Beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag og fastsætte administrative regler, der overordnet skal sikre en styrket indsats mod kørsel under påvirkning af narkotika. Forslaget drejer sig om obligatorisk narkotikatest af bilister, om politiets efterforskningsredskaber i forbindelse med narkotikatest og indførelse af en såkaldt nulgrænse for kørsel under påvirkning af ulovlige stoffer.
Lad mig begynde med at slå fast, at regeringen er meget enig med forslagsstillerne i, at kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer er farlig og udgør en alvorlig risiko for færdselssikkerheden. Som det også fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslaget, viser undersøgelser, at kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer øger risikoen for færdselsulykker betydeligt. Det er derfor også regeringens klare opfattelse, at der bør sættes hårdt ind over for bilister, der er påvirkede af euforiserende stoffer.
Som det fremgår af beslutningsforslagets bemærkninger, indeholder færdselsloven allerede i dag bestemmelser, der gør det ulovligt at føre bil, hvis man er påvirket af medicin eller euforiserende stoffer i en grad, så man er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde. Der er imidlertid ingen fast grænse for, hvor stor en mængde stof man skal have i blodet, før det er ulovligt at køre. Forslagsstillerne ønsker at pålægge regeringen at stille forslag om at indføre en sådan fast grænse for bl.a. narkotika.
Regeringen har på dette område afventet, at udvalget om sanktionsfastsættelse i sager om spiritus- og promillekørsel, det såkaldte Waageudvalg, skulle afslutte sine overvejelser. Som bekendt har udvalget bl.a. haft til opgave at se på de gældende regler om kørsel under påvirkning af andet end alkohol og overvejer, om der bør ske ændringer af disse regler. Udvalget afgav betænkning lige efter årsskiftet, og de forslag, som Waageudvalget er kommet med, ligger meget tæt op ad det beslutningsforslag, som vi behandler her i Folketinget i dag.
Jeg tilkendegav allerede, da jeg modtog Waageudvalgets betænkning, at regeringen i denne Folketingssamling vil fremsætte et lovforslag, der indeholder en række tiltag vedrørende spirituskørsel og kørsel under påvirkning af andet end alkohol. Betænkningen er for tiden i høring, og når høringen er afsluttet, vil regeringen fremsætte et lovforslag, der bygger på betænkningsforslag.
Efter disse indledende bemærkninger vil jeg nu forholde mig lidt mere konkret til beslutningsforslagets enkelte dele. Beslutningsforslaget indebærer for det første, at politiet skal pålægges at foretage obligatorisk narkotikatest af førere af motorkøretøjer. Regeringen er meget enig i, at politiet skal foretage narkotikatest af bilister, enten fordi der efter en konkret besigtigelse er grundlag for at tro, at den pågældende kan være påvirket af narkotika, eller som led
i en generel razzia. Hvad der nærmere ligger i, at denne test efter beslutningsforslaget skal være obligatorisk, fremgår ikke klart af bemærkningerne. En spyt- sved- eller urintest af den pågældende fører har karakter af et indgreb mod den pågældende og bør kun foretages, hvis politiet efter en konkret vurdering af omstændighederne finder, at der er behov herfor. Jeg går umiddelbart ud fra, at det også er dette, der sigtes til i beslutningsforslaget, men det kan vi jo drøfte nærmere under udvalgsbehandlingen. Som nævnt har Waageudvalget lige efter årsskiftet afgivet betænkning om bl.a. kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer. Waageudvalgets forslag om justering af færdselslovens regler om politiets efterforskningsbeføjelser, som jeg skal komme tilbage til om lidt, lader det være op til den enkelte politibetjent i hvert tilfælde at vurdere, om der er grund til at foretage en spyt- eller svedprøve eller foretage øjenbesigtigelse.
I den forbindelse vil jeg gerne pege på, at Waageudvalget har anbefalet, at vi uddanner politifolkene særligt i genkendelse og opdagelse af symptomer på stofpåvirkning. Det er tanken, at man på den måde giver den enkelte polititjenestemand et godt grundlag for at foretage vurderingen af, om der bør foretages et indgreb mod føreren. Et andet element i beslutningsforslaget er et forslag om, at politiet får de fornødne redskaber til at afsløre, om bilister er påvirket af narkotika eller andre euforiserende stoffer. I forslaget nævnes som eksempler herpå spyt-, sved- eller urintest. Det er regeringens holdning, at politiet bør have de bedst mulige redskaber til at afsløre, om bilister er påvirket af bevidsthedspåvirkende stoffer. Som jeg kort var inde på før, har Waageudvalget bl.a. foreslået en justering af færdselslovens regler om politiets efterforskningsbeføjelser. Forslaget skal bl.a. gøre det muligt for politiet at anvende spyt- og svedprøver samt øjenbesigtigelse med henblik på at konstatere mistanke om påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer i forbindelse med kørsel. Efter forslaget kræves der ikke noget mistankegrundlag for at kræve en spyt- eller svedprøve eller at foretage en øjenbesigtigelse. Dette svarer til den regel, der i dag gælder for udtagelse af udåndingsprøver. Et tredje element i beslutningsforslaget er, at der skal etableres en såkaldt nulgrænse for kørsel under påvirkning af ulovlige stoffer samt narkotikaklassificeret medicin, der ikke er er lægeordineret. Det fremgår af beslutningsforslaget, at der også skal gælde en nulgrænse for de typer af lægeordinerede stoffer, som ikke er tilladte ved bilkørsel. Regeringen er tilhænger af, at der etableres en nulgrænse for kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet. Det har jeg allerede tilkendegivet i forbindelse med, at jeg modtog Waageudvalgets betænkning, der også indeholder forslag om at indføre en sådan nulgrænse. Waageudvalgets forslag går ud på, at den gældende bestemmelse om kørsel under påvirkning af andet end alkohol suppleres med en nulgrænse for bevidsthedspåvirkende stoffer. Udvalgets nulgrænse vil indebære, at det bliver strafbart at føre eller forsøge at føre motordrevet køretøj for personer, hvis blod indeholder stoffer, der er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden. Jeg kan i den forbindelse nævne, at betænkningen indeholder forslag til en særlig bestemmelse, der giver hjemmel til at fastsætte regler om, hvilke stoffer der skal være omfattet af nulgrænsen.
Som jeg før nævnte, kan en fører i dag kun straffes, hvis det kan bevises, at føreren på grund af indtagelse af stoffer har været ude af stand til at føre køretøjet på en fuldt betryggende måde. Det er det, man kalder føreevnekriteriet.
Waageudvalgets forslag om en nulgrænse for kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet indeholder ikke noget føreevnekriterium, og det skal således kun bevises, at føreren har et stof i blodet, som er klassificeret som værende farligt for færdselssikkerheden. Formålet med en nulgrænse skal være at få mere effektivt grundlag for at straffe og dermed også forebygge kørsel under påvirkning af stoffer til gavn for færdselssikkerheden.
Nulgrænsen skal efter Waageudvalgets forslag ikke gælde for stoffer, som føreren har indtaget i overensstemmelse med en lovlig recept, uanset hvordan denne medicin er mærket. Sådanne tilfælde vil dog være omfattet af den bestemmelse om kørsel under påvirkning af andet end alkohol, som gælder allerede i dag.
Som jeg var inde på før, kræver den gældende bestemmelse, at føreren ud over at have indtaget stoffet også skal være ude af stand til at føre motordrevet køretøj på en fuldt betryggende måde. Folk, der kører rundt med lægeordinerede stoffer, slipper således ikke for straf, hvis de er ude af stand til at føre køretøjet på fuld betryggende måde.
Regeringen er på dette punkt enig med Waageudvalget i, at der ikke bør gælde en nulgrænse for stoffer, som føreren har indtaget i overensstemmelse med en lovlig recept. I modsat fald ville vi kriminalisere alle de mennesker, som på grund af sygdom eller andre helbredsmæssige årsager indtager lægeordineret medicin, som indeholder bevidsthedspåvirkende stoffer.
Sammenfattende vil jeg sige, at regeringen er meget positiv over for de tanker, der ligger bag beslutningsforslaget. Regeringen kan også overordnet set tilslutte sig beslutningsforslaget. Der er dog, som jeg har været inde på, i hvert fald et enkelt element, som regeringen ikke kan erklære sig enig i på det foreliggende grundlag, men det kan vi drøfte videre under udvalgsbehandlingen.
Regeringen vil i øvrigt meget snart fremsætte et lovforslag, der i vidt omfang vil imødekomme beslutningsforslaget.