Skriftlig fremsættelse (31. januar
2007)
Skatteministeren (Kristian
Jensen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
opkrævning og inddrivelse af visse fordringer og forskellige
andre love (Automatisk modregning mv.)
(Lovforslag nr. L 144).
Med henblik på en mere effektiv
offentlig restanceinddrivelse blev al inddrivelse af offentlige
restancer som en del af regeringens aftale med Dansk Folkeparti om
en kommunalreform samlet under Skatteministeriet pr. 1. november
2005.
Opfyldelse af målsætningen om
effektivisering af restanceinddrivelsen forudsætter, at de
organisatoriske ændringer følges op af yderligere
forenklinger, herunder etablering af ét fælles
inddrivelsessystem og ét fælles regelgrundlag for
inddrivelsen af offentlige restancer.
Af hensyn til udviklingen af ét
fælles inddrivelsessystem (EFI) og hensynet til en
sammenhængende inddrivelse er der allerede gennemført
en række forenklinger og harmoniseringer af de materielle
regler på inddrivelsesområdet, herunder harmonisering
af rente, gebyrer og dækningsrækkefølge for krav
under inddrivelse, der træder i kraft i forbindelse med, at
ét fælles inddrivelsessystem sættes i drift.
I forlængelse af de allerede
gennemførte ændringer på
inddrivelsesområdet har Skatteministeriet analyseret
mulighederne for at systemunderstøtte procedurerne for
modregning (automatisk modregning). Baggrunden er, at procedurerne
i forbindelse med modregning til dækning af gæld til
det offentlige i dag er administrativt meget tunge.
Dette lovforslag indeholder forslag om
harmonisering og forenkling af reglerne om modregning for
gæld til det offentlige, der er nødvendige for at
kunne forenkle og systemunderstøtte procedurerne i
forbindelse med det offentliges modregning.
Først og fremmest bygger den
automatiske modregning på etablering af en forbindelse mellem
NemKonto (udbetalinger fra det offentlige) og ét
fælles inddrivelsessystem, der skal indeholde et samlet
register over gæld til det offentlige. Registeret vil svare
til det eksisterende centrale fordringsregister (CFR) dog med mere
detaljerede gældsoplysninger end i dag.
Den automatiske modregning indebærer, at
procedurer, der i dag i vidt omfang håndteres manuelt, kan
systemunderstøttes. Det vil medføre en betydelig
effektivisering af procedurerne for modregning af gæld til
det offentlige. Samtidig sikres, at det systemmæssigt kan
understøttes, at der ikke foretages udbetaling fra det
offentlige, hvis der samtidig er gæld til det offentlige, der
kan ske modregning for.
Selve afgørelsen om modregning skal som
i dag træffes af den myndighed, der er kompetent til
henholdsvis at opkræve eller inddrive kravet. Myndigheden
skal sende en afgørelse til skyldner om, at der sker
modregning med angivelse af for hvilke krav. Desuden indgår
det som en central del af det nye inddrivelsessystem, at der
oprettes en "inddrivelseskonto" for den enkelte skyldner. Skyldner
vil have online adgang til kontoen, og kan her se en oversigt over
sine gældsforhold og følge de inddrivelsesskridt, der
iværksættes, herunder hvorvidt krav under inddrivelse
dækkes ved modregning.
Lovforslaget består af følgende
hovedelementer:
€" Ændring af lovgivningen om
Nemkonto med henblik på at skabe hjemmel til etablering af
forbindelse mellem Nemkonto og Det Centrale Fordringsregister i
ét fælles inddrivelsesssystem.
€" Objektiverede og harmoniserede kriterier
for, i hvilken rækkefølge fordringer under
opkrævning og inddrivelse dækkes ved modregning
(dækningsrækkefølgen).
€" Harmonisering og forenkling af reglerne
om kommunernes og regionernes ret til indtrædelse i
udbetalinger fra staten og det offentliges indtrædelse i
forhold til underholdsbidrag.
Herudover stilles forslag om adgang til
modregning i ægtefællens overskydende skat, hvis de
gældende betingelser for at foretage udlæg overfor
ægtefællen er opfyldt. Forslaget sikrer en mere
hensigtsmæssig tilrettelæggelse af inddrivelsen, da
modregning er et administrativt billigere inddrivelsesskridt end
udlæg.
Forslaget om automatisk modregning
indebærer ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet
eller borgerne.
Automatisk modregning forudsætter, at
fordringshaverne som i dag indberetter deres fordringer til Det
Centrale Fordringsregister. Registreringen skal (i modsætning
til i dag) indeholde oplysning om gældens størrelse,
der skal opdateres løbende. Fordelingen af beløb, der
kan anvendes til modregning, kan herefter ske automatisk. Der skal
dermed ikke sendes forespørgsler til de myndigheder, der har
gæld registreret, hvilket vil være en betydelig
administrativ lettelse for alle de involverede myndigheder.
Det forventes, at det offentliges modregning
vil øges som følge af, at det offentliges modregning
effektiviseres. Et eventuelt merprovenu som følge af denne
effektivisering kan dog ikke opgøres på
nuværende tidspunkt. Modregningssystemet er endvidere baseret
på de eksisterende regler om modregning. Det offentliges
adgang til modregning, herunder betingelserne for at modregning kan
ske, udvides dermed ikke med forslaget. Ud over de nævnte
effektiviseringer indebærer forslaget således ikke et
merprovenu.
Forslaget om
dækningsrækkefølgen for modregning forventes
ikke at medføre provenumæssige konsekvenser, men
medfører mindre forskydninger mellem fordringshaverne.
Udvidelsen af adgangen til indtrædelse i statslige
udbetalinger for kommunale og regionale krav og private
underholdsbidrag medfører som udgangspunkt en udvidelse af
adgangen til modregning i relation til disse krav. Hvis skyldner
har andre krav, der allerede i dag kan udtømme
modregningsadgangen, vil der dog ikke være tale om et
øget provenu fra modregning. Krav, der ikke har kunnet
dækkes ved modregning, kan endvidere inddrives ved fx
lønindeholdelse eller udlæg. Forslaget vurderes
således samlet set at have begrænsede
provenumæssige konsekvenser.
Lovforslaget medfører behov for
tilretninger af nemkontosystemet. Udgifterne hertil anslås
til ca. 10 mio. kr. Endvidere skønnes en implementering af
forslaget at medføre engangsudgifter på ca. 2. mio.
kr. til tilretning af en række af SKATs systemer (SLUT, KRL
samt KOBRA). De samlede engangsudgifter på ca. 12 mio. kr.
afholdes indenfor Skatteministeriets nuværende
bevillingsmæssige rammer.
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.
De harmoniserede regler for modregning skal
træde i kraft i forbindelse med, at ét fælles
inddrivelsessystem sættes i drift. Det forventes at ske i
2009. Forslaget om modregning i ægtefællens
overskydende skat skal træde i kraft den 1. juli 2007 med
virkning for modregning i overskydende skat vedrørende
indkomståret 2007 og senere indkomstår.
Idet jeg henviser til lovforslaget og
bemærkningerne hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til
Folketingets velvillige behandling.