L 125 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning. (Havvindmølleudbud, nettilslutning m.v.).

Fremsat den 1. februar 2007 af transport og energiministeren (Flemming Hansen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning

(Havvindmølleudbud, nettilslutning m.v)

§ 1

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af 20. april 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 293 af 27. april 2005, § 3 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 10 i lov nr. 1417 af 21. december 2005 og § 1 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, 2. pkt., og § 70, stk. 5, udgår »og amtskommuner«.

2. I § 4 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på Energinet.dk.«

3. Efter § 8 a indsættes:

»§ 8 b. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at elforbrugerne ikke skal betale beløb til dækning af omkostninger ved gennemførelse af de offentlige forpligtelser som nævnt i § 8, stk. 3 og 4, der modsvarer den del af deres elforbrug, som de selv producerer på nærmere angivne elproduktionsanlæg med en begrænset eleffekt eller elproduktion. Ministeren kan fastsætte regler om betingelser for undtagelse fra betalingsforpligtelsen, herunder om grænser for størrelser af produktionsanlæg og produktioner.«

4. Efter § 12 a indsættes:

»Tilslutning af kraft- og kraft-varme-værker

§ 12 b. Ejere af kraft- og kraft-varme-værker, som ikke er omfattet af § 67, eller som opføres på centrale kraftværkspladser, jf. § 10, stk. 6, betaler alle omkostningerne, der er forbundet med at tilslutte anlægget til nærmeste transmissionsnet over 100 kV. Ejeren kan dog aftale med net- eller transmissionsvirksomheden i området, at anlægget tilsluttes på lavere spændingsniveau, hvis ejeren betaler alle omkostninger ved at tilslutte anlægget til det eksisterende kollektive elforsyningsnet og til at transportere elektriciteten til nærmeste transmissionsnet over 100 kV. På Bornholm betaler ejeren udgifterne til tilslutning til nærmeste 60 kV-net og til en eventuel forstærkning og udbygning af 60 kV-nettet, som er nødvendiggjort af tilslutningen.

Stk. 2. Omkostninger til nødvendig forstærkning og udbygning af transmissionsnet over 100 kV afholdes af transmissionsvirksomheden.«

5. § 14, stk. 1, affattes således:

»Tilladelsen efter § 13 meddeles efter transport- og energiministerens bestemmelse enten efter offentlig indkaldelse af ansøgninger i forbindelse med udbud eller efter offentliggørelse af en modtaget ansøgning, hvor andre interesserede parter opfordres til at indgive ansøgning. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler herom.«

6. § 15, stk. 1 , affattes således:

»I forbindelse med udbud og offentliggørelse af en modtaget ansøgning efter § 14 kan transport- og energiministeren angive særlige forhold eller vilkår, som ministeren vil lægge vægt på ved stillingtagen til de indkomne tilbud, samt fastsætte regler herom.«

7. § 27 h ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 27 h. Hvis elproducenten ikke etablerer havvindmølleparken, uanset at elproducenten har forpligtet sig hertil i overensstemmelse med vilkår i et udbud efter § 14, ifalder elproducenten objektivt erstatningsansvar for den systemansvarlige virksomheds deraf følgende tab.

Stk. 2. Hvis den systemansvarlige virksomhed ikke opfylder frister og betingelser for nettilslutning af havvindmølleparken ifølge vilkår i udbuddet, ifalder virksomheden objektivt erstatningsansvar for elproducentens deraf følgende tab.

Stk. 3. Ydelse af erstatning efter stk. 1 og 2 skal ske i overensstemmelse med de i udbudsvilkårene nævnte betingelser og rammer. Uenighed om adgangen til erstatning efter stk. 1 og 2 og uenighed om størrelsen af erstatningen afgøres af domstolene.

Stk. 4. Hvis staten ved dom bliver pålagt erstatningspligt, fordi den besluttede lokalisering af havvindmølleparken medfører driftstab for ejere af tilstødende, allerede etablerede havvindmøller, afholdes den pålagte erstatningssum af den systemansvarlige virksomhed.

Stk. 5. Nedennævnte indtægter og omkostninger indgår i den systemansvarlige virksomheds prisfastsættelse efter § 71, jf. i øvrigt § 27 i, stk. 4:

1) Erstatningsbeløb, som elproducenten betaler efter stk. 1.

2) Erstatningsbeløb, som den systemansvarlige virksomhed betaler efter stk. 2 og 4.

3) Nødvendige omkostninger for at opfylde udbudsvilkår om nettilslutning af havvindmølleparken i tilfælde, hvor havvindmølleparken ikke bliver etableret, og hvor omkostningerne ifølge udbudsvilkårene ikke bliver dækket af elproducenten.

§ 27 i. Hvis en transmissionsvirksomhed ifølge bevilling efter § 19 er forpligtet til at udføre dele af et ilandføringsanlæg fra en udbudt havvindmøllepark, skal transmissionsvirksomheden i fornødent omfang medvirke til den systemansvarlige virksomheds opfyldelse af pålæg til denne virksomhed om etablering af ilandføringsanlægget, jf. § 4, stk. 6, i lov om Energinet.dk. Med et ilandføringsanlæg forstås en transmissionsforbindelse fra en havvindmøllepark til et aftalt tilslutningspunkt i transmissionsnettet.

Stk. 2. Den systemansvarlige virksomhed er ansvarlig over for elproducenten for udførelsen af ilandsføringsanlægget.

Stk. 3. Den systemansvarlige virksomhed og transmissionsvirksomheden fastsætter ved forhandling omfanget af aktiviteter, som påhviler transmissionsvirksomheden. Hvis ilandføringen ikke gennemføres og idriftsættes, afholdes transmissionsvirksomhedens nødvendige omkostninger ved aktiviteter, som er udført med henblik på at opfylde udbudsvilkårene, af den systemansvarlige virksomhed efter regning.

Stk. 4. Den systemansvarlige virksomheds afholdte omkostninger som nævnt i stk. 3 indgår i et eventuelt erstatningskrav mod elproducenten efter § 27 h, stk. 1, indenfor rammerne af udbudsvilkårene og medgår i øvrigt i den systemansvarlige virksomheds opkrævning af beløb som nævnt i § 27 h, stk. 5, nr. 3.

Stk. 5. Uenighed om adgangen til dækning af omkostninger som nævnt i stk. 3 og uenighed om størrelsen af disse afgøres af domstolene.«

8. § 37, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Ved indberetning efter stk. 5 kan kommuner fratrække et nettoprovenu, som Energitilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, i lov om naturgasforsyning, og som efterfølgende fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold § 35, stk. 6-8, i lov om naturgasforsyning. Kommuner kan ligeledes ved indberetning efter stk. 5 af vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1 fratrække beløb, som i medfør af § 37 a, stk. 1 eller 6, allerede har ført til reduktion i kommunens statstilskud i henhold til stk. 10.«

9. I § 42, stk. 1 , ændres »3 måneder« til: »6 måneder«.

10. § 56 e affattes således:

»§ 56 e. Denne bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret på havvindmølleparker, som er udbudt efter bestemmelserne i § 14.

Stk. 2. Pristillæg som nævnt i stk. 1 ydes således:

1) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Horns Rev 2, udbudt den 7. juli 2004, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 51,8 øre pr. kWh.

2) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Rødsand 2, udbudt den 13. oktober 2005, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 49,9 øre pr. kWh.

Stk. 3. Hvis elproducenten skal betale en indføringsrarif ved overføring af elektriciteten til det overordnede elforsyningsnet, ydes tillige et pristillæg svarende til betalingen efter den fastsatte indfødningstarif.

Stk. 4. De i stk. 2 og 3 nævnte pristillæg ydes for en elproduktion på 10 TWh, som er fremstillet i overensstemmelse med vilkårene i udbuddet. Pristillæg ydes dog højst i 20 år fra tidspunktet for havvindmølleparkens nettilslutning.

Stk. 5. Der udstedes ikke VE-bevis for elproduktion fra de i stk. 2 nævnte havvindmølleparker.

Stk. 6. Hvis der ydes betaling som nævnt i § 27 g for nedregulering af elproduktionen i den periode, hvori der ydes pristillæg efter stk. 2 og 3, medregnes en elproduktion svarende til det kompenserede produktionstab i den samlede elproduktion, hvortil der ydes pristillæg.«

11. Efter § 64 indsættes:

»Udbetaling af pristillæg m.v.

§ 65. Udbetaling af pristillæg efter bestemmelserne i §§ 56-58 b og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser kan tilbageholdes, hvis elproducenten uanset anmodning ikke inden for en fastsat frist meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en afgørelse om udbetaling af pristillægget eller tilsyn og kontrol med udbetalingen.

Stk. 2. Udbetalingen genoptages, når elproducenten har meddelt nærmere angivne oplysninger om det pågældende forhold.

Stk. 3. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om betingelser og frister for tilbageholdelse og genoptagelse af pristillæg.

§ 65 a. Den systemansvarlige virksomhed udbetaler beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg til elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter bestemmelserne i §§ 56-58 b og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser, og opkræver beløb til dækning af for meget udbetalt pristillæg.

Stk. 2. Ejerskab til et elproduktionsanlæg, hvortil der ydes pristillæg som nævnt i stk. 1, og ændringer i ejerskabet skal anmeldes til den systemansvarlige virksomhed.

Stk. 3. Den systemansvarlige virksomhed kan med frigørende virkning udbetale pristillæg og beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg til den, der er anmeldt som ejer af elproduktionsanlægget i den periode, som udbetalingen vedrører, medmindre ejeren har anmeldt, at udbetaling skal ske til en anden.

Stk. 4. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om anmeldelse og udbetaling efter stk. 1-3.«

12. I § 68 a ændres »63 a, 64« til: »63 a-65 a«.

13. §85 aaffattes således:

»§ 85 a. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om udøvelse af tilsyn og kontrol med opkrævning og udbetaling af beløb til dækning af nødvendige omkostninger ved at gennemføre de offentlige forpligtelser, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder som nævnt i § 8, stk. 3 og 4.

Stk. 2. Transport- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler for udøvelse af tilsyn og kontrol med udstedelse, tildeling og omsætning af de i § 60 nævnte VE-beviser. I reglerne kan det fastsættes, at elforbrugerne har pligt til at afgive oplysninger, som er nødvendige for, at der kan føres kontrol med, at disse har opfyldt deres købsforpligtelse for VE-beviser.

Stk. 3. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om dokumentation for forhold, der er omfattet af stk. 1 og 2. Ministeren kan herunder fastsætte, at

1) en elproducent, som modtager pristillæg, skal meddele oplysninger om el- og varmeproduktion, produktionsanlæg, driftsmæssige forhold og brændselsanvendelse,

2) oplysninger som nævnt i nr. 1 skal indberettes til et register, som ministeren eller den systemansvarlige virksomhed har oprettet,

3) elproduktion skal måles eller beregnes på nærmere angivet måde,

4) nærmere angivne oplysninger skal verificeres af en uafhængig virksomhed eller ved akkrediteret certificering, og at

5) omkostninger til opfyldelse af kravene i nr. 1-4 påhviler elproducenten.

Stk. 4. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at kontrollen og tilsynet efter stk. 1 og 2 skal udøves af netvirksomheder eller af den systemansvarlige virksomhed.

Stk. 5. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at den systemansvarlige virksomhed skal fastsætte retningslinjer for udøvelse af kontrollen og tilsynet. Retningslinjerne skal godkendes af ministeren.«

§ 2

I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1116 af 8. november 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 28 b ændres to steder i stk. 1 , et sted i stk. 2 og et sted i stk. 3 »transmissions- eller distributionsselskab« til: »transmissions-, distributions- eller lagerselskab«.

2. I § 35 indsættes som stk. 10 og 11:

»Stk. 10. En kommune kan ved overdragelse af et naturgasselskab omfattet af stk. 1-4 vælge, at stk. 1-9 ikke skal finde anvendelse, når kommunen kan godtgøre, at

1) naturgasselskabet også er omfattet af § 37 i lov om elforsyning eller § 23 l i lov varmeforsyning,

2) de af overdragelsen omfattede naturgasaktiviteter er finansieret af midler, som ikke stammer fra aktiviteter omfattet af lov om naturgasforsyning, og

3) det samlede provenu, der opnås ved overdragelsen, placeres i en virksomhed, der er omfattet af § 37 i lov om elforsyning eller § 23 l i lov om varmeforsyning.

Stk. 11. En kommune, som vælger ikke at anvende stk. 1-9, skal i stedet for at indsende en opgørelse til Energitilsynet i henhold til stk. 3 give Energitilsynet meddelelse om, at bestemmelserne ikke ønskes anvendt, samt fremsende dokumentation for, at betingelserne herfor er opfyldt. Meddelelse og dokumentation skal fremsendes i forbindelse med overdragelsen. Energitilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for ikke at anvende stk. 1-9 anses for opfyldt.«

3. § 58 ophæves.

§ 3

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005, som ændret ved § 22 i lov nr. 1414 af 21. december 2005 og § 3 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. § 20, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Efter regler fastsat af transport- og energiministeren kan der endvidere indregnes driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og, med det i § 21 nævnte tilsyns (Energitilsynets) tiltræden, forrentning af indskudskapital, jf. dog stk. 7.«

2. § 23 l, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Ved indberetning efter stk. 5 kan kommuner fratrække et nettoprovenu, som Energitilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, i lov om naturgasforsyning, og som efterfølgende fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold § 35, stk. 6-8, i lov om naturgasforsyning. Kommuner kan ligeledes ved indberetning efter stk. 5 af vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1 fratrække beløb, som i medfør af § 23 m, stk. 1 eller 6, allerede har ført til reduktion i kommunens statstilskud i henhold til stk. 10.«

§ 4

Stk. 1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven.

Stk. 2. Elforsyningslovens § 37, stk. 8, 1. pkt., som affattet ved § 1, nr. 8, naturgasforsyningslovens § 35, stk. 10 og 11, som affattet ved § 2, nr. 2, og varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 8, 1. pkt., som affattet ved § 3, nr. 2, har virkning fra den 12. juni 2003.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledende bemærkninger

Lovforslaget vedrører el-, naturgas- og varmeforsyningslovene og indeholder en række forslag, som især vedrører opfølgningen på de energipolitiske aftaler af 29. marts 2004, de ændrede ejerforhold inden for elforsyningen og det afholdte udbud af havvindmølleparken Rødsand 2.

Andre lovændringer foreslås med henblik på at styrke rammerne for en velfungerende elforsyning. Der foreslås således regler om fordeling af omkostninger ved nettilslutning af værker og bestemmelser om tilsyn og kontrol med udbetalingen af forbrugerbetalte pristillæg til miljøvenlig elproduktion m.v. (PSO-betalinger).

I lovforslagets bestemmelser om varmeforsyningsloven indgår et forslag om ændring af proceduren for kollektive varmeforsyningsanlægs forelæggelse af informationer for Energitilsynet.

Endvidere har der vist sig behov for en række mere teknisk prægede ændringer i de tre love, herunder visse regelforenklinger.

2. Lovforslagets hovedindhold

I det følgende behandles de enkelte elementer i lovforslaget. Under hensyn til, at lovforslaget indeholder en række selvstændige delelementer, behandles baggrunden for de enkelte elementer og hovedindholdet af de foreslåede ændringer samlet for hvert af disse elementer.

A. Havvindmølleudbuddet ved Rødsand

Ved aftalen af 29. marts 2004 mellem regeringen og partierne bag elreformen vedrørende vindenergi og decentral kraftvarme m.v. blev det aftalt, at der skulle udbydes to havvindmølleparker med en elkapacitet på hver 200 MW. Udbuddet af den første havvindmøllepark, Horns Rev 2, blev afsluttet i 2005, og i juni 2006 er også udbuddet af den anden havvindmøllepark, Rødsand 2 ved Nysted, blevet afsluttet.

Udbuddet af Rødsand 2 blev vundet af et konsortium bestående af Energi E2 A/S, E.ON Sverige AB og Dong Vind A/S, som i første omgang har fået tilladelse til forundersø gelse af havbunden. Herefter vil der blive udstedt tilladelse til udnyttelse af vindkraften på havvindmølleparken under forudsætning af, at konsortiet finder forundersøgelsens resultater tilfredsstillende, og der ikke under VVM-behandlingen af havvindmølleparken fremkommer indsigelser, der fører til en væsentlig forringelse af vilkårene for anlægget. Det er hensigten, at havvindmølleparken skal kunne gå i drift i løbet af 2010 med 200 MW elkapacitet.

Ved begge udbud er de rettigheder og forpligtelser, som påhviler vinderen af udbuddet i forhold til staten, blevet fastlagt i vilkårene for udbuddet. En række forhold, som er blevet fastlagt i vilkårene i udbuddet, berører imidlertid Energinet.dk€™s og elforbrugernes stilling med hensyn til ydelse af pristillæg, erstatninger i forbindelse med nettilslutning m.v. Disse forhold skal derfor fastlægges i elforsyningsloven.

Det fremgår bl.a. af udbudsvilkårene, at visse eksterne omkostninger på grund af driftstab og erstatningskrav fra tredjemand påhviler det samlede elforsyningssystem. Derved er det ikke fornødent at indkalkulere disse omkostninger i de afgivne tilbud.

De nødvendige lovændringer i elforsyningsloven, som var en følge af udbuddet af havvindmølleparken Horns Rev 2, blev indarbejdet i elforsyningsloven ved lov nr. 520 af 7. juni 2006. Som udgangspunkt er disse rammevilkår fælles for de to havvindmølleparker.

Ved udbuddet af havvindmølleparken Rødsand 2 er der imidlertid på enkelte punkter indgået aftale om særlige vilkår, og der er derved behov for at supplere de nuværende bestemmelser om havvindmølleparker. Der foreslås derfor indført bestemmelser i elforsyningsloven om størrelsen af pristillægget til denne havvindmøllepark, jf. ændringen af § 56 e, og om ydelse af erstatning som nævnt i § 27 h. Tillige foreslås bestemmelser som nævnt i § 27 i om samarbejde mellem Energinet.dk og en regionale transmissionsvirksomhed ved etablering af ilandføringsanlæg fra en havvindmøllepark.

B. Nettilslutning af kraft- og kraft-varme-værker

Elforsyningsloven indeholder i dag i § 67 bestemmelser om fordeling af omkostningerne ved tilslutning af decentrale kraft-varme-anlæg og andre miljøvenlige elproduktionsanlæg. Hensigten med bestemmelserne er at sikre, at disse anlæg kan tilsluttes elnettet på rimelige vilkår.

Loven indeholder ingen regler om fordeling af omkostningerne mellem den systemansvarlige virksomhed og producenten ved tilslutning af rene konventionelle elproduktionsanlæg og af anlæg på såkaldte centrale kraftværkspladser. Der er behov for, at denne omkostningsfordeling fastlægges i loven, idet klarhed på dette punkt vil kunne være helt centralt for investorers beslutning om at opføre ny produktionskapacitet.

Det foreslås derfor, at kraft- og kraft-varme-anlæg, der ikke er omfattet af reglerne i § 67 for miljøvenlige anlæg, og anlæg, der opføres på de såkaldte centrale pladser, skal afholde omkostningerne til at kunne aflevere elektriciteten på nærmeste transmissionsnet over 100 kV.

For anlæg, der ud fra en teknisk-økonomisk vurdering kan tilsluttes på et lavere spændingsniveau, vil det imidlertid ofte være uhensigtsmæssigt og samfundsøkonomisk fordyrende, hvis ikke anlægget kan tilsluttes til det eksisterende kollektive net på et lavere niveau. Producenten har derfor efter forslaget mulighed for i stedet at aftale med net- eller transmissionsvirksomheden i området, at anlægget tilsluttes på det niveau, som er mest hensigtsmæssigt for det pågældende anlæg, mod at producenten betaler de faktiske udgifter til tilslutning til det kollektive elforsyningsnet samt kapacitets- og driftsomkostninger til nettet op til 100 kV.

C. Tilsyn og kontrol med PSO-betalinger

PSO-betalinger er beløb, som udbetales som støtte til miljøvenlig elektricitet m.v., og som afholdes af landets elforbrugere i forhold til deres elforbrug. Beløbene fastsættes og udbetales af den systemansvarlige virksomhed, Energinet.dk.

Der foreslås indført nye bestemmelser i elforsyningsloven med henblik på at styrke den systemansvarlige virksomheds tilsyn og kontrol med opgørelsen og udbetalingen af PSO-beløb, især pristillæg til miljøvenlig elproduktion, som udgør den største del af udbetalingerne.

Der foreslås således bestemmelser (§ 65) om tilbageholdelse af pristillæg til en elproducent, indtil denne har givet tilstrækkelige oplysninger til brug for tilsynet og kontrollen med, at betingelserne for at få pristillægget er opfyldt.

Endvidere foreslås bestemmelser (§ 65 a ) om efterregulering af pristillæg, herunder særligt om udbetaling af pristillæg i tilfælde af ejerskifte i det støtteberettigede elproduktionsanlæg.

Hvis der konstateres fejl i målere eller i indberetninger af produktionsdata til den systemansvarlige virksomhed, skal allerede skete udbetalinger af pristillæg efterreguleres. Denne efterregulering kan være efterbetaling af for lidt udbetalt pristillæg eller efterkrav på tilbagebetaling af det for meget udbetalte. Der kan efterreguleres i indtil 5 år efter almindelige forældelsesprincipper.

Efterbetaling eller efterkrav angår den, som er ejer af anlægget i den periode, hvor der efterreguleres. Ved ejerskifte i elproduktionsanlægget er der derfor behov for at fastslå tidspunktet for ejerskiftet og ejernes identitet. Imidlertid findes der ikke i dag systematiske oplysninger om ejerskifter i støttede elproduktionsanlæg. Netvirksomhederne, som hidtil har varetaget udbetalingen, har ikke haft generelle retningslinjer for reguleringer af pristillæg ved ejerskifte.

Udbetalingen af pristillæg til elproducenterne vil overgå til den systemansvarlige virksomhed i anden halvdel af 2007, jf. § 8, stk. 8, som er indsat ved lov nr. 520 af 7. juni 2006, men som endnu ikke er trådt i kraft. For at skabe faste rammer om fremtidige efterbetalinger foreslås der indført bestemmelser om anmeldelse af ejerskifte og bestemmelser om, at den systemansvarlige virksomhed under nærmere betingelser kan efterbetale for lidt udbetalte pristillæg med frigørende virkning til den, der er anmeldt som anlægsejer i perioden.

Der foreslås endvidere bestemmelser (§ 8 b) om, at egetforbrug af elektricitet fra nærmere angivne meget små elproduktionsanlæg ikke skal pålægges bidrag til PSO-betalinger.

I princippet skal der betales bidrag til PSO-betalingerne af alt elforbrug her i landet, herunder også egetforbrug af elektricitet, som elforbrugeren selv producerer. Dette forudsætter en opgørelse af elproduktionen. Der er ved lov nr. 520 af 7. juni 2006 indført hjemmel til at fastsætte regler om, at al elproduktion skal måles eller beregnes på anden nærmere angivet måde (§ 85 a, stk. 3).

Der findes imidlertid, især i husholdninger, forskellige typer af minikraftværker (solcelleanlæg, mini-kraft-varme-værker, minivindmøller og lignende) med en meget beskeden elproduktion, som sædvanligvis forbruges i ejerens egen forbrugsinstallation, og som ikke i dag måles. Elproduktionen fra disse anlæg kan i princippet beregnes ved standardværdier (skabelonmåling). Måling eller beregning af elproduktionen til egetforbrug vil imidlertid være uforholdsmæssigt kompliceret og usikker ved disse meget små anlæg med en ubetydelig elproduktion, og det vurderes derfor, at de administrative byrder ved en opgørelse af egetforbruget ikke vil stå i et rimeligt forhold til det meget beskedne bidrag til de samlede PSO-betalinger.

Ved den foreslåede § 8 b bliver bestemmelsen i § 85 a, stk. 3, om måling eller beregning af elproduktion derfor suppleret med en bagatelgrænse. Det foreslås således i § 8 b, at der ikke skal ske måling m.v. af egenproduktion af elektricitet fra anlæg med en begrænset eleffekt eller produktion. Under hensyn hertil er bestemmelsen i § 85, stk. 3, endnu ikke sat i kraft.

En undtagelse af disse ubetydelige elproduktioner vil kun indebære et meget ubetydeligt provenutab og påvirke den samlede fordeling af PSO-bidrag i minimalt omfang.

Endelig foreslås visse præciseringer af bestemmelserne i lovens § 85 a om tilsyn og kontrol med opkrævning og udbetalinger af PSO-beløb for at effektivisere tilsynet og kontrollen i lyset af de indhøstede erfaringer.

D. Modregning i kommunale bloktilskud ved kommunal afståelse af energiforsyningsvirksomhed

Der findes regler i el-, varme- og naturgasforsyningslovene, som skal sikre, at der sker registrering af beløb med henblik på modregning i det kommunale bloktilskud, når en kommune afstår energivirksomheder. Reglerne i naturgasforsyningsloven adskiller sig fra reglerne i el- og varmeforsyningslovene.

Dette fører til overlap i anvendelsesområderne for bestemmelserne, når der er tale om koncernstrukturer, hvori både indgår naturgasforsyningsaktiviteter og elforsyningsaktiviteter eller ejes et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp. Der foreslås derfor en ændring af naturgasforsyningsloven, således at kommuner i tilfælde af, at der sker overdragelse af naturgasaktiviteter, som udøves i en koncernstruktur, hvori indgår elforsyningsaktiviteter eller ejes et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, under visse betingelser kan vælge ikke at anvende bestemmelserne i naturgasforsyningslovens § 35. Det er en betingelse for fravalg, at naturgasaktiviteterne, som omfattes af overdragelsen, er finansieret af midler, som ikke stammer fra aktiviteter omfattet af lov om naturgasforsyning. Det skal ligeledes sikres, at der sker modregning via el- eller varmeforsyningslovens regler, idet det samlede provenu, der opnås ved overdragelsen, skal placeres i en virksomhed, der er omfattet af enten elforsyningslovens § 37 eller varmeforsyningslovens § 23 l.

Såfremt en kommune imidlertid ikke ønsker eller ikke opfylder betingelserne for fravalg af bestemmelserne i naturgasforsyningslovens § 35, vil der kunne opstå en situation, hvor der skal ske modregning to gange for det samme beløb, idet modregning først kan blive udløst efter naturgasforsyningslovens regler og efterfølgende efter elforsyningslovens eller varmeforsyningslovens regler. Der foreslås derfor ligeledes en ændring af el- og varmeforsyningslovene for at sikre, at der ikke sker dobbelt modregning.

E. Ændring af forbrugerrepræsentationskrav i elforsyningslove

De af elsektorens netvirksomheder, som er ejet af forbrugere eller kommuner, kan i dag opfylde elforsyningslovens forbrugerrepræsentationskrav ved, at flertallet af medlemmerne i virksomhedens bestyrelse vælges af forbrugerne eller af en eller flere kommunale bestyrelser i virksomhedens forsyningsområde. Skifter en sådan virksomhed ejer, således at virksomheden ikke længere er ejet af forbrugere eller kommuner, er virksomheden forpligtet til i stedet for at lade forbrugerne vælge mindst 2 medlemmer af bestyrelsen. Dette nyvalg til forbrugerrepræsentation skal virksomheden efter den gældende elforsyningslov afholde senest 3 måneder efter tidspunktet for ejerskiftet.

Det foreslås, at fristen på 3 måneder forlænges til 6 måneder. Forslaget er blandt andet begrundet i virksomhedernes begrænsede mulighed for inden for de 3 måneder at kunne nå både at identificere de berørte forbrugere, underrette dem om afholdelsen af valget, få kandidater til at stille op, informere forbrugerne om kandidaterne samt gennemføre stemmeafgivelsen. Valghandlingen er derudover besværet yderligere, i det omfang 3 måneders fristen falder i en periode med f.eks. ferie eller helligdage. Forslaget til forlængelse af fristen bygger således på ønsket om en forbedring af muligheden for varetagelse af det forbrugerbeskyttelseshensyn, som er den grundlæggende hensigt med bestemmelsen.

F. Ændring af henlæggelsesreglerne i varmeforsyningsloven

Det foreslås, at bestemmelsen i varmeforsyningsloven om forudgående godkendelse i Energitilsynet af varmeforsyningsselskabernes henlæggelser ændres, således at den forudgående godkendelse ikke længere kræves. Bortfald af kravet vil betyde en lettelse af en administrativ byrde for varmeværkerne.

De store investeringer i varmeforsyningssektoren er foretaget, og al varmeplanlægningskompetencen lagt ud til kommunerne. Der er derfor ikke længere behov for en forudgående central kontrol og overvågning af varmeforsyningsselskabernes henlæggelser til nyinvesteringer.

Ifølge varmeforsyningslovens § 20, stk. 2, skal varmeforsyningsselskabernes planlagte henlæggelser til nyinvesteringer forudgående godkendes i Energitilsynet. Formålet med bestemmelsen var, at de centrale myndigheder skulle holdes orienterede om udviklingen rundt om i landet, samtidig med at disse centrale myndigheder kunne gribe ind over for uhensigtsmæssige investeringer.

Lovændringen bevirker alene, at varmeværkernes henlæggelser til nye anlæg ikke forudgående skal godkendes i Energitilsynet. Henlæggelserne skal dog fortsat underkastes den almindelige kontrol, som udføres af Energitilsynet.

Forslaget vil ikke ændre på, hvordan varmeforsyningsvirksomhederne skal foretage henlæggelser til nyinvesteringer. Måden, som henlæggelserne skal foretages på, fremgår af bekendtgørelse nr. 175 af 18. marts 1991 om driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital ifølge lov om varmeforsyning (afskrivningsbekendtgørelsen). Det foreslås derfor, at disse regler fortsat skal forblive i kraft, indtil de ændres af andre regler.

G. Energinet.dk€™s deltagelse i tilknyttet virksomhed

Energinet.dk har i dag ikke hjemmel til at deltage i virksomhed, som ligger uden for elforsyningsloven. Det foreslås, at Energinet.dk i lighed med kommuner får mulighed for at deltage i anden virksomhed, som har tilknytning til virksomhed efter loven. Forslaget skal ses på baggrund af, at det er uhensigtsmæssigt, at Energinet.dk ikke har hjemmel til at indgå aftaler om f.eks. udlejning af overskydende kapacitet i bredbåndskabler, der er nedlagt med et primært elforsyningsmæssigt formål.

H. Forskellige ændringer af mere detaljeret eller teknisk karakter

Ud over de ovennævnte ændringer foreslås der enkelte ændringer af mere detaljeret eller teknisk karakter.

Ændringsforslagene til elforsyningsloven, hvorved transport- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte regler vedrørende den centrale udbudsprocedure og den såkaldte "åben dør"-procedure i forbindelse med etablering af elproduktionsanlæg på havet, indebærer en tydeliggørelse af ministerens hjemmel til fastsættelse af regler på området. Det er hensigten at udnytte hjemlen med henblik på udformning af et ensartet og gennemsigtigt administrationsgrundlag, der giver alle interesserede parter lige adgang til deltagelse i procedurerne.

Naturgaslagerselskaber foreslås ligestillet med naturgastransmissions- og -distributionsselskaber med hensyn til reglerne om funktionel adskillelse, der følger af § 28 b i naturgasforsyningsloven.

Der foreslås endvidere konsekvensrettelser på grund af ændringer af andre lovbestemmelser. Der foreslås bl.a. ændringer som følge af kommunalreformen, idet amtskommuner udgår af loven. Denne del af lovforslaget udgør således en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af den ny kommunalreform.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner

Lovforslaget indeholder ikke økonomiske konsekvenser for staten, kommuner og regioner.

Administrative opgaver i forbindelse med bestemmelserne om havvindmølleparken Rødsand 2 og om tilsyn og kontrol med offentlige forpligtelser forventes løst inden for de givne personalemæssige rammer.

Forslagets bestemmelser om kontrol og tilsyn med udbetaling af pristillæg (PSO-betalinger) indebærer en effektivisering og administrativ forenkling af disse opgaver for den systemansvarlige virksomhed.

Forslagets bestemmelser om ændrede henlæggelser ifølge varmeforsyningsloven vil medføre en mindre administrativ lettelse for Energitilsynet.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

5. Miljømæssige konsekvenser

Etableringen af havvindmølleparken Rødsand 2 ventes at have en generel positiv miljøeffekt på grund af fortrængningen af elproduktion fra fossile brændsler og den deraf følgende nedbringelse af emissioner af drivhusgasser og andre emissioner.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Etableringen af havvindmølleparken Rødsand 2 vurderes ikke at indebære statsstøtte i EF-Traktatens forstand, da havvindmølleparken er udbudt efter gældende EU-udbudsregler, hvorved priser og andre vilkår for havvindmølleparken må anses for at være fastsat i åben konkurrence.

8. Høring

Lovforslaget er den 10. november 2006 sendt i høring til:

Affald Danmark, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Energi, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk Landbrug, DONG Energy, Energinet.dk, E.ON Danmark A/S, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen for Fjernvarmeforbrugere, Foreningen af Slutbrugere af Energi, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forskningscenter RISØ, Frederiksberg Kommune, Fællessekretariatet for HNG og Naturgas Midt-Nord, Håndværksrådet, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Naturgas Fyn, Organisationen for Vedvarende Energi, Renosam, Sammensluttede danske Energiforbrugere (SDE), Vattenfall Danmark A/S, Vindmølleindustrien.

Høringssvarene vil blive fremsendt til Folketinget ledsaget af de kommentarer, som udtalelserne måtte give anledning til.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

(§ 4, stk. 1, og § 70, stk. 5)

Forslaget er en konsekvens af kommunalreformen. Amtskommunerne nedlægges den 1. januar 2007, jf. § 1 i lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Amtskommunerne skal derfor ikke længere have hjemmel til at varetage opgaver omfattet af elforsyningsloven. Bestemmelserne kommer ikke til at gælde for regioner. Såfremt et nødforsyningsanlæg på et sygehus i forbindelse med kommunalreformen måtte overgå til en region, vil sygehuset fortsat kunne drive dette, da regionerne er ansvarlige for sygehusvæsenet i medfør af sundhedsloven.

Til nr. 2

(§ 4, stk. 5)

Forslaget skyldes, at Energinet.dk mangler hjemmel til at varetage aktiviteter, som har tilknytning til virksomhed efter elforsyningsloven.

Det følger af § 2 i lov om Energinet.dk, at Energinet.dk varetager aktiviteter i medfør af lov om Energinet.dk, lov om elforsyning samt lov om naturgasforsyning. Elforsyningslovens § 4, stk. 2, som omhandler aktiviteter, som har tilknytning til virksomhed efter elforsyningsloven, vedrører alene kommuner. Dette betyder, at Energinet.dk ikke kan varetage tilknyttede aktiviteter.

Dette er uhensigtsmæssigt, idet Energinet.dk herved ikke har mulighed for at indgå aftaler om f.eks. udlejning af overskydende kapacitet i bredbåndskabler, der er nedlagt med et primært elforsyningsmæssigt formål. Denne udlejning anses efter praksis for en aktivitet, som har tilknytning til net- eller transmissionsvirksomhed efter elforsyningsloven.

Ved Energinet.dk€™s overtagelse og efterfølgende fusion af Eltra a.m.b.a., Elkraft Transmission a.m.b.a. og Elkraft System a.m.b.a., overgik alle aktiver og forpligtelser i de hidtidige selskaber til det nye aktieselskab, jf. § 26 i lov om Energinet.dk. Energinet.dk har på denne baggrund bl.a. overtaget aftaler, som var indgået af de hidtidige selskaber, om udlejning af overskydende kapacitet i bredbåndskabler, der er ophængt eller nedlagt med et primært elforsyningsmæssigt formål. Disse aftaler kan videreføres til udløb med hjemmel i § 26 i lov om Energinet.dk, men der er ikke hjemmel til at indgå nye aftaler eller forlænge de eksisterende.

Herudover er det Energinet.dk, som varetager statens købepligt til de regionale transmissionsnet i medfør af elforsyningslovens § 35, jf. § 3 i lov om Energinet.dk. De nuværende regionale transmissionsvirksomheder kan have ophængt eller nedlagt bredbåndskabler med et primært elforsyningsmæssigt formål. I det omfang Energinet.dk finder det nødvendigt af hensyn til driften af de transmissionsnet, som Energinet.dk vil skulle overtage efter elforsyningslovens § 35, vil Energinet.dk helt eller delvist skulle overtage disse bredbåndskabler, jf. § 1, stk. 2, og § 3 i lov om Energinet.dk. Det vil dog kræve yderligere lovhjemmel, såfremt Energinet.dk også skal have mulighed for at kunne overtage den overskydende kapacitet i bredbåndskablerne og efterfølgende indgå aftale om udleje af den overskydende kapacitet til tredjemand.

Energinet.dk sikres med forslaget bl.a. mulighed for at udnytte overskydende kapacitet i bredbåndskabler fremover. Herudover opnår Energinet.dk mulighed for at overtage bredbåndskabler og tomrør, som det regionale transmissionsnet måtte have ophængt eller nedlagt inden for rammerne af elforsyningslovens § 4, stk. 2.

Forslaget sidestiller Energinet.dk med kommuner i forhold til varetagelse af tilknyttede aktiviteter. Dette betyder dog ikke, at Energinet.dk kan varetage alle aktiviteter, som vil kunne anses for omfattet af elforsyningslovens § 4, stk. 2. Ligesom for kommuner må det kræves, at grundlaget for den tilknyttede virksomhed i væsentligt omfang udspringer af en primær aktivitet omfattet af elforsyningsloven. Bestemmelsen skal således ses i forhold til formålet med Energinet.dk og de opgaver, som Energinet.dk har til formål at varetage, jf. § 2 i lov om Energinet.dk.

Det fremgår af elforsyningslovens § 4, stk. 2, at den tilknyttede virksomhed skal udøves på kommercielle vilkår i selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Dette krav gælder også for Energinet.dk og supplerer således kravet i § 2, stk. 4, i lov om Energinet.dk om, at andre aktiviteter omfattet af elforsyningsloven skal udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar.

Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om virksomhed omfattet af elforsyningslovens § 4, stk. 2, og derved også for, hvilke aktiviteter Energinet.dk vil kunne varetage.

Til nr. 3

(§ 8 b)

Ifølge forslagets § 8 b kan transport- og energiministeren fastsætte regler om, at elforbrugerne ikke skal betale beløb til dækning af omkostninger ved gennemførelse af de offentlige forpligtelser som nævnt i § 8, stk. 3 og 4, der modsvarer den del af deres elforbrug, som de selv producerer på nærmere angivne elproduktionsanlæg med en begrænset eleffekt eller elproduktion. Med de offentlige forpligtelser menes betalinger til miljøvenlig elproduktion m.v., som afholdes af elforbrugerne i forhold til deres elforbrug (PSO-betalinger).

Det er en betingelse for at blive undtaget fra forpligtelsen til at bidrage til PSO-betalingerne, at elproduktionsanlægget skal have en begrænset eleffekt eller elproduktion.

§ 8 b skal ses i sammenhæng med lovens § 85 a, stk. 3, hvorefter der kan fastsættes regler om, at elproduktion skal måles eller beregnes på nærmere angivet måde. Om baggrunden for bestemmelsen henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Det er hensigten at undtage elproduktion til egetforbrug fra meget små elproduktionsanlæg (f.eks. solcelleanlæg eller mini-kraft-varme-anlæg i husstande), hvor det vil være uforholdsmæssigt kompliceret og usikkert at opgøre elforbruget. Den maksimale eleffekt i anlæg, som undtages, vil kunne differentieres for forskellige anlægstyper, og der kan ikke på forhånd angives en generel grænse for, hvilke anlægs- eller produktionsstørrelser der vil blive undtaget. Afgrænsningen af anlæg, som undtages, kan tillige bero på andre forhold, herunder registreringen af installation af små elproduktionsanlæg.

Det vurderes, at undtagelsen ikke vil influere reelt på provenuet af PSO-betalingen og størrelsen af PSO-bidraget.

Ved § 9 a, stk. 3, som er indsat ved lov nr. 520 af 7. juni 2006, men som endnu ikke er sat i kraft, er elproduktion fra solcelleanlæg med en eleffekt på 6 kW undtaget fra PSO-bidrag. Denne grænse svarer til grænsen for fritagelse for elafgift, og bestemmelsen er indført i sammenhæng med en ændring af elafgiftsloven. Denne grænse udelukker ikke, at elektricitet fra solcelleanlæg med en højere effekt kan undtages for bidrag til PSO-betalingerne, når de ovennævnte kriterier for fritagelse er opfyldt.

Undtagelsen skal kun gælde for elproduktion, som forbruges i ejerens egen forbrugsinstallation. Som udgangspunkt vil undtagelsen være betinget af, at anlægget ejes af egenproducenten, men under hensyn til udviklingen i leasing m.v. af små anlæg vil undtagelsen efter omstændighederne kunne udvides til kategorier af lejede anlæg.

Til nr. 4

(§ 12 b)

Elforsyningsloven indeholder i dag i § 67 bestemmelser om fordeling af omkostningerne ved tilslutning af decentrale kraft-varme-anlæg og andre miljøvenlige elproduktionsanlæg. Hensigten med bestemmelserne er at sikre, at disse anlæg kan tilsluttes elnettet på vilkår, der giver incitament til opførelsen heraf.

Loven indeholder ingen regler om fordeling af omkostningerne mellem producenten og net- eller transmissionsvirksomheden ved tilslutning af elproduktionsanlæg, der ikke er omfattet af § 67, herunder anlæg som opføres på såkaldte centrale kraftværkspladser, dvs. normalt større konventionelle kraftværker. Der er behov for, at denne omkostningsfordeling fastslås i loven, idet klarhed på dette punkt vil kunne være helt centralt for investorers beslutning om at opføre ny produktionskapacitet.

Det foreslås derfor, at kraft- og kraft-varme-værker, der ikke er omfattet af de særlige regler i § 67, eller som opføres på de såkaldte centrale pladser, som udgangspunkt skal afholde de omkostninger, der vil være forbundet med tilslutning til nærmeste transmissionsnet på over 100 kV, dvs. enten 132/150 kV-niveau eller til 400 kV-nettet, hvor dette net er det nærmeste. Transmissionsnet på dette spændingsniveau findes nær alle centrale pladser, bortset fra på Bornholm, hvor der alene findes 60 kV-net.

Elproducenten har efter forslaget mulighed for tilslutning direkte til et transmissionsnet på over 100 kV. I så fald kan der udover udgifter til ledningsnet være tale om udgifter til nødvendig transformatorstation m.v. De anlæg, som betales af elproducenten, ejes af denne, og udgifterne til drift og vedligeholdelse af anlæggene frem til tilslutningspunktet skal derfor ligeledes afholdes af elproducenten. Ledningsnet og eventuel transformerstation frem til transmissionsnettet er ved denne form for tilslutning ikke en del af transmissionsnettet, men opfattes som en nødvendig del af produktionsvirksomheden.

For anlæg, der ud fra en teknisk-økonomisk vurdering kan tilsluttes på et lavere spændingsniveau, vil det imidlertid ofte være uhensigtsmæssigt og samfundsøkonomisk fordyrende, hvis ikke anlægget kan tilsluttes til det eksisterende kollektive net på et lavere niveau. Producenten har derfor efter forslaget mulighed for i stedet at aftale med net- eller transmissionsvirksomheden i området, at anlægget tilsluttes på det niveau, som er mest hensigtsmæssigt for det pågældende anlæg, mod at producenten betaler de faktiske udgifter til tilslutning til det kollektive elforsyningsnet samt kapacitets- og driftsomkostninger til nettet op til 100 kV. Kapacitets- og driftsomkostningerne skal i dette tilfælde dække de omkostninger, som producenten medfører for det kollektive net op til 100 kV, og kan i overensstemmelse med priser anmeldt efter § 76 udgøre såvel et engangsbeløb for tilslutningen som en løbende betaling. I dette tilfælde er det, medmindre andet aftales mellem parterne, den pågældende net- eller transmissionsvirksomhed, der ejer og driver det net, som tilslutter produktionsvirksomheden til det kollektive elforsyningsnet, og dette net bliver herefter en del af det kollektive elforsyningsnet. Producentens betaling for tilslutning og brug af nettet er undergivet Energitilsynets kompetence, idet tilsynet tager stilling til priser og leveringsbetingelser i forhold til elforsyningslovens §§ 69, 70 og 73.

Efter forslaget har alle elproducenter mulighed for at vælge mellem de to angivne modeller for tilslutning.

Efter bestemmelsens stk. 2 er det transmissionsvirksomheden, der afholder omkostninger til nødvendig forstærkning og udbygning af transmissionsnet over 100 kV. For Bornholm indebærer dette, at udbygning m.v. af søkablet til Sverige afholdes af transmissionsvirksomheden, mens eventuel udbygning m.v. af det lokale 60-kV net på Bornholm, som tilslutningen måtte nødvendiggøre, afholdes af elproducenten. Dette svarer til de principper, som efter forslaget gælder for den øvrige del af landet.

Det er systemansvarets opgave, i samarbejde med net- og transmissionsvirksomhederne, at sørge for et velfungerende overordnet transmissionsnet. Omkostninger til nødvendig forstærkning og udbygning af de regionale transmissionsnet over 100 kV dækkes af rådighedsbetalingen til transmissionsvirksomhederne, jf. elforsyningslovens § 21, stk. 3, og §§ 69 og 70. Transmissionsvirksomhederne får således dækket omkostningerne til nødvendige nyinvesteringer i overensstemmelse med reglerne herom i indtægtsrammebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1520 af 23. december 2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven, som ændret ved bekendtgørelse nr. 151 af 10. marts 2005).

Efter lovens § 10, stk. 6, fastlægger ministeren hvilke pladser, der skal kategoriseres som centrale kraftværkspladser. Skulle en elproducent derfor ønske at opføre et større kraftværk på en ny kraftværksplads, vil denne kunne rubriceres som værende en central plads. Dette vil kunne ske i forbindelse med udarbejdelsen og godkendel­sen af plangrundlaget for kraftværket.

Til nr. 5

(§ 14, stk. 1)

Transport- og Energiministerens bemyndigelse til at kunne fastsætte regler for tilladelser efter § 13 foreslås præciseret. Det fremgår herefter tydeligt af bestemmelsen, at ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler både gælder for tilladelser, som meddeles efter offentlig indkaldelse af ansøgninger i forbindelse med udbud (den centrale udbudsprocedure), og for tilladelser, som meddeles efter offentliggørelse af en modtaget ansøgning, hvor andre interesserede parter opfordres til at indgive ansøgning ("åben dør"-procedure).

Til nr. 6

(§ 15, stk. 1)

Med forslaget præciseres transport- og energiministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om vilkår og særlige forhold, som ministeren vil lægge vægt på ved stillingtagen til tilbud, som indkommer efter offentlig indkaldelse af ansøgninger i forbindelse med udbud (den centrale udbudsprocedure) eller efter offentliggørelse af en modtaget ansøgning, hvor andre interesserede parter opfordres til at indgive ansøgning ("åben dør"-procedure).

Til nr. 7

(§§ 27 h og 27 i)

Til § 27 h

Der foretages visse ændringer i § 27 h, som er indsat ved lov nr. 520 af 7. juni 2006, og som indeholder bestemmelser om erstatning i forbindelse med etableringen af ilandføringsanlæg og om dækning af den systemansvarlige virksomhed omkostninger ved etableringen af disse anlæg. Der indsættes således en ny stk. 4 (jf. nedenfor), og derudover foretages der visse præciseringer og redaktionelle ændringer. Under hensyn hertil affattes § 27 h i sin helhed.

I §§ 27 h og 27 i bruges den systemansvarlige virksomhed synonymt med den transmissionsvirksomhed, som varetages af den selvstændige offentlige virksomhed Energinet.dk, jf. § 1 i lov om Energinet.dk.

Stk. 1 (tidligere stk. 2) om objektivt erstatningsansvar for elproducenten og stk. 2 (tidligere stk. 1) om objektivt ansvar for den systemansvarlige virksomhed er uændrede bortset fra redaktionelle ændringer. Stk. 3 om domstolsprøvelse af erstatningsspørgsmål er uændret.

Stk. 4 er ny. Bestemmelsen omhandler erstatning, hvis placeringen af en udbudt havvindmøllepark medfører påvirkning af nærliggende havvindmøller (skyggevirkning). Hvis staten ved dom bliver kendt pligtig at betale driftstabserstatning, fordi den besluttede lokalisering af havvindmølleparken medfører driftstab for ejere af tilstødende, allerede etablerede havvindmøller, skal den systemansvarlige virksomhed ifølge bestemmelsen afholde den erstatningssum, som staten bliver idømt.

Baggrunden for bestemmelsen er, at det er påkrævet at lokalisere det udbudte areal til havvindmølleparken Rødsand 2 i tilknytning til det areal, som tidligere er blevet udlagt til Nysted Havmøllepark, som ejes af DONG Energy (tidligere Energi E 2). Dette er sket for at opnå en effektiv energiudnyttelse, idet egnede pladser til havvindmølleparker ud fra hensyn til vindforhold, miljø, sikkerhed m.v. er en begrænset ressource.

I tilladelsen til Nysted Havmøllepark er der blevet udlagt et såkaldt friholdelsesareal uden om selve placeringen af vindmøllerne, og der vil også blive udlagt et tilsvarende areal for Rødsand 2. Et friholdelsesareal skal modvirke, at skyggevirkninger fra en møllepark nedsætter elproduktionen fra naboparken. Afhængigt af, hvor vindmøllerne i den nye park bliver placeret, kan det ikke udelukkes, at de to arealer vil overlappe. For at sikre en effektiv energiudnyttelse er der derfor ved udbuddet fastsat et vilkår om, at indsigelser fra Nysted Havmøllepark om skyggevirkninger fra Rødsand 2 ikke vil påvirke placeringen af denne park eller medføre erstatningspligt for ejeren af Rødsand 2 for produktionstab på Nysted Havmøllepark.

Et eventuelt erstatningskrav fra Nysted Havmøllepark vil således bero på den endelige lokalisering af den nye park og på, hvorvidt der kan påvises et erstatningspådragende produktionstab. Spørgsmålet vil henhøre under domstolene.

En eventuel dom om erstatningspligt for driftstab som følge af den statslige tilladelse til etablering af Rødsand 2 vil påhvile staten.

I stk. 4 pålægges det Energinet.dk at udrede en eventuel pålagt erstatningssum på statens vegne. Baggrunden er, at udbygningen med havvindmølleparker generelt vil medvirke til et sikkert og miljøvenligt elforsyningssystem, og at det af hensyn til anvendelsen af vindkraftressourcerne er nødvendigt at udnytte det egnede areal på Rødsand effektivt. Under hensyn til disse fordele for elforbrugerne er det fundet velbegrundet at lade en eventuel erstatning påhvile tarifferne i elforsyningen.

Energinet.dk er statsejet og varetager en række offentlige forpligtelser i elsektoren. Energinet.dk er en selvstændig offentlig virksomhed oprettet af transport- og energiministeren, som bl.a. har som formål at sikre en effektiv drift og udbygning af den overordnede infrastruktur på elområdet, jf. § 2, stk. 1, i lov om Energinet.dk. Transport- og energiministeren kan ifølge § 5, stk. 1, i denne lov træffe beslutning om ethvert forhold vedrørende Energinet.dk€™s anliggender.

Energinet.dk har ifølge elforsyningsloven adgang til dækning af nødvendige omkostninger over eltarifferne.

I stk. 5 opregnes kategorier af omkostninger ved etableringen af en udbudt havvindmøllepark, som kan indregnes i den systemansvarlige virksomheds priser til forbrugerne efter elforsyningslovens § 71. Med visse præciseringer og redaktionelle ændringer svarer bestemmelsen til den nuværende stk. 4.

Ifølge stk. 5, nr. 1 og nr. 2 kan erstatningsbeløb, som elproducenten betaler efter stk. 1, og som den systemansvarlige virksomhed betaler efter stk. 2 og 4, således indregnes ved fastsættelsen af den systemansvarlige virksomheds tariffer.

Det præciseres i stk. 5, nr. 3 , at den systemansvarlige virksomhed endvidere kan indregne nødvendige omkostninger ved at opfylde udbudsvilkår om nettilslutning af havvindmølleparken i de tilfælde, hvor havvindmølleparken ikke bliver etableret. Det er en betingelse herfor, at omkostningerne ifølge udbudsvilkårene ikke bliver dækket af elproducenten efter stk. 1.

Bestemmelsen finder således anvendelse, når elproducenten med frigørende virkning opsiger aftalen om etableringen af havvindmølleparken, d.v.s. indtil elproducenten har forpligtet sig til at opfylde aftalen i overensstemmelse med udbudsvilkårene. Bestemmelsen finder endvidere anvendelse, hvis de tab, som den systemansvarlige virksomhed bliver påført, overstiger de rammer for elproducentens erstatningstilsvar, som er fastsat i udbudsvilkårene (jf. nf.).

De omkostninger, som kan indregnes efter nr. 3, vil være omkostninger ved den systemansvarlige virksomheds egne ilandføringsarbejder og eventuelt også omkostninger ved arbejder, som er udført af en transmissionsvirksomhed i regning som nævnt i § 27 i, stk. 3.

Andre udbudsvilkår for Rødsand 2 vil kunne opfyldes inden for de allerede gældende lovbestemmelser. Dette gælder således vilkår om elproducentens erstatningsansvar efter stk. 1 over for Energinet.dk som følge af, at elproducenten ikke etablerer havvindmølleparken. Ifølge vilkårene skal elproducenten således inden for en given frist forpligte sig over for Energistyrelsen og Energinet.dk til at etablere havvindmølleparken. Hvis havvindmølleparken alligevel ikke etableres, forpligter elproducenten sig ifølge vilkårene til at betale for faktiske, dokumenterbare omkostninger i forbindelse med, at Energinet.dk bliver tvunget til at annullere ordrer på ilandføringsanlægget. Det fremgår dog af udbudsvilkårene for Rødsand 2, at Energinet på det tidspunkt, hvor vilkårene blev fastlagt, har anslået, at den fulde kontraktpris for ilandføringen m.v. ville være af størrelsesorden 380 mio. kr., men at den præcise pris først vil være kendt efter Energinet.dk€™s udbud af og ordreafgivelse på ilandføringen m.v.

I øvrigt kan der henvises til bemærkningerne til bestemmelserne i den nuværende § 27 h, jf. lovforslaget L 156, Folketingssamlingen 2005-06.

Til § 27 i

Energinet.dk kan ifølge § 4, stk. 6, i lov om Energinet.dk få pålæg om at etablere ilandføringsanlægget fra en udbudt havvindmøllepark. I visse tilfælde kan en regional transmissionsvirksomhed dog ifølge bevilling efter elforsyningslovens § 19 være forpligtet til at udføre dele af et ilandføringsanlæg, som omfattes af et pålæg til Energinet.dk. Aktuelt er dette tilfældet ved havvindmølleparken Rødsand 2, hvor SEAS-NVE Transport A/S i sin bevilling er pålagt en pligt til etablere ilandføringsanlæg på land, mens Energinet.dk udfører anlægget på havet frem til havvindmølleparken. Denne situation kan også blive aktuel ved andre fremtidige havvindmølleparker.

Bestemmelserne i § 27 i vedrører forholdet mellem den systemansvarlige virksomhed og transmissionsvirksomheden indbyrdes og mellem disse og elproducenten. Bestemmelserne finder anvendelse som ovenfor nævnt, hvor transmissionsvirksomheden ved bevilling er forpligtet til at udføre dele af ilandføringsanlægget.

Ifølge stk. 1 skal transmissionsvirksomheden i fornødent omfang medvirke til den systemansvarlige virksomheds opfyldelse af det pålæg, som denne har fået, om at etablere ilandføringsanlægget, jf. § 4, stk. 6, i lov om Energinet.dk. Ilandføringsanlæg er i bestemmelsen defineret som en transmissionsforbindelse fra en havvindmøllepark til et tilslutningspunkt i transmissionsnettet.

Det fremgår af stk. 2 , at den systemansvarlige virksomhed er ansvarlig over for elproducenten for udførelsen af det samlede ilandsføringsanlæg. I den forbindelse udbetaler den systemansvarlige virksomhed erstatninger til elproducenten og modtager erstatninger fra denne, jf. § 27 h, stk. 1 og 2.

Som omtalt i bemærkningerne til stk. 4 vil der i erstatninger fra elproducenten også kunne indgå beløb til dækning af transmissionsvirksomhedens tab. Erstatningen fra elproducenten kan dog samlet ikke overstige de grænser, som følger af udbudsvilkårene.

Erstatninger til elproducenten for den systemansvarlige virksomheds forsinkelse efter § 27 h, stk. 2, udredes af den systemansvarlige virksomhed på objektivt erstatningsgrundlag. Den systemansvarlige virksomheds mulighed for at gøre regres gældende mod transmissionsvirksomheden afgøres efter almindelige erstatningsretlige regler.

Stk. 3 omhandler samarbejdet mellem den systemansvarlige virksomhed og transmissionsvirksomheden om etablering af ilandføringsanlægget og særligt de økonomiske forhold, hvis ilandføringen ikke gennemføres og idriftsættes.

Det følger af stk. 3, at den systemansvarlige virksomhed og transmissionsvirksomheden ved forhandling skal fastsætte omfanget af aktiviteter, som påhviler transmissionsvirksomheden. Det kan således specificeres ved aftale, hvilke arbejder transmissionsvirksomheden skal udføre, og inden for hvilke frister. Ved en sådan aftale skal der endvidere tages hensyn til minimering af et tab, blandt andet således at aktiviteterne så vidt muligt iværksættes, efter at elproducenten har bundet sig til at opføre havvindmølleparken.

Det fremgår videre af stk. 3, at transmissionsvirksomhedens nødvendige omkostninger ved aktiviteter, som er udført med henblik på at opfylde udbudsvilkårene, afholdes af den systemansvarlige virksomhed efter regning, hvis ilandføringen ikke gennemføres og idriftsættes.

I kraft af bevillingsforholdene skal transmissionsvirksomheden som nævnt udføre en del af ilandføringsanlægget med henblik på at opfylde pålægget til den systemansvarlige virksomhed. Når ilandføringen gennemføres og idriftsættes, vil transmissionsvirksomheden kunne indregne afskrivninger og forrentninger af anlægget i sine tariffer. Hvis anlægget derimod ikke bliver gennemført og idriftsat, kan transmissionsvirksomheden ikke indregne afholdte omkostninger i sine tariffer efter principperne i den gældende indtægtsrammeregulering for net- og transmissionsvirksomheder. Derimod kan den systemansvarlige virksomhed indregne nødvendige omkostninger ved ilandføringsarbejderne i sine tariffer, uanset om anlægget gennemføres.

Bestemmelsen i stk. 3 om, at transmissionsvirksomhedens nødvendige omkostninger afholdes af den systemansvarlige virksomhed efter regning, skal således sikre en omkostningsdækning til transmissionsvirksomheden i den situation, hvor ilandføringsanlægget ikke gennemføres og idriftsættes. Betaling til transmissionsvirksomheden for arbejder, gennemført i regning for tredjemand (her: Energinet.dk), vil ikke være omfattet af virksomhedens indtægtsrammer.

Stk. 4 angår den systemansvarlige virksomheds adgang til at inddække sine betalinger til transmissionsvirksomheden efter stk. 3.

Den systemansvarlige virksomheds afholdte omkostninger som nævnt i stk. 3 vil således indgå i et eventuelt erstatningskrav imod elproducenten efter § 27 h, stk. 1, indenfor rammerne af udbudsvilkårene. Elproducentens erstatning til den systemansvarlige virksomhed antages ikke at blive forøget af, at transmissionsvirksomheden har stået for dele af de erstatningsberettigede opgaver.

Derudover, i det omfang elproducenten ikke er erstatningspligtig efter § 27 h, stk. 1, vil betalingen til transmissionsvirksomheden for afholdte omkostninger medgå i den systemansvarlige virksomheds opkrævning af beløb over tarifferne som nævnt i § 27 h, stk. 5, nr. 3.

Ifølge stk. 5 skal uenighed om adgangen til dækning af omkostninger som nævnt i stk. 3 og uenighed om størrelsen af disse afgøres af domstolene.

Bestemmelserne i §§ 27 h og 27 i angår etablering af ilandføringsanlæg. Bestemmelserne angår derimod ikke eventuelle forstærkninger i bagvedliggende transmissionsnet, som ejes af den systemansvarlige virksomhed eller en regional transmissionsvirksomhed. Etableringen af en havvindmøllepark vil kunne skabe behov for bagvedliggende netforstærkninger eller -udbygninger. Hvis der opstår kapacitetsmangel i nettet, kan den systemansvarlige virksomhed imidlertid som alternativ til omkostningstunge investeringer nedregulere elproduktionen fra havvindmølleparken under spidsbelastning imod fuld kompensation til elproducenten, jf. § 27 g. Det vil bero på en konkret afvejning, hvorvidt den systemansvarlige virksomhed vil planlægge og udføre en sådan netudbygning eller nedregulere elproduktionen.

Transmissionsvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed kan træffe aftale om, at forberedende arbejder til forstærkning af bagvedliggende transmissionsnet påbegyndes, inden det er endelig afgjort, om havvindmølleprojektet bliver etableret. Det kan i den forbindelse aftales, at transmissionsvirksomhedens omkostninger herved dækkes af den systemansvarlige virksomhed efter regning, såfremt havvindmølleprojektet ikke gennemføres.

Til nr. 8

(§ 37, stk. 8)

Bestemmelsen foreslås ændret for at undgå, at samme beløb kan føre til reduktion i statstilskuddet både efter naturgasforsyningslovens § 35 og elforsyningslovens § 37, stk. 1. Risikoen for, at en kommune bliver modregnet to gange for det samme beløb, opstår i koncernstrukturer (inkl. delvist ejede virksomheder), hvori både indgår el- og naturgasforsyningsaktiviteter. En sådan situation vil f.eks. foreligge, når et elhandelsselskab også udøver handelsaktiviteter omfattet af naturgasforsyningsloven.

Naturgasforsyningslovens § 35 adskiller sig bl.a. fra elforsyningslovens § 37 ved, at nettoprovenuet ved salg af en naturgasaktivitet skal opgøres med henblik på modregning i bloktilskuddet, uanset om kommunen måtte vælge at lade provenuet ligge i et moderselskab. Hvis kommunen herefter måtte ønske at få uddelt et tilsvarende beløb, vil dette også skulle registreres med henblik på modregning efter elforsyningslovens § 37, stk. 1. Sidstnævnte modregningsadgang har ikke været tilsigtet.

Det foreslås derfor, at kommunerne ved registrering af beløb efter elforsyningslovens § 37, stk. 1, får mulighed for at fratrække et nettoprovenu, som Energitilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, i lov om naturgasforsyning, og som efterfølgende fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold § 35, stk. 6-8, i lov om naturgasforsyning. Herved opnås, at nettoprovenuet alene fører til reduktion i statstilskuddet efter naturgasforsyningslovens regler. Kommunen vil således kunne få uddelt et beløb uden registrering efter elforsyningslovens § 37, stk. 1, som svarer til det beløb, som skal modregnes i statstilskuddet efter naturgasforsyningslovens regler. Eventuelle andre beløb, som måtte stamme fra naturgasaktiviteter, vil i lighed med andre midler i koncernstrukturen blive omfattet af elforsyningslovens regler om registrering med henblik på modregning.

I det foreslåede stk. 8, 2. pkt., videreføres det gældende stk. 8 med redaktionelle ændringer. Det bemærkes, at fradrag efter 2. pkt. alene kan finde sted, såfremt der sker afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af § 37, stk. 1, mens fradrag i henhold til det foreslåede stk. 8, 1. pkt., både kan foretages ved uddelinger og afståelse. Forskellen skyldes, at der ved fradrag, som sker på baggrund af § 37 a, stk. 1 eller 6, er tale om registrering af midler, som en kommune har anvendt på andre aktiviteter i strid med § 37 a. Det vil i disse tilfælde ikke kunne lægges til grund, at en uddeling er relateret til den anvendelse af midler, som har fundet sted.

Til nr. 9

(§ 42, stk. 1)

Med den foreslåede ændring til bestemmelsen forlænges fristen til nyvalg af forbrugerrepræsen­tanter for netvirksomheder, der skal vælge forbrugerrepræsentanter efter § 40 på grund af selskabs­mæssige omstruktureringer. En forlængelse af fristen forbedrer netvirksomhedernes mulighed for at kunne identificere de berørte forbrugere, underrette dem om afholdelsen af valget, få kandidater til at stille op, informere forbrugerne om kandidaterne samt gennemføre stemmeafgivelsen.

Samtidig er der ved forslaget til forlængelse af fristen taget højde for, at valg til forbrugerrepræsen­tation skal kunne afholdes med mulighed for så stor en forbrugerdeltagelse som muligt, selv om valgperioden spænder over mellemliggende ferieperioder eller helligdage.

Netvirksomhederne kan derved forbedre tilrettelæggelsen af valget, af hensyn til opnåelse af størst mulig forbrugerdeltagelse.

Til nr. 10

(§ 56 e)

§ 56 e indeholder bestemmelser om pristillæg til elektricitet produceret på havvindmølleparker udbudt efter bestemmelserne i § 14. Pristillæg er tilskud til elproducenten, som ydes med hjemmel i elforsyningsloven og afholdes af landets elforbrugere i forhold til deres elforbrug. Bestemmelserne er indsat ved lov nr. 520 af 7. juni 2006 som konsekvens af udbuddet af havvindmølleparken Horns Rev 2. Pristillægget fastsættes i forbindelse med udbuddet af den enkelte havvindmøllepark.

Ifølge det nye stk. 2, nr. 2, ydes der pristillæg til elektricitet fra havvindmølleparken Rødsand 2, som blev udbudt den 13. oktober 2005. Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris (spotprisen på Nordpool) tilsammen udgør 49,9 øre pr. kWh . Betalingen er fastsat i udbudsvilkårene.

De øvrige bestemmelser i stk. 2 om varighed af pristillægget m.v. svarer til de gældende for Horns Rev 2. Stk. 3-6 svarer med fornødne konsekvensrettelser til de gældende stk. 2, 2. pkt., og stk. 3-5. Af redaktionelle hensyn affattes hele § 56 e på ny.

Om indholdet af § 56 e i øvrigt henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse i lovforslaget L 156, som blev fremsat den 9. februar 2006.

Til nr. 11

(§§ 65 og 65 a )

De nye bestemmelser i §§ 65 og 65 a om udbetaling af pristillæg til miljøvenlig elproduktion efter elforsyningslovens kapitel 9 skal medvirke til at effektivisere udbetalingen og tilsynet og kontrollen med pristillæggene. § 65 angår tilbageholdelse af pristillæg ved tilsidesættelse af modtagerens oplysningsforpligtelser, mens § 65 a angår betaling af pristillæg og efterbetalinger til anlægsejeren ved ejerskifte.

Til § 65

Det fremgår af stk. 1, at udbetaling af pristillæg til en elproducent kan tilbageholdes under nærmere betingelser. Bestemmelsen gælder for pristillæg efter bestemmelserne i lovens §§ 56-58 b og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser, d.v.s. alle kategorier af pristillæg til miljøvenlig elproduktion.

Pristillæggene administreres af den systemansvarlige virksomhed, Energinet.dk, som træffer afgørelse om pristillæg og størrelsen af dette, og som fører tilsyn og kontrol med, at elproducenten opfylder betingelserne.

Pristillæg kan tilbageholdes, når elproducenten uanset anmodning fra den systemansvarlige virksomhed ikke inden for en fastsat frist meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en afgørelse om udbetaling af pristillægget eller tilsyn og kontrol med udbetalingen. Tilbageholdelse vil være betinget af, at Energinet.dk har præciseret over for elproducenten, hvilke oplysninger denne skal meddele. Der vil blive fastsat regler efter stk. 3 om svarfrister for elproducenten m.v.

Ifølge stk. 2 genoptages udbetalingen, når elproducenten har meddelt nærmere angivne oplysninger om det pågældende forhold. Udbetalingen vil være betinget af, at de oplysninger, som meddeles, opfylder de krav, som den systemansvarlige virksomhed har stillet til dokumentationen. Når den systemansvarlige virksomhed finder, at de fornødne oplysninger er blevet meddelt, vil tilbageholdte pristillæg blive udbetalt til elproducenten. Der kan med hjemmel i stk. 3 bl.a. fastsættes frist for, hvornår udbetalingen af tilbageholdte pristillæg finder sted, herunder at tillæggene udbetales sammen med næste ordinære månedlige udbetaling.

Til § 65 a

§ 65 a indeholder bestemmelser om udbetaling af pristillæg og efterregulering af udbetalte pristillæg, herunder om udbetalinger til elproducenten i forbindelse med ejerskifte.

Ifølge lovens § 8, stk. 8, som er indsat ved lov nr. 520 af 7. juni 2006, skal den systemansvarlige virksomhed, Energinet.dk, fremover varetage udbetalingen af pristillæg til elproducenterne. Opgaven har hidtil påhvilet netvirksomhederne. Ændringen ventes at træde i kraft i anden halvdel af 2007.

Ved fejl i målere eller i indberetninger af produktionsdata skal udbetalte pristillæg efterreguleres efter almindelige fordringsretlige principper, således at for lidt udbetalte pristillæg efterbetales til anlægsejeren, og for meget udbetalte tillæg kræves tilbagebetalt fra denne. I forbindelse med, at PSO-udbetalingerne overgår til den systemansvarlige virksomhed, er der behov for at præcisere principperne for efterreguleringen. Om baggrunden henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Ifølge stk. 1 udbetaler den systemansvarlige virksomhed beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg til elektricitet, hvortil der ydes støtte, og opkræver beløb til dækning af for meget udbetalt pristillæg. Bestemmelserne gælder for ydelse af pristillæg efter bestemmelserne i lovens §§ 56-58 b og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser, dvs. alle kategorier af pristillæg til miljøvenlig elproduktion. Denne efterregulering, som svarer til almindelige fordringsretlige principper, foregår allerede i praksis, men bliver nu lovfæstet.

Det fremgår af stk. 2 , at ejerskab til et elproduktionsanlæg, hvortil der ydes støtte, og ændringer i ejerskabet skal anmeldes til den systemansvarlige virksomhed. Der kan fastsættes regler herom efter stk. 4. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om ejernes identitet og overtagelsesdatoen. Der kan bl.a. stilles krav om, at anmeldelsen skal kvitteres af den nye og den tidligere ejer med bekræftelse af, at de er bekendt med bestemmelserne i stk. 3 om udbetaling af pristillæg. Derved vil der blive sikret gennemsigtighed om, hvem der er berettiget til at modtage pristillæg og efterbetaling af pristillæg for elproduktionen i en given periode.

Principperne for udbetaling og efterbetaling af pristillæg fra den systemansvarlige virksomhed til anlægsejeren fremgår af stk. 3. Den systemansvarlige virksomhed kan således som udgangspunkt med frigørende virkning udbetale pristillæg og beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg til den, der er anmeldt som ejer af elproduktionsanlægget i den periode, som udbetalingen vedrører.

Det fremgår dog af stk. 3, at den systemansvarlige virksomhed ikke kan foretage udbetaling til den, som er anmeldt som ejer i pågældende periode, hvis denne har anmeldt til den systemansvarlige virksomhed, at udbetaling skal ske til en anden. Dette kan være tilfældet, hvis køber og sælger f.eks. har aftalt en særlig dato for deres refusionsopgørelse, eller hvis elproducenten har transporteret retten til tilgodehavende pristillæg til tredjemand.

Det forudsættes, at bestemmelserne træder i kraft efter en frist til at tilvejebringe den fornødne dokumentation. I tilfælde, hvor der ikke kan tilvejebringes fyldestgørende dokumentation for tidligere ejerskifter før de nye reglers ikrafttræden, kan der ikke automatisk ske udbetaling med frigørende virkning som nævnt i stk. 2. Den systemansvarlige virksomhed må i så fald foretage en konkret vurdering af, hvem der er berettiget til udbetalingen.

Af hensyn til anmeldelsesordningens effektivitet kan der efter stk. 4 blandt andet fastsættes regler om anmeldelsernes indhold og frister for, hvornår anmeldelserne skal indgives til den systemansvarlige virksomhed. Der vil efter lovens § 88 kunne fastsættes bødestraf for overtrædelse af anmeldelsesbestemmelserne. Anmeldelse af ejerskifte vil imidlertid være i både den tidligere og den nye ejers interesse, da berettigelsen til at modtage efterbetalinger derved bliver præciseret.

De nye bestemmelser om udbetaling med frigørende virkning gælder ikke i den modsatte situation, hvor den systemansvarlige virksomhed har et krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt pristillæg. Et sådant efterkrav mod elproducenten må således rettes til den, som efter det i øvrigt oplyste var ejer i pågældende periode. Imidlertid vil anmeldelsessystemet også her reelt kunne danne grundlag for at identificere ejeren i den periode, som efterkravet vedrører.

Bestemmelserne ændrer ikke på elproducentens forpligtelse over for netvirksomheden til at anmelde ejerskifte.

Til nr. 12

(§ 68 a )

Ændringen af § 68 a er en konsekvens af, at der indføres nye bestemmelser i §§ 65 og 65 a om udbetaling af pristillæg. Bestemmelserne vil blive administreret af den systemansvarlige virksomhed, Energinet.dk.

Til nr. 13

(§ 85 a )

§ 85 a omhandler tilsyn og kontrol med opkrævning og udbetaling af beløb til dækning af nødvendige omkostninger ved at gennemføre de offentlige forpligtelser, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder som nævnt i elforsyningslovens § 8, stk. 3 og 4. § 85 a er indsat i elforsyningsloven i 2001 og senere ændret flere gange. I lyset af de indhøstede erfaringer foretages der visse præciseringer med henblik på at effektivisere tilsynet og kontrollen med udbetalingerne.

Der foretages ændringer i stk. 1 og 3 og en konsekvensrettelse i stk. 4. Der er ingen ændringer i stk. 2 og 5. Af redaktionelle hensyn affattes hele § 85 a på ny.

Det fremgår af stk. 1 , at transport- og energiministeren kan fastsætte regler om udøvelse af tilsyn og kontrol i forbindelse med opkrævning og udbetaling af beløb til dækning af de offentlige forpligtelser, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder som nævnt i § 8, stk. 3 og 4. Det drejer sig således om ydelse af pristillæg m.v. til miljøvenlig elproduktion efter §§ 56- 59 a, gennemførelse af forsknings- og udviklingsaktiviteter efter § 29 m.v.

Energitilsynet kontrollerer i medfør af lovens prisbestemmelser, at omkostningerne til PSO-betalinger indregnes i tarifferne til forbrugerne i overensstemmelse med gældende regler og de af tilsynet fastlagte tarifferingsprincipper.

Ændringerne af § 85 a afspejler endvidere, at de tidligere bestemmelser om aftagepligt og faste afregningspriser for miljøvenlig elektricitet er ophævet og erstattet af udbetaling af pristillæg som supplement til markedsprisen.

Bestemmelserne i s tk. 3 om dokumentation er uddybet. Det præciseres således i nr. 1 , at der kan fastsættes regler om, at en elproducent, som modtager pristillæg, skal meddele oplysninger om både el- og varmeproduktion. Bestemmelsen har hidtil kun angået elproduktion. Oplysninger om varmeproduktion er nødvendig blandt andet af hensyn til udstedelse af oprindelsesgaranti for elektricitet fremstillet ved højeffektiv kraft-varme-produktion efter § 63 a, opgørelse af brændselsanvendelse m.v.

I nr. 2 præciseres, at der kan kræves indberetninger som nævnt i nr. 1 til et register, som transport- og energiministeren eller den systemansvarlige virksomhed har oprettet. Dette afspejler, at Energistyrelsen har oprettet et stamdataregister til dette formål, idet den fortsatte drift af registret eventuelt vil blive henlagt til Energinet.dk.

Ifølge nr. 3 kan der fastsættes regler om, at elproduktion skal måles eller beregnes på nærmere angivet måde. Formålet er at sikre, at elforbrug, også fra egenproduktion, bliver opgjort og pålagt bidrag til PSO-betalingerne. Bestemmelsen svarer til den bestemmelse, som blev indsat ved lov nr. 520 af 7. juni 2005. Den nævnte bestemmelse er imidlertid ikke blevet sat i kraft under hensyn til, at der er behov for at fastsætte en undergrænse for betaling af PSO-bidrag ved egetforbrug fra meget små elproduktionsanlæg, jf. den foreslåede § 8 b.

Nr. 4 er ny. Efter denne bestemmelse kan der fastsættes regler om, at nærmere angivne oplysninger skal verificeres af en uafhængig virksomhed eller ved akkrediteret certificering. Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om bekræftelse af oplysninger om brændselsanvendelse m.v. i et elproduktionsanlæg ved erklæring af en uvildig, sagkyndig tredjemand.

Nr. 5 om elproducentens dækning af omkostninger ved tilsyn og kontrol er uændret.

Den tidligere bestemmelse i stk. 3 om, at der kan fastsættes regler for regnskabsføring for forhold, som er omfattet af stk. 1, udgår. Dokumentation for produktionsstørrelse, brændselsanvendelse m.v. vurderes at være mere relevante for tilsynet og kontrollen end regnskabsoplysninger.

Til § 2

Til nr. 1

(§ 28 b)

Ændringen medfører, at også lagerselskaber skal leve op til de krav om funktionel adskillelse, der følger af § 28 b. Ændringen skal sikre, at også lagerselskaber drives uafhængigt af kommercielle interesser i naturgasproduktionsselskaber og selskaber, som sælger naturgas. Det er ikke, som for transmissions- og distributionsselskaber, et krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv nr. 98/30/EF, at der sker denne adskillelse. Lagerselskaber bør imidlertid også være omfattet, da lagerselskabernes kundekreds består af konkurrerende gasleverandører. Uafhængighed af disse er derfor væsentligt for at sikre en lige adgang til lagerfaciliteter.

Til nr. 2

(§ 35, stk. 10 og 11)

Naturgasforsyningslovens § 35 adskiller sig blandt andet fra elforsyningslovens § 37 og varmeforsyningslovens § 23 l ved, at nettoprovenuet ved salg af en naturgasaktivitet skal opgøres med henblik på modregning i bloktilskuddet, uanset om kommunen måtte lade provenuet ligge i et moderselskab. Herudover adskiller naturgasforsyningslovens § 35 sig fra elforsyningslovens § 37 og varmeforsyningslovens § 23 l ved, at registreringspligten i elforsyningslovens § 37, stk. 1, og varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 1, omfatter alle de virksomheder, som kommunen direkte eller indirekte har ejerandele i, og som indgår i en koncernstruktur, der omfatter virksomheder, der udøver eller i perioden efter den 20. februar 2003 har udøvet aktiviteter omfattet af el- og varmeforsyningslovene. Bestemmelserne omfatter derfor også virksomheder, der har aktiviteter, som ikke er omfattet af el- og varmeforsyningslovene, som f.eks. naturgas.

Strukturen i naturgasforsyningslovens § 35 er blandt andet historisk betinget, og skal ses i forhold til det væsentlige kommunale engagement i naturgasforsyningen i Danmark, samt det forhold, at staten har finansieret en meget stor del af de værdier, som naturgasinfrastrukturen udgør. Det er således fundet rimeligt, at kommunerne ikke kan beholde fortjenesten ved et eventuelt salg af selskaberne.

Der kan imidlertid opstå situationer, hvor anvendelsesområdet for § 35 overlapper med anvendelsesområdet for elforsyningslovens § 37 og varmeforsyningslovens § 23 l, jf. bemærkningerne til de foreslåede ændringer af elforsyningslovens § 37, stk. 8, og varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 8.

Et sådant overlap vil forekomme, når der i en kommunalt ejet forsyningskoncern, hvori indgår elforsyningsaktiviteter eller ejes et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, påbegyndes nye aktiviteter omfattet af naturgasforsyningsloven. Påbegyndelse af naturgasaktiviteter kan ske uden, at der skal indhentes tilladelse til bevarelse af ejerandele fra transport- og energiministeren, idet naturgasaktiviteter er omfattet af elforsyningslovens § 37 a, stk. 2, og varmeforsyningslovens § 23 m, stk. 2. Naturgasaktiviterne vil dog blive omfattet af elforsyningslovens § 37 eller varmeforsyningslovens § 23 l, således at der i henhold til disse bestemmelser skal ske registrering af modtagne uddelinger og vederlag ved afståelse.

Naturgasvirksomhederne vil samtidigt være omfattet af § 35, uanset at de pågældende aktiviteter måtte være finansieret af midler, der eksempelvis stammer fra elforsyningsvirksomhed, og at baggrunden for aktiviteterne således er en anden end den, som ligger til grund for § 35. Energitilsynet har endnu ikke truffet afgørelser, som har udløst modregning efter flere love.

I disse situationer foreslås det derfor i stk. 10 , at en kommune skal kunne vælge, om § 35 skal finde anvendelse, når der sker en overdragelse, som udløser bestemmelsen.

Dette forudsætter imidlertid, at kommunen kan godtgøre, at de i bestemmelsen indeholdte krav er opfyldt. Der skal således være sikkerhed for, at de pågældende naturgasaktiviteter er finansieret af midler, der ikke stammer fra naturgasaktiviteter, og at provenuet, der opnås ved overdragelsen placeres i en virksomhed, der er omfattet af elforsyningslovens § 37 eller varmeforsyningslovens § 23 l. Sidstnævnte sikrer, at provenuet vil blive gjort til genstand for modregning efter bestemmelserne i el- eller varmeforsyningslovene, hvis kommunen efterfølgende måtte vælge at trække beløbet op i kommunen ved en udlodning eller en afståelse af koncernen.

Ved midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af lov om naturgasforsyning, forstås enhver form for midler, uanset hvor de måtte ligge i en koncern (herunder delvis ejede virksomheder). Dette omfatter også midler, som er placeret i et selskab, som ikke selvstændigt har udøvet aktiviteter omfattet af naturgasforsyningsloven.

Bestemmelsen vil på den baggrund eksempelvis kunne finde anvendelse, hvor en kommunalt ejet forsyningskoncern med el- og varmeaktiviteter påbegynder aktiviteter inden for handel med naturgas, hvortil der anvendes midler fra koncernen, og aktiviteterne vedrørende handelen med gas efterfølgende afstås. I så fald vil kommunen i medfør af stk. 10 kunne vælge, at § 35 ikke skal finde anvendelse under forudsætning af, at det samlede provenu fra overdragelsen forbliver i koncernen og dermed er omfattet af elforsyningslovens § 37 og varmeforsyningslovens § 23 l.

Bestemmelsen vil derimod ikke kunne finde anvendelse på direkte eller indirekte overdragelser af virksomheder i de kommunalt ejede regionale naturgasselskaber, hvor alle aktiviteter netop er finansieret gennem de oprindelige naturgasforsyningsaktiviteter, og som udgør hovedsigtet med bestemmelsen i § 35.

Det skal understreges, at der er tale om et valg. Hvis en kommune måtte vælge ikke at benytte sig af muligheden i den foreslåede bestemmelse, således at § 35 finder anvendelse på overdragelsen, risikerer kommunen at blive modregnet to gange for det samme beløb, dels efter § 35 ved overdragelsen, dels efterfølgende efter elforsyningslovens § 37 eller varmeforsyningslovens § 23 l, når provenuet trækkes op i kommunen ved eksempelvis en uddeling. Dette undgås imidlertid ved forslagene til ændring af elforsyningslovens § 37, stk. 8, og varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 8, hvortil der henvises.

En anden betydelig forskel på § 35 og elforsyningslovens § 37 og varmeforsyningslovens § 23 l er, at sidstnævnte bestemmelser også udløser modregning ved uddelinger fra de omfattede virksomheder, hvorimod § 35 kun udløses ved direkte eller indirekte overdragelser. Det skal understreges, at den foreslåede bestemmelse ikke har betydning for, hvornår der i tilfælde af uddelinger udløses modregning i henhold til elforsyningslovens § 37 eller varmeforsyningslovens § 23 l. Der vil således altid blive udløst modregning i kommunens bloktilskud, når der sker uddeling fra en virksomhed omfattet af elforsyningslovens § 37, stk. 1, eller varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 1. Dette gælder også uddelinger fra eventuelle omfattede naturgasforsyningsvirksomheder, som måtte indgå i en koncernstruktur, uanset at uddelinger ikke er omfattet af § 35.

Det følger af det foreslåede stk. 11 , at en kommune, som vælger at anvende stk. 10, i stedet for at indsende en opgørelse til Energitilsynet i henhold til stk. 3, skal give Energitilsynet meddelelse om, at stk. 10 ønskes anvendt, samt fremsende dokumentation for, at betingelserne indeholdt i bestemmelsen er opfyldt. Meddelelse og dokumentation skal fremsendes i forbindelse med overdragelsen. Energitilsynet skal herefter træffe afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at anvende stk. 10 er opfyldt.

Til nr. 3

(§ 58)

Bestemmelsen foreslås ophævet, da bekendtgørelse nr. 654 af 2. september 1998 om beregning af den maksimale naturgaspris er ophævet. Bestemmelsen i § 58 er dermed overflødiggjort.

Til § 3

Til nr. 1

(§ 20, stk. 2)

Ifølge den gældende bestemmelse skal varmeforsyningsvirksomheder, forud for foretagelse af henlæggelser til nyinvesteringer, forelægge disse for Energitilsynet, som skal godkende henlæggelserne, før disse kan foretages.

Den nye bestemmelse ændrer proceduren således, at det ikke længere er nødvendigt for varmeforsyningsselskaberne at indhente forudgående godkendelse til at foretage henlæggelser hos Energitilsynet. Bestemmelsen medfører dog ingen ændringer i det almindelige tilsyn, der foregår i Energitilsynet i medfør af varmeforsyningsloven.

Det er således hensigten, at Energitilsynet som hidtil skal føre det bagudrettede tilsyn med selskabernes henlæggelser til nyinvesteringer. På samme måde er det ikke hensigten, at forslaget skal medføre en ændring af de regler, der er udstedt med bemyndigelse i den hidtidige bestemmelse. Bekendtgørelse nr. 175 af 18. marts 1991 om driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital i følge lov om varmeforsyning (afskrivningsbekendtgørelsen) skal fortsat regulere det tilladte omfang af henlæggelser til nyinvesteringer og den tilladte henlæggelsesperiode.

Bortfaldet af kravet om forudgående godkendelse af henlæggelser til nyinvesteringer medfører en administrativ lettelse for varmeforsyningsselskaberne.

Til nr. 2

(§ 23 l, stk. 8)

Bestemmelsen foreslås ændret for at undgå, at samme beløb kan føre til reduktion i statstilskuddet både efter naturgasforsyningslovens § 35 og varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 1. Risikoen for, at en kommune bliver modregnet to gange for det samme beløb, opstår i koncernstrukturer (inkl. delvist ejede virksomheder), hvori både indgår et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp og naturgasforsyningsaktiviteter. En sådan situation vil f.eks. foreligge, når et fremføringsanlæg indgår i en koncernstruktur, hvori der findes et elhandelsselskab, som også udøver handelsaktiviteter omfattet af naturgasforsyningsloven.

Naturgasforsyningslovens § 35 adskiller sig bl.a. fra varmeforsyningslovens § 23 l ved, at nettoprovenuet ved salg af en naturgasaktivitet skal opgøres med henblik på modregning i bloktilskuddet, uanset om kommunen måtte vælge at lade provenuet ligge i et moderselskab. Hvis kommunen herefter måtte ønske at få uddelt et tilsvarende beløb, vil dette også skulle registreres med henblik på modregning efter varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 1. Sidstnævnte modregningsadgang har ikke været tilsigtet.

Det foreslås derfor, at kommunerne ved registrering af beløb efter varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 1, får mulighed for at fratrække et nettoprovenu, som Energitilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, i lov om naturgasforsyning, og som efterfølgende fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold § 35, stk. 6-8, i lov om naturgasforsyning. Herved opnås, at nettoprovenuet alene fører til reduktion i statstilskuddet efter naturgasforsyningslovens regler. Kommunen vil således kunne få uddelt et beløb uden registrering efter varmforsyningslovens § 23 l, stk. 1, som svarer til det beløb, som skal modregnes i statstilskuddet efter naturgasforsyningslovens regler. Eventuelle andre beløb, som måtte stamme fra naturgasaktiviteter, vil i lighed med andre midler i koncernstrukturen blive omfattet af varmeforsyningslovens regler om registrering med henblik på modregning.

I forslagets 2. pkt. videreføres det gældende stk. 8 med redaktionelle ændringer. Det bemærkes, at fradrag efter 2. pkt. alene kan finde sted, såfremt der sker afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1, mens fradrag i henhold til det foreslåede 1. pkt. både kan foretages ved uddelinger og afståelse. Forskellen skyldes, at der ved fradrag, som sker på baggrund af § 23 m, stk. 1 eller 6, er tale om registrering af midler, som en kommune har anvendt på andre aktiviteter i strid med § 23 m. Det vil i disse tilfælde ikke kunne lægges til grund, at en uddeling er relateret til den anvendelse af midler, som har fundet sted.

Til § 4

Det fremgår af stk. 1, at tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og energiministeren, og at ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven.

Det foreslås i stk. 2 , at de foreslåede bestemmelser i el-, varme- og naturgasforsyningslovene, som skal sikre, at der ikke sker dobbelt modregning i kommunernes statstilskud, får virkning fra den dato, hvor elforsyningslovens § 37, stk. 10, og varmeforsyningslovens § 23 e, stk. 10, trådte i kraft. Dette skyldes, at risikoen for dobbelt modregning opstod på tidspunktet for disse bestemmelsers ikrafttræden.

Den 12. juni 2003 blev reglerne om registrering med henblik på modregning i det kommunale statstilskud ændret i el- og varmeforsyningslovene. Reglerne heri kom derved til at adskille sig væsentligt fra reglerne i naturgasforsyningsloven, hvilket kan føre til dobbelt modregning, når der er tale om koncernstrukturer, hvori både indgår naturgasforsyningsaktiviteter og elforsyningsaktiviteter eller ejes et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp. Risikoen for dobbelt modregning har ikke været tilsigtet, hvorfor det findes rimeligt, at bestemmelserne får virkning fra den 12. juni 2003. Bestemmelsen har positiv tilbagevirkende kraft, idet bestemmelsen stiller virksomhederne fordelagtigere end de hidtidige regler.

Det bemærkes i den forbindelse, at den tidligere elforsyningslovs § 37 og den tidligere varmeforsyningslovs § 23 e blev ændret ved lov nr. 520 af 7. juni 2006. Ændringerne betød for så vidt angår varmeforsyningsloven, at reglerne blev flyttet til §§ 23 l - § 23 n. Henvisningen i den foreslåede § 35, stk. 10, til § 23 l i varmeforsyningsloven, skal således i perioden 12. juni 2003 €" 15. juni 2006, forstås som en henvisning til den tidligere § 23 e i varmeforsyningsloven. I elforsyningsloven er henvisningen korrekt for hele perioden.

Det skal endvidere for god ordens skyld bemærkes, at elforsyningslovens § 37 a, stk. 1, og varmeforsyningslovens § 23 m, stk. 1, som blev indsat ved lov nr. 520 af 7. juni 2006, ligeledes har virkning fra den 12. juni 2003.