Skriftlig fremsættelse (13. december
2006)
Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort
Frederiksen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik,
lov om integration af udlændinge i Danmark, lov om statens
voksenuddannelsesstøtte og lov om godtgørelse ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
(Velfærdsreformen €" forstærket indsats for at
nedbringe ledigheden m.v.)
(Lovforslag nr. L 105).
Lovforslaget udmønter de dele af
aftalen af 20. juni 2006 mellem regeringen (Venstre og Det
Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og
Det Radikale Venstre om fremtidens velstand og velfærd og
investeringer i fremtiden (velfærdsaftalen), der
vedrører en forstærket indsats for at
nedbringe ledigheden.
Lovforslaget udmønter herunder de dele
af aftalen, der går ud på at få flere indvandrere
og efterkommere i arbejde, at styrke indsatsen for ledige mellem 25
og 30 år uden uddannelse, og at styrke voksen- og
efteruddannelse ved en forenklet og permanent jobrotationsordning.
Lovforslaget indeholder nogle få elementer, der ligger uden
for velfærdsaftalen, men som det er fundet
hensigtsmæssigt at fremsætte samtidigt.
De aftalte tiltag mindsker antallet af
personer i arbejdsstyrken med utilstrækkelige
kvalifikationer. Øget beskæftigelse, lavere ledighed
og færre passive overførselsindkomstmodtagere vil
samtidig bidrage til at styrke sammenhængskraften.
Lovforslaget kan opdeles under følgende
overskrifter:
Forstærket indsats for at
nedbringe ledigheden
Særligt i en situation med lav ledighed
og mangel på arbejdskraft er det afgørende at sikre
reel rådighed og aktiv jobsøgning blandt ledige, samt
at sikre en hurtig og effektiv formidling af ledige med de
kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger.
Lovforslaget indeholder forslag om aktiv
jobsøgning, styrket rådighed og effektiv
jobformidling, der omfatter regler om systematisk opfølgning
på en formidling, hvor den ledige ikke får jobbet,
a-kasserne som systematiske jobformidlere, om øget fokus
på ledige job, om systematiske rådighedsvurderinger, om
forenkling af samtaletyper og om straksaktivering, når der er
tale om sort arbejde.
Øget aktiv deltagelse og aktivering
omfatter regler om fremrykket aktivering fra efter 12 måneder
til efter 9 måneders ledighed, om intensiv aktivering af
forsikrede ledige efter 2½ års ledighed, om
forlængelse af uddannelsespuljer og om pligt for offentlige
arbejdsgivere til at skaffe løntilskudspladser.
Harmonisering og regelforenkling omfatter
regler om undtagelse af personer fra det individuelle
kontaktforløb, om forenklede dokumentationskrav til jobplan
ved tilbud under 4 uger samt øvrige forenklinger.
Flere indvandrere og efterkommere
i arbejde
Der foreslås iværksat en
række initiativer for at styrke indsatsen for at få
flere indvandrere og efterkommere i arbejde.
Følgende elementer i lovforslaget
styrker dette: Regler om målrettet højere
løntilskud ved ansættelse af langvarigt ledige, der
modtager kontant- og starthjælp eller introduktionsydelse,
hos private arbejdsgivere, om partnerskaber med tilskud til
virksomheder, regler om at alle skal have samme ret til at blive
aktiveret, regler om krav til opfyldelsen af de lediges ret til
aktivering og regler om tilbud til selvforsørgende uden
beskæftigelse.
Ungdomsuddannelse til alle
Unge mellem 25 og 30 år skal
tættere på arbejdsmarkedet eller i uddannelse frem for
at være på passiv forsørgelse. Derfor
foreslås det at iværksætte en særlig
indsats for unge, som endnu ikke har fået en uddannelse. Der
er tale om regler om virksomhedspraktik eller uddannelse for
25-29-årige kontant- og starthjælpsmodtagere, der ikke
er forsørgere og om tilbud om offentligt
løntilskudsjob eller uddannelse for dagpengemodtagere.
Styrket voksen- og
efteruddannelse
Løbende voksen- og efteruddannelse
gennem hele livet bidrager til, at virksomheder og medarbejdere er
bedre rustet til omstilling på arbejdsmarkedet og til, at den
enkelte højere oppe i alderen er efterspurgt på
arbejdsmarkedet. Som et led i dette foreslås en ny permanent
jobrotationsordning, der er lettere for virksomhederne at
anvende.
Samlet gennemføres med lovforslaget
initiativer, der øger beskæftigelsen og dermed
bidrager til at understøtte det økonomiske opsving.
Initiativerne sigter især på at motivere og
opkvalificere dem, der har svært ved at få
fodfæste på arbejdsmarkedet samt på at sikre, at
de ledige reelt er til rådighed.
Lovforslagets konsekvenser
Reformerne i velfærdsaftalen
skønnes samlet at medføre, at væsentligt
færre personer vil modtage offentlig forsørgelse. Det
ventes, at det samlede antal overførselsindkomstmodtagere
vil kunne falde med ca. 145.000 personer i 2025 og ca. 200.000 i
2040 set i forhold til, hvis der ikke gennemføres
reformer.
Samlet skønnes reformerne at styrke
beskæftigelsen med ca. 110.000 personer i 2025 og med ca.
125.000 personer i 2040.
De aftalte initiativer inden for
arbejdsmarkeds- og integrationspolitikken skaber grundlag for en
stigning i beskæftigelsen, som skønsmæssigt er
omkring 13.000 personer frem mod 2010.
De forskellige forslag medfører mindre-
eller merudgifter for det offentlige, der samlet set vil betyde, at
kommunerne i perioden 2007 til 2010 vil have mindreudgifter
på henholdsvis 20,9 mio. kr., 36,9 mio. kr., 127,3 mio. kr.
og 119,1 mio. kr. mens staten i samme periode vil have merudgifter
på 412,3 mio. kr., 1.000,9 mio. kr., 1.332,9 mio. kr. og
1.240,7 mio. kr.
Forslaget har ingen økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget har mindre administrative
konsekvenser for borgerne.
Forslaget har ingen miljø- eller
ligestillingsmæssige konsekvenser. Forslaget indeholder ikke
EU-retlige aspekter.
Lorslagets ikrafttræden
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. marts 2007. Visse dele af loven træder dog
først i kraft senere. Den 1. juni 2007 træder reglerne
om indsatsen for unge i kraft, og den 1. august 2007 reglerne om ny
model for ordinær formidling og fremrykket aktivering.
Reglerne om at ledige mindst én gang om
ugen skal bekræfte registreringen som arbejdssøgende
og de ydelsesmæssige konsekvenser af manglende
bekræftelse samt reglerne om intensiv aktivering af
dagpengemodtagere efter 30 måneders ledighed træder i
kraft den 1. oktober 2007.
Den 1. januar 2008 træder reglerne om
samtaler hos anden aktør, om andre aktørers
underretningspligt og om bortfald af refusion ved for sen
aktivering i kraft, og den 1. juli 2008 træder reglerne om,
at alle kontanthjælpsmodtagere skal have ret og pligt til
gentagen aktivering hver 6. måned, i kraft.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg anbefale
lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.