Skriftlig fremsættelse (9. februar
2006)
Forsvarsministeren
(Søren Gade):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
forsvarets personel og lov om hjemmeværnet (Omlægning
af værnepligten mv.)
(Lovforslag nr. L 159).
Lovforslaget er en konsekvens af regeringens
aftale af 10. juni 2004 med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om forsvarets ordning
2005 -2009. Som led i denne aftale nedlægges
mobiliseringsstyrken. Den aktuelle sikkerhedspolitiske situation
betyder, at mobiliseringsforsvaret kan nedlægges. Samtidig er
der erkendt et behov for at styrke totalforsvaret, herunder evnen
til at imødegå terrorhandlinger og deres
virkninger.
I konsekvens heraf omlægges og
målrettes værnepligten mod totalforsvaret.
Værnepligtsuddannelsen planlægges som hovedregel
gennemført over 4 måneder for den overvejende del af
de værnepligtige, hvor den værnepligtige modtager
totalforsvarsuddannelse og herefter overføres til forsvarets
totalforsvarsstyrke. Herudover indkaldes fortsat
værnepligtige i 8 - 12 måneder til varetagelse af
opgaver i relation til forsvarets forpligtelser over for
kongehuset.
Der uddannes ikke længere
værnepligtige befalingsmænd (sergenter og
løjtnanter).
Der etableres en totalforsvarsstyrke på
ca. 12.000 personer. Værnepligtige, der er overført
til forsvarets totalforsvarsstyrke, er forpligtet til inden for de
første 3 år efter hjemsendelsen fra den første
samlede tjeneste i forsvaret at stille sig til rådighed i
forbindelse med løsning af totalforsvarsopgaver for det
danske samfund. Totalforsvarsstyrken bidrager således til, at
samfundet råder over tilstrækkelig kapacitet til at
imødegå trusler mod Danmark og større
katastrofer.
Ordningen, hvorefter kvinder generelt kan
antages til tjeneste i forsvaret på værnepligtslignende
vilkår, opretholdes og tilpasses, således at
tjenestetiden og tjenestens indhold svarer til tjenesten for de
værnepligtige mænd efter omlægningen af
værnepligten. Kvinder på værnepligtslignende
vilkår uddannes i det almindelige uddannelsessystem for
værnepligtige og sammen med de værnepligtige
mænd. Kvinder på værnepligtslignende vilkår
erstatter et tilsvarende antal værnepligtige mænd.
Lovforslaget skal tilsikre, at lov om
forsvarets personel tilpasses, så loven afspejler den nye
værnepligtsordning og de øvrige ændringer, der
er en følge af aftalen om forsvarets ordning 2005-2009.
Herudover foreslås der enkelte ændringer i lov om
forsvarets personel, der ikke er direkte afledt af aftalen om
forsvarets ordning 2005 - 2009. Endelig foreslås en enkelt
ændring i lov om hjemmeværnet som konsekvens af enkelte
af de foreslåede ændringer i lov om forsvarets
personel.
På baggrund af aftalen om forsvarets
ordning 2005-2009 foreslås det, at tjenestetiden for
værnepligtige nedsættes, således at den
første samlede tjeneste og efterfølgende tjeneste
højst kan udgøre i alt 12 måneder mod 27
måneder efter gældende lov, og at værnepligtige
ikke længere kan indkaldes på baggrund af deres
uddannelse og livsstilling. Det foreslås endvidere, at
værnepligtige ikke længere kan overføres til
tjeneste i hjemmeværnet.
Det foreslås, at efter hjemsendelsen fra
den første samlede tjeneste har værnepligtige
mænd og kvinder på værnepligtslignende
vilkår pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret
(totalforsvarsstyrken). Pligten ophører som hovedregel,
når der er forløbet 3 år fra datoen for
hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste. Forslaget
medfører i forhold til gældende lov en væsentlig
forkortelse af den periode, de hjemsendte værnepligtige og
kvinder på værnepligtslignende vilkår har pligt
til at stå til rådighed for indkaldelse til
forsvaret.
Det foreslås, at forsvarsministeren
gives bemyndigelse til at indkalde hjemsendte værnepligtige
og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende
vilkår, der er overført til totalforsvarsstyrken,
under krig eller andre ekstraordinære forhold og i
katastrofetilfælde. Hermed er der tale om en udvidelse af de
situationer, hvor hjemsendte værnepligtige og kvinder
på værnepligtslignende vilkår kan indkaldes, idet
katastrofetilfælde nu er omfattet.
Som følge af mobiliseringsstyrkens
nedlæggelse foreslås det, at afskediget militært
personel ikke længere kan indkaldes til tjeneste i forsvaret
i kraft af det tidligere ansættelsesforhold. Dette
medfører en begrænsning i antallet af personer, der er
omfattet af begrebet "personel af reserven", og hermed i
forsvarsministerens mulighed for at indkalde personel.
Det foreslås, at det fastsættes i
loven, at under krig eller andre ekstraordinære forhold og i
katastrofetilfælde har ansatte i forsvaret pligt til at
forrette tjeneste og kan ikke forlange ansættelsesforholdet
eller rådighedskontrakten bragt til ophør. Der er i
forhold til gældende lov tale om en udvidelse af de
tilfælde, hvor ansatte i forsvaret ikke kan forlange
ansættelsesforholdet eller rådighedskontrakten bragt
til ophør, og hvor de har pligt til at forrette tjeneste,
idet "katastrofetilfælde" nu er omfattet.
Endelig foreslås det, at klageadgangen
til Forsvarsministeriet for en række afgørelser
truffet af Forsvarets Personeltjeneste i ansættelses- og
personalesager afskæres, med mindre klageadgangen er fastsat
ved lov. Klageadgangen afskæres ikke for afgørelser i
sager om afsked, sager om erstatning og godtgørelse i
forbindelse med personskade, sager om erstatning for manglende
opfyldelse af tjenestepligt og sager om aktindsigt i
ansættelses- og personalesager. Forslaget skal ses i lyset af
oprettelsen af Forsvarets Personeltjeneste som en overordnet
central personeladministrerende myndighed under
Forsvarsministeriet, samt i lyset af at Forsvarsministeriets
mulighed for at foretage en egentlig materiel prøvelse af
afgørelserne i en lang række sager er yderst
begrænset. Forslaget skal endvidere medvirke til, at
ressourceanvendelsen i Forsvarsministeriets departement optimeres
og fokuseres på strategisk udvikling og overordnet styring og
kontrol, som er ministeriets kerneopgaver, uden at der samtidig
hermed sker en svækkelse af personellets retssikkerhed, idet
der i Forsvarets Personeltjeneste er den nødvendige faglige,
herunder juridiske ekspertise til rådighed for behandlingen
af ansættelses- og personalesager.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg herved
anbefale forslaget til Det Høje Tings velvillige
behandling.