B 48 Forslag til folketingsbeslutning om etablering af sundhedsrum for stofmisbrugere som et led i den integrerende og skadereducerende indsats på narkotikaområdet.

Optaget af: Sundhedsudvalget (SUU)
Udvalg: Sundhedsudvalget
Samling: 2005-06
Status: Forkastet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 13-12-2005
1. behandlet/henvist til udvalg 28-02-2006
Betænkning afgivet 03-05-2006
2. behandlet/forkastet 09-05-2006
Ministerområde:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Resumé:
Forslaget gik ud på at få regeringen til at etablere de retlige rammer for en videnskabelig forsøgsordning med sundhedsrum, hvor stofmisbrugere uden sanktioner kunne indtage medbragte stoffer under overvågning af og supervision fra sundhedsfagligt personale med særlig kompetence inden for omsorg, sundhedsfremme, forebyggelse og skadereduktion.
Forsøget skulle rettes mod de hårdest belastede stofmisbrugere, som enten var uden for behandlingssystemet eller ikke profiterede i tilstrækkelig grad af den behandling, de aktuelt var i, og hvis alternativ var at indtage stoffer under meget uhygiejniske forhold.
Forsøgsordningen skulle løbende evalueres, med sigte på at forsøgsordningen blev vurderet af Folketinget efter en 2-årig periode.
Forslaget har været fremsat flere gange tidligere, senest som beslutningsforslag nr. B 33 i folketingsåret 2004-05, 2. samling.
Afstemning:
Beslutningsforslaget forkastet, idet 46 (S, RV, SF og EL) stemte for, 63 (V, DF og KF) imod.