Fremsat 10-01-2006
1. behandlet/henvist til udvalg 03-02-2006
Ministerområde:
Socialministeriet
Beslutningsforslaget var fremsat af Socialistisk Folkeparti, og med forslaget opfordredes regeringen til at udarbejde en beskrivelse af det mindste acceptable leveniveau for forskellige familietyper (en officiel dansk fattigdomsdefinition). Med udgangspunkt i denne beskrivelse skulle der udarbejdes statistisk materiale om fattigdomsudviklingen i Danmark til brug for den offentlige debat. Desuden skulle der i forbindelse med fremsættelse af lovforslag fra regeringens side ske en vurdering af konsekvenser for antallet af fattige.
Beslutningsforslaget havde været fremsat før som beslutningsforslag nr. B 129 i folketingsåret 2004-05, 1. samling.