættes skatten efter stk. 3, tilbagebetales eventuel
for meget betalt skat efter anmodning med en
rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra
betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 5. Personer
kan efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E få
henstand med betaling af skatter beregnet efter stk. 2, 1.
pkt., når betalingen skyldes ophør af skattepligt
efter kildeskattelovens § 1, og med betaling af skatter
beregnet efter stk. 2, 2. pkt.«
2.§ 44, stk. 1, affattes
således:
»Reglerne i denne bestemmelse gælder
for anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, når
udgiften helt eller delvist er betalt ved et eller flere af
følgende tilskud m.v.:
1)
Finansieringstilskud, der er ydet til danske dagblade af
Dagbladsnævnet.
2) Tilskud, der er
ydet efter lov om strukturforanstaltninger vedrørende
fiskerisektoren. Det gælder dog ikke tilskud, der er ydet
efter lovens bestemmelser om støtte til
fiskerfartøjers endelige ophør i dansk
erhvervsfiskeri.
3) Tilskud, der er
ydet efter lov om udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren. Det
gælder dog ikke tilskud, der er ydet efter lovens
bestemmelser om støtte til fiskerfartøjers endelige
ophør i dansk erhvervsfiskeri.
4) Tilskud, der er
ydet efter lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i
erhvervsvirk- somheder.
5) Tilskud fra
EU's strukturfonde under målet om regional konkurrenceevne og
beskæftigelse og under målet om europæisk
territorialt samarbejde samt tilhørende national
medfinansiering.
6) Mål
2-tilskud, der er ydet af EU's strukturfonde til områder i
industriel tilbagegang, samt tilhørende nationale tilskud,
der er ydet i henhold til lov om administration af tilskud fra Den
Europæiske Regionalfond og tilhørende statslig
medfinansiering.
7)
Interreg-tilskud, der er ydet af EU's strukturfonde til
samarbejdsprojekter, der rækker over landegrænser, samt
tilhørende nationale tilskud, der er ydet i henhold til lov
om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond
og tilhørende statslig medfinansiering.
8) Tilskud, der er
ydet efter lov om udvikling af landdistrikterne.
9) Tilskud, der er
ydet til forbedring af forarbejdningen og afsætningen af
jordbrugs- og skovbrugsprodukter (strukturprojekter) efter lov om
støtte til udvikling af landdistrikterne.
10) Tilskud, der er
ydet til fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne
(artikel 33-ordningen) efter lov om støtte til udvikling af
landdistrikterne.
11) Tilskud, der er
ydet i forbindelse med Fællesskabsinitiativet LEADER+ efter
lov om støtte til udvikling af landdistrikterne.«
§ 2
I lov om den skattemæssige behandling af
gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1274 af 31. oktober 2007, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 23, stk. 3, 1. pkt.
ændres »stk. 4-7« til:
»stk. 4-8«
2. I
§ 23 indsættes efter
stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6.
Gevinst og tab opgøres for hver aktie eller bevis m.v. for
sig, jf. § 5, hvis den skattepligtige i løbet af
et investeringsselskabs indkomstår sælger
investeringsforeningsbeviser, aktier m.v. i det
pågældende selskab og har en beholdning af
investeringsforeningsbeviser, aktier m.v. i samme selskab ved
udgangen af det pågældende indkomstår. Hvis der
inden udgangen af indkomståret er sket ophør af
skattepligt eller flytning af skattemæssigt hjemsted efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvor forholdet omfattes af
§ 38, stk. 1, er det en betingelse, at der er en
beholdning af investeringsbeviser, aktier m.v. i det
pågældende selskab på det tidligste af disse
tidspunkter i stedet for ved udgangen af det pågældende
indkomstår. Aktier eller beviser m.v., der foreligger ved
indkomstårets begyndelse, anses for anskaffet på dette
tidspunkt til værdien på dette tidspunkt. Aktier eller
beviser m.v., der foreligger ved udgangen af indkomståret,
anses for afstået på dette tidspunkt til værdien
på dette tidspunkt. Aktier eller beviser m.v., der foreligger
ved ophør af skattepligt eller flytning forinden af
skattemæssigt hjemsted efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvor forholdet omfattes af
§ 38, stk. 1, anses dog for afstået på
det tidligste af disse tidspunkter til værdien på
dette.«
Stk. 6-7 bliver herefter stk. 7-8.
3. I
§ 23, stk. 6, 1. pkt.,
der bliver stk. 7, 1. pkt. ændres »efter
stk. 5« til: »efter stk. 5 og 6.«
4. I
§ 23, stk. 7, 1. pkt.,
der bliver stk. 8, 1. pkt. ændres »som om
stk. 5 og 6« til »som om stk. 5 -
7«
§ 3
I lov om beskatning ved dødsfald
(dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af
28. august 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 1580
af 20. december 2006, lov nr. 348 af 18. april 2007, § 7
i lov nr. 516 af 6. juni 2007 og § 5 i lov nr. 540 af 6.
juni 2007, foretages følgende ændring:
1. I
§ 32, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »Hvis bobeskatningsindkomsten overstiger«
til: »Hvis bobeskatningsperiodens aktieindkomst
overstiger«.
§ 4
I lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom (Ejendomsavancebeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2006, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 6 A, stk. 4,
indsættes efter 2. pkt.:
»En skatteyder, der ønsker at
genanbringe en fortjeneste i en ejendom i en fremmed stat, på
Færøerne eller i Grønland, kan inden
ophør af den fulde skattepligt efter kildeskattelovens
§ 1 begære reglen i stk. 1 anvendt på en
erhvervet udenlandsk ejendom. Begæringen skal være
ledsaget af nødvendige oplysninger om de implicerede
ejendomme, herunder et driftsbudget for den erhvervede
ejendom.«
§ 5
I ejendomsværdiskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1017 af 16. august 2007, som
ændret ved § 11 i lov nr. 1587 af 20. december
2006, foretages følgende ændring:
1. I
§ 10 udgår 2 steder
»hvori der er indeholdt endelig udbytteskat,«.
§ 6
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af
aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1286 af 8. november 2007, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 14 indsættes som nr.
10:
»10) Ved
fusion af KommuneKredit, jf. selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 5 b, med et datterselskab omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.«
§ 7
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved
§ 7 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 9 i
lov nr. 515 af 7. juni 2006 og senest ved § 7 i lov nr.
540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:
1.§ 2, stk. 5, affattes
således:
»Stk. 5.
Indkomstskatten i medfør af stk. 1, nr. 6, udgør
28 pct. af de samlede udbytter eller afståelsessummer.
Indkomstskatten udgør dog 15 pct. af udbytte eller
afståelsessummer, hvis den kompetente myndighed i den stat,
Grønland eller Færøerne, hvor personen er
hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske
myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden
international overenskomst eller konvention eller en administrativt
indgået aftale om bistand i skattesager. Det er en betingelse
for anvendelsen af 2. pkt., at personen ejer mindre end 10 pct. af
aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. Hvis personen er
hjemmehørende i et land uden for EU, er det endvidere en
betingelse, at den pågældende sammen med
koncernforbundne parter, jf. ligningslovens § 2, ejer
mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab.
2. - 4. pkt. omfatter også personer, der efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed
stat, i Grønland eller på
Færøerne.«
2.§ 2, stk. 6, affattes
således:
»Stk. 6.
Indkomstskatten i medfør af stk. 1, nr. 8, udgør
25 pct. af royalty-beløbet.«
3. I
§ 48 B indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2. For
personer, der er omfattet af stk. 1, og som også er
omfattet af ligningslovens § 8 M, stk. 4, beregnes
skatten som 30 pct. af bruttoindtægten beregnet efter
stk. 1 med fradrag af de udenlandske obligatoriske sociale
arbejdsgiverbidrag, som påhviler
lønmodtageren.«
4. I
§ 65, stk. 3,
indsættes efter 3. pkt.:
»1. og 2. pkt. gælder endvidere ikke
udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, eller
investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 19, til investeringsselskaber, som er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis disse efter
vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i
selskaber, hjemmehørende her i landet, bortset fra aktier i
det administrationsselskab, som forestår foreningens eller
selskabets administration.«
5.§ 65, stk. 8, 1. - 3.
pkt., ophæves og i stedet indsættes:
»Der indeholdes 15 pct. i udbytteskat af
udbytte af aktier eller andele, som betales til
investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 19, der er hjemmehørende her i landet, og som
ikke er investeringsforeninger. Der indeholdes ikke udbytteskat af
udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, eller
investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 19, til investeringsselskaber, som omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis disse efter
vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i
selskaber hjemmehørende her i landet, bortset fra aktier i
det administrationsselskab, som forestår foreningens eller
selskabets administration. Der indeholdes 16,5 pct. i udbytteskat
af udbytte af aktier eller andele, som betales til
investeringsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 5 a. Der indeholdes 15 pct. i
udbytteskat af udbytte af aktier eller andele, som betales til
certifikatudstedende investeringsforeninger hjemmehørende
her i landet, der ikke er omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 5 a. 1., 3. og 4. pkt. gælder
ikke udbytte fra obligationsbaserede foreninger, som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 22,
stk. 2.«
6. I
§ 65 C, stk. 1,1. pkt.,
ændres »30 pct.« til »25 pct.«
7. I
§ 65 C, stk. 2,
ændres »30 pct.« to steder til »25
pct.«
8. I
§ 65 D, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »30 pct.« til »25 pct.«
9. I
§ 65 D, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »30 pct.« til »25 pct.«
10. I
§ 73 E, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter » § 6 B« : »,
afskrivningslovens § 40 D«.
§ 8
I konkursskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1011 af 4. oktober 2006, som
ændret ved § 4 i lov nr. 343 af 18. april 2007,
foretages følgende ændring:
1.§ 4, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
§ 9
I lov om skattemæssig behandling af gevinst
og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter
(kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 28.
september 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 343 af
18. april 2007, § 4 i lov nr. 344 af 18. april 2007 og
§ 11 i lov nr. 577 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændringer:
1.§ 30, stk. 1, nr. 1,
affattes således:
»1) aftaler
vedrørende fast ejendom, medmindre aftalens løbetid
kan overskride 12 måneder og aftalens parter er personer som
nævnt i boafgiftslovens § 22,«
2. I
§ 32 indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Yderligere tab vedrørende aftaler om fast ejendom, der ikke
er fradraget efter stk. 2 og 3, kan fradrages i
sælgerens afståelsessum henholdsvis tillægges
køberens anskaffelsessum på den faste ejendom. Tab kan
ikke fremføres, hvis det er fradraget henholdsvis tillagt
efter 1. pkt.«
§ 10
I lov om påligningen af indkomstskat til
staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af
24. oktober 2006, som ændret bl.a. ved § 2 i lov
nr. 405 af 8. maj 2006, § 6 i lov nr. 343 af 18. april
2007, § 5 i lov nr. 344 af 18. april og senest ved
§ 10 i lov nr. 576 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændringer:
1.§ 8, stk. 4, 2. pkt.,
ophæves.
2. I
§ 8 A, stk. 1, 4. pkt.,
ændres », jf. § 8 Æ i
skattekontrolloven« til: »i overensstemmelse med de
regler, som er fastsat af skatteministeren i medfør af
skattekontrollovens § 8 Æ, stk. 3«.
3.§ 8 A, stk. 2,
ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 2.
Fradragsretten efter stk. 1 er betinget af, at foreningen
eller det religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet
eller i et andet EU/EØS-land, hvor det er
hjemmehørende, for det kalenderår, hvori donationen
gives, jf. stk. 3. Det skal af vedtægter, fundats eller
lignende fremgå, at formålet er almenvelgørende,
dvs. at midlerne alene kan anvendes til støtte for en videre
kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har
vanskelige økonomiske forhold, eller til et formål,
som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan
karakteriseres som nyttigt, og som kommer en vis større
kreds til gode, eller at der er tale om et trossamfund. Det skal
tilsvarende fremgå, at et likvidationsprovenu eller overskud
ved opløsning skal tilfalde en anden velgørende
forening m.v.
Stk. 3. Told- og
skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler om
godkendelse af foreninger m.v., organisatoriske forhold og
indsendelse af oplysninger om formue, indtægter, bidragydere,
midlernes anvendelse m.v. Told- og skatteforvaltningen
offentliggør hvert år en liste over de organisationer,
som opfylder betingelserne for at kunne modtage fradragsberettigede
ydelser. For at være berettiget hertil og blive optaget
på listen, skal ansøgning m.v. herom for det
pågældende og følgende kalenderår
være modtaget hos told- og skatteforvaltningen senest den 1.
oktober.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
4. I
§ 8 M indsættes som
stk. 4 og 5:
»Stk. 4.
Personer, som er omfattet af kildeskattelovens § 2,
stk. 1, nr. 1 eller nr. 3, og som i medfør af De
Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring
for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres
familier, der flytter inden for Det Europæiske
Fællesskab, er undergivet udenlandsk social
sikringslovgivning, kan fradrage udenlandske obligatoriske sociale
arbejdsgiverbidrag ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, som bidragene vedrører.
Det er en betingelse for fradrag, at der i medfør af De
Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring
er indgået aftale om, at de udenlandske arbejdsgiverbidrag
påhviler lønmodtageren.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om
opkrævning og afregning af bidrag efter
stk. 4.«
5.§ 9 E ophæves.
6. I
§ 12, stk. 1,
ændres »stk. 2-6« til:
»stk. 2-7«.
7. I
§ 12, stk. 2, 5. pkt.,
ændres », jf. § 8 Æ i
skattekontrolloven« til: »i overensstemmelse med de
regler, som er fastsat af skatteministeren i medfør af
skattekontrollovens § 8 Æ, stk. 3«.
8.§ 12, stk. 3,
ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 3.
Fradragsretten efter stk. 2 er betinget af, at foreningen
eller det religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet
eller i et andet EU/EØS-land, hvor det er
hjemmehørende. Det skal af vedtægter, fundats eller
lignende fremgå, at formålet er almenvelgørende
eller almennyttigt, jf. § 8 A, stk. 2. Det skal
tilsvarende fremgå, at et likvidationsprovenu eller overskud
ved opløsning skal tilfalde en anden velgørende
forening m.v. Endvidere må midlerne kun anvendes til
humanitære formål, til forskning, til beskyttelse af
naturmiljøet eller til et trossamfund.
Stk. 4. Told- og
skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler om
godkendelse af foreninger m.v., organisatoriske forhold og
indsendelse af oplysninger om formue, indtægter, bidragydere,
midlernes anvendelse m.v. Told- og skatteforvaltningen
offentliggør hvert år en liste over de organisationer,
som opfylder betingelserne for at kunne modtage fradragsberettigede
ydelser. For at være berettiget hertil og blive optaget
på listen, skal ansøgning m.v. herom for det
pågældende og følgende kalenderår
være modtaget hos told- og skatteforvaltningen senest den 1.
oktober.«
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.
9. I
§ 12, stk. 5, 1. pkt.,
der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres
»stk. 4« til: »stk. 5«.
10. I
§ 12, stk. 6, 1. pkt.,
der bliver stk. 7, 1. pkt. ændres
»stk. 5« til: »stk. 6« og
»stk. 4« til: »stk. 5«.
11. I
§ 16 A, stk. 1, 6. pkt.,
ændres » omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 21« til: », der har valgt beskatning efter
aktieavancebeskatningslovens § 21,
stk. 2,«.
12.§ 16 B, stk. 3, 2. pkt.,
affattes således:
»Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse ved
afståelse af aktier m.v., der er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19, eller ved
afståelse af investeringsforeningsbeviser.«
13. I
§ 16 C, stk. 3, nr. 9,
ændres »omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1
eller 2, uden at være omfattet af § 4 a,
stk. 2.« til: »omfattet af personskattelovens
§ 4 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at være
omfattet af personskattelovens § 4 a,
stk. 2.«
§ 11
I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19.
september 2006, som ændret senest ved § 9 i lov nr.
540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 4, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »fordringer« til: »fordringer eller
finansielle kontrakter«.
2.§ 4 a, stk. 4,
ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
§ 12
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber
m.v.(Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af
24. august 2007, som ændret ved § 2 i lov nr. 513
af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:
1.§ 2, stk. 2, 2. - 5.
pkt., ophæves og i stedet indsættes:
»Indkomstskatten i medfør af
stk. 1, litra c, udgør 28 pct. af de samlede udbytter
eller afståelsessummer. Indkomstskatten udgør dog 15
pct. af udbytter eller afståelsessummer, hvis den kompetente
myndighed i den stat, Grønland eller Færøerne,
hvor selskabet m.v. er hjemmehørende, skal udveksle
oplysninger med de danske myndigheder efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst
eller konvention eller en administrativt indgået aftale om
bistand i skattesager. Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i
henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne indeholdelse
af udbytteskat eller den skat, der skal betales i henhold til
kildeskattelovens § 65 A, stk. 1. Det er en
betingelse for anvendelsen af 2. pkt., at selskabet m.v. ejer
mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab.
Hvis selskabet m.v. er hjemmehørende i et land uden for EU,
er det endvidere en betingelse, at det sammen med koncernforbundne
parter, jf. ligningslovens § 2, ejer mindre end 10 pct.
af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. 2. - 5. pkt.
omfatter også selskaber, der er hjemmehørende i en
fremmed stat, i Grønland eller på
Færøerne efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Indkomstskatten i medfør af stk. 1, litra d og h,
udgør 25 pct. af renterne og afståelsessummerne.
Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i henhold til
kildeskattelovens § 65 D foretagne indeholdelse af
renteskat. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra e,
er endeligt opfyldt ved den skat, der er betalt i henhold til
kildeskattelovens § 65 B. Indkomstskatten i henhold til
stk. 1, litra g), udgør 25 pct. af
royalty-beløbet. Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i
henhold til kildeskattelovens § 65 C foretagne
indeholdelse af royaltyskat.«
2.§ 3, stk. 1, nr. 19, 2.
og 3. pkt., ophæves og i stedet indsættes:
»Udbytte omfattet af ligningslovens
§ 16 A, stk. 1, som et selskab, der er omfattet af
1. pkt., modtager fra et selskab, der er hjemmehørende her i
landet, beskattes dog med 15 pct. 2. pkt. omfatter ikke udbytte,
som modtages fra et selskab, der er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, og
udbytte, som modtages fra en udloddende investeringsforening, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, eller et andet
investeringsselskab, jf. 1. pkt., hvis disse efter
vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i
selskaber, der er hjemmehørende her i landet.
Afståelsessummer, omfattet af ligningslovens § 16
B, stk. 1, ved afståelse af aktier eller andele i et
selskab, beskattes med 15 pct. 4. pkt. omfatter ikke
afståelsessummer ved afståelse af aktier eller andele i
et selskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 22, stk. 2, og afståelsessummer ved
afståelse af aktier eller andele i et selskab, som efter
vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i andre
selskaber, der er hjemmehørende her i landet. Uanset 3. og
5. pkt. må investeringsforeningen, investeringsselskabet
eller selskabet eje aktier i det administrationsselskab, som
forestår foreningens eller selskabets
administration.«
3. I
§ 11 B, stk. 6, nr. 5, 2.
pkt., ændres »erhvervede« til:
»erhvervende«.
4. I
§ 11 B, stk. 6, nr. 7,
ændres »udbyggepræferenceaktier« til:
»udbyttepræferenceaktier«.
5. I
§ 31 C indsættes som
stk. 8:
»Stk. 8. Et
selskab, der tages under konkursbehandling, skal holdes ude af
sambeskatningen fra og med det indkomstår, hvori
konkursdekretet afsiges. Ved ophøret af sambeskatningen
finder § 31 A, stk. 10, anvendelse.«
§ 13
I skattekontrolloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som
ændret bl.a. ved § 18 i lov nr. 1414 af 21.
december 2005, § 2 i lov nr. 1582 af 20. december 2006 og
senest ved § 10 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 8 Æ, stk. 1, 1.
pkt., ændres »§ 12, stk. 1-3,«
til: »§ 12, stk. 1-4,«.
§ 14
I lov om vurdering af landets faste ejendomme,
jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 3. september 2002, som
ændret senest ved § 4 i lov nr. 106 af 7. februar
2007, foretages følgende ændring:
1.§ 33, stk. 2, affattes
således:
»Told- og skatteforvaltningen foretager de
fordelinger af ejendomsværdi, grundværdi og eventuelt
fradrag i grundværdien for forbedringer, som i øvrigt
er fornødne til gennemførelsen af bestemmelser i
loven om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, loven om
lån til betaling af ejendomsskatter og
boafgiftsloven.«
§ 15
Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2.
§ 10, nr. 12, har virkning for afståelse af aktier
m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 19, som finder sted den 1. januar 2007 eller
senere.
Stk. 3.
§ 1 nr. 1, § 4, og § 7, nr. 10, har
virkning fra og med den 5. december 2007.
Stk. 4.
§ 8 og § 12, nr. 5, har virkning for
sambeskattede selskaber, hvor konkursdekretet er afsagt den 5.
december 2007 eller senere.
Stk. 5.
§ 2, § 5, § 7, nr. 3, § 10,
nr. 2-4 og 6-10 samt § 13, nr. 1, har virkning fra og med
indkomståret 2008. En samlet gevinst eller tab efter
aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5, der skal
deles mellem indkomståret 2007 og indkomståret 2008,
medtages i 2008 med det beløb, der ikke er medtaget i
2007.
Stk. 6.
§ 10, nr. 1 og 5 og § 11, nr. 1, har virkning
fra og med indkomståret 2009.
Stk. 7.
§ 6 har virkning for fusion med fusionsdato den 1. april
2008 eller senere.
Stk. 8.
§ 7, nr. 1-2 og 4-9, § 11, nr. 2 og
§ 12, nr. 1 og 2, har virkning for udlodninger og
udbetalinger, der foretages den 1. april 2008 eller senere.
Stk. 9.
§ 9 har virkning for aftaler, der indgås den 5.
december 2007 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
1.Indledning
Forslaget er en genfremsættelse af l 20 fra 1. samling
af folketingsåret 2007-2008. Dog er forslaget fra L 20 om
sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier ikke
medtaget. Det samme gælder L 20´s forslag om
ophævelsen af den ekstraordinære adgang til
genoptagelse af landsskatteretskendelser. Følgende forslag
er ikke genfremsættelse fra L 20: Detailregler for delsalg af
lagerbeskattede aktier og investeringsbeviser mv. i skattefri
investeringsselskaber. Lagerbeskatning af køberetter mellem
familiemedlemmer til fast ejendom.
Lovforslaget har til formål at justere en række
skatteregler for at sikre, at de er i overensstemmelse med
EU-retten. Endvidere indeholder lovforslaget en række
elementer, som har til formål at opnå en mere
hensigtsmæssig indretning af skattereglerne.
Lovforslaget indeholder følgende elementer:
1.1.EU-tilpasninger
Udviklingen inden for EU-retten indebærer, at bl.a.
skattelovgivningen fra tid til anden må justeres for at
sikre, at der ikke er uoverensstemmelser mellem EU-retten og den
nationale ret. Lovforslaget indeholder tilpasninger indenfor 5
områder, hvor det vurderes, at det vil være
nødvendigt at sikre, at der er overensstemmelse. En
sådan overensstemmelse vil generelt være udtryk for en
forbedring til gavn for skatteyderne.
Det drejer sig om følgende lovændringer:
- Ophævelse
af to bestemmelser i ligningsloven med henblik på at bringe
disse i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler. Det
drejer sig om en bestemmelse om, at virksomhederne har fradragsret
for visse udgifter til repræsentation i eksportøjemed
over for udenlandske forretningsforbindelser. Normalt kan kun 25
pct. af sådanne udgifter fratrækkes. Det drejer sig
endvidere om en bestemmelse, hvorefter eksportmedarbejdere har et
særligt fradrag i forbindelse med rejse og ophold i
udlandet.
- Velgørende
foreninger m.v., som er godkendte i andre EU/EØS lande, skal
kunne modtage gaver og løbende ydelser efter de regler, der
gælder for danske velgørende foreninger m.v. Det
betyder, at donationer til sådanne foreninger vil være
fradragsberettiget på de betingelser og inden for de
grænser, der følger af ligningslovens § 8 A
og § 12. Det vurderes som tvivlsomt, om de
nuværende regler er i overensstemmelse med EU-rettens regler
om kapitalens frie bevægelighed. Efter de nuværende
regler kan en dansk skatteyder kun få et
ligningsmæssigt fradrag, hvis gaven gives til en forening,
som er etableret her i landet.
- Ophævelse
af betingelsen i ejendomsværdiskatteloven om, at der ved
beregningen af nedslaget for pensionister alene ses bort fra
udbytteindkomst, hvor der er indeholdt endelig udbytteskat. Efter
forslaget vil der skulle ses bort fra udbytteindkomst, uanset om
der er indeholdt endelig udbytteskat eller ej. Formålet er at
sikre, at reglerne er i overensstemmelse med EU-rettens regler om
kapitalens frie bevægelighed.
- Nedsættelse
af beskatningen af udbytte-, rente- og royalty-betalinger til
modtagere i udlandet, så beskatningen ikke er højere,
end hvis betalingen var til en modtager her i landet, hvorved
overholdelsen af EU-retten sikres.
1.2.Diverse ændringer
Der er tale om følgende lovændringer:
- Fire justeringer
i reglerne for investeringsselskaber og -foreninger. For det
første ophæves en 15 pct. beskatning, når
skattefri danske investeringsselskaber modtager udlodninger, som
hidrører fra investeringer i udenlandske aktier, idet 15
pct. skatten skal imødegå spekulation ved investering
i danske aktier via skattefri investeringsselskaber. Samtidig
udvides 15 pct. beskatningen til også at omfatte
afståelsessummer, som et investeringsselskab opnår ved
afståelse af aktier i et selskab, som investerer i danske
aktier. For det andet justeres reglerne for fordeling af
udlodninger fra investeringsforeninger i aktieindkomst og anden
indkomst, idet de gældende regler kan medføre, at
aktieafkast beskattes højere som kapitalindkomst. For det
tredje afskaffes et overflødigt krav om dispensation,
når aktier i et investeringsaktieselskab sælges tilbage
til selskabet selv. For det fjerde fastlægges nogle
detailregler for delsalg af lagerbeskattede aktier og
investeringsbeviser mv. i skattefri investeringsselskaber.
Forslaget ændrer ikke på opgørelsen af den
samlede avance vedrørende solgte og beholdte beviser,
ligesom det heller ikke ændrer på, at den skal fordeles
mellem to år. Forslaget fastlægger alene
fordelingsnormen.
- Der
indføres fraflytterbeskatning af betalingsrettigheder m.v.,
så det imødegås, at dansk beskatning af
betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for
sukkerroer kan undgås ved flytning fra Danmark til
udlandet.
-
Sambeskatningsreglerne i forbindelse med konkurs ændres,
så sambeskatningen ophører, uanset hvilket lands
konkursregler, der anvendes.
-
Fusionsskatteloven ændres, så KommuneKredit kan
fusionere skattefrit med et datterselskab.
- Der
indføres en regel om, at en udenlandsk lønmodtager,
som er socialt sikret i en anden EU/EØS-medlemsstat, kan
få fradrag for udenlandske arbejdsgiverafgifter ved dansk
beskatning. Reglen skal f.eks. medføre, at en
lønmodtager, der bor i Sverige og har
hovedbeskæftigelse i Danmark og bibeskæftigelse i
Sverige, kan få fradrag for svenske arbejdsgiverafgifter ved
dansk beskatning. Det er en betingelse, at lønmodtageren i
overensstemmelse med EU's socialforordning har indgået en
aftale om, at den pågældende overtager den danske
arbejdsgivers pligt til at svare svenske arbejdsgiverafgifter.
Ejendomsavancebeskatningsloven justeres vedr. genanbringelse
ved salg af en ejendom og køb af en anden.
I afskrivningsloven foretages en række
konsekvensrettelser som følge af ændring og
ophævelse af tilskudsordninger.
Der indføres lagerbeskatning mellem familiemedlemmer af
køberetter til fast ejendom
2.EU-tilpasninger
2.1 Udenlandsk
repræsentation og eksportmedarbejdere
2.1.1. Gældende regler
Efter de gældende regler har virksomhederne fuldt
fradrag for repræsentationsudgifter til udenlandske
forretningsforbindelsers rejse og ophold, når udgifterne
afholdes med det formål at opnå salg af varer eller
tjenesteydelser til udlandet. I andre tilfælde gives der kun
fradrag for 25 pct. af de afholdte
repræsentationsudgifter.
Disse bestemmelser går tilbage til 1986. Indtil dette
tidspunkt var det hovedregelen, at der var fuld fradragsret for
alle repræsentationsudgifter. Fra 1986 ændredes
reglerne, således at hovedregelen nu går ud på,
at fradragsretten nedsættes til 25 %. Udgifter til
udenlandske forretningsforbindelsers rejse og ophold blev dog
friholdt fra begrænsningen, når formålet var at
opnå et øget salg af varer og tjenesteydelser til
udlandet. Der anføres bl.a. følgende i
bemærkningerne: »Formålet skal være at
opnå salg af varer og tjenesteydelser til udlandet.
Repræsentationsudgifter, som en dansk importør
afholder overfor en udenlandsk sælger, er således ikke
omfattet af ændringsforslaget.«.
Eksportmedarbejdere kan efter de gældende regler
foretage et særligt fradrag, når den
pågældende i løbet af et indkomstår enten
har haft to måneders uafbrudt ophold i udlandet, eller har
haft ophold i udlandet, der i løbet af indkomståret
sammenlagt har omfattet mindst 100 døgn.
Eksportmedarbejderen har desuden mulighed for at modtage skattefri
rejsegodtgørelse fra arbejdsgiveren efter de almindelige
regler.
Ved en eksportmedarbejder forstås en lønmodtager,
som for en dansk virksomhed udfører arbejde i udlandet med
henblik på at opnå salg til udlandet af arbejdsgiverens
varer eller tjenesteydelser eller at opfylde sådanne aftaler.
Fradraget fastsættes af Skatterådet og udgør 55
kr. pr. påbegyndt døgn ved arbejde i Vesteuropa og 140
kr. pr. påbegyndt døgn ved arbejde uden for
Vesteuropa. Fradrages medregnes i de udgifter, der kun kan
fratrækkes i det omfang, at de overstiger et beløb
på 5.200 kr. (2007-niveau).
Eksportmedarbejderfradraget blev indført med virkning
fra og med indkomståret 1988.
2.1.2. Lovforslaget
Formålet med de foreslåede ændringer er at
sikre, at de danske regler på disse områder er i
overensstemmelse med EU-retten. Forslaget går ud på at
ophæve den fulde fradragsret for den skattepligtiges udgifter
til udenlandske forretningsforbindelsers rejse og ophold. I stedet
foreslås det, at udgifterne omfattes af hovedreglerne
på området, der går ud på, at udgifter til
repræsentation i al almindelighed kun kan fradrages med et
beløb svarende til 25 % af de afholdte udgifter. Desuden
foreslås det at afskaffe det særlige fradrag til
eksportmedarbejdere.
2.1.3. Forholdet til EU retten
Kommissionen har truffet beslutning om statsstøtte
vedrørende de italienske skatteregler. Den blev
offentliggjort den 31. december 2005 (Celex nr. 32005D0919).
Afgørelsen vedrørte italienske regler. De
almindelige italienske regler gik ud på, at der kun var
begrænset fradragsret for udgifter til repræsentation.
De kunne fradrages med en tredjedel. Den almindelige regel blev
imidlertid fraveget ved en midlertidig lov af et års
gyldighed. Fravigelsen gjaldt udgifter til deltagelse i messer i
udlandet. Disse udgifter kunne fradrages fuldt ud. Kommissionen
statuerede ulovlig statsstøtte. I pkt. 25 i Kommissionens
afgørelse anføres, at det ekstra fradrag er
statsstøtte »da det kun gælder for virksomheder,
der udøver eksportaktiviteter«.
En skatteregel, der giver en fordel for modtageren, er efter
EU-reglerne (traktatens art. 87) statsstøtte, hvis den
1) begunstiger
visse produktioner eller virksomheder og
2) er en
særregel, der bryder med skattesystemets almindelige
principper, og
3) fordrejer eller
truer med at fordreje konkurrencen og påvirker samhandelen
mellem medlemslandene.
Den ovennævnte afgørelse om statsstøtte
bekræfter, at regler, der udelukkende begunstiger
eksportaktiviteter, begunstiger visse produktioner eller
virksomheder, således som dette udtryk skal forstås i
traktaten. Derfor foreslår regeringen at ophæve den
danske særregel om repræsentation.
Indirekte støtte er også omfattet af traktaten.
Eksportmedarbejderfradraget må således opfattes som
støtte til de virksomheder, hvori de pågældende
er ansatte. Det foreslås derfor også
ophævet.
Det må anses for usandsynligt, at støtten i de to
bestemmelser vil kunne godkendes af Kommissionen som lovlig
statsstøtte. Det hænger sammen med, at man i de
standardfritagelser fra statsstøttereglerne, som
Kommissionen udsteder (den såkaldte de minimis regel og de
såkaldte gruppefritagelser), typisk holder støtte til
eksportrelaterede aktiviteter udenfor fritagelserne.
2.2.Gaver til velgørende foreninger m.v. i
EU/EØF
2.2.1. Gældende regler
Efter gældende regler er der ikke skattefradrag for
donationer til udenlandske velgørende foreninger m.v., men
kun for donationer til danske foreninger. Efter ligningslovens
§ 8 A er der for gaver et ligningsmæssigt fradrag
(skatteværdi ca. 33 pct.) på op til 13.700 kr. i 2007.
De første 500 kr., der gives, er ikke fradragsberettiget.
Endvidere skal gaven til den enkelte forening være på
mindst 500 kr. for at kunne fradrages. Efter ligningslovens
§ 12 er der for løbende ydelser et
ligningsmæssigt fradrag på op til 15.000 kr. eller 15
pct. af indkomsten. Løbende ydelser er i modsætning
til gaver et bidrag, som den pågældende har bundet sig
til i mindst 10 år. Foreningerne m.v. skal være
godkendte hos SKAT og løbende opfylde en række
betingelser om antal medlemmer og gavegivere, midlernes anvendelse
osv. Disse regler er i dag beskrevet i ligningsvejledningen.
Efter skattekontrollovens § 8 Æ skal
foreninger, stiftelser, institutioner m.v., som er nævnt i
ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 1-3,
endvidere til brug for skatteligningen hvert år indberette
til SKAT, hvilke indbetalinger de har modtaget det foregående
kalenderår. Den enkelte yder af indbetalinger til
foreningerne kan inden kalenderårets udgang dog
pålægge foreningen ikke at foretage indberetning.
Indberetning om donationer fra og med indkomståret 2008 sker
første gang den 20. januar 2009.
Efter skattekontrollovens § 8 Æ, stk. 3,
har ministeren adgang til at fastsætte nærmere regler
om indberetningen. Denne bemyndigelse er udnyttet i
bekendtgørelse nr. 421 af 2. maj 2007 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven
(indberetningsbekendtgørelsen).
2.2.2. Lovforslaget
For velgørende foreninger m.v. foreslås det at
udvide modtagerkredsen med foreninger i andre EU/EØS-lande.
Det er en forudsætning, at disse er godkendte i deres
hjemland og således kan dokumentere, at de har status af en
velgørende forening m.v. Herved bringes forslaget i
overensstemmelse med Stauffer-dommen citeret nedenfor.
Formålet er at sikre, at reglerne fremover er i
overensstemmelse med EU-rettens regler om kapitalens frie
bevægelighed.
Samtidig er det foreslået, at told- og
skatteforvaltningen får bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler for godkendelse m.v. og indsendelse af
årlige oplysninger. Disse regler fremgår i dag af
ligningsvejledningen, men vil fremover blive fastsat i
bekendtgørelsesform. Reglerne forventes i det store og hele
videreført med de justeringer, der følger af
udvidelsen. For at blive optaget på listen over godkendte
foreninger m.v., som årligt offentliggøres af SKAT,
skal de udenlandske organisationer opfylde de samme objektive
regler som danske foreninger. De skal således også,
evt. elektronisk, indsende årlige oplysninger
vedrørende deres forhold.
Svarende til hvad der fra 2008 gælder for donationer til
danske foreninger foreslås det endvidere, at fradragsretten
for donationerne betinges af, at SKAT modtager indberetning fra den
pågældende forening i overensstemmelse med de regler,
som er fastsat af skatteministeren i medfør af
skattekontrollovens § 8 Æ, stk. 3. Hensigten
med disse regler er at sikre, at skatteyderen automatisk får
de fradrag, han har ret til i overensstemmelse med
målsætningen om det selvangivelsesløse samfund.
Denne ordning er således til gavn for de borgere, som
ønsker at bidrage til velgørende formål.
Virkningen af, at foreningen ikke indberetter behørigt,
dvs. følger de regler, som skatteministeren har fastsat i
indberetningsbekendtgørelsen, er, at gaveyder ikke
opnår fradrag for sine gaveydelser. Tilsvarende virkning vil
indtræde for en gaveyder, hvis en dansk,
almenvelgørende forening undlader at indberette, herunder
fordi den pågældende gaveyder ønsker at
være anonym.
Endelig indeholder lovforslaget en konsekvensændring af
skattekontrolloven som følge af , at den gældende
bestemmelse i ligningslovens § 12, stk. 3,
ophæves og erstattes af et nyt stk. 3 og 4.
2.2.3. Forholdet til EU-retten
I en sag ved EF-domstolen (Sag nr. C-386/04, Stauffer) blev
det i 2006 slået fast, at EU-traktatens bestemmelser om frie
kapitalbevægelser også gælder for
velgørende foreninger. Som følge deraf kunne et
medlemsland ikke beskatte indtægter fra dette medlemsland til
en velgørende forening i et andet medlemsland anderledes end
indtægter til en velgørende forening i det samme
medlemsland. Afgørelsen underbygger, at et skattefradrag,
som gives til en skatteyder med henblik på støtte til
nogle velgørende formål, fremover skal kunne ydes,
uanset hvor i EU modtageren - dvs. den pågældende
forening - er hjemmehørende. Det forudsættes, at
foreningen m.v. i øvrigt opfylder de betingelser, der er
fastsat for at varetage formålene.
2.3.Indkomstregulering i
ejendomsværdiskatteloven
2.3.1. Gældende regler
Efter de gældende regler får personer, der er
fyldt 65 år, et nedslag i ejendomsværdiskatten på
4 promille af ejendomsværdien, dog højst 6.000 for
helårshuse og 2.000 kr. for sommerhuse. Nedslaget er
afhængigt af indkomsten og reduceres med 5 pct. af et
indkomstgrundlag over 95.550 kr. for enlige og 147.000 kr. for
ægtefæller (grundbeløb i 1987-niveau). Dette
svarer til 164.600 kr. for enlige og 253.200 kr. for gifte
pensionister i 2007-niveau. Indkomstgrundlaget omfatter den
personlige indkomst plus positiv kapitalindkomst plus positiv
aktieindkomst. Der ses bort fra aktieudbytte på op til 5.000
kr. for enlige og 10.000 kr. for ægtefæller, når
der er indeholdt endelig udbytteskat af det pågældende
udbytte. Dette indebærer, at kun udbytter af danske aktier
vil fragå i indkomstgrundlaget, hvorimod udbytter af
udenlandske aktier ikke vil, da der ikke er indeholdt endelig
udbytteskat af udenlandske udbytter.
2.3.2. Lovforslaget og forholdet til
EU-retten
Formålet med den foreslåede ændring er at
sikre, at de danske regler på dette område er i
overensstemmelse med EU-retten. Efter de gældende regler er
det som nævnt kun udbytter af danske aktier, der vil kunne
fragå i indkomstgrundlaget. Heri kan der ligge en
forskelsbehandling. Det foreslås derfor at fjerne
bestemmelsen om, at der skal være indeholdt endelig
udbytteskat. Herefter vil der kunne ses bort fra udbytteindkomst
på 5.000 hhv. 10.000 kr., uanset om udbyttet hidrører
fra danske eller udenlandske aktier.
2.4.Nedsættelse af beskatningen af udbytte-, rente-
og royaltybetalinger til modtagere i udlandet
2.4.1.Gældende regler
I dag beskattes udbyttebetalinger fra et dansk selskab til en
person eller et selskab i et andet land med 28 pct. Beskatningen
kan dog bortfalde efter EU's moder/datterselskabsdirektiv eller
bortfalde/nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Afhængigt af den enkelte overenskomst nedsættes skatten
typisk til 15 pct., men satsen kan være højere.
Beskatningen af udbyttebetalinger til en udenlandsk modtager kan
altså være højere end beskatningen på 15
pct. af udbyttebetalinger til et dansk pensionsinstitut.
I dag beskattes rentebetalinger her fra landet til et
koncernforbundet selskab i et andet land med 30 pct. Beskatningen
kan dog bortfalde efter EU's rente/royaltydirektiv eller
bortfalde/nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Beskatningen af rentebetalinger til et udenlandsk selskab kan
altså være højere end beskatningen på 25
pct. af rentebetalinger til et dansk selskab.
I dag beskattes royaltybetalinger her fra landet til en person
eller et selskab i et andet land med 30 pct. Beskatningen kan dog
bortfalde efter EU's rente/royaltydirektiv eller
bortfalde/nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Beskatningen af royaltybetalinger til en udenlandsk modtager kan
altså være højere end beskatningen på 25
pct. af royaltybetalinger til en dansk modtager.
2.4.2. Lovforslaget og forholdet til
EU-retten
Det foreslås at nedsætte skatten, således at
de beskrevne forskelle i beskatningen ikke længere eksisterer
i samme omfang, jf. nærmere nedenfor. De foreslåede
nedsættelser skal sikre, at de danske regler overholder
EU-retten, men i praksis vil forslaget ikke have den store
betydning som følge af de allerede eksisterende
nedsættelser i de nævnte
dobbeltbeskatningsoverenskomster mv., der også vil
gælde, hvis forslaget bliver vedtaget.
2.4.2.1. Udbytte
Kommissionen har stillet spørgsmål til en
række EU-lande om beskatningen af udbytte, som selskaber i de
pågældende lande udlodder til aktionærer i et
andet land henholdsvis samme land. Efter Kommissionen opfattelse er
det i strid med EU-rettens grundlæggende friheder, at
EU-lande har højere beskatning af udbytteudlodninger til
modtagere i udlandet i forhold til beskatningen af
udbytteudlodninger til modtagere i samme land.
Kommissionen har således stillet spørgsmål
til Danmark, om det er i strid med EU-traktatens artikel 56 om frie
kapitalbevægelser, at beskatningen af udbytte, som et dansk
selskab udlodder til et udenlandsk selskab, er højere end
den beskatning på 15 pct., som gælder for
udbyttebetalinger til danske pensionsinstitutter.
EF-domstolen har allerede i en dom af 14. december 2006
(Denkavit C-170/05) lagt til grund, at EU-traktatens artikel 43 om
den fri etableringsret medfører, at en medlemsstat ikke kan
pålægge udbyttebetalinger fra et selskab i denne stat
til en modtager i en anden medlemsstat en højere skat end
udbyttebetalinger fra et selskab i denne stat til en modtager i
samme stat.
EU-traktatens artikel 56 om kapitalens fri bevægelighed
forbyder alle restriktioner for kapitalbevægelser mellem
medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og
tredjelande.
For at sikre overensstemmelsen med EU-retten foreslås
det at indføre en undtagelse til hovedreglen om 28 pct. skat
af udbyttebetalinger til udenlandske selskaber, så skatten
nedsættes til 15 pct. Det foreslås, at
nedsættelsen skal gælde tilsvarende for personer.
Det foreslås dog, at nedsættelsen kun skal
gælde for udbyttebetalinger til udenlandske personer og
selskaber, der ejer mindre end 10 pct. af det udbyttegivende
selskab.
For så vidt angår kapitalbevægelser over for
tredjelande vedr. bl.a. direkte investeringer, bestemmer
EU-traktatens artikel 57, stk. 1, nemlig, at artikel 56 om
kapitalens fri bevægelighed ikke berører anvendelsen
over for tredjelande af restriktioner, der allerede eksisterede den
31. december 1993 i henhold til national lovgivning.
Den nuværende højere beskatning af
udbyttebetalinger til udenlandske modtagere i forhold til
beskatningen af udbyttebetalinger til danske pensionsinstitutter
var også gældende før 31. december 1993. Selv om
reglerne pr. 31. december 1993 siden er ændret, er de
nuværende skatteregler i det væsentlige identiske med
de tidligere gældende.
EF-domstolen har i en dom af 24. maj 2007 (Holböck -
C-157/05) lagt til grund, at artikel 57, stk. 1, skal
forstås således, at en bestemmelse, der i det
væsentlige er identisk med den tidligere lovgivning, eller
som alene lemper eller fjerner en hindring i den tidligere
lovgivning for udøvelse af rettigheder og friheder, er
omfattet af undtagelsen.
I samme dom har EF-domstolen afgrænset begrebet
»direkte investeringer« som betingelse for anvendelse
af undtagelsen i artikel 57, stk. 1. Begrebet vedrører
investeringer af enhver art foretaget af fysiske eller juridiske
personer, som har til formål at etablere eller opretholde
varige og direkte forbindelser mellem investoren og den virksomhed,
for hvilken disse midler er bestemt med henblik på
udøvelse af erhvervsvirksomhed.
Grænsen på 10 pct. af kapital og stemmerettigheder
er i overensstemmelse med definitionen af direkte investering i
IMFs betalingsbalancemanual fra 1993 (Balance of Payments Manual
(BPM5), som stadig er gældende.
Endvidere medfører EU's moder/datterselskabsdirektiv,
at to selskaber kun er omfattet af direktivet, hvis det ene selskab
ejer mindst 10 pct. af det andet. For 2007 og 2008 er ejerandelen
dog 15 pct.
Ved bedømmelsen af, om en udbyttemodtager, som er
hjemmehørende i et EU-land, har under 10 pct. af kapitalen i
det udbyttegivende selskab, skal der medregnes aktier i dette
selskab, som er ejet af andre selskaber, der er koncernforbundet
med udbyttemodtageren. Det sker med henblik på at
imødegå omgåelse af grænsen om 10 pct.
ejerskab.
For så vidt angår et udenlandsk selskab, som er
hjemmehørende i en anden medlemsstat og ejer mindst 10 pct.
af et dansk selskab (dog 15 pct. for 2008), skal Danmark undlade at
beskatte udbyttet i overensstemmelse med EU's
moder-/datterselskabsdirektiv.
I andre tilfælde, hvor den udenlandske udbyttemodtager
kontrollerer det danske selskab, beskattes udbyttet altså
fortsat med 28 pct., men denne beskatning kan blive nedsat på
grundlag af gensidighed efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst
mellem Danmark og det pågældende land.
Det foreslås endeligt, at nedsættelsen skal
være betinget af, at skattemyndighederne i det
pågældende andet land skal udveksle oplysninger med de
danske skattemyndigheder.
2.4.2.2. Royalties
For at sikre overensstemmelsen med EU-retten foreslås
det tilsvarende, at den nuværende beskatning på 30 pct.
af royalties, der betales her fra landet til et selskab i et andet
land, skal nedsættes til 25 pct., svarende til beskatningen
af royalties, der modtages af et dansk selskab. Af hensyn til et
ønske om enkelthed foreslås det, at nedsættelsen
også skal gælde for personer.
2.4.2.3. Renter
På samme måde foreslås det, at den
nuværende beskatning på 30 pct. af renter, som et dansk
selskab betaler til et koncernforbundet selskab i et andet land,
skal nedsættes til 25 pct.
3.Diverse ændringer
3.1.Ændring af reglerne for beskatning af
investeringsselskaber og investeringsforeninger
3.1.1. Investeringsselskaber
3.1.2.1. Gældende regler
Et investeringsselskab, som defineret i
aktieavancebeskatningslovens § 19, beskattes ikke af dets
indkomst. Til gengæld beskattes selskabets ejere
løbende af stigningen i værdien af aktierne eller
andelene i selskabet. Et investeringsselskab er dog omfattet af 15
pct. beskatning af udbytte fra danske selskaber.
Formålet med denne 15 pct. udbyttebeskatning er at
imødegå skatteundgåelse. Hvis en ejer af et
investeringsselskab er hjemmehørende i en anden stat, som
har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, forhindrer
overenskomsten som hovedregel, at Danmark beskatter
værdistigning af aktier. 15 pct. beskatningen skal hindre, at
en udenlandsk ejer af et dansk selskab, som efter de almindelige
regler er skattepligtig af udbytter fra dette selskab, kan
omgå denne beskatning ved at opsamle udbytterne i et
skattefrit investeringsselskab med efterfølgende salg af
aktierne i investeringsselskabet og på denne måde
opnå et afkast af danske aktier uden dansk beskatning.
Formålet med 15 pct. beskatningen dækker
altså ikke tilfælde, hvor et investeringsselskab
modtager udbytte fra en investeringsforening eller et andet
investeringsselskab, som ikke investerer i aktier i danske
selskaber.
På den anden side omfatter den gældende 15 pct.
beskatning ikke afståelsessummer, som et investeringsselskab
opnår ved afståelse af aktier i et selskab, uanset
sådanne afståelsessummer sidestilles med udbytte.
3.1.2.2. Forslaget
Det foreslås derfor at ophæve 15 pct. beskatningen
af udbytter, som et investeringsselskab modtager fra en
investeringsforening eller et investeringsselskab, som efter
vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i danske
selskaber (bortset fra aktier i et administrationsselskab).
Det foreslås endvidere at udvide 15 pct. beskatningen
til at omfatte de afståelsessummer, der som nævnt
sidestilles med udbytte, med mindre investeringsforeningen efter
vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i danske
selskaber (bortset fra aktier i et administrationsselskab).
Samtidig foreslås det at ændre kildeskattelovens
§ 65, stk. 8, om opkrævningen af 15 pct.
skatten.
3.1.2. Investeringsforeninger
Det foreslås at ophæve den ene af de to
begrænsningsregler for opgørelse af aktieindkomst, der
gælder for udlodninger fra udloddende
investeringsforeninger.
3.1.2.1. Gældende regler
Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger beskattes
efter et transparensprincip. Det vil sige, at det afkast, der
indgår i udlodningerne, beskattes på samme måde
som ved direkte investering. For personer betyder det, at
udlodningen principielt skal opdeles i en kapitalindkomstbeskattet
del, en skattefri del og en aktieindkomstbeskattet del. Opdeling i
en aktieindkomstbeskattet del er alene relevant, hvor
investeringsforeningen investerer i aktier.
Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger består
af en minimumsudlodning og en eventuel frivillig udlodning. Som
udgangspunkt opgøres den aktieindkomstbeskattede del som
forskellen mellem den skattepligtige del af de samlede udlodninger
og den del af minimumsudlodningen, der beskattes som
kapitalindkomst, jf. personskattelovens 4 a, stk. 1, nr.
3.
Den opgjorte aktieindkomst begrænses dog yderligere.
Efter personskattelovens § 4 a, stk. 4, kan den
aktieindkomstbeskattede del af udlodningerne således
maksimalt udgøre indkomstårets udbytter og
nettogevinster ved salg af aktier i indkomståret (uanset
aktiernes ejertid) eller nettotab ved salg af aktier i
indkomståret (uanset aktiernes ejertid).
Eksempel
Aktieudbytte: 70 kr.
Gevinst mindre end 3 år: 75 kr.
Tab mindre end 3 år: 80 kr.
Minimumsudlodning: 70 + (75-80) =
70 kr. + 0 (da kun nettogevinst udloddes) = 70 kr.
Aktieindkomst efter personskattelovens
§ 4 a, stk. 1, nr. 3: 70 kr. (den
skattepligtige del af de samlede udlodninger, da ingen
kapitalindkomst del)
Aktieindkomst som følge af
personskattelovens § 4 a, stk. 4: 70 +
(75-80) = 70 - 5 = 65 kr.
Af minimumsudlodningen på 70 kr. beskattes 65 kr. som
aktieindkomst og 5 kr. som kapitalindkomst.
3.1.2.2. Lovforslaget
Det foreslås, at ophæve personskattelovens
§ 4 a, stk. 4, om, at den aktieindkomstbeskattede
del af udlodningerne maksimalt kan udgøres af
indkomstårets udbytter og nettogevinster ved salg af aktier i
indkomståret (uanset aktiernes ejertid) eller nettotab ved
salg af aktier i indkomståret (uanset aktiernes
ejertid).
Samspillet mellem reglerne for hvad, der indgår i
minimumsudlodningen, og den pågældende
begrænsningsregel indebærer, at en del af
minimumsudlodningen, som ud fra transparensprincippet burde blive
beskattet som aktieindkomst, i stedet beskattes som
kapitalindkomst. Det skyldes, at det maksimale beløb, der
kan henføres til aktieindkomst er identisk med det
beløb, der vil blive beskattet som aktieindkomst ved en
direkte investering, hvor alle aktietab indgår. I
minimumsudlodningen indgår derimod kun tab på aktier,
der har være ejet i mindre end 3 år.
For at sikre en bedre overensstemmelse med
transparensprincippet foreslås begrænsningsreglen
således ophævet.
En ophævelse betyder, at i det omfang
investeringsforeningen måtte udlodde kontanter, så vil
også denne del af udlodningen blive beskattet som
aktieindkomst mod i dag som kapitalindkomst. Det er dog vurderet at
denne ændring er acceptabel. For det første vil
kontanterne helt eller delvist kunne hidrøre fra ikke
geninvesterede aktiegevinster ved salg af aktier ejet i 3 år
eller mere (egentlig aktieindkomst). For det andet har det
formodningen i mod sig, at en investeringsforening skulle basere
sig på en stor beholdning af kontanter, idet
værdipapirer normalt vil give et større afkast.
3.1.3. Afskaffelse af dispensation
ved tilbagesalg til et investeringsaktieselskab
3.1.3.1. Gældende regler
Når aktier i et investeringsselskab, der er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19, sælges tilbage
til dette selskab, beskattes hele salgssummen. Der kræves
dispensation for, at tilbagesalget kun medfører beskatning
af gevinsten efter de almindelige regler, der gælder for
salg. Der skal imidlertid gives dispensation, i det dette er
nødvendigt for at undgå dobbeltbeskatning.
3.1.3.2. Lovforslaget
Det foreslås derfor at afskaffe beskatningen af
salgssummen ved tilbagesalg af aktier i et investeringsselskab, der
er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19,
så salget medfører beskatning efter de almindelige
regler, og så dispensation undgås.
3.1.4. Delsalg af lagerbeskattede
aktier og investeringsbeviser mv. i skattefri
investeringsselskaber.
3.1.4.1. Gældende regler
Det fremgår tydeligt af gældende regler, hvordan
den samlede fortjeneste beregnes på aktier og beviser, der
omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 19. Den
beregnes efter lagermetoden. Det betyder, at der beregnes
fortjeneste både på de solgte aktier eller beviser og
på de bevarede aktier eller beviser. Den samlede fortjeneste
beregnes som forskellen mellem værdien af beviserne ved
årets udgang og værdien ved årets begyndelse. Ved
salg i årets løb af alle beviserne eller af en del af
beviserne træder salgsprisen i stedet for værdien ved
årets udgang. Ved køb i årets løb
træder købsprisen i stedet for værdien ved
årets begyndelse.
Endvidere fremgår det af de gældende regler, at
den del af fortjenesten, der kan henføres til beviser, der
er i behold ved årets udgang, indtægtsføres i
det følgende år, mens den del, der kan henføres
til beviser, der er afstået, indtægtsføres i
samme år. Gældende ret mangler imidlertid udtrykkelige
regler for, hvordan den samlede fortjeneste fordeles mellem solgte
beviser og beviser i behold.
3.1.4.2. Lovforslaget
Forslaget ændrer ikke i det beløb, der samlet
skal tages til indtægt. Der sker ikke ændringer i det
samlede beløb, der beregnes, uanset om det er alle beviserne
eller kun en del af beviserne, der sælges. Der sker heller
ikke ændringer i reglerne om, at fortjeneste på
afståede beviser medtages i samme år, mens fortjeneste
på beholdte beviser medtages i det følgende
år.
Forslaget ændrer kun på de manglende regler for
fordeling af avancen imellem solgte beviser og beviser i
behold.
Det sker ved at ændre beregningsmetoden, således
at det samlede resultat stadig er det samme, men således at
der sker en sikker fordeling af fortjenester mellem solgt og
bevaret.
Det foreslås, at den del af årets fortjeneste, der
bevis for bevis kan opgøres for de enkelte solgte beviser,
henføres til de solgte beviser, mens den del af årets
fortjeneste, der bevis for bevis kan opgøres for de enkelte
beholdte beviser henføres til de beholdte beviser. En
opgørelse, der sker bevis for bevis, kaldes ofte i den
skattefaglige litteratur for »aktie for aktie« metoden.
Ved opgørelsen lægges det endvidere til grund, at de
først anskaffede beviser anses for de først
afståede.
Forslaget gælder kun for fortjenesten fra selve
salgsåret. Der henvise herom til bemærkningerne til de
enkelte bestemmelser
Forslaget svarer til den vejledning, som
InvesteringsForeningsRådet har givet sine medlemmer.
3.2.Indførelse af fraflytterbeskatning af
betalingsrettigheder m.v.
Der har vist sig at være en utilsigtet mulighed for at
undgå dansk beskatning af betalingsrettigheder,
mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer ved
flytning fra Danmark til udlandet. Der er også behov for at
indføre skatteregler om disse aktiver ved flytning fra
udlandet til Danmark. Derfor foreslås regler, som regulerer
disse to situationer.
Der har hidtil ikke været regler herom på
lovniveau. Hvis forslaget om at sætte sådanne regler
ind i loven gennemføres, vil det mindske risikoen for
uensartet behandling af disse tre slags aktiver ved flytning til og
fra Danmark.
3.3.Ændring af sambeskatningsregler i forbindelse
med konkurs
Formålet med forslaget er at sikre, at et udenlandsk
selskab, der går konkurs, ikke kan medtages i en dansk
international sambeskatning fra og med det indkomstår, hvori
konkursdekretet afsiges.
Konkurskursskatteloven indeholder i § 4,
stk. 3, en bestemmelse om, at sambeskatning efter
selskabsskattelovens § 31 og § 31 A
ophører fra og med det indkomstår, hvori
konkursdekretet afsiges. Konkursskatteloven finder imidlertid som
udgangspunkt kun anvendelse i forbindelse med konkurs efter
reglerne i konkursloven. Derudover gælder konkursskattelovens
regler i begrænset omfang - herunder reglen i § 4,
stk. 3 - ved konkurser efter konkurslovgivningen i Norge,
Sverige, Finland og Island, fordi disse konkurser er tillagt
retsvirkning her i landet efter konkurslovens § 6.
Det er baggrunden for, at Landsskatteretten i et konkret
tilfælde, jf. SKM2007.419.LSR, tillod sambeskatning mellem et
dansk moderselskab og et fransk datterselskab i det år, hvor
det franske datterselskab gik konkurs. Konkursdekret blev afsagt af
en fransk ret og behandles efter franske konkursregler.
Den konkrete kendelse vedrørte sambeskatningsreglerne
før ændringerne i 2005, hvor der bl.a.
indførtes særlige regler for sambeskatning med
udenlandske selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 A.
Situationen kan imidlertid også opstå i relation til de
gældende regler om international sambeskatning. Når
konkursskattelovens § 4, stk. 3, kun gælder
for konkurser, der behandles efter konkursreglerne i de nordiske
lande, vil et selskab uden for Norden under dansk international
sambeskatning ikke udgå af sambeskatningen fra begyndelsen af
konkursåret.
Det er ikke hensigtsmæssigt, at muligheden for at
opretholde den internationale sambeskatning er forskellig
afhængig af, om konkursen behandles efter nordiske regler
eller andre konkursregler. Uhensigtsmæssigheden skyldes, at
konkursskattelovens anvendelsesområde er begrænset. Det
foreslås derfor, at bestemmelsen i konkursskattelovens
§ 4, stk. 3, flyttes til
sambeskatningsbestemmelserne i selskabsskatteloven. Derved udvides
bestemmelsens anvendelsesområde til også at omfatte
konkurser, der ikke behandles efter nordiske konkursregler.
Forslaget tydeliggør konsekvenserne af, at et
sambeskattet selskab tages under konkursbehandling.
3.4.Ændring af fusionsskatteloven
Fusionsskatteloven giver ikke mulighed for, at en fusion af
KommuneKredit og et datterselskab kan gennemføres
skattefrit. Efter de gældende regler vil en sådan
fusion derfor udløse beskatning af det indskydende
datterselskab af blandt andet genvundne afskrivninger, goodwill og
gevinst og tab efter kursgevinstloven.
Ved lov nr. 383 af 3. maj 2006 om kreditforeningen af kommuner
og regioner i Danmark blev det særlige privatretlige
lovgrundlag for KommuneKredit moderniseret med henblik på at
give et mere retvisende og detaljeret billede af foreningens
virksomhed.
Det blev i den forbindelse blandt andet lovfæstet, at
KommuneKredit kan udøve virksomhed gennem datterselskaber
efter forudgående godkendelse fra tilsynsmyndigheden. Der
blev samtidig indført adgang til, at KommuneKredit kan
fusionere med sådanne datterselskaber, ligeledes efter
forudgående godkendelse fra tilsynsmyndigheden.
Ved nærværende lovforslag etableres der mulighed
for, at en fusion af KommuneKredit og et datterselskab, der
beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 1, kan vælges gennemført som en skattefri fusion
efter bestemmelserne i fusionsskattelovens kapitel 1.
3.5.Fradrag for lønmodtager, der bor i en anden
EU/EØS-medlemsstat og har hovedbeskæftigelse i Danmark
og bibeskæftigelse i udlandet
Det foreslås at give udenlandske lønmodtagere,
som er socialt sikret i en anden EU/EØS-medlemsstat og har
arbejde i Danmark, adgang til fradrag i Danmark for udenlandske
obligatoriske sociale arbejdsgiverbidrag. Det vil være en
betingelse, at der i medfør af EU's socialforordning er
indgået en aftale om, at den danske arbejdsgivers pligt til
at svare arbejdsgiverbidrag til lønmodtagerens hjemland er
overtaget af lønmodtageren selv.
Efter de gældende EU-regler er en arbejdstager som
udgangspunkt socialt sikret i den medlemsstat, hvor han arbejder.
Hvis en person arbejder både i den medlemsstat, hvor han bor,
og i en anden medlemsstat, er han som udgangspunkt socialt sikret i
den medlemsstat, hvor han bor. Afhængigt af lovgivningen i
den medlemsstat, hvor lønmodtageren er socialt sikret, skal
såvel arbejdsgiver som lønmodtager betale sociale
sikringsbidrag.
De gældende regler har givet anledning til
vanskeligheder i den situation, hvor en dansk arbejdsgiver
ansætter en person, som har bopæl i Sverige og samtidig
arbejder i Sverige for en svensk arbejdsgiver.
Dette skyldes grundlæggende strukturelle forskelle
mellem Danmark og Sverige, hvad angår betaling af sociale
bidrag. For det første er vægtningen mellem skatter og
sociale bidrag forskellig i de to lande. I Danmark har vi en
relativt høj personbeskatning, mens man i Sverige har en
relativt lavere skat, men til gengæld nogle høje
sociale bidrag. Sverige pålægger arbejdsgiveren store
sociale bidrag, som for 2007 udgør i alt 32,42 pct.
(udenlandske arbejdsgivere betaler dog »kun« ca. 28
pct.).
En person, som har bopæl i Sverige, og som samtidig
arbejder for en svensk arbejdsgiver i Sverige og en dansk
arbejdsgiver i Danmark, er undergivet svensk social
sikringslovgivning, og der skal betales de sociale bidrag efter
svensk lovgivning. En sådan person beskattes af sin danske
lønindkomst i Danmark som begrænset skattepligtig. Der
skal efter de gældende regler ikke betales dansk
arbejdsmarkedsbidrag, da den pågældende er socialt
sikret i Sverige, men den danske arbejdsgiver skal til
gengæld betale svenske arbejdsgiverafgifter på ca. 28
pct. af den udbetalte løn.
Det er ikke mindst i den aktuelle
beskæftigelsessituation stærkt beklageligt, at der
på denne måde lægges hindringer i vejen for, at
danske arbejdsgivere kan ansætte svensk arbejdskraft på
deltid. Regeringen har drøftet mulige løsninger med
den svenske regering, og der er enighed om, at problemet skal
søges løst ved anvendelse af særlige
undtagelsesbestemmelser i EU-lovgivningen om social sikring. En af
disse bestemmelser rummer mulighed for, at (dansk) arbejdsgiver og
(svensk) arbejdstager kan aftale, at sidstnævnte opfylder de
forpligtelser, der påhviler arbejdsgiveren vedr. betaling af
sociale bidrag.
En sådan aftale vil ikke i sig selv stille den svenske
lønmodtager ringere i forhold til tilsvarende
beskæftigelse i Sverige. Arbejdsgivernes samlede
lønomkostninger på de to sider af Sundet er nogenlunde
ens for sammenlignelig arbejdskraft, men den udbetalte løn i
Sverige er rundt regnet 30 pct. lavere end i Danmark, nemlig et
beløb svarende til de svenske arbejdsgiverafgifter. En
svensk lønmodtager, som indgår en sådan aftale
med en dansk arbejdsgiver, vil hermed være stillet på
nogenlunde samme måde, som hvis den pågældende
havde haft tilsvarende beskæftigelse i Sverige.
Det foreslås, at lønmodtageren får fradrag
i Danmark for de obligatoriske udenlandske sociale
(arbejdsgiver)bidrag, når der er indgået en aftale om,
at arbejdstageren opfylder forpligtelserne.
Bestemmelsen skal ikke alene gælde i relation til
Sverige, men til alle EU/EØS-medlemsstater, hvor
problemstillingen måtte være aktuel.
For arbejdsudlejede personer, som er omfattet af
bruttobeskatning på 30 pct., foreslås det, at de
obligatoriske udenlandske bidrag fragår i grundlaget for
beregningen af 30-pct.skatten.
Det kan for fuldstændighedens skyld tilføjes, at
arbejdsgiverens obligatoriske udenlandske sociale bidrag - som
hidtil - ikke er skattepligtig indkomst for lønmodtageren i
tilfælde, hvor der ikke indgås en aftale mellem
arbejdsgiver og lønmodtager om, at lønmodtageren
påtager sig arbejdsgiverens forpligtelser.
Det skal også understreges, at lovforslaget alene
vedrører de skattemæssige konsekvenser af, at der
indgås aftale om betaling af sociale bidrag, som der er
mulighed for efter EF-forordning nr. 574/72, artikel 109. Reglerne
i EF-forordningerne om, hvor en person skal være social
sikret, konsekvenser heraf for pligt til at betale bidrag og
muligheden for at indgå aftale om betaling af
bidrag, påvirkes ikke.
3.6.Justering af ejendomsavancebeskatningsloven
Lovforslaget har til formål at ændre reglerne
vedrørende genanbringelse af fortjeneste i
færøsk, grønlandsk eller udenlandsk ejendom ved
ophør af fuld skattepligt, således at begæring
om genanbringelse kan indgives inden fraflytning. Ved
ændringen tydeliggøres reglerne så
Skatterådets praksis på området direkte
fremgår af bestemmelsen.
3.7.Konsekvensrettelser af afskrivningsloven
Tilskud medregnes til den skattepligtige indkomst. Til
gengæld kan efter afskrivningslovens § 44 udgifter
til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver - uanset
reglerne i afskrivningsloven - straksafskrives i den skattepligtige
indkomst for anskaffelsesåret i det omfang, udgifter er
betalt af visse nærmere opregnede tilskud.
Med de foreslåede ændringer ajourføres
henvisningerne til de enkelte tilskudsordninger. Derved
gøres det lettere for borgere at anvende bestemmelsen.
3.8.Lagerbeskatning af køberetter på fast
ejendom
Efter kursgevinstlovens § 29 medregnes gevinst og
tab på aftaler om køberetter.
Indkomstopgørelsen sker efter lagerprincippet, dvs. som
forskellen mellem værdien ved indkomstårets
udløb og værdien ved indkomstårets
begyndelse.
Det følger af kursgevinstlovens § 30,
stk. 1, nr. 1, at § 29 ikke anvendes på
aftaler vedrørende fast ejendom.
Gevinst og tab på de kontrakter, der er undtaget fra
kursgevinstlovens § 29 om beskatning af finansielle
kontrakter, beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler.
Det vil først og fremmest sige de regler, der gælder
for det underliggende aktiv, og derudover efter statsskattelovens
§ 4. Beskatningen af aftaler vedrørende fast
ejendom er i stedet reguleret i ejendomsavancebeskatningsloven for
så vidt angår ikke-næringsskattepligtiges
terminskontrakter og køberretter. For så vidt
angår næringsskattepligtiges kontrakter og
ikke-næringsskattepligtiges salgsretter, reguleres
beskatningen af statsskatteloven.
Begrundelsen for at undtage disse kontrakter var, at
kontrakterne måtte anses for at udgøre en så
integreret del af aftalen vedrørende det underliggende
aktiv, at de skattemæssige regler for de underliggende
aktiver gav en mere hensigtsmæssig behandling af de
pågældende transaktioner. Ved indsættelsen af
undtagelsen var fokus rettet mod sædvanlige slutsedler om
overdragelse af fast ejendom. Disse behandles således ikke
efter § 29, selv om slutsedler kan betragtes som
terminskontrakter.
Undtagelsen for aftaler vedrørende fast ejendom
omfatter imidlertid tillige aftaler, der ikke er en integreret del
af aftalen vedrørende overdragelsen af den faste ejendom.
Undtagelsen omfatter således tillige køberetter, som
tildeles i forbindelse med køb af såkaldte
forældrekøbs ejerlejligheder.
Konstruktionen kan udformes på følgende vis: I
forbindelse med forældrenes køb af ejerlejligheden
udarbejdes en køberet for barnet. Ifølge
køberetten har barnet ret til at købe ejerlejligheden
af forældrene på et hvilket som helst tidspunkt til
f.eks. vurderingen (vel og mærke vurderingen på
tidspunktet for indgåelsen af køberetsaftalen).
Køberetten tinglyses på ejerlejligheden.
Barnet vil ikke blive gavebeskattet af tildelingen af
køberetten, idet der ikke er et misforhold mellem den
aftalte købesum og ejendommens værdi på det
tidligste tidspunkt, hvor køberetten kan gøres
gældende, jf. således pkt. 14 i
værdiansættelsescirkulæret fra 1982. Barnet vil
som anskaffelsessum skulle anvende den aftalte købesum. Ved
en senere afståelse af ejerlejligheden vil barnet imidlertid
ikke være skattepligtig af eventuel fortjeneste på
lejligheden, idet den vil have tjent som bolig for barnet. Dette
følger af ejendomsavancebeskatningslovens
§ 8.
Ved afståelsen vil forældrene skulle anvende den
aftalte salgssum som afståelsessum. Forældrene vil ved
afståelsen af ejerlejligheden ikke have nogen fortjeneste,
hvis salgssummen er fastsat til den oprindelige anskaffelsessum.
Forældrene vil endog kunne lide et tab, hvis den aftalte
salgssum er lavere end den oprindelige anskaffelsessum. Tabet vil
kunne fremføres til modregning i senere skattepligtige
gevinster på fast ejendom.
Det foreslås derfor, at køberetter og andre
finansielle kontrakter mellem familiemedlemmer vedrørende
fast ejendom, der kan have en løbetid på mere end 12
måneder, skal omfattes af kursgevinstlovens § 29.
Både ejeren af ejendommen (den potentielle sælger) og
køberetsindehaveren (den potentielle køber) bliver
herefter skattepligtig af gevinst og tab på
køberetsaftalen.
Herved bliver aftalerne omfattet af lagerbeskatningen, dvs.
beskatning af indkomstårets værdistigning/-fald.
Det er en forudsætning, at aftalens parter er personer
som nævnt i boafgiftslovens § 22, der omfatter en
persons
a) afkom,
stedbørn og deres afkom,
b) afdødt
barns eller stedbarns efterlevende ægtefælle,
c)
forældre,
d) personer, der
har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2
år før modtagelsen af gaven, og personer, der
tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en
sammenhængende periode på mindst 2 år, når
den fælles bopæl alene er ophørt på grund
af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,
e)
plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en
sammenhængende periode på mindst 5 år, når
opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og
højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl
hos gavegiver sammen med plejebarnet, og
f)
stedforældre og bedsteforældre.
Det foreslås, at ændringen skal have virkning for
aftaler indgået den 5. december 2007 eller senere.
4.Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og
kommuner
Forslaget om at nedsætte fradraget for virksomhedernes
udgifter til repræsentation til udenlandske
forretningsforbindelser fra 100 pct. til 25 pct. vil medføre
et merprovenu. Der foreligger dog ikke oplysninger, der
muliggør et underbygget skøn over størrelsen
af merprovenuet. Rent skønsmæssigt anslås det at
udgøre 25 mio. kr. årligt fra og med 2009. Den
kommunale andel af merprovenuet udgør ca. 3 mio. kr.
årligt. Finansårsvirkningen i 2009 skønnes til
25 mio. kr.
Forslaget om at afskaffe eksportmedarbejderes særlige
fradrag vil medføre et merprovenu. Der foreligger dog ikke
oplysninger, der muliggør et underbygget skøn over
størrelsen af merprovenuet. Rent skønsmæssigt
anslås det at udgøre 10 mio. kr. årligt fra og
med 2009. Den kommunale andel af merprovenuet udgør ca. 8
mio. kr. årligt. Finansårsvirkningen i 2009
skønnes til 5 mio. kr.
Forslagene om fradragsret for gaver til udenlandske
velgørende foreninger m.v. og ændring af
pensionistnedslaget i ejendomsværdiskatten anses ikke for at
have nævneværdige provenumæssige
konsekvenser.
Den foreslåede udvidelse af kursgevinstlovens
anvendelsesområde, således at køberetter
indenfor familieforhold vedr. fast ejendom bliver omfattet heraf,
vil forhindre et utilsigtet provenutab på
ejendomsavancebeskatningen og boafgiften, især vedr.
køberetter i forbindelse med
forældrekøbslejligheder.
De resterende elementer i lovforslaget skønnes ikke at
have nævneværdige provenumæssige
konsekvenser.
5.Administrative konsekvenser for stat, regioner og
kommuner
Ændringen af reglen om pensionistnedslaget i
ejendomsværdiskatten skønnes at medføre
engangsomkostninger til systemtilretninger på 130.000 kr. For
så vidt angår fradragsret for gaver til udenlandske
almenvelgørende foreninger m.v. har det ikke været
muligt at skønne endeligt over, om forslaget vil
medføre omkostninger til systemtilretninger. Bortfaldet af
særreglerne for repræsentation og eksportmedarbejdere
vil kontrolressourcemæssigt medføre en ubetydelig
lettelse, mens udvidelsen af kredsen af foreninger m.v. hvortil der
er fradrag for gavebidrag m.v. vil medføre et løbende
merforbrug af kontrol- og administrative ressourcer. SKAT vil
på baggrund af det gennemførte lovforslag udarbejde
informationsmateriale om de ændrede regler, herunder om
indberetningsprocedurerne på engelsk. Udgifterne hertil
skønnes at være beskedne.
Den del af lovforslaget, der er omtalt i pkt. 3 - diverse
ændringer - skønnes at medfører
engangsomkostninger til systemtilretninger i
størrelsesordenen 4-5 mio. kr.
Den foreslåede udvidelse af kursgevinstlovens
anvendelsesområde, således at køberetter
indenfor familieforhold vedrørende fast ejendom bliver
omfattet heraf, vil medføre, at pjecen
»Forældrekøb og -salg af lejlighed« skal
opdateres og genoptrykkes. Det anslås, at udgiften til dette
er 50.000 kr.
6.Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for kvalitet i Erhvervsregulering (CKR)
med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel.
CKR vurdering er, at forslaget ikke indeholder administrative
konsekvenser. Lovforslaget bør derfor ikke forelægges
et af Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspaneler.
Som nævnt under pkt. 4 medfører forslaget om at
nedsætte fradraget for udgifterne til repræsentation et
merprovenu, der kun kan anslås rent
skønsmæssigt, idet det ikke er muligt at foretage et
underbygget skøn. Merprovenuet anslås til 25 mio. kr.
årligt fra og med 2008. Merprovenuet er udtryk for, at en
statsstøtte trækkes tilbage. Virksomhederne får
derfor en merudgift af samme størrelse. Forslaget om at
afskaffe eksportmedarbejdernes særlige fradrag
medfører et merprovenu, der også må betragtes
som rent skønsmæssigt, uden at det er muligt at
foretage et underbygget skøn. Merprovenuet anslås til
10 mio. kr. fra og med 2008, jf. pkt. 4. Der er tale om et
indirekte statstilskud, der trækkes tilbage. Det
afhænger af de nærmere forhold, hvor meget der
væltes over på virksomhederne, og hvor meget de
pågældende medarbejdere selv kommer til at
bære.
7.Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes ikke for at have administrative
konsekvenser for borgerne.
8.Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
9.Forholdet til EU-retten
For så vidt angår den del af lovforslaget, der
omhandler EU-tilpasninger kan der henvises til bemærkningerne
i pkt. 2.
Den resterende del af lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
10.Høring
Lovforslaget har været sendt i høring hos
Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ,
CEPOS - Center for Politiske Studier, Dansk Erhverv, Dansk
Industri, Dansk Landbrug, Den Danske Skatteborgerforening,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske
Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer,
Håndværksrådet, HTS - Handel, Transport og
Serviceerhvervene, Landbrugsrådet, retssikkerhedschefen og
SKAT.
Den del af lovforslaget, der vedrører EU-tilpasninger,
har endvidere været sendt i høring hos Danmarks
Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk
Handel og Service, Parcelhusejernes Landsorganisation og
ISOBRO.
Den resterende del af forslaget har endvidere været
sendt i høring hos ATP, Børsmæglerforeningen,
Business Danmark, Dansk Aktionærforening, Dansk
arbejdsgiverforening, Dansk Erhvervsgartnerforening. De Danske
Landboforeninger, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Finans og Leasing,
Finansrådet, Finanstilsynet, Forsikring & Pension,
InvesteringsForeningsRådet, Københavns
Fondsbørs, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening og
Skatterevisorforeningen.
Forslaget om, hvordan man opgør fordeling af avance ved
delsalg af investeringsbeviser, der er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19, har været sendt
i høring hos InvesteringsForeningsrådet,
Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede revisorer og
SKAT.
11.Sammenfattende skema
Vurdering af konsekvenser af
lovforslaget
| Positive konsekvenser | Negative konsekvenser |
Økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Forslagene om repræsentation og
eksportmedarbejdere anslås skønsmæssigt at
medføre et årligt merprovenu for stat og kommuner
på 35 mio. kr. fra 2009, hvoraf den kommunale andel
udgør ca. 11 mio. kr. | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | Lovforslaget vil samlet medføre
engangsomkostninger til systemtilretninger på ca. 5 mio.
kr. |
Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | Ingen | Forslaget om repræsentation
anslås at give erhvervslivet en merudgift på 25 mio.
kr. |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Med ophævelsen af fradragsretten for
visse udgifter til repræsentation i eksportøjemed,
ophævelsen af det særlige fradrag for
eksportmedarbejdere, indførelse af fradragsret ved gaver til
udenlandske almenvelgørende foreninger, ændring af
indkomstreguleringen i ejendomsværdiskatteloven og
nedsættelsen af beskatningen af udbytte, rente- og
royaltybetalinger til modtagere i udlandet sikres en overholdelse
af EU-retten. Der henvises i øvrigt herom til de almindelige
bemærkninger pkt. 2. Herudover indeholder lovforslaget ikke
EU-retlige aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler beskattes betalingsrettigheder,
mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer efter en
særlig saldometode efter regler i afskrivningslovens
§ 40 C. Der er ingen regler om beskatningen af disse tre
former for aktiver ved flytning til og fra Danmark. Derfor
foreslås sådanne regler indsat i en ny § 40 D
i afskrivningsloven. Der findes lignende regler andre steder i
skattelovgivningen, jf. aktieavancebeskatningslovens
§§ 37 og 38, ejendomsavancebeskatningslovens
§ 6 B, kursgevinstlovens § 37 og ligningslovens
§ 28.
Til nr. 2
Tilskud medregnes til den skattepligtige indkomst. Til
gengæld kan efter afskrivningslovens § 44 udgifter
til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver - uanset
reglerne i afskrivningsloven - straksafskrives i den skattepligtige
indkomst for anskaffelsesåret i det omfang, udgifter er
betalt af visse nærmere opregnede tilskud.
Med de foreslåede ændringer ajourføres
henvisningerne til de enkelte tilskudsordninger.
Bestemmelsen omfatter en række EU-tilskudsordninger.
Princippet for disse tilskudsordninger er, at EU yder tilskud til
projekter på de konkrete områder. Desuden er der en
offentlig medfinansiering af de nævnte projekter. Efter
forslaget er derfor henvisningerne til EU forordninger ændret
til henvisninger til de relevante danske love, der fastsætter
regler og iværksætter foranstaltninger, som er
nødvendige til at opfylde EU's forordninger.
En række bestemmelser i den gældende bestemmelse i
afskrivningslovens § 44 eksisterer desuden ikke
længere og foreslås ophævet.
Det drejer sig om følgende bestemmelser:
Bestemmelserne i afskrivningslovens § 44,
stk. 1, nr. 3 og 4, om tilskud til finansielle instrumenter
til udvikling af fiskeriet foreslås ophæves. De
pågældende EU-ordninger eksisterer ikke
længere.
Bestemmelserne i afskrivningslovens § 44,
stk. 1, nr. 6, om tilskud til etablering af
bedriftssundhedstjenester foreslås ophævet. Der gives
ikke længere offentligt tilskud til etablering af
bedriftssundhedstjenester. Bestemmelsen i lov om
arbejdsmiljø blev ophævet i 2004.
Til de enkelte numre:
Nr. 1
Efter forslaget erstattes »Dagspressen
Finansieringsinstitut« med:
»Dagbladsnævnet«. Ændringen er en
følge af, at lov om Dagbladsnævnet har afløst
lov om økonomisk bistand til Dagspressens
Finansieringsinstitut.
Nr. 2 og 3
Lov om strukturforanstaltninger vedrørende
fiskerisektoren er for tilskud vedrørende den nye
EU-programperiode erstattet af lov om udvikling af fiskeri- og
akvakulturen (fiskeriudviklingsloven).
Det er baggrunden for den foreslåede formulering af nr.
3.
Lov om strukturforanstaltninger vedrørende
fiskerisektoren er dog fortsat gældende for tilskud, der er
bevilget i den tidligere EU-programperiode. Projektudgifterne under
dette program skal være afholdt og betalt inden udgangen af
2008. Den tidligere bestemmelse er derfor indsat i nr. 2.
Nr. 4
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i
afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 11.
Nr. 5, 6 og 7
I forbindelse med strukturfondsperioden 2007-2013 er lov om
administration at tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og
tilhørende statslig medfinansiering, jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 31. august 2000, afløst
af lov nr. 1599 af 20. december 2006 om administration af tilskud
fra Den Europæiske regionalfond og Den Europæiske
Socialfond. Det er baggrunden for den foreslåede formulering
af nr. 5.
Lov om administration at tilskud fra Den Europæiske
Regionalfond og tilhørende statslig medfinansiering, jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 31. august 2000 er dog fortsat
gældende for den tidligere programperiode. Projektudgifterne
under disse programmer skal være afholdt og betalt inden
udgangen af 2008, med mindre der gives dispensation herfor fra
Europa Kommissionen. De tidligere bestemmelser om mål 2- og
Interreg-tilskud er derfor indsat i nr. 6 og 7.
Nr. 8
Efter forslaget kan tilskud, der er ydet efter lov om
udvikling af landdistrikterne, straksafskrives, når
betingelserne i øvrigt er opfyldte. Herved medtages alle
lovens investeringsordninger. Forslaget betyder, at der sker en
udvidelse med »forbedringsordningen«. Baggrunden for at
denne ordning ikke hidtil var omfattet af afskrivningslovens
§ 44, skyldes, at der blev ydet op til 10-årige
tilskud, hvorfor straksafskrivning ikke var relevant. Desuden
udvides strukturprojektordningen med tilskud til
udviklingsprojekter og demonstrationsprojekter. Som ordningen
imidlertid udmøntes i den nye landdistriktsudviklingslov, er
den begrænset til kun at omfatte tilskud vedrørende
nye processer og teknologier. Samlet set skønnes
udvidelserne provenumæssigt ikke at medføre
væsentlige forøgelser i provenutabet i forhold til de
hidtidige ordninger.
»Lov om udvikling af landdistrikterne« har
erstattet »landdistriktsstøtteloven«.
»Landdistriktsstøtteloven« har tidligere
erstattet bl.a. »lov om tilskud til strukturprojekter inden
for jordbruget«.
Nr. 9
Strukturprojektordningen havde tidligere hjemmel i lov om
tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget.
Lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget blev
erstattet af landdistriktsstøtteloven i forbindelse med
overgangen til EU-programperioden 2000-2006. Der er ikke fastsat
noget tidspunkt for afslutningen af projekterne under
landdistriktsprogrammet.
Selvom landdistriktsstøtteloven er erstattet af
landdistriktsloven, er den dog fortsat gældende for tilskud,
der er bevilget i den tidligere EU-programperiode.
Nr. 10
Mål 5b-ordningen er blevet delvis erstattet af artikel
33-ordningen i forbindelse med overgangen til EU-programperioden
2000-2006. Der er ikke fastsat noget tidspunkt for afslutningen af
projekterne under landdistriktsprogrammet.
Selvom artikel 33-ordningen nu delvist indgår i
landdistriktsloven, er den dog fortsat gældende for tilskud,
der er bevilget i den tidligere EU-programperiode.
Nr. 11
LEADER II-programmet er blevet erstattet af LEADER+ programmet
i forbindelse med overgangen til EU-programperioden 2000-2006.
Projektudgifterne under dette program skal være afholdt og
betalt inden udgangen af 2008.
Til § 2
Til nr. 1 og 4
De foreslåede ændringer er redaktionelle
Til nr. 2 og 3
Bestemmelsen indeholder de foreslåede detailregler for
delsalg af lagerbeskattede investeringsbeviser. Det indeholder en
fastlæggelse af den nøjere fremgangsmåde,
når fortjeneste efter gældende ret skal fordeles mellem
et år og det følgende år. Der ændres ikke
ved den samlede fortjeneste, ligesom der heller ikke ændres
ved, at der ved delsalg sker en fordeling. Det er alene
fordelingsnormen, der lægges fast. For at dette kan ske,
foreslås en formel ændring af hele
opgørelsesmetoden, der imidlertid fører til samme
resultater som gældende ret bortset fra, at der sker en
sikker fordeling af fortjenesten
Det foreslås, at den del af årets fortjeneste, der
bevis for bevis kan opgøres for de enkelte solgte beviser,
henføres til de solgte beviser, mens den del af årets
fortjeneste, der bevis for bevis kan opgøres for de enkelte
beholdte beviser henføres til de beholdte beviser. En
opgørelse, der sker bevis for bevis, kaldes ofte i den
skattefaglige litteratur for »aktie for aktie« metoden.
Ved opgørelsen lægges det endvidere til grund, at de
først anskaffede beviser anses for de først
afståede.
De foreslåede regler skal kun bruges i år, hvor
skatteyderen som følge af delsalg skal fordele den samlede
indkomst imellem samme år og det følgende år.
Dvs. at forslaget bruges i år, hvor der kun sker salg af en
del af alle de af den skattepligtiges beviser, hvis fortjeneste
opgjort efter lagermetoden stammer fra samme indkomstår i
samme selskab. I år, hvor der ikke sker delsalg bruges
lagermetoden i Aktieavancebeskatningslovens § 19. Det
giver nogle særegenheder i forbindelse med anvendelsen af
aktie for aktie metoden. Det betyder, at man ved de først
anskaffede beviser må forstå alle de beviser, der
forelå ved begyndelsen af året. De anses for anskaffet
på dette tidspunkt til den værdi, hvormed de indgik i
opgørelsen af forrige års indkomst. Det er samme
værdi, som skulle bruges efter en lageropgørelse.
Periodeafgrænsningen ved opgørelsen af
bevisindehavernes indkomst efter lagermetoden i § 19 er
selskabets indkomstår. Begyndelsen af året er derfor
begyndelsen af selskabets indkomstår. Alle de beviser, der
foreligger ved udgangen af året (dvs. udgangen af selskabets
indkomstår), anses for solgt på dette tidspunkt og til
den værdi, som skulle bruges til en indkomstopgørelse
efter lagermetoden.
Anvendelsen af lagermetodens værdiansættelser
på de beviser, der foreligger ved årets begyndelse og
årets udgang, betyder, at den samlede fortjeneste på
solgte og beholdte beviser er samme beløb, som lagermetoden
ville medføre.
De foreslåede ændringer under nr. 3
fastlægger på hvilket tidspunkt fortjeneste opgjort
efter aktie for aktie metoden tages til indtægt. Det
gælder også ved fraflytning eller ophør forinden
af skattepligt efter dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Ved salg i årets løb (dvs i løbet af
selskabets indkomstår) medtages indtægten på
salgstidspunktet.
Fortjeneste på aktier, der findes i beholdningen ved
udgangen af selskabets indkomstår tages til indtægt
dagen efter.
Ved fraflytning eller ophør af skattepligt tages
fortjenesten på aktier, der findes i beholdningen på
det tidligste af disse tidspunkter til indtægt på
dette, jf. 4. pkt. i § 23, stk. 6, der bliver
stk. 7. (4. pkt. lyder »Gevinst og tab henføres
til samme tidspunkt«) Reglen er normalt uden
selvstændig betydning idet et evt. tidligere forekommende
salg normalt (dvs. ved kalenderårsregnskab) tages til
indtægt i samme indkomstår. Reglen medføre
altså normalt ikke, at fortjeneste fordeles over to år.
Ved forskudte indkomstår er det imidlertid anderledes. Her
kan reglen få betydning
Følgende eksempel illustrerer anvendelsen:
Eksempel En investeringsforening har
kalenderårsregnskab. 100 beviser i foreningen haves ved
årets begyndelse til kurs 150 100 beviser købes i marts til kurs
100 100 beviser sælges i juli til kurs
100 100 beviser haves ved udgangen af
året til kurs 150 Salg af 100 beviser i juli medfører
et tab på 15.000 - 10.000 = 5.000
kr. efter princippet om først ind først ud. Tabet
medtages hos ejeren af beviserne i samme år Køb af 100 beviser i marts
medfører en gevinst på
15.000 kr. - 10.000 kr. = 5.000 kr., der medtages det
følgende år. Den samlede fortjeneste er 5.000 kr. -
5.000 kr.= 0 kr. Til sammenligning opgøres den
samlede fortjeneste efter lagermetoden Primokurs af 100 beviser : 100*150 =
15.000 kr. Køb af 100 beviser: 100*100 =
10.000 kr. I alt 25.000 kr. Ultimokurs
af 100 beviser : 100*150 = 15.000 kr. Salg af 100 beviser: 100*100 = 10.000
kr. I alt 25.000 kr. Den samlede fortjeneste er 25.000 kr. -
25.000 kr. = 0 kr. |
Til § 3
Til nr. 1
Det foreslås at tilrette dødsboskattelovens
§ 32 om beskatning af aktieindkomst i ikke skattefritagne
dødsboer. Efter bestemmelsens stk. 2 som affattet forud
for lov nr. 540 af 6. juni 2007 skulle bobeskatningsperiodens
aktieindkomst indgå i bobeskatningsindkomsten på
nærmere angiven måde, hvis aktieindkomsten oversteg
beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a.
Bobeskatningsperioden er ved dødsboskattelovens
§ 19, stk. 2, defineret som perioden fra
udløbet af afdødes sidste indkomstår forud for
dødsfaldet til og med skæringsdagen i
boopgørelsen. Bobeskatningsindkomsten er defineret som
summen af afdødes og dødsboets skattepligtige
indkomst i bobeskatningsperioden.
Dødsboskattelovens § 32, stk. 2, 1.
pkt., er nyaffattet ved § 5, nr. 4, i lov nr. 540 af 7.
juni 2007, som konsekvens af ændringerne i personskattelovens
§ 8 a, hvor der er indført en supplerende
beløbsgrænse for aktieindkomst. Ved denne nyaffattelse
er udtrykket »bobeskatningsperiodens aktieindkomst«
samtidig blevet ændret til
»bobeskatningsindkomsten«. Der er tale om en
formuleringsfejl, og den ordlyd, der følger af lov nr. 540
af 7. juni 2007, giver i sammenhængen ingen mening. En
tilsvarende nyaffattelse af dødsboskattelovens
§ 32, stk. 4, er derimod gennemført korrekt
ved § 5, nr. 5, i lov nr. 540 af 7. juni 2007.
Det foreslås at rette udtrykket
»bobeskatningsindkomsten« i indledningen til
dødsboskattelovens § 32, stk. 2, 1. pkt., til
den korrekte formulering: »bobeskatningsperiodens
aktieindkomst«.
Til § 4
Til nr. 1
Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, der ikke er
erhvervet som led i den skattepligtiges næring, skal som
udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen efter reglerne
i ejendomsavancebeskatningsloven. Efter § 6 A i
ejendomsavancebeskatningsloven kan en skattepligtig dog i visse
tilfælde ved at genanskaffe en ny ejendom i forbindelse med
afståelse af en fast ejendom udskyde beskatningen af
fortjeneste ved afståelse af en fast ejendom til en senere
ejendomsafståelse. Den skattepligtige kan således
vælge mellem at lade sig beskatte ved afståelsen af
ejendommen eller at udskyde beskatningen til en senere
afståelse ved at modregne fortjenesten i anskaffelsessummen
for den nyerhvervede ejendom.
Det er bl.a. en betingelse for anvendelse af reglerne om
genanbringelse, at den skattepligtige enten erhverver fast ejendom
i samme indkomstår, hvori den skattepligtige afstår
fast ejendom, eller erhverver fast ejendom senest i det
indkomstår, der følger efter
afståelsesåret, eller har erhvervet fast ejendom i det
seneste indkomstår forud for
afståelsesåret.
Det er endvidere en betingelse, at den skattepligtige senest
for det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted,
begærer nedsættelsesreglen anvendt ved indsendelse af
rettidig selvangivelse eller, såfremt erhvervelsen af fast
ejendom finder sted i det seneste indkomstår forud for
afståelsesåret, begærer reglen anvendt senest ved
indsendelse af rettidig selvangivelse for
afståelsesåret.
Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A,
stk. 4, kan skatten under visse betingelser udskydes ved
nedsættelse af anskaffelsessummen for udenlandske
ejendomme.
Genanbringelse af fortjeneste i fast ejendom i udlandet er
herefter betinget af, at ejeren, når denne er en fysisk
person, på nedsættelsestidspunktet er skattepligtig til
Danmark efter § 1 i kildeskatteloven uden at være
hjemmehørende i en fremmed stat, på
Færøerne eller i Grønland i henhold til
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Af en konkret sag i Skatterådet fremgår det, at
det på fraflytningstidspunktet kan være praktisk
umuligt at selvangive for den forløbne periode, når
der i perioden er tale om
virksomhedsophør/påbegyndelse af ny virksomhed i
udlandet i forbindelse med afståelse/erhvervelse af en
erhvervsejendom.
Skatterådet har derfor truffet afgørelse om, at
skatteyder inden fraflytning kan begære fortjeneste ved
afståelsen af den danske ejendom genanbragt i den udenlandske
ejendom. I forbindelse med begæringen skal skatteyder
afgive de nødvendige oplysninger om de implicerede
ejendomme, herunder et driftsbudget for den erhvervede ejendom,
således at skattemyndighederne kan konstatere, om det
formelle og reelle grundlag for genanbringelse efter
ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A-6 C er
opfyldt. Hvis der er usikkerhed om driftsbudgettet, er
skattemyndighederne berettiget til at begære de tidligere
års resultater for den pågældende ejendom
fremlagt. Den ændrede praksis betyder, at ejeren af
ejendommen ikke behøver at opretholde sin skattepligt til
Danmark indtil tidspunktet for indgivelse af selvangivelsen for at
kunne genanbringe fortjenesten i en ejendom i udlandet. Når
den skattepligtige ved indgivelse af disse oplysninger vælger
at genanbringe fortjenesten i en ny ejendom i udlandet,
gælder de samme regler, som hvis der først ved
indgivelse af selvangivelse var foretaget et valg, dvs. det ikke er
muligt at ændre valget efterfølgende, jf. SKM2006.730
SR.
Det er fortsat en betingelse for genanbringelse, at der
indgives rettidig selvangivelse for det pågældende
indkomstår, jf. § 6 A, stk. 2, i
ejendomsavancebeskatningsloven. Hvis selvangivelsen ikke indleveres
rettidig, betyder det, at betingelserne for genanbringelse ikke er
opfyldte. Fortjenesten vil derfor blive beskattet efter
ejendomsavancebeskatningslovens almindelige regler. En for sen
indlevering af selvangivelsen betyder således ikke, at valget
af genanbringelse kan ændres. Ejeren er på dette
tidspunkt ikke længere skattepligtig i Danmark og opfylder
derfor ikke længere betingelserne for at kunne genanbringe
fortjenesten.
Med den foreslåede lovændring tydeliggøres
reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, så
Skatterådets praksis direkte fremgår af
bestemmelsen.
Til § 5
Til nr. 1
Bestemmelsen indeholder forslaget om, at udenlandske udbytter
indgår i indkomstreguleringen af ejendomsværdiskatten
på samme måde som indenlandske udbytter.
Der kan i øvrigt henvises til de almindelige
bemærkninger, pkt. 2.3.
Til § 6
Til nr. 1
Det foreslås, at der indføres mulighed for, at
KommuneKredit kan anvende bestemmelserne i fusionsskattelovens
kapitel 1 ved en fusion med et datterselskab, der er omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Indførelsen af en sådan adgang vil betyde, at en
fusion kan gennemføres uden afståelsesbeskatning af
det indskydende datterselskab og med skattemæssig succession
for KommuneKredit for så vidt angår de modtagne aktiver
og passiver. Beskatningen vil dermed blive udskudt til det senere
tidspunkt, hvor KommuneKredit måtte afstå de modtagne
aktiver og passiver.
Det bemærkes i den forbindelse, at den
skattemæssige behandling af aktiver og passiver, der inden en
fusion besiddes af et datterselskab, ikke vil ændre sig, hvis
aktiverne og passiverne ved en fusion overføres til
KommuneKredit.
KommuneKredit er således i medfør af
selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 5 b, skattepligtig efter
de samme regler som gælder for beskatningen af
aktieselskaber.
Tilsvarende er KommuneKredit også efter kursgevinstloven
som udgangspunkt skattepligtig efter de samme regler, som
gælder for aktieselskaber, ligesom såvel KommuneKredit
som foreningens datterselskaber vil blive beskattet efter
lagerprincippet for så vidt angår gevinst og tab
på fordringer og gæld.
Henvisningen i den foreslåede bestemmelse til
fusionsskattelovens kapitel 1 indebærer, at en fusion af
KommuneKredit og et datterselskab vil kunne gennemføres uden
indhentelse af skattemyndighedernes tilladelse.
Til § 7
Til nr. 1
Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, er
udenlandske personer skattepligtige af udbytte, som udloddes af et
dansk selskab. Det samme gælder for afståelsessummen
ved afståelse af aktier til det selskab, der har udstedt
aktierne.
Skattepligten er - efter den gældende bestemmelse i
§ 2, stk. 5 - endeligt opfyldt ved den indeholdelse
af udbytteskat, som det danske selskab skal foretage efter
kildeskattelovens § 65.
§ 65, stk. 1, medfører, at ved enhver
vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af
udbytte af aktier eller andele i et dansk selskab, skal vedkommende
selskab indeholde 28 pct. af det samlede udbytte, med mindre andet
er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af
stk. 5 - 8.
Det foreslås at ændre kildeskattelovens
§ 2, stk. 1, nr. 6, så det fremgår
direkte, at udenlandske personer, der er skattepligtige af udbytter
fra danske selskaber eller visse afståelsessummer, som
hovedregel skal beskattes med 28 pct. af udbytterne eller
afståelsessummerne.
Som nævnt i de almindelige bemærkninger
foreslås det, at beskatningen kun skal være på 15
pct. , hvis personen, som oppebærer udbyttet, er
hjemmehørende i en anden stat, Færøerne eller
Grønland, som har en aftale med Danmark, der forpligter de
to parters skattemyndigheder til at deltage i
informationsudveksling. Aftalen kan være en
dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel om informationsudveksling,
EU's bistandsdirektiv, OECD/Europarådets bistandskonvention
eller anden aftale. De udenlandske myndigheder skal kunne give de
danske myndigheder oplysninger om den pågældende
persons tilknytning til den pågældende stat.
Nedsættelsen af beskatningen fra 28 pct. til 15 pct.
skal kun gælde, hvis den person, der oppebærer
udbyttet, ejer mindre end 10 pct. af kapitalen i det danske
selskab. Hvis personen er hjemmehørende i et land uden for
EU, er det yderligere en betingelse, at den pågældende
sammen med andre forbundne parter ejer mindre end 10 pct. af
kapitalen i det udbyttebetalende selskab. Afgrænsningen af
forbundne parter skal ske i overensstemmelse med ligningslovens
§ 2.
Nedsættelsen af beskatningen skal også
gælde, hvis modtageren er fuldt skattepligtig til både
Danmark og et andet land, men hjemmehørende i et andet land
efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Det gælder, at beskatningen på 15 pct. eventuelt
skal nedsættes til en lavere sats, hvis det er aftalt i
Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor den
person, der oppebærer udbyttet, er
hjemmehørende.
Uanset nedsættelsen af skattesatsen fra 28 pct. til 15
pct. skal udbytteskat fortsat indeholdes med 28 pct. med mulighed
for efterfølgende hel eller delvis tilbagebetaling af den
indeholdte skat, så beskatningen bliver på 15 pct.
eller en lavere sats, der er aftalt i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, dog således at der i visse
tilfælde opkræves udbytteskat med den sats, der er
aftalt i en sådan overenskomst.
Til nr. 2
Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 8, er
udenlandske personer skattepligtige af royalties, som
hidrører her fra landet. Efter § 2, stk. 6,
er skattepligten endeligt opfyldt ved den indeholdelse af
royaltyskat, som den danske betaler skal foretage efter
kildeskattelovens § 65 C. Royaltyskatten er på 28
pct.
Som nævnt i de almindelige bemærkninger
foreslås det at nedsætte royaltyskatten til 25
pct.
Det foreslås at ændre kildeskattelovens
§ 2, stk. 6, så det fremgår direkte, at
udenlandske personer, der er skattepligtige af royalty, skal
beskattes med 25 pct. af royalty-beløbet.
Til nr. 3
Efter kildeskattelovens § 48 B beregnes skatten for
arbejdsudlejede personer som 30 pct. af bruttoindtægten. Det
foreslås, at udenlandske obligatoriske arbejdsgiverbidrag som
omhandlet i ligningslovens § 8 M, stk. 4, som
affattet ved § 10, nr. 4 i dette lovforslag, fragår
ved beregningen af 30 pct.-skatten.
Til nr. 4 og 5
Den gældende bestemmelse i kildeskattelovens
§ 65 omhandler et selskabs pligt til at indeholde
udbytteskat, når det udlodder udbytte. Stk. 3
medfører, at reglerne finder tilsvarende anvendelse på
udlodninger og udbetalinger m.v., foretaget af
investeringsselskaber og investeringsforeninger. Stk. 8
medfører, at der skal indeholdes 16,5 pct. i udbytteskat af
udbytte af aktier og andele, som betales til
investeringsselskaber.
Det foreslås at ændre § 65, stk. 3,
ved et nyt 4. pkt. om, at reglerne om pligt til at indeholde
udbytteskat ikke gælder, for så vidt angår
udbytte, som en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens
§ 16 C, stk. 1, eller et investeringsselskab, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 19, udlodder til et
investeringsselskab, hvis investeringsforeningen eller
førstnævnte investeringsselskab efter
vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i danske
selskaber, bortset fra aktier i det administrationsselskab, der
administrerer foreningen eller selskabet.
Det foreslås på tilsvarende måde at
ændre § 65, stk. 8.
Samtidig foreslås det at ændre § 65,
stk. 8, så den nuværende pligt til at indeholde
udbytteskat på 16,5 pct. af udlodninger til et
investeringsselskab, omfattet af selskabsskattelovens
§ 3, stk. 1, nr. 19, ændres, så der
alene skal indeholdes de 15 pct., som investeringsselskabet skal
beskattes med.
Endvidere ændres § 65, stk. 8, for
så vidt angår udbytte, som en udloddende
investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C,
stk. 1, eller et investeringsselskab, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 19, udlodder til et
investeringsselskab, hvis investeringsforeningen eller
førstnævnte investeringsselskab efter
vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i danske
selskaber.
Til nr. 6 og 7
Ændringerne vedrører pligten til indeholdelse af
royaltyskat, jf. kildeskattelovens § 65 C.
Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra
g, er udenlandske selskaber som hovedregel skattepligtige af
royalties, hidrørende fra kilder her i landet. Skattepligten
gælder dog ikke for royalties, som et dansk selskab betaler
til et koncernforbundet selskab i en anden EU-stat, hvis
betingelserne i EU's rente/royaltydirektiv er opfyldt. Efter
§ 2, stk. 2, sidste pkt., er skattepligten endeligt
opfyldt ved den indeholdelse af royaltyskat, som den danske betaler
skal foretage efter kildeskattelovens § 65 C.
Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 8, er
udenlandske personer skattepligtige af royalties, som
hidrører her fra landet. Efter § 2, stk. 6,
er skattepligten endeligt opfyldt ved den indeholdelse af
royaltyskat, som den danske betaler skal foretage efter
kildeskattelovens § 65 C.
Kildeskattelovens § 65 C, stk. 1,
medfører, at i forbindelse med enhver udbetaling eller
godskrivning af royalty til en person eller et selskab i udlandet,
skal den, for hvis regning udbetalingen eller godskrivningen
foretages, indeholde en royaltyskat på 30 pct. af den
udbetalte eller godskrevne royalty.
Det foreslås at nedsætte satsen for royaltyskat
til 25 pct.
Efter § 65 C, stk. 2, kan told- og
skatteforvaltningen fastsætte regler om, at royaltyskatten
kan indeholdes med et beløb, der er lavere end 30 pct.
Det foreslås at ændre stk. 2 som konsekvens
af ændringen af stk. 1.
Til nr. 8 og 9
Ændringerne vedrører pligten til indeholdelse af
renteskat, jf. kildeskattelovens § 65 D.
Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra
d, er udenlandske selskaber på visse betingelser
skattepligtige af renter, som betales af et koncernforbundet
selskab her i landet. Skattepligten gælder dog ikke for
renter, som et dansk selskab betaler til et koncernforbundet
selskab i en anden EU-stat, hvis betingelserne i EU's
rente/royaltydirektiv er opfyldt.
Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra
h, er udenlandske selskaber på visse betingelser
skattepligtige af kursgevinster af visse fordringer, såfremt
debitor er et koncernforbundet selskab her i landet.
Efter § 2, stk. 2, 3. pkt., er skattepligten af
renter og kursgevinster endeligt opfyldt ved den indeholdelse af
renteskat, som den danske betaler skal foretage efter
kildeskattelovens § 65 C.
Kildeskattelovens § 65 D, stk. 1,
medfører, at i forbindelse med enhver udbetaling eller
godskrivning af renter til et selskab i udlandet, som er
skattepligtig af renterne, skal den, for hvis regning udbetalingen
eller godskrivningen foretages, indeholde en renteskat på 30
pct. af de udbetalte eller godskrevne renter. Efter stk. 3
skal der ved indfrielse af gæld til et selskab, der er
skattepligtig af kursgevinsten, foretages indeholdelse af 30 pct.
renteskat.
Det foreslås at nedsætte satsen for renteskat til
25 pct.
Til nr. 10
Efter de gældende regler kan personer omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 38,
ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B, kursgevinstlovens
§ 37 eller ligningslovens § 28 få
henstand med betaling af skatten, når de flytter fra Danmark.
Det foreslås, at personer omfattet af de foreslåede
regler om beregning af skat af betalingsrettigheder,
mælkekvoter og leveringsrettigheder for sukkerroer efter den
foreslåede nye § 40 D i afskrivningsloven, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1, får en tilsvarende
mulighed for at få henstand med betaling af skatten af disse
aktiver ved flytning fra Danmark.
Til § 8
Til nr. 1
Efter de gældende regler udgår et selskab, der
går konkurs, kun af sambeskatningen, hvis konkursen behandles
efter reglerne i Danmark eller et af de nordiske lande.
Ændringen indebærer, at et udenlandsk selskab, der
indgår i en dansk sambeskatning, udgår af
sambeskatningen fra begyndelsen af det indkomstår, hvori
konkursdekretet afsiges - uanset hvilket lands konkursregler, der
anvendes ved behandlingen af konkursen.
Virkningerne for den internationale sambeskatning af, at et
selskab går konkurs, vil således efter forslaget
være den samme uanset hvilket lands konkursregler, der finder
anvendelse.
Teknisk sker ændringen ved at bestemmelsen i
konkursskattelovens § 4, stk. 3, flyttes over i
sambeskatningsreglerne i selskabsskatteloven, jf. lovforslagets
§ 11, nr. 5. Derved kan bestemmelsen anvendes i
tilfælde, hvor konkursskatteloven ellers ikke finder
anvendelse - nemlig når et selskabs konkurs ikke behandles
efter konkursreglerne i et af de nordiske lande.
Til § 9
Til nr. 1 og 2
Det foreslås, at køberetter og andre finansielle
kontrakter mellem familiemedlemmer vedrørende fast ejendom,
der kan have en løbetid på mere end 12 måneder,
skal omfattes af kursgevinstlovens § 29.
Herved bliver aftalerne omfattet af lagerbeskatningen, dvs.
beskatning af indkomstårets værdistigning/-fald.. Ved
fastsættelsen af den skattepligtige gevinst og tab på
køberetsaftalen anvendes den offentlige vurdering som udtryk
for den faste ejendoms markedsværdi.
Lovforslaget medfører, at en aftale om køberet,
der giver ret til at købe en fast ejendom, er omfattet af
§ 29, når aftalens seneste udnyttelsestidspunkt
ligger mere end 12 måneder efter indgåelsestidspunktet.
En aftale, hvorefter køberetten kan aktiveres allerede dagen
efter dens indgåelse, vil være omfattet af
§ 29, når den tillige kan udnyttes efter mere end
12 måneder.
Det er en forudsætning, at aftalens parter er personer
som nævnt i boafgiftslovens § 22. Det er derfor en
forudsætning at køberetten tildeles til ejerens
a) afkom,
stedbørn og deres afkom,
b) afdødt
barns eller stedbarns efterlevende ægtefælle,
c)
forældre,
d) personer, der
har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2
år før modtagelsen af gaven, og personer, der
tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en
sammenhængende periode på mindst 2 år, når
den fælles bopæl alene er ophørt på grund
af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,
e)
plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en
sammenhængende periode på mindst 5 år, når
opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og
højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl
hos gavegiver sammen med plejebarnet, og
f)
stedforældre og bedsteforældre.
Både ejeren af ejendommen (den potentielle sælger)
og køberetsindehaveren (den potentielle køber) bliver
herefter skattepligtig af gevinst og tab på
køberetsaftalen. Fysiske personer kan efter gældende
regler kun fradrage tab på finansielle kontrakter i gevinster
på lignende finansielle kontrakter m.v.
Det følger endvidere af kursgevinstlovens
§ 33, at hvis en fast ejendom er erhvervet på
baggrund af en køberet m.v. omfattet af kursgevinstlovens
§ 29, vil handelsværdien blive anvendt som
anskaffelsessummen ved en senere beregning af fortjeneste ved
afståelse. Tilsvarende vil handelsværdien blive anvendt
som afståelsessummen for overdrageren af den faste
ejendom.
Det foreslås derfor, at tab på køberetter
m.v. vedrørende fast ejendom tillige vil kunne fradrages i
sælgerens afståelsessum på den faste ejendom som
aftalen vedrører. Tilsvarende vil køberen kunne
tillægge sit eventuelle tab på aftalen til
anskaffelsessummen.
Tab, der opstår indtil udnyttelse af
køberetten/udløbet af køberetten, skal
anvendes/fremføres efter de almindelige regler i
kursgevinstlovens § 32, stk. 2 og 3. Det er
således blot det »resterende« tab, der kan
anvendes i anskaffelsessummen/salgssummen på ejendommen ved
det faktiske køb/salg af ejendommen i forbindelse med
udnyttelsen af køberetten.
Erhverves aftalen ved gave, fastsættes
anskaffelsessummen efter reglerne i kursgevinstlovens
§ 34. Det følger heraf, at hvis der er sket
gavebeskatning ved tildelingen, anvendes værdien, der er
anvendt ved beregningen af gaveafgiften, som anskaffelsessum. Hvis
der ikke er sket gavebeskatning som følge af, at der ikke
har været misforhold mellem den aftalte købesum og
ejendomsværdien på det tidligste udnyttelsestidspunkt,
vil handelsværdien på nul skulle betragtes som
anskaffelsessum.
Til §10
Til nr. 1
Bestemmelsen indeholder forslaget om at ophæve
særreglen om fuldt fradrag for visse
repræsentationsudgifter.
Der kan i øvrigt henvises til de almindelige
bemærkninger, pkt. 2.1.
Til nr. 2, 3, og 6-10
Bestemmelserne indeholder forslaget om fradragsret for gaver
til udenlandske foreninger m.v. Disse skal være godkendte som
velgørende i deres hjemland, og foreningerne skal
således overfor de danske myndigheder være i stand til
at dokumentere, f.eks. under henvisning til deres lands
skattelovgivning, at de er fritaget for indkomstskat, fordi de har
status som en velgørende forening m.v. De behøver
ikke at være omfattet en gaveordning som den danske, men
dokumentation herfor ville umiddelbart også være
tilstrækkelig.
Efter de gældende regler i ligningslovens § 8
A, stk. 1, og § 12, stk. 2, er fradrag ved
gaver til danske foreninger m.v. f.eks. betinget af, at foreningen
m.v. har indberettet indbetalingen til told- og
skatteforvaltningen. Bestemmelserne henviser i den forbindelse til
indberetningsbestemmelsen i § 8 Æ i
skattekontrolloven.
Da skattekontrollovens bestemmelser om pålæg af en
indberetningspligt for fysiske eller juridiske personer imidlertid
ikke kan omfatte foreninger m.v. i udlandet, går forslaget ud
på at betinge fradraget af, at foreningen m.v. har
indberettet indbetalingen til told- og skatteforvaltningen i
overensstemmelse med de regler, som er fastsat af skatteministeren
i medfør af skattekontrollovens § 8 Æ,
stk. 3.
Herved betinges fradraget direkte af, at foreningen har fulgt
reglerne i indberetningsbekendtgørelsen. Det gælder
både danske foreninger og udenlandske foreninger.
Til nr. 4
Den foreslåede regel medfører, at en
lønmodtager, som er hjemmehørende i et andet EU-land
eller EØS-land, kan få fradrag ved dansk beskatning
for udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverafgifter, som den
pågældende har afholdt efter en aftale med sin danske
arbejdsgiver i overensstemmelse med De Europæiske
Fællesskabers forordninger om social sikring for
arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres
familier, der flytter inden for Fællesskabet .
Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte
bestemmelser om opkrævning og afregning af de sociale bidrag.
Der vil herefter kunne fastsættes regler om, at den danske
arbejdsgiver skal opkræve de udenlandske sociale bidrag og
afregne dem til den relevante udenlandske sociale myndighed, enten
direkte eller via SKAT. En sådan ordning vil muligvis
kræve, at der indgås aftale med de udenlandske
myndigheder herom.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, pkt. 3.5.
Til nr. 5
Bestemmelsen indeholder forslaget om at ophæve
særreglen hvorefter eksportmedarbejdere udover at modtage
skattefri godtgørelser fra arbejdsgiveren i nogle
tilfælde kan fradrage de samme udgifter i den skattepligtige
indkomst.
Der kan i øvrigt henvises til de almindelige
bemærkninger, pkt. 2.1.
Til nr. 11
Der er tale om en redaktionel ændring.
Likvidationsprovenu, der udloddes i det kalenderår, hvori
selskabet endeligt opløses, behandles i visse situationer
efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven og i visse situationer
efter ligningslovens § 16 A.
Af aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1
fremgår, at udlodning af likvidationsprovenu fra en
investeringsforeninger omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 21, stk. 1, er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens regler. Endvidere fremgår, at
udlodning af likvidationsprovenu fra en investeringsforeninger, der
har valgt beskatning efter aktieavancebeskatningslovens
§ 21, stk. 2, er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens regler, i det omfang udlodningen
overstiger minimumsudlodningen for tiden fra indkomstårets
begyndelse til ophørstidspunktet.
Som en pendant til sidstnævnte skulle det af
ligningslovens § 16 A, stk. 1 fremgå, at
udlodning af likvidationsprovenu fra en investeringsforening, der
har valgt beskatning efter aktieavancebeskatningslovens
§ 21, stk. 2, er omfattet af reglerne i
ligningslovens § 16 A, i det omfang udlodningen ikke
overstiger minimumsudlodningen for tiden fra indkomstårets
begyndelse til ophørstidspunktet.
Ved en fejl blev de pågældende
investeringsforeninger i ligningslovens § 16 A defineret
som foreninger omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 21 i stedet for - det ellers korrekte - som foreninger,
der har valgt beskatning efter aktieavancebeskatningslovens
§ 21, stk. 2.
Til nr. 12
Når aktier i et investeringsaktieselskab, der er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19,
sælges tilbage til dette, kræves der dispensation for,
at salget medfører beskatning efter de almindelige
regler.
Aktier i investeringsaktieselskaber, der er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19, og
investeringsforeningsbeviser i investeringsforeninger, der er
omfattet af samme bestemmelse, er omfattet af løbende
beskatning efter det såkaldte lagerprincip. Det
medfører, at for hvert år opgøres gevinst eller
tab som forskellen mellem værdien af
aktierne/investeringsforeningsbeviserne ved årets udgang og
ved årets begyndelse. Der er altså tale om, at
urealiseret gevinst eller tab indgår ved beskatningen.
Ved salg realiseres en gevinst eller et tab. Gevinst eller tab
opgøres som før, idet værdien ved salget
anvendes i stedet for værdien ved årets udgang.
Sælger skal altså medregne værdien ved salget med
fradrag af værdien ved årets begyndelse.
For så vidt angår salg af
investeringsforeningsbeviser, gælder dette både ved
salg til tredjemand og ved salg til investeringsforeningen
selv.
For aktier i et investeringsaktieselskab gælder det
anførte imidlertid kun ved salg til tredjemand. Ved salg til
selskabet selv beskattes derimod hele salgssummen uden fradrag af
værdien ved årets begyndelse. Sælger kan
imidlertid søge om dispensation, så tilbagesalget
behandles som salg til tredjemand. Dispensationen skal gives, fordi
der ellers vil kunne opstå dobbeltbeskatning som følge
af det manglende fradrag af værdien ved årets
begyndelse.
Dispensationen er imidlertid et overflødigt mellemled.
Det foreslås derfor, at reglen om beskatning af hele
salgssummen ved tilbagesalg ikke skal gælde for tilbagesalg
af aktier i et investeringsaktieselskab, hvorved kravet om
dispensation bortfalder.
Til nr. 13
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til § 11
Til nr. 1
Det foreslås, at personer, der driver
næringsvirksomhed med finansielle kontrakter, beskattes af
gevinst og tab på sådanne kontrakter som personlig
indkomst.
Finansielle kontrakter blev omfattet af kursgevinstloven med
virkning fra den 1. juli 1991, jf. lov nr. 394 af 6. juni 1991. Af
lovbemærkningerne fremgår, at det var hensigten, at
gevinst og tab på finansielle kontrakter, der indgår i
en persons næringsvirksomhed, skulle beskattes som personlig
indkomst. Personskatteloven blev dog ikke helt formuleret i
overensstemmelse med hensigten.
Til nr. 2
Det foreslås at ophæve reglen om, at ved
udlodninger fra en udloddende investeringsforening kan den
aktieindkomstbeskattede del af udlodningerne maksimalt
udgøres af indkomstårets udbytter og nettogevinster
ved salg af aktier i indkomståret (uanset aktiernes ejertid)
eller nettotab ved salg af aktier i indkomståret (uanset
aktiernes ejertid).
Udgangspunktet for beskatning af udlodninger fra udloddende
investeringsforeninger er, at disse beskattes ud fra et
transparensprincip, dvs. som afkastet ved en direkte investering.
Ovennævnte regel indebærer imidlertid, at udlodning,
der ud fra transparensprincippet burde beskattes som aktieindkomst,
i stedet beskattes som kapitalindkomst. På den baggrund
foreslås en ophævelse af begrænsningsreglen. Der
kan i øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger
pkt. 3.1.2.
Til § 12
Til nr. 1
Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra
c, er udenlandske selskaber skattepligtige af udbytte, som udloddes
af et dansk selskab. Det samme gælder for
afståelsessummen ved afståelse af aktier til det
selskab, der har udstedt aktierne.
Skattepligten er - efter den gældende bestemmelse i
§ 2, stk. 2, 2. pkt. - endeligt opfyldt ved den
indeholdelse af udbytteskat, som det danske selskab skal foretage
efter kildeskattelovens § 65.
§ 65, stk. 1, medfører, at ved enhver
vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af
udbytte af aktier eller andele i et dansk selskab, skal vedkommende
selskab indeholde 28 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet
er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af
stk. 5 - 8.
Det foreslås at ændre selskabsskattelovens
§ 2, stk. 2, så det fremgår direkte, at
udenlandske selskaber, der er skattepligtige af udbytter fra danske
selskaber eller visse afståelsessummer, som hovedregel skal
beskattes med 28 pct. af udbytterne eller
afståelsessummerne.
Som nævnt i de almindelige bemærkninger
foreslås det, at beskatningen kun skal være på 15
pct. , hvis selskabet, som oppebærer udbyttet, er
hjemmehørende i en anden stat, Færøerne eller
Grønland, som har en aftale med Danmark, der forpligter de
to parters skattemyndigheder til at deltage i
informationsudveksling. Aftalen kan være en
dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel om informationsudveksling,
EU's bistandsdirektiv, OECD/Europarådets bistandskonvention
eller anden aftale. De udenlandske myndigheder skal kunne give de
danske myndigheder oplysninger om ejerne af det
pågældende udenlandske selskab og dette selskabs
aktivitet. De danske skattemyndigheder skal f.eks. kunne få
verificeret, at det udenlandske selskab ikke er kontrolleret af et
andet udenlandsk selskab og alene oprettet med henblik på at
undgå 10 pct. grænsen ved at opdele ejerskabet i det
udbyttegivende danske selskab for at opnå nedsættelse
af udbyttebeskatningen.
Nedsættelsen af beskatningen fra 28 pct. til 15 pct.
skal kun gælde, hvis det udenlandske selskab, der
oppebærer udbyttet, ejer mindre end 10 pct. af kapitalen i
det danske selskab. Hvis selskabet er hjemmehørende i et
land uden for EU, er det yderligere en betingelse, at det sammen
med andre forbundne parter ejer mindre end 10 pct. af kapitalen i
det udbyttebetalende selskab. Afgrænsningen af forbundne
parter skal ske i overensstemmelse med ligningslovens
§ 2.
Nedsættelsen af beskatningen skal også
gælde, hvis det selskab, der oppebærer udbytte, er
fuldt skattepligtig til både Danmark og et andet land, men
hjemmehørende i et andet land efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Det gælder, at beskatningen på 15 pct. eventuelt
skal nedsættes til en lavere sats, hvis det er aftalt i
Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor det
selskab, der oppebærer udbyttet, er
hjemmehørende.
Uanset nedsættelsen af skattesatsen fra 28 pct. til 15
pct. skal udbytteskat fortsat indeholdes med 28 pct. med mulighed
for efterfølgende hel eller delvis tilbagebetaling af
skatten i overensstemmelse med en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
dog således at der i visse tilfælde opkræves
udbytteskat med den sats, der er aftalt i en sådan
overenskomst.
§ 2, stk. 2, foreslås samtidigt
ændret, så det også fremgår direkte, at
udenlandske selskaber, der er skattepligtige af royalties og visse
renter her fra landet, skal beskattes med 25 pct. af disse
betalinger.
Til nr. 2
Den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens
§ 3, stk. 1, nr. 19, 2. pkt., medfører, at et
skattefrit investeringsselskab, som defineret i
aktieavancebeskatningslovens § 19, alligevel beskattes
med 15 pct. af udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, fra et
dansk selskab, som ikke selv er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2. 3. pkt.
medfører, at hvis det danske selskab indeholder udbytteskat
på over 15 pct., kan det for meget indeholdte
tilbagesøges.
Den foreslåede ændring af § 3,
stk. 1, nr. 19, medfører, at et investeringsselskab,
som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19, ikke
skal beskattes af udbytte fra en dansk udloddende
investeringsforening, som defineret i ligningslovens § 16
C, eller et andet investeringsselskab, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis
investeringsforeningen eller det andet investeringsselskab efter
vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i
selskaber, der er hjemmehørende her i landet.
Den foreslåede undtagelse svarer til den gældende
undtagelse for udbytte, som et investeringsselskab modtager fra et
selskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 22, stk. 2, dvs. en investeringsforening, der
udelukkende investerer i fordringer omfattet af
kursgevinstloven.
Den foreslåede undtagelse fra 15 pct. skatten skal
gælde for udbytte fra bevisudstedende investeringsforeninger
og udbytte fra andre investeringsselskaber.
De gældende regler for kontoførende
investeringsforeninger går ud på, at en
kontoførende forening, som erhverver ret til udbytte, selv
skal indeholde udbytteskat af udbytte fra danske aktier, men ikke
indeholde udbytteskat af udbytte fra udenlandske aktier. Udbytte
fra en kontoførende forening er ikke omfattet af reglerne om
indeholdelse af udbytteskat, idet indkomsten i foreningen allerede
beskattes på indtjeningstidspunktet efter de særlige
regler i lov om beskatning af medlemmer i kontoførende
investeringsforeninger. Lovforslaget ændrer ikke på
disse regler.
Samtidig udvides § 3, stk. 1, nr. 19, så
et investeringsselskab også skal beskattes med 15 pct. af
afståelsessummer, som investeringsselskabet opnår ved
afståelse af aktier og andele i et dansk selskab til det
selskab, der har udstedt aktierne eller andelene, jf.
ligningslovens § 16 B, stk. 1. Udvidelsen skal dog
ikke omfatte tilfælde, hvor det (andet) selskab ikke kan
investere i aktier i danske selskaber, bortset fra et selskab, der
administrerer det pågældende (andet) selskab.
Udvidelsen af 15 pct. beskatningen skal ikke omfatte
afståelse af aktier og andele i en obligationsbaseret
investeringsforening, som omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 22, stk. 2.
Udvidelsen af 15 pct. beskatningen omfatter ikke
afståelsessummer i tilfælde, som ikke er omfattet af
ligningslovens § 16 B, stk. 1. Det gælder
f.eks. ved afståelse af investeringsforeningsbeviser, jf.
ligningslovens § 16 B, stk. 3.
Endeligt ophæves sætningen om tilbagebetaling af
skat i tilfælde, hvor der er indeholdt højere
udbytteskat end 15 pct., idet kildeskattelovens § 65,
stk. 8, foreslås ændret, så der kun
indeholdes 15 pct. udbytteskat i stedet for 16,5 pct.
Til nr. 3 og 4
Der er tale om rettelser af stavefejl i den vedtagne lov nr.
540 af 6. juni 2007. Den vedtagne lov svarer ikke til de
ændringsforslag der er optrykt i Folketingets skatteudvalgs
betænkning til lovforslag L 213.
Til nr. 5
Med forslaget flyttes den gældende bestemmelse i
konkursskattelovens § 4, stk. 3, til
sambeskatningsreglerne i selskabsskatteloven, jf. også
bemærkningerne til § 8. Samtidig foreslås det
præciseret, at der skal ske (ordinær) genbeskatning
efter § 31 A, stk. 10, når det udenlandske
selskab eller udenlandske faste driftssted forlader sambeskatningen
på grund af konkurs - på samme måde som hvis
selskabet ikke længere var en del af koncernen.
Til § 13
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i skattekontrollovens
§ 8 Æ, stk. l, 1. pkt., skal foreninger,
stiftelser, institutioner m.v. som nævnt i ligningslovens
§ 8 A og § 12, stk. 1-3, til brug for
skatteligningen hvert år indberette til told- og
skatteforvaltningen, hvilke indbetalinger de har modtaget det
foregående kalenderår.
Henvisningen til ligningslovens § 12, stk. 1-3,
omfatter de såkaldte løbende ydelser.
Forslaget under § 9, nr. 8, går ud på at
ophæve bestemmelsen i § 12, stk. 3, og
erstatte den med et nyt stk. 3 og 4. I konsekvens heraf
foreslås det, at henvisningen i skattekontrollovens
§ 8 Æ, stk. 1, 1. pkt. tilsvarende
ændres til »§ 12,
stk. 1-4,«.
Til § 14
Til nr. 1
Den foreslåede ændring af § 33,
stk. 2, i vurderingsloven er alene af teknisk karakter. Ved en
tidligere ændring af bestemmelsen blev henvisningen til
boafgiftsloven udeladt. Henvisningen foreslås
genindført.
Til § 15
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
For en række ændringer foreslås dog et
senere virkningstidspunkt.
Der er ikke foreslået særlige virkningstidspunkter
for ændringerne af afskrivningslovens § 44,
stk. 1. For de nævnte EU-ordninger er der tale om
ordninger, der stort set alene har ændret betegnelse i de
forskellige EU-programperioder. De nævnte EU-ordninger har i
de forskellige programperioder - uanset benævnelsen - virket
inden for de samme områder som de oprindelige ordninger. Der
er derfor alene tale om ajourføring af henvisninger til en
række tilskudsordninger . Der er heller ikke foreslået
særlige virkningstidspunkter for ændringerne af
selskabsskattelovens § 11 B, idet der er tale om
rettelser af stavefejl.
Til stk. 2
Det foreslås , at § 10, nr. 12, har virkning
for afståelse af aktier, der finder sted den 1. januar 2007
eller senere.
Ændringen handler om, at udbyttebeskatning af et
tilbagesalgsbeløb ændres til avancebeskatning af en
gevinst. Tilbagesalgsbeløbet er altid større end
gevinsten. TIlbagesalget vedrører endvidere
investeringsforeningsbeviser omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19. Såvel
beskatningen af tilbagesalgsbeløbet som beskatningen af
gevinsten sker som kapitalindkomst. Efter de hidtil gældende
regler kræves der en dispensation for at tilbagesalget
behandles efter reglerne om beskatning af en gevinst. Den skal
imidlertid altid gives, og den er altid mere fordelagtig, end hvis
dispensation ikke gives. Efter forslaget er dispensation
overflødig allerede ved afståelser efter 1. januar
2007. Det betyder, at det bliver overflødigt at indsende
ansøgning om dispensation og overflødigt med en
egentlig færdigbehandling i de tilfælde, hvor det ikke
allerede er sket. Det gælder, selvom afståelsen er sket
i 2007, men før loven træder i kraft.
Til stk. 3 og 4
Det foreslås, at § 1, nr. 1, § 4, og
§ 7, nr. 10, har virkning fra og med datoen for
lovforslagets fremsættelse. Det angår dels
indførelse af fraflytterbeskatning og indgangsværdier
ved tilflytning vedr. betalingsrettigheder m.v., dels justeringen
af ejendomsavancebeskatningsloven vedr. genanbringelse ved salg af
en ejendom og køb af en anden.
Tilsvarende foreslås det, at § 8 og
§ 12, nr. 5, har virkning for sambeskattede selskaber,
hvor konkursdekretet er afsagt på datoen for lovforslagets
fremsættelse eller senere.
Det foreslås, at forslagene om betalingsrettigheder m.v.
og sambeskattede selskaber skal virke fra datoen for lovforslagets
fremsættelse, fordi et senere virkningstidspunkt, der i
så fald vil være offentliggjort på forhånd,
vil kunne tilskynde de berørte personer og selskaber til at
udnytte nogle utilsigtede virkninger af de gældende regler
med deraf følgende provenutab for det offentlige.
Det foreslås, at justeringen af genanbringelsesreglerne
i ejendomsavancebeskatningsloven allerede får virkning fra
fremsættelsestidspunktet, da der alene er tale om en
tydeliggørelse af reglerne, så Skatterådets
praksis på området direkte fremgår af
bestemmelsen.
Til stk. 5
Det foreslås, at ændringen af
ejendomsværdiskatteloven, ændringen af
kildeskattelovens § 48 B, ændringerne af
ligningslovens § 8 A , § 8 M og § 12
og ændringen af skattekontrollovens § 8 Æ
skal have virkning for indkomståret 2008 og senere
indkomstår. Disse ændringer, der alle er begunstigende,
står i § 5, § 7, nr. 3, § 10,
nr. 2-4 og 6-10 samt § 13, nr. 1,
Det vurderes som hensigtsmæssigt, at det
fastsættes, at de nye regler gælder fra og med et
indkomstår, således at de berørte personer ikke
skal forholde sig til to forskellige regelsæt i forhold til
årsopgørelsen for det første indkomstår
efter ændringen.
Reglerne for fordelingen af en fortjeneste imellem samme
år og det følgende år ved delsalg af aktier og
investeringsforeningsbeviser har ikke tidligere ligget fast,
når aktierne eller beviserne m.v. er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19. Der har været en
retsusikkerhed. I lovforslaget fastlægges en fordeling, som
svarer til, hvad man må antage, at
InvesteringsForeningsRådets medlemmer har rådgivet
deres kunder om, og som derfor allerede i et eller andet omfang
må antages at være fulgt. I og med, at den samlede
fortjeneste ligger fast også efter gældende regler, og
i og med, at det ligger fast, at der skal ske en fordeling, har
spørgsmålet om den nøjagtige opgørelse
af fordelingen ringe betydning. Det er derimod vigtigt for borgerne
at få bragt usikkerhed om den nøjagtige
opgørelse ud af verden hurtigt. Det foreslås derfor,
at forslaget om fordeling træder i kraft i 2008.
(Selvangivelsen for 2008 indgives først i 2009) Det er ikke
sikkert, at alle har brugt lovforslagets metode i 2007. Det
foreslås derfor, at hvis nogle i 2007 har brugt en anden
fordeling end lovforslagets af en fortjeneste, der skal deles
imellem 2007 og 2008, skal den også bruges for 2008,
således at den samlede fortjeneste bliver rigtig.
Fortjeneste, der skal deles imellem 2008 og 2009, følger
lovforslagets almindelige regler.
Til stk. 6
Det foreslås, at ændringen af ligningslovens
§ 8, ophævelsen af ligningslovens § 9 E
og ændringen af personskattelovens § 4 skal have
virkning for indkomståret 2009 og senere
indkomstår.
Det vurderes som hensigtsmæssigt, at det
fastsættes, at de nye regler gælder fra og med et
indkomstår, således at de berørte personer ikke
skal forholde sig til to forskellige regelsæt i forhold til
årsopgørelsen for det første indkomstår
efter ændringen.
Til stk. 7
Det foreslås, at § 6 har virkning for fusion
med fusionsdato den 1. april 2008 eller senere.
Til stk. 8
Det foreslås, at § 7, nr. 1-2 og 4-9,
§ 11, nr. 2 og § 12, nr. 1 og 2, har virkning
for udlodninger og udbetalinger, der foretages den 1. april 2008
eller senere.
Til stk. 9
Det foreslås, at ændringen af kursgevinstloven for
så vidt angår finansielle aftaler mellem
familiemedlemmer på fast ejendom skal have virkning for
aftaler indgået den 5. december 2007 eller senere. Med dette
virkningstidspunkt hindres, at aftaler, der indgås mellem
fremsættelsen og lovens ikrafttræden, ikke omfattes af
de nye regler. Herved hindres hamstring.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | I lov om skattemæssige afskrivninger
(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11.
oktober 2007, foretages følgende ændringer: |
| | |
| | 1. Efter
§ 40 C indsættes: |
| | Ȥ 40
D. En betalingsrettighed, mælkekvote eller
leveringsrettighed for sukkerroer, der bliver omfattet af
skattepligt her i landet, og som ikke i forvejen er omfattet af
skattepligt her i landet, indgår på saldoen som
nævnt i § 40 C med en anskaffelsessum, der
opgøres til handelsværdien på
tilflytningstidspunktet, jf. selskabsskattelovens § 4 A
og kildeskattelovens § 9. Når en person eller et
selskab m.v. efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver
hjemmehørende i Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen
af reglen i 1. pkt. med indtræden af skattepligt her i
landet. |
| | Stk. 2.
Hvis dansk beskatningsret for en skattepligtig omfattet af reglerne
i § 40 C ophører af anden grund end den
skattepligtiges død, finder § 40 C, stk. 11,
tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori dansk beskatningsret er
ophørt, dog således at værdien ved
skattepligtens ophør træder i stedet for
afståelsessummen. Når en person eller et selskab m.v.
efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
indgået mellem Danmark og en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland bliver
hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved
anvendelse af reglen i 1. pkt. med ophør af skattepligt. For
selskaber m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra a, finder selskabsskattelovens
§ 7 tilsvarende anvendelse i den situation, hvor der
indtræder skattepligt efter 1. pkt., fordi
betalingsrettigheder, mælkekvoter eller leveringsrettigheder
for sukkerroer, som indgår som en del af erhvervsvirksomheden
med fast driftssted her i landet, ophører med at være
en del af denne erhvervsvirksomhed, uden at erhvervsvirksomheden
med fast driftssted i øvrigt ophører. |
| | Stk. 3.
Skat, der er betalt til fremmed stat, Færøerne eller
Grønland af gevinst ved afståelse af
betalingsrettigheder, mælkekvoter og leveringsrettigheder for
sukkerroer, kan fradrages i den beregnede skat efter stk. 2, i
det omfang den skattepligtige godtgør, at den betalte skat
vedrører den gevinst, der er beskattet her i landet.
Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den beregnede danske
skat af denne gevinst. Hvis der er indgået en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med den fremmede stat,
Færøerne eller Grønland, gives der dog ikke
fradrag for et større skattebeløb end det, som denne
stat, Færøerne eller Grønland efter
overenskomsten har et ubetinget krav på at
oppebære. |
| | Stk. 4.
Nedsættes skatten efter stk. 3, tilbagebetales eventuel
for meget betalt skat efter anmodning med en
rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra
betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. |
| | Stk. 5.
Personer kan efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E
få henstand med betaling af skatter beregnet efter
stk. 2, 1. pkt., når betalingen skyldes ophør af
skattepligt efter kildeskattelovens § 1, og med betaling
af skatter beregnet efter stk. 2, 2. pkt.« |
| | |
| | 2.§ 44, stk. 1, affattes
således: |
§ 44.
Reglerne i denne bestemmelse gælder for anskaffelse af
afskrivningsberettigede aktiver, når udgiften helt eller
delvist er betalt ved et eller flere af følgende tilskud
m.v.: | | »Reglerne i denne bestemmelse
gælder for anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver,
når udgiften helt eller delvist er betalt ved et eller flere
af følgende tilskud m.v.: |
1) Finansieringstilskud, der er ydet til
danske dagblade af Dagspressens Finansieringsinstitut. | | 1) Finansieringstilskud, der er ydet til
danske dagblade af Dagbladsnævnet. |
2) Tilskud, der er ydet efter lov om
tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget. | | 2) Tilskud, der er ydet efter lov om
strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren. Det
gælder dog ikke tilskud, der er ydet efter lovens
bestemmelser om støtte til fiskerfartøjers endelige
ophør i dansk erhvervsfiskeri. |
3) Tilskud, der er ydet af det finansielle
instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF) i henhold til
rådsforordning nr. 2080/93 af 20. juni 1993. | | 3) Tilskud, der er ydet efter lov om
udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren. Det gælder dog
ikke tilskud, der er ydet efter lovens bestemmelser om
støtte til fiskerfartøjers endelige ophør i
dansk erhvervsfiskeri. |
4) Tilskud, der er ydet af det finansielle
instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF) i henhold til
rådsforordning nr. 3699/93 af 21. december 1993 med senere
ændringer. Det gælder dog ikke tilskud efter art. 8,
stk. 2, til fiskerfartøjers endelige ophør med
fiskeri. | | 4) Tilskud, der er ydet efter lov om
statstilskud til energibesparelser m.v. i
erhvervsvirksomheder. |
5) Tilskud, der er ydet efter lov om
strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren. Det
gælder dog ikke tilskud, der er ydet efter lovens
bestemmelser om støtte til fiskerfartøjers endelige
ophør i dansk erhvervsfiskeri. | | 5) Tilskud fra EU's strukturfonde
under målet om regional konkurrenceevne og
beskæftigelse og under målet om europæisk
territorialt samarbejde samt tilhørende national
medfinansiering. |
6) Tilskud, der er ydet efter
§ 13 i lov om arbejdsmiljø til etablering af
bedriftssundhedstjenester. | | 6) Mål 2-tilskud, der er ydet af
EU's strukturfonde til områder i industriel tilbagegang, samt
tilhørende nationale tilskud, der er ydet i henhold til lov
om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond
og tilhørende statslig medfinansiering. |
7) Mål 5 b-tilskud, der er ydet af
EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 2052/ 88
af 24. juni 1988, som ændret bl.a. ved rådsforordning
nr. 2081/93 af 20. juli 1993, til fremme af udviklingen i
særlige landdistrikter, samt tilhørende nationale
tilskud. | | 7) Interreg-tilskud, der er ydet af EU's
strukturfonde til samarbejdsprojekter, der rækker over
landegrænser, samt tilhørende nationale tilskud, der
er ydet i henhold til lov om administration af tilskud fra Den
Europæiske Regionalfond og tilhørende statslig
medfinansiering. |
8) Mål 2-tilskud, der er ydet af
EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 2052/ 88
af 24. juni 1988, som ændret bl.a. ved rådsforordning
nr. 2081/93 af 20. juli 1993, til områder i industriel
tilbagegang, samt tilhørende nationale tilskud. | | 8) Tilskud, der er ydet efter lov om
udvikling af landdistrikterne. |
9) Interreg-tilskud, der er ydet af EF's
strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 4253/ 88 af
19. december 1988, artikel 11, som ændret bl.a. ved
rådsforordning nr. 2082/93 af 20. juli 1993, til
samarbejdsprojekter, der rækker over landegrænser, samt
tilhørende nationale tilskud. | | 9) Tilskud, der er ydet til forbedring af
forarbejdningen og afsætningen af jordbrugs- og
skovbrugsprodukter (strukturprojekter) efter lov om støtte
til udvikling af landdistrikterne. |
10) Leader-tilskud, der er ydet af EF's
strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 4253/ 88 af
19. december 1988, artikel 11, som ændret bl.a. ved
rådsforordning nr. 2082/93 af 20. juli 1993, til fremme af
udviklingen i særlige landdistrikter, samt tilhørende
nationale tilskud. | | 10) Tilskud, der er ydet til fremme af
tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne (artikel
33-ordningen) efter lov om støtte til udvikling af
landdistrikterne. |
11) Tilskud, der er ydet efter lov om
statstilskud til energibesparelser m.v. i
erhvervsvirksomheder. | | 11) Tilskud, der er ydet i forbindelse med
Fællesskabsinitiativet LEADER+ efter lov om støtte til
udvikling af landdistrikterne.« |
- - - | | |
| | |
| | § 2 |
| | I lov om den skattemæssige
behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1274 af 31. oktober 2007, foretages følgende
ændringer: |
| | |
| | 1. I
§ 23, stk. 3, 1. pkt. ændres
»stk. 4-7« til: »stk. 4-8« |
| | |
§ 23. | | 2. I
§ 23 indsættes efter stk. 5 som nyt
stykke: |
Stk. 6.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter
stk. 5 henføres gevinst og tab til dagen efter udgangen
af det indkomstår i selskabet, som de vedrører. Ved
salg henføres gevinst og tab dog til salgstidspunktet. Ved
ophør af skattepligt eller ved flytning forinden af
skattemæssigt hjemsted efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvor forholdet omfattes af
§ 38, stk. 1, træder værdien på
det tidligste af disse tidspunkter i stedet for værdien ved
udgangen af indkomståret. Gevinst og tab henføres til
samme tidspunkt. § 40 finder tilsvarende
anvendelse. | | »Stk. 6. Gevinst og tab
opgøres for hver aktie eller bevis m.v. for sig, jf.
§ 5, hvis den skattepligtige i løbet af et
investeringsselskabs indkomstår sælger
investeringsforeningsbeviser, aktier m.v. i det
pågældende selskab og har en beholdning af
investeringsforeningsbeviser, aktier m.v. i samme selskab ved
udgangen af det pågældende indkomstår. Hvis der
inden udgangen af indkomståret er sket ophør af
skattepligt eller flytning af skattemæssigt hjemsted efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvor forholdet omfattes af
§ 38, stk. 1, er det en betingelse, at der er en
beholdning af investeringsbeviser, aktier m.v. i det
pågældende selskab på det tidligste af disse
tidspunkter i stedet for ved udgangen af det pågældende
indkomstår. Aktier eller beviser m.v., der foreligger ved
indkomstårets begyndelse, anses for anskaffet på dette
tidspunkt til værdien på dette tidspunkt. Aktier eller
beviser m.v., der foreligger ved udgangen af indkomståret,
anses for afstået på dette tidspunkt til værdien
på dette tidspunkt. Aktier eller beviser m.v., der foreligger
ved ophør af skattepligt eller flytning forinden af
skattemæssigt hjemsted efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvor forholdet omfattes af
§ 38, stk. 1, anses dog for afstået på
det tidligste af disse tidspunkter til værdien på
dette.« |
| | Stk. 6-7 bliver herefter
stk. 7-8 |
| | |
| | 3. I
§ 23, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1.
pkt. ændres »efter stk. 5« til: »efter
stk. 5 og 6.« |
| | |
| | 4. I
§ 23, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1.
pkt. ændres »som om stk. 5 og 6« til
»som om stk. 5 - 7« |
| | |
| | § 3 |
| | I lov om beskatning ved dødsfald
(dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af
28. august 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 1580
af 20. december 2006, lov nr. 348 af 18. april 2007, § 7
i lov nr. 516 af 6. juni 2007 og § 5 i lov nr. 540 af 6.
juni 2007, foretages følgende ændring: |
| | |
§ 32. - -
- | | 1. I
§ 32, stk. 2, 1. pkt., ændres »Hvis
bobeskatningsindkomsten overstiger« til: »Hvis
bobeskatningsperiodens aktieindkomst overstiger«. |
Stk. 2.
Hvis bobeskatningsindkomsten overstiger beløbsgrænsen
i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt.,
indgår aktieindkomsten i bobeskatningsindkomsten med 86 pct.
af det overskydende beløb, der ikke overstiger
beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a,
stk. 2, 2. pkt., og med 90 pct. af det overskydende
beløb derover. Den udbytteskat, der er indeholdt i denne del
af udbyttet i medfør af kildeskattelovens § 65,
indgår ved opgørelsen af de foreløbige
indkomstskattebeløb i § 30, stk. 8, 1.
pkt. | | |
- - - | | |
| | |
| | § 4 |
| | I lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom (Ejendomsavancebeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2006, foretages
følgende ændring: |
| | |
§ 6 A. - -
- | | 1. I
§ 6 A, stk. 4, indsættes efter 2. pkt.: |
Stk. 4.
Nedsættelse af anskaffelsessummen efter stk. 1 er
betinget af, at den erhvervede ejendom ikke er beliggende i en
fremmed stat, på Færøerne eller i
Grønland, medmindre ejeren på
nedsættelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark efter
kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1
eller fondsbeskatningslovens § 1 uden at være
hjemmehørende i en fremmed stat, på
Færøerne eller i Grønland i henhold til
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Den
fortjeneste, der stammer fra nedsættelse af
anskaffelsessummen, er fortjeneste fra fast ejendom beliggende i
den stat, hvor den afståede ejendom lå. | | »En skatteyder, der ønsker at
genanbringe en fortjeneste i en ejendom i en fremmed stat, på
Færøerne eller i Grønland, kan inden
ophør af den fulde skattepligt efter kildeskattelovens
§ 1 begære reglen i stk. 1 anvendt på en
erhvervet udenlandsk ejendom. Begæringen skal være
ledsaget af nødvendige oplysninger om de implicerede
ejendomme, herunder et driftsbudget for den erhvervede
ejendom.« |
| | |
| | § 5 |
| | I ejendomsværdiskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1017 af 16. august 2007, som
ændret ved § 11 i lov nr. 1587 af 20. december
2006, foretages følgende ændring: |
| | |
§ 10.
Nedslaget efter § 8 reduceres med 5 procent af et
beregningsgrundlag, som opgøres som den del af den
skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af positiv
kapitalindkomst og positiv aktieindkomst bortset fra
udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig
udbytteskat, der overstiger et grundbeløb på (i 1987-
niveau) 95.550 kr. Er den skattepligtige gift og var
ægtefællerne samlevende ved udgangen af
indkomståret, reduceres nedslaget med 5 procent af et
beregningsgrundlag, som opgøres som den del af
ægtefællernes samlede personlige indkomst med
tillæg af samlet positiv kapitalindkomst og samlet positiv
aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 10.000 kr., hvori
der er indeholdt endelig udbytteskat, der overstiger et
grundbeløb på (i 1987-niveau) 147.000 kr. Reduktionen
foretages efter nedsættelse efter §§ 9 og 9
b. | | 1. I
§ 10 udgår 2 steder »hvori der er indeholdt
endelig udbytteskat,«. |
| | |
| | § 6 |
| | I lov om fusion, spaltning og
tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1286 af 8. november 2007, foretages
følgende ændring: |
| | |
§ 14.
Bestemmelserne i kapitel 1 finder tilsvarende anvendelse i
følgende tilfælde, når der ikke indgår et
selskab som nævnt i selskabsskattelovens § 3,
stk. 1, nr. 19, i fusionen: | | 1. I
§ 14 indsættes som nr. 10: »10) Ved fusion af KommuneKredit,
jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b, med
et datterselskab omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 1.« |
- - - | | |
| | |
| | § 7 |
| | I kildeskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som
ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 1414 af 21. december
2005, § 9 i lov nr. 515 af 7. juni 2006 og senest ved
§ 7 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 2. - -
- | | 1.§ 2,
stk. 5, affattes således: |
Stk. 5.
Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 6, er endeligt
opfyldt ved indeholdelse af udbytteskat efter § 65 eller
ved den skat, som skal betales efter § 65 A,
stk. 1. | | »Stk. 5. Indkomstskatten i
medfør af stk. 1, nr. 6, udgør 28 pct. af de
samlede udbytter eller afståelsessummer. Indkomstskatten
udgør dog 15 pct. af udbytte eller afståelsessummer,
hvis den kompetente myndighed i den stat, Grønland eller
Færøerne, hvor personen er hjemmehørende, skal
udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst
eller konvention eller en administrativt indgået aftale om
bistand i skattesager. Det er en betingelse for anvendelsen af 2.
pkt., at personen ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det
udbyttegivende selskab. Hvis personen er hjemmehørende i et
land uden for EU, er det endvidere en betingelse, at den
pågældende sammen med koncernforbundne parter, jf.
ligningslovens § 2, ejer mindre end 10 pct. af
aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. 2. - 4. pkt. omfatter
også personer, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst er
hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller
på Færøerne.« |
| | |
| | 2.§ 2,
stk. 6, affattes således: |
Stk.. 6.
Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 8, er endeligt
opfyldt ved indeholdelse af royaltyskat efter § 65
C. | | »Stk. 6. Indkomstskatten i
medfør af stk. 1, nr. 8, udgør 25 pct. af
royalty-beløbet.« |
- - - | | |
| | 3. I
§ 48 B indsættes som stk. 2: |
| | »Stk. 2. For personer, der er
omfattet af stk. 1, og som også er omfattet af
ligningslovens § 8 M, stk. 4, beregnes skatten som
30 pct. af bruttoindtægten beregnet efter stk. 1 med
fradrag af de udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverbidrag,
som påhviler lønmodtageren.« |
| | |
§ 65. - -
- | | 4. I
§ 65, stk. 3, indsættes efter 3. pkt.: |
Stk. 3.
Reglerne i dette afsnit finder tilsvarende anvendelse på
udlodninger og udbetalinger m.v., jf. stk. 1, foretaget af
investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3,
stk. 1, nr. 19, samt investeringsforeninger, der udsteder
omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Udloddende
foreninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, skal
mindst indeholde udbytteskat i minimumsudlodningen som nævnt
i ligningslovens § 16 C, stk. 2 eller 15. 1. og 2.
pkt. gælder dog ikke udlodninger fra obligationsbaserede
investeringsforeninger som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2. En
kontoførende investeringsforening, som erhverver ret til
udbytte, hvori der i medfør af stk. 4 ikke indeholdes
udbytteskat, skal, medmindre andet er fastsat i medfør af
stk. 4 eller følger af stk. 5 eller 6, indeholde
udbytteskat af beløbet efter reglerne i dette afsnit. I
disse tilfælde forfalder udbytteskatten til betaling på
tidspunktet for retserhvervelsen, og reglerne i § 66
finder tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen i stk. 7 finder i
relation til investeringsforeninger kun anvendelse for
investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 5 a. | | »1. og 2. pkt. gælder
endvidere ikke udlodninger fra udloddende investeringsforeninger,
jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, eller
investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 19, til investeringsselskaber, som er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis disse efter
vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i
selskaber, hjemmehørende her i landet, bortset fra aktier i
det administrationsselskab, som forestår foreningens eller
selskabets administration.« |
- - - | | |
Stk. 8.
Af udbytte af aktier eller andele, som betales til
investeringsselskaber hjemmehørende her i landet som
nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19, der ikke
er investeringsforeninger, og til investeringsforeninger, der er
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5
a, skal der indeholdes 16,5 pct. i udbytteskat. Af udbytte af
aktier eller andele, som betales til certifikatudstedende
investeringsforeninger hjemmehørende her i landet, der ikke
er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
5 a, skal der indeholdes 15 pct. i udbytteskat. 1. og 2. pkt.
gælder ikke udbytte fra obligationsbaserede foreninger som
nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 22,
stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om
nødvendig dokumentation for, at indeholdelse med 15 pct. kan
finde sted. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at
indeholdelse af udbytteskat ikke skal finde sted ved udbetaling til
udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens
§ 16 C. | | 5.§ 65, stk. 8, 1. - 3. pkt.,
ophæves og i stedet indsættes: »Der indeholdes 15 pct. i
udbytteskat af udbytte af aktier eller andele, som betales til
investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 19, der er hjemmehørende her i landet, og som
ikke er investeringsforeninger. Der indeholdes ikke udbytteskat af
udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, eller
investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 19, til investeringsselskaber, som omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis disse efter
vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i
selskaber hjemmehørende her i landet, bortset fra aktier i
det administrationsselskab, som forestår foreningens eller
selskabets administration. Der indeholdes 16,5 pct. i udbytteskat
af udbytte af aktier eller andele, som betales til
investeringsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 5 a. Der indeholdes 15 pct. i
udbytteskat af udbytte af aktier eller andele, som betales til
certifikatudstedende investeringsforeninger hjemmehørende
her i landet, der ikke er omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 5 a. 1., 3. og 4. pkt. gælder
ikke udbytte fra obligationsbaserede foreninger, som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 22,
stk. 2.« |
| | |
§ 65
C. I forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning af
royalty til en person eller et selskab m.v., der er skattepligtig
efter § 2, stk. 1, nr. 8, eller selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra g), skal den, for hvis regning
udbetalingen eller godskrivningen foretages, indeholde 30 pct. af
den samlede royalty. Pligten til at indeholde royaltyskat
påhviler personer, dødsboer, selskaber, fonde,
foreninger, institutioner m.v., der har hjemting her i landet. Hvis
den, for hvis regning udbetaling eller godskrivning foretages, ikke
har hjemting her i landet og udbetalingen eller godskrivningen
foretages af en dertil befuldmægtiget, der har hjemting her i
landet, påhviler det den befuldmægtigede at foretage
indeholdelse. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes
»royaltyskat«. | | 6. I
§ 65 C, stk. 1,1. pkt., ændres »30
pct.« til »25 pct.« |
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte regler om, at der
enten slet ikke skal foretages indeholdelse, eller at der skal
foretages indeholdelse med en sats, der er mindre end 30 pct., hvis
Danmark og den stat, hvor royaltymodtageren er
hjemmehørende, i en dobbeltbeskatningsoverenskomst har
aftalt, at royaltybetalinger fra kilder her i landet til modtagere
i den pågældende stat ikke kan beskattes eller kun
beskattes med en sats, der er lavere end 30 pct. | | 7. I
§ 65 C, stk. 2, ændres »30 pct.«
to steder til »25 pct.« |
- - - | | |
| | |
§ 65
D. I forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning af
renter til et selskab m.v., der er skattepligtigt efter
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, skal den,
for hvis regning udbetalingen eller godskrivningen foretages,
indeholde 30 pct. af den samlede rente. Det indeholdte beløb
benævnes »renteskat«. Pligten til at indeholde
renteskat påhviler selskaber, fonde og foreninger, der har
hjemting her i landet. Hvis den, for hvis regning udbetaling eller
godskrivning foretages, ikke har hjemting her i landet og
udbetalingen eller godskrivningen foretages af en dertil
befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, påhviler
det den befuldmægtigede at foretage indeholdelse.
Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse. | | 8. I
§ 65 D, stk. 1, 1. pkt., ændres »30
pct.« til »25 pct.« |
- - - | | |
Stk. 3. I
forbindelse med enhver indfrielse af gæld til et selskab
m.v., der er skattepligtigt efter selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra h, skal den, for hvis regning
indfrielsen foretages, indeholde 30 pct. af den skattepligtige
gevinst. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende
anvendelse. | | 9. I
§ 65 D, stk. 3,1. pkt., ændres »30
pct.« til »25 pct.« |
| | |
§ 73
E. Personer kan få henstand med betaling af skatter
beregnet efter aktieavancebeskatningslovens § 38,
ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B eller
kursgevinstlovens § 37 samt skatter og
arbejdsmarkedsbidrag beregnet efter ligningslovens § 28,
når skatteberegningen skyldes ophør af skattepligt
efter § 1, skift af skattemæssigt hjemsted efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst til en fremmed
stat, Færøerne eller Grønland eller
ophør af skattepligt efter § 2, stk. 1, nr.
1-3 eller nr. 7, eller § 2, stk. 2. | | 10. I
§ 73 E, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
» § 6 B« : », afskrivningslovens
§ 40 D«. |
- - - | | |
| | |
| | § 8 |
| | I konkursskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1011 af 4. oktober 2006, som
ændret ved § 4 i lov nr. 343 af 18. april 2007,
foretages følgende ændring: |
§ 4. - -
- | | |
Stk. 3.
Selskabet udgår af sambeskatning efter selskabsskattelovens
§§ 31 og 31 A fra og med det indkomstår, hvor
konkursdekretet afsiges. | | 1.§ 4,
stk. 3, ophæves. Stk. 4 bliver herefter
stk. 3. |
- - - | | |
| | |
| | § 9 |
| | I lov om skattemæssig behandling af
gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle
kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978
af 28. september 2006, som ændret ved § 5 i lov nr.
343 af 18. april 2007, § 4 i lov nr. 344 af 18. april
2007 og § 11 i lov nr. 577 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 30.
§ 29 anvendes ikke på | | 1. § 30, stk. 1, nr. 1,
affattes således: |
1) aftaler vedrørende fast
ejendom, --- | | »1) aftaler vedrørende fast
ejendom, medmindre aftalens løbetid kan overskride 12
måneder og aftalens parter er personer som nævnt i
boafgiftslovens § 22,«. |
| | |
| | 2. I
§ 32 indsættes som stk. 4: |
| | »Stk. 4. Yderligere tab
vedrørende aftaler om fast ejendom, der ikke er fradraget
efter stk. 2 og 3, kan fradrages i sælgerens
afståelsessum henholdsvis tillægges køberens
anskaffelsessum på den faste ejendom. Tab kan ikke
fremføres, hvis det er fradraget henholdsvis tillagt efter
1. pkt.« |
| | |
| | § 10 |
| | I lov om påligningen af indkomstskat
til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061
af 24. oktober 2006, som ændret bl.a. ved § 2 i lov
nr. 405 af 8. maj 2006, § 6 i lov nr. 343 af 18. april
2007, § 5 i lov nr. 344 af 18. april 2007 og senest ved
§ 8 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændringer: |
§ 8. - -
- | | |
Stk. 4.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages
udgifter til repræsentation dog kun med et beløb
svarende til 25 pct. af de afholdte udgifter. Reglen i 1. pkt.
omfatter dog ikke den skattepligtiges udgifter til udenlandske
forretningsforbindelsers rejse og ophold, når udgifterne
afholdes med det formål at opnå salg af varer eller
tjenesteydelser til udlandet. | | 1.§ 8,
stk. 4, 2. pkt., ophæves. |
| | |
§ 8 A.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages
gaver, som det godtgøres, at giveren har ydet til
foreninger, stiftelser, institutioner m.v., hvis midler anvendes i
almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt
øjemed til fordel for en større kreds af personer.
Det er en forudsætning for fradrag, at gaven til den enkelte
forening, stiftelse, institution m.v. i det pågældende
indkomstår har andraget mindst 500 kr. Fradrag kan endvidere
kun indrømmes for det beløb, hvormed de gaver, som
herefter kommer i betragtning, tilsammen overstiger 500 kr.
årligt, og det kan ikke udgøre mere end et
grundbeløb på 7.850 kr., som reguleres efter
personskattelovens § 20. Endelig er fradrag betinget af,
at foreningen m.v. har indberettet indbetalingen til told- og
skatteforvaltningen, jf. § 8 Æ i
skattekontrolloven. | | 2. I
§ 8 A, stk. 1, 4. pkt., ændres », jf.
§ 8 Æ i skattekontrolloven« til: »i
overensstemmelse med de regler, som er fastsat af skatteministeren
i medfør af skattekontrollovens § 8 Æ,
stk. 3«. |
Stk. 2.
Den i stk. 1 omhandlede fradragsret er betinget af, at told-
og skatteforvaltningen for det kalenderår, hvori gaven ydes,
har godkendt den pågældende forening m.v. som
berettiget til at modtage gaver med den virkning, at
gavebeløbet kan fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 1. Godkendelse
kan første gang meddeles med virkning for gaver ydet i
kalenderåret 1960. Andragende om godkendelse for 1961 og
følgende kalenderår skal fremsættes inden den 1.
oktober i det kalenderår, for hvilket godkendelsen
første gang skal have virkning. | | 3.§ 8
A, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes: »Stk. 2. Fradragsretten efter
stk. 1 er betinget af, at foreningen eller det
religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet eller i et
andet EU/EØS-land, hvor det er hjemmehørende, for det
kalenderår, hvori donationen gives, jf. stk. 3. Det skal
af vedtægter, fundats eller lignende fremgå, at
formålet er almenvelgørende, dvs. at midlerne alene
kan anvendes til støtte for en videre kreds af personer, som
er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske
forhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen
almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og
som kommer en vis større kreds til gode, eller at der er
tale om et trossamfund. Det skal tilsvarende fremgå, at et
likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal
tilfalde en anden velgørende forening m.v. |
- - - | | Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler
om godkendelse af foreninger m.v., organisatoriske forhold og
indsendelse af oplysninger om formue, indtægter, bidragydere,
midlernes anvendelse m.v. Told- og skatteforvaltningen
offentliggør hvert år en liste over de organisationer,
som opfylder betingelserne for at kunne modtage fradragsberettigede
ydelser. For at være berettiget hertil og blive optaget
på listen, skal ansøgning m.v. herom for det
pågældende og følgende kalenderår
være modtaget hos told- og skatteforvaltningen senest den 1.
oktober.« |
| | Stk. 3 bliver herefter stk. 4. |
| | |
| | 4. I
§ 8 M indsættes som stk. 4 og 5: |
| | »Stk. 4. Personer, som er omfattet
af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 3, og
som i medfør af De Europæiske Fællesskabers
forordninger om social sikring for arbejdstagere,
selvstændigt erhvervsdrivende og deres familier, der flytter
inden for Det Europæiske Fællesskab, er undergivet
udenlandsk social sikringslovgivning, kan fradrage udenlandske
obligatoriske sociale arbejdsgiverbidrag ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidragene
vedrører. Det er en betingelse for fradrag, at der i
medfør af De Europæiske Fællesskabers
forordninger om social sikring er indgået aftale om, at de
udenlandske arbejdsgiverbidrag påhviler
lønmodtageren. |
| | |
§ 9 E.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan
eksportmedarbejdere uanset § 9 A, stk. 7, 4. pkt.,
foretage fradrag for merudgifter i forbindelse med rejser og ophold
i udlandet uden dokumentation for udgifterne. Det er en betingelse,
at den pågældende i indkomståret enten har haft
uafbrudt ophold i udlandet i 2 måneder, eller at opholdene i
udlandet i løbet af indkomståret i alt har omfattet
mindst 100 døgn. | | 5.§ 9
E ophæves. |
Stk. 2.
Som eksportmedarbejdere anses efter denne bestemmelse
lønmodtagere, der for en dansk arbejdsgiver udfører
arbejde i udlandet med sigte på at opnå salg til
udlandet af arbejdsgiverens varer og tjenesteydelser eller at
opfylde sådanne aftaler. Bestemmelsen omfatter ikke
medarbejdere, der forestår transport af varer m.v. eller er
medlem af et selskabs direktion eller bestyrelse bortset fra
medarbejdervalgte repræsentanter. | | |
Stk. 3.
Fradraget opgøres på grundlag af lønindkomsten
for udlandsarbejdet efter de af Skatterådet fastsatte
anvisninger for fradrag for merudgifter ved lønarbejde i
udlandet. | | |
Stk. 4.
Den skattepligtige skal vedlægge selvangivelsen en
erklæring fra arbejdsgiveren om karakteren af
udlandsarbejdet, opholdenes varighed og om lønindkomsten
under udlandsopholdene. | | |
| | |
§ 12.
Udgifter til løbende ydelser, som den skattepligtige
ensidigt har forpligtet sig til at udrede, kan fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i
stk. 2-6. | | 6. I
§ 12, stk. 1, ændres
»stk. 2-6« til: »stk. 2-7«. |
Stk. 2.
Udgifter til ensidigt påtagne forpligtelser som nævnt i
stk. 1 kan fradrages, hvis ydelsen tilfalder foreninger,
stiftelser, institutioner m.v. eller religiøse samfund som
godkendt efter stk. 3. Fradrag indrømmes kun for
årlige ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af yderens
personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst.
For selskaber og andre skattepligtige institutioner
indrømmes fradrag kun for årlige ydelser, der ikke
overstiger 15 pct. af yderens skattepligtige indkomst. Årlige
ydelser, der ikke overstiger 15.000 kr., kan dog fradrages fuldt ud
uanset begrænsningen i 2. og 3. pkt. Fradraget er betinget
af, at foreningen m.v. har indberettet indbetalingen til told- og
skatteforvaltningen, jf. § 8 Æ i
skattekontrolloven. | | 7. I § 12, stk. 2, 5. pkt.,
ændres »,jf. § 8 Æ i
skattekontrolloven« til: »i overensstemmelse med de
regler, som er fastsat af skatteministeren i medfør af
skattekontrollovens § 8 Æ,
stk. 3«. |
Stk. 3.
Fradragsret efter stk. 2 er betinget af, at told- og
skatteforvaltningen har godkendt foreningen, stiftelsen,
institutionen m.v. eller det religiøse samfund som
berettiget til at modtage løbende ydelser med den virkning,
at yderen har fradrag for dem. Religiøse samfund kan
godkendes, hvis de er hjemmehørende her i landet.
Foreninger, stiftelser, institutioner m.v. kan godkendes, hvis de
er hjemmehørende her i landet, er almenvelgørende
eller på anden måde almennyttige og anvender deres
midler, herunder de modtagne ydelser, til humanitære
formål, til forskning eller til beskyttelse af
naturmiljøet. | | 8.§ 12, stk. 3, ophæves og
i stedet indsættes: »Stk. 3. Fradragsretten efter
stk. 2 er betinget af, at foreningen eller det
religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet eller i et
andet EU/EØS-land, hvor det er hjemmehørende. Det
skal af vedtægter, fundats eller lignende fremgå, at
formålet er almenvelgørende eller almennyttigt, jf.
§ 8 A, stk. 2. Det skal tilsvarende fremgå, at
et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal
tilfalde en anden velgørende forening m.v. Endvidere
må midlerne kun anvendes til humanitære formål,
til forskning, til beskyttelse af naturmiljøet eller til et
trossamfund. |
- - - | | Stk. 4.
Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler
om godkendelse af foreninger m.v., organisatoriske forhold og
indsendelse af oplysninger om formue, indtægter, bidragydere,
midlernes anvendelse m.v. Told- og skatteforvaltningen
offentliggør hvert år en liste over de organisationer,
som opfylder betingelserne for at kunne modtage fradragsberettigede
ydelser. For at være berettiget hertil og blive optaget
på listen, skal ansøgning m.v. herom for det
pågældende og følgende kalenderår
være modtaget hos told- og skatteforvaltningen senest den 1.
oktober.« |
| | Stk. 4-7 bliver herefter
stk. 5-8. |
| | |
Stk. 5.
De i stk. 4 nævnte ydelser kan ikke fradrages i det
omfang, yderen som gave eller arveforskud har forpligtet sig til at
udrede dem til livsarvinger eller disses ægtefæller.
Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.
Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. medfører ingen
begrænsning i adgangen til at fradrage de i
§§ 10 og 11 nævnte underholdsbidrag. | | 9. I
§ 12, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres
»stk. 4« til: »stk. 5«. |
Stk. 6.
Uanset begrænsningen i stk. 5 kan der indrømmes
fradrag for ydelser som nævnt i stk. 4, hvis ydelsen
tilfalder den skattepligtiges barnebarn. Fradrag indrømmes
endvidere for ydelser, der tilfalder et barnebarn af den med den
skattepligtige samlevende ægtefælle. Udgifter til
sådanne ydelser kan fradrages med i alt højst 3.000
kr. årligt pr. barnebarn. Fradragsretten er betinget af, at
en af barnebarnets forældre er afgået ved døden
før indkomstårets begyndelse. Fradrag indrømmes
ikke for ydelser, der forfalder til betaling efter udgangen af det
kalenderår, hvor barnebarnet fylder 18 år. | | 10. I
§ 12, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres
»stk. 5« til: »stk. 6« og
»stk. 4« til: »stk. 5«. |
- - - | | |
| | |
§ 16
A. Ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige
indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende
værdipapirer, jf. dog stk. 4. Til udbytte henregnes alt,
hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller
andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt
udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår,
hvori selskabet endeligt opløses. Uanset 1. og 2. pkt.
henregnes udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det
kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, til
udbytte, hvis modtageren er et selskab, der ejer mindst 10 pct. af
aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og ikke er
hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS,
Færøerne eller Grønland, eller en stat, der har
en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller hvis
modtageren er et selskab, der ejer mindre end 10 pct. af
aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der
likvideres, jf. § 2. I kalenderårene 2007 og 2008
udgør ejerandelen nævnt i 4. pkt. 15 pct. Uanset 1. og
2. pkt. henregnes udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra
begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker,
til ophørstidspunktet fra en investeringsforening omfattet
af aktieavancebeskatningslovens § 21 til udbytte, i det
omfang udlodningen ikke overstiger minimumsudlodningen, jf.
§ 16 C, stk. 2 og 15. | | 11. I
§ 16 A, stk. 1, 6. pkt., ændres »
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21« til:
», der har valgt beskatning efter
aktieavancebeskatningslovens § 21,
stk. 2,«. |
- - - | | |
| | |
§ 16 B. - -
- | | 12.§ 16 B, stk. 3, 2. pkt.
affattes således: |
Stk. 3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt aktier m.v.
afstås til et selskab i likvidation i det kalenderår,
hvori selskabet endeligt opløses, medmindre det
afstående selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det
selskab, der likvideres, og ikke er hjemmehørende i en stat,
der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller
Grønland, eller en stat, som har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller medmindre det
afstående selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen,
men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf.
§ 2. I kalenderårene 2007 og 2008 udgør
ejerandelen nævnt i 1. pkt. 15 pct. Stk. 1 finder ikke
anvendelse, når aktierne m.v. afstås af et selskab, der
opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og
§ 13, stk. 1, nr. 2. Stk. 1 finder endvidere
ikke anvendelse ved afståelse af investeringsbeviser. | | »Stk. 1 finder endvidere ikke
anvendelse ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19, eller ved
afståelse af investeringsforeningsbeviser.« |
- - - | | |
| | |
§ 16 C. - -
- | | |
Stk. 3. I
beregningen af minimumsudlodningen indgår følgende
indtægter: | | |
- - -. | | |
9) Indtjente udbytter efter § 16
A fratrukket indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt
udbytteskat og afståelsessummer efter § 16 B samt
låntagers betaling til långiver af dennes manglende
udbytte ved aktieudlån, i det omfang de nævnte
indtægter for skattepligtige personer ville være
omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at
være omfattet af § 4 a, stk. 2. | | 13. I
§ 16 C, stk. 3, nr. 9, ændres »omfattet
af § 4 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at være
omfattet af § 4 a, stk. 2.« til:
»omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 1,
nr. 1 eller 2, uden at være omfattet af personskattelovens
§ 4 a, stk. 2.« |
- - - | | |
| | |
| | § 11 |
| | I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19.
september 2006, som ændret senest ved § 9 i lov nr.
540 af 6. juni 2007, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 4. - -
- | | |
Stk. 3.
Personer skal medregne indtægter og udgifter som nævnt
i stk. 1 og 2 ved opgørelsen af den personlige
indkomst, hvis de udøver næring ved køb og salg
af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved
finansiering. Endvidere medregnes i den personlige indkomst tab
på fordringer, som omfattes af kursgevinstlovens
§ 17. | | 1. I
§ 4, stk. 3, 1. pkt., ændres
»fordringer« til: »fordringer eller finansielle
kontrakter«. |
- - - | | |
| | |
§ 4 a. - -
- | | |
Stk. 4.
Det beløb, der efter stk. 1, nr. 3, henføres til
aktieindkomst, må ikke overstige den del af udlodningerne,
som hidrører fra foreningens positive nettoindtægter,
der er omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3,
nr. 9. Denne grænse for aktieindkomst forhøjes eller
nedsættes med foreningens nettogevinster og -tab ved
afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§§ 12-14 i det indkomstår, udlodningen
vedrører. Nettogevinsterne eller -tabene efter 2. pkt.
opgøres under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens
§§ 12-14 og 28 og § 29, stk. 2-4 og
6. Grænsen for aktieindkomst nedsættes med det
beløb, der er opgjort efter ligningslovens § 16 C,
stk. 5, nr. 2 og 3. Grænsen for aktieindkomst
forhøjes endvidere med udbytte fra aktier som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 19, som foreningen, da
udbyttet blev erhvervet, ikke vidste eller burde vide var omfattet
af disse bestemmelser. | | 2.§ 4
a, stk. 4, ophæves. Stk. 5 bliver herefter
stk. 4 |
- - - | | |
| | |
| | § 12 |
| | I lov om indkomstbeskatning af
aktieselskaber m.v.(Selskabsskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr.1037 af 24. august 2007, som
ændret ved § 2 i lov nr. 513 af 7. juni 2006,
foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 2. -
- | | 1.§ 2,
stk. 2, 2. - 5. pkt., ophæves og i stedet
indsættes: |
Stk. 2.
Skattepligten i medfør af stk. 1, litra a), b) og f),
omfatter alene indtægter fra de dér nævnte
indkomstkilder. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra
c), er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens
§ 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat eller den
skat, der skal betales i henhold til kildeskattelovens
§ 65 A, stk. 1. Skattepligten i medfør af
stk. 1, litra d og h, er endeligt opfyldt ved den i henhold
til kildeskattelovens § 65 D foretagne indeholdelse af
renteskat. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra e),
er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens
§ 65 B erlagte skat. Skattepligten i medfør af
stk. 1, litra g), er endeligt opfyldt ved den i henhold til
kildeskattelovens § 65 C foretagne indeholdelse af
royaltyskat. | | »Indkomstskatten i medfør af
stk. 1, litra c, udgør 28 pct. af de samlede udbytter
eller afståelsessummer. Indkomstskatten udgør dog 15
pct. af udbytter eller afståelsessummer, hvis den kompetente
myndighed i den stat, Grønland eller Færøerne,
hvor selskabet m.v. er hjemmehørende, skal udveksle
oplysninger med de danske myndigheder efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst
eller konvention eller en administrativt indgået aftale om
bistand i skattesager. Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i
henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne indeholdelse
af udbytteskat eller den skat, der skal betales i henhold til
kildeskattelovens § 65 A, stk. 1. Det er en
betingelse for anvendelsen af 2. pkt., at selskabet m.v. ejer
mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab.
Hvis selskabet m.v. er hjemmehørende i et land uden for EU,
er det endvidere en betingelse, at det sammen med koncernforbundne
parter, jf. ligningslovens § 2, ejer mindre end 10 pct.
af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. 2. - 5. pkt.
omfatter også selskaber, der er hjemmehørende i en
fremmed stat, i Grønland eller på
Færøerne efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Indkomstskatten i medfør af stk. 1, litra d og h,
udgør 25 pct. af renterne og afståelsessummerne.
Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i henhold til
kildeskattelovens § 65 D foretagne indeholdelse af
renteskat. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra e,
er endeligt opfyldt ved den skat, der er betalt i henhold til
kildeskattelovens § 65 B. Indkomstskatten i henhold til
stk. 1, litra g), udgør 25 pct. af
royalty-beløbet. Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i
henhold til kildeskattelovens § 65 C foretagne
indeholdelse af royaltyskat.« |
| | |
§ 3.
Undtaget fra Skattepligt er: | | 2.§ 3,
stk. 1, nr. 19, 2. og 3. pkt., ophæves og i stedet
indsættes: |
- - - | | |
19) Investeringsselskaber, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 19, bortset fra
kontoførende investeringsforeninger, jf. lov om beskatning
af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger
§ 2, og bortset fra udloddende investeringsforeninger,
jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1. Udbytte, jf.
ligningslovens § 16 A, fra selskaber hjemmehørende
her i landet, der ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 22, stk. 2, til selskaber, der er omfattet af 1.
pkt., beskattes dog med 15 pct. Hvis der indeholdes mere end 15
pct., kan det for meget indeholdte tilbagesøges. | | »Udbytte omfattet af ligningslovens
§ 16 A, stk. 1, som et selskab, der er omfattet af
1. pkt., modtager fra et selskab, der er hjemmehørende her i
landet, beskattes dog med 15 pct. 2. pkt. omfatter ikke udbytte,
som modtages fra et selskab, der er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, og
udbytte, som modtages fra en udloddende investeringsforening, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, eller et andet
investeringsselskab, jf. 1. pkt., hvis disse efter
vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i
selskaber, der er hjemmehørende her i landet.
Afståelsessummer, omfattet af ligningslovens § 16
B, stk. 1, ved afståelse af aktier eller andele i et
selskab, beskattes med 15 pct. 4. pkt. omfatter ikke
afståelsessummer ved afståelse af aktier eller andele i
et selskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 22, stk. 2, og afståelsessummer ved
afståelse af aktier eller andele i et selskab, som efter
vedtægterne ikke kan investere i aktier andele i andre
selskaber, der er hjemmehørende her i landet. Uanset 3. og
5. pkt. må investeringsforeningen, investeringsselskabet
eller selskabet eje aktier i det administrationsselskab, som
forestår foreningens eller selskabets
administration.« |
- - - | | |
| | |
§ 11 B. - -
- | | |
Stk. 6.
Til den skattemæssige værdi af selskabets aktiver efter
stk. 5 medregnes 20 pct. pro anno af en samlet saldo for
anskaffelsessummen for selskabets direkte ejede aktier i
koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, som ikke
indgår i sambeskatningen. For sambeskattede selskaber
føres en samlet saldo hos administrationsselskabet.
Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet fra et
koncernforbundet selskab, jf. § 31 C, eller ved
kapitalforhøjelse i et koncernforbundet selskab, jf.
§ 31 C, tillægges ikke saldoen, jf. dog 4. og 5.
pkt. I det omfang det kan dokumenteres, at en
kapitalforhøjelse i et direkte ejet selskab er sket med
henblik på indirekte anskaffelse af et selskab uden for
koncernen, jf. § 31 C, medregnes anskaffelsessummen
på tidspunktet for den indirekte anskaffelse. Der kan
maksimalt medregnes det mindste beløb af fem gange den
indskudte kapital og det beløb, der ville kunne medregnes,
hvis selskabet var erhvervet direkte af et selskab, der
indgår i sambeskatningen. Saldoen nedsættes med: | | |
- - - | | |
5) Afståelsessummen for virksomhed i
det direkte ejede selskab og virksomhed i dette selskabs direkte
eller indirekte ejede koncernforbundne selskaber, jf.
§ 31 C. Afstås virksomheden til et koncernforbundet
selskab, som de sambeskattede selskaber eller faste driftssteder
direkte eller indirekte ejer aktier i, nedsættes saldoen
alene, i det omfang den direkte og indirekte ejerandel er mindre i
det erhvervede selskab end i det afstående selskab.
Afståelsessummen for virksomheden fratrækkes
værdien af virksomhedens direkte eller indirekte ejede aktier
i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i
Danmark. | | 3. I
§ 11 B, stk. 6, nr. 5, 2. pkt., ændres
»erhvervede« til: »erhvervende«. |
6) Udlodninger fra det direkte ejede
selskab til sambeskattede selskaber og faste driftssteder, der
overstiger kontanter m.v. og afståelsessummer, der har nedsat
saldoen efter nr. 2, 4 og 5. | | |
7) Udlodninger af
udbyggepræferenceaktier i det direkte ejede selskab eller
selskaber, hvori dette selskab direkte eller indirekte ejer aktier,
til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, der ikke
indgår i sambeskatningen, i det omfang de sambeskattede
selskaber og faste driftssteder har en mindre direkte eller
indirekte ejerandel i det udbyttemodtagende selskab end i det
udloddende selskab. | | 4. I
§ 11 B, stk. 6, nr. 7, ændres
»udbyggepræferenceaktier« til:
»udbyttepræferenceaktier«. |
- - - | | |
| | 5. I
§ 31 C indsættes som stk. 8: |
| | »Stk. 8. Et selskab, der tages
under konkursbehandling, skal holdes ude af sambeskatningen fra og
med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges. Ved
ophøret af sambeskatningen finder § 31 A,
stk. 10, anvendelse.« |
| | |
| | § 13 |
| | I skattekontrolloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som
ændret bl.a. ved § 18 i lov nr. 1414 af 21.
december 2005, § 2 i lov nr. 1582 af 20. december 2006 og
senest ved § 10 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 8
Æ. Foreninger, stiftelser, institutioner m.v. som
nævnt i ligningslovens § 8 A og § 12,
stk. 1-3, skal til brug for skatteligningen hvert år
indberette til told- og skatteforvaltningen, hvilke indbetalinger
de har modtaget det foregående kalenderår.
Indberetningen skal indeholde oplysninger til identifikation af
indbetaler og modtager. Endvidere skal den indeholde oplysninger om
størrelsen af det indbetalte beløb og om, efter
hvilke bestemmelser i skattelovgivningen indbetalingen er ydet. Den
enkelte yder af indbetalinger til foreningerne kan inden
kalenderårets udgang pålægge foreningen ikke at
foretage indberetning. | | 1. I
§ 8 Æ, stk. 1,1. pkt., ændres
»§ 12, stk. 1-3,« til: »§12,
stk. 1-4,«. |
Stk. 2.
Den, der har indbetalt til foreningen m.v., skal give foreningen
oplysning om identifikation undtagen i de tilfælde, som er
nævnt i stk. 1, 4. pkt. | | |
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
indberetningen efter stk. 1 og 2. | | |
| | |
| | § 14 |
| | I lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 3. september
2002, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 106 af 7.
februar 2007, foretages følgende ændring: |
| | |
§ 33. - -
- | | 1.§ 33, stk. 2, affattes
således: |
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen foretager de fordelinger af
ejendomsværdi, grundværdi, eventuelt fradrag i
grundværdien for forbedringer og eventuelt
differencebeløb, som i øvrigt er fornødne til
gennemførelsen af bestemmelser i loven om beskatning til
kommunerne af faste ejendomme og loven om lån til betaling af
ejendomsskatter. | | »Told- og skatteforvaltningen
foretager de fordelinger af ejendomsværdi, grundværdi
og eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer, som i
øvrigt er fornødne til gennemførelsen af
bestemmelser i loven om beskatning til kommunerne af faste
ejendomme, loven om lån til betaling af ejendomsskatter og
boafgiftsloven.« |
- - - | | |