L 31 Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Diverse EU-tilpasninger af skattelovgivningen m.v.).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Delt

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 05-12-2007
1. behandlet / henvist til udvalg 08-01-2008
Betænkning afgivet 26-03-2008
2. behandlet/henvist til udvalg 17-04-2008
Delt i:
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Lovforslaget indeholdt en række tilpasninger af skattereglerne til EU-retten:
- Ophævelse af nogle ekstraordinære fradrag for udenlandsk repræsentation og eksportmedarbejdere.
- Fradrag for gaver til velgørende foreninger, der havde hjemme i det øvrige EU/EØS.
- En ændret indkomstregulering af pensionisters ejendomsværdi, når den indkomst, der reguleredes for, var udenlandsk aktieindkomst.
- Nedsættelse af kildeskatten af udbytte til udlandet, medmindre udbytteskatten allerede var nedsat efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Nedsættelsen foresloges under forudsætning af, at Danmark modtog kontroloplysninger, hvis Danmark anmodede om det.
Endvidere indeholdt lovforslaget en række elementer, der havde til formål at opnå en mere hensigtsmæssig indretning af skattereglerne.
Ved 2. behandling blev lovforslag nr. L 31 delt i fire lovforslag (L 31 A, L 31 B, L 31 C og L 31 D). For yderligere oplysninger herom se omtalen af L 31 A, L 31 B, L 31 C og L 31 D.