L 95 Forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte og lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser.

(Justering af betingelserne for udenlandske statsborgeres ret til statens uddannelsesstøtte (SU), SU uden for klippekortet til visse studieforberedende kurser på gymnasialt niveau efter fuldført gymnasial uddannelse og forenkling af rabatordning m.v.).

Af: Undervisningsminister Bertel Haarder (V)
Udvalg: Uddannelsesudvalget
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 30-11-2005
1. behandlet / henvist til udvalg 17-01-2006
Betænkning afgivet 14-03-2006
2. behandlet/direkte til 3. behandling 28-03-2006
3. behandlet, vedtaget 30-03-2006
Ministerområde:
Undervisningsministeriet
Resumé:
Formålet med loven er at foretage en række forenklinger og moderniseringer i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) og i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser (lov om befordringsrabat).
Loven indeholder følgende hovedpunkter:
1) Med loven implementeres dele af rådsdirektiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (opholdsdirektivet) i SU-loven. Direktivet åbner mulighed for at afskære adgangen til uddannelsesstøtte for ikkeøkonomisk aktive EU-statsborgere, indtil de opnår en tidsubegrænset ret til ophold i Danmark, dvs. efter 5 års sammenhængende ophold.
2) Efter den hidtidige SU-lov kunne der tildeles SU til gymnasial supplering (GSK), i det omfang det drejede sig om gymnasiale fag, der indgik i adgangskravene til en videregående uddannelse, når fagene ikke var gennemført på det krævede niveau.
Som en konsekvens af gymnasiereformen bestemmes det, at en række nye suppleringsmuligheder bliver SU-berettigende.
3) Godkendelse af private erhvervsrettede uddannelser som SU-berettigende.
4) Forenkling af befordringsrabatordningen.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 108 stemmer (V, S, DF, KF, RV og SF) mod 3 (EL).