B 70 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om narkotikatest af bilister.

Fremsat den 15. december 2006 af Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Christian H. Hansen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Morten Messerschmidt (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om narkotikatest af bilister

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag og fastsætte administrative regler, der pålægger politiet at foretage obligatorisk narkotikatest af førere af motorkøretøjer. Lovforslaget skal indeholde bestemmelser, der sikrer, at politiet får de fornødne redskaber til at afsløre, om bilister er påvirkede af narkotika eller andre euforiserende stoffer. Der kan f.eks. være tale om spyt-, sved- eller urintest.

Lovforslaget skal endvidere indeholde bestemmelser om, at der indføres en 0-grænse for kørsel under påvirkning af ulovlige stoffer samt narkotikaklassificeret medicin, der ikke er lægeordineret. Lovforslaget bør endvidere indeholde bestemmelser om, at der også skal gælde en 0-grænse for de typer lægeordinerede stoffer, som ikke er tilladte ved bilkørsel.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med indeværende forslag er at sikre, at politiet fremover pålægges at foretage obligatorisk narkotest af bilister. Forslaget skal endvidere sikre, at der indføres en 0-grænse for kørsel under påvirkning af illegale stoffer samt narkotikaklassificeret medicin, medmindre medicinen er ordineret af en læge. Forslaget, som regeringen pålægges at fremsætte, bør ligeledes indeholde bestemmelser om, at der også skal gælde en 0-grænse for de typer lægeordinerede stoffer, som ikke er tilladte ved bilkørsel.

Enhver ved, at det er farligt og ulovligt at føre et motorkøretøj i spirituspåvirket tilstand. Det er dog lige så farligt og ulovligt at føre et motorkøretøj, hvis man er påvirket af medicin eller euforiserende stoffer. Det fremgår således af færdselsloven § 54, stk. 1: »Et motordrevet køretøj må ikke føres eller forsøges ført af nogen, som på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at han er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde.« Politiet kan, jf. færdselslovens § 55, stk. 1, »til enhver tid kræve, at føreren at et køretøj eller en rytter foretager udåndingsprøve«. Hvis politiet har mistanke om, at føreren af et motorkøretøj er påvirket, kan denne underkastes undersøgelse hos en læge, jf. færdselslovens § 55 stk. 2: »Politiet kan fremstille en person til udtagelse af blod- og urinprøve, hvis der er grund til at antage, at han har overtrådt § 53 eller § 54, stk. 1 eller 2, eller han nægter eller ikke er i stand til at medvirke til en udåndingsprøve. Angår mistanken andre forhold end spirituspåvirkning, kan politiet tillige fremstille den pågældende til undersøgelse af en læge. Det samme gælder ved mistanke om spirituspåvirkning, når særlige omstændigheder taler derfor«.

Politiet kan således allerede teste, om bilister er påvirkede af euforiserende stoffer. Den nuværende lovgivning besværliggør dog dette. Det er både meget dyrt og meget besværligt at foretage sådanne undersøgelser. Det koster mellem 15.000 og 20.000 kr. at teste en blodprøve for medicin og narkotiske stoffer, og det er ikke usædvanligt, at det tager et halvt år eller mere at få sådanne sager igennem systemet. Det er langt enklere at foretage en test for spirituspåvirkning. Ifølge Rådet for Større Færdselssikkerhed kan en sag om narkopåvirket kørsel ofte forløbe som følger: »Politiet mistænker en fører for at være påvirket af ulovlige stoffer. Politiet rekvirerer lægebistand og blodprøve. Lægerne undersøger den mistænkte. Sagen kommer for retten til en lang diskussion. Var mistænkte så påvirket på kørselstidspunktet, at han/hun ikke var i stand til at køre bil? Sagen ender sjældent med en domfældelse. Politiet står tilbage med en anselig regning for de lægelige undersøgelser, blodprøver og vurderinger.« ( www.sikkertrafik.dk ).

Metoden med alkometertest er hurtig at foretage, blodprøven er billig, og sagsbehandlingstiden er kort. Derfor testes der også langt oftere for kørsel under påvirkning af alkohol, end det er tilfældet for narkopåvirket kørsel. Ifølge Rådet for Større Færdselssikkerhed testes omkring 100.000 personer for alkoholkørsel hvert år. 13.000 til 14.000 af disse fører til dom for promille- eller spirituskørsel. Til sammenligning testes og dømmes omkring 200 for at have ført et motorkøretøj under påvirkning af narko eller trafikfarlig medicin. (»Ny metode skal stoppe bilister på stoffer«, Rådets for Større Færdselssikkerhed, februar 2005).

Der er ingen fast grænse for, hvor påvirket man skal være, før det er ulovligt at køre. Som det fremgår af færdselsloven, kan man dog blive dømt, hvis man er så påvirket, at det har indflydelse på kørslen. Flere EU-lande har dog løst dette problem ved at indføre en 0-grænse for, hvor store mængder euforiserende stoffer man må have indtaget. I Tyskland indførtes en 0-grænse i 1998 for en række ulovlige stoffer (amfetamin, hash, morfin og kokain). Sverige indførte en 0-grænse for ulovlige narkotika og narkotikaklassificeret medicin, der ikke er lægeordineret. I 1999 indførte Belgien en 0-grænse for følgende narkotiske stoffer: Amfetamin, kokain, ecstasy, hash og opiat. Finland indførte i 2003 en 0-grænse for narkotika og »narkotikaklassificeret« medicin, som ikke er lægeordineret. (se www.sikkertrafik.dk ).

Problemets omfang

Da der foretages relativt få undersøgelser vedrørende kørsel under narkopåvirkning, er det vanskeligt at danne sig et klart billede af problemets omfang. Stikprøveundersøgelser og erfaringer fra udlandet viser dog, at der er tale om et alvorligt problem.

I 2000 viste en stikprøveundersøgelse foretaget i Holstebro Politikreds, at »1,3 % var positive for ét af de narkotiske stoffer amfetamin/metamfetamin, hash, kokain eller opiat, og 0,7 % var positive for nerve-/sovemedicin. Det skønnes, at ca. halvdelen af disse bilister på standsningstidspunktet var påvirkede i en grad, der kunne have haft trafiksikkerhedsmæssig betydning« (»Medicin og narkotika blandt bilister«, Danmarks Transportforskning, 2001). I undersøgelsen deltog omkring 1.000 tilfældigt udvalgte bilister. Politiet havde ikke mistanke om påvirkning. Bilisterne blev bedt om at afgive en spytprøve og besvare et spøgeskema. Til spørgeskemaundersøgelsen svarede 4 pct., at de kører bil få timer efter at have indtaget både narkotika og alkohol.

I en anden undersøgelse omfattende 333 trafikkanter, der har været udsat for et færdselsuheld, blev 26 testet positive for at have indtaget en række narkotiske stoffer som amfetamin, cannabis m.v. (Danmarks Transportforskning, april 2005). Flere andre undersøgelser €" både danske og udenlandske €" viser, at der er tale om et betydeligt problem, og en hel del tyder på, at flere end tidligere fører motorkøretøj under påvirkning af narkotiske stoffer. Andre undersøgelser har ligeledes vist, at sandsynligheden for at blive involveret i en færdselsulykke stiger kraftigt, når føreren er påvirket af euforiserende stoffer. Således har en undersøgelse i Holland vist, at sandsynligheden for at blive involveret i et uheld er tredive gange større for bilister, der indtager flere slags stoffer eller blander stoffer med alkohol (se www.sikkertrafik.dk ).

I 2005 blev omkring 7.000 narkotikapåvirkede bilister taget i Sverige. Årsagerne til, at svensk politi er i stand til at pågribe langt flere end det danske politi, er dels, at svensk politi er uddannet til at spotte bilister, der er narkopåvirkede, dels at lovgivningen i Sverige er nemmere at arbejde med. Konsekvensen af 0-grænsen er, at det er strafbart at føre bil med narkotika i blodet.

Afsluttende bemærkninger

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at politiet har brug for bedre redskaber, hvis antallet af narkopåvirkede bilister skal reduceres. Det er uklart, hvor mange der kører i narkopåvirket tilstand. Men der er en del, der tyder på, at der er tale om et omfattende problem, og at problemet er stigende. Bilister, der er påvirket af narkotika, udgør en lige så stor fare i trafikken, som bilister, der er påvirket af alkohol. En væsentlig del af problemet kan løses med nogle simple tiltag, der vil lette politiets arbejde. Således udtaler politiinspektør, Jan Schmidt, fra Ribe Politikreds: »Hvis vi fik en nul-grænse for ulovlige stoffer og trafikfarlig misbrugsmedicin her i Danmark, ville meget af problemet være løst. Det ville simpelthen blive lettere at arbejde med loven i praksis. Samtidig burde vi vedtage at bruge en nem testmetode, som kan bruges i vejkanten i lighed med alkometre. I dag findes der f.eks. spyt- eller svedtests, som hurtigt giver politimanden en indikation af, om der er stoffer i blodet. De bruges i flere andre lande. Det ville gøre det langt mere motiverende for politiet at teste bilisterne for narko, og vi vil få stoppet langt flere farlige bilister« (Rådet for Større Færdsselssikkerhed, »Færdselssikkernyt«, nr. 8, 2005).

Forslagsstillerne mener, at det vil føre til en sikrere afvikling af trafikken og dermed også færre færdselsulykker, hvis politiet fik mulighed for at foretage spyt-, sved- eller urintest af bilister. På baggrund heraf kan politiet således vurdere, hvorvidt der skal tilkaldes en læge med henblik på at få foretaget blodprøve, der endeligt skal afsløre, om der er ulovlige stoffer i blodet. Forslagsstillerne mener i øvrigt, at der bør indføres en 0-grænse for, kørsel under påvirkning af illegale stoffer og narkotikaklassificeret medicin, medmindre medicinen er ordineret af en læge.

Skriftlig fremsættelse

Kim Christiansen (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om narkotikatest af bilister.

(Beslutningsforslag nr. B 70).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.