Skriftlig fremsættelse (30. november 2005)

Undervisningsministeren (Bertel Haarder):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte og lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser (Justering af betingelserne for udenlandske statsborgeres ret til statens uddannelsesstøtte (SU), SU uden for klippekortet til visse studieforberedende kurser på gymnasialt niveau efter fuldført gymnasial uddannelse og forenkling af rabatordning m.v.)

(Lovforslag nr. L 95).

Formålet med lovforslaget er at foretage en række forenklinger og moderniseringer i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) og i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser (lov om befordringsrabat).

Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter:

1) Udenlandske statsborgeres adgang til SU

Med lovforslaget implementeres dele af rådsdirektiv 2004/38EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (opholdsdirektivet) i SU-loven. Direktivet åbner mulighed for at afskære adgangen til uddannelsesstøtte for ikke-økonomisk aktive EU-statsborgere, indtil de opnår en tidsubegrænset ret til ophold i Danmark, dvs. efter 5 års sammenhængende ophold. Det foreslås derfor at gøre 5 års sammenhængende ophold til en betingelse for opnåelse af ret til SU for EU-statsborgere og EØS-statsborgere, der ikke er arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende, og disses familiemedlemmer. Hvis denne mulighed ikke udnyttes vil EU-statsborgere og EØS-statsborgere have fri adgang til SU.

Lovforslaget indeholder desuden en fornyet bemyndigelse til undervisningsministeren, så ministeren i udformningen af SU-bekendtgørelsens afsnit om udenlandske statsborgeres ret til SU kan imødegå udfordringerne fra den øgede globalisering på det internationale uddannelsesmarked.

2) SU til gymnasial supplering (GS)

Efter den gældende SU-lov kan der tildeles SU til gymnasial supplering (GSK) i det omfang, det drejer sig om gymnasiale fag, der indgår i adgangskravene til en videregående uddannelse, når fagene ikke er gennemført på det krævede niveau.

Som en konsekvens af gymnasiereformen foreslås det at gøre følgende nye suppleringsmuligheder SU-berettigende:

€" Fagpakke hf (hf+), der har til formål at styrke den generelle studiekompetence for ansøgere med højere forberedelseseksamen gennem supplering i udvalgte fag på A-niveau.

€" Fagpakke hhx, der har til formål gennem supplering i enkelte fag at styrke den specifikke erhvervsrettede studiekompetence for ansøgere med studentereksamen, højere forberedelseseksamen eller højere teknisk eksamen som teoretisk forberedelse forud for hovedforløbet i en erhvervsuddannelse inden for områderne finansiering, revision og logistik.

€" Gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF), der har til formål gennem supplering i fagpakker at sidestille en gymnasial eksamen, der er aflagt i hjemlandet, med en dansk gymnasial, adgangsgivende eksamen.

Ifølge lovforslaget vil der ikke kunne gives det supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning på GSK, hf+ og fagpakke hhx. Den tilskyndelse, der ligger i reglerne om, at undervisningen på GSK, hf+ og fagpakke hhx er gratis, hvis den gymnasiale supplering påbegyndes på et tidligt tidspunkt efter afslutningen af den gymnasiale uddannelse, vil blive afsvækket, hvis det supplerende stipendium skal gives. GIF-forløb er gratis, uanset hvornår uddannelsen påbegyndes.

3) Godkendelse af private erhvervsrettede uddannelser som SU-berettigende

Det foreslås, at undervisningsministeren kan bemyndige Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) til at godkende private erhvervsrettede uddannelser i Danmark som SU-berettigende og til at træffe den endelige administrative afgørelse herom. Ministeren vil som hidtil fastsætte regler for godkendelse af private uddannelser, så kravene til kvalitet, niveauer m.v. vil følge samme praksis som nu.

4) Forenkling af befordringsrabatordningen

Efter den gældende lov sender styrelsen meddelelse om ret til rabat til alle studerende, der opfylder betingelserne herfor, herunder berettigelsen til SU. Rabatmeddelelserne udsendes to gange årligt til ca. 185.000 studerende, hvoraf kun ca. 40.000 benytter sig af retten til at få rabat på befordring.

Med lovforslaget vil der kun blive sendt rabatmeddelelse til de studerende, som ansøger om rabat. Når de studerende har søgt første gang, opfylder betingelserne for at få rabat og løbende bruger rabatmeddelelsen, vil de automatisk få udløst rabatmeddelelser under deres uddannelse. Betingelserne for at kunne få rabat vil ikke blive ændret.

Det foreslås desuden, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at al kommunikation eller en del af kommunikationen mellem de transportansvarlige eller uddannelsesstederne og styrelsen kan eller skal foregå elektronisk og med brug af digital signatur eller anden sikker identifikation. Herudover foreslås det, at der gives mulighed for, at styrelsen kan videregive oplysninger om de studeredes ret til rabat og stille disse oplysninger elektronisk til rådighed for de transportansvarlige. De transportansvarlige vil fortsat yde rabat på grundlag af disse oplysninger og træffer således ikke afgørelse om de studerendes ret til rabat.

Endelig foreslås det, at styrelsen kan bestemme, at uddannelsesstedet kan træffe afgørelse om, hvilke studerende der har ret til rabat, hvorvidt der kan tildeles rabat efter, at den studerende har opbrugt mulighederne for at få SU, og om at rabatten kan udbetales kontant. De nævnte afgørelser om rabat, som uddannelsesstedet træffer, vil de studerende kunne klage over til styrelsen, der træffer den endelige administrative afgørelse.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale forslaget til velvillig behandling i det høje Ting.