Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Hermed fremsendes svar på alm. del – spørgsmål nr. 25, 26 og 27 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 10. januar 2008.

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 

 

Spørgsmål nr. 25, 26 og 27 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 10. januar 2008 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling    

 

 

 

Spørgsmål 25

 

Ministeren bedes beskrive de ministerielle processer omkring godkendelse af Erasmus Mundus-uddannelserne i detaljer.

 

Svar

 

Erasmus Mundus er et EU-samarbejds- og mobilitetsprogram for videregående uddannelse. Formålet er at styrke kvaliteten af videregående uddannelse i Europa, at fremme den mellemfolkelige forståelse samt at gøre europæisk uddannelse kendt og efterspurgt blandt studerende og forskere uden for Europa.

 

I henhold til dansk lovgivning kan et dansk universitet udbyde uddannelser i samarbejde med udenlandske universiteter i form af enten parallelforløb eller fællesuddannelse, jf. svar på spørgsmål 26.

 

Det er en forudsætning for at få tildelt Erasmus Mundus midler til en uddannelse, at denne fører til tildeling af to eller flere fælles akademiske grader, der er anerkendt eller akkrediteret af medlemsstaterne fra de deltagende institutioner.

 

Ved universiteternes ansøgninger til EU-kommissionen om oprettelse af Erasmus Mundus uddannelser, skal der således vedlægges en bekræftelse fra Videnskabsministeriet på, at den pågældende uddannelse ved gennemførelse kan føre til en udstedelse af et dansk eksamensbevis og dermed en dansk grad.

 

En af de danske uddannelser omfattet af en Erasmus Mundus aftale blev godkendt af Videnskabsministeriet som fællesuddannelse i 2004, dvs. forud for lovændringen af maj 2005, som fastlægger de nugældende regler for fællesuddannelse og parallelforløb.

 

Hvad gælder andre uddannelser omfattet af en Erasmus Mundus aftale, har ministeriet i forbindelse med universiteternes ansøgninger til EU-kommissionen bekræftet, at den pågældende uddannelse ækvivalerer med en eksisterende, nationalt godkendt uddannelse, og at der følgelig kan udstedes et dansk eksamensbevis.

 

Videnskabsministeriet foretager i forbindelse med en sådan bekræftelse en ækvivalensvurdering med henblik på at vurdere overensstemmelse mellem studieordningen for den eksisterende danske uddannelse og studieordningen for den uddannelse, der søges om Erasmus Mundus midler til.

 

Ministeriets sagsbehandling i forbindelse med universiteternes ansøgninger til EU-kommissionen om uddannelser omfattet af en Erasmus Mundus aftale, har udelukkende et fagligt fokus.

 

Spørgsmål 26

 

Hvilke love og bekendtgørelser lå i sin tid til grund for godkendelse af uddannelserne?

 

Svar

 

Med ændringen af universitetsloven fra 2005, jf. lov nr. 337 af 18. maj 2005, blev der åbnet mulighed for, at danske universiteter kan tilbyde studerende, der er optaget på en dansk godkendt uddannelse ved universitetet, at en del af uddannelsen kan gennemføres ved et eller flere universiteter i udlandet, de såkaldte parallelforløb. Den studerende kan vælge at gennemføre hele uddannelsen ved det danske universitet eller at gennemføre en del af uddannelsen ved et eller flere universiteter i udlandet. Baggrunden herfor er, at parallelforløbet svarer til (ækvivalerer) det uddannelsesforløb, der gennemføres i Danmark. Parallelforløb til en dansk kandidat- eller masteruddannelse kan tilbydes studerende, der begynder på uddannelsen den 1. august 2005 eller senere.

 

Med lovændringen blev der endvidere åbnet mulighed for, at danske universiteter kan beslutte, at de vil udbyde en godkendt dansk uddannelse, hvor visse dele af uddannelsen kun kan gennemføres ved et eller flere universiteter i udlandet, de såkaldte fællesuddannelser. I modsætning til parallelforløb kan de studerende ved fællesuddannelser ikke vælge at gennemføre hele uddannelsen ved det danske universitet, men skal således gennemføre visse dele af uddannelsen ved et eller flere universiteter i udlandet. En kandidatuddannelse eller en masteruddannelse kan udbydes som en fællesuddannelse for studerende, der begynder på uddannelsen den 1. februar 2006 eller senere. 

 

De nærmere regler om universiteternes udbud af parallelforløb og fællesuddannelser er udmøntet i bekendtgørelse nr. 931 af 5. oktober 2005 om parallelforløb og fællesuddannelser.

 

Studerende, der er optaget på en kandidat- eller masteruddannelse, hvori tilbydes et parallelforløb, omfattet af en Erasmus Mundus aftale ved et dansk universitet med virkning fra 1. august 2005 eller senere, vil være omfattet af universitetslovens regler om parallelforløb. Studerende, der er optaget på en kandidat- eller masteruddannelse, der udbydes som en fællesuddannelse, omfattet af en Erasmus Mundus aftale ved et dansk universitet med virkning fra 1. februar 2006 eller senere, vil være omfattet af universitetslovens regler om fællesuddannelser.

 

Studerende, der er optaget på en kandidat- eller masteruddannelse, hvori tilbydes et parallelforløb, eller som udbydes som en fællesuddannelse, før henholdsvis 1. august 2005 og 1. februar 2006, er ikke omfattet af universitetslovens regler om parallelforløb og fællesuddannelser, men af reglerne om, at den studerende kan vælge at tage studielementer i udlandet med henblik på at få merit herfor i den danske uddannelse.

 

 

 

 

Spørgsmål 27

 

Hvilken lovgivning giver hjemmel til opkrævning af brugerbetaling på uddannelserne?

 

Svar

 

Universitetsloven hjemler, hvilke uddannelser universiteterne kan udbyde, og hvorledes uddannelsesudbuddet finansieres. Universitetsloven fastsætter, hvornår universitetet skal opkræve deltagerbetaling af studerende.

 

Kandidatuddannelser udbudt efter universitetslovens § 4 finansieres fuldt ud af staten, og universitetet må derfor ikke opkræve betaling for deltagelse i undervisningen og i de prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen. 

 

Masteruddannelser udbydes efter universitetslovens § 5 og finansieres med deltagerbetaling og delvis statstilskud, jf. universitetslovens § 26, stk. 1, og universitetet skal derfor opkræve delvis betaling for deltagelse i denne undervisning og i de prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen.

 

Med ændringen af universitetsloven i maj 2005 (lov nr. 337 af 18. maj 2005) blev der skabt hjemmel til at opkræve fuld deltagerbetaling af visse udenlandske studerende på godkendte bachelor-, kandidat- samt masteruddannelser og andre deltidsuddannelser, jf. universitetslovens § 26, stk. 2, medmindre den pågældende har fået tildelt en friplads eller er udvekslet med danske studerende. Det drejer sig om studerende, der hverken efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller konventioner og internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere, for så vidt angår adgang til gratis uddannelse.

 

Afslutningsvis skal jeg bemærke, at Universitets- og Bygningsstyrelsen foretager en undersøgelse af spørgsmålet om deltagerbetaling på uddannelser omfattet af en Erasmus Mundus aftale. Jeg vil naturligvis orientere Videnskabsudvalget herom.