B 48 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om etablering af sundhedsrum for stofmisbrugere som et led i den
integrerende og skadereducerende indsats på
narkotikaområdet.
Fremsat den 13. december 2005 af
Karen Hækkerup (S), Lone Møller (S),
Charlotte Fischer (RV), Morten Østergaard (RV), Kamal
Qureshi (SF), Villy Søvndal (SF), Line Barfod (EL) og
Majbrit Berlau (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om etablering af sundhedsrum for stofmisbrugere
som et led i den
integrerende og skadereducerende indsats på
narkotikaområdet
Folketinget pålægger regeringen senest
den 1. november 2006 at fremsætte lovforslag, der etablerer
de retlige rammer for en videnskabelig forsøgsordning med
sundhedsrum, hvor stofmisbrugere uden sanktioner kan indtage
medbragte stoffer under overvågning af og supervision fra
sundhedsfagligt personale med særlig kompetence inden for
omsorg, sundhedsfremme, forebyggelse og skadereduktion.
Forsøget rettes mod de hårdest
belastede stofmisbrugere, som enten er uden for behandlingssystemet
eller ikke profiterer i tilstrækkelig grad af den behandling,
de aktuelt er i, og hvis eneste aktuelle reelle alternativ er at
indtage deres stoffer under ekstremt uhygiejniske
omstændigheder med stor risiko for både liv, helbred og
lemmer.
Der skal ske en løbende evaluering af
forsøgsordningen med sigte på, at
forsøgsordningen vurderes af Folketinget efter en
2-årig periode.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund
Beslutningsforslaget er en uændret
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 33 fra
folketingsåret 2004-05, 2. samling, idet der dog er foretaget
mindre justeringer af bemærkningerne til forslaget, ligesom
tidspunktet for regeringens fremsættelse af lovforslag i
henhold til beslutningsforslaget er ændret til den 1.
november 2006. Der henvises til Folketingstidende 2004-05, 2.
samling, tillæg A side 5497 og 5502, tillæg B 864 og
Folketingets forhandlinger side 2229 og 4038.
Selv om der med aftalen af 27. oktober 2005 om
udmøntning af satspuljen for 2006 på
narkotikaområdet er taget en række væsentlige
initiativer med det sigte at intensivere indsatsen mod
narkotikamisbruget, mener forslagsstillerne fortsat, at der er brug
for etablering af sundhedsrum for stofmisbrugere som et led i den
integrerende og skadereducerende indsats på
narkotikaområdet. Forslagsstillerne skal henvise til
nedenstående argumenter.
Fra begyndelsen af 1990€™erne har der
været bred faglig og politisk enighed om, at der skal satses
på en bredspektret behandlingsindsats på
narkotikaområdet. Der er behov for differentierede og
individuelle behandlingstilbud og øvrig indsats.
Med den tidligere regerings narkotikapolitiske
redegørelse fra 1994 (R 13, folketingsåret 1993-94)
kom behandlingsindsatsen for alvor på dagsordenen, og en
betydelig udbygning af behandlingskapaciteten blev indledt. Siden
er både forskningsindsatsen og behandlingsindsatsen markant
udbygget, ligesom der er gennemført en behandlingsgaranti,
og skadereduktion er efterhånden grund-fæstet som et
blandt flere bærende elementer.
Med henblik på bl.a. at sikre en
større koordination skete der i 1996 en omlægning af
kompetencen, således at amterne fik visitationskompetencen,
og behandlingsområdet blev markant økonomisk
prioriteret. I løbet af ganske få år blev
ressourceanvendelsen på behandlingsområdet mere end
fordoblet. Amtskommunerne fulgte trop. Den politiske
narkofølgegruppe, Agerschou-udvalget, kunne med Agerschou
II-rapporten i 1998 konkludere, at aldrig havde vi haft så
mange behandlingspladser, og aldrig havde så mange
været i behandling. Behandlingsgarantien, som har været
gældende siden den 1. januar 2003, har yderligere bidraget
til en øget behandling.
På trods af denne prioriterede indsats for
at forbedre forholdene for stofmisbrugere og sikre
behandlingstilbud har vi fortsat mellem 250 og 350
narkotikarelaterede dødsfald om året i Danmark. De
stofmisbrugere, som dør, bliver ikke mere end ca. 39
år, og en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at de fortsat i høj grad dør af
overdoser og de sygdomme, de pådrager sig under
stofkarrieren. Der er således massivt behov for at
intensivere den indsats €" den skadereducerende indsats
€" som er relevant for stofmisbrugere, mens de har et aktivt
stofmisbrug.
Forskningsindsatsen er væsentligt udbygget
herhjemme. Dette €" og en fortsat udbygning af denne indsats i
form af både videnproduktion, -indsamling og -formidling samt
en massiv udbygning af en i dag stort set ikkeeksisterende
specialrådgivningsfunktion €" er helt afgørende.
Der indkommer også rapporter, evalueringer m.v. fra andre
lande, som vi skal og må trække på og lære
af. Det tyske sundhedsministerium har udsendt en pressemeddelelse
af 2. september 2004, hvoraf det fremgår, at
dødeligheden blandt tyske stofmisbrugere fortsat er for
nedadgående. Denne imponerende positive udvikling tilskrives
den samlede tyske indsats. Særlig fremhæves den
skadereducerende indsats, herunder de 25 aktuelt fungerende
sundhedsrum i Tyskland. Også Internationalt Røde Kors
har meldt sig på banen med klare anbefalinger om at lade det dokumenterede, det
evidensbaserede, udgøre fundamentet for indsatsen på
narkotikaområdet. I forordet skriver præsidenten, Juan
Manuel Suárez del Toro Rivero, bl.a.: »Nowhere is
the gap between a humanitarian response based on compassion and
scientific evidence and the inadequacies of actual practices more
evident than in the inhumane treatment of injecting drug
users« og »The message is clear. It is time to
be guided by the light of science, not by darkness of ignorance and
fear«. Om sundhedsrum lyder det fra Internationalt
Røde Kors i rapporten: »there is little doubt that
such direct intervention saves lives«.
En meget stor gruppe stofmisbrugere lever under
så kummerlige vilkår på de åbne stofscener
i de større danske byer, at deres risiko for at dø af
en overdosis eller at blive smittet (og smitte andre) med alvorlige
eller dødelige infektionssygdomme er urimelig og
unødvendig høj. Konklusionen må være, at
der er en gruppe af stofmisbrugere, som den eksisterende indsats
aktuelt ikke formår at nå, eller som aktuelt ikke i
tilstrækkelig grad kan profitere af indsatsen for at
hjælpe dem.
Forslagets indhold og
formål
Som en del af den danske indsats for at minimere
de skader, der følger af et langvarigt og kompliceret
stofmisbrug, ønsker forslagsstillerne derfor, at der
etableres retlige rammer for en forsøgsordning med
sundhedsrum, hvor stofmisbrugere uden sanktioner kan indtage
medbragte stoffer under overvågning af og supervision fra
sundhedsfagligt personale med særlig kompetence inden for
omsorg, sundhedsfremme, forebyggelse og skadereduktion.
Det primære mål med etablering af
sundhedsrum er på kort sigt at sikre hårdt belastede
stofmisbrugeres overlevelse og forebygge smitte med hiv/aids,
smitsom leverbetændelse og andre alvorlige infektionssygdomme
samt amputationer og sygdomme, der påfører
stofmisbrugeren irreversible skader selv efter, at vedkommende har
profiteret optimalt af et behandlingstilbud og f.eks. er blevet
stoffri €" irreversible sygdomme og fysiske skader, der i
unødvendig grad vil hindre den sociale
(re-)integration. Når reduktion af dødelighed og
smitte er en prioritet, må indsatsen også
nødvendigvis omfatte det øjeblik, hvor risikoen for
overdosering og/eller smitteoverførelse er størst,
dvs. samtidig med indtagelsen af stof. Kun etablering af
sundhedsrum kan sikre dette.
Målsætningen er ligeledes, at man i
det konkrete møde med de hårdest belastede
stofmisbrugere i et sundhedsrum søger at motivere dem til at
søge behandling og/eller at hjælpe dem til at
formå at profitere af behandling, hvad enten der er tale om
stoffri behandling eller substitutionsbehandling.
En positiv sidegevinst, som dog ikke er et
mål i sig selv, er, at etablering af sundhedsrum på
rette sted tilmed reducerer problemer for den almindelige
befolkning, der bor omkring de åbne stofscener i Danmark.
Problemer med forsamlinger af stofmisbrugere, der til skue for alle
indtager stoffer og bortkaster brugt injektionsudstyr, kan derved
minimeres. Sundhedsrum vil dermed bidrage til at skabe en
acceptabel situation også for øvrige lokale
befolkningsgrupper.
Det skal understreges, at sundhedsrum ikke er et
alternativ til den øvrige behandlingsindsats, der sigter mod
at gøre stofmisbrugere stoffrie, men et supplement, fordi et
sundhedsrum vil være et sted, hvor stofmisbrugere vil kunne
komme i kontakt med personale, der vil kunne hjælpe dem
videre i behandlingssystemet og/eller det sociale
hjælpeapparat.
Udenlandske erfaringer med
sundhedsrum
Det er anslået, at der nu er hele 73
sundhedsrum i Europa . Denne form for indsats er således i fortsat udvikling.
Senest er der f.eks. også åbnet et sundhedsrum for
crackrygere i Frankfurt (september 2003), som bl.a. har som
målsætning at reducere smitterisikoen ved deling af
udstyr gennem uddeling af gummimundstykker, der forhindrer
brandsår på læberne fra de varme glaspiber.
Dertil kommer sundhedsrum i Australien og Canada. I januar 2005
åbnede det første sundhedsrum i Norge (Oslo). Selv om
sundhedsrummene fremstår forskelligt, er der visse
fællestræk: De er offentligt godkendte; adgangen til
sundhedsrummene er reguleret; stofindtagelse overvåges og
superviseres; der er adgang til sterilt injektionsudstyr; der er
særligt uddannet personale til varetagelse af
øjeblikkelig genoplivning ved overdosis; der er adgang til
viden om forebyggelse, til primær sundhedshjælp og
-pleje samt til formidling af og visitation til behandlingstilbud
(substitutionsbehandling og stoffri behandling), til det sociale
hjælpeapparat og til det almindelige sundhedsvæsen.
Dertil har de alle til fælles, at handel med og overdragelse
af narkotika selvsagt er forbudt. Flere sundhedsrum har ligeledes
en række supplerende tilbud, f.eks. om mad og drikke, bad og
mulighed for tøjvask.
Erfaringerne fra de mange sundhedsrum i andre
lande tyder på, at sundhedsrum kan være med til at
nedbringe antallet af dødsfald som følge af overdosis
samt reducere skader forbundet med ikke-fatale overdoser. I
Frankfurt faldt antallet af overdosisdødsfald fra 150 til 30
i løbet af de første 4 år, hvor der var
etableret sundhedsrum. I de schweiziske sundhedsrums første
10 år skete der ikke et eneste dødsfald. Af en
forholdsvis ny evaluering af de 19 sundhedsrum, som fungerede i
perioden 1995-2001 , fremgår det, at der blev indtaget stof i alt 2.100.000
gange, og at der ikke skete ét eneste dødsfald. Det
er ligeledes dokumenteret, at man har været i stand til
præcist at nå den definerede stærkt udsatte
målgruppe, nemlig den gruppe af hårdt belastede
stofmisbrugere, som andre tiltag ikke har formået at
nå. Det er således ikke et tilbud, der på nogen
måde øger tilgangen af nye stofmisbrugere eller i det
hele taget appellerer til andre end dem, som det er tiltænkt.
Dertil har sundhedsrummene vist sig at kunne være
udgangspunkt for tilgang til behandlingssystemet m.v. samt reducere
risikoadfærd. Der er i øvrigt intet, der tyder
på, at etablering af sundhedsrum fører til øget
følgekriminalitet i lokalområderne.
På baggrund af de udenlandske erfaringer kan
det konstateres, at sundhedsrum i høj grad har vist sig i
stand til at realisere målsætningerne om at nå en
gruppe stofmisbrugere, som indsatsen hidtil ikke har formået
at nå €" den gruppe af særlig hårdt
belastede stofmisbrugere, hvor først og fremmest
skadereducerende indsats har umiddelbar mening €" herunder at
sørge for, at deres brug af stof sker under hygiejniske og
sikre omstændigheder, at reducere risikoadfærden
både med hensyn til overdosisdødsfald, diverse
stofrelaterede skader og smitterisiko samt sikre stabilisering
eller forbedring af deres sundhedstilstand og sociale
funktionsniveau. Dertil skal nævnes, at sundhedsrum samtidig
har vist sig egnede til at reducere de gener, som oftest er
forbundet med åbne stofscener for lokalbefolkningen, idet de
bidrager til at reducere de åbne stofscener.
Sundhedsrummene fungerer generelt med succes i et
samarbejde mellem lokalsamfundet, de lokale myndigheder og politiet
og har medvirket til at give stofmisbrugerne bedre livsbetingelser,
fordi de både kan få udleveret kanyler og andet udstyr,
som de behøver for at kunne injicere deres stoffer, og
samtidig kan få hjælp og støtte fra
sundhedsrummenes personale både i den konkrete situation og
med hensyn til identifikation af behov for øvrig social
eller sundhedsfaglig hjælp.
De internationale
konventioner
Det har været diskuteret, hvorvidt det er
muligt at oprette sundhedsrum uden at komme i konflikt med de
internationale konventioner om bekæmpelse af narkotika, som
Danmark har tiltrådt. Aktiviteter, der strider imod
konventionernes hensigter og mål, må ikke tolereres i
lande, der har underskrevet konventionerne. De tre vigtigste
konventioner er konventionen af 30. marts 1961 om kontrol med
narkotiske midler (enkeltkonventionen), konventionen af 21. februar
1971 om psykotrope stoffer og FN-konventionen af 20. december 1988
imod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer.
Flere lande har ud fra ønsket om at oprette
sundhedsrum undersøgt det juridiske grundlag for sundhedsrum
meget omhyggeligt.
Der har imidlertid ikke været juridiske
problemer med etablering af sundhedsrum i de lande, der har
ratificeret og tiltrådt de samme konventioner som Danmark.
Konventionerne i sig selv forpligter således ikke stater til
at straffe stofmisbrugere for besiddelse af narkotika til eget
brug. Gennem årtier har det da også været det
primære mål for den danske narkotikakontrolindsats at
ramme bagmændene, dvs. de stofkriminelle ikkebrugere.
Ligeledes har det været vurderingen, at sundhedsrum, der har
til formål at give stofmisbrugere et mere værdigt liv
med færre komplikationer ved først og fremmest at yde
overlevelseshjælp og sikre de bedst mulige betingelser og
forudsætninger for social reintegration og rehabilitering,
ikke strider imod de internationale konventioner.
Konventionerne forhindrer således ikke, at
man indretter særlige steder, hvor narkotika kan indtages,
så længe dette ikke sker med et rekreativt sigte, som
det tidligere er set med »shooting galleries« eller
»opiumshuler«, og så længe det ikke drejer
sig om narkotika, der hører under psykotrope stoffer som
f.eks. LSD.
Den schweiziske stat fik i 1999 udarbejdet en
grundig undersøgelse af spørgsmålet, foretaget
af Swiss Institute of Comparative Law.
Her slås det fast, at de internationale
konventioner ikke omtaler sundhedsrum direkte, og at definitionen
af sundhedsrummene har afgørende betydning for deres status
i forhold til de internationale konventioner: Hvis sundhedsrum
således medvirker til rehabilitering og social reintegration
af stofmisbrugere og reducerer menneskelig lidelse, er der
ifølge Swiss Institute of Comparative Law intet i de
internationale konventioner, der forbyder, at man etablerer
dem.
En betingelse for dette er, at der ikke
foregår salg i sundhedsrum, men alene indtages stoffer, der
alligevel ville være blevet indtaget, og at der er lagt
vægt på den forebyggende og skadereducerende indsats. I
flere lande, herunder Norge, hvor det første sundhedsrum
åbnede i januar 2005, har man i øvrigt lagt
afgørende vægt på, at overlevelseshjælp
til enhver tid må gives forrang.
Dertil kommer, at praksisudvikling udgør et
væsentligt fortolkningsbidrag i folkeretten. Man må
formode, at etablering af mere end 70 fortsat fungerende offentligt
godkendte sundhedsrum over en så lang årrække vil
have nok så afgørende indflydelse på
fortolkningen af konventionsforpligtelserne.
Indretning af sundhedsrum
Indretningen af sundhedsrum vil kunne foregå
i kommunalt regi efter nogle nationale retningslinjer som beskrevet
nedenfor:
€" For det første er det ikke
forslagsstillernes hensigt, at sundhedsrum skal være et
åbent tilbud til alle mennesker, der blot ønsker at
eksperimentere med narkotika. De udenlandske erfaringer viser da
også, at sundhedsrum slet ikke opsøges af
sådanne grupper. Sundhedsrum er målrettet til
særlig hårdt belastede stofmisbrugere, der f.eks. har
været igennem flere behandlinger uden succes, og hvis
aktuelle reelle alternativ er at indtage deres stoffer på
gaden eller andre steder, hvor det er muligt.
€" For det andet forudsætter et
offentligt sundhedsrum en midlertidig registrering af brugerne
(køn, alder, stofkarriere, medbragt stof, henholdsvis
sundhedsmæssig, social og behandlingsmæssig status
etc.), der skal bruges i videnskabeligt øjemed som
forudsætning for evalueringen af forsøget.
€" For det tredje må personalet ikke
direkte hjælpe med indtagelsen af ulovlige narkotika.
Et forslag kan være at indrette sundhedsrum
således, at der først er et venteværelse, hvor
den midlertidige registrering af data i videnskabeligt
øjemed kan finde sted, og hvor der primært er
socialpædagogisk personale. Dertil kommer et rum, hvor de
narkotiske stoffer indtages, og hvor der er sundhedsfagligt
personale, der dels kan overvåge indtaget af narkotika og i
værste fald yde akut overlevelseshjælp, dels kan
undervise stofmisbrugeren i, hvordan narkotikaen indtages uden
skader og overførelse af smitte.
Det kan være en fordel, hvis sundhedsrummet
etableres i tilknytning til et interesseret og relevant
værested eller andet lavtærskeltilbud, hvor
stofmisbrugerne også kan blive tilbudt en samtale, en kop
kaffe, et billigt måltid og et bad. Derved kan
værestedet eller lavtærskeltilbuddet danne rammen om
det omsorgsorienterede, socialpædagogiske eller motiverende
arbejde og bl.a. oplyse om behandlingsmuligheder samt yde
hjælp til stofmisbrugere, der ønsker rådgivning
om bolig, sociale tilbud eller andet. Dog skal man være
opmærksom på, at sundhedsrum nødvendigvis
må have meget lave tærskler. Jo flere tilbud der er
på et og samme sted, jo større mulighed vil der som
udgangspunkt også være for at hjælpe
adækvat. Samtidig kan der også være en
næsten proportionalt stigende tendens til et stigende antal
regler, man kan »forbryde« sig imod, således at
man direkte eller indirekte udelukkes fra tilbuddene.
Personalet skal i øvrigt være
uddannet, så det øjeblikkeligt kan tage hånd om
særlig udsatte stofmisbrugere, f.eks. gravide eller syge
stofmisbrugere, og hjælpe dem ved at henvise og tilbyde
følgeskab til den relevante hjælp.
Evaluering
Forsøget skal evalueres i forhold til
€" tilfredsheden hos brugerne af
sundhedsrummet, de pårørende og borgerne i
nærområdet,
€" evnen til at nedbringe antallet af fatale
eller ikkefatale overdoser,
€" muligheden for at stabilisere eller
forbedre sundhedstilstanden og det sociale funktionsniveau og
€" at motivere brugerne til at søge
relevante behandlingstilbud eller anden offentlig hjælp,
pleje og støtte.
Afrapportering sker løbende, gerne
månedligt, til de ansvarlige myndigheder i
kommunen/amtskommunen.
Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for at udarbejde de
nærmere retningslinjer for etablering og evaluering, så
der opnås ensartede og sammenlignelige evalueringer i alle
forsøg og sker en opsamling af resultaterne med henblik
på vurdering af den samlede forsøgsordning i
Folketinget. Under udarbejdelsen af retningslinjerne bør
brugerorganisationer og opsøgende gadeplansmedarbejdere
inddrages.
Den samlede forsøgsordning vurderes af
Folketinget efter en 2-årig periode.
Økonomi
Forslaget sigter alene på at få
etableret de retlige rammer for sundhedsrum, ligesom det er sket
f.eks. i det norske Storting og i det australske parlament.
Forslaget medfører derfor ingen økonomiske udgifter
for staten ud over den formentlig begrænsede udgift til
Sundhedsstyrelsens udarbejdelse af de nærmere retningslinjer
for etablering, evaluering og opsamling af
forsøgsresultaterne.
Det bliver op til kommunerne selv at beslutte
etablering og finansiering af sundhedsrum efter de af
Sundhedsstyrelsen udstukne retningslinjer. Dette betyder
formentlig, at der ikke umiddelbart etableres sundhedsrum alle
relevante steder i Danmark, men enkelte forsøg vil
også kunne bidrage med konkret erfaring og videnskabelig
dokumentation til brug for den fremtidige tilrettelæggelse af
en bredspektret og differentieret indsats på
narkotikaområdet. Der henvises bl.a. til det faktum, at
Københavns Kommune afsatte 2 mio. kr. på budgettet
tilbage i 2003 til at gennemføre et forsøg med
sundhedsrum. Behovet for sundhedsrum er der. Viljen til at etablere
dem er der. Forslaget her skal sikre mulighederne.
Skriftlig fremsættelse
Karen Hækkerup (S):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
etablering af sundhedsrum for stofmisbrugere som et led i den
integrerende og skadereducerende indsats på
narkotikaområdet.
(Beslutningsforslag nr. B 48).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.