Fremsat 09-02-2006
1. behandlet / henvist til udvalg 22-02-2006
Betænkning afgivet 02-04-2006
2. behandlet/direkte til 3. behandling 11-05-2006
3. behandlet, vedtaget 16-05-2006
Lov nr. 489 af 7. juni 2006
Ministerområde:
Forsvarsministeriet
Loven er en konsekvens af forsvarsforliget fra juni 2004 mellem regeringspartierne, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne. Som led i dette forlig nedlægges mobiliseringsstyrken, og værnepligtsuddannelsen nedsættes til 4 måneder. Som følge heraf stadfæstes det, at den samlede tjeneste for værnepligtige højst kan udgøre 12 måneder mod nu 27 måneder, og at pligten til at lade sig genindkalde ophører efter 3 år. Til gengæld udvides muligheden for at indkalde hjemsendte værnepligtige til også at omfatte katastrofetilfælde. Endvidere begrænses antallet af personer, der er omfattet af begrebet »personel af reserven«. Endelig begrænses adgangen til at klage til Forsvarsministeriet over afgørelser truffet af Forsvarets Personeltjeneste i visse ansættelses- og personalesager.
Lovforslaget vedtaget med 100 stemmer (V, S, DF, KF og RV) mod 11 (SF og EL).