Besvarelse af spørgsmål nr. S<DOCUMENT_START> 2549 fra medlem af Folketinget Per Clausen (EL).

 

Spørgsmål:

 

                   ”Hvordan vil ministeren sikre en godkendelsesprocedure for billeder til biometriske pas, som sikrer borgerne mod at få afvist/godkendt billeder på et vilkårligt grundlag, som det ifølge Computer World den 10. februar, er sket i England?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitichefen.

 

Rigspolitichefen har oplyst, at man i forbindelse med indførelsen af biometriske pas vil ændre kravene til pasbilleder i pasbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 958 af 21. september 2004). Det er hensigten, at den nye bestemmelse bliver så klar og entydig som mulig, hvorved risikoen for fejlagtige afvisninger bliver minimeret. 

 

Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. S 2551 fra samme spørger.