Fremsat 13-12-2006
1. behandlet / henvist til udvalg 11-01-2007
Betænkning afgivet 07-02-2007
2. behandlet/direkte til 3. behandling 20-02-2007
3. behandlet, vedtaget 22-02-2007
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Loven udmønter dele af velfærdsaftalen indgået den 20. juni 2006 mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Det drejer sig om de dele, der vedrører en forstærket indsats for at nedbringe ledigheden og for at få flere indvandrere og efterkommere i arbejde, en styrket indsats for ledige mellem 25 og 30 år uden uddannelse og styrket voksen- og efteruddannelse ved en forenklet og permanent jobrotationsordning. Herudover indeholder loven enkelte elementer, der ligger uden for velfærdsaftalen.
Lovforslaget vedtaget med 103 stemmer (V, S, DF, KF og RV) mod 10 (SF og EL).