Jeg vil sige, at det har været en interessant debat, der har været her i dag om lovforslaget. Ud over at det altid er interessant at diskutere dyrevelfærd, har det været særlig interessant, vil jeg sige, for jeg har da sjældent oplevet, at ordførerne i så høj en grad, som det har været tilfældet i dag, sådan set har forsøgt at forringe et lovforslag, som regeringen er kommet med på dyrevelfærdsområdet.
Men jeg kan næsten ikke konkludere andet efter at have hørt de bemærkninger, der er faldet om gennemførelsen af Europarådets rekommandation af adgangen til vand under alle vejrforhold, end at det lyder, som om at fordi det her lovforslag rammer det økologiske landbrug og frilandsbrugene, er det så stort et problem, at man kan sige, at økonomiske hensyn betyder mere end hensynet til dyrevelfærd.
Jeg har hørt nogle nuancer i dag, bl.a. har hr. Per Clausen sagt, at det afgørende for Enhedslisten er dyrevelfærd. Man vil studere de høringssvar, der er kommet, men hvis dyr har behov for adgang til vand, hvis grise har behov for adgang til vand, skal man selvfølgelig også sikre, at den mulighed er til stede.
Jeg synes, det har været interessant, for det er jo typisk sådan, når regeringen kommer med et lovforslag, at partierne forsøger at overgå hinanden i at stramme op på lovforslagene for at vise sig som værende det mest dyrevelfærdsmæssigt flinke parti. Men det har været lidt interessant at høre, hvor meget skepsis der har været over for adgangen til frisk vand i frostperioder, det må jeg sige.
Jeg medgiver, og det er så det saglige element i diskussionen, at Landbrugsraadet i sit høringssvar - og det er så øjensynlig fulgt op af høringssvar efterfølgende fra Det Økologiske Råd - har påpeget, at man ikke mener, at de dyrevelfærdsmæssige begrundelser, der ligger til grund for Europarådets rekommandation, er helt så sagligt velbegrundede, som man kunne ønske.
Jeg vil i hvert fald sige, at regeringens indstilling jo først og fremmest er at leve op til Europarådets reviderede rekommandation. Samtlige ordførere har her givet udtryk for, at man sætter spørgsmålstegn ved, om det er den fornuftige vej at gå, fordi det rammer det økologiske landbrug og friluftslandbruget med en vis økonomisk vægt. Det må vi se på under udvalgsbehandlingen. Men interessant har det været, synes jeg, at opleve, at der fra næsten alle partier har været om ikke en ikke løftet pegefinger så i hvert fald sat spørgsmålstegn ved, om det her er en formålsmæssig god måde at gøre det på af hensyn til dyrevelfærden.
Man må sige, for så vidt angår Dyreværnsrådets udtalelser om udleveringsrum, at der har været mange kritiske bemærkninger om det forslag, der foreligger, og der er endda nogle, der er gået så vidt som til nærmest indirekte at antyde, at det sådan skulle være efter pres fra landbruget, at jeg lægger op til de ændringer, som det her lovforslag beskriver. Jeg vil sige, at det ingenlunde er tilfældet. Faktisk er det de ordførere, der sidder her i salen i dag, eller deres partier, vi kan takke for, at vi behandler det her forslag i dag.
Sagen er jo den, at der blev stillet et spørgsmål til mig til besvarelse fra Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og der tilkendegav jeg i forbindelse med afgivelsen af spørgsmål nr. 75, som jeg besvarede den 14. december 2004, at de krav, der stilles til hold af svin på besætningsområdet, eksempelvis arealkrav og krav om adgang til vand og foder, også skulle opfyldes under svins ophold i såvel udleveringsrum som udleveringsvogne. Jeg henviste i besvarelsen endvidere til Det Veterinære Sundhedsråd, der har afgivet en udtalelse om brugen af udleveringsrum.
Vi bad Dyreværnsrådet om en udtalelse om brugen af udleveringsrum og -vogne, simpelt hen for at få en saglig begrundelse for, hvor langt vi kan gå, og hvad vi kan gøre for at forbedre dyrs velfærd. Det er simpelt hen det, der er baggrunden for det, vi behandler her i dag. Og der har Dyreværnsrådet sagt - og jeg medgiver, at det er der måske nogle der synes er irriterende, eller at det ikke sådan helt passer ind i deres egne forventninger - for så vidt angår forbuddet mod fuldspaltegulve, at efter rådets opfattelse, og det er jo rådets saglige opfattelse, er et forbud ikke nødvendigt, såfremt dyrene opholder sig i en kortere periode
i rummet. Baggrunden for, at jeg har det med i mit lovforslag, er simpelt hen, at det er Dyreværnsrådets saglige begrundelse, at det ikke er nødvendigt. Vi har spurgt til, i hvor vidt omfang vi kan lave disse nationale regler, og her har Dyreværnsrådet sagt, at sagligt set mener man ikke, at vi kan opretholde forbuddet mod fuldspaltegulve. Jeg erkender da, at der kan være partier her, der af andre årsager ikke synes, at det er en god idé, men jeg vil bare ikke have, at der er nogen, der sidder tilbage med en fornemmelse af, at jeg har ladet mig presse af nogen til at komme med det her forslag. Det er simpelt hen som opfølgning på Dyreværnsrådets udtalelse, og der har jeg syntes, at det har været sagligt velbegrundet. Jeg glemte at sige i forbindelse med besvarelsen af de kommentarer, der kom til Europarådets rekommandation om permanent adgang til vand, at fru Mette Gjerskov stillede et spørgsmål om, hvorfor den rekommandation så først bliver gennemført med lovgivning nu. Jeg vil sige, at jeg ikke her har en lang notits over de processer, man har været igennem i Europarådet, men jeg skal sørge for, hvis spørgsmålet bliver stillet skriftligt, at vi så besvarer, hvad det er for en proces, der ligger forud for det. Hvis vi så skal gå til det sidste spørgsmål, som er blevet belyst her i dag, nemlig det at strafbelægge overtrædelser af lovens krav om adgang til tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder osv., er jeg selvfølgelig glad for den tilslutning, der er til det. Her har flere ordførere, og nok særskilt SF's ordfører, hr. Kristen Touborg, været meget optaget af, hvorvidt man kunne lave en mere klar definition af, hvad tilstrækkeligt foder er. Det er jo et spørgsmål, vi tidligere har behandlet her i Folketingssalen, bl.a. i forbindelse med behandling af beslutningsforslag. Vi har jo bedt Foulum om at gå ind og undersøge, hvad en tilstrækkelig mængde foder er, for at få et bedre videnskabeligt grundlag for det, og jeg vil sige, at under udvalgsbehandlingen vil jeg selvfølgelig gerne prøve at spørge til, hvor langt man er med det arbejde, så der er en klarere definition. Som jeg har tilkendegivet for Folketinget, er det altså også min tanke på ny at nedsætte arbejdsgruppen om hold af svin, og det er jo bl.a. med henblik på, at vi sikrer os, at vi de steder, hvor vi ikke synes at reglerne er præcise nok, sikrer os, at de bliver klarere. Men som svar på hr. Kristen Touborgs spørgsmål, der godt nok ikke var stillet til mig, men til andre ordførere, vil jeg sige, at jeg selvfølgelig er klar til at drøfte det, men jeg har ikke noget, man kan sige fagligt grundlag for at komme med en definition på nuværende tidspunkt. Man er i færd med det, men det er klart, at vi kan diskutere under udvalgsbehandlingen, hvor langt man er i processen.
Endelig er der nogle, der har spurgt til, hvorfor man ikke separat har sendt forslaget ud i høring til Det Økologiske Råd. Vi har jo sendt forslaget til Landbrugsraadet, som jo i hvert fald i deres høringssvar meget klart har givet udtryk for, at såfremt vi gennemførte Europarådets rekommandation i dens ordlyd, ville det give problemer for økologiske landbrug og friluftslandbrug. Det fremgår også meget klart af den kommenterede høringsoversigt, som er oversendt til Folketinget. Så jeg vil sige, at jeg ikke har andre gode begrundelser for, hvorfor man ikke har spurgt den specifikke interesseorganisation direkte, men de synspunkter, de er kommet med, fremgår sådan set allerede af den kommenterede høringsoversigt.
Som jeg har sagt her i dag, har det måske overrasket mig, at ordførerne har problematiseret det her så meget, når jeg ved, hvor meget dyrevelfærd normalt betyder for partierne her i Folketinget.
Jeg medvirker selvfølgelig gerne under udvalgsbehandlingen til at besvare spørgsmål, herunder også om de økonomiske konsekvenser.