L 144 Forslag til lov om ændring af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer og forskellige andre love.

(Automatisk modregning m.v.).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2006-07
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 31-01-2007
1. behandlet / henvist til udvalg 22-02-2007
Betænkning afgivet 21-03-2007
2. behandlet/direkte til 3. behandling 10-04-2007
3. behandlet, vedtaget 12-04-2007
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Loven består af følgende hovedelementer:
Ændring af lovgivningen om Nemkonto med henblik på at skabe hjemmel til etablering af forbindelse mellem Nemkonto og Det Centrale Fordringsregister i ét fælles inddrivelsesssystem.
Objektiverede og harmoniserede kriterier for, i hvilken rækkefølge fordringer under opkrævning og inddrivelse dækkes ved modregning (dækningsrækkefølgen).
Harmonisering og forenkling af reglerne om kommunernes og regionernes ret til indtrædelse i udbetalinger fra staten og det offentliges indtrædelse i forhold til underholdsbidrag.
Herudover gives der adgang til modregning vedrørende skattekrav, der er omfattet af den subsidiære ægtefællehæftelse. Dette har ikke sammenhæng til den automatiske modregningsløsning.
Den automatiske modregning indebærer ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet eller borgerne.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 113 stemmer (V, S, DF, KF, RV og SF) mod 2 (EL).