L 45 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om udendørs hold af svin, lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin samt lov om indendørs hold af drægtige søer og gylter. (Gennemførelse af Europarådets reviderede rekommandation om svin m.v.).

Fremsat den 25. oktober 2006 af justitsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin, lov om
indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin samt lov om
indendørs hold af drægtige søer og gylte 1)

(Gennemførelse af Europarådets reviderede rekommandation om svin m.v.)

§ 1

I lov nr. 173 af 19. marts 2001 om udendørs hold af svin foretages følgende ændringer:

1.§ 12 affattes således:

» § 12. Alle svin, bortset fra pattegrise under 14 dage, skal altid have fri adgang til rent drikkevand.«

2.§ 18 affattes således:

» § 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«

§ 2

I lov nr. 104 af 14. februar 2000 om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin, som ændret senest ved lov nr. 295 af 30. april 2003, foretages følgende ændring:

1. I § 3 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for udleveringsrum, hvori svin opstaldes i højst 12 timer.«

§ 3

I lov nr. 404 af 26. juni 1998 om indendørs hold af drægtige søer og gylte, som ændret senest ved lov nr. 295 af 30. april 2003, foretages følgende ændring:

1. I § 10, stk. 1, ændres »§§ 5-9« til: »§§ 5-9 a«.

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har for det første til formål at gennemføre en del af Europarådets reviderede rekommandation om svin. Gennemførelsen indebærer en ændring af lov om udendørs hold af svin, som medfører, at alle svin, bortset fra pattegrise under 14 dage, altid skal have fri adgang til rent drikkevand. Ud over den foreslåede lovændring forudsætter gennemførelsen af rekommandationen, at der administrativt foretages en række ændringer i bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november 2004.

Lovforslaget tager desuden sigte på at gennemføre Dyreværnsrådets udtalelse af 15. december 2005 om anvendelsen af udleveringsrum og -vogne, således at udleveringsrum undtages fra forbuddet mod fuldspaltegulve i § 3 i lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin.

Endelig har lovforslaget til formål at ændre straffebestemmelsen i § 10, stk. 1, i lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte for at sikre, at også overtrædelser af lovens § 9 a kan straffes. § 9 a indeholder krav om, at drægtige søer og gylte skal have adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og tilfredsstille deres behov for at tygge.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ændring af lov om udendørs hold af svin

Danmark, Det Europæiske Fællesskab og de fleste af de øvrige EU-lande er kontraherende parter til Den Europæiske Konvention af 10. marts 1976 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål (herefter konventionen). Konventionen er udarbejdet i Europarådets regi.

Konventionen finder anvendelse på dyrehold samt på pasning og husning af dyr især i moderne intensivt husdyrbrug. Konventionen gælder for alle dyr, som opdrættes eller holdes med henblik på produktion af fødevarer, uld, skind eller pels eller med henblik på andre landbrugsformål. Selve konventionen indeholder de overordnede principper for behandlingen af dyrene, bl.a. i relation til husning, fodring, vanding, pasning, bevægelsesfrihed, belysning, temperatur m.v. og tilsyn.

I medfør af konventionen er der nedsat en stående komité med repræsentanter fra de kontraherende parter, som er ansvarlig for udarbejdelse og vedtagelse af anbefalinger (rekommandationer) til de kontraherende parter om gennemførelsen af principperne i konventionen. En rekommandation træder som udgangspunkt i kraft 6 måneder efter datoen for dens vedtagelse, og fra dette tidspunkt skal hver kontraherende part enten gennemføre rekommandationen eller underrette det stående udvalg om grundene til, at den har besluttet, at den ikke kan gennemføre rekommandationen. Det er Justitsministeriets opfattelse, at denne bestemmelse må forstås således, at rekommandationerne - uanset disses betegnelse som rekommandationer (»anbefalinger«) - udløser en folkeretlig forpligtelse for de kontraherende stater til at gennemføre vedtagelserne i overensstemmelse med deres indhold, medmindre den enkelte part meddeler, at den ikke - eller ikke længere - kan gennemføre rekommandationen.

Gennemførelsen af en rekommandation vil kunne ske ved lovgivning eller ved en ændring af administrativ praksis, ligesom det er op til det enkelte land at bestemme, om overtrædelser skal strafsanktioneres.

Den stående komité vedtog den 2. december 2004 en revideret rekommandation om svin, som afløser den oprindelige rekommandation om svin, som komitéen vedtog den 21. november 1986.

Den reviderede rekommandation om svin indeholder i et generelt afsnit nærmere regler om pasning og tilsyn, regler om indretning af bygninger og udformning af udstyr og regler om behandling af svin i øvrigt. I et bilag til rekommandationen findes en yderligere udbygning af reglerne for forskellige kategorier af svin.

De fleste af bestemmelserne i den reviderede rekommandation svarer til gældende dansk ret.

De enkelte ændringer i dansk ret, som rekommandationen medfører, kan hovedsageligt gennemføres administrativt ved en ændring af bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november 2004. De administrative ændringer vil blive gennemført efter vedtagelsen af lovforslaget. Kun en enkelt af ændringerne kan ikke gennemføres administrativt, men kræver ændring af lov om udendørs hold af svin.

Det fremgår således af artikel 11 i den reviderede rekommandation om svin, at udstyr, der forsyner svin med vand, skal kunne fungere under alle vejrforhold. Det fremgår endvidere af artikel 14 i den reviderede rekommandation, at svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde vand.

Det følger af § 12 i den gældende lov om udendørs hold af svin, at alle svin, bortset fra pattegrise under 14 dage, skal have fri adgang til rent drikkevand, undtagen i perioder med frostvejr. I disse perioder skal svinene mindst én gang om dagen have adgang til vand i forbindelse med fodring. Dansk ret indeholder således i modsætning til rekommandationen ikke et krav om, at svin, der holdes udendørs, skal have permanent adgang til vand uanset vejrforholdene.

På den baggrund foreslås det i lovforslagets § 1 at ændre § 12 i lov om udendørs hold af svin, så bestemmelsen bringes i overensstemmelse med den reviderede rekommandation om svin.

2.2. Ændring af lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin

Justitsministeriet anmodede i december 2004 Dyreværnsrådet om en udtalelse om brug af udleveringsrum- og vogne ved udlevering af svin fra bedrifter, herunder om der efter Dyreværnsrådets opfattelse var behov for særlige regler på dette område.

Baggrunden for denne anmodning var, at Justitsministeriet i sin besvarelse af 14. december 2004 på spørgsmål nr. 75 fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri havde tilkendegivet, at de krav, der stilles til hold af svin på besætningsområdet, eksempelvis arealkrav og krav om adgang til vand og foder, også skulle opfyldes under svins ophold i såvel udleveringsrum som udleveringsvogne. Justitsministeriet henviste i besvarelsen endvidere til, at det Veterinære Sundhedsråd den 25. marts 2004 havde afgivet en udtalelse om brugen af udleveringsrum og -vogne til svin, hvoraf det fremgår, at der efter rådets opfattelse er betydelige vanskeligheder med indretningen og håndteringen af disse udleveringsfaciliteter, hvilket gør det problematisk at overholde de gældende krav til hold og opstaldning af svin på en måde, så de dyreværnsmæssige forhold tilgodeses.

På den baggrund fandt Justitsministeriet, at der var behov for at anmode Dyreværnsrådet om en udtalelse om brugen af udleveringsrum og -vogne.

Den 30. marts 2005 anmodede Justitsministeriet Dyreværnsrådet om, at udtalelsen om udleveringsrum og -vogne afventede afklaringen af en række EU-retlige spørgsmål, idet der var rejst tvivl om, hvorvidt svins ophold i udleveringsrum og -vogne mindst skal opfylde de krav, der fremgår af svinedirektivet (Rådets direktiv 91/630/EØF af 19. november 1991 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin med senere ændringer) eller de mindre restriktive krav, der følger af transportdirektivet (Rådets direktiv 91/628/EØF af 19. november 1991 om beskyttelse af dyr under transport m.v. med senere ændringer).

Den 2. maj 2005 oplyste Justitsministeriet over for Dyreværnsrådet, at det er Justitsministeriets opfattelse, at såvel udleveringsrum som -vogne mindst skal opfylde de krav, der fremgår af svinedirektivet.

Den 15. december 2005 afgav Dyreværnsrådet herefter sin udtalelse om, hvorvidt de rent nationalt fastsatte regler om indretning af stalde til svin også bør omfatte svin, der opholder sig i udleveringsrum- og vogne.

For så vidt angår forbuddet mod fuldspaltegulve, som findes i § 7 a i lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og i § 3 i lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin, anfører Dyreværnsrådet, at det er rådets opfattelse, at behovet for disse forbud er ganske begrænset for de faciliteter, hvor svin alene opholder sig i kort tid frem til udlevering, når der sammenholdes med den tid, svinene i øvrigt tilbringer i stalden. Rådet finder derfor ikke, at dyrevelfærdsmæssige hensyn gør et forbud mod fuldspaltegulve i udleveringsfaciliteter påkrævet, såfremt dyrene alene opholder sig i rummet i op til 12 timer.

Det fremgår af § 3 i lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin, at mindst 1/3 af minimumsarealet i stier med smågrise, avls- og slagtesvin skal være fast eller drænet gulv, mens det i stier alene med smågrise skal være mindst 1/2. Justitsministeriet foreslår på den baggrund Dyreværnsrådets udtalelse indarbejdet således, at der i § 3 indsættes et nyt stykke, hvoraf det fremgår, at stk. 1 og 2, ikke gælder for udleveringsrum, hvori svin opstaldes i højst 12 timer.

I § 7 a i lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte stilles der på tilsvarende måde krav om frit tilgængeligt stiareal eller sammenhængende arealer med fast eller drænet gulv. Denne bestemmelse er imidlertid en gennemførelse af kravet i svinedirektivets artikel 3, stk. 2, litra a. Det er derfor ikke muligt at følge rådets udtalelse for så vidt angår forbuddet i denne lov, og ændringen omfatter således alene bestemmelserne i lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Det vurderes dog, at udleveringsrum- og vogne sjældent anvendes til anbringelse af drægtige søer og gylte, hvorfor forbuddet mod fuldspaltegulv for disse typer af svin har begrænset praktisk betydning.

2.3. Ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte

Lovforslagets § 3 indebærer, at straffebestemmelsen i § 10, stk. 1, i lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte ændres, så den også omfatter overtrædelse af lovens § 9 a. § 9 a indeholder krav om, at drægtige søer og gylte skal have adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og tilfredsstille deres behov for at tygge. Lovens § 10, stk. 1, giver mulighed for at straffe overtrædelser med bøde eller fængsel op til 4 måneder.

Kravet om, at drægtigesøer og gylte skal have adgang til fyldigt foder, der kan give demmæthedsfølelse og tilfredsstille deres behov for at tygge, følger af Rådetsdirektiv 2001/88/EF af 23. oktober 2001, som ændrede svinedirektivets art. 3,stk. 2, nr. 7.

Direktivets krav om fyldigt foder er gennemført i dansk ret ved lov nr. 295 af 30. april 2003 om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte, hvor kravet om fyldigt foder blev indsat som § 9 a.

Før lovændringen i 2003 indeholdt § 9 i loven et krav om halm eller andet, der kunne give mæthedsfølelse, samt et krav om rodemateriale. På grund af forskellige muligheder for overgangsordninger blev kravene opdelt i to bestemmelser (lovens § 9 og § 9 a), og der skete samtidig en sproglig tilpasning til svinedirektivets ordlyd. I forbindelse med lovændringen blev straffebestemmelsen i lovens § 10 imidlertid ved en fejl ikke ændret til også at omfatte overtrædelser af § 9 a.

Overtrædelser af bestemmelsen om tildeling af tilstrækkelig fyldigt foder har dog i perioden fra lovens ikrafttrædelse kunnet straffes, hvis de samtidig udgjorde en overtrædelse af de generelle bestemmelser om behandlingen af dyr i dyreværnslovens §§ 1 og 2.

3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget indebærer ikke ændringer i det offentliges tilsyn eller kontrol med svineproducenterne, og forslaget skønnes således ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige af betydning.

4. Lovforslagets konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for landbruget af betydning. Det vurderes således, at lovforslagets krav om permanent adgang til vand til svin i udendørs brug kun medfører en begrænset byrde for svineproducenterne i forhold til de krav, der følger af gældende ret.

Lovforslaget indebærer ikke administrative konsekvenser for borgerne eller miljømæssige konsekvenser.

5. Forholdet til EU-retten

Lovforslagets § 3 sikrer sanktionering af § 9 a i lov om drægtige søer og gylte, som gennemfører artikel 3, stk. 2, nr. 7, i Rådets direktiv 2001/88/EF af 23. oktober 2001, som ændrer Rådets direktiv 91/630/EØF af 19. november 1991 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin (svinedirektivet).

6. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Fødevarestyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Danmarks JordbrugsForskning (Forskningscenter Foulum), Dyreværnsrådet, Det Dyreetiske Råd, Det Veterinære Sundhedsråd, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Danske Regioner, Politimesterforeningen, Landbrugsraadet, Landsforeningen af Danske Svineproducenter, Dansk Svineproduktion, Danske Slagterier, De Danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug, Slagteriernes Forskningsinstitut, Kødbranchens Fællesråd, Den Danske Dyrlægeforening, Dyrenes Beskyttelse, Gruppen for Dyrevelfærd, Dyreværnsforeningernes Samarbejdsudvalg (DoSu), Dyrefondet, Alle Dyrs Ret, Dyreværnsforeningen Freja, WSPA, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Landsorganisationen i Danmark (LO) og 3F €" Fagligt Fælles Forbund.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den foreslåede bestemmelse skal alle svin, der holdes udendørs, altid have fri adgang til rent drikkevand.

Ved udendørs hold af svin forstås, at svinene holdes i hytter, hvorfra de har adgang til udearealer i form af marker, folde eller arealer med miljøgodkendt bund, jf. den gældende lovs § 1, stk. 2.

Efter den gældende lovs § 12, skal alle svin, bortset fra pattegrise under 14 dage, altid have fri adgang til rent drikkevand undtagen i perioder med frostvejr, hvor svinene mindst én gang om dagen skal have adgang til rent vand i forbindelse med fodring. Ændringen af bestemmelsen i § 12 indebærer således, at svin, der holdes udendørs, skal have permanent adgang til vand , dvs. også i perioder med frostvejr og selv om det er uden for fodringstid.

Ændringen har til formål at bringe den danske lovgivning i overensstemmelse med Europarådets reviderede rekommandation om svin, som indeholder krav om, at svin, der holdes udendørs, skal have permanent adgang til vand under alle vejrforhold. Den nye bestemmelse i § 12 opretholder i øvrigt kravet i gældende ret om, at svin skal have adgang til en tilstrækkelig mængde vand, jf. også rekommandationens artikel 14.

Ud over lovændringen forudsætter gennemførelsen af rekommandationen i dansk ret, at der administrativt gennemføres en række ændringer af bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november 2004.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 2

Ifølge § 18 i lov om udendørs hold af svin gælder loven ikke for Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Dyreværnsområdet er imidlertid i 1948 overgået til Færøerne som færøsk særanliggende, jf. herved lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes Hjemmestyre. Tilsvarende er dyreværnsområdet overgået til Grønland som grønlandsk særanliggende, jf. herved lov nr. 906 af 16. december 1998 for Grønland om hunde og dyreværn.

Lovens § 18 bør derfor ændres, så det fremgår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Til § 2

Den foreslåede bestemmelse indebærer en undtagelse fra forbuddet mod fuldspaltegulve i stier til smågrise, avls- og slagtesvin, således at dette forbud ikke gælder for udleveringsrum, hvori svin opstaldes i højst 12 timer.

Ved udleveringsrum forstås de rum, som svinene midlertidigt opstaldes i, når de skal udleveres fra en besætning til en transportør, der skal transportere svinene til slagteri eller til anden bedrift, herunder også udleveringsvogne, når de anvendes som udleveringsrum. Svinene anbringes i udleveringsrum for at begrænse risikoen for overførsel af smitte fra transporten og til besætningen i forbindelse med ladning og for at sikre en mere skånsom og effektiv udlevering af svinene til transportøren.

Udleveringsrum er i dag omfattet af den gældende bestemmelse om forbud mod fuldspaltegulv i lovens § 3, som stiller krav om, at mindst en 1/3 af det til enhver tid gældende minimumsarealkrav skal være fast eller drænet gulv eller en kombination heraf i stier til smågrise, avls- og slagtesvin. Hvis stierne alene anvendes til smågrise, er kravet mindst halvdelen af minimumsarealkravet, jf. stk. 2. Forbuddet mod fuld­spaltegulv er generelt begrundet i hensynet til svinenes velfærd, som tilsiger, at en del af stiarealet bør bestå af fast gulv, bl.a. fordi fast gulv i modsætning til fuld­spaltegulv giver bedre mulighed for strøelse.

Forbuddet findes også i lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte § 7 a, der ligeledes indeholder krav til arealet af det faste gulv ved opstaldning af drægtige søer og gylte. Da kravet om forbud mod fuldspaltegulv i denne lov følger af svinedirektivet, er det imidlertid ikke muligt at fravige kravet i denne lov.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse indebærer en ændring af straffebestemmelsen i § 10, stk. 1, i lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte, således at bestemmelsen tillige omfatter overtrædelse af lovens § 9 a om krav til fyldigt foder.

Kravet om fyldigt foder indebærer, at drægtige søer og gylte skal have adgang til fyldigt foder, der kan give dem mæthedsfølelse og tilfredsstille deres behov for at tygge. Bestemmelsen er i dag ikke strafbelagt, og overtrædelser af kravet om fyldigt foder vil således ikke kunne straffes, medmindre de samtidig udgør en overtrædelse af dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Som følge af den foreslåede ændring af straffebestemmelsen vil alle overtrædelser af kravet om, at drægtige søer og gylte skal have adgang til fyldigt foder, der kan give dem mæthedsfølelse og tilfredsstille deres behov for at tygge, herefter kunne strafsanktioneres efter lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte. Straffebestemmelsen i lovens § 10, stk. 1, giver mulighed for at straffe overtrædelser med bøde eller fængsel op til 4 måneder.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Til § 4

Den foreslåede bestemmelse indeholder lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Det foreslås således, at loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Til § 5

Den foreslåede bestemmelse fastlægger lovens territoriale gyldighedsområde og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Det skyldes, at dyreværn er et hjemmestyreanliggende for begge disse dele af riget.

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 91/630/EØF af 19. november 1991 (EF-Tidende 1991 L 340, side 33) med de ændringer, som følger af Rådets direktiv 2001/88/EF af 23. oktober 2001 (EF-Tidende 2001 L 316, side 1) og Kommissionens direktiv 2001/93/EF af 9. november 2001 (EF-Tidende 2001 L 316, side 36).