Den næste sag på dagsordenen var:
4) Tredje behandling af lovforslag nr. L 125:
Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning. (Havvindmølleudbud, nettilslutning m.v.). Af transport- og energiministeren (Flemming Hansen). (Fremsat 1/2 2007. Første behandling 22/2 2007. Betænkning 26/4 2007. Anden behandling 8/5 2007. Ændringsforslag nr. 1 og 2 af 18/5 2007 til tredje behandling af transport- og energiministeren (Flemming Hansen)).
Der var stillet 2 ændringsforslag til tredje behandling af transport- og energiministeren (Flemming Hansen).
Ændringsforslagene sattes først til forhandling.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Ændringsforslag nr. 1 og 2 vedtoges uden afstemning.
Lovforslaget som helhed sattes herefter til forhandling.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Lovforslaget vedtoges enstemmigt med 107 stemmer.