B 58 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om en mindste standard for forbrug til brug for det lovforberedende arbejde m.v. (en officiel dansk fattigdomsdefinition).

Fremsat den 10. januar 2006 af Villy Søvndal (SF), Thomas Krog (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om en mindste standard for forbrug til brug for det lovforberedende
arbejde m.v. (en officiel dansk fattigdomsdefinition)

Folketinget konstaterer, at der i Danmark, modsat mange andre lande, ikke findes nogen form for officiel definition af fattigdom. Det er med til sløre billedet af, hvor mange fattige der er i Danmark, og af konsekvenserne af lovgivning, der påvirker antallet af fattige. Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at udarbejde en beskrivelse af det mindste acceptable leveniveau for forskellige familietyper og regelmæssigt offentliggøre statistik for, hvem der lever under, lige over og klart over dette niveau. Når beskrivelsen er udarbejdet, skal der ved ny lovgivning redegøres for, hvilke økonomiske konsekvenser denne har for personer, der lever under eller omkring det mindste acceptable leveniveau.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 129 fra folketingsåret 2004-2005, 1. samling (se Folketingstidende 2004-05, 2. samling forhandlingerne tillæg A side 469). Det moderne fattigdomsbegreb har mange dimensioner, men der ingen tvivl om, at snævre økonomiske mål for fattigdom fortsat har meget stor betydning både i sig selv, og fordi økonomisk fattigdom meget ofte fører til en trist og ensom tilværelse, altså til en oplevelse af både økonomisk og social fattigdom.

I kraft af bl.a. et progressivt skattesystem, en række gratis velfærdsydelser og overførselsindkomst til mennesker, der ellers utvivlsomt ville være fattige, har Danmark relativt få fattige. Men der er absolut ingen grund til at hvile på laurbærrene. Når SFI  kommer frem til, at 90.000 børn i Danmark lever i fattige familier samtidig med, at regeringen har delt 20 mia. kr. ud i skattelettelser til overvejende de velstillede, er der noget helt galt.

Ofte ender debatten i en strid om tal og om definitionen af fattigdom. Det skal medgives, at der ikke er noget endegyldigt svar på, hvornår man er fattig. Globalt set opererer man med grænser på 1 dollar og 2 dollars om dagen, men de er åbenlyst irrelevante i en dansk sammenhæng. Det skulle dog være muligt at nå frem til en definition af fattigdom i Danmark, som de fleste vil anerkende som relevant. Det kan i hvert fald lade sig gøre i lande som USA og Sverige, og man er også gået i gang i Norge.

Forslagsstillerne foreslår, at man tager udgangspunkt i den såkaldte budgetmetode, hvor man udarbejder et budget for et lavest acceptabelt leveniveau. Forbrugerstyrelsen har udviklet et standardbudget, som ligger klart over, hvad man kan betegne som fattigdom. Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) har på grundlag heraf udviklet et mindstebudget , hvor man kommer frem til følgende rådighedsbeløb efter, at udgiften til bolig, varme, el og vand er betalt (2004-prisniveau):

Enlig uden børn: 3.876 kr. om måneden.

Enlig med et barn: 5.220 kr. om måneden.

Par uden børn: 7.144 kr. om måneden.

Par med to børn: 10.080 kr. om måneden.

Det virker som et rimeligt om end skrabet bud, men forslagsstillerne er åbne over for argumenter om, at beløbene skal være noget anderledes end de nævnte.

Budgetmetoden har den fordel, at man umiddelbart kan forholde sig til beløbene. Det fremgår nemlig, hvor meget der vil være til rådighed til de enkelte budgetposter som mad, beklædning, transport og fritid. Så kan enhver sætte sig ind i, hvilke muligheder der er for at leve ordentligt for de penge. F.eks. indebærer CASA€™s tal, at en enlig med et barn har 205 kr. til rådighed om måneden til »fritidsaktiviteter«. Det kommer man ikke langt for i dagens Danmark.

Budgettallet €" herefter kaldet fattigdomsgrænsen €" skal bruges til to ting:

For det første til at belyse udviklingen i fattigdommen ved, at der årligt laves statistisk materiale herom til brug for samfundsdebatten, hvor man så forhåbentlig undgår mudderkastning om, præcis hvad man skal forstå ved fattigdom, men i stedet får en debat om, hvorvidt udviklingen er rimelig. Forslagstillerne lægger ikke skjul på, at den øgede gennemskuelighed vil give mere politisk fokus på fattigdomsproblemet og øge den folkelige solidaritet med de fattige.

For det andet skal der, når regeringen fremsætter lovforslag, ske en vurdering af konsekvenserne for antallet af fattige, ligesom der i dag sker en vurdering af de statsfinansielle, erhvervsmæssige og miljømæssige konsekvenser, men naturligvis kun i de tilfælde, hvor det kan tænkes at være relevant. Det vil typisk sige i forbindelse med love om skatter og afgifter, overførselsindkomster og finanslove.

Formålet er igen det samme: at skabe klarhed i debatten og øge fokus på lovgivningens effekt på fattigdommen. Måske var den skammelige lov om den såkaldte starthjælp ikke blevet vedtaget, hvis den var blevet vurderet på denne måde.

Skriftlig fremsættelse

Villy Sønvdal (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning .

(Beslutningsforslag nr. B 58).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.