L 70 Forslag til lov om regional statsforvaltning.

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
Udvalg: Kommunaludvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 24-02-2005
1. behandlet / henvist til udvalg 15-03-2005
Betænkning afgivet 02-06-2005
2. behandlet/direkte til 3. behandling 10-06-2005
3. behandlet, vedtaget 16-06-2005
Ministerområde:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Resumé:
Loven opretter fem regionale statsforvaltninger i stedet for de hidtidige statsamter. Statsforvaltningerne følger den geografiske grænse for de fem regioner. Forvaltningernes opgaver er i det store og hele de samme som statsamternes opgaver.

Baggrund:

Lovforslaget var en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen. Lovforslaget var en udmøntning af aftalen fra juni 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en strukturreform og aftalen om en udmøntningsplan fra september 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
Der henvises endvidere til omtalen under L 65, L 66, L 67, L 68, L 69 og L 71.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 97 stemmer (V, S, DF, KF og RV) mod 9 (SF og EL).