Skriftlig fremsættelse (9. februar 2006)

Forsvarsministeren (Søren Gade):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om forsvarets personel og lov om hjemmeværnet (Omlægning af værnepligten mv.)

(Lovforslag nr. L 159).

Lovforslaget er en konsekvens af regeringens aftale af 10. juni 2004 med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om forsvarets ordning 2005 -2009. Som led i denne aftale nedlægges mobiliseringsstyrken. Den aktuelle sikkerhedspolitiske situation betyder, at mobiliseringsforsvaret kan nedlægges. Samtidig er der erkendt et behov for at styrke totalforsvaret, herunder evnen til at imødegå terrorhandlinger og deres virkninger.

I konsekvens heraf omlægges og målrettes værnepligten mod totalforsvaret. Værnepligtsuddannelsen planlægges som hovedregel gennemført over 4 måneder for den overvejende del af de værnepligtige, hvor den værnepligtige modtager totalforsvarsuddannelse og herefter overføres til forsvarets totalforsvarsstyrke. Herudover indkaldes fortsat værnepligtige i 8 - 12 måneder til varetagelse af opgaver i relation til forsvarets forpligtelser over for kongehuset.

Der uddannes ikke længere værnepligtige befalingsmænd (sergenter og løjtnanter).

Der etableres en totalforsvarsstyrke på ca. 12.000 personer. Værnepligtige, der er overført til forsvarets totalforsvarsstyrke, er forpligtet til inden for de første 3 år efter hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste i forsvaret at stille sig til rådighed i forbindelse med løsning af totalforsvarsopgaver for det danske samfund. Totalforsvarsstyrken bidrager således til, at samfundet råder over tilstrækkelig kapacitet til at imødegå trusler mod Danmark og større katastrofer.

Ordningen, hvorefter kvinder generelt kan antages til tjeneste i forsvaret på værnepligtslignende vilkår, opretholdes og tilpasses, således at tjenestetiden og tjenestens indhold svarer til tjenesten for de værnepligtige mænd efter omlægningen af værnepligten. Kvinder på værnepligtslignende vilkår uddannes i det almindelige uddannelsessystem for værnepligtige og sammen med de værnepligtige mænd. Kvinder på værnepligtslignende vilkår erstatter et tilsvarende antal værnepligtige mænd.

Lovforslaget skal tilsikre, at lov om forsvarets personel tilpasses, så loven afspejler den nye værnepligtsordning og de øvrige ændringer, der er en følge af aftalen om forsvarets ordning 2005-2009. Herudover foreslås der enkelte ændringer i lov om forsvarets personel, der ikke er direkte afledt af aftalen om forsvarets ordning 2005 - 2009. Endelig foreslås en enkelt ændring i lov om hjemmeværnet som konsekvens af enkelte af de foreslåede ændringer i lov om forsvarets personel.

På baggrund af aftalen om forsvarets ordning 2005-2009 foreslås det, at tjenestetiden for værnepligtige nedsættes, således at den første samlede tjeneste og efterfølgende tjeneste højst kan udgøre i alt 12 måneder mod 27 måneder efter gældende lov, og at værnepligtige ikke længere kan indkaldes på baggrund af deres uddannelse og livsstilling. Det foreslås endvidere, at værnepligtige ikke længere kan overføres til tjeneste i hjemmeværnet.

Det foreslås, at efter hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste har værnepligtige mænd og kvinder på værnepligtslignende vilkår pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret (totalforsvarsstyrken). Pligten ophører som hovedregel, når der er forløbet 3 år fra datoen for hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste. Forslaget medfører i forhold til gældende lov en væsentlig forkortelse af den periode, de hjemsendte værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår har pligt til at stå til rådighed for indkaldelse til forsvaret.

Det foreslås, at forsvarsministeren gives bemyndigelse til at indkalde hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, der er overført til totalforsvarsstyrken, under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde. Hermed er der tale om en udvidelse af de situationer, hvor hjemsendte værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår kan indkaldes, idet katastrofetilfælde nu er omfattet.

Som følge af mobiliseringsstyrkens nedlæggelse foreslås det, at afskediget militært personel ikke længere kan indkaldes til tjeneste i forsvaret i kraft af det tidligere ansættelsesforhold. Dette medfører en begrænsning i antallet af personer, der er omfattet af begrebet "personel af reserven", og hermed i forsvarsministerens mulighed for at indkalde personel.

Det foreslås, at det fastsættes i loven, at under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde har ansatte i forsvaret pligt til at forrette tjeneste og kan ikke forlange ansættelsesforholdet eller rådighedskontrakten bragt til ophør. Der er i forhold til gældende lov tale om en udvidelse af de tilfælde, hvor ansatte i forsvaret ikke kan forlange ansættelsesforholdet eller rådighedskontrakten bragt til ophør, og hvor de har pligt til at forrette tjeneste, idet "katastrofetilfælde" nu er omfattet.

Endelig foreslås det, at klageadgangen til Forsvarsministeriet for en række afgørelser truffet af Forsvarets Personeltjeneste i ansættelses- og personalesager afskæres, med mindre klageadgangen er fastsat ved lov. Klageadgangen afskæres ikke for afgørelser i sager om afsked, sager om erstatning og godtgørelse i forbindelse med personskade, sager om erstatning for manglende opfyldelse af tjenestepligt og sager om aktindsigt i ansættelses- og personalesager. Forslaget skal ses i lyset af oprettelsen af Forsvarets Personeltjeneste som en overordnet central personeladministrerende myndighed under Forsvarsministeriet, samt i lyset af at Forsvarsministeriets mulighed for at foretage en egentlig materiel prøvelse af afgørelserne i en lang række sager er yderst begrænset. Forslaget skal endvidere medvirke til, at ressourceanvendelsen i Forsvarsministeriets departement optimeres og fokuseres på strategisk udvikling og overordnet styring og kontrol, som er ministeriets kerneopgaver, uden at der samtidig hermed sker en svækkelse af personellets retssikkerhed, idet der i Forsvarets Personeltjeneste er den nødvendige faglige, herunder juridiske ekspertise til rådighed for behandlingen af ansættelses- og personalesager.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg herved anbefale forslaget til Det Høje Tings velvillige behandling.