Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 28. marts 2006
Forslag
til
Lov om ændring af lov om statens
uddannelsesstøtte og lov om befordringsrabat til studerende
ved videregående uddannelser
(Justering af betingelserne for udenlandske
statsborgeres ret til statens uddannelsesstøtte (SU), SU
uden for klippekortet til visse studieforberedende kurser på
gymnasialt niveau efter fuldført gymnasial uddannelse og
forenkling af rabatordning m.v.)
§ 1
I lov om statens
uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 628 af
23. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1. I titlen
indsættes efter »uddannelsesstøtte«:
»(SU-loven)«.
2. § 2,
stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) opfylder de betingelser, der er
nævnt i § 2 a,«.
3. I § 2, stk.
3, 1. pkt., indsættes efter »Det er en« :
»yderligere«.
4. I § 2, stk.
8, 1. pkt., ændres »nr. 1, 2, 4 og 5« til:
»nr. 2, 4 og 5«.
5. Efter § 2
indsættes i kapitel 1:
Ȥ 2 a.
Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte,
når de er danske statsborgere.
Stk. 2. Uddannelsessøgende, der er
EU-statsborgere eller EØS-statsborgere, og deres
familiemedlemmer kan få uddannelsesstøtte til
uddannelse i Danmark og i udlandet efter de betingelser, der
følger af EU-retten og EØS-aftalen. EU-statsborgere
og EØS-statsborgere, der ikke er arbejdstagere eller
selvstændige erhvervsdrivende i Danmark, og deres
familiemedlemmer har først ret til uddannelsesstøtte
efter 5 års sammenhængende ophold i Danmark, jf. dog
stk. 3.
Stk. 3. Ved opgørelse af, om der er
tale om 5 års sammenhængende ophold i Danmark, skal der
ses bort fra midlertidige fravær, der ikke tilsammen
overstiger 6 måneder om året, og fravær af
længere varighed på grund af aftjening af
værnepligt eller af ét fravær på
højst 12 på hinanden følgende måneder af
vægtige grunde som f.eks. graviditet og fødsel,
alvorlig sygdom, studier eller erhvervsuddannelse eller
udstationering. Ved mere end 2 års sammenhængende
fravær fra Danmark opnås først ret til
uddannelsesstøtte efter forløbet af et derpå
følgende sammenhængende ophold på 5
år.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om udenlandske statsborgeres ret til SU til
uddannelse i Danmark og udlandet.«
6. I § 3
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Undervisningsministeren kan
bemyndige styrelsen til at udøve beføjelserne efter
stk. 1-4.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
7. I § 13, stk.
1, nr. 3, indsættes efter »gymnasial
uddannelse« : »(GSK)«.
8. I § 13, stk.
1, indsættes som nr. 4 :
»4) Supplering af en gymnasial uddannelse i
form af
a) fagpakke hf (hf+),
b) fagpakke hhx eller
c) gymnasiale indslusningsforløb for
flygtninge og indvandrere (GIF).«
9. I § 13
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Det nævnte
månedlige supplerende stipendium, jf. § 7, stk. 5, jf.
§ 11, som tilskud til dækning af betaling for
undervisning kan ikke gives for de anførte gymnasiale
suppleringsforløb i stk. 1, nr. 3 og nr. 4, litra a og
b.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
10. I § 24,
stk. 3, nr. 3, ændres »§ 2, nr. 1,«
til: »§ 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 2 a,«.
11. I § 29,
stk. 3, indsættes efter »§§ 2,« :
»2 a,«.
12. I § 39,
stk. 1, ændres »beregningen af
uddannelsesstøtte og tilbagebetaling af
uddannelsesstøtte, herunder oplysninger om indkomst- og
formueforhold« til : »tildeling, beregning og
tilbagebetaling af uddannelsesstøtte, herunder indkomst- og
formueforhold samt opholdsgrundlag for udenlandske
statsborgere«.
13. I § 45,
stk. 1, indsættes efter »godkendelse af,
om«: »private uddannelser og«.
§ 2
I lov om befordringsrabat til studerende
ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse
nr. 628 af 28. juni 2001, som ændret ved § 73 i lov nr.
145 af 25. marts 2002 og § 9 i lov nr. 593 af 24. juni 2005,
foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk.
3, 1. pkt. ,
ændres »§ 5, stk. 1, nr. 1,« til:
»§ 5, stk. 1, nr. 2,«.
2. § 1,
stk. 4, 1. pkt. ,
affattes således:
»Studerende kan få befordringsrabat i
indtil 12 måneder efter, at de har opbrugt deres muligheder
for at få SU.«
3. §
2 affattes således:
Ȥ 2.
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen)
træffer afgørelse om, hvilke studerende der har ret
til rabat efter § 1. Undervisningsministeren fastsætter
regler om, i hvilket omfang afgørelsen træffes
på grundlag af en ansøgning fra de studerende.
Afgørelse om befordringsrabat efter § 1, stk. 4,
træffes efter indstilling fra uddannelsesstedet.
Stk. 2. Styrelsen kan bestemme, at
uddannelsesstedet kan træffe afgørelse efter stk. 1 og
regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr.
4.«
4. I § 3, stk.
2 , udgår
»meddelelse fra styrelsen, jf. § 2,
samt«.
5. I § 3 indsættes som
stk. 4 :
»Stk. 4. Undervisningsministeren
fastsætter regler om, hvornår meddelelsen fra styrelsen
eller uddannelsesstedet skal forevises ved anmodning om
rabat.«
6. I § 4, stk. 1,
ændres »DSB« til: »de jernbanevirksomheder,
der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med
staten,«.
7. I § 5, stk.
1 , indsættes
før nr. 1 som nyt nummer:
»1) indhold og udformning af
ansøgninger, og hvornår de studerende skal
søge,«.
Nr. 1-6 bliver herefter nr. 2-7.
8. I § 5, stk.
1, nr. 3 , der bliver
nr. 4, indsættes efter »uden rabat,« :
»idet rabatten dog ikke kan udbetales kontant, hvis den
studerende har undladt at søge i tide,«.
9. § 5,
stk. 1, nr. 5 , der
bliver nr. 6, affattes således:
»6) opgørelsen af, hvilke
beløb der er ydet i rabat, frist for indsendelse af
opgørelsen til styrelsen, indsendelse af opgørelsen i
elektronisk form, og hvilke krav der stilles til attestation af
opgørelsen, jf. § 4, stk. 4,«.
10. I § 5, stk.
1, nr. 6 , der bliver
nr. 7, ændres »elektronisk form.« til:
»elektronisk form,«.
11. I § 5, stk.
1 , indsættes
som nr. 8 :
»8) elektronisk kommunikation mellem de
transportansvarlige, der er nævnt i § 4, stk. 1, eller
uddannelsesstedet og styrelsen, herunder om anvendelse af digital
signatur eller anden sikker identifikation, bl.a. i forbindelse med
indsendelse af opgørelse af, hvilke beløb der er ydet
i rabat, og oplysninger om ordningen, jf. nr. 6 og 7.«
12. § 5,
stk. 2 , affattes
således:
»Stk. 2. Reglerne efter stk. 1, nr.
5, og reglerne efter stk. 1, nr. 7, om styrelsens adgang til at
indhente individbaserede oplysninger, herunder bl.a. frist for
indsendelse af individbaserede oplysninger, fastsættes efter
forhandling med de transportansvarlige.«
13. Efter § 5
indsættes:
Ȥ 5 a.
Styrelsen kan til de transportansvarlige, der er nævnt i
§ 4, stk. 1, videregive oplysninger om den
uddannelsessøgende, der er nødvendige for at yde
rabat. Styrelsen kan stille de nævnte oplysninger elektronisk
til rådighed for de transportansvarlige.«
14. § 6 affattes
således:
Ȥ 6.
Afgørelser, som uddannelsesstedet træffer i
medfør af § 2, stk. 2, kan inden 4 uger fra meddelelsen
af afgørelsen indbringes for styrelsen af den, som
afgørelsen vedrører. Klagen stiles til styrelsen og
sendes til uddannelsesstedet. Fastholder uddannelsesstedet
afgørelsen, sender uddannelsesstedet klagen til styrelsen
med en udtalelse.
Stk. 2. Styrelsens afgørelser efter
§ 1, stk. 4, og § 2 i denne lov kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.«
§ 3
Stk. 1. § 1, nr. 1, 6-9 og
13, og § 2 træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 2-5 og 10-12,
træder i kraft den 30. april 2006 og har virkning for
ansøgninger fra udenlandske statsborgere om støtte,
der modtages på uddannelsesinstitutionen den 30. april 2006
og senere. For ansøgninger om støtte, der er modtaget
på uddannelsesinstitutionen før den 30. april 2006,
finder de hidtil gældende regler anvendelse.