OMTRYKT
(Bemærkningerne side 16)

L 70 (som fremsat): Forslag til lov om regional statsforvaltning.

Fremsat den 24. februar 2005 af indenrigs‑ og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)

Forslag

til

Lov om regional statsforvaltning

Kapitel 1

Etablering, ledelse m.v.

§ 1. Til varetagelse af den regionale statslige forvaltning oprettes den 1. januar 2007 fem statsforvaltninger, der benævnes:

1) Statsforvaltningen Nordjylland

2) Statsforvaltningen Midtjylland

3) Statsforvaltningen Syddanmark

4) Statsforvaltningen Sjælland

5) Statsforvaltningen Hovedstaden

§ 2. De regionale grænser er tillige grænserne for de fem statsforvaltninger.

§ 3. Hver af de fem statsforvaltninger ledes af en direktør, som har ansvaret for statsforvaltningens virksomhed.

Kapitel 2

Opgaver

§ 4. Statsforvaltningerne skal varetage de opgaver, der i lovgivningen er henlagt til statsforvaltningerne, og skal endvidere varetage de opgaver som indenrigs- og sundhedsministeren, eller vedkommende minister efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren, i overensstemmelse med lovgivningen har bestemt skal henlægges til statsforvaltningerne.

Kapitel 3

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for varetagelsen af statsamternes og statsamtmændenes opgaver indtil udgangen af 2006 og for statsamternes varetagelse indtil udgangen af 2006 af andre opgaver, som efter lovgivningen varetages af statsforvaltningerne fra den 1. januar 2007. Ministeren kan herunder fastsætte regler, der fraviger gældende lovgivning.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at hver af de ansatte direktører for statsforvaltningerne varetager hvervet som statsamtmand for et eller flere amter i perioden indtil udgangen af 2006.

§ 6. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 5 træder i kraft den 1. juli 2005.

Kapitel 4

Ændring af forskellige love

Beskæftigelsesministeriet

§ 7. I lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 8. september 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 1, ændres: »amtmanden over det amt« til: »direktøren for statsforvaltningen i den region«.

Forsvarsministeriet

§ 8. I værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af 12. december 2003, som ændret ved § 19 i lov nr. 69 af 4. februar 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, ændres »den statsamtmand« til: »den statsforvaltning«.

2. I § 6 ændres »den statsamtmand« til: »den statsforvaltning«.

3.§ 10, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Nævnet består af en formand, der ikke er bemyndiget til at forestå afholdelse af sessioner, jf. § 6, og fire andre medlemmer der alle udpeges af forsvarsministeren. To af medlemmerne udpeges efter indstilling fra de værnepligtiges talsmandsorganer.«

4. I § 13, stk. 2, ændres »den statsamtmand« til: »den statsforvaltning«.

5. I § 36, stk. 2, ændres »den statsamtmand« til: »den statsforvaltning«.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§ 9. I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 968 af 2. december 2003, som ændret ved § 1 i lov nr. 439 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 3, 2. pkt., § 57, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 , og § 63, stk. 1 , ændres »statsamtmand« til: »statsforvaltning«.

2. Overskriften til kapitel VI affattes således: »Statsforvaltningens tilsyn«.

3.§ 47 affattes således:

»§ 47. Tilsynet med kommunerne varetages af statsforvaltningen i den region, hvori kommunen er beliggende.

Stk. 2. Tilsynet med kommunale fællesskaber, jf. § 60, varetages af den statsforvaltning, der efter stk. 1 varetager tilsynet med de deltagende kommuner. Varetages tilsynet med de deltagende kommuner ikke af samme statsforvaltning, udøves tilsynet af den statsforvaltning, der efter stk. 1 varetager tilsynet med fællesskabets hjemstedskommune.

Stk. 3. Statsforvaltningen er i udøvelsen af tilsynet ikke undergivet indenrigs- og sundhedsministerens instruktioner. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte generelle forskrifter for udøvelsen af statsforvaltningens beføjelser som led i tilsynet.«

4. I § 48, stk. 1, 2 og 3, § 48 a, § 49, stk. 2, 1. pkt ., og stk. 3, 5 og 6, § 50, § 50 c, stk. 1, § 50 d, § 51, stk. 1 , og § 55, 1. pkt ., ændres »Statsamtmanden« til: »Statsforvaltningen«.

5. To steder i § 49, stk. 1, samt i § 49, stk. 4, § 50 a, stk. 1, 1. og 2. pkt. samt 3. pkt., nr. 1, § 50 b, stk. 1, § 51, stk. 1, § 52, stk. 4, 1. og 3. pkt., § 53, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 2, 2. og 3. pkt., § 53 a, stk. 2, 1. og 2. pkt., § 54, § 56, stk. 1, og § 57, stk. 2, 2. pkt., ændres »statsamtmanden« til: »statsforvaltningen«.

6. I § 52, stk. 1 og 2, ændres »Statsamtmandens« til: »Statsforvaltningens«.

7. I § 52, stk. 3 og stk. 4, 1 . og 2. pkt ., § 53 a, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt ., og § 55, 2. pkt ., ændres »statsamtmandens« til: »statsforvaltningens«.

8. I § 60, stk. 1, ændres »statsamtmænd, der efter § 47, stk. 2,« til: »statsforvaltninger, der efter § 47, stk. 1,«.

9. I § 60, stk. 2 og 3 , ændres »statsamtmand, jf. § 47, stk. 3,« til: »statsforvaltning, jf. § 47, stk. 2,«.

§ 10. I lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 2. december 1998, som ændret ved lov nr. 377 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 25, stk. 1, 1. pkt., ændres »Statsamtmanden« til: »Statsforvaltningen«.

2. I § 25, stk. 1, 2. pkt., ændres »statsamtet« til: »regionen«.

3. I § 25, stk. 3, ændres »statsamtmanden« til: »statsforvaltningen«.

4. I § 25, stk. 4, ændres »Statsamtmanden« til: »Statsforvaltningen«.

5.§ 34 affattes således:

»§ 34. Ved hver statsforvaltning oprettes et psykiatrisk patientklagenævn bestående af direktøren for statsforvaltningen som formand, jf. dog stk. 2, samt to medlemmer. Indenrigs- og sundhedsministeren beskikker et antal medlemmer efter indstilling fra henholdsvis Den Almindelige Danske Lægeforening og De Samvirkende Invalideorganisationer. Indenrigs- og Sundhedsministeren beskikker endvidere stedfortrædere for medlemmerne. Beskikkelserne gælder for en periode på 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted.

Stk. 2. Direktøren for statsforvaltningen kan bemyndige ansatte ved statsforvaltningen til at fungere som formand for nævnet.

Stk. 3. Statsforvaltningen varetager patientklagenævnets sekretariatsopgaver og afholder udgifterne ved nævnets virksomhed, herunder vederlag til nævnets medlemmer.«

§ 11. I lov nr. 217 af 28. april 1993 om udbetaling af godtgørelse til umyndige HIV-positive blødere, transfusionssmittede m.fl., som ændret ved § 28 i lov nr. 386 af 22. maj 1996, foretages følgende ændring:

1. I § 4, 1. og 2. pkt ., og i § 5, 3. pkt ., ændres »statsamtets« til: »statsforvaltningens«.

§ 12. I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 704 af 27. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 33, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For opstillingskredse, der er beliggende i Københavns og Frederiksborg Amtskredse, skal kandidatanmeldelser indleveres til Statsforvaltningen Hovedstaden. For opstillingskredse, der er beliggende i Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms Amtskredse, skal kandidatanmeldelser indleveres til Statsforvaltningen Sjælland. For opstillingskredse, der er beliggende i Bornholms Amtskreds, skal kandidatanmeldelser indleveres til formanden for valgbestyrelsen i Bornholms Kommune. For opstillingskredse, der er beliggende i Fyns, Sønderjyllands, Ribe og Vejle Amtskredse, skal kandidatanmeldelser indleveres til Statsforvaltningen Syddanmark. For opstillingskredse, der er beliggende i Ringkøbing, Århus og Viborg Amtskredse, skal kandidatanmeldelser indleveres til Statsforvaltningen Midtjylland. For opstillingskredse, der er beliggende i Nordjyllands Amtskreds skal kandidatanmeldelser indleveres til Statsforvaltningen Nordjylland. For opstillingskredse, der er beliggende i 1. og 2. storkreds, skal kandidatanmeldelser indleveres til formanden for valgbestyrelsen i Københavns Kommune. For opstillingskredse, der er beliggende i 3. storkreds, skal kandidatanmeldelser indleveres til formanden for valgbestyrelsen i Frederiksberg Kommune.«

2.§ 37, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Meddelelsen skal gives til anmeldelsesmyndigheden.«

3.§ 41, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Anmeldelser efter stk. 1 og 2 skal ske skriftligt til anmeldelsesmyndigheden.«

4.§ 42, stk. 1 og 2 , affattes således:

»For hver amtskreds eller storkreds skal anmeldelsesmyndigheden snarest muligt efter udløbet af fristen i § 37, jf. § 41, udarbejde fortegnelser over de kandidater, der er opstillet i vedkommende amtskreds eller storkreds.

Stk. 2. For hver amtskreds, bortset fra Bornholms Amtskreds, skal anmeldelsesmyndigheden snarest muligt efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist sende fortegnelserne over de kandidater, der er opstillet i vedkommende amtskreds, til valgbestyrelsen i hver opstillingskreds i amtskredsen.«

Justitsministeriet

§ 13. I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 21. september 2004, foretages følgende ændringer:

1. I §§ 456 d, 456 n, stk. 1, og 478, stk. 1, nr. 3 , ændres »statsamtet« til: »statsforvaltningen«.

2. I §§ 475 b, stk. 2, og 475 c, stk. 1 , ændres »Statsamtet« til: »Statsforvaltningen«.

3. I §§ 457, nr. 2, 459, stk. 1, nr. 3, 463 og 488, stk. 2 , ændres »statsamtets« til: »statsforvaltningens«.

§ 14. I arveloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 14. august 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 67, stk. 2, ændres »statsamtets« til: »statsforvaltningens«.

§ 15. I værgemålslov nr. 388 af 14. juni 1995 foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Statsamtet« til: »Statsforvaltningen«, »statsamtet« til: »statsforvaltningen«, »Statsamtets« til: » Statsforvaltningens«, »statsamtets« til: »statsforvaltningens«, »Statsamterne« til: »Statsforvaltningerne« og »statsamterne« til: »statsforvaltningerne«.

§ 16. I strandingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 619 af 15. september 1986, som ændret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Amtmanden« til: »statsforvaltningen« og »Amtmandens« til: »statsforvaltningens«.

§ 17. I lov om tillæg til strandingsloven af 10. april 1895, jf. lovbekendtgørelse nr. 625 af 15. september 1986, som ændret ved § 21, nr. 2, i lov nr. 108 af 5. marts 1988, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »amtmanden« til: »statsforvaltningen« og »amtet« til: »statsforvaltningen«.

§ 18. I midlertidig lov om landboforeningers og husmandsforeningers auktioner m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 28. august 1986, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, ændres »amtmanden i det pågældende amt« til: »statsforvaltningen i den pågældende region«.

2. I § 2, stk. 1, 2. pkt., ændres »amtmand« til: »statsforvaltning«.

§ 19. I forordning af 2. december 1825 ang. Strandings-Commissionaires Sallarium foretages følgende ændringer:

1. Overalt i forordningen ændres »Amtmand« til: »statsforvaltning«, »Amtmandens« til: »statsforvaltningens«, »Amtmændene« til: »statsforvaltningerne« og »Amtmanden« til: »statsforvaltningen«.

§ 20. I forordning af 16. marts 1842 ang. Dykkervæsenet m.v. foretages følgende ændringer:

1. Overalt i forordningen ændres »Amtmand« til: »statsforvaltning«, »Amtmanden« til: »statsforvaltningen« og »Amtmandens« til: »statsforvaltningens«. Dog ændres »Amtmanden« til: »Statsforvaltningen« i § 2, 3. pkt.

Miljøministeriet

§ 21. I lov om udstykning og anden registrering i matriklen (udstykningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 494 af 12. juni 2003, foretages følgende ændringer:

1.§ 40 affattes således:

»§ 40. Når der foreligger særlige omstændigheder, kan den stedlige statsforvaltning træffe beslutning om, at omkostningerne ved skelforretningen helt eller delvis skal betales af staten. Miljøministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 2. Statsforvaltningens beslutning kan påklages til Kort- og Matrikelstyrelsen.«

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

§ 22. I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 14. september 2004, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Statsamtet« til: »Statsforvaltningen«, »statsamtet« til: »statsforvaltningen«, »Statsamtets« til: »Statsforvaltningens« og »statsamtets« til: »statsforvaltningens«.

2. I § 25 a, stk. 1, ændres »amtskommune og for Københavns henholdsvis Frederiksberg og Bornholms Kommune« til: »region«, og »amtskommunen (kommunen)« ændres til: »statsforvaltningen«.

3. I § 25 a, stk. 3, 2. pkt., ændres »amtskommunen (kommunen)« til: »statsforvaltningen«.

§ 23. I børneloven, jf. lov nr. 460 af 7. juni 2001, som ændret ved § 2 i lov nr. 133 af 2. marts 2004 og § 8 i lov nr. 446 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Statsamtet« til: »Statsforvaltningen«, »statsamtet« til: »statsforvaltningen«, »Statsamtets« til: » Statsforvaltningens«, »statsamtets« til: »statsforvaltningens«, »Statsamternes« til: »Statsforvaltningernes« og »statsamternes« til: »statsforvaltningernes«.

§ 24. I lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 352 af 15. maj 2003, som ændret ved § 7 i lov nr. 446 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »statsamtet« til: »statsforvaltningen«, »Statsamtet« til: »Statsforvaltningen«, »Statsamtets« til: »Statsforvaltningens« og »statsamternes« til: »statsforvaltningernes«.

§ 25. I lov nr. 387 af 14. juni 1995 om forældremyndighed og samvær, som ændret ved lov nr. 416 af 10. juni 1997, § 2 i lov nr. 461 af 7. juni 2001 og § 3 i lov nr. 446 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Statsamtet« til: »Statsforvaltningen« og »statsamtet« til: »statsforvaltningen«.

§ 26. I lov om inddrivelse af underholdsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 15. september 1986, som ændret ved § 11 i lov nr. 396 af 13. juni 1990 og senest ved § 9 i lov nr. 461 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »statsamtet« til: »statsforvaltningen«, »Statsamtets« til: »Statsforvaltningens« og »statsamternes« til: »statsforvaltningernes«.

§ 27. I lov nr. 193 af 29. april 1981 om personnavne, som ændret ved § 2 i lov nr. 845 af 20. december 1989, § 8 i lov nr. 396 af 13. juni 1990, § 5 i lov nr. 386 af 20. juni 1992, § 3 i lov nr. 233 af 2. april 1997 og lov nr. 361 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Statsamtet« til: »Statsforvaltningen« og »statsamtet« til: »statsforvaltningen«.

§ 28. I lov om ægteskabets retsvirkninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 37 af 5. januar 1995, som ændret ved § 9 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, § 4 i lov nr. 385 af 22. maj 1996 og § 2 i lov nr. 446 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »statsamtet« til: »statsforvaltningen«, »Statsamtets« til: »Statsforvaltningens«, »statsamtets« til: »statsforvaltningens« og »statsamternes« til: »statsforvaltningernes«.

§ 29. I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 9. marts 1999, som ændret ved § 3 i lov nr. 461 af 7. juni 2001, § 2 i lov nr. 365 af 6. juni 2002, § 4 i lov nr. 387 af 18. maj 2003 og § 1 i lov nr. 446 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, ændres »statsamtets tilladelse« til: »tilladelse fra den myndighed, som efter § 13 skal prøve ægteskabsbetingelserne« og »Statsamtet« til: »Den myndighed, som efter § 13 skal prøve ægteskabsbetingelserne,«.

2. I § 4 ændres »statsamtet« til: »den myndighed, som efter § 13 skal prøve ægteskabsbetingelserne,«.

3.§ 10, stk. 3, ophæves.

4. I § 11 a, stk. 2, ændres »statsamtet« til: »den myndighed, som efter § 13 skal prøve ægteskabsbetingelserne,«.

5. I § 53, stk. 2, ændres »statsamtet« to steder til: »statsforvaltningen«.

6. Efter § 58 a indsættes i kapitel 5 a:

»§ 58 b. Afgørelser efter §§ 1, 4, 10, stk. 2, og 11 a, stk. 2, samt afgørelser om anerkendelse af udenlandske skilsmisser til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne kan påklages til ministeren for familie- og forbrugeranliggender.

Stk. 2. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om behandlingen af sager efter denne lovs kapitel 1.«

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

§ 30. I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1 og 2 , ændres »et statsamt, Københavns Overpræsidium« til: »en statsforvaltning«.

§ 31. I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 14. juli 2004, som ændret ved lov nr. 429 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »et statsamt« til: »en statsforvaltning«, »statsamtet« til: »statsforvaltningen«, »statsamtets« til: »statsforvaltningens«, »statsamterne« til: »statsforvaltningerne« og »statsamternes« til: »statsforvaltningernes«.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 32. I lov nr. 435 af 9. juni 2004 om landbrugsejendomme foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 1, affattes således:

»Statsforvaltningen skal mindst én gang i hver valgperiode i samarbejde med kommunalbestyrelserne udarbejde og offentliggøre en analyse af jordbrugserhvervene, der skal sikre, at de jordbrugsmæssige interesser indgår i de regionale udviklingsplaner, kommuneplanerne og lokalplanerne.«

2. I § 3, stk. 2, ændres »region-« til: »den regionale udviklingsplanlægning samt«.

3.§ 34, stk. 1, affattes således:

»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nedsætter inden for hver region en eller flere lokale jordbrugskommissioner bestående af en formand og yderligere 4 medlemmer, jf. dog stk. 3. For hvert medlem udpeges en suppleant.«

4.§ 35, stk. 1, affattes således:

»Statsforvaltningerne yder jordbrugskommissionerne sekretariatsmæssig bistand og afholder de med jordbrugskommissionernes virke forbundne omkostninger.«

5. I § 35, stk. 2, ændres »amts- og primærkommunernes« til: »statsforvaltningernes og kommunernes«.

§ 33. I lov nr. 352 af 2. juni 1917 om superficiære Fæste- og Lejeforhold, som ændret ved § 47 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 ændres »Amtet eller Bornholms Kommune« til: »Regionen«.

2. I § 5, 1. stk., ændres »i hvert Amt og Bornholms Kommune« til: »inden for hver region« og »Amtet eller Bornholms Kommune« til: »regionen«.

3. I § 5, 3. stk., ændres »Amtet eller Bornholms Kommune« til: »Statsforvaltningen«.

4. I § 9 ændres »Amtsrepartitionsfonden« til: »Statsforvaltningen«.

§ 34. I lov om hegn, jf. lovbekendtgørelse nr. 717 af 6. august 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 27, stk. 1, ændres »primærkommune« til: »kommune«.

2. I § 46, stk. 4, ændres »Amtmanden« til: »Statsforvaltningen«.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

§ 35. I lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 681 af 23. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 23, stk. 1, ændres »statsamtet, i København og Frederiksberg Kommuner til Københavns Overpræsidium« til: »statsforvaltningen«.

2. I § 23, stk. 2 og stk. 5 , ændres »De i stk. 1 nævnte myndigheder« til: »Statsforvaltningen«.

3. To steder i § 23, stk. 3 , samt i § 23, stk. 4 , ændres »Statsamtet og Københavns Overpræsidium« til: »Statsforvaltningen«.

Socialministeriet

§ 36. I lov nr. 1234 af 27. december 2003 om byfornyelse og udvikling af byer foretages følgende ændringer:

1.§ 84, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Inden for hver region nedsættes et byfornyelsesnævn.«

2.§ 84, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Formanden og de øvrige medlemmer af byfornyelsesnævnet udpeges af direktøren for statsforvaltningen, jf. dog stk. 3.«

3.§ 84, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

4. I § 84, stk. 3, udgår »af amtsrådet, i Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner af kommunalbestyrelsen,«

5.§ 86 affattes således:

»§ 86. Statsforvaltningen skal stille de fornødne lokaler til rådighed for nævnet og sørge for den nødvendige medhjælp til dette. Statsforvaltningen afholder endvidere alle udgifter, som nævnets virksomhed medfører, herunder vederlag til formanden og eventuelt vederlag til nævnets øvrige medlemmer, udgifter forbundet med sekretariatsbetjeningen af nævnet og udlæg, som formanden og medlemmerne har i anledning af hvervet.«

§ 37. I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 922 af 10. september 2004, foretages følgende ændringer:

1.§ 36, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Stk. 2. Formanden beskikkes af direktøren for statsforvaltningen efter indstilling fra kommunalbestyrelsen.«

§ 38. I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 10. september 2004, foretages følgende ændringer:

1.§ 97, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Stk. 2. Formanden beskikkes af direktøren for statsforvaltningen efter indstilling fra kommunalbestyrelsen.«

§ 39. I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 6. februar 2004, foretages følgende ændring:

1.§ 19, stk. 1, nr. 3 affattes således:

»en pædagogisk-psykologisk sagkyndig, der udpeges af statsforvaltningen for en periode, som svarer til den kommunale valgperiode«.

2. I § 19 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4 . Den pædagogisk-psykologisk sagkyndige, som udpeges efter stk. 1, nr. 3, kan ikke deltage i behandling af andre sager vedrørende samme person eller samme familie inden for den offentlige forvaltning, herunder behandlingen af sager i statsforvaltningen og klagesager.«

Undervisningsministeriet

§ 40. I lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 15. juli 2004, foretages følgende ændringer:

1.§ 39 affattes således:

»§ 39. De afgørelser, som institutionen eller praktikstedet træffer efter reglerne for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, kan indbringes for statsforvaltningen i den region, hvor institutionen er beliggende, når klagen vedrører retlige spørgsmål.

Stk. 2. Klagen indgives til den institution eller det praktiksted, som har truffet afgørelsen, senest 14 dage efter, at afgørelsen er modtaget. Såfremt institutionen eller praktikstedet fastholder sin tidligere meddelte afgørelse, videresendes klagen senest 14 dage efter modtagelsen til statsforvaltningen vedlagt institutionens eller praktikstedets begrundelse og genvurdering.

Stk. 3. Statsforvaltningen træffer normalt sin afgørelse senest 14 dage efter, at klagen er modtaget, eller efter, at de til sagen nødvendige oplysninger for at kunne træffe afgørelse i sagen foreligger. Klage over en afgørelse har ikke opsættende virkning.

Stk. 4. Statsforvaltningens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

Økonomi- og Erhvervsministeriet

§ 41. I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 24. juni 1998, som ændret ved lov nr. 228 af 31. marts 2001, § 2 i lov nr. 1088 af 17. december 2002 og § 1 i lov nr. 484 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 23, stk. 1, ændres »statsamtet,« til: »statsforvaltningen«, og »i Københavns og Frederiksberg kommuner til Københavns Overpræsidium« udgår.

2. I § 23, stk. 2, 2. pkt., ændres »Statsamtets« til: »Statsforvaltningens«.

Kapitel 6

Territoriale gyldighedsområde

§ 42. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Lovens § 30 gælder for Færøerne og Grønland.

Stk. 3. Lovens § 29 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny kommunalreform.

Forslaget er således et led i udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004.

Aftalen indebærer, at der gennemføres en kommunalreform, som grundlæggende ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og den offentlige service i Danmark.

Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet. Staten fastlægger de overordnede rammer. Kommunerne varetager de direkte borgerrettede opgaver og bliver dermed for borgere og virksomheder hovedindgangen til den offentlige sektor. Fem nye regioner får ansvaret for sundhedsvæsenet samt regionale udviklingsopgaver og får ansvaret for at løse visse driftsopgaver for kommunerne.

Reformen indebærer, at amtskommunerne, HS og Hovedstadens Udviklingsråd nedlægges, at der sker en ny fordeling af de opgaver, der løses i den offentlige sektor, mellem kommuner, regioner og statslige myndigheder, og at antallet af skatteudskrivende niveauer reduceres fra tre til to.

Det foreliggende lovforslag udmønter den del af aftalen, der vedrører ophævelse af de nuværende bestemmelser om statsamter og statsamtmænd samt oprettelse af fem nye regionale statslige kontorer, der ledes af en direktør, som får ansvaret for kontorets daglige drift og for at sikre den nødvendige sagkundskab til varetagelse af kontorets opgaver.

De fem regionale, statslige enheder benævnes statsforvaltninger. Statsforvaltningerne varetager i udgangspunktet opgaver inden for familie- og personret, opgaver inden for tilsyns- og klagesagsbehandling samt opgaver inden for sekretariatsbetjening af diverse nævn, kommissioner mv. Herudover får statsforvaltningerne mulighed for at varetage opgaver, indenrigs- og sundhedsministeren, eller vedkommende minister efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren i øvrigt måtte finde hensigtsmæssigt at lade varetage af statsforvaltningerne.

Med lovforslaget fremsættes endvidere forslag til ændring af forskellige love som følge af statsamternes nedlæggelse og oprettelsen af statsforvaltningerne.

Lovforslagets hovedpunkter

Med lovforslaget foreslås fem regionale, statslige kontorer oprettet. De regionale statslige kontorer benævnes statsforvaltninger.

Statsforvaltningerne overtager statsamternes rolle som den regionale, statslige myndighed, der kan varetage statslige opgaver på områder, hvor det vurderes, at der er fordele ved at lægge sagsbehandlingen €" og den dermed forbundne borger- og myndighedskontakt €" i de lokale områder.

Statsamternes nuværende opgaver overføres til statsforvaltningerne. Dog overføres statsamternes nuværende opgaver vedrørende indgåelse af ægteskab til kommunerne, hvor alle opgaver om indgåelse af ægteskab samles.

Statsforvaltningerne overtager endvidere Den Sociale Sikringsstyrelses opgaver vedrørende Det Sociale Nævn i hovedstaden. Bestemmelser herom fastsættes i Socialministeriets lovgivning.

Herudover overtager statsforvaltningerne amternes opgaver inden for adoption, sekretariatsbetjening af jordbrugskommissioner og klagesagsbehandling vedr. social og sundhedsassistentuddannelsen. Statsforvaltningen overtager opgaver fra domstolene vedrørende opløsning af ægteskab. Endvidere overtages opgaver fra de amtslige klageudvalg.

Endvidere vil statsforvaltningerne varetage sekretariatsbetjeningen af de nyoprettede regionale udviklingsråd og beskæftigelsesankenævn. Bestemmelser herom fastsættes i Socialministeriets og Beskæftigelsesministeriets lovgivning.

Fra domstolene overtager statsforvaltningerne opgaver vedrørende opløsning af ægteskab og afklaring af uenighed om forældremyndighed. Bestemmelser herom fastsættes i Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders lovgivning.

Endelig skal det nævnes, at Retsplejerådet i betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene) bl.a. har foreslået en række ændringer i retsplejelovens regler om fri proces, herunder i reglerne om, hvem der skal behandle sager om fri proces. Det foreslås bl.a., at retterne i en række tilfælde skal have kompetencen til at meddele fri proces, og at den resterende del af sagerne vedrørende fri proces skal behandles i Civilretsdirektoratet €" nu Civilstyrelsen €" og ikke længere i statsamterne, jf. betænkningen side 382 ff. Det forventes, at der snarest vil blive taget stilling til Retsplejerådets forslag.

Lovforslaget træder i kraft 1. januar 2007. Dog vil indenrigs- og sundhedsministeren efter bestemmelsen i § 5, stk. 2 kunne fastsætte regler, der gælder i overgangsperioden frem til den 1. januar 2007.

De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Som det fremgår af aftalen om strukturreformen vil ændringerne i forbindelse med reformen blive gennemført ud fra princippet om, at reformen er udgiftsneutral og pengene følger opgaverne.

Udgangspunktet for vurderingerne af lovforslagets økonomiske konsekvenser har været udgiftsniveauerne i regnskaberne for 2003, som er det seneste afsluttede regnskabsår ved lovforslagets udarbejdelse. Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering af de kommunaløkonomiske konsekvenser blev sendt i DUT-høring d. 28. oktober 2004. Formålet med høringen har været at kvalificere skønnene over de økonomiske konsekvenser, herunder især at nå en teknisk afklaring af lovforslagets udgiftsopgørelser på de kommunale og amtskommunale driftskonti, bortset fra administration (hovedkonto 6).

Lovforslaget indebærer, at statsamternes sager og ressourcer overflyttes til statsforvaltningerne, hvilket i sig selv er udgiftsneutralt. Statsamternes driftsudgifter i 2003 udgjorde 323,7 mio. kr.

Desuden overføres sager og ressourcer fra amtskommunerne til statsforvaltningerne vedrørende sekretariatsbetjeningen af jordbrugskommissionerne. Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at det drejer sig om 33,8 mio. kr.

Der overføres ligeledes sager og ressourcer fra amtskommunerne til statsforvaltningerne vedrørende adoptioner og klager over SOSU-uddannelsen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet skønner, at der er tale om 27,9 mio. kr. til varetagelse af opgaven med adoptionerne og 0,3 mio. kr. til behandling af klager over SOSU-udannelsen.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering at hele den amtskommunale udgift, der direkte kan henføres til opgaveområdet, er konteret på hovedkonto 6. De direkte henførbare udgifter på hovedkonto 6 vurderes at være i størrelsesordenen 62 mio. kr., men kan først endelig opgøres og fordeles, når der er taget stilling til den samlede fordeling af de amtskommunale administrationsudgifter på hovedkonto 6.

Samlingen af alle opgaver om indgåelse af ægteskab i kommunerne vurderes samlet set at medføre en mindre overførsel af ressourcer og sager fra staten til kommunerne. Indenrigs- og Sundhedsministeriet skønner, at der skal overføres ressourcer til kommunerne svarende til 1,1 mio. kr. til varetagelsen af denne opgave.

Etableringen af statsforvaltningerne vil desuden berøre en række andre lovområder.

Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fremsætter forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (udmøntning af kommunalreformen på det familieretlige område), der betyder, at alle sager om separation og skilsmisse og sager om forældremyndighed starter i statsforvaltningen. De økonomiske og administrative konsekvenser vil fremgå af dette lovforslag.

Der vil i forbindelse med etablering af de nye beskæftigelsesankenævn skulle overføres sager og ressourcer fra Beskæftigelsesministeriet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. De økonomiske og administrative konsekvenser vil fremgå af beskæftigelsesministerens forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats m.v.

Sekretariatsbetjening af de nyoprettede regionale udviklingsråd varetages af statsforvaltningen, jf. socialministerens forslag til lov om social service. Der vil i forbindelse med etablering af de nye sekretariater for udviklingsrådene skulle overføres sager og ressourcer til statsforvaltningerne. De økonomiske og administrative konsekvenser vil fremgå af dette lovforslag.

Etableringen af statsforvaltningerne betyder desuden overførsel af ressourcer, der bruges ved behandling af sager i det sociale nævn for Københavns og Frederiksberg kommuner. Der skal i den forbindelse overføres ressourcer og sager fra Den Sociale Sikringsstyrelse til Statsforvaltningen Hovedstaden. De økonomiske og administrative konsekvenser af overførslen vil fremgå af socialministerens forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love.

I forbindelse med etableringen af de fem nye statsforvaltninger skal der afholdes udgifter til flytning, ændringer i lokalforhold m.v. Hertil kommer etableringsudgifter, udgifter til afvikling af lejemål og andre udgifter, der er afledt af organisationsændringen. Disse udgifter vil afhænge af det konkrete valg af lokaler mv.

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for erhvervslivet.

De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljøretlige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Hørte myndigheder og organisationer

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Amtsrådsforeningen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark (BUP-DK), Centralorganisationernes FællesUdvalg (CFU), Danmarks Bløderforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Handel og Service (DHS), Dansk Landbrug, DI Dansk Industri, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Transport og Logistik, Datatilsynet, De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), Den Almindelige Danske Lægeforening, Det Etiske Råd, Det Kommunale Kartel, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Speciallæger, Foreningen af Statsamtmænd, Foreningen af statsamtsjurister, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Galebevægelsen, Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS), Hovedstadens Sygehusfællesskab, Hovedstadens Udviklingsråd, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), KL, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Landdistrikternes fællesråd, Landsforeningen af landsbysamfund, Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger, Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI, Landsforeningen LEV, Landsforeningen SIND, Landsorganisationen i Danmark (LO), Pårørendeforeningen af 1998, Retslægerådet, Rigsrevisionen, Sammenslutning af Danske Småøer, Sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Statsansattes kartel, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, Sundhedskartellet, Sundhedsvæsenets Patientklagenævn samt samtlige lokale psykiatriske patientklagenævn.

Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til Kapitel 1

Til § 1

Som udmøntning af aftale om strukturreform af 24. juni 2004 oprettes der til varetagelse af den regionale statslige forvaltning pr. 1. januar 2007 fem statsforvaltninger.

Til § 2

Lovforslaget indebærer, at statsforvaltningernes grænser er sammenfaldende med regionernes grænser. Regionernes grænser reguleres i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Af strukturreformens udmøntningsplan fra september 2004 fremgår det, at der etableres statsforvaltninger i:

€ Region Sjælland i Nykøbing Falster og Roskilde med hovedsæde i Nykøbing Falster

€ Region Midtjylland i Ringkøbing og Århus med hovedsæde i Ringkøbing

€ Region Hovedstaden i Storkøbenhavn og Bornholm med hovedsæde i Storkøbenhavn

€ Region Nordjylland med hovedsæde i Aalborg

€ Region Syddanmark i Aabenraa, Odense og Ribe med hovedsæde i Aabenraa

Til § 3

Statsforvaltningerne ledes af en direktør, som har ansvaret for kontorets virksomhed, herunder for at sikre den nødvendige sagkundskab til varetagelsen af statsforvaltningens opgaver.

Indenrigs- og sundhedsministeren ansætter €" som det er tilfældet i dag for statsamtmændene €" direktørerne for de fem statsforvaltninger.

I det omfang direktøren for statsforvaltningen personligt tillægges hverv eller beføjelser, kan direktøren på sædvanlig vis foretage delegation af opgaven.

Til Kapitel 2

Til § 4

Lovforslagets § 4 indeholder en overordnet beskrivelse af, hvor statsforvaltningernes opgaver fastsættes og reguleres. I den lovgivning, der regulerer de nævnte opgaveområder, er de nærmere bestemmelser om statsforvaltningernes kompetencer fastlagt, jf. §§ 7-41 i denne lov. For lovhjemler om statsforvaltningens opgaver med sekretariatsbetjening af de sociale nævn henvises til »Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love«, mens der for lovhjemler vedr. sekretariatsbetjening af de regionale udviklingsråd henvises til »Lov om social service«. Endelig henvises der til »Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats« for så vidt angår statsforvaltningernes opgaver vedr. beskæftigelsesankenævn.

Med mindre andet er bestemt i lovgivningen eller fastsættes af vedkommende minister, varetager statsforvaltningerne fra den 1. januar 2007 de beføjelser og opgaver, der nu er henlagt til statsamterne.

Til Kapitel 3

Til § 5

Ifølge aftalen om en strukturreform mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti vil indenrigs- og sundhedsministeren få bemyndigelse til i perioden før 2007 helt eller delvist at samle opgaver for flere statsamter og overdrage ledelsen af statsamterne til direktørerne for de kommende statsforvaltninger.

Der vil således €" ligesom på det kommunale og det regionale område €" være behov for at forberede de nye statsforvaltninger i perioden før 2007, således at statsforvaltningerne kan fungere i fuldt omfang fra 1. januar 2007.

Som led i forberedelsen af den nye struktur bemyndiger den foreslåede bestemmelse i stk. 1 derfor indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler for varetagelsen af statsamternes, herunder statsamtmændenes, opgaver indtil udgangen af 2006 og for statsamternes, herunder statsamtmændenes, varetagelse indtil udgangen af 2006 af andre opgaver, som efter lovgivningen fremover skal varetages af de regionale statsforvaltninger, herunder af direktøren for disse forvaltninger. Ministeren kan herunder fastsætte regler, der fraviger gældende lovgivning.

Hjemlen til at fastsætte regler og herunder fravige gældende lovgivning tænkes anvendt til at fastsætte bestemmelser om organiseringen af statsamternes og statsamtmændenes opgavevaretagelse frem til udgangen af 2006. Der vil således blive fastsat regler, som skal muliggøre, at statsamternes struktur frem til udgangen af 2006 tilnærmes den struktur, der skal være gældende for den regionale, statslige forvaltning fra 2007, samt regler om, at statsamterne og statsamtmændene frem til udgangen af 2006 kan varetage opgaver, som statsforvaltningerne og disses direktører skal varetage fra 2007. Der vil som følge heraf blive tale om større administrative enheder. Der vil derfor kunne gives statsamtmændene de samme muligheder for delegation, som efter lovforslaget og de samtidigt fremsatte lovforslag er givet direktørerne for de kommende statsforvaltninger. Ud fra samme hensyn er visse opgaver i lovforslagene tillagt de kommende statsforvaltninger og ikke direktøren personligt. Der vil derfor for overgangsperioden kunne udstedes regler, der på tilsvarende måde aflaster statsamtmanden personligt, fx i relation til tilsynsopgaven.

Bestemmelsen i stk. 1 giver således indenrigs- og sundhedsministeren bemyndigelse til helt eller delvist at samle opgaver og personale for flere statsamter før 2007.

Det vil således i forberedelsesperioden frem mod 2007 kunne komme på tale at samle statsamternes administrative opgaver på færre enheder blandt statsamterne. Der vil ligeledes kunne fastsættes regler om, at en opgave frem til udgangen af 2006 varetages af et andet statsamt end det statsamt, som i medfør af sektorlovgivningen skal varetage den pågældende opgave.

En mulighed vil f. eks. være at samle sekretariatsbetjeningen af flere sociale nævn i et fælles sekretariat under ét statsamt, som efterfølgende kan indgå i statsforvaltningerne fra 2007. Det fremgår således af § 45 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 6. februar 2004, at der i hvert amt nedsættes et socialt nævn, at statsamtmanden er formand for nævnet samt, at statsamtet yder sekretariatsmæssig bistand til nævnet.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil i denne forbindelse kunne fastsætte regler, hvorved den forudsatte geografiske afgrænsning af kompetencen i den nævnte lovbestemmelse fraviges, således, at en statsamtmand i et bestemt amt tillige varetager opgaven som formand for det sociale nævn i et andet amt frem til udgangen af 2006, og således, at statsamtet i et amt tillige yder sekretariatsmæssig bistand til det sociale nævn i et andet amt frem til udgangen af 2006. Regler, der fastsættes i denne forbindelse, vil således alene vedrøre organiseringen af statsamternes og statsamtmændenes opgaver.

Der vil endvidere med hjemmel i bestemmelsen kunne fastsættes regler om organiseringen af statsamternes opgavevaretagelse efter eksempelvis værgemålsloven, lov om personnavne og byggeloven.

Statsamtet træffer efter bestemmelserne i kapitel 3 i værgemålsloven, jf. lov nr. 388 af 14. juni 1995, afgørelse om værgemål og foretager værgebeskikkelse.

Efter lov om personnavne, jf. lov nr. 193 af 29. april 1981, med senere ændringer, behandler statsamtet sager om udfærdigelse af navnebevis.

Endvidere kan kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende forhold, der er omfattet af byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 24. juni 1998, for så vidt angår retlige spørgsmål påklages til statsamtet.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse kunne fastsætte regler, hvorved den forudsatte geografiske afgrænsning af kompetencen i de nævnte love fraviges, således, at et andet statsamt end det i loven forudsatte statsamt varetager de pågældende opgaver frem til udgangen af 2006. Regler der fastsættes i denne forbindelse, vil alene vedrøre organiseringen af statsamternes opgaver.

Den foreslåede bestemmelse giver ligeledes adgang til at fastsætte regler om, at et statsamt frem til udgangen af 2006 varetager en opgave, som efter lovgivningen skal varetages af statsforvaltningerne fra 2007, men som efter lovgivningen skal varetages af en anden myndighed end statsamterne før dette tidspunkt. Der vil herunder kunne fastsættes regler om, at en statsamtmand eller den ansatte direktør allerede i forberedelsesperioden varetager opgaver, som efter lovgivningen skal varetages af en direktør for en statsforvaltning fra 1. januar 2007, men som efter lovgivningen skal varetages af andre før dette tidspunkt. Hjemlen til at udvide statsamternes opgavevaretagelse frem til udgangen af 2006 vil i givet fald navnlig kunne tænkes anvendt til at fastsætte regler om, at en statsamtmand varetager opgaven som formand for det sociale nævn for Københavns og Frederiksberg kommuner samt om sekretariatsbetjening af nævnet. Det er således ikke tanken at overføre opgaver fra amtskommunerne før 2007.

Til stk. 2

Et væsentligt led i forberedelserne af den kommende struktur er ansættelsen af direktørerne for de kommende statsforvaltninger og i den forbindelse sikring af, at opgavevaretagelsen i statsamterne mest muligt understøtter, at statsforvaltningerne fungerer i fuldt omfang fra 1. januar 2007.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan derfor efter bestemmelsens stk. 2 bestemme, at direktørerne for de kommende statsforvaltninger overtager ledelsen af et eller flere statsamter før 2007 og herunder overtager de beføjelser, som i lovgivningen eller på anden vis er tillagt statsamtmændene. Som følge af disse forberedelsestiltag vil det kunne komme på tale at nedlægge eksisterende statsamtmandsstillinger før 2007.

Til § 6

Til stk. 1

Statsforvaltningerne oprettes den 1. januar 2007, hvorfor det fastsættes, at loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2.

Til stk. 2

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 træder § 5 i kraft den 1. juli 2005. Baggrunden herfor er, at indenrigs- og sundhedsministeren efter bestemmelsen i § 5, stk. 2 skal kunne fastsætte regler, der gælder i overgangsperioden frem til den 1. januar 2007.

Til Kapitel 4

I dette kapitel fremsættes forslag til ændring af en række love, som berøres dels af nedlæggelsen af statsamterne og oprettelsen af statsforvaltningerne, dels af de opgaveændringer i relation til de nye statsforvaltninger, som følger af kommunalreformen. Ændringerne foretages i de berørte sektorlove.

Til § 7

Til nr. 1

Efter funktionærlovens § 10 kan lønmodtageren gennem sin organisation kræve forhandling med virksomhedens ledelse om løn- og ansættelsesvilkår. Kan enighed ikke opnås, kan enhver af parterne anmode om, at forhandlingerne videreføres under medvirken af en mæglingsmand. Mæglingsmanden udpeges i København og Frederiksberg kommuner af Arbejdsretten og i resten af landet af amtmanden over det amt, hvor virksomheden er beliggende, jf. lovens § 11.

Der er således tale om en konsekvensrettelse som følge af nedlæggelsen af statsamterne, herunder de fem tilsynsførende statsamter, og oprettelsen af de fem statsforvaltninger.

Til § 8

Som følge af aftale om forsvarets ordning for 2005-2009 vil regeringen i efteråret 2005 fremsætte forslag til lov om ændring af værnepligtsloven. I forbindelse med de forestående ændringer af værnepligtsadministrationen har Forsvarsministeriet besluttet med virkning fra 1. januar 2006 at hjemtage opgaver på værnepligtsområdet, der i dag varetages af seks værnepligtsadministrerende statsamter. De foreslåede ændringer af værnepligtsloven vil derfor kun skulle gælde indtil en udmøntning af forsvarsforliget på værnepligtsområdet har fundet sted i den pågældende lovgivning.

Til § 9

Til nr. 1-9

Ændringerne er en konsekvens af nedlæggelsen af statsamterne, herunder de fem tilsynsførende statsamter, og oprettelsen af de fem statsforvaltninger.

De opgaver, som i dag varetages af de fem tilsynsførende statsamtmænd €" statsamtmændene for Københavns, Vestsjællands, Sønderjyllands, Århus og Nordjyllands amter €" i henhold til den kommunale styrelseslov, vil således fremover skulle varetages af de fem statsforvaltninger.

Statsforvaltningen skal varetage de pågældende opgaver i forhold til kommunerne i den region, hvori den pågældende statsforvaltning er beliggende, jf. forslaget til affattelsen af § 47, stk. 1. Inddelingen af kommuner i forhold til statsforvaltningerne svarer herved i vidt omfang til den inddeling af kommuner, der i dag er i forhold til de tilsynsførende statsamtmænd.

Det afgøres efter reglerne i det samtidig med denne lov fremsatte forslag til lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, hvilke kommuner der henhører under hvilken region, jf. forslaget til affattelsen af lovens § 1.

Afgrænsningen af, hvilke kommunale fællesskaber statsforvaltningen fører tilsyn med, og fastlæggelsen af statsforvaltningens uafhængighed i forhold til indenrigs- og sundhedsministeren i udøvelsen af tilsynet, jf. forslaget til affattelsen af § 47, stk. 2 og 3, svarer til det hidtil gældende regelsæt.

Ændringerne indebærer ingen ændringer i forhold til indholdet af de opgaver, som i dag varetages af de fem tilsynsførende statsamtmænd.

For en nærmere gennemgang af det kommunale tilsyn henvises til bemærkningerne til den kommunale styrelseslovs kapitel VI og VII som affattet ved lov nr. 381 af 28. maj 2003, jf. herved lovforslag nr. L 188, fremsat den 13. marts 2003.

Til § 10

Efter den gældende § 34 i psykiatriloven består patientklagenævnet af tre medlemmer. Statsamtmanden (overpræsidenten ved Københavns Overpræsidium) er formand, og de to medlemmer repræsenterer henholdsvis De Samvirkende Invalideorganisationer og Den Almindelige Danske Lægeforening.

Som følge af at opgaver vedrørende formands- og sekretariatsfunktion for de lokale psykiatriske patientklagenævn med lovforslaget overføres fra statsamterne til statsforvaltningerne, vil de respektive lokale psykiatriske patientklagenævn i fremtiden dække et større geografisk område end tilfældet er i dag. Det anses på den baggrund for hensigtsmæssigt, at direktøren for statsforvaltningen kan bemyndige ansatte ved statsforvaltningen til at fungere som formand for nævnet, forudsat at den bemyndigede har den fornødne kompetence til at varetage hvervet.

For så vidt angår de medlemmer, der beskikkes af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra henholdsvis De Samvirkende Invalideorganisationer og Den Almindelige Danske Lægeforening, sker der den udvidelse, at indenrigs- og sundhedsministeren nu beskikker en række medlemmer i stedet for alene to. På den baggrund er det fortsat muligt at tilrettelægge en hensigtsmæssig bemanding af nævnet i fremtiden henset til de større geografiske afstande end tidligere. Det vil således fortsat være sådan, at nævnet i det enkelte nævnsmøde består af tre personer.

Der er endvidere tale om redaktionelle konsekvensændringer som følge af, at de statsamtslige opgaver vedrørende formands- og sekretariatsfunktionen for de lokale psykiatriske patientklagenævn lægges ind under statsforvaltningerne.

Til § 11

Forslaget indebærer konsekvensrettelser som følge af statsamternes nedlæggelse og overførsel af deres opgaver til statsforvaltningerne.

Ifølge den gældende lov kan værgen i vidt omfang til bedste for den umyndige bestyre og råde over den godtgørelse, der er udbetalt til en umyndig HIV-positiv bløder, transfusionssmittet m.fl. Visse økonomiske dispositioner skal statsamtet dog give samtykke til, nemlig erhvervelse og afhændelse af fast ejendom samt behæftelse af ejendom med pant m.v. og bortlejning eller bortforpagtning af ejendommen på usædvanlige vilkår eller på usædvanlig tid, jf. lovens § 4. Endvidere kræves der efter gældende lovgivning samtykke fra statsamtet til ydelse af gaver og lån såvel af godtgørelsen og indtægten heraf som af, hvad der træder i stedet herfor, såfremt der er tale om gaver eller lån af ikke ubetydelig værdi, jf. lovens § 5.

Opgaven med at godkende ovennævnte økonomiske dispositioner foreslås uændret overført til statsforvaltningerne.

Til § 12

Til nr. 1-4

Ændringerne er en konsekvens af nedlæggelsen af statsamterne og oprettelsen af de fem regionale statsforvaltningsenheder.

De opgaver, som i dag varetages af statsamtmændene i henhold til folketingsvalglovens kapitel 6, vil således fremover skulle varetages af de fem regionale statsforvaltningsenheder. Det drejer sig om modtagelse og godkendelse af kandidatanmeldelser for opstillingskredsene i vedkommende amtskreds, jf. folketingsvalglovens §§ 33-35, modtagelse fra partierne af meddelelser om godkendte kandidater og anmeldelser om nominering af kandidater i de enkelte opstillingskredse samt anmeldelser om partiliste for alle et partis kandidater i amtskredsen, jf. folketingsvalglovens §§ 37 og 41. Det drejer sig endvidere om udarbejdelse af fortegnelser over de opstillede kandidater i amtskredsen og tilsendelse af disse til valgbestyrelsen i hver opstillingskreds i den pågældende amtskreds samt til andre myndigheder efter indenrigs- og sundhedsministerens nærmere bestemmelse, jf. folketingsvalglovens § 42. Statsamtmanden, bortset fra statsamtmanden for Bornholms Amt, fungerer som anmeldelsesmyndighed ved varetagelse af de nævnte opgaver, jf. folketingsvalglovens § 33, stk. 3.

I den foreslåede bestemmelse til ny affattelse af folketingsvalglovens § 33, stk. 2 (nr. 1) opregnes bl.a., hvilken regional statsforvaltning kandidatanmeldelser skal indleveres til, og dermed, hvilken regional statsforvaltning der er anmeldelsesmyndighed. I den foreslåede bestemmelse til ny affattelse af § 37, stk. 2 (nr. 2) angives, at meddelelse om godkendte kandidater skal gives til anmeldelsesmyndigheden. I den foreslåede bestemmelse til ny affattelse af § 41, stk. 3 (nr. 3) angives, at meddelelser om nominering af kandidater i de enkelte opstillingskredse og om anmeldelse af partiliste skal gives til anmeldelsesmyndigheden. Da den gældende inddeling af landet i amtskredse og storkredse, indtil der som følge af valgkredskommissionens anbefalinger er gennemført ændringer i valgkredsinddelingen som følge af kommunalreformen, foreslås bevaret uanset ændringer i landets kommunale inddeling, svarer opregningen af de amtskredse, der henhører under hvilken regional statsforvaltning, ikke ganske til den geografiske afgrænsning af de fem enheder i den regionale statsforvaltning.

Der foreslås ikke ændringer i den gældende ordning for varetagelse af anmeldelsesmyndighedens opgaver i Bornholms Amtskreds og i storkredsene. For opstillingskredsene i Bornholms Amtskreds skal anmeldelsesmyndighedens opgaver således fortsat varetages af formanden for valgbestyrelsen i Bornholms Kommune. For opstillingskredsene i 1. og 2. storkreds skal anmeldelsesmyndighedens opgaver fortsat varetages af formanden for valgbestyrelsen i Københavns Kommune, mens anmeldelsesmyndighedens opgaver for opstillingskredsene i 3. storkreds fortsat skal varetages af formanden for valgbestyrelsen i Frederiksberg Kommune.

Da statsforvaltningerne fremover skal varetage anmeldelsesmyndighedsopgaver for flere amtskredse, foreslås det præciseret, at anmeldelsesmyndigheden for hver amtskreds skal udarbejde de i folketingsvalglovens foreskrevne kandidatfortegnelser, jf. den foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 42, stk. 1 (nr. 4). Da opgaven som anmeldelsesmyndighed for Bornholms Amtskreds varetages af formanden for valgbestyrelsen i Bornholms Kommune, er det ikke nødvendigt for anmeldelsesmyndigheden i denne amtskreds at sende kandidatfortegnelsen til valgbestyrelsen, jf. den foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 42, stk. 2 (nr. 4).

Til § 13

Til nr. 1-3

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af nedlæggelsen af statsamterne og oprettelsen af statsforvaltningerne.

Til § 14

Arveloven ændres som konsekvens af statsamternes nedlæggelse, sådan at opgaverne med sager om umyndige arveladeres arv overføres fra statsamterne til statsforvaltningerne.

Til § 15

Værgemålsloven ændres som konsekvens af statsamternes nedlæggelse, sådan at afgørelser i værgemålssager overføres fra statsamterne til statsforvaltningerne.

Til §§ 16-20

Ændringerne er en konsekvens af nedlæggelsen af statsamterne og oprettelsen af statsforvaltningerne.

Til § 21

Som konsekvens af statsamternes nedlæggelse overgår sager om fritagelse for betaling af omkostninger ved skelforretning til de stedlige statsforvaltninger.

Til § 22

Efter adoptionsloven udfører amtskommunerne i dag en række opgaver i forbindelse med godkendelse af adoptanter til fremmede børn. For hver amtskommune og for Københavns Kommune henholdsvis Frederiksberg og Bornholms kommuner er der således oprettet et eller flere samråd, der efter undersøgelse foretaget af amtskommunen (kommunen) afgør, om en ansøger kan godkendes som adoptant.

Endvidere behandler statsamterne sager om adoption.

Som konsekvens af nedlæggelsen af amtskommunerne og statsamterne samt oprettelsen af fem statsforvaltninger, der fra 1. januar 2007 skal behandle de sager om adoption, som i dag behandles af amtskommunerne og statsamterne, foreslås adoptionsloven ændret således, at det fremgår af denne lov, at opgavevaretagelsen sker i statsforvaltningerne.

Samtidig foreslås det som konsekvens af nedlæggelsen af amtskommunerne, at samrådene fremover udpeges inden for hver region.

Til nr. 1

Efter adoptionsloven behandler statsamterne sager om adoption.

Som konsekvens af nedlæggelsen af statsamterne og oprettelsen af statsforvaltningerne foreslås adoptionsloven ændret således, at det fremgår af denne lov, at opgavevaretagelsen fremover sker i statsforvaltningerne.

Til nr. 2 og 3

De opgaver efter adoptionsloven, som i dag udføres af amtskommunerne i forbindelse med godkendelse af adoptanter til fremmede børn, foreslås som konsekvens af nedlæggelsen af amtskommunerne og statsamterne og oprettelsen af de fem statsforvaltninger ændret, så disse adoptionssager med virkning fra 1. januar 2007 behandles af statsforvaltningerne.

Endvidere foreslås det som konsekvens af amtskommunernes nedlæggelse, at de samråd, der hidtil har været oprettet for hver amtskommune og for Københavns henholdsvis Frederiksberg og Bornholms kommuner, fremover udpeges for hver region. Samrådene skal som hidtil afgøre, om en ansøger kan godkendes som adoptant.

Til § 23

Efter børneloven behandler statsamterne sager om faderskab.

Som konsekvens af nedlæggelsen af statsamterne og oprettelsen af statsforvaltningerne, der fra 1. januar 2007 skal behandle de faderskabssager, som i dag behandles af statsamterne, foreslås børneloven ændret således, at det fremgår af denne lov, at opgavevaretagelsen sker i statsforvaltningerne.

Til § 24

Efter lov om børns forsørgelse behandler statsamterne sager om børns forsørgelse, navnlig om fastsættelse og ændring af børnebidrag.

Som konsekvens af nedlæggelsen af statsamterne og oprettelsen af statsforvaltningerne, der fra 1. januar 2007 skal behandle de sager om børns forsørgelse, som i dag behandles af statsamterne, foreslås lov om børns forsørgelse ændret, således at det fremgår af denne lov, at opgavevaretagelsen sker i statsforvaltningerne.

Til § 25

Efter lov om forældremyndighed og samvær behandler statsamterne sager om forældremyndighed og samvær m.v.

Som konsekvens af nedlæggelsen af statsamterne og oprettelsen af statsforvaltningerne, der fra 1. januar 2007 skal behandle de sager om forældremyndighed og samvær, som i dag behandles af statsamterne, foreslås lov om forældremyndighed og samvær ændret således, at det fremgår af denne lov, at opgavevaretagelsen sker i statsforvaltningerne.

Det tilføjes, at udmøntningen af den del af kommunalreformen, hvorefter alle opgaver vedrørende forældremyndighed skal samles i statsforvaltningerne, vil blive reguleret i et særskilt lovforslag, der fremsættes af ministeren for familie- og forbrugeranliggender.

Til § 26

Efter lov om inddrivelse af underholdsbidrag behandler statsamterne visse spørgsmål om inddrivelse af underholdsbidrag.

Som konsekvens af nedlæggelsen af statsamterne og oprettelsen af statsforvaltningerne foreslås lov om inddrivelse af underholdsbidrag ændret således, at det fremgår, at opgavevaretagelsen fremover sker i statsforvaltningerne. Det skal endvidere bemærkes, at lov om inddrivelse af underholdsbidrag også foreslås ændret som led i udmøntningen af kommunalreformen på Skatteministeriets område.

Til § 27

Efter lov om personnavne behandler statsamterne sager om navneforandring, hvor der skal udstedes navnebevis.

Som konsekvens af nedlæggelsen af statsamterne og oprettelsen af statsforvaltningerne, der fra 1. januar 2007 skal behandle de sager om personnavne, som i dag behandles af statsamterne, foreslås lov om personnavne ændret således, at det fremgår af denne lov, at opgavevaretagelsen sker i statsforvaltningerne.

Til § 28

Efter lov om ægteskabets retsvirkninger behandler statsamterne sager om forholdet mellem ægtefæller, herunder om forsørgelse og indgåelse af visse retshandler.

Som konsekvens af nedlæggelsen af statsamterne og oprettelsen af statsforvaltningerne, der fra 1. januar 2007 skal behandle de sager efter lov om ægteskabets retsvirkninger, som i dag behandles af statsamterne, foreslås lov om ægteskabets retsvirkninger ændret således, at det fremgår af denne lov, at opgavevaretagelsen sker i statsforvaltningerne.

Til § 29

Statsamterne behandler efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning visse sager med tilknytning til indgåelse af ægteskab.

Det drejer sig om, at personer under 18 år efter lovens § 1 ikke må indgå ægteskab uden statsamtets tilladelse.

Endvidere må personer, som er under 18 år og ikke tidligere har været gift, efter lovens § 2 ikke indgå ægteskab uden forældrenes samtykke.

Tilsvarende må den, som er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, ikke indgå ægteskab uden værgens samtykke, jf. lovens § 3.

Nægtes samtykke efter §§ 2-3, kan statsamtet efter § 4 give tilladelse til ægteskabet, hvis der ikke er rimelig grund til nægtelsen.

Endelig må ægteskab efter lovens § 11 a kun indgås, når hver af parterne har dansk indfødsret eller lovligt ophold her i landet i medfør af udlændingelovens §§ 1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2, eller i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 6-9 e. Hvis ganske særlige omstændigheder, herunder navnlig varigheden af en udlændings ophold her i landet, taler derfor, kan statsamtet give tilladelse til ægteskabet, selv om betingelsen om lovligt ophold ikke er opfyldt.

Efter den gældende lovgivning varetager kommunerne en række opgaver i tilknytning til indgåelse af ægteskab. Således forestår kommunerne den forudgående prøvelse af, om parterne opfylder ægteskabsbetingelserne, jf. lovens § 13 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. Endvidere er kommunerne efter lovens § 18, jf. § 13 borgerlig vielsesmyndighed.

Som led i udmøntningen af kommunalreformen foreslås statsamternes opgaver i forbindelse med indgåelse af ægteskab €" dvs. opgaven med at behandle ansøgninger om dispensation fra visse ægteskabsbetingelser i lovens kapitel 1 €" overført fra statsamterne til kommunerne med virkning fra den 1. januar 2007. Herved samles alle opgaver om indgåelse af ægteskab i kommunerne.

Det bemærkes, at udover sager om dispensation fra ægteskabsbetingelserne tager statsamterne også stilling til, om udenlandske skilsmisser kan lægges til grund for indgåelse af nyt ægteskab i Danmark. Dette er reguleret i indgåelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 662 af 1. august 1995 om ægteskabs indgåelse med senere ændringer). Statsamternes afgørelse herom kan indbringes for Familiestyrelsen. Som led i udmøntningen af kommunalreformen foreslås også statsamternes opgave med anerkendelse af udenlandske skilsmisser overført til kommunerne.

På det familieretlige område blev den almindelige klageadgang fra statsamterne lovfæstet i bl.a. ægteskabsloven med virkning fra den 1. oktober 2004. Der henvises til § 2, nr. 7, i lov nr. 446 af 9. juni 2004 om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Regelforenkling på det familieretlige område m.v.). Dette indebar bl.a., at statsamternes afgørelser om dispensation fra ægteskabsbetingelserne efter lovens kapitel 1 kan påklages, nu til ministeren for familie- og forbrugeranliggender.

Når kommunerne som foreslået skal overtage statsamternes opgaver med dispensation fra ægteskabsbetingelserne samt anerkendelse af udenlandske skilsmisser, skal klageadgangen på området bevares. Det foreslås derfor, at der i loven indsættes en bestemmelse, der giver mulighed for at påklage kommunernes afgørelser herom. Samtidig ophæves klageadgangen i § 10, stk. 3.

Som konsekvens af nedlæggelsen af statsamterne og oprettelsen af statsforvaltningerne, der fra 1. januar 2007 skal behandle de sager efter lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, som i dag behandles af statsamterne, og som ikke foreslås overført til kommunerne, foreslås lov om ægteskabs indgåelse og opløsning endvidere ændret, således at det fremgår af denne lov, at opgavevaretagelsen sker i statsforvaltningerne.

Det tilføjes, at udmøntningen af den del af kommunalreformen, hvorefter alle opgaver vedrørende opløsning af ægteskab skal samles i statsforvaltningerne, vil blive reguleret i et særskilt lovforslag, der fremsættes af ministeren for familie- og forbrugeranliggender.

Til nr. 1-2

Statsamterne behandler i dag sager om dispensation fra visse ægteskabsbetingelser: alderskravet (§ 1), forældresamtykke til mindreårige (§ 2), værgesamtykke (§ 3) samt lovligt ophold (§ 11 a).

Det foreslås, at kompetencen til at meddele dispensation fra de nævnte ægteskabsbetingelser overføres fra statsamterne til kommunerne, der i forvejen prøver ægteskabsbetingelserne, jf. lovens § 13. Herved samles alle opgaver om indgåelse af ægteskab i kommunerne.

Til nr. 3

Som konsekvens af, at der med forslagets § 29, nr. 6, indføres en ny klageadgang i lovens § 58 b, stk. 1, over kommunernes afgørelser om bl.a. dispensation fra ægteskabsbetingelserne, foreslås klagebestemmelsen i lovens § 10 over kommunens afgørelse om skiftefritagelse ophævet.

Til nr. 4

Der henvises til bemærkningerne under nr. 1-2.

Til nr. 5

Som konsekvens af nedlæggelsen af statsamterne og oprettelsen af statsforvaltningerne foreslås loven ændret således, at det fremgår, at opgavevaretagelsen i forbindelse med bidragsfastsættelse fremover sker i statsforvaltningerne.

Til nr. 6

Med bestemmelsen indføres en klageadgang for så vidt angår kommunernes afgørelser om dispensation fra ægteskabsbetingelserne samt anerkendelse af udenlandske skilsmisser.

Endvidere indføres der hjemmel til, at ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte nærmere regler for kommunens behandling af sager efter lovens kapitel 1. Det drejer sig om de sager, der er opregnet i bemærkningerne til nr. 1-2, samt anerkendelse af udenlandske skilsmisser.

Til § 30

Statsamterne varetager i dag sammen med Rigsombudsmanden på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland behandlingen af sager vedrørende erhvervelse af indfødsret ved erklæring samt ved adoption. Som konsekvens af statsamternes nedlæggelse, overføres behandlingen af disse sager fra statsamterne til statsforvaltningerne.

Til § 31

Statsamterne varetager i dag behandlingen af visse sager vedrørende meddelelse, forlængelse, bortfald og inddragelse af opholdstilladelser efter udlændingelovens § 6 og § 9, stk. 1, nr. 3, jf. udlændingelovens § 46 c, 1. pkt., jf. § 23 i bekendtgørelse nr. 292 af 28. april 2004 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler eller aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EU/EØS-bekendtgørelsen) og § 40 i bekendtgørelse nr. 581 af 10. juli 2002 om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelse). Som konsekvens af statsamternes nedlæggelse overføres behandlingen af disse sager fra statsamterne til statsforvaltningerne.

Efter udlændingelovens § 56 a varetager statsamterne endvidere behandlingen af sager om udpegning af repræsentanter for uledsagede udlændinge under 18 år, der opholder sig her i landet og indgiver ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Som konsekvens af statsamternes nedlæggelse overføres behandlingen af disse sager tillige fra statsamterne til statsforvaltningerne.

Til § 32

Til nr. 1-2

Opgaverne i forbindelse med udarbejdelse og offentliggørelse af analyser af jordbrugserhvervene med henblik på at sikre disse interesser i region-, kommune- og lokalplanlægningen har hidtil været varetaget af amtskommunerne. Da jordbrugsanalyserne fortsat vil være en del af grundlaget for såvel areal- og erhvervsplanlægningen i sammenhæng med den regionale udviklingsplanlægning som for den mere detaljerede kommuneplanlægning, foreslås opgaven fremover varetaget af statsforvaltningerne, hvor den nødvendige jordbrugsfaglige ekspertise vil kunne sikres ved en sammenkædning med statsforvaltningernes varetagelse af sekretariatsfunktionen for jordbrugskommissionerne. Af hensyn til samordningen med den kommunale planlægning forudsættes analysen gennemført én gang i hver valgperiode.

Til nr. 3-5

Hovedparten af administrationen af lov om landbrugsejendomme er uddelegeret til lokale jordbrugskommissioner, der i dag udpeges af amtsrådene hhv. kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune. Det er i aftale om strukturreform forudsat, at jordbrugskommissionerne og disses sekretariater fremover placeres i statsforvaltningerne og at antallet af kommissioner og disses geografiske dækning tilpasses statsforvaltningernes geografiske grænser. Der er i forslaget åbnet mulighed for, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri inden for de enkelte regioner kan nedsætte flere jordbrugskommissioner, hvis hensynene til disses arbejdsbelastning og lokalkendskab tilsiger dette. Stillingtagen til, om der skal oprettes flere jordbrugskommissioner under den enkelte regionale statsforvaltning, vil først ske, når der er indhøstet erfaringer med administrationen af den nye landbrugslov. Medlemmerne af jordbrugskommissionerne udpeges af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Udpegning vil fortsat ske efter indstilling fra landbrugets stedlige organisationer og efter indstilling fra Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening.

Til § 33

Ifølge den gældende lovgivning beskikker amtet en afløsningsformand til at foretage visse syns- og skønsforretninger. Opgaverne foreslås som følge af kommunalreformen overdraget til statsforvaltningerne. Der er således alene tale om konsekvensrettelser.

Loven ændres som konsekvens af nedlæggelse af amtskommunerne. Amtet har i dag til opgave at beskikke en afløsningsformand, der foretager såkaldte afløsningsforretninger, der ansætter jord til værdien i handel og vandel i forbindelse med superficiære Fæste- og lejeforhold. Opgaven overdrages til statsforvaltningerne.

Til § 34

Amtmanden kan bevilge en part fritagelse for sagens omkostninger for hegnsynet. Opgaven foreslås som følge af aftale om strukturreformen at overgå til statsforvaltningerne. Der er således alene tale om konsekvensrettelser.

Til § 35

Efter de gældende regler i byggeloven behandler statsamterne klager over kommunernes afgørelser efter byggeloven, mens Københavns Overpræsidium behandler klager over sådanne afgørelser truffet af København og Frederiksberg kommuner. Tilsvarende klagesystem gælder i relation til masteloven. Efter masteloven kan klager over bygningsmyndighedernes afgørelser efter mastelovens § 3, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, og § 11, stk. 1 og 2, indgives til statsamtet, i København og Frederiksberg kommuner til Københavns Overpræsidium.

Som følge af statsamternes nedlæggelse foreslås opgaven overført til statsforvaltningerne.

Til § 36

Til nr. 1-5

De foreslåede ændringer er en konsekvens af kommunalreformen, hvorefter der ikke længere vil eksistere amtskommuner, ligesom en række af Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuners nuværende (amtskommunale) opgaver med kommunalreformen vil indgå i Region Hovedstaden.

Efter de eksisterende bestemmelser i lov om byfornyelse og udvikling af byer nedsættes der et eller flere byfornyelsesnævn i hver amtskommune samt i Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner. Tilsvarende udpeges medlemmerne af byfornyelsesnævnene af amtsrådet, henholdsvis Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner. Formændene udpeges af socialministeren.

Byfornyelsesnævnene behandler klager over visse kommunale afgørelser og lejerindsigelser mod opsigelse og anviste erstatningsboliger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer og de tidligere byfornyelseslove.

Det foreslås, at der inden for hver af de fem regioner nedsættes et byfornyelsesnævn, og at direktøren for statsforvaltningen udpeger samtlige medlemmer af nævnet, herunder formanden.

Endvidere foreslås, at statsforvaltningen afholder alle udgifter, som nævnets virksomhed medfører.

Det forudsættes, at byfornyelsesnævn, som nedsættes inden for hver region, og hvis medlemmer udpeges af direktøren for statsforvaltningen, overtager endnu ikke færdigbehandlede sager, som er indbragt for de hidtidige byfornyelsesnævn, ligesom fremtidige sager efter lov om byfornyelse og lov om byfornyelse og boligforbedring indbringes for de byfornyelsesnævn, som nedsættes i regionerne.

Til § 37

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene indeholder bestemmelser om huslejenævn, som nedsættes i alle kommuner. Efter den gældende bestemmelse i § 36 består huslejenævnet af en formand og to andre medlemmer. Formanden beskikkes af amtmanden, i København af overpræsidenten efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Det foreslås, at kompetencen til at beskikke formanden for huslejenævnet overføres til direktøren for statsforvaltningen. De øvrige bestemmelser om huslejenævnets opgaver og funktion forbliver uændrede.

Til § 38

Lov om leje af almene boliger indeholder bestemmelser om beboerklagenævn, som nedsættes i alle kommuner med almene boliger. Efter den gældende § 97 i lov om leje af almene boliger består beboerklagenævnet af en formand og to andre medlemmer. Formanden beskikkes af amtmanden, i København af overpræsidenten efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Det foreslås, at kompetencen til at beskikke formanden for beboerklagenævnet overføres til direktøren for statsforvaltningen. De øvrige bestemmelser om beboerklagenævnets opgaver og funktion forbliver uændrede.

Til § 39

De foreslåede ændringer er en konsekvens af kommunalreformen, hvorefter der ikke længere vil eksistere amtskommuner, ligesom en række af Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuners nuværende opgaver med kommunalreformen vil indgå i Region Hovedstaden.

Efter den eksisterende bestemmelse i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område udpeger amtskommunerne en pædagogisk-psykologisk sagkyndig til børn- og ungeudvalget, som nedsættes af kommunalbestyrelsen i medfør af § 18 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Børn- og ungeudvalget træffer afgørelse i sager vedrørende børn og unge efter lov om social service.

Det foreslås, at kompetencen til at udpege en pædagogisk-psykologisk sagkyndig til børn- og ungeudvalget henlægges til statsforvaltningerne. Samtidig videreføres bestemmelsen om, at den pædagogisk-psykologisk sagkyndige udpeges for fire år i en periode, som svarer til den kommunale valgperiode. Bestemmelsen forhindrer ikke, at statsforvaltningen udpeger den samme sagkyndige i flere valgperioder.

Endvidere foreslås det, at der indsættes en bestemmelse om inhabilitet i § 19, stk. 4, hvorefter den pædagogisk-psykologisk sagkyndige ikke kan deltage i behandlingen af andre sager vedrørende samme person eller familie. Bestemmelsen har primært til formål at forhindre, at den samme sagkyndige behandler sager vedrørende samme familie både i børn- og ungeudvalget og i statsforvaltningen og i klageorganer, som behandler klager over statsforvaltningens afgørelser. I tilfælde af inhabilitet indtræder en stedfortræder for den pædagogisk-psykologisk sagkyndige i børn- og ungeudvalget. Stedfortræderen udpeges tillige af statsforvaltningen i medfør af § 19, stk. 2 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Til § 40

Ændringen er en konsekvens af kommunalreformen, hvorefter amterne nedlægges og social- og sundhedsskolerne overføres fra amterne og etableres som selvejende institutioner med statslig drifts- og institutionsansvar. Med bestemmelsen nedlægges de af fællesbestyrelserne nedsatte klageudvalg og det foreslås, at klageudvalgets hidtidige opgaver videreføres i regi af statsforvaltningerne.

Klageadgangen omfatter alene retlige klager over institutionernes eller praktikstedernes afgørelser. Klager over afgørelser, der beror på en skønsmæssig vurdering, herunder et social- og sundhedsfagligt skøn, vil ikke være omfattet af klageadgangen. Klage kan indgives af den person, offentlige myndighed eller virksomhed, som afgørelsen angår. Offentlige og private arbejdsgivere vil således kunne indgive klage i forbindelse med afslag på godkendelse af praktiksteder.

Med det foreslåede stk. 3, hvorefter klager ikke tillægges opsættende virkning, præciseres den gældende praksis på området.

Bestemmelsen i stk. 4, hvorefter afgørelser træffes efter almindelige stemmeflertal, videreføres ikke som konsekvens af statsforvaltningernes overtagelse af klagesagsbehandlingen.

Til § 41

Byggeloven ændres som konsekvens af statsamternes nedlæggelse, sådan at opgaven med varetagelse af klagesagsbehandling over kommunalbestyrelsens afgørelser om byggeloven overføres fra statsamterne til statsforvaltningerne.

Til Kapitel 6

Til § 42

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Dog gælder lovens § 30 vedr. ændring af lov om dansk indfødsret for Færøerne og Grønland, da lovens territoriale anvendelsesområde også omfatter disse områder.

Med stk. 3 gives der mulighed for, at lovens § 29, der vedrører ændringer af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, kan sættes i kraft ved kongelig anordning helt eller delvist for Færøerne og Grønland, da hovedloven generelt er sat i kraft for disse områder.