Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 9. juni 2005
Forslag
til
Lov om social service
Afsnit I
Indledning
Kapitel 1
Formål og område
§ 1.
Formålet med denne lov er
1) at tilbyde rådgivning og støtte
for at forebygge sociale problemer,
2) at tilbyde en række almene
serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte,
og
3) at tilgodese behov, der følger af
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige
sociale problemer.
Stk. 2. Formålet med hjælpen
efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig
selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre
livskvaliteten.
Stk. 3. Hjælpen efter denne lov
bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie.
Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov
og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.
§ 2. Enhver,
der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp
efter denne lov.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter i
en bekendtgørelse regler om betingelserne for i
særlige tilfælde at få hjælp efter denne
lov under midlertidige ophold i udlandet.
Stk. 3. Der kan ved aftale med andre stater
eller internationale organisationer gives kommunalbestyrelsen
mulighed for at yde hjælp til behandling eller pleje m.v. af
længere varighed her i landet til personer, som har
særlig tilknytning til landet, men som på
ansøgningstidspunktet ikke har ophold her i landet. Det
samme gælder til herboende personers behandling eller pleje
m.v., når de tager ophold i et andet land, hvortil de
pågældende har særlig tilknytning.
Kapitel 2
Kommuner og regioner
§ 3.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbud efter
denne lov.
§ 4.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er de
nødvendige tilbud efter denne lov.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen opfylder sit
forsyningsansvar efter stk. 1 ved brug af egne tilbud og ved
samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud.
§ 5. Efter
aftale med kommunalbestyrelserne i regionen skal regionsrådet
etablere
1) tilbud efter §§ 103 og 104,
§ 107, stk. 2, og §§ 108-110,
2) særlige dag- og klubtilbud til
børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne efter §§ 32 og 36,
3) døgninstitutioner for børn og
unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf.
§ 67, stk. 2,
4) sikrede døgninstitutioner, jf.
§ 67, stk. 3, og
5) tilbud om behandling af stofmisbrugere efter
§ 101.
Stk. 2. Regionsrådet skal efter
aftale med kommunalbestyrelserne i regionen medvirke til at
tilvejebringe hensigtsmæssige og sikre
hjælpemidler.
Stk. 3. Regionsrådet skal efter
aftale med kommunalbestyrelserne i regionen etablere tilbud efter
§§ 83-87, 97, 98 og 102 til personer med
længerevarende ophold i boliger til personer med betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter lov om
almene boliger m.v.
Stk. 4. Regionsrådet opfylder sin
forpligtelse efter stk. 1-3 ved brug af egne tilbud og ved
samarbejde med kommuner, andre regioner eller private tilbud.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan etablere
tilbud omfattet af stk. 1-3.
Stk. 6. Regionsrådet kan drive de
tilbud, der er nævnt i § 67, stk. 1, såfremt
det er aftalt i henhold til § 194, stk. 2.
Stk. 7. Regionsrådet skal føre
tilsyn med tilbud omfattet af stk. 1, 3 og 6. Dette gælder
dog ikke for tilbud, hvor en kommunalbestyrelse har indgået
en generel aftale om anvendelse af tilbuddet, herunder om tilsyn.
Regionsrådet behandler indberetninger om magtanvendelse, jf.
§ 136, stk. 1.
Stk. 8. Regionsrådet kan efter
anmodning fra kommunalbestyrelsen varetage kommunale driftsopgaver,
der ligger i naturlig tilknytning til regionens opgaver, og hvor
regionen derfor har særlige kompetencer med hensyn til
opgavevaretagelsen.
§ 6.
Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en årlig
redegørelse for kommunens behov for og forventede brug af
tilbud, jf. § 5, i regionen.
Stk. 2. Regionsrådet og
kommunalbestyrelserne i regionen skal senest den 15. oktober
indgå en årlig rammeaftale for regionsrådets
etablering, tilpasning og udvikling af tilbud jf. § 5.
Rammeaftalen drøftes og suppleres efter behov.
Regionsrådet skal sørge for, at regionens tilbud
anvendes i overensstemmelse med rammeaftalen.
Stk. 3. Regionsrådet skal koordinere
kapacitet og sammensætning af de mest specialiserede lands-
og landsdelsdækkende tilbud.
Stk. 4. Socialministeren kan i en
bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om den
årlige redegørelse og rammeaftale efter stk. 1 og 2
om, hvilke lands- og landsdelsdækkende tilbud der er omfattet
af stk. 3, samt om udviklingsplanen efter § 9.
§ 7.
Kommunalbestyrelsen skal give oplysninger om tilbud omfattet af
§ 4 til Tilbudsportalen, jf. § 14.
§ 8.
Regionsrådet skal give oplysninger om tilbud omfattet af
§ 5 til Tilbudsportalen, jf. § 14.
§ 9.
Regionsrådet skal udarbejde en udviklingsplan for regionens
botilbud efter §§ 107-110, hvis der i det enkelte
botilbud er mere end 100 pladser.
Stk. 2. Regionsrådets udviklingsplan
skal fastlægges i en aftale med kommunalbestyrelserne i
regionen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde
en udviklingsplan for kommunens botilbud efter
§§ 107-110, hvis der i det enkelte botilbud er mere
end 100 pladser.
Afsnit II
Rådgivning og
vidensudvikling
Kapitel 3
Kommunens rådgivning
§ 10.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at enhver har mulighed
for at få gratis rådgivning. Formålet med
rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at
hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder.
På længere sigt er formålet at sætte
borgeren i stand til at løse opståede problemer ved
egen hjælp. Rådgivningen kan gives særskilt eller
i forbindelse med anden hjælp efter denne eller anden
lovgivning.
Stk. 2. Rådgivningen skal kunne gives
som et anonymt og åbent tilbud.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i
forbindelse med rådgivningen være opmærksom
på, om den enkelte har behov for anden form for hjælp
efter denne eller anden lovgivning.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde
rådgivning om valg af hjælpemidler og forbrugsgoder
samt instruktion i brugen heraf. Opgaven kan varetages i samarbejde
med andre kommuner.
Børn, unge og forældre
§ 11.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at forældre med
børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et
barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret
rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien.
Kommunalbestyrelsen er forpligtet til ved opsøgende arbejde
at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af
særlige forhold må antages at have behov for det.
Stk. 2. Såvel forældre som
børn og unge, der alene søger rådgivning efter
stk. 1, skal kunne modtage denne anonymt og som et åbent
tilbud.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde
gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af
børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier. Opgaverne
kan varetages i samarbejde med andre kommuner.
Voksne
§ 12.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for tilbud om gratis
rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet
om rådgivning skal også omfatte opsøgende
arbejde.
Stk. 2. Opgaverne efter stk. 1 kan
varetages i samarbejde med andre kommuner.
Kapitel 4
National videns- og
specialrådgivningsorganisation, Tilbudsportal
og uvildig konsulentordning
§ 13. Den nationale
videns- og specialrådgivningsorganisation bistår
kommuner og borgere med gratis vejledende
specialrådgivning i de mest specialiserede og
komplicerede enkeltsager. Tilsvarende ydes gratis
specialrådgivning til kommuner, regioner, skoler og
institutioner m.v. samt borgere om specialundervisning og
specialpædagogisk bistand.
Stk. 2. Den nationale videns- og
specialrådgivningsorganisation yder gratis vejledende
udredning til kommuner og borgere i de få mest sjældent
forekommende specielle og komplicerede enkeltsager, hvor den
fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til
stede i den enkelte kommune eller i regionens tilbud. Tilsvarende
ydes gratis bistand til kommunens udredning vedrørende
specialundervisning og specialpædagogisk bistand.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om henvisning af
borgeren efter 1. pkt.
Stk. 3. Den nationale videns- og
specialrådgivningsorganisation træffer afgørelse
om ydelser efter stk. 1 og 2. Afgørelsen kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Stk. 4. Den nationale videns- og
specialrådgivningsorganisation sikrer en systematisk
indsamling, udvikling, bearbejdning og formidling af den faglige
viden på det sociale område. Videns- og
specialrådgivningsorganisationen sørger for at
koordinere og deltage i prøvnings-, forsknings- og
informationsvirksomhed på
hjælpemiddelområdet.
Stk. 5. Kommunalbestyrelser og
regionsråd kan indgå aftale med den nationale videns-
og specialrådgivningsorganisation om, at kommunen eller
regionen mod betaling kan levere de ydelser for videns- og
specialrådgivningsorganisationen, der er nævnt i stk. 1
og 2.
Stk. 6. Socialministeren fastsætter
efter forhandling med undervisningsministeren i en
bekendtgørelse nærmere regler om den nationale videns-
og specialrådgivningsorganisations virksomhed og
organisering.
§ 14.
Socialministeren samler og formidler oplysninger om kommunale,
regionale og private tilbud efter §§ 32 og 36,
§ 67, stk. 1-3, §§ 103, 104 og
107-110 og § 142, stk. 1, 4 og 5, i en
landsdækkende oversigt (Tilbudsportalen).
Stk. 2. Kun tilbud, som er registreret i
Tilbudsportalen, kan indgå i kommunalbestyrelsens forsyning,
jf. § 4, stk. 2.
Stk. 3. Socialministeren kan foretage
anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i de registrerede tilbud
for at kontrollere, om de faktiske forhold er i overensstemmelse
med registreringerne i Tilbudsportalen. Efter et
tilsynsbesøg kan socialministeren påtale
uoverensstemmelser over for henholdsvis kommunalbestyrelsen i den
kommune eller regionsrådet i den region, som fører
tilsyn med tilbuddet, og underrette kommunalbestyrelsen i brugernes
opholdskommuner. Socialministeren sender tilsynsrapporterne til
handicapråd og bruger- og
pårørenderåd i de berørte kommuner.
Stk. 4. Socialministeren
fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om
Tilbudsportalen, herunder om kommuners og regioners pligt til at
give oplysninger til Tilbudsportalen. Socialministeren kan
endvidere beslutte, at Tilbudsportalen skal omfatte andre tilbud
end de tilbud, som er nævnt i stk. 1.
§ 15. En
uvildig konsulentordning yder gratis rådgivning og vejledning
i sager om hjælp til personer med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsniveau.
Afsnit III
Brugerinddragelse
Kapitel 5
Brugerinddragelse, rådgivende
samarbejdsorganer m.v.
§ 16.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at brugerne af tilbud
efter denne lov får mulighed for at få indflydelse
på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene.
Kommunalbestyrelsen fastsætter skriftlige retningslinjer for
brugerindflydelsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan
nedsætte et eller flere råd, der rådgiver
kommunen vedrørende tilrettelæggelse af indsatsen
efter denne lov. Kommunalbestyrelsen fastsætter rammerne for
og omfanget af rådenes opgaver.
§ 17.
Kommunalbestyrelsen skal nedsætte bruger- og
pårørenderåd i tilknytning til plejehjem m.v.,
jf. § 192, plejeboligbebyggelser omfattet af lov om
almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og
personer med handicap og andre tilsvarende boligenheder.
Kommunalbestyrelsen fastsætter sammensætningen af
rådet under hensyntagen til lokale forhold, dog
således, at brugere og pårørende udgør et
flertal i rådet. Rådets opgave er at repræsentere
beboernes og lejernes interesser, og rådet skal inddrages ved
fastlæggelsen af retningslinjerne for den daglige pleje- og
omsorgsindsats i de pågældende boligenheder, herunder
retningslinjer for kostplaner, arbejdsrutiner, aktiviteter,
samvær m.v. Bestemmelsen omfatter alene de beboere og lejere
i de nævnte boligformer, der modtager kommunale
serviceydelser.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
fastsætter i samarbejde med rådet vedtægterne for
dets arbejde. I vedtægterne fastsættes bl.a. regler for
valg af medlemmer, valgperiode samt rådets
arbejdsområde og kompetence.
§ 18.
Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale
organisationer og foreninger.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal
årligt afsætte et beløb til støtte af
frivilligt socialt arbejde.
Stk. 3. Rammerne for samarbejdet
fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse.
Stk. 4. Socialministeren fastsætter
retningslinjer for kommunalbestyrelsens indsendelse af
redegørelser om den lokale udvikling i det frivillige
sociale arbejde og retningslinjer for den centrale
opfølgning.
Afsnit IV
Børn og unge
Kapitel 6
Generelle bestemmelser
§ 19.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de opgaver og tilbud,
der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i
samarbejde med forældrene og på en sådan
måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel
og selvstændighed. Dette gælder både ved
udførelsen af det generelle og forebyggende arbejde og ved
den målrettede indsats over for børn og unge med
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet
særligt behov for støtte.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde
en sammenhængende børnepolitik, der har til
formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og
forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for
børn og unge med behov for særlig støtte. Den
sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt,
vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres .
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal
sørge for, at den indsats, der iværksættes efter
denne lov over for børn og unge med nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for
støtte, sættes i sammenhæng med den indsats, der
iværksættes over for de samme børn og unge efter
anden lovgivning.
Kapitel 7
Dagtilbud til børn
§ 20.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det
nødvendige antal pladser i dagtilbud til børn, jf.
dog § 32, med henblik på at give pædagogiske,
sociale og pasningsmæssige tilbud.
Stk. 2. Dagtilbuddene kan etableres som
daginstitutioner, dagpleje og puljeordninger.
Tilrettelæggelse af dagtilbuddene skal fastlægges i
overensstemmelse med § 19.
Formål
§ 21.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte mål og rammer for
dagtilbuddenes arbejde som en integreret del både af
kommunens samlede, generelle tilbud til børn og af den
forebyggende og støttende indsats over for børn,
herunder børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller med andet behov for støtte.
Stk. 2. Dagtilbuddene skal i samarbejde med
forældrene give børn omsorg og støtte det
enkelte barns tilegnelse og udvikling af sociale og almene
færdigheder med henblik på at styrke det enkelte barns
alsidige udvikling og selvværd og at bidrage til, at
børn får en god og tryg opvækst.
Stk. 3. Dagtilbuddene skal give muligheder
for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at stimulere
barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling, samt give
barnet rum til at lege og lære og til fysisk udfoldelse,
samvær og mulighed for udforskning af omgivelserne.
Stk. 4. Dagtilbuddene skal give børn
mulighed for medbestemmelse og medansvar og som led heri bidrage
til at udvikle børns selvstændighed og evner til at
indgå i forpligtende fællesskaber.
Stk. 5. Dagtilbuddene skal medvirke til at
give børn forståelse for kulturelle værdier og
for samspillet med naturen.
§ 22. Det
enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan
for børn i aldersgruppen ½-2 år og
aldersgruppen fra 3 år til skolealderen, der giver rum for
leg, læring og udvikling. For den kommunale dagpleje
udarbejdes læreplanen samlet for alle dagplejehjem tilknyttet
den kommunale dagpleje.
Stk. 2. Den pædagogiske
læreplan skal med udgangspunkt i sammensætningen af
børnegruppen beskrive dagtilbuddets arbejde med mål
for læring og indeholde overordnede pædagogiske
beskrivelser af relevante mulige aktiviteter og metoder. Herudover
skal det beskrives, hvordan udsatte børns læring
understøttes. Læringsmålene er fælles
overordnede mål for, hvilke kompetencer den pædagogiske
læringsproces i dagtilbuddet skal lede frem imod, jf. stk. 1.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætter i
en bekendtgørelse nærmere regler om indhold af og
overordnede mål for læring i dagtilbuddene.
Stk. 3. Dagtilbuddets forældrebestyrelse og
kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske
læreplan. Læreplanen skal evalueres årligt af
forældrebestyrelsen i dagtilbuddet med henblik på
eventuel revision.
Daginstitutioner
§ 23.
Daginstitutioner kan drives af en eller flere kommuner eller som
selvejende institutioner efter aftale med kommunalbestyrelsen.
Kommunal dagpleje
§ 24.
Kommunalbestyrelsen kan tilbyde pladser til børn i kommunal
dagpleje etableret i private hjem og andre lokaler i
børnenes hjemlige miljø, der forud er godkendt af
kommunalbestyrelsen til dette formål. Der kan i den enkelte
dagpleje modtages op til fem børn. Varetages dagplejen af
flere personer, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der i
dagplejen kan modtages op til ti børn.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte,
at dagplejerens egne børn under 3 år kan indgå i
det antal børn, dagplejeren modtager betaling for.
Kommunalbestyrelsens afgørelse herom kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Puljeordninger
§ 25.
Kommunalbestyrelsen kan yde et tilskud pr. barn til puljeordninger
til børn.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal
indgå aftale med puljeordningen om drift af ordningen.
Optagelse
§ 26.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om optagelse
i et dagtilbud. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at
selvejende daginstitutioner efter § 23 og puljeordninger
efter § 25 ikke er omfattet af 1. pkt.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal
fastsætte retningslinjer for optagelse af børn i
dagtilbud. Forældre skal have mulighed for at tilkendegive
ønsker om optagelse i konkrete dagtilbud.
Stk. 3. Alle børn har adgang til at
blive optaget i et dagtilbud. Kommunalbestyrelsen i kommuner uden
pasningsgaranti efter § 30 skal fastsætte en
forventet længste ventetid for optagelse i dagtilbud.
Kommunalbestyrelsen kan ikke opsige børn fra et dagtilbud,
uden at der tilbydes et andet, tilsvarende dagtilbud eller en anden
relevant foranstaltning.
Stk. 4. Alle børn har adgang til at
blive optaget i et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen
fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om
et tilskud fra opholdskommunen til brug for dagtilbud. En
kommunalbestyrelse kan afvise at optage børn fra andre
kommuner, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige
årsager, og hvis væsentlige hensyn til børn fra
kommunen ellers ville blive tilsidesat. Ministeren for familie- og
forbrugeranliggender fastsætter i en bekendtgørelse
nærmere regler om afvisning af børn fra andre
kommuner.
Forældrebestyrelser i kommunale
dagtilbud
§ 27. Ved alle
kommunale daginstitutioner og den kommunale dagpleje oprettes en
bestyrelse med et flertal af valgte forældre. Medarbejderne i
dagtilbuddene skal være repræsenteret i bestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret.
Stk. 2. Forældrebestyrelsen i
daginstitutionen skal fastsætte principper for institutionens
arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for hver enkelt
institution inden for de mål og rammer, kommunalbestyrelsen
har fastsat. Forældrebestyrelsen har indstillingsret til
kommunalbestyrelsen i forbindelse med ansættelse af personale
i daginstitutionen. Forældrebestyrelsen i den kommunale
dagpleje skal fastsætte overordnede principper for dagplejens
arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for dagplejen inden
for de mål og rammer, kommunalbestyrelsen har fastsat.
Stk. 3. Dagtilbuddets leder har den
administrative og pædagogiske ledelse af tilbuddet og er
ansvarlig for tilbuddets arbejde over for forældrebestyrelsen
og kommunalbestyrelsen.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan ikke til en
forældrebestyrelse overlade
1) opgaver med at føre tilsyn efter
§ 16 i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område og
2) beføjelser, der følger af
kommunalbestyrelsens bevillings- og arbejdsgiverkompetence.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal
fastsætte vedtægter for styrelsen af de kommunale
dagtilbud efter at have indhentet en udtalelse fra
forældrebestyrelserne.
Forældrebestyrelser i selvejende
daginstitutioner
§ 28. Ved alle
selvejende daginstitutioner for børn skal der oprettes en
forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre og
med repræsentation af institutionens medarbejdere. Dette
gælder dog ikke i tilfælde, hvor den selvejende
institutions bestyrelse består af et flertal
af valgte forældre. Den selvejende daginstitutions bestyrelse
skal efter indhentet udtalelse fra en forældrebestyrelse
udarbejde en vedtægt for styrelsen af institutionen.
Vedtægten godkendes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. I selvejende daginstitutioner, hvor
der oprettes en forældrebestyrelse, skal det fastlægges
i vedtægten, at forældrebestyrelsen fastsætter
principper for institutionens arbejde og for anvendelse af en
budgetramme for institutionen samt har indstillingsret i
forbindelse med ansættelse af personale i institutionen.
Forældrebestyrelsen skal varetage sine opgaver inden for de
mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og inden
for det formål og idégrundlag, der er fastsat i
vedtægten.
Stk. 3. Lederen af den selvejende
daginstitution har den administrative og pædagogiske
ledelse af institutionen og er ansvarlig for daginstitutionens
arbejde over for forældrebestyrelsen og for bestyrelsen for
den selvejende institution.
Stk. 4. Begrænsningerne i
§ 27, stk. 4, om, at visse beføjelser ikke kan
overlades til en forældrebestyrelse, gælder også
med hensyn til en forældrebestyrelse i selvejende
daginstitutioner.
Tilskud til dagtilbud
§ 29.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give forældre med
børn et tilskud til brug for dagtilbud efter
§§ 23-25. Opholdskommunens tilskud svarer til mindst
67 pct. og forældrenes egenbetaling til højst 33 pct.
af de budgetterede bruttodriftsudgifter ved ophold i dagtilbuddet i
opholdskommunen bortset fra ejendomsudgifter, herunder husleje og
vedligeholdelse, jf. dog stk. 4-6.
Stk. 2. Ved optagelse i daginstitution i
opholdskommunen beregnes tilskud på grundlag af udgifterne
ved driften af den enkelte daginstitution eller på grundlag
af de gennemsnitlige udgifter ved driften af daginstitutioner af
samme type i kommunen. Tilskud for ophold i ordninger efter
§ 25 beregnes dog på grundlag af udgifterne ved
driften af den enkelte ordning, jf. § 193,
stk. 3.
Stk. 3. Ved optagelse i kommunal dagpleje i
opholdskommunen beregnes tilskud på grundlag af de
gennemsnitlige udgifter ved ophold i den kommunale dagpleje.
Stk. 4. Ved optagelse i dagtilbud i en
anden kommune end opholdskommunen beregnes opholdskommunens tilskud
således, at det svarer til de gennemsnitlige
nettodriftsudgifter pr. plads for dagtilbud i opholdskommunen
beregnet for den aldersgruppe, som barnet tilhører.
Tilskuddet kan dog højst svare til opholdskommunens
tilskudsprocent for aldersgruppen beregnet af de budgetterede
bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede dagtilbud i
udførerkommunen, jf. dog stk. 5 og 6. Opholdskommunen skal
betale tilskuddet direkte til udførerkommunen.
Forældrene skal betale forskellen mellem tilskuddet fra
opholdskommunen og bruttodriftsudgiften pr. plads i det benyttede
dagtilbud som beregnet i udførerkommunen.
Stk. 5. Hvis forældre vælger et
dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen, kan
kommunalbestyrelsen i opholdskommunen beslutte at give et ekstra
tilskud til udførerkommunen for enten at reducere
udførerkommunens udgifter, reducere egenbetalingen eller
begge dele. Opholdskommunen skal betale det ekstra tilskud direkte
til udførerkommunen.
Stk. 6. Ministeren for familie- og
forbrugeranliggender fastsætter i en bekendtgørelse
nærmere regler om tilskud og egenbetaling efter stk. 1 og 4
samt § 37 og kan herunder bestemme, at tilskuddet skal
forhøjes under hensyn til forældrenes
økonomiske forhold og børnenes særlige behov
for ophold i dagtilbud.
Stk. 7. Tilskud og egenbetaling efter stk.
1 skal fastsættes for et regnskabsår ad gangen på
grundlag af dagtilbuddenes budgetter. Dette gælder dog ikke
for puljeordninger, jf. § 25.
§ 30.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældre pasningsgaranti i
dagtilbud efter §§ 23-25.
Stk. 2. Pasningsgarantien indebærer,
at kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise plads i et
dagtilbud, jf. §§ 23-25, til alle børn i
aldersgruppen fra 26 uger og indtil barnets skolestart.
Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan
anvise en plads i et dagtilbud fra den dato, hvor barnet efter de
regler, der er fastsat efter stk. 2 og 5, skal anvises en plads,
betragtes det som brud på pasningsgarantien.
Kommunalbestyrelsen skal herefter med virkning fra det tidspunkt,
hvor pladsen skulle være til rådighed, dække
udgifterne til privat pasning efter § 37, dog maksimalt
kommunens gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. plads for
dagtilbud i kommunen til den pågældende aldersgruppe
eller bruttodriftsudgifterne til en dagtilbudsplads efter
§§ 23-25 i en anden kommune. Tilskuddet til
forældrene ydes indtil det tidspunkt, hvor
kommunalbestyrelsen kan tilbyde en plads og forældrene er
frigjort fra betaling for en anden plads. Kommunalbestyrelsen har
endvidere pligt til med virkning fra den 1. i den følgende
måned efter brud på pasningsgarantien at hæve
tilskuddet efter § 29, stk. 1, til mindst 70 pct.
Stk. 4. I ganske særlige og
enkeltstående tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ikke
kan tilbyde en plads inden for fristerne, kan kommunalbestyrelsen
undlade at forhøje tilskudsprocenten uanset stk. 3, 4. pkt.,
hvis kommunalbestyrelsen inden for yderligere 1 måned kan
anvise en plads til barnet.
Stk. 5. Ministeren for familie- og
forbrugeranliggender fastsætter nærmere regler om
pasningsgarantien, herunder om frister for anvisning af plads og
tilskud til forældrene efter stk. 3.
§ 31.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give mulighed for madordninger
i dagtilbud efter § 20 til børn i alderen 3
år og derover.
Stk. 2. Forældrebestyrelsen i det
enkelte dagtilbud kan beslutte, at der skal oprettes en madordning
efter stk. 1, og hvordan den skal tilrettelægges. I
puljeordninger efter § 25, hvor der ikke er en
forældrebestyrelse, træffer puljeordningen
beslutningen.
Stk. 3. De enkelte forældre med
børn i et dagtilbud med madordning efter stk. 1 beslutter,
om de vil benytte madordningen, og betaler den fulde udgift til
madordningen.
Særlige dagtilbud
§ 32.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det
nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til
børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for
støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem
ophold i et af de almindelige dagtilbud, jf. §§ 20
og 21.
Stk. 2. Socialministeren
fastsætter i en bekendtgørelse regler om
forældrebestyrelser i særlige dagtilbud.
Stk. 3. Socialministeren
fastsætter i en bekendtgørelse regler om beregning af
tilskud og egenbetaling for ophold i de særlige
dagtilbud.
Kapitel 8
Klubtilbud og andre
socialpædagogiske fritidstilbud til større børn
og unge
§ 33.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er de
nødvendige klubtilbud og andre socialpædagogiske
fritidstilbud til større børn og unge, jf. dog
§ 36.
Stk. 2. Tilbuddene skal i samarbejde med de
større børn og unge skabe aktiviteter og
samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling og
selvstændighed samt evne til at indgå i et forpligtende
fællesskab.
Stk. 3. Tilbuddene indgår som led i
kommunens generelle fritidstilbud til børn og unge og skal
efter kommunalbestyrelsens beslutning også kunne rette sit
arbejde mod børn og unge med behov for støtte.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal
fastsætte mål og rammer for tilbuddenes arbejde som en
integreret del af kommunens samlede fritidsmæssige,
forebyggende og støttende indsats over for børn og
unge.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal
fastsætte retningslinjer, der sikrer børn og unge
indflydelse på indholdet i det enkelte tilbud.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at reglerne om
forældrebestyrelser, jf. §§ 27 og 28, finder
anvendelse på visse tilbud.
Optagelse og udmeldelse
§ 34.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om optagelse i
og udmeldelse af klubber og andre socialpædagogiske
fritidstilbud. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan for
selvejende institutioner og private klubordninger bestemme, at
lederen af den enkelte ordning træffer afgørelse om
optagelse og udmeldelse efter retningslinjer fastsat af
kommunalbestyrelsen.
Tilskud til klubtilbud
§ 35.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte tilskud og egenbetaling
for deltagelse i klubber og andre socialpædagogiske
fritidstilbud og kan beslutte at yde 100 pct. tilskud til
deltagelse i enkelte tilbud eller typer af tilbud. Tilskuddet skal
mindst udgøre 80 pct. af udgifterne ved driften af det
enkelte tilbud eller af de gennemsnitlige udgifter ved driften af
samme type tilbud i kommunen, som disse opgøres efter
§ 29, stk. 1.
Stk. 2. Ministeren for familie- og
forbrugeranliggender fastsætter i en bekendtgørelse
nærmere regler om tilskud og egenbetaling efter stk. 1 og kan
bestemme, at der kan opkræves særskilt egenbetaling for
materialeforbrug og forplejning. Ministeren for familie- og
forbrugeranliggender kan endvidere fastsætte, at tilskuddet
skal forhøjes under hensyn til forældrenes
økonomiske forhold og barnets eller den unges særlige
behov for deltagelse i tilbuddet.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan yde et
tilskud pr. barn eller ung til private klubordninger for
større børn og unge. Tilskud og egenbetaling beregnes
på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte
ordning.
Særlige klubtilbud
§ 36.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det
nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til
større børn og unge, der på grund af betydelig
og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et
særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke
kan dækkes gennem deltagelse i et af de tilbud, der er
nævnt i § 33.
Stk. 2. Socialministeren
fastsætter i en bekendtgørelse regler om beregning af
tilskud og egenbetaling for ophold i de særlige
klubtilbud.
Kapitel 9
Økonomiske tilskud m.v.
Tilskud til forældre, der
vælger privat pasning
§ 37.
Kommunalbestyrelsen skal give forældre med børn i
alderen fra 24 uger og indtil det tidspunkt, hvor børn
almindeligvis optages i børnehaveklasse, mulighed for at
vælge et økonomisk tilskud til brug for en privat
pasningsordning i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud,
jf. § 20, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
der kun gives tilskud til forældre med børn i en
bestemt del af aldersgruppen.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan ydes fra
det tidspunkt, hvor barnet optages i et dagtilbud, jf.
§ 20, stk. 1. Der kan maksimalt udbetales tre tilskud til
samme husstand.
Stk. 3. Hvis kommunen i forbindelse med
iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter
§ 52 anser det for nødvendigt, at et barn er
optaget i et dagtilbud, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at
forældrene ikke kan få tilskud efter stk. 1.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal
fastsætte størrelsen af tilskuddet efter stk. 1.
Tilskuddet fastsættes ens for alle børn inden for
samme aldersgruppe. Tilskuddet kan højst udgøre 70
pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den private
pasningsordning, dog maksimalt 85 pct. af den billigste nettoudgift
pr. plads i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen.
Stk. 5. Tilskuddet efter stk. 1 udbetales
første gang for den måned, hvor den private pasning
påbegyndes. Tilskuddet udbetales sidste gang for den
måned, i hvilken retten til tilskuddet ophører.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal
fastsætte retningslinjer for optagelse af børn i et
dagtilbud, når tilskuddet til privat pasning bortfalder.
Stk. 7. Tilskuddet efter stk. 1
indgår ikke ved beregning af ydelser efter den sociale
lovgivning eller lovgivningen om uddannelsesstøtte.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen godkender
aftalen mellem forældrene og den private pasningsordning og
fører løbende tilsyn med ordningen.
§ 38.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give forældre med
børn i alderen fra 24 uger og indtil det tidspunkt, hvor
børn almindeligvis optages i børnehaveklasse,
mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til pasning
af egne børn i stedet for at benytte en plads i et
dagtilbud, jf. § 20, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan
beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med
børn i en bestemt del af aldersgruppen.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan ydes fra
det tidspunkt, hvor barnet optages i et dagtilbud, jf.
§ 20, stk. 1. Der kan maksimalt udbetales tre tilskud til
samme husstand. Det samlede tilskud pr. husstand kan ikke overstige
beløbet for maksimale dagpenge.
Stk. 3. Hvis kommunen i forbindelse med
iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter
§ 52 anser det for nødvendigt, at et barn er
optaget i et dagtilbud, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at
forældrene ikke kan få tilskud efter stk. 1.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal
fastsætte størrelsen af tilskuddet efter stk. 1.
Tilskuddet fastsættes ens for alle børn inden for
samme aldersgruppe. Tilskuddet kan højst udgøre 85
pct. af den billigste nettoudgift pr. plads i et dagtilbud til
samme aldersgruppe i kommunen.
Stk. 5. Tilskuddet til det enkelte barn
ydes efter ansøgning og kan ydes for en samlet periode
på minimum 8 uger og maksimalt 1 år.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at fastsætte en
længere minimumsperiode og en kortere maksimumsperiode.
Stk. 6. Det er en betingelse for at
få tilskud efter stk. 1,
1) at ansøgeren ikke samtidig modtager
offentlig overførselsindkomst eller har
arbejdsindtægt, eller
2) at ansøgerens ægtefælle
ikke samtidig modtager hjælp efter § 26, stk. 6, i
lov om aktiv socialpolitik, og
3) at ansøgeren har opholdt sig her i
landet i 7 ud af de sidste 8 år. Kravet gælder ikke for
EU/EØS-borgere og borgere i Schweiz, i det omfang de efter
EU-retten er berettiget til ydelsen.
Stk. 7. Kommunen skal oplyse
forældrene om retningslinjer for optagelse af børn i
dagtilbud efter udløb af tilskudsperioden og ved afbrydelse
af den aftalte tilskudsperiode.
Tilskud til forældre med
børnepasningsorlov
§ 39.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et supplerende tilskud til
forældre, der modtager orlovsydelse til børnepasning,
jf. lov om børnepasningsorlov. Kommunalbestyrelsen kan
beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med
børn i en bestemt aldersgruppe.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen
fastsætter størrelsen af tilskuddene, der maksimalt
kan udgøre 35.000 kr. årligt. Tilskuddene kan
fastsættes, så de varierer med barnets alder.
Stk. 3. For beskæftigede orlovshavere
kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige 80 pct. af
den hidtidige indtægt. For beskæftigede
dagpengeberettigede orlovshavere skal tilskuddet og orlovsydelsen
dog tilsammen mindst udgøre et beløb svarende til de
arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren ville være
berettiget til ved fuld ledighed umiddelbart forud for orloven, jf.
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., medmindre tilskuddet
hermed overstiger størrelsen af det tilskud, der er fastsat
af kommunalbestyrelsen, jf. stk. 2.
Stk. 4. For ledige orlovshavere kan
tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et
beløb svarende til de arbejdsløshedsdagpenge, som
orlovshaveren var berettiget til ved fuld ledighed umiddelbart
forud for orloven, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Stk. 5. For ledige orlovshavere, hvis
grundlag for orlovsydelse er modtagelse af kontanthjælp, kan
tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et
beløb svarende til den kontanthjælp, som orlovshaveren
ville være berettiget til efter § 25 i lov om aktiv
socialpolitik.
Stk. 6. Tilskuddet udbetales af kommunen
mod dokumentation for modtagelse af orlovsydelse til
børnepasning.
§ 40.
Kommunalbestyrelsen giver et særligt supplerende tilskud til
enlige forældre, der
1) er beskæftigede som lønmodtagere
eller selvstændigt erhvervsdrivende,
2) har børn i alderen fra 24 uger og
indtil det fyldte 5. år, som kommunalbestyrelsen ikke kan
anvise plads i et dagtilbud, jf. § 20, stk. 1, og
3) vælger børnepasningsorlov med
orlovsydelse, jf. lov om børnepasningsorlov.
Stk. 2. Der kan alene udbetales
særligt supplerende tilskud til den af forældrene,
barnet bor mest hos. Hvis et barn bor lige meget hos begge
forældre, udbetales særligt supplerende tilskud alene
til den af forældrene, hvor barnet er tilmeldt
folkeregisteret.
Stk. 3. Det særligt supplerende
tilskud efter stk. 1 udgør forskellen mellem orlovsydelsen
og kontanthjælpens forsørgersats, jf. lov om aktiv
socialpolitik § 25.
Stk. 4. Det særligt supplerende
tilskud og orlovsydelsen tilsammen kan ikke overstige 80 pct. af
den hidtidige indtægt.
Stk. 5. Hvis kommunalbestyrelsen efter
§ 39 giver et supplerende tilskud, der er højere
end eller lig med tilskud efter stk. 1, udbetales alene tilskud
efter § 39. Hvis det særligt supplerende tilskud
efter stk. 1 er højere end tilskud efter § 39,
udbetales alene tilskud efter stk. 1.
Stk. 6. Tilskuddet udbetales af kommunen
mod dokumentation for, at modtageren modtager orlovsydelse til
børnepasning.
Merudgiftsydelse
§ 41.
Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige
merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18
år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
Det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af
den nedsatte funktionsevne.
Stk. 2. Til dækning af merudgifter
beregnes en merudgiftsydelse, der fastsættes med udgangspunkt
i et månedligt standardbeløb på 2.424 kr.
Ydelsen beregnes på grundlag af det konkrete behov og
udbetales med en eller flere ottendedele af standardbeløbet.
Merudgiftsydelsen kan tildeles med mere end ét
standardbeløb.
Stk. 3. Merudgiftsydelsen udgør
mindst 1/8 af standardbeløbet nævnt i stk. 2. Der skal
sandsynliggøres merudgifter svarende til 12 gange 1/8 af
standardbeløbet inden for et år, før
merudgiftsydelsen kan komme til udbetaling.
Stk. 4. Hjælpen efter stk. 1 er
betinget af, at kommunalbestyrelsens anvisninger med hensyn til
pasning m.v. følges.
Stk. 5. Socialministeren kan i en
bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om,
hvilke udgifter der kan ydes hjælp til, og betingelserne
herfor.
Tabt arbejdsfortjeneste
§ 42.
Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et
barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig
lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig
konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i
hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen
eller faderen, der passer det. Ydelsen fastsættes på
baggrund af den tidligere bruttoindtægt. Der indregnes bidrag
til pensionsordning, der udgør 6 pct. af bruttoydelsen pr.
1. januar 2003 og 10 pct. af bruttoydelsen pr. 1. januar 2004.
Bidraget kan dog højst udgøre et beløb
svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Kommunen indbetaler
efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
ATP-bidrag af hjælp til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste. Ydelsesmodtageren skal betale 1/3 af
ATP-bidraget, og kommunen skal betale 2/3 af bidraget.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter i
en bekendtgørelse nærmere regler om beregning og
regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 1, herunder efter
indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om
betaling af udgifter til ATP-bidrag.
§ 43. I
tilfælde af ledighed skal kommunalbestyrelsen give en
særlig supplerende ydelse til personer, der modtager
hjælp efter § 42, i op til 3 måneder efter
udgangen af den måned, hvor ledigheden indtræffer.
Betingelserne for udbetaling af ydelsen er, at personen
1) er arbejdsløshedsforsikret,
2) ikke er berettiget til at modtage dagpenge
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
3) ikke er selvforskyldt ledig,
4) ikke har et rimeligt tilbud om
ansættelse i et deltidsarbejde og
5) ikke modtager andre ydelser til
forsørgelse efter anden lovgivning.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal give den
særlige supplerende ydelse uden hensyn til modtagerens og
ægtefællens indtægts- og formueforhold.
Stk. 3. Ydelsen udgør et
beløb svarende til højeste dagpengebeløb, jf.
§ 9, stk. 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel. Ydelsen kan dog højst udbetales med et
beløb, der udgør 90 pct. af personens
arbejdsfortjeneste i det tidligere arbejde.
Stk. 4. Den særlige supplerende
ydelse nedsættes med det beløb, som den ansatte
eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller fra
Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af
ansættelsen.
Stk. 5. Kommunen skal indbetale ATP-bidrag
af den særlige supplerende ydelse efter lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ydelsesmodtageren skal
betale 1/3 af ATP-bidraget, og kommunen skal betale 2/3 af
bidraget. Socialministeren kan efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension i en bekendtgørelse
fastsætte regler om bidragsbetaling.
Stk. 6. Kommunen skal indbetale bidrag til
den særlige pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 3,
i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension til den
særlige pensionsopsparing af den særlige supplerende
ydelse. Socialministeren skal efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension i en bekendtgørelse
fastsætte nærmere regler om bidragsbetaling og
indberetning. Indbetales opsparingsbeløbet ikke rettidigt,
finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.
Kapitel 10
Personlig hjælp og
ledsagelse
§ 44.
Bestemmelserne i § 83 og § 86, stk. 2, om
henholdsvis personlig hjælp og pleje og
vedligeholdelsestræning m.v. finder tilsvarende anvendelse
vedrørende børn, når der er behov herfor.
§ 45.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om
måneden til unge mellem 16 og 18 år, som ikke kan
færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne. Dette gælder dog ikke for
unge mellem 16 og 18 år, som har et døgnophold efter
§ 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 8.
Stk. 2. En person, som er berettiget til
ledsagelse, jf. stk. 1, har ret til selv at udpege en person til at
udføre opgaven. Kommunen skal godkende og ansætte den
udpegede person.
Stk. 3. Der kan normalt ikke ske
ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til
den, der er berettiget til ledsagelse efter stk. 1.
Stk. 4. Modtageren kan opspare timer inden
for en periode på 6 måneder. Kommunalbestyrelsen skal
fastsætte retningslinjer herfor.
Stk. 5. Modtagerens udgifter til
ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til
ledsageordningen kan dækkes med et beløb på op
til 663 kr. årligt. Beløbet ydes af
kommunalbestyrelsen efter anmodning fra modtageren.
Stk. 6. Socialministeren kan i en
bekendtgørelse fastsætte regler om betingelser for
ledsageordningen.
Kapitel 11
Særlig støtte til
børn og unge
Formål
§ 46.
Formålet med at yde støtte til de børn og unge,
der har et særligt behov for denne, er at skabe de bedst
mulige opvækstvilkår for disse børn og unge,
så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan
opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling
og sundhed som deres jævnaldrende.
Stk. 2. Støtten skal ydes tidligt og
sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet
eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet
eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert
enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret
vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens
forhold.
Stk. 3. Barnets eller den unges synspunkter
skal altid inddrages og tillægges passende vægt i
overensstemmelse med alder og modenhed.
Stk. 4. Barnets eller den unges
vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde
med familien og med dennes medvirken. Hvor dette ikke er muligt,
må foranstaltningens baggrund, formål og indhold
tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren, barnet
eller den unge.
Stk. 5. Ved anvendelse af bestemmelserne i
dette kapitel skal der lægges afgørende vægt
på, at støtten ydes ud fra barnets eller den unges
bedste, herunder at der lægges vægt på at give
barnet eller den unge en stabil og god voksenkontakt og kontinuitet
i opvæksten.
Inddragelse af familie og
netværk
§ 47.
Kommunalbestyrelsen skal overveje, hvordan der kan ske en
systematisk inddragelse af familie og netværk.
§ 48 .
Forinden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse efter
§§ 51, 52, 56, 58, 62 og 63, § 65,
stk. 2 og 4, og §§ 68-71 og 75, skal der finde
en samtale sted med barnet eller den unge herom.
Stk. 2. Samtalen kan undlades, i det omfang
barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende grad
taler imod samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke
gennemføres, skal barnets holdning til den
påtænkte afgørelse søges
tilvejebragt.
Undersøgelser
§ 49. For at
tilgodese børn og unge med behov for særlig
støtte skal kommunalbestyrelsen oprette en tværfaglig
gruppe, der skal sikre, at støtten ydes tidligt og
sammenhængende, og at der i tilstrækkeligt omfang
formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk,
psykologisk og anden sagkundskab.
Stk. 2. Et af gruppens medlemmer udpeges
som ansvarlig for at koordinere indsatsen over for det enkelte barn
og den enkelte unge.
§ 50. Hvis det
må antages, at et barn eller en ung trænger til
særlig støtte, herunder på grund af nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen
undersøge barnets eller den unges forhold. Afgørelsen
træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren
og den unge, der er fyldt 15 år, jf. dog stk. 9 og
§ 51.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens
undersøgelse, jf. stk. 1, skal anlægge en
helhedsbetragtning, der skal omfatte barnets eller den unges
1) udvikling og adfærd,
2) familieforhold,
3) skoleforhold,
4) sundhedsforhold,
5) fritidsforhold og venskaber og
6) andre relevante forhold.
Stk. 3. I sin undersøgelse skal
kommunalbestyrelsen afdække ressourcer og problemer hos
barnet, familien og netværket. For unge, der er fyldt 15
år, skal undersøgelsen afdække de særlige
forhold, der skal indgå ved valg af indsats for denne
aldersgruppe, jf. § 52 og § 76.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal som led i
undersøgelsen inddrage de fagfolk, som allerede har viden om
barnets eller den unges og familiens forhold. Dette kan ske ved at
inddrage sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer,
lærere eller andre, jf. § 49. Hvis det er
nødvendigt, skal kommunen lade barnet eller den unge
undersøge af en læge eller en autoriseret
psykolog.
Stk. 5. Undersøgelsen må ikke
være mere omfattende, end formålet tilsiger, og skal i
øvrigt gennemføres så skånsomt, som
forholdene tillader.
Stk. 6. Undersøgelsen skal resultere
i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at
iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende
fald af hvilken art disse bør være. Der skal
være oplysninger om, hvordan
forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge
stiller sig til foranstaltningerne, og om de forhold i familien
eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at klare
vanskelighederne.
Stk. 7. Undersøgelsen skal afsluttes
senest 4 måneder efter, at kommunalbestyrelsen bliver
opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov
for særlig støtte. Hvis undersøgelsen
undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 4 måneder, skal
kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og
snarest herefter afslutte undersøgelsen.
Stk. 8. I forbindelse med
undersøgelsen skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der skal
foretages en undersøgelse af eventuelle andre børn i
familien.
Stk. 9. Hvis forældremyndighedens
indehaver eller den unge, der er fyldt 15 år, ikke giver
samtykke, jf. stk. 1, kan undersøgelsen gennemføres
uden samtykke ved at indhente de nødvendige eksisterende
oplysninger, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 1, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale
område.
§ 51. Når
det må anses for nødvendigt for at afgøre, om
der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns
eller en ungs sundhed eller udvikling, kan børn og
unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren
og den unge, der er fyldt 15 år, beslutte at
gennemføre undersøgelsen under ophold på en
institution eller indlæggelse på sygehus, herunder
psykiatrisk afdeling. En sådan undersøgelse skal
være afsluttet inden 2 måneder efter børn og
unge-udvalgets afgørelse.
Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1
kan træffes foreløbigt efter reglerne i
§ 75, når betingelserne herfor er opfyldt.
Foranstaltninger
§ 52.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om
foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at
være af væsentlig betydning af hensyn til et barns
eller en ungs særlige behov for støtte.
Afgørelsen træffes med samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren, jf. dog § 56. En
afgørelse efter stk. 3, nr. 8, kræver tillige samtykke
fra den unge, der er fyldt 15 år.
Stk. 2. Medmindre særlige forhold
gør sig gældende, kan støtte kun
iværksættes efter gennemførelse af en
undersøgelse, jf. § 50 eller § 51.
Kommunalbestyrelsen skal altid vælge den eller de mindst
indgribende formålstjenlige foranstaltninger, som kan
løse de problemer, der er afdækket gennem
undersøgelsen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan
iværksætte hjælp inden for følgende typer
af tilbud:
1) Konsulentbistand med hensyn til barnets eller
den unges forhold. Kommunalbestyrelsen kan herunder bestemme, at
barnet eller den unge skal søge dagtilbud, ungdomsklub,
uddannelsessted eller lignende.
2) Praktisk, pædagogisk eller anden
støtte i hjemmet.
3) Familiebehandling eller behandling af barnets
eller den unges problemer.
4) Døgnophold, jf. § 55, for
både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den
unge og andre medlemmer af familien i en plejefamilie, på et
godkendt opholdssted eller på en døgninstitution, jf.
§ 66, nr. 1, 4 og 5, eller i et botilbud, jf.
§ 107 eller § 144.
5) Aflastningsordning, jf. § 55, i en
netværksplejefamilie, i en plejefamilie, på et godkendt
opholdssted eller på en døgninstitution, jf.
§ 66, nr. 1, 2, 4 og 5.
6) Udpegning af en personlig rådgiver for
barnet eller den unge.
7) Udpegning af en fast kontaktperson for barnet
eller den unge og for hele familien.
8) Anbringelse af barnet eller den unge uden for
hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66.
9) Formidling af praktiktilbud hos en offentlig
eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse
udbetaling af godtgørelse til den unge.
10) Anden hjælp, der har til formål
at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk
støtte.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan yde
økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med
foranstaltninger efter stk. 3 og yde økonomisk
støtte, hvis støtten erstatter en ellers mere
indgribende og omfattende foranstaltning efter stk. 3.
Støtten kan ydes, når forældremyndighedens
indehaver ikke selv har midler dertil.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan yde
økonomisk støtte til udgifter, der bevirker, at en
anbringelse uden for hjemmet kan undgås, at en hjemgivelse
kan fremskyndes, eller at støtten i væsentlig grad kan
bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og børn
under et eller flere børns anbringelse uden for hjemmet.
§ 53. Samtykke
fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt
15 år, til en afgørelse efter § 52, stk. 3,
nr. 8, skal omfatte formålet med anbringelsen, jf.
§ 140, stk. 5, 1. pkt.
§ 54.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyndighedens
indehaver en støtteperson i forbindelse med barnets eller
den unges anbringelse uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3,
nr. 8, og §§ 58 og 60.
§ 55. Under et
døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 8, og
efter § 76, stk. 3, nr. 1 og 4, modtager barnet eller den
unge omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk
rådgivning og behandling. Ved særlige behov kan der
endvidere foretages undersøgelser og observation samt ydes
terapi eller anden behandling.
Stk. 2. Et aflastningsophold, som ydes
under et døgnophold, indgår som en ydelse efter stk.
1.
Stk. 3. Hjælp efter stk. 1 vil kunne
ydes af det sted, hvor barnet eller den unge har døgnophold,
eller på anden måde.
§ 56.
Afgørelse efter § 52, stk. 3, nr. 1, 6 og 7, jf.
§ 52, stk. 1, kan træffes, selv om
forældremyndighedens indehaver ikke ønsker
foranstaltningen iværksat, når det må anses for
at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets
eller den unges særlige behov for støtte, og når
formålet med foranstaltningen skønnes at kunne
opnås uanset det manglende samtykke. Afgørelse herom
skal træffes i et møde i det personsagsudvalg, der
efter § 17 i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område varetager det
pågældende sagsområde. I kommuner med
magistratsordning træffes afgørelsen af vedkommende
magistratsmedlem.
§ 57. Hvis
ingen har forældremyndigheden over et barn eller en ung, skal
kommunalbestyrelsen i fornødent omfang medvirke til, at der
udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden.
Anbringelse uden for hjemmet uden
samtykke
§ 58. Er der en
åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller
udvikling lider alvorlig skade på grund af
1) utilstrækkelig omsorg for eller
behandling af barnet eller den unge,
2) vold eller andre alvorlige overgreb,
3) misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller
andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge
eller
4) andre adfærds eller tilpasningsproblemer
hos barnet eller den unge,
kan børn og unge-udvalget uden samtykke
fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt
15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den
unge anbringes uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 8.
Der kan kun træffes en afgørelse efter 1. pkt.,
når der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan
løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i
hjemmet.
Stk. 2. Når hensynet til barnet eller
den unge på afgørende måde taler for det, kan
børn og unge-udvalget beslutte, at barnet eller den unge
skal anbringes uden for hjemmet efter stk. 1, selv om
forældremyndighedens indehaver og den unge giver samtykke til
anbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 8.
Stk. 3. Såfremt en ung, der er fyldt
15 år, erklærer sig enig i anbringelsen, kan
børn og unge- udvalget uanset betingelserne i stk. 1
træffe afgørelse om at anbringe den unge uden for
hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 8, når anbringelsen
må anses for at være af væsentlig betydning af
hensyn til den unges særlige behov og problemerne ikke kan
løses under den unges fortsatte ophold i hjemmet.
Stk. 4. Afgørelser efter stk. 1-3
kan træffes foreløbigt efter reglerne i
§ 75, når betingelserne herfor er opfyldt.
§ 59. En
indstilling om anbringelse uden for hjemmet efter § 58
skal indeholde en redegørelse for
1) grundlaget for, at betingelserne i
§ 58 anses for opfyldt,
2) de foranstaltninger efter § 52, stk.
3, der har været iværksat eller har været tilbudt
familien, og grundene til, at foranstaltninger af denne karakter nu
må anses for utilstrækkelige eller uanvendelige,
3) de forhold i familien og hos barnet eller den
unge eller i dennes omgivelser, som under barnets eller den unges
anbringelse uden for hjemmet kan bidrage til at klare
vanskelighederne,
4) den handleplan for anbringelsen, jf.
§ 140, herunder den støtte og de initiativer, som
er påtænkt for barnet eller den unge og dennes familie
under anbringelsen uden for hjemmet og i tiden derefter, og
5) barnets eller den unges holdning til den
påtænkte foranstaltning.
§ 60. Er et
barn eller en ung med samtykke fra forældremyndighedens
indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, anbragt uden for
hjemmet, og tilbagekaldes samtykket, kan børn og
unge-udvalget beslutte, at barnet eller den unge i op til 6
måneder fra tilbagekaldelsen af samtykket ikke skal kunne
hjemgives, uanset at betingelserne i § 58 ikke er
opfyldt. En sådan beslutning om en hjemgivelsesperiode kan
træffes, når hensynet til barnet eller den unge
på afgørende måde taler for det.
Stk. 2. Er et barn eller en ung anbragt
uden for hjemmet uden samtykke fra forældremyndighedens
indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, og er der ikke
grundlag for at opretholde anbringelsen, jf. § 58, kan
børn og unge-udvalget beslutte, at barnet eller den unge i
op til 6 måneder fra afgørelsen ikke skal kunne
hjemgives. En sådan beslutning om en hjemgivelsesperiode kan
træffes, når hensynet til barnet eller den unge
på afgørende måde taler for det.
Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1 og 2
kan træffes foreløbigt efter reglerne i
§ 75, når betingelserne herfor er opfyldt.
§ 61. En
indstilling om, at et barn eller en ung ikke kan hjemtages i op til
6 måneder efter § 60, skal indeholde en
redegørelse for
1) grundlaget for, at betingelserne i
§ 60 anses for opfyldt,
2) de forhold i familien og hos barnet eller den
unge eller i dennes omgivelser, som i en hjemtagelsesperiode
på op til 6 måneder kan bidrage til at klare
vanskelighederne,
3) den handleplan for anbringelsen, jf.
§ 140, herunder den støtte og de initiativer, som
er påtænkt for barnet eller den unge og dennes familie
i hjemtagelsesperioden og i tiden derefter, og
4) barnets eller den unges holdning til den
påtænkte foranstaltning.
§ 62. Hvis
barnet eller den unge ikke har været anbragt uden for hjemmet
inden for det seneste år før datoen for den aktuelle
anbringelse, forudsætter opretholdelse af en foranstaltning
efter § 58 ud over 1 år fra børn og
unge-udvalgets afgørelse fornyet afgørelse i
udvalget.
Stk. 2. Hvis barnet eller den unge har
været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år
før datoen for den aktuelle anbringelse, forudsætter
opretholdelse af en foranstaltning efter § 58 ud over 2
år fra børn og unge-udvalgets afgørelse fornyet
afgørelse i udvalget.
Stk. 3. Er sagen efter stk. 1 og 2 indbragt
for Ankestyrelsen eller forelagt landsretten eller
Højesteret, regnes fristen fra den endelige afgørelse
eller dom. Uanset bestemmelsen i stk. 1 og 2 kan børn og
unge-udvalget, Ankestyrelsen eller retten fastsætte en
kortere frist for fornyet behandling i udvalget.
Stk. 4. Børn og unge-udvalget kan
ved afgørelser efter § 58 undtagelsesvis
fastsætte en længere frist end nævnt i stk. 1-3,
når de forhold, der ligger til grund for afgørelsen,
med overvejende sandsynlighed må antages at vedvare ud over
fristen. Samme beføjelser har Ankestyrelsen og retten.
Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende
anvendelse ved afgørelser, som Ankestyrelsen træffer
efter § 65, stk. 4.
Lægelig undersøgelse og
behandling uden samtykke
§ 63. Hvis
forældremyndighedsindehaveren undlader at lade et barn eller
en ung undersøge eller behandle for en livstruende sygdom
eller en sygdom, der udsætter barnet eller den unge for
betydelig og varigt nedsat funktionsevne, kan børn og
unge-udvalget træffe afgørelse om at gennemføre
undersøgelsen eller behandlingen.
Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1
kan træffes foreløbigt efter reglerne i
§ 75, når betingelserne herfor er opfyldt.
Fuldbyrdelse
§ 64.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at afgørelser efter
§§ 51, 58 og 63 fuldbyrdes.
Stk. 2. Kommunen har mod behørig
legitimation og uden retskendelse adgang til
forældremyndighedens indehavers bolig, rum eller gemmer for
at eftersøge og medtage et barn eller en ung med henblik
på at fuldbyrde de afgørelser, der er nævnt i
stk. 1.
Stk. 3. Politiet yder bistand til kommunen
ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 2.
Socialministeren fastsætter efter aftale med
justitsministeren nærmere regler i en bekendtgørelse
om politiets bistand til kommunen.
Det sociale nævns og
Ankestyrelsens beføjelser uden klage
§ 65.
Såfremt kommunalbestyrelsen ikke foretager de fornødne
undersøgelser, jf. § 50, ikke foretager de
fornødne samtaler med barnet eller den unge, jf.
§ 48, ikke udarbejder de fornødne handleplaner,
jf. § 140, eller ikke foretager den fornødne
revision af handleplaner, jf. §§ 68 eller 70, eller
ikke mindst en gang om året taler med barnet eller den unge
under besøg på anbringelsesstedet, jf.
§ 148, kan det sociale nævn træffe
afgørelse om,
a) at der skal iværksættes en
undersøgelse, jf. § 50,
b) at der skal finde samtale sted med barnet
eller den unge, jf. § 48,
c) at der skal udarbejdes en handleplan, jf.
§ 140,
d) at en handleplan skal revideres, jf.
§§ 68 eller 70, og
e) at der skal tales med barnet eller den unge
under besøg på anbringelsesstedet, jf.
§ 148.
Stk. 2. Hvis der er behov for
foranstaltninger efter § 52 og kommunalbestyrelsen
undlader at iværksætte disse i fornødent omfang,
kan det sociale nævn pålægge kommunalbestyrelsen
at træffe en afgørelse eller træffe en
foreløbig afgørelse om foranstaltninger.
Stk. 3. Det sociale nævn kan
pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre
afgørelser efter stk. 1 og 2.
Stk. 4. Ankestyrelsen har samme
beføjelser som de sociale nævn og kan tillige
træffe afgørelse efter §§ 51, 58, 60 og
63 og pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre
afgørelsen.
Anbringelsessteder for børn og
unge
§ 66.
Anbringelsessteder for børn og unge kan være
1) plejefamilier, jf. § 142, stk.
1,
2) netværksplejefamilier, jf.
§ 142, stk. 2,
3) egne værelser, kollegier eller
kollegielignende opholdssteder, jf. § 142, stk. 4,
4) opholdssteder for børn og unge, jf.
§ 142, stk. 5, eller
5) døgninstitutioner, jf.
§ 67.
§ 67.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det
nødvendige antal pladser på døgninstitutioner
for børn og unge, som på grund af sociale eller
adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt
uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal herunder sørge
for, at der på institutionerne er det nødvendige antal
pladser og mulighed for ambulant behandling.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal
sørge for, at der er det nødvendige antal pladser
på døgninstitutioner for børn og unge, som
på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har
behov for at blive anbragt uden for hjemmet.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal
sørge for, at der er det nødvendige antal pladser
på sikrede døgninstitutioner.
Stk. 4. Døgninstitutioner kan
oprettes og drives af en kommune, jf. § 4, af en region, jf.
§ 5, eller som selvejende institutioner, som
kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indgår aftale
med.
Ophør af foranstaltninger
§ 68.
Foranstaltninger efter §§ 52, 56, 58 og 60 skal
ophøre, når formålet er nået, når de
ikke længere opfylder deres formål under hensyn til
barnets eller den unges særlige behov, eller når den
unge fylder 18 år.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer
afgørelse om hjemgivelse, uanset om barnet eller den unge er
anbragt uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 8,
§ 58 eller § 60, jf. dog stk. 3. Hvis
kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjemgivelse
af et barn eller en ung, der er anbragt efter § 58, skal
kommunalbestyrelsen umiddelbart orientere børn og
unge-udvalget herom. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan
imødekomme en begæring om hjemgivelse,
forelægges sagen til afgørelse i børn og
unge-udvalget, jf. § 58.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt
til at behandle en begæring om hjemgivelse efter stk. 2 i den
periode, hvor en sag er under behandling i Ankestyrelsen eller ved
landsretten.
Stk. 4. Forud for hjemgivelse skal
kommunalbestyrelsen revidere handleplanen, jf. § 140, og
angive den videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen i den unges
opholdskommune skal senest 6 måneder forud for ophør
af en anbringelse ved det fyldte 18. år træffe
afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for
foranstaltninger efter § 76. Kommunalbestyrelsen skal
samtidig i samarbejde med den unge revidere handleplanen og
herunder tage stilling til den unges videre forløb med
hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt øvrige
relevante forhold.
Kommunens opgaver under anbringelsen
§ 69.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om valg af
konkret anbringelsessted i overensstemmelse med handleplanen, jf.
§ 140. Samtidig med valg af anbringelsessted skal der
tages stilling til barnets eller den unges skolegang. Er
anbringelsesstedet beliggende i en anden kommune end barnets eller
den unges opholdskommune, har opholdskommunen pligt til at
underrette den stedlige kommune forud for anbringelsen.
Stk. 2. I det omfang det må anses for
nødvendigt under hensynet til formålet med
anbringelsen, skal kommunalbestyrelsen på baggrund af det
løbende tilsyn med barnet eller den unge på
anbringelsesstedet, jf. § 148, træffe
afgørelse om ændret anbringelsessted, behandling,
uddannelse, samvær med personer fra netværket m.v.
under opholdet.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens
afgørelse om ændring af anbringelsessted kræver
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der
er fyldt 15 år, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 4. Er anbringelse sket med samtykke
efter § 52, stk. 3, nr. 8, og kan samtykke til
ændret anbringelsessted ikke opnås, kan børn og
unge-udvalget træffe afgørelse efter § 58,
hvis betingelserne herfor er til stede. Afgørelse om valg af
anbringelsessted træffes herefter af kommunalbestyrelsen, jf.
stk. 1.
Stk. 5. Er anbringelse sket uden samtykke
efter § 58 eller § 60, og kan samtykke til
ændret anbringelsessted ikke opnås, kan børn og
unge-udvalget træffe fornyet afgørelse efter
§ 58, hvis betingelserne herfor er til stede.
Forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15
år, kan dog meddele samtykke til, at der ikke skal
træffes fornyet afgørelse efter § 58.
Afgørelse om valg af anbringelsessted træffes herefter
af kommunalbestyrelsen, jf. stk. 1, uanset om børn og
unge-udvalget efterprøver anbringelsesgrundlaget.
§ 70.
Kommunalbestyrelsen skal senest 3 måneder efter, at der er
iværksat en foranstaltning over for barnet eller den unge,
vurdere, om indsatsen skal ændres, og om handleplanen, jf.
§ 140, skal revideres. Kommunalbestyrelsen skal herefter
med højst 12 måneders mellemrum foretage en
sådan vurdering. Ved anbringelse uden for hjemmet skal
vurderingen ske på baggrund af det løbende tilsyn med
barnet eller den unge på anbringelsesstedet, jf.
§ 148, stk. 1, og efter kontakt med
forældremyndighedsindehaveren. Vurderingen skal omfatte
såvel de dele af handleplanen og indsatsen, som retter sig
mod barnet eller den unge, som de dele, der omhandler indsatsen
over for familien. Afgørelse om revision af handleplanen
træffes så vidt muligt med samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15
år.
Stk. 2. Er der udarbejdet en særskilt
plan for støtten til forældrene efter § 140,
stk. 7, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at revidere denne plan,
når der er behov for det. Kommunalbestyrelsen skal senest 3
måneder efter, at barnet eller den unge har fået ophold
uden for hjemmet, tilbyde en revision af planen.
Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst 12
måneders mellemrum foretage en vurdering af, om der er behov
for at tilbyde en revision af planen.
Samvær og kontakt
§ 71.
Forældrene og barnet eller den unge har ret til samvær
og kontakt under barnets eller den unges anbringelse uden for
hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at forbindelsen
mellem forældrene og barnet eller den unge holdes ved lige.
Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse pligt til at sikre, at
forældrene får information om barnets hverdag, og til
at bidrage til et godt samarbejde mellem forældrene og
anbringelsesstedet. En ret til samvær og kontakt, der er
aftalt mellem forældrene eller er fastsat i medfør af
lov om forældremyndighed og samvær, opretholdes under
barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, men kan
reguleres eller midlertidigt ophæves efter reglerne i stk.
2-4.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal om
fornødent træffe afgørelse om omfanget og
udøvelsen af samværet og kontakten og kan
fastsætte nærmere vilkår for samværet og
kontakten. Ved afgørelsen lægges særlig
vægt på hensynet til barnet eller den unge og
formålet med anbringelsen. Der kan ikke efter 1. pkt.
træffes afgørelser, som medfører, at
samvær og kontakt kun må finde sted mindre end en gang
om måneden. En sådan afgørelse sidestilles med
en afbrydelse af forbindelsen og skal træffes af børn
og unge-udvalget efter stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan med samtykke
fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt
15 år, træffe afgørelse om, at samværet
mellem forældre og barnet eller den unge skal støttes
ved, at der er en tredje person til stede.
Stk. 3. Når det er nødvendigt
af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan
børn og unge-udvalget for en bestemt periode træffe
afgørelse om, at samvær kun må foregå
under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen.
Under de samme betingelser og ligeledes for en bestemt periode kan
der træffes afgørelse om at afbryde forbindelsen i
form af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse
mellem forældrene og barnet eller den unge, ligesom der kan
træffes afgørelse om, at barnets eller den unges
anbringelsessted ikke må oplyses over for
forældrene.
Stk. 4. En afgørelse efter stk. 3
kan træffes foreløbigt efter reglerne i
§ 75, når betingelserne herfor er opfyldt.
Stk. 5. En afgørelse om kontrol med
barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler eller anden
kommunikation med forældrene kan alene træffes efter
§ 123, stk. 2.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen i barnets
opholdskommune kan yde støtte til udgifter til
forældrenes transport i forbindelse med møder i
barnets opholdskommune.
Advokatbistand, aktindsigt m.v.
§ 72.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyndighedens
indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, gratis
advokatbistand under en sag om
1) gennemførelse af en undersøgelse
efter § 51,
2) anbringelse uden for hjemmet efter
§ 58,
3) opretholdelse af en anbringelse i op til 6
måneder efter § 60,
4) opretholdelse af en anbringelse efter
§ 62,
5) gennemførelse af en lægelig
undersøgelse eller behandling efter § 63,
6) godkendelse af en foreløbig
afgørelse efter § 75, stk. 3,
7) ændring af anbringelsessted efter
§ 69, stk. 4 eller 5, jf. § 58,
8) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter
§ 71, stk. 3, og
9) brev og telefonkontrol efter § 123,
stk. 2.
Stk. 2. Forældremyndighedens
indehaver, den unge, der er fyldt 15 år, og
plejeforældrene skal have tilbud om gratis advokatbistand
under en sag om flytning eller hjemtagelse fra privat familiepleje
efter § 78, stk. 4.
Stk. 3. Under en sag om afbrydelse af
forbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3, og en sag om brev-
og telefonkontrol efter § 123, stk. 2, med den af
forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden,
skal denne have tilbud om gratis advokatbistand.
Stk. 4. Om salær og
godtgørelse for udlæg til advokater gælder samme
regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf.
retsplejelovens kapitel 31.
§ 73. Inden der
træffes afgørelse i en sag efter § 72,
påhviler det kommunalbestyrelsen at gøre indehaveren
af forældremyndigheden og den unge, der er fyldt 15 år,
bekendt med retten til efter forvaltningsloven at se sagens akter
og retten til at udtale sig, inden afgørelsen
træffes.
Stk. 2. Tilsvarende forpligtelse har
kommunalbestyrelsen over for de personer, der er nævnt i
§ 72, stk. 2 og 3, for så vidt angår de heri
nævnte afgørelser.
§ 74.
Børn og unge-udvalget træffer i et møde
afgørelse om
1) gennemførelse af en undersøgelse
efter § 51,
2) anbringelse uden for hjemmet efter
§ 58,
3) opretholdelse af en anbringelse i op til 6
måneder efter § 60,
4) opretholdelse af en anbringelse efter
§ 62,
5) gennemførelse af en lægelig
undersøgelse eller behandling efter § 63,
6) godkendelse af en foreløbig
afgørelse efter § 75, stk. 3,
7) ændring af anbringelsessted efter
§ 69, stk. 4 eller 5, jf. § 58,
8) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter
§ 71, stk. 3,
9) flytning eller hjemtagelse efter
§ 78, stk. 4,
10) brev- og telefonkontrol efter
§ 123, stk. 2, og
11) anbefaling til Ankestyrelsen af adoption uden
samtykke, jf. adoptionsloven.
Stk. 2. Inden der træffes
afgørelse, skal indehaveren af forældremyndigheden,
barnet eller den unge, advokaten og eventuel anden bisidder for
forældremyndighedens indehaver eller barnet eller den unge
have lejlighed til at udtale sig over for børn og
unge-udvalget. Tilbud efter 1. pkt. til barnet eller den unge kan
undlades, hvis barnet er under 12 år, eller hvis det må
antages at være til skade for barnet eller den unge.
Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende
anvendelse på den af forældrene, der ikke har del i
forældremyndigheden, inden der træffes afgørelse
efter § 71, stk. 3, og § 123, stk. 2. Stk. 2
finder ligeledes anvendelse på plejeforældre, inden der
træffes afgørelse efter § 78, stk. 4.
Stk. 4. Til vedtagelse af en
afgørelse efter §§ 51, 58, 60, 62 og 63,
§ 69, stk. 4 og 5, § 71, stk. 3,
§ 75, stk. 3, og § 123, stk. 2, samt
afgørelse om anbefaling af adoption, jf. stk. 1, nr. 11,
kræves, at mindst 4 af børn og unge-udvalgets 5
medlemmer stemmer for afgørelsen. Afgørelser efter
§ 78, stk. 4, træffes ved almindelig
stemmeflerhed.
Stk. 5. Såfremt dommeren ikke er enig
i den trufne afgørelse, skal dette tilføres udvalgets
protokol, og meddelelsen om udvalgets afgørelse skal
indeholde oplysning om dommerens afvigende opfattelse.
Stk. 6. Børn og unge-udvalgets
afgørelser skal meddeles skriftligt. Afgørelserne
skal være begrundede og indeholde oplysning om
klageadgang.
Foreløbige afgørelser
§ 75. Formanden
eller i dennes fravær næstformanden for børn og
unge-udvalget kan træffe foreløbige afgørelser
efter §§ 51, 58, 60 og 63, § 71,
stk. 3, § 78, stk. 4, og § 123,
stk. 2, som af hensyn til barnets eller den unges
øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i
børn og unge-udvalget.
Stk. 2. Forældremyndighedens
indehaver og eventuelle andre parter, jf. § 72, skal
inden 24 timer efter iværksættelsen af en
foreløbig afgørelse have skriftlig meddelelse om
afgørelsen samt en begrundelse for afgørelsen.
Meddelelsen skal tillige indeholde oplysning om retten til efter
forvaltningsloven at se sagens akter og til at udtale sig om sagen
samt om retten til vederlagsfri advokatbistand.
Stk. 3. En foreløbig
afgørelse efter stk. 1 skal snarest muligt og senest inden 7
dage efter iværksættelsen af afgørelsen
forelægges børn og unge-udvalget til godkendelse,
uanset om foranstaltningen er ophørt.
Stk. 4. En afgørelse, der er
godkendt efter stk. 3, har gyldighed i 1 måned. En
afgørelse vedrørende § 51 har gyldighed,
indtil undersøgelsen er afsluttet, dog højst 2
måneder regnet fra den foreløbige afgørelse
efter stk. 1. En afgørelse vedrørende § 78,
stk. 4, har gyldighed, indtil der træffes en ny
afgørelse om flytning eller hjemtagelse.
Stk. 5. Direktøren for Ankestyrelsen
har samme beføjelser som formanden for børn og
unge-udvalget, jf. stk. 1 og 2, og kan pålægge
kommunalbestyrelsen at gennemføre afgørelsen. Den
foreløbige afgørelse har gyldighed i 1 måned,
jf. dog de frister, der er nævnt i stk. 4, 2. og 3. pkt.
Direktøren kan undtagelsesvis bestemme, at den
foreløbige afgørelse skal godkendes af Ankestyrelsen
inden for den frist, der er nævnt i stk. 3.
Stk. 6. Hvis børn og unge-udvalget
ikke inden 1 måned træffer afgørelse i
overensstemmelse med direktørens foreløbige
afgørelse, jf. stk. 5, skal børn og unge-udvalget
umiddelbart orientere Ankestyrelsen herom. Børn og
unge-udvalgets afgørelse har ikke virkning, før
direktøren snarest muligt og senest 10 dage efter
afgørelsen har taget stilling til, om afgørelsen skal
have virkning. Hvis direktøren træffer
afgørelse om, at børn og unge-udvalgets
afgørelse ikke skal have virkning, træffer
Ankestyrelsen afgørelse efter reglen i § 65, stk.
4, senest 8 uger efter børn og unge-udvalgets
afgørelse.
Kapitel 12
Tilbud til unge fra 18 til 22
år
§ 76.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp efter stk. 2 og 3 til
unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses
for at være af væsentlig betydning af hensyn til den
unges behov for støtte, og hvis den unge er
indforstået hermed.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan
træffe afgørelse om, at en tildelt personlig
rådgiver eller en fast kontaktperson, jf. § 52,
stk. 3, nr. 6 og 7, kan opretholdes eller tildeles igen efter det
fyldte 18. år.
Stk. 3. Til unge, der er eller var anbragt
uden for hjemmet i et anbringelsessted efter reglerne i kapitel 11
umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunalbestyrelsen
træffe afgørelse om,
1) at døgnophold, jf. § 55, i et
anbringelsessted, jf. § 66, kan opretholdes eller
genetableres,
2) at udpege en personlig rådgiver for den
unge, jf. § 52, stk. 3, nr. 6,
3) at udpege en fast kontaktperson for den unge,
jf. § 52, stk. 3, nr. 7, og
4) at etablere en udslusningsordning, jf.
§ 55, i det hidtidige anbringelsessted.
Stk. 4. Tilbud efter stk. 2 og 3 skal
ophøre, når de ikke længere opfylder deres
formål under hensyn til den unges behov for støtte,
eller når den unge fylder 23 år.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal, i det
omfang det er muligt, sørge for, at unge, som har
været anbragt uden for hjemmet efter reglerne i kapitel 11,
umiddelbart inden det fyldte 18. år får mulighed for at
vende tilbage til det tidligere anbringelsessted kortvarigt, uanset
om der iværksættes foranstaltninger efter stk. 3.
Kapitel 13
Private pasningsordninger uden
offentlige tilskud
Privat dagpasning
§ 77.
Oprettelse og drift af privat dagpasning mod betaling, som drives
uden offentlige midler, kræver tilladelse fra
kommunalbestyrelsen, hvis der modtages mere end to børn
under 14 år.
Stk. 2. Foregår pasningen i et privat
hjem, kan der gives tilladelse til pasning af op til fem
børn. Varetages pasningen af flere personer, kan
kommunalbestyrelsen give tilladelse til, at der kan modtages op til
ti børn.
Privat døgnpleje
§ 78. Ingen må
modtage et barn under 14 år til døgnophold i privat
familiepleje i en sammenhængende periode ud over 3
måneder uden at have tilladelse dertil fra
kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune.
Stk. 2. Plejetilladelse kan kun udstedes,
når det efter en undersøgelse af familieplejen
må antages, at opholdet vil være til gavn for barnet.
Ved udstedelse af plejetilladelse skal kommunen gøre
forældremyndighedens indehaver opmærksom på
bestemmelserne i stk. 4.
Stk. 3. Det påhviler
forældremyndighedens indehaver at sikre sig, at plejehjemmet
har fornøden plejetilladelse.
Stk. 4. Børn og unge-udvalget i
forældremyndighedsindehaverens opholdskommune kan efter
begæring af plejeforældrene eller barnet eller den unge
beslutte, at et barn eller en ung ikke må flyttes eller
hjemtages fra en privat familiepleje, såfremt det må
antages at skade barnet eller den unge. Forud for afgørelsen
indhentes en udtalelse fra den stedlige kommune.
Stk. 5. En afgørelse efter stk. 4
kan træffes foreløbigt efter reglerne i
§ 75, når betingelserne herfor er opfyldt.
Stk. 6. Reglerne i stk. 1-5 gælder
ikke i tilfælde, hvor kun den ene af forældrene har
forældremyndigheden, men barnet eller den unge får
døgnophold hos den anden af forældrene.
Stk. 7. Døgnplejehjem, der modtager
børn og unge under 18 år, og som drives af private
uden offentlige midler, må kun oprettes og drives med
tilladelse af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune.
Kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune fører tilsyn med
forholdene i hjemmet.
Afsnit V
Voksne
Kapitel 14
Almene tilbud
§ 79.
Kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller give tilskud
til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for, hvilke
persongrupper der kan benytte tilbuddene.
Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter i
en bekendtgørelse regler om betaling for tilbud efter stk.
1.
Husvilde
§ 80.
Kommunalbestyrelsen skal anvise midlertidigt husly mod betaling,
hvis en enlig eller en familie er husvild. Betalingen må ikke
overstige lejeværdien af den beboelse, der anvises, eller den
sædvanlige boligudgift på stedet for en enlig eller for
en familie af denne størrelse.
Kapitel 15
Formål
§ 81.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne
med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med
særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen
er
1) at forebygge, at problemerne for den enkelte
forværres,
2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige
funktion samt udviklingsmuligheder,
3) at forbedre mulighederne for den enkeltes
livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet,
behandling, omsorg og pleje og
4) at yde en helhedsorienteret indsats med
servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i
egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v.
eller i botilbud efter denne lov.
§ 82.
Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp efter denne lov i
overensstemmelse med formålet, jf. § 81, til
personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan
tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger
samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug
af fysisk tvang.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal
påse, om der er pårørende eller andre, der kan
varetage interesserne for en person med betydelig nedsat psykisk
funktionsevne. Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom
på, om der er behov for at bede statsforvaltningen om at
beskikke en værge efter værgemålsloven.
Kapitel 16
Personlig hjælp, omsorg og pleje
samt plejetestamenter
§ 83.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde
1) personlig hjælp og pleje og
2) hjælp eller støtte til
nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.
Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til
personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale
problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.
Stk. 3. Tilbuddene efter stk. 1 kan ikke
gives som generelle tilbud efter § 79.
Stk. 4. Kommunen skal ved
tilrettelæggelsen af pleje og omsorg m.v. for en person med
en demensdiagnose så vidt muligt respektere dennes vejledende
tilkendegivelser for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og
omsorg (plejetestamenter).
§ 84.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning
til ægtefælle, forældre eller andre nære
pårørende, der passer en person med nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne.
§ 85.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller
støtte samt optræning og hjælp til udvikling af
færdigheder til personer, der har behov herfor på grund
af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
særlige sociale problemer.
§ 86.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til
afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse
forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en
sygehusindlæggelse.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde
hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske
færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer
har behov herfor.
§ 87.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at de opgaver, der er nævnt i
§§ 83-85, i fornødent omfang kan varetages
døgnet rundt.
Afgørelse m.v.
§ 88.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om tildeling
af personlig hjælp og pleje m.v. efter dette kapitel.
Kommunalbestyrelsen skal behandle anmodninger om hjælp efter
§ 83 ved en konkret, individuel vurdering af behovet for
hjælp til de opgaver, som modtageren ikke selv kan
udføre. Ved vurderingen af behovet for hjælp skal
kommunalbestyrelsen tage stilling til alle anmodninger om
hjælp fra ansøgeren.
Stk. 2. Tilbuddene om hjælp efter
§ 83 skal bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller
psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe
væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer. Tilbuddene
skal løbende tilpasses modtagerens behov.
Stk. 3. Tilbud efter § 86 gives
efter en konkret, individuel vurdering af træningsbehovet.
Genoptræningstilbud efter § 86, stk. 1, gives med
henblik på så vidt muligt at bringe personen op
på det funktionsniveau, som den pågældende havde
inden sygdommen. Tilbud efter § 86, stk. 2, gives til
personer, som har brug for en individuel træningsindsats med
henblik på at kunne vedligeholde fysiske eller psykiske
færdigheder.
§ 89.
Afgørelsen skal meddeles ansøgeren skriftligt og skal
være ledsaget af en skriftlig begrundelse. Af
afgørelsen skal det fremgå, hvilke af
ansøgerens anmodninger om hjælp kommunalbestyrelsen
har kunnet eller ikke har kunnet imødekomme, jf.
§ 88, stk. 1, samt hvilke krav der stilles til
leverancesikkerheden i forbindelse med effektueringen af
afgørelsen, jf. § 90, stk. 1.
Stk. 2. Til brug for afgørelsen
efter stk. 1 udarbejder kommunen et skema. Skemaet skal som minimum
indeholde oplysninger om, hvilke opgaver hjælpen omfatter,
formålet med hjælpen, og for hvilken periode
hjælpen gives. Skemaet udfyldes i samarbejde med
ansøgeren og udleveres til ansøgeren som supplement
til afgørelsen.
Stk. 3. For beboere i plejehjem m.v., jf.
§ 192, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af
lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for
ældre og personer med handicap, og lejere i tilsvarende
boligenheder skal skemaet efter stk. 2 endvidere indeholde
oplysninger om den samlede plan for pleje- og omsorgsindsatsen for
ansøgeren. 1. pkt. omfatter alene de beboere og lejere i de
nævnte boligformer, der modtager kommunale serviceydelser.
Skemaet udfyldes i samarbejde med ansøgeren, nærmeste
pårørende eller anden nærtstående og
eventuelt ansøgerens egen praktiserende læge. Skemaet
udleveres til ansøgeren i forbindelse med
afgørelsen.
§ 90.
Hjælp efter §§ 83 og 86 skal leveres i
overensstemmelse med den afgørelse, kommunalbestyrelsen har
truffet efter §§ 88 og 89. Kommunalbestyrelsen skal
sørge for, at den tildelte hjælp efter § 83
leveres inden for en rimelig frist, hvis leverandøren ikke
kan overholde de aftaler, der i forbindelse med afgørelsen
efter § 88, stk. 1, er indgået om levering af
hjælpen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i
forbindelse med afgørelsen om hjælp efter
§ 83 oplyse modtageren af hjælpen om, hvilken
person der kan kontaktes på myndighedens vegne, hvis den
tildelte hjælp ikke leveres i overensstemmelse med
afgørelsen.
Tilrettelæggelse og levering af
hjælpen
§ 91.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre de
kvalitets- og prismæssige krav, der stilles til
leverandører af personlig og praktisk hjælp efter
§ 83, jf. § 139, herunder hvilket beredskab
der, jf. § 90, stk. 1, kræves af
leverandørerne for at sikre, at de afgørelser, der er
truffet efter § 83, kan effektueres.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal godkende
og indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfylder
kravene i stk. 1, jf. dog stk. 7.
Stk. 3. En privat leverandør, der
har indgået kontrakt med en eller flere kommuner, jf. stk. 1
og 2, anses som udgangspunkt for generelt kvalificeret til at
udføre opgaver efter § 83. Kommunalbestyrelsen kan
dog afvise at indgå kontrakt med leverandøren, hvis
dennes kvalifikationer ikke opfylder den pågældende
kommunes kvalitetskrav m.v., jf. stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal
skriftligt informere leverandørerne om baggrunden for, at
der ikke kan indgås kontrakt.
Stk. 4. En person, der er berettiget til
hjælp eller støtte efter § 83, jf.
§ 88, stk. 1, skal vælge, hvilken af de
leverandører, der er godkendt efter stk. 2, der skal
udføre hjælpen. Til brug herfor skal
kommunalbestyrelsen i samarbejde med de godkendte
leverandører udarbejde informationsmateriale om
leverandørerne. Det udarbejdede informationsmateriale skal i
forbindelse med afgørelsen, jf. § 88, stk. 1,
udleveres til de personer, der er tilkendt hjælp efter
§ 83. Når informationsmaterialet i forbindelse med
indgåelse eller opsigelse af kontrakter med
leverandører, jf. stk. 2, udarbejdes eller revideres, skal
personer, der modtager hjælp efter § 83, have det
nye informationsmateriale udleveret.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal
indgå skriftlig aftale med den valgte leverandør om
udførelsen af den hjælp, der er truffet
afgørelse om efter § 88, stk. 1, om
leverancesikkerhed efter § 90, stk. 1, og om betaling
m.v.
Stk. 6. En person, som er berettiget til
hjælp eller støtte efter § 83, kan
vælge selv at udpege en person til at udføre
opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af
kommunalbestyrelsen, som herefter skal indgå kontrakt med den
pågældende om omfang og indhold af opgaverne og om
leverancesikkerhed, jf. § 90, stk. 1, samt om betaling
m.v.
Stk. 7. Socialministeren fastsætter i
en bekendtgørelse regler for opgørelse,
offentliggørelse m.v. af de kommunale kvalitets- og priskrav
efter stk. 1 og regler for, hvornår kommunalbestyrelsen kan
undtages fra pligten til at indgå kontrakt, jf. stk. 2.
§ 92.
Bestemmelserne i § 91 omfatter ikke beboere i plejehjem
m.v., jf. § 192, lejere i plejeboligbebyggelser, der er
omfattet af lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer
med handicap, og lejere i tilsvarende boligenheder.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal
fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der
stilles til leverandører af kommunale serviceydelser til de
persongrupper, der er nævnt i stk. 1, jf. § 139.
Hvis kommunalbestyrelsen har ansvaret for andre dele af driften af
de boliger, der er nævnt i stk. 1, skal kommunalbestyrelsen
endvidere fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav,
der stilles i forbindelse med varetagelsen af disse opgaver.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter i
en bekendtgørelse regler for opgørelse,
offentliggørelse m.v. af de kommunale kvalitetskrav efter
stk. 2.
§ 93.
Kommunalbestyrelsen kan fravige bestemmelserne i § 91,
stk. 1-5, jf. stk. 7, og § 92, hvis kommunalbestyrelsen
på anden måde, under hensyntagen til de
konkurrenceretlige regler, sikrer valgfrihed mellem forskellige
leverandører af hjælp efter § 83.
Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse
nærmere regler herom, herunder om, under hvilke betingelser
de bestemmelser, der er nævnt i 1. pkt., kan fraviges.
§ 94. Personer,
der modtager hjælp efter § 83, kan vælge en
helt eller delvis anden hjælp end den, der er truffet
afgørelse om, jf. §§ 88 og 89. En tilkendt
ydelse, der fravælges efter 1. pkt., kan ikke
efterfølgende kræves leveret efter § 90,
stk. 1.
Kontant tilskud
§ 95. Hvis
kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige
hjælp til rådighed for en person, der har behov for
hjælp efter §§ 83 og 84, kan
kommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp,
som den pågældende selv antager.
Stk. 2. En person med betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for
personlig hjælp og pleje og for støtte til
løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i
mere end 20 timer ugentligt, kan vælge at få udbetalt
et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende
selv antager.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dog i
særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter stk.
2 fortsat skal gives som naturalhjælp eller udbetales til en
nærtstående person, som passer den
pågældende.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan udbetale
tilskuddet efter stk. 1, 2 og 3 som et fast beløb på
grundlag af anslåede udgifter.
§ 96.
Kommunalbestyrelsen skal yde et tilskud til dækning af
udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje,
overvågning og ledsagelse til personer med betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et
aktivitetsniveau, som gør det nødvendigt at yde en
ganske særlig støtte.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1
forudsætter, at modtageren selv er i stand til at
administrere hjælperordningen, herunder at
ansætte den nødvendige hjælp og være
ansvarlig for den daglige arbejdstilrettelæggelse.
Ledsagelse og kontaktperson
§ 97.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om
måneden til personer under 67 år, der ikke kan
færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne.
Stk. 2. Personer, der er visiteret til 15
timers ledsagelse om måneden ved det fyldte 67. år, jf.
stk. 1, bevarer denne ret efter det fyldte 67. år.
Stk. 3. En person, som er berettiget til
ledsagelse, jf. stk. 1 eller stk. 2, har ret til selv at udpege en
person til at udføre opgaven. Kommunen skal godkende og
ansætte den udpegede person.
Stk. 4. Der kan normalt ikke ske
ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til
den, der er berettiget til ledsagelse efter stk. 1 eller stk.
2.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at
tilbyde personer, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1
eller stk. 2, at få ydelsen udbetalt som et kontant tilskud
til en ledsager, som de pågældende selv antager. Det er
frivilligt for den berettigede at benytte tilbuddet.
Stk. 6. Modtageren kan opspare timer inden
for en periode på 6 måneder. Kommunalbestyrelsen skal
fastsætte retningslinjer herfor.
Stk. 7. Modtagerens udgifter til
ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til
ledsageordningen kan dækkes med et beløb på op
til 663 kr. årligt. Beløbet ydes af
kommunalbestyrelsen efter anmodning fra modtageren.
Stk. 8. Der kan ikke ydes ledsagelse efter
denne bestemmelse til personer, der har hjælperordning efter
§ 96.
Stk. 9. Socialministeren kan i en
bekendtgørelse fastsætte regler om betingelser for
ledsageordningen.
§ 98.
Kommunalbestyrelsen skal i fornødent omfang tilbyde
hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer,
som er døvblinde.
§ 99.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en støtte- og kontaktperson
til personer med sindslidelser.
Kapitel 17
Dækning af nødvendige
merudgifter
§ 100.
Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige
merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem
18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social
pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en
betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte
funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller
andre bestemmelser i denne lov.
Stk. 2. Udmålingen af tilskuddet sker
på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den
enkelte, f. eks merudgifter til individuel befordring,
håndsrækninger og fritidsaktiviteter.
Stk. 3. Tilskud til nødvendige
merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter
udgør mindst 6.000 kr. pr. år, svarende til 500 kr.
pr. måned. Tilskuddet beregnes med et basisbeløb
på 1.500 kr. pr. måned. Basisbeløbet øges
første gang med 500 kr. pr. måned til 2.000 kr. pr.
måned, når de skønnede merudgifter overstiger
21.000 kr. pr. år, svarende til 1.750 kr. pr. måned.
Herefter øges basisbeløbet med 500 kr. pr.
måned, hver gang merudgifterne stiger henholdsvis 6.000 kr.
pr. år og 500 kr. pr. måned. Tilskuddet afrundes til
nærmeste hele beløb, der er deleligt med 500.
Stk. 4. Socialministeren fastsætter i
en bekendtgørelse regler om, hvilke udgifter der kan ydes
hjælp til, og betingelserne herfor.
Stk. 5. Personer, der modtager pension
efter § 14 i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, er
ikke berettiget til ydelser efter denne bestemmelse, medmindre de
tillige er bevilget personlig hjælpeordning efter
§ 96.
Kapitel 18
Behandling
§ 101.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere.
Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal
iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til
kommunen.
Stk. 3. En person, der er visiteret til
behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet
offentligt behandlingstilbud eller godkendt privat
behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret
til efter stk. 1.
Stk. 4. Fristen efter stk. 2 kan fraviges,
hvis personen vælger at blive behandlet i et andet offentligt
eller godkendt privat behandlingstilbud end det,
kommunalbestyrelsen har visiteret til efter stk. 1.
Stk. 5. Retten til at vælge efter
stk. 3 kan begrænses, hvis hensynet til stofmisbrugeren taler
for det.
§ 102.
Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter § 85 give
tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når
dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller
forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og
når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud,
der kan tilbydes efter anden lovgivning.
Kapitel 19
Beskyttet beskæftigelse og
aktivitets- og samværstilbud
§ 103.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til
personer under 65 år, som på grund af betydelig nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale
problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse
på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke
kan benytte tilbud efter anden lovgivning.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde
særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb til
personer med særlige sociale problemer.
§ 104.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud
til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller med særlige sociale problemer til
opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder
eller af livsvilkårene.
§ 105.
Kommunalbestyrelsen skal aflønne efter indsats under
beskæftigelse efter §§ 103 og 104.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter i
en bekendtgørelse regler om løn m.v. efter stk. 1 og
regler om støtte til befordringsudgifter i tilknytning til
tilbud efter §§ 103 og 104.
§ 106. En
produktion, der udføres ved beskyttet beskæftigelse og
i aktivitets- og samværstilbud, må ikke
påføre andre virksomheder ubillig konkurrence.
Stk. 2. KL (Kommunernes Landsforening)
udarbejder vejledning om kalkulationsregler for produktionen i
beskyttet beskæftigelse og i aktivitets- og
samværstilbud.
Kapitel 20
Botilbud
§ 107.
Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til
personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har
behov for det.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde
midlertidigt ophold
1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til
almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en
periode har behov for særlig behandlingsmæssig
støtte, og
2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne
eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje
eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder
ikke kan klare sig uden støtte.
§ 108.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet
til længerevarende ophold, til personer, som på grund
af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige
funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan
få dækket disse behov på anden vis.
Stk. 2. Personer, som modtager tilbud efter
stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden kommune, har
ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Det er en
forudsætning, at den pågældende opfylder
betingelserne for at blive optaget i både
fraflytningskommunen og tilflytningskommunen.
Stk. 3. Retten til frit valg efter stk. 2
omfatter ret til, at ens ægtefælle, samlever eller
registrerede partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en
person ønsker, at en ægtefælle, samlever eller
registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal det
tilbud, der gives efter stk. 1, være egnet til to personer.
Hvis den pågældende person med handicap eller
sindslidelse, jf. stk. 2, dør, har den efterlevende person
ret til at blive boende.
Stk. 4. Socialministeren fastsætter i
en bekendtgørelse nærmere regler om betingelserne for
at få tilbud om boform efter stk. 2.
Stk. 5. Socialministeren fastsætter i
en bekendtgørelse nærmere regler om pligt for en
region eller en eller flere kommuner til at modtage personer med
bopæl på Færøerne og personer med
bopæl i Grønland i boformer, der er omfattet af stk.
1.
Stk. 6. Socialministeren fastsætter i
en bekendtgørelse regler om særlige
sikkerhedsforanstaltninger i boformer, der er omfattet af stk. 1,
og om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at
modtage personer i de boformer, der er omfattet af stk. 1,
når disse personer
1) efter retskendelse skal underkastes
mentalundersøgelse,
2) i henhold til dom eller kendelse skal
anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk
funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for
administrativ anbringelse, eller
3) som vilkår for tiltalefrafald eller
prøveløsladelse skal anbringes i en boform for
personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller
undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ
anbringelse.
§ 109.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til
kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller
tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold.
Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager
under opholdet omsorg og støtte.
Stk. 2. Optagelse i boformen kan ske
anonymt ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige
myndigheder.
Stk. 3. Lederen træffer
afgørelse om optagelse.
§ 110.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til
personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller
ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og
for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og
efterfølgende hjælp.
Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1
kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige
myndigheder.
Stk. 3. Lederen træffer
afgørelse om optagelse.
§ 111. Boformer
efter denne lov er ikke omfattet af lejelovgivningen.
Afsnit VI
Hjælpemidler m.v.
Kapitel 21
Hjælpemidler, boligindretning og
befordring
Hjælpemidler
§ 112.
Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler
til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,
når hjælpemidlet
1) i væsentlig grad kan afhjælpe de
varige følger af den nedsatte funktionsevne,
2) i væsentlig grad kan lette den daglige
tilværelse i hjemmet eller
3) er nødvendigt for, at den
pågældende kan udøve et erhverv.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme,
at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte
leverandører. I forbindelse med kommunalbestyrelsens
indgåelse af leverandøraftaler inddrages
repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af
kravspecifikationerne.
Stk. 3. For særligt personlige
hjælpemidler kan ansøgeren, såfremt den
pågældende ønsker at benytte en anden
leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har valgt,
vælge selv at indkøbe hjælpemidlet og få
udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb
svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet
hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har
kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan
ansøgeren vælge leverandør. Ved særligt
personlige hjælpemidler forstås kørestole, som
forudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis
må benyttes i hovedparten af dagens timer, ortopædisk
fodtøj, arm- og benproteser, støttekorsetter og
bandager m.v., parykker, brystproteser, stomihjælpemidler og
kropsbårne synshjælpemidler til personer med en varigt
nedsat synsfunktion eller medicinskoptisk definerede, varige
øjenlidelser. Kørestole, hvortil der er ydet
støtte efter denne lov, betragtes som udlån og skal
tilbageleveres til kommunen, når brugerne ikke har brug for
dem mere.
Stk. 4. Når en ansøger, der er
fyldt 18 år, vælger en anden leverandør end den,
som kommunalbestyrelsen anviser, ydes et tilskud på indtil
kr. 5.420 pr. høreapparat, hvis ansøgeren er henvist
til høreapparatbehandling af en speciallæge i
øre-, næse- og halssygdomme. Tilskuddet omfatter
høreprøve, høreapparat, tilpasning, service og
garanti og er inkl. moms. Tilskuddet kan ikke udgøre mere
end de faktiske udgifter og kan alene ydes til
høreapparater, der udleveres fra en godkendt
leverandør.
Stk. 5. Indenrigs- og Sundhedsministeren
fastsætter i en bekendtgørelse regler om sikring af
kvaliteten af ydelserne hos private
høreapparatleverandører, herunder regler om
godkendelse af private leverandører og opkrævning af
betaling for omkostninger ved udstedelse og vedligeholdelse af
godkendelse.
Stk. 6. Socialministeren kan i en
bekendtgørelse fastsætte regler om
1) afgrænsningen af de hjælpemidler,
hvortil der kan ydes støtte, og adgangen til
genanskaffelse,
2) i hvilket omfang modtageren selv betaler en
del af udgiften til anskaffelse, reparation og drift af et
hjælpemiddel,
3) hvornår støtte til et
hjælpemiddel kan ydes som udlån eller udleveres som
naturalydelse,
4) hvorvidt der skal gælde særlige
betingelser for støtte til visse hjælpemidler,
herunder muligheden for udlevering af visse hjælpemidler fra
en offentlig institution, og
5) hvorvidt visse hjælpemidler kan stilles
til rådighed som led i et botilbud.
Forbrugsgoder
§ 113.
Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af
forbrugsgoder, når betingelserne i § 112, stk. 1,
er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder,
der normalt indgår i sædvanligt indbo.
Stk. 2. Der kan kun ydes hjælp,
når udgiften er over 500 kr.
Stk. 3. Hjælpen udgør 50 pct.
af prisen på et almindeligt standardprodukt af den
pågældende art.
Stk. 4. Hvis det på grund af den
nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode,
der er dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den
nedsatte funktionsevne nødvendiggør særlig
indretning af forbrugsgodet, betaler kommunen, jf. stk. 1, de
nødvendige merudgifter.
Stk. 5. Hvis forbrugsgodet udelukkende
fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den
nedsatte funktionsevne, betaler kommunen, jf. stk. 1, de fulde
anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån.
Stk. 6. Socialministeren kan i en
bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om
1) afgrænsningen af de forbrugsgoder, der
kan ydes hjælp til, og adgangen til genanskaffelse, og
2) i hvilket omfang modtageren selv skal betale
en del af udgiften til reparation og drift af et forbrugsgode.
Støtte til bil
§ 114.
Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil
til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, der i væsentlig grad forringer evnen til at
færdes eller i væsentlig grad vanskeliggør
muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde eller
gennemføre en uddannelse uden brug af bil. Støtten
ydes som rentefrit lån inden for en ramme på 139.000
kr.
Stk. 2. Foreligger der ganske særlige
forhold i forbindelse med den nedsatte funktionsevne, kan der ydes
et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen
mellem støtte efter stk. 1 og anskaffelsesprisen.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter i
en bekendtgørelse regler om
1) betingelserne for at opnå støtte
efter stk. 1 og 2 og om vilkårene for støtten,
2) tilbagebetaling af lån, herunder om
henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån samt
indkomstgrundlaget for tilbagebetalingen,
3) adgangen til at modtage støtte til
udskiftning af en bil, hvortil der er ydet støtte, jf. stk.
1 og 2,
4) støtte til nødvendig indretning
m.v., herunder i hvilket omfang ansøgeren selv skal betale
en del af udgiften til indretningen,
5) i hvilket omfang der kan ydes tilskud til
betaling af køreundervisning m.v., og
6) støtte til personer, der ved indrejse
her i landet medbringer en bil.
§ 115. Det er
en forudsætning for støtte efter
§§ 112-114, at hjælpemidlet, forbrugsgodet
eller bilen ikke kan bevilges efter anden lovgivning.
Boligindretning
§ 116.
Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til indretning af bolig
til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,
når indretning er nødvendig for at gøre boligen
bedre egnet som opholdssted for den pågældende.
Stk. 2. I de ganske særlige
tilfælde, hvor hjælp efter stk. 1 ikke er
tilstrækkelig til at gøre boligen egnet som
opholdssted, kan kommunalbestyrelsen yde hjælp til
dækning af udgifter til anskaffelse af anden bolig til
personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne. Det er en betingelse, at der ikke kan anvises anden
bolig, som dækker den pågældendes behov.
Stk. 3. Personer, der modtager social
pension, kan ikke få hjælp efter stk. 2, medmindre det
drejer sig om personer, der har en hjælpeordning efter
§ 96.
Stk. 4. Socialministeren fastsætter i
en bekendtgørelse nærmere regler om, i hvilket omfang
hjælp efter stk. 1 og 2 skal tilbagebetales, herunder i
hvilket omfang det tilbagebetalingspligtige beløb kan sikres
ved pant i ejendommen.
Støtte til individuel
befordring
§ 117.
Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til personer, som på
grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov
for befordring med individuelle transportmidler.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens
afgørelser om hjælp efter denne bestemmelse kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Kapitel 22
Pasning af nærtstående med
handicap eller alvorlig sygdom
§ 118. En
person med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker at
passe nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller
langvarig lidelse i hjemmet, skal ansættes af
kommunalbestyrelsen, når
1) alternativet til pasning i hjemmet er
døgnophold uden for hjemmet eller plejebehovet svarer til et
fuldtidsarbejde,
2) der er enighed mellem parterne om etablering
af pasningsforholdet og
3) kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke er
afgørende hensyn, der taler imod, at det er den
pågældende person, der passer den
nærtstående.
Stk. 2. Personen skal ansættes af den
kommune, hvor den nærtstående bor. Lønnen
udgør 16.556 kr. om måneden. Der betales
pensionsbidrag med i alt 12 pct., hvoraf de 4 pct. tilbageholdes i
lønnen, mens arbejdsgiveren betaler 8 pct. af
lønnen.
Stk. 3. Personen kan ansættes i op
til 6 måneder i sammenhæng til at passe den
nærtstående. Aftale om en ansættelsesperiode
på mindre end 6 måneder kan ikke efterfølgende
ændres. Ansættelsesperioden kan efter ønske fra
personen opdeles i 2 perioder af indtil 3 måneder. En deling
af ansættelsesperioden eller aftale om
ansættelsesperioder på mindre end 3 måneder kan
ikke efterfølgende ændres. Den samlede
ansættelsesperiode kan højst være 6
måneder i alt for den pågældende
nærtstående.
Stk. 4. Der indgås en
ansættelsesaftale mellem personen og kommunalbestyrelsen,
hvor de nærmere vilkår i forbindelse med
ansættelsesforholdet beskrives, herunder angivelse af, hvem
den nærtstående er, periodens længde,
arbejdsopgaverne, opsigelsesvarsler m.v. Hvis ansættelsen
på grund af undskyldelige omstændigheder afbrydes i
ansættelsesperioden, udbetaler kommunen løn til den
ansatte i 1 måned efter udgangen af den måned, hvor
ophøret finder sted. Såfremt personen får et
andet forsørgelsesgrundlag inden for denne periode,
bortfalder kommunens forpligtelse.
Kapitel 23
Pasning af døende
§ 119.
Personer, som passer en nærtstående, der ønsker
at dø i eget hjem, er efter ansøgning berettiget til
plejevederlag som nævnt i § 120. Det er en
betingelse for at yde plejevederlag, at hospitalsbehandling efter
en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og
at den syges tilstand ikke i øvrigt
nødvendiggør indlæggelse eller forbliven
på sygehus eller ophold i plejehjem, plejebolig el.lign. Det
er endvidere en betingelse, at den syge er indforstået med
etableringen af plejeforholdet.
Stk. 2. En arbejdsgiver, der yder
løn til en ansat under dennes fravær fra arbejdet i
forbindelse med pasning af en nærtstående efter stk. 1,
således at den ansatte ikke har en tabt arbejdsindtægt,
er berettiget til at få udbetalt det beløb, som den
ansatte ellers ville være berettiget til i plejevederlag
efter § 120, stk. 1.
§ 120.
Plejevederlag efter § 119 udgør 1,5 gange det
dagpengebeløb, som modtageren i tilfælde af egen
sygdom ville have ret til efter lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel, jf. dog stk. 2. Selvstændigt erhvervsdrivende,
der ikke er tilmeldt den frivillige forsikring, eller som i henhold
til den frivillige forsikring har ret til dagpenge fra tredje
fraværsdag, kan få udbetalt plejevederlag fra
første fraværsdag. Plejevederlaget kan ikke overstige
den hidtidige indtægt, jf. § 9 i lov om dagpenge
ved sygdom eller fødsel.
Stk. 2. Personer, som ikke er berettiget
til plejevederlag efter stk. 1, får udbetalt 11.609 kr.
månedligt i plejevederlag. Personer, som er berettiget til
plejevederlag efter stk. 1, kan vælge i stedet at få
udbetalt et plejevederlag som anført i 1. pkt.
Plejevederlaget kan i dette tilfælde, jf. 1. og 2. pkt., ikke
udbetales sammen med en anden offentlig forsørgelsesydelse.
Hvis flere personer deles om plejeopgaven, nedsættes
beløbet svarende til den pågældendes
forholdsmæssige andel af plejeopgaven.
Stk. 3. Hvis flere personer deles om
plejeopgaven, kan det samlede plejevederlag ikke overstige 1,5
gange det maksimale sygedagpengebeløb efter § 9,
stk. 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Stk. 4. I ganske særlige
tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde
plejevederlag med et højere beløb end anført i
stk. 1-3.
§ 121. Retten
til plejevederlag ophører ved plejeforholdets afslutning.
Ved den plejekrævendes død bevares retten til
plejevederlag i indtil 14 dage efter dødsfaldet. Den
plejekrævendes indlæggelse af kortere varighed på
sygehus eller lignende medfører ikke i sig selv bortfald af
plejevederlag.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan
undtagelsesvis træffe afgørelse om ophør af
retten til plejevederlag, hvis pleje i hjemmet ikke fortsat kan
anses for hensigtsmæssig.
Sygeplejeartikler og lign.
§ 122.
Kommunalbestyrelsen kan, såfremt udgiften ikke dækkes
på anden vis, yde hjælp til sygeplejeartikler og lign.,
når
1) nærtstående i forbindelse med et
etableret plejeforhold, jf. § 119, passer en
døende,
2) kommunen varetager plejen helt eller delvis
eller kommunalbestyrelsen yder tilskud efter § 95 til
hjælp, som familien selv antager, eller
3) et hospice varetager plejen.
Stk. 2. Hjælpen ydes uden hensyn til
den pågældendes eller familiens økonomiske
forhold.
Afsnit VII
Magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten
Kapitel 24
Magtanvendelse
Børn og unge
§ 123. Sikrede
afdelinger, isolation, fiksering m.v. i institutioner beregnet til
døgnophold for børn og unge må alene anvendes,
når forholdene i det enkelte tilfælde gør det
absolut påkrævet. Socialministeren fastsætter i
en bekendtgørelse regler om betingelserne herfor.
Aflåsning om natten af værelser i sikrede afdelinger
betragtes ikke som isolation.
Stk. 2. Under ophold i institutioner
beregnet til døgnophold for børn og unge kan
børn og unge-udvalget, såfremt det er
nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed
eller udvikling, uden retskendelse træffe afgørelse om
kontrol med barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler
og anden kommunikation med nærmere angivne personer uden for
institutionen. Afgørelsen træffes for en bestemt
periode. Kontrol af breve og andre henvendelser til og fra
offentlige myndigheder og til og fra en eventuel advokat, jf.
§ 72, stk. 3, må ikke finde sted. En
afgørelse efter 1. pkt. kan træffes foreløbigt
efter reglerne i § 75, når betingelserne herfor er
opfyldt. Socialministeren fastsætter i en
bekendtgørelse regler om kontrol med brevveksling,
telefonsamtaler og anden kommunikation.
Stk. 3. Under andre døgnophold uden
for hjemmet end nævnt i stk. 1, som er formidlet af kommunen,
må magtanvendelse kun ske, når forholdene i det enkelte
tilfælde gør det absolut påkrævet.
Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler
herom.
Stk. 4. Over for unge, der efter reglerne i
retsplejeloven er anbragt i sikrede afdelinger i stedet for
varetægtsfængsling, kan politiet, hvor hensyn til
efterforskningen gør det påkrævet,
modsætte sig, at den unge modtager besøg, eller
forlange, at besøg finder sted under kontrol. Den unge har
altid ret til ukontrolleret besøg af sin forsvarer. Hvor
hensyn til efterforskningen gør det påkrævet,
kan politiet endvidere forlange at gennemse og, hvis det findes
påkrævet, standse den unges breve inden modtagelsen
eller afsendelsen samt forbyde den unge at foretage telefonsamtaler
eller anden kommunikation med personer uden for institutionen eller
betinge telefonsamtaler og anden kommunikation af, at samtalen
overhøres. Den unge har ret til ukontrolleret brevveksling
med retten, forsvareren, justitsministeren og Folketingets
Ombudsmand. Den unge skal underrettes om politiets afgørelse
og kan forlange den forelagt for retten til afgørelse.
Socialministeren fastsætter efter forhandling med
justitsministeren i en bekendtgørelse regler om
besøg, brevveksling, telefonsamtaler og anden
kommunikation.
Voksne
Anvendelsesområde
§ 124.
Formålet med bestemmelserne i dette afsnit er at
begrænse magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse
indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og
socialpædagogisk bistand.
Stk. 2. Bestemmelserne i dette afsnit
gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt
socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87,
behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende
tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i
en foranstaltning efter §§ 125-129. Det er en
forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige
dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.
Stk. 3. Forud for enhver form for
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal
kommunen foretage, hvad der er muligt for at opnå personens
frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.
Stk. 4. Anvendelse af magt skal stå i
rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre
indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse
anvendes.
Stk. 5. Magtanvendelse skal udøves
så skånsomt og kortvarigt som muligt og med
størst mulig hensyntagen til den pågældende og
andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes
unødig krænkelse eller ulempe.
Alarmsystemer
§ 125.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende
personlige alarm- eller pejlesystemer for en person i en
afgrænset periode, når
1) der er risiko for, at personen ved at forlade
bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at
lide personskade, og
2) forholdene i det enkelte tilfælde
gør det påkrævet for at afværge denne
risiko.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan
træffe afgørelse om at anvende særlige
døråbnere ved yderdøre for en eller flere
personer i en afgrænset periode, når
1) der er nærliggende risiko for, at en
eller flere personer ved at forlade bo- eller dagtilbuddet
udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig
personskade, og
2) forholdene i det enkelte tilfælde
gør det absolut påkrævet for at afværge
denne risiko og
3) lovens øvrige muligheder forgæves
har været anvendt.
Stk. 3. Hvis foranstaltninger efter stk. 2
iværksættes, skal der af hensyn til beboernes frie
færden opsættes en døralarm, som sikrer, at
beboere, der ikke selv kan betjene den særlige
døråbner, får den nødvendige hjælp
hertil. Beboere, der er omfattet af foranstaltningen efter stk. 2,
vil således alene kunne tilbageholdes, hvis bestemmelsen i
§ 127 samtidig hermed finder anvendelse.
Fastholdelse m.v.
§ 126.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende
fysisk magt i form af at fastholde en person eller føre
denne til et andet opholdsrum, når
1) der er nærliggende risiko for, at
personen udsætter sig selv eller andre for at lide
væsentlig personskade, og
2) forholdene i det enkelte tilfælde
gør det absolut påkrævet.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan
undtagelsesvis for en afgrænset periode træffe
afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde
en person, hvis dette må anses for en absolut
nødvendighed for at udøve omsorgspligten i personlig
hygiejne-situationer. Det skal samtidig gennem den faglige
handlingsplan, jf. § 136, stk. 2, søges sikret, at
magtanvendelse i personlig hygiejne-situationer i fremtiden kan
undgås.
Tilbageholdelse i boligen
§ 127. Under
samme betingelser som i § 125, stk. 2, kan
kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at anvende
fysisk magt i form af at fastholde en person for at forhindre denne
i at forlade boligen eller for at føre denne tilbage til
boligen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal
træffe afgørelse om, for hvilken periode
tilbageholdelse i boligen kan anvendes, og skal løbende
vurdere, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes.
Anvendelse af beskyttelsesmidler
§ 128.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende
fastspænding med stofseler til kørestol eller andet
hjælpemiddel, seng, stol eller toilet for at hindre fald,
når der er nærliggende risiko for, at en person
udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og
forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut
påkrævet.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal
træffe afgørelse om, for hvilken periode de
beskyttelsesmidler, som er omfattet af stk. 1, kan anvendes, og
skal løbende vurdere, om en mindre indgribende
foranstaltning kan anvendes.
Optagelse i særlige botilbud uden
samtykke
§ 129.
Kommunalbestyrelsen kan, jf. § 131, indstille til det
sociale nævn at træffe afgørelse om, at en
person, der modsætter sig flytning eller mangler evnen til at
give informeret samtykke hertil, jf. dog stk. 2, skal optages i et
bestemt botilbud efter denne lov, botilbud i boliger opført
efter den nu ophævede lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger
for ældre og personer med handicap eller botilbud efter lov
om almene boliger m.v., når
1) det er absolut påkrævet for, at
den pågældende kan få den nødvendige
hjælp, og
2) hjælpen ikke kan gennemføres i
personens hidtidige bolig og
3) den pågældende ikke kan overskue
konsekvenserne af sine handlinger og
4) den pågældende udsætter sig
selv for at lide væsentlig personskade og
5) det er uforsvarligt ikke at sørge for
flytning.
Stk. 2. For personer med betydelig og
varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. § 124, stk. 2,
der ikke modsætter sig flytning, men som mangler evnen til at
give informeret samtykke til en flytning, og hvor den psykiske
funktionsnedsættelse er en konsekvens af en aldersbetinget
eller senere erhvervet mental svækkelse, som er
fremadskridende, kan kommunalbestyrelsen træffe
afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud, hvis
kommunalbestyrelsens indstilling tiltrædes af den
værge, statsforvaltningen har beskikket, jf. § 131,
når
1) ophold i et botilbud med tilknyttet service er
påkrævet for, at den pågældende kan
få den nødvendige hjælp, og
2) det i det konkrete tilfælde
omsorgsmæssigt vurderes at være mest
hensigtsmæssigt for den pågældende.
Stk. 3. Det skal indgå i
kommunalbestyrelsens vurdering efter stk. 1 og 2, hvis en eventuel
ægtefælle, samlever eller anden pårørende
ikke længere kan varetage den nødvendige hjælp
til og opsyn med den pågældende.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens
afgørelse efter stk. 2 vil kunne påklages til det
sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Kan kommunalbestyrelsens indstilling ikke tiltrædes af den
værge, statsforvaltningen har beskikket, jf. § 131,
indstiller kommunalbestyrelsen til det sociale nævn at
træffe afgørelse om optagelse eller flytning til et
bestemt botilbud efter stk. 2.
Sagsbehandling, administration m.v.
Det sociale nævns godkendelse
§ 130.
Kommunalbestyrelsens beslutninger efter §§ 125, 127
og 128 skal forelægges det sociale nævn til
godkendelse, såfremt de træffes mod den
pågældendes vilje.
Stk. 2. Forelæggelse for det sociale
nævn i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, skal
indeholde en redegørelse for
1) grundlaget for, at betingelserne for at
sætte foranstaltningerne i værk anses for opfyldt,
2) den nødvendige faglige dokumentation
for den nedsatte funktionsevne,
3) den socialpædagogiske hjælp og
pleje efter kapitel 16, der har været iværksat
før indstilling om iværksættelse af
foranstaltningerne,
4) den forventede periode, i hvilken
foranstaltningerne vil være nødvendige, og
5) pårørendes og den eventuelle
værges bemærkninger til foranstaltningen.
Stk. 3. Nævnets afgørelse om,
hvorvidt beslutningerne efter stk. 1 kan godkendes, skal foreligge
inden 1 uge efter, at nævnet har modtaget
kommunalbestyrelsens beslutning. Hvis nævnet ikke kan
træde sammen, inden fristen er udløbet, kan formanden
for nævnet afgøre sagen efter § 71, stk. 4,
i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område. Ved det førstkommende møde i
nævnet skal nævnet tage stilling til formandens
afgørelse.
Stk. 4. Nævnet skal have godkendt
beslutningerne efter stk. 1, inden de kan sættes i
værk. Hvis det i særlige tilfælde er
påkrævet at sætte foranstaltningen i værk,
inden det sociale nævns afgørelse foreligger, skal
beslutningen snarest muligt og senest inden 2 uger efter, at den er
sat i værk, forelægges til godkendelse efter reglerne i
stk. 1 og 2.
Det sociale nævns
afgørelser om optagelse i særlige botilbud uden
samtykke
§ 131. Det
sociale nævn træffer afgørelse om optagelse i
særlige botilbud uden samtykke efter § 129 efter
indstilling fra kommunalbestyrelsen. Nævnets afgørelse
skal træffes senest 2 uger efter modtagelse af
kommunalbestyrelsens indstilling.
Stk. 2. Indstillingen skal indeholde en
redegørelse for
1) grundlaget for, at betingelserne i
§ 129 anses for opfyldt,
2) den nødvendige faglige dokumentation
for den nedsatte funktionsevne,
3) den hjælp og pleje efter kapitel 16, der
har været iværksat eller har været tilbudt den
pågældende eller familien, før indstilling om
optagelse i et særligt botilbud blev besluttet,
4) indretningen af den nye bolig og den
personlige hjælp, pleje og støtte m.v., som herefter
vil kunne stilles til rådighed, og
5) personens egne samt de pårørendes
og den eventuelle værges bemærkninger til
flytningen.
Stk. 3. En ægtefælle eller
anden nærtstående person, der deler bolig med den
person, som sagen vedrører, er berettiget til at klage over
kommunalbestyrelsens afslag på at indstille til optagelse i
særlige botilbud efter denne bestemmelse. Klagen kan
indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, men ikke for anden administrativ klagemyndighed.
Stk. 4. Har den pågældende ikke
allerede en værge, skal kommunalbestyrelsen, når der
indstilles til flytning, anmode statsforvaltningen om at beskikke
en værge efter værgemålsloven.
Stk. 5. Kommunen kan om fornødent
anmode om bistand af politiet til at gennemføre en
afgørelse om flytning.
Advokatbistand
§ 132.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personen under sagen
får bistand fra en advokat til at varetage sine interesser i
sager om
1) tilbageholdelse i boligen m.v. efter
§ 127 mod den pågældendes vilje eller
2) optagelse i særlige botilbud efter
§ 129, stk. 1.
Stk. 2. Myndigheden betaler udgifterne til
advokaten, der modtager salær og godtgørelse for
udlæg efter samme regler, som gælder i de
tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. kapitel 31 i
retsplejeloven.
Klage til det sociale nævn
§ 133.
Kommunalbestyrelsens beslutninger efter §§ 125, 127
og 128, der ikke træffes mod den pågældendes
vilje, samt beslutninger efter § 126 kan indbringes for
det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Stk. 2. En ægtefælle, en
pårørende, en værge eller en anden
repræsentant for den person, som foranstaltningen
vedrører, kan klage over kommunalbestyrelsens beslutning,
når den person, som afgørelsen vedrører, ikke
selv er i stand til at klage.
Klage til Ankestyrelsen
§ 134. Det
sociale nævns godkendelse efter § 130 af
beslutninger om alarmsystemer m.v. efter § 125,
tilbageholdelse i boligen m.v. efter § 127, anvendelse af
beskyttelsesmidler efter § 128 og nævnets
afgørelser efter § 131 om optagelse i
særlige botilbud efter § 129 kan indbringes for
Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået
meddelelse om afgørelsen.
Stk. 2. Det er den person, som
afgørelsen vedrører, eller kommunalbestyrelsen, der
kan klage over de afgørelser, der er nævnt i stk.
1.
Stk. 3. En ægtefælle, en
pårørende, en værge eller en anden
repræsentant for den person, som foranstaltningen
vedrører, kan klage over det sociale nævns godkendelse
og det sociale nævns afgørelse, når den person,
som afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til at
klage.
Stk. 4. Når Ankestyrelsen behandler
klagen, gælder reglerne i kapitel 9 og 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område
bortset fra §§ 63 og 66 i lovens kapitel 10.
Domstolsprøvelse
§ 135. Ved
henvendelse til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har
fået meddelelse om afgørelsen, kan klageren
kræve afgørelsen forelagt landsretten efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 43 a, når Ankestyrelsens
afgørelse omhandler
1) tilbageholdelse i boligen m.v. efter
§ 127 eller
2) optagelse i særlige botilbud efter
§ 129.
Stk. 2. Landsrettens afgørelse kan
ikke indbringes for Højesteret. Procesbevillingsnævnet
kan dog give tilladelse til anke eller kære af landsrettens
afgørelse, hvis sagen har principiel karakter.
Ansøgninger om tilladelse til anke eller kære skal
fremsættes inden henholdsvis 6 og 3 måneder efter
afgørelsen.
Registrering, indberetning og
handleplaner
§ 136.
Optagelse i særlige botilbud efter § 129 og enhver
form for magtanvendelse, herunder magtanvendelse i forbindelse med
foranstaltninger efter §§ 125-128, skal registreres
og indberettes til kommunalbestyrelsen for de tilbud,
kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, og til både
kommunalbestyrelsen og regionsrådet for de tilbud,
regionsrådet fører tilsyn med.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde
handleplaner i overensstemmelse med § 140 for personer,
for hvem der foretages foranstaltninger som nævnt i stk.
1.
Bemyndigelser m.v.
§ 137.
Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler
om iværksættelse af foranstaltninger, registrering,
indberetning, godkendelse og udarbejdelse af handleplaner, jf.
§§ 125-131 og 136.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter i
en bekendtgørelse regler om udpegning af advokater, der yder
hjælp i sager efter §§ 127 og 129, og om
advokaternes medvirken ved sagens behandling, jf.
§ 132.
Afsnit VIII
Administration m.v.
Kapitel 25
Kvalitetsstandarder og
handleplaner
Kvalitetsstandarder
§ 138.
Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte
regler om, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutninger om
indhold og udførelse af støtte til børn og
unge efter denne lov.
§ 139.
Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte
regler om, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutninger om
indhold, omfang og udførelse af tilbud til voksne efter
denne lov samt følge disse beslutninger op.
Handleplaner
§ 140.
Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan, inden der
træffes afgørelse om foranstaltninger efter
§ 52, § 58 eller § 76. Betyder
hensynet til barnet eller den unge, at man ikke kan afvente
udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af
formålet med foranstaltningen tilstrækkelig. Det
påhviler da kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest
inden 4 måneder at opstille en handleplan.
Stk. 2. For unge under 18 år med et
behandlingskrævende stofmisbrug skal kommunalbestyrelsen
udarbejde en handleplan for den behandling, der skal
iværksættes, og for den nødvendige støtte
til den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og
dennes familie.
Stk. 3. For unge under 18 år, der har
begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet,
skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for en indsats,
der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den
nødvendige støtte til den unge. Handleplanen
udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde
en foreløbig handleplan, jf. stk. 3, senest 7 dage efter, at
kommunen har modtaget dokumentation fra politiet om den
begåede kriminalitet.
Stk. 5. En handleplan skal angive
formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er
nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen
skal bygge på de undersøgelser, der er
gennemført, jf. § 50, og opstille mål og
delmål i forhold til barnets eller den unges
1) udvikling og adfærd,
2) familieforhold,
3) skoleforhold,
4) sundhedsforhold,
5) fritid og venskaber og
6) andre relevante forhold.
Stk. 6. En handleplan skal endvidere angive
indsatsens forventede varighed. I sager om anbringelse uden for
hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 8, og § 58,
skal en handleplan tillige angive, hvilke former for støtte
der selvstændigt skal iværksættes over for
familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig
uden for hjemmet, og i tiden efter barnets eller den unges
hjemgivelse.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde
forældrene at udarbejde en særskilt plan for
støtten til forældrene i forbindelse med en
anbringelse uden for hjemmet.
§ 141.
Når der ydes hjælp til personer under 65 år efter
afsnit V, skal kommunalbestyrelsen som led i indsatsen
skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at
udarbejde en handleplan for indsatsen, jf. dog stk. 2. Ved denne
vurdering skal der tages hensyn til borgerens ønske om en
handleplan samt karakteren og omfanget af indsatsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at
udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til
1) personer med betydelig nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller
2) personer med alvorlige sociale problemer, der
ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen
bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig
støtte for at forbedre de personlige
udviklingsmuligheder.
Stk. 3. Handleplanen skal angive
1) formålet med indsatsen,
2) hvilken indsats der er nødvendig for at
opnå formålet,
3) den forventede varighed af indsatsen og
4) andre særlige forhold vedrørende
boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling,
hjælpemidler m.v.
Stk. 4. Handleplanen bør udarbejdes
ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i
samarbejde med denne.
Kapitel 26
Godkendelse, opfølgning og
tilsyn
Godkendelse
§ 142.
Plejefamilier for børn og unge skal være godkendt som
generelt egnede af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune.
Stk. 2. Netværksplejefamilier skal
være godkendt som konkret egnede i forhold til et bestemt
barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende
kommune.
Stk. 3. Den kommunalbestyrelse, der
godkender, jf. stk. 1 og 2, skal i forbindelse med godkendelsen
sørge for, at plejefamilien deltager i et kursus i at
være plejefamilie.
Stk. 4. Egne værelser, kollegier og
kollegielignende opholdssteder, hvor den unge selv råder over
sin egen bolig, skal være godkendt som generelt egnede af
kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune.
Stk. 5. Opholdssteder for børn og
unge skal være godkendt som generelt egnede af
kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune.
Stk. 6. Afgørelser efter stk. 1-5
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 7. Netværksplejefamilier
godkendt efter stk. 2 skal have dækket deres omkostninger i
forbindelse med barnets eller den unges ophold og kan efter en
konkret vurdering få hel eller delvis hjælp til
dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Ydelsen fastsættes
på baggrund af den tidligere bruttoindtægt.
Stk. 8. Socialministeren kan i en
bekendtgørelse fastsætte satser for godtgørelse
af udgifter til kost og logi i forbindelse med opholdet og for
beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk.
7.
§ 143.
Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte
nærmere regler for godkendelse af plejefamilier og
opholdssteder efter § 142, stk. 1, 2, 4 og 5.
§ 144. Private
botilbud efter § 107 skal være godkendt som
generelt egnede af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune.
Godkendelsen skal også omfatte den hjælp efter loven,
der ydes af det private botilbud under opholdet. Dette gælder
dog ikke for tilbud, hvor en kommunalbestyrelse eller et
regionsråd har indgået en generel aftale om anvendelse
af et botilbud, herunder om tilsyn.
Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter i
en bekendtgørelse nærmere regler om godkendelse af og
tilsyn med botilbud til voksne.
§ 145.
Godkendelser givet efter lov om social service af amtsrådet
før den 1. januar 2007 overtages af den stedlige kommune og
gælder indtil den aftalte revision eller ophør.
Opfølgning og tilsyn
§ 146.
Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med de forhold,
hvorunder børn og unge under 18 år i kommunen
lever.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører
sit tilsyn efter stk. 1 på en sådan måde, at
kommunen så tidligt som muligt kan få kendskab til
tilfælde, hvor der må antages at være behov for
særlig støtte til et barn eller en ung under 18
år.
§ 147 .
Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med forholdene i den
private dagpasning, jf. § 77.
§ 148.
Kommunalbestyrelsen skal føre løbende tilsyn med
barnets eller den unges forhold under en anbringelse uden for
hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal som led i tilsynet sikre, at
kommunen mindst én gang om året taler med barnet eller
den unge under besøg på anbringelsesstedet.
§ 149.
Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte
nærmere regler om tilsyn med plejefamilier,
netværksplejefamilier og opholdssteder efter § 142,
stk. 1, 2, 4 og 5.
§ 150.
Kommunalbestyrelsen skal løbende følge de enkelte
sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit
formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være
opmærksom på, om der er behov for at yde andre former
for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens
forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med
denne.
§ 151. Ud over
pligten til løbende konsekvent at følge op på
enkeltsager, jf. § 150, har kommunalbestyrelsen pligt til
at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter
§§ 83 og 86 løses i overensstemmelse med de
afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter disse
bestemmelser og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne
kvalitetsstandarder, jf. §§ 138 og 139.
Stk. 2. Som led i tilsynsforpligtelsen
efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen hvert år foretage
mindst ét anmeldt og ét uanmeldt tilsynsbesøg
i plejehjem m.v., jf. § 192, i plejeboligbebyggelser, der
er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for
ældre og personer med handicap, og i andre, tilsvarende
boligenheder i kommunen. Tilsynet omfatter indsatsen over for de
beboere og lejere, der modtager kommunale serviceydelser. Tilsynet
må ikke varetages af leverandører eller personer, der
udfører opgaver på området.
Stk. 3. Efter hvert tilsynsbesøg
udarbejder kommunalbestyrelsen en tilsynsrapport til brug for
opfølgningen på tilsynsbesøget.
Tilsynsrapporterne offentliggøres og sendes til
høring i bruger- og pårørenderådet, jf.
§ 17, samt i det kommunale ældreråd, jf.
§ 30 i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område. Den enkelte bruger eller
pårørende skal endvidere have tilbud om løbende
at få tilsendt tilsynsrapporterne. Kommunalbestyrelsen har
pligt til på anmodning fra bruger- og
pårørenderådet eller det kommunale
ældreråd at tilbyde det pågældende
råd en mundtlig præsentation og drøftelse af
tilsynsrapporterne.
Stk. 4. Mindst én gang årligt
udarbejder og offentliggør kommunalbestyrelsen en samlet
redegørelse om tilsynet efter stk. 2 og 3 samt om det
sundhedsfaglige tilsyn efter kapitel 66 i sundhedsloven.
Redegørelsen skal endvidere indeholde en opgørelse
over, hvad der i forbindelse med tilsynet er blevet afdækket
om sammenhængen mellem de ydelser, der er truffet
afgørelse om, og de faktisk leverede ydelser.
Redegørelsen offentliggøres og sendes til
høring i bruger- og pårørenderådet, jf.
§ 17, samt i det kommunale ældreråd.
Kommunalbestyrelsen drøfter herefter redegørelsen
på et møde med henblik på opfølgning af
tilsynet.
Kapitel 27
Underretningspligt
§ 152. Hvis en
familie med et eller flere børn under 18 år flytter
fra én kommune til en anden kommune og fraflytningskommunen
finder, at et eller flere børn har behov for særlig
støtte, skal fraflytningskommunen underrette
tilflytningskommunen herom.
§ 153.
Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte
regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste
eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under
udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til
forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18
år har behov for særlig støtte.
Stk. 2. Socialministeren kan i en
bekendtgørelse fastsætte regler om underretningspligt
for andre grupper af personer, der under udøvelse af deres
erhverv får kendskab til forhold, som bevirker, at der kan
være anledning til foranstaltninger efter denne lov.
Stk. 3. Socialministeren kan i en
bekendtgørelse fastsætte regler, hvorefter personer,
der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal
underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af deres
tjeneste eller hverv får kendskab til en gravid kvinde med
alvorlige misbrugsproblemer, der giver formodning om, at der er
behov for støtte. Socialministeren kan i en
bekendtgørelse fastsætte tilsvarende regler for andre
grupper, der under udøvelsen af deres erhverv får
kendskab til sådanne forhold.
Stk. 4. Socialministeren kan i en
bekendtgørelse fastsætte regler, hvorefter
1) praktiserende læger, speciallæger
og andre, der virker inden for social- og sundhedsvæsenet,
kan videregive oplysninger om børn og unge under 18 år
med nedsat synsfunktion til John F. Kennedy Instituttet
€" Statens Øjenklinik, for at klinikken kan varetage
sine behandlingsmæssige og administrative aktiviteter, og
2) John F. Kennedy Instituttet €" Statens
Øjenklinik kan videregive de oplysninger, der er nævnt
i nr. 1, til social-, sundheds- og undervisningsmyndigheder for at
sikre, at nødvendige foranstaltninger til afhjælpning
af nedsat synsfunktion kan iværksættes.
§ 154. Den, der
får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år
fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for
vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever
under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har
pligt til at underrette kommunen.
§ 155. Hvis
kommunen modtager underretning om, at et barn eller en ung kan have
behov for særlig støtte, skal kommunalbestyrelsen
senest 6 hverdage efter modtagelsen af underretningen sende en
bekræftelse af modtagelsen.
Kapitel 28
Straffebestemmelser
§ 156. Den, som
tilskynder eller hjælper et barn eller en ung, der er anbragt
uden for hjemmet efter denne lov, til at undvige eller holder den
undvegne skjult, straffes med hæfte eller fængsel i
indtil 2 år eller under formildende omstændigheder med
bøde.
§ 157. Den, der
i strid med reglerne i denne lov anbringer eller modtager et barn
eller en ung i pleje eller fjerner et barn eller en ung fra
familiepleje, straffes med bøde.
Kapitel 29
Betaling og tilbagebetaling
Betaling
§ 158. Den, der
modtager hjælp efter denne lov til sig selv, sin
ægtefælle eller sine børn, skal, medmindre andet
er bestemt i denne lov, betale for den hjælp, der
modtages.
Stk. 2. Er der ikke betalt rettidigt,
inddrives betalingen efter reglerne for inddrivelse af personlige
skatter.
Stk. 3. Er der ikke betalt rettidigt,
indtræder kommunen for et beløb, der svarer til den
skyldige betaling, i retten til udbetaling af overskydende skat og
arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter samt
tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55.
Stk. 4. Socialministeren kan i en
bekendtgørelse fastsætte regler om opkrævning af
et gebyr ved ikke rettidig betaling for ydelser efter denne
lov.
§ 159.
Forældrene og barnet eller den unge betaler for
døgnopholdet, jf. § 52, stk. 3, nr. 8, og
§§ 58 og 60 efter regler, der fastsættes af
socialministeren i en bekendtgørelse.
§ 160. Den unge
betaler for døgnophold efter § 76, stk. 3, nr. 1,
og for udslusningsophold efter § 76, stk. 3, nr. 4, efter
regler, der fastsættes af socialministeren i en
bekendtgørelse.
§ 161.
Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler
om betaling for tilbud efter kapitel 16 og om opgørelse af
indkomstgrundlaget for betalingen.
Stk. 2. Der opkræves ikke betaling
for udgifter til personale, når hjælpen efter
§ 83, stk. 1, og §§ 84 og 85 er varig.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan
der opkræves betaling for personaleudgifter til
madserviceordninger.
§ 162.
Personer, der har ophold i boformer efter § 108, og som
får pension efter § 14, stk. 1 eller 2, i lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., betaler henholdsvis 18.492 kr. og 9.228
kr. om året for den særlige service m.v. som
følge af opholdet.
Stk. 2. For personer, der på grund af
nedsat funktionsevne har nødvendige udgifter i forbindelse
med individuelle aktiviteter, som ikke dækkes af opholdet i
boformen, nedsættes eller bortfalder betalingen efter stk.
1.
Stk. 3. Personer, der er tilkendt
førtidspension efter de fra den 1. januar 2003
gældende regler, er ikke omfattet af bestemmelsen om
servicebetaling efter stk. 1.
§ 163. Ved
ophold i boformer efter §§ 107-110 gælder de
almindelige regler for hjælp efter denne lov.
Stk. 2. Beboerne betaler for ophold i
boformer efter §§ 107-110, jf. dog stk. 3. For
beboere i længerevarende botilbud, jf. § 108,
fastsættes betalingen med udgangspunkt i bygningens
omkostninger. Beboere i midlertidige botilbud, der bevarer egen
bolig under opholdet, betaler som udgangspunkt ikke for
boligen.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter i
en bekendtgørelse regler om betaling og om nedsættelse
af betalingen med et beløb, der opgøres efter
så vidt muligt lignende regler som i lov om individuel
boligstøtte.
Tilbagebetaling
§ 164.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om
tilbagebetaling,
1) når en person mod bedre vidende har
undladt at give oplysninger som krævet i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, eller
2) når en person mod bedre vidende
uberettiget har modtaget hjælp efter denne lov.
§ 165.
Tilbagebetalingsbeløbet opkræves af kommunen efter
regler fastsat af socialministeren i samråd med
skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en
betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav
udebliver med ydelser.
Stk. 2. Misligholdt gæld kan
inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 3. Kommunen indtræder for et
beløb, der svarer til den tilbagebetalingspligtige
hjælp, i retten til udbetaling af overskydende skat og
arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter samt
tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55. Dette
gælder, selv om der er en tilbagebetalingsordning efter stk.
1.
Stk. 4. Tilbagebetalingskravet bortfalder,
når der er gået 5 år efter hjælpens
ophør, uden at der efter reglerne i stk. 1-3 har været
økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.
Kapitel 30
Klage og domstolsprøvelse
§ 166.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan,
medmindre andet er fastsat i denne lov eller i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, indbringes for
det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Stk. 2. En klage over en
afgørelse om hjælp efter §§ 83 og 84
kan først indbringes for det sociale nævn,
når
1) klagen har været behandlet af
klagerådet, jf. § 41, stk. 1, nr. 1, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område,
og
2) kommunalbestyrelsen har taget stilling til
klagerådets indstilling.
§ 167.
Afgørelser om valg af anbringelsessted og ændret
anbringelsessted efter § 69, stk. 1 og 2, kan af barnet
eller den unge, der er fyldt 12 år, og af
forældremyndighedsindehaveren indbringes for det sociale
nævn efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område.
Stk. 2. Afgørelser om behandling,
uddannelse, samvær med personer fra netværket m.v., jf.
§ 69, stk. 2, og afgørelser om samvær og
kontakt efter § 71, stk. 2, kan af den unge, der er fyldt
15 år, og af forældremyndighedsindehaveren indbringes
for det sociale nævn efter reglerne i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område. I det omfang
afgørelsen angår den af forældrene, der ikke har
del i forældremyndigheden, kan afgørelsen af denne
på samme måde indbringes for det sociale
nævn.
Børn og unge-udvalgets
afgørelser
Klage til Ankestyrelsen
§ 168.
Afgørelser truffet af børn og unge-udvalget, jf.
§ 74, kan indbringes for Ankestyrelsen inden 4 uger
efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
En klage over en afgørelse efter § 75, stk. 3, kan
dog ikke behandles af Ankestyrelsen, så længe der
verserer en sag om anbringelse efter § 58 for børn
og unge-udvalget.
Stk. 2. Berettiget til at indbringe en sag
for Ankestyrelsen er forældremyndighedens indehaver og den
unge, der er fyldt 15 år. Afgørelser efter
§ 71, stk. 3, og § 123, stk. 2, der angår
den af forældrene, der ikke har del i
forældremyndigheden, kan tillige af denne indbringes for
Ankestyrelsen. Endvidere kan plejeforældrene indbringe
afgørelser efter § 78, stk. 4.
Stk. 3. Indbringelse af sagen for
Ankestyrelsen hindrer ikke iværksættelse af de
besluttede foranstaltninger m.v. Dog kan styrelseschefen under
ganske særlige omstændigheder bestemme, at en
afgørelse ikke må iværksættes, før
Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen.
Stk. 4. Ved behandlingen i Ankestyrelsen
finder § 72, § 73 og § 74, stk. 2 og
3, tilsvarende anvendelse. Dette gælder også, når
Ankestyrelsen behandler en sag efter § 65, stk. 4.
Stk. 5. I forbindelse med behandlingen af
sagen i Ankestyrelsen har forældremyndighedens indehaver og
den unge, der er fyldt 12 år, ret til at få
dækket udgifter til transport til møder i
Ankestyrelsen.
Domstolsprøvelse
§ 169.
Ankestyrelsens afgørelser efter § 65, stk. 4, og
§ 168 kan ved henvendelse til Ankestyrelsen inden 4 uger
efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen,
kræves forelagt for landsretten.
Stk. 2. Er Ankestyrelsens afgørelse
stadfæstet ved dom, kan fornyet prøvelse for retten
kun kræves, hvis sagen på ny har været forelagt
Ankestyrelsen til afgørelse.
§ 170.
Landsretten tiltrædes af en dommer, der er sagkyndig i
børneforsorg, og en dommer, der er sagkyndig i børne-
eller ungdomspsykiatri eller i psykologi.
Stk. 2. Sagerne behandles efter
retsplejelovens regler om borgerlige sager, herunder kapitel 43 a
om prøvelse af administrativt bestemt
frihedsberøvelse med de ændringer, der er angivet i
dette kapitel.
Stk. 3. Som parter anses
forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15
år, uanset om den pågældende har krævet
afgørelsen forelagt for landsretten.
Stk. 4. Retten kan bestemme, at
retsmøderne skal foregå for lukkede døre.
Stk. 5. Ved offentlig gengivelse af
forhandlingerne i retten eller af dommen må der ikke uden
rettens tilladelse ske offentliggørelse af navn, stilling
eller bopæl for nogen af de under sagen nævnte personer
eller på anden måde offentliggørelse af de
pågældendes identitet. Overtrædelse af forbuddet
straffes med bøde.
Stk. 6. Ved afgivelse af dissens angives
dommernes navne ikke.
§ 171.
Landsrettens afgørelse kan ikke indbringes for
Højesteret. Procesbevillingsnævnet kan dog give
tilladelse til anke eller kære af landsrettens
afgørelse til Højesteret, hvis sagen er af principiel
karakter. Ansøgning om tilladelse til anke eller kære
må fremsættes inden henholdsvis 6 og 3 måneder
efter afgørelsen.
§ 172. De
dommere, der er nævnt i § 170, beskikkes af
domstolsstyrelsen efter forhandling med socialministeren.
Domstolsstyrelsen fastsætter deres antal og træffer
bestemmelse om vederlag og rejsegodtgørelse. De beskikkede
skal være myndige, må ikke være under
værgemål efter værgemålslovens
§ 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7 og skal være
uberygtede og vederhæftige.
Stk. 2. Beskikkelse gælder for 4
år. En dommer afgår ved udgangen af den måned, i
hvilken den pågældende fylder 70 år.
Stk. 3. Ingen, der opfylder betingelserne i
stk. 1, kan afslå at modtage beskikkelse, medmindre den
pågældende er over 65 år eller har anden rimelig
fritagelsesgrund.
Stk. 4. Udtagelsen for den enkelte sag
blandt de beskikkede dommere foretages af præsidenten for
vedkommende landsret. Ingen kan udtages, som ifølge
§§ 60 og 61 i retsplejeloven ville være
udelukket fra at handle som dommer i sagen.
Afsnit IX
Finansiering og refusion m.v.
Kapitel 31
Finansiering
§ 173. Kommunen
afholder endeligt udgifterne efter denne lov.
§ 174 . Socialministeren
kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om
principperne for kommunernes finansiering af de mest specialiserede
lands- og landsdelsdækkende tilbud.
§ 175. Staten
afholder udgifterne til den nationale videns- og
specialrådgivningsorganisation samt Tilbudsportalen, jf.
kapitel 4.
Statsrefusion
§ 176. I de
tilfælde, hvor udgifterne til hjælp og støtte
for en person under 67 år i en konkret sag overstiger en
årlig udgift på 0,8 mio. kr. eller mere, refunderer
staten 25 pct. af den del af kommunens udgifter, som ligger over
dette beløb. For den del af udgiften, der overstiger 1,5
mio. kr. årligt, udgør statsrefusionen 50 pct.
Stk. 2. Kommunen kan ikke få refusion
for udgifter til rådgivning, tilsyn og administration,
herunder udgifter til lægeerklæringer, advokatbistand
efter § 135 m.v.
Stk. 3. Socialministeren kan i en
bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om
statsrefusionen efter denne bestemmelse.
Stk. 4. I 2007 indtræder
statsrefusionen på 25 pct. fra 0,4 mio. kr. årligt og
50 pct. fra 0,8 mio. kr. årligt. I 2008 indtræder
refusionen på 25 pct. ved 0,5 mio. kr. årligt og 50
pct. ved 1 mio. kr. årligt. I 2009 indtræder refusionen
på 25 pct. ved 0,6 mio. kr. årligt og 50 pct. ved 1,2
mio. kr. årligt.
§ 177. Staten
refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til:
1) Tilskud efter § 41 til merudgifter
ved forsørgelse i hjemmet af barn under 18 år med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
2) Hjælp efter § 42 til
dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i
hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.
3) Gratis advokatbistand, jf. § 72.
4) Tilskud efter § 100 til
dækning af nødvendige merudgifter ved
forsørgelsen af personer med betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne.
5) Boformer efter §§ 109 og 110,
herunder udgifter til bistands-, støtte-,
beskæftigelses- og aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med
boformen.
§ 178.
Socialministeren kan bestemme, at udgifterne vedrørende
midlertidige boformer efter § 109 og § 110,
stk. 1, herunder udgifter til bistands-, støtte-,
beskæftigelses- og aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med
boformen, i særlige tilfælde afholdes fuldt ud af
staten enten i form af tilskud eller som rente- og afdragsfrit
lån.
Stk. 2. Socialministeren kan bestemme, at
udgifterne vedrørende beskæftigelses-, aktivitets- og
samværstilbud efter §§ 103 og 104 for personer
med særlige sociale problemer i ganske særlige
tilfælde afholdes fuldt ud af staten enten i form af tilskud
eller som rente- og afdragsfrit lån.
§ 179. Staten
yder forskudsrefusion af en kommunes refusionsberettigende udgifter
efter denne lov.
§ 180. Staten
afholder udgifterne til den uvildige konsulentfunktion efter
§ 15.
Udgifter til udlændinge
§ 181.
Staten afholder efter reglerne i stk. 2 og 3 udgifter til en
udlænding, der har fået opholdstilladelse efter
1) udlændingelovens §§ 7
eller 8,
2) udlændingelovens § 9 b,
3) udlændingelovens § 9 c, stk.
1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 b,
4) udlændingelovens § 9, stk. 1,
nr. 1 eller 2, som konsekvens af tilknytning til en i Danmark
fastboende person, når denne person selv har fået
opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i
nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres tilbage til
en sådan person,
5) udlændingelovens § 9 c, stk.
1, når tilladelsen er givet til en person over 18 år,
hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af
de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,
6) udlændingelovens § 9 c, stk.
1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til
eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i
nr. 2 og 3,
7) udlændingelovens § 9 c,
når tilladelsen er meddelt en asylsøgende
udlænding,
8) udlændingelovens § 9 c, stk.
1, når tilladelsen er givet som konsekvens af en tilknytning
til en mindreårig asylansøgende udlænding, som
har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7 eller § 9 c, eller
9) udlændingelovens § 9 e.
Stk. 2. Staten afholder fuldt ud udgifter
til hjælp efter §§ 41 og 42, § 52,
stk. 3, nr. 1-7, 9 og 10, og stk. 4 og 5, § 54,
§ 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2 og 3, og
§§ 96, 98 og 100 i de første 3 år efter
datoen for opholdstilladelsen.
Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 2
afholder staten en kommunes udgifter til
1) udlændinge, som inden 12 måneder
efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i
døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en
sammenhængende periode på 2 år har klaret sig
selv, og
2) udlændinge, når tilladelsen er
meddelt en mindreårig asylsøger, dog længst
indtil modtageren fylder 18 år eller barnets forældre
får lovligt ophold her i landet.
Regulering
§ 182. Det beløb,
der er nævnt i § 41, reguleres en gang årligt
den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste
kronebeløb, der er deleligt med 8.
Stk. 2. Det beløb, der er
nævnt i § 45, stk. 5, og § 97, stk. 7,
reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb.
Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2006.
Stk. 3. Det beløb, der er
nævnt i § 112, stk. 4, reguleres en gang
årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om
en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til
nærmeste kronebeløb.
Stk. 4. Det beløb, der er
nævnt i § 114, stk. 1, reguleres en gang
årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om
en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til
nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000.
Stk. 5. Det beløb, der er
nævnt i § 118, stk. 2, reguleres en gang
årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en
tilpasningsprocent for det pågældende finansår,
jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det beløb, der
fremkommer efter regulering, afrundes til nærmeste
kronebeløb. Reguleringen foretages første gang pr. 1.
januar 2006.
Stk. 6. Det beløb, der er
nævnt i § 120, stk. 2, reguleres en gang
årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om
en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til
nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages
første gang pr. 1. januar 2006.
Stk. 7. Fradragsbeløb
og den maksimale betaling pr. time, der fastsættes i
medfør af § 161, stk. 1, reguleres en gang
årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om
en satsreguleringsprocent. Fradragsbeløb afrundes til
nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Den
maksimale betaling pr. time afrundes til nærmeste
kronebeløb.
Stk. 8. De beløb, der er nævnt
i § 162, reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der
er deleligt med 12.
Stk. 9. De beløb, der er nævnt
i § 176, reguleres en gang årligt den 1. januar,
første gang pr. 1. januar 2007, med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Grænserne afrundes til nærmeste 10.000 kr.
§ 183.
Opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter
§§ 114 og 161 foretages af told- og
skatteforvaltningen på grundlag af oplysninger for det senest
afsluttede indkomstår. Opgørelsen anvendes med
virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets
udløb.
Stk. 2. Skatteforvaltningslovens
regler om klage over afgørelser om forskudsregistrering af
indkomst finder tilsvarende anvendelse på afgørelser
om indtægtsgrundlaget.
Kapitel 32
Forsøgsbestemmelser
§ 184.
Socialministeren kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen
godkende, at der for en forsøgsperiode oprettes andre tilbud
end dem, der er omtalt i denne lov, jf. dog § 185.
Stk. 2. Socialministeren kan endvidere
efter indstilling fra kommunalbestyrelsen for en
forsøgsperiode godkende ordninger, der fraviger reglerne om
visitation, ydelser og finansiering. Der kan dog ikke godkendes
forsøgsordninger om særlige dag- og klubtilbud til
børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne, jf. §§ 32 og 36, der
medfører fravigelse fra de almindelige regler om
forældrenes egenbetaling.
§ 185.
Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan efter
indstilling fra kommunalbestyrelsen godkende, at der for en
forsøgsperiode oprettes andre dag- og klubtilbud end dem,
der fremgår af §§ 20-25, 27, 28 og 33.
Stk. 2. Ministeren for familie- og
forbrugeranliggender kan endvidere efter indstilling fra
kommunalbestyrelsen for en forsøgsperiode godkende
ordninger, der fraviger reglerne om visitation, ydelser og
finansiering for dagtilbud, klubtilbud, tilskud til privat pasning
m.v. i §§ 26, 29-31, 34, 35 og 37-40. Der kan dog
ikke godkendes forsøgsordninger om tilbud til børn og
unge, der medfører fravigelse fra de almindelige regler om
forældrenes egenbetaling.
Kapitel 33
Aftale om overførsel af
regionale tilbud
§ 186. En
kommunalbestyrelse kan overtage regionale tilbud, der er beliggende
i kommunen, efter denne lov. På kommunalbestyrelsens
anmodning skal regionsrådet udarbejde et udkast til aftale
mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. For den kommunalbestyrelse, som
overtager et tilbud efter stk. 1, fastsættes følgende
vilkår:
1) Det tilbud, der overføres, skal
indgå i den årlige rammeaftale, jf. § 6, og
skal stå til rådighed for øvrige kommuner, i det
omfang det fastlægges i rammeaftalen.
2) Kommunalbestyrelsen overtager
regionsrådets forpligtelse til at koordinere kapacitet og
sammensætning af de mest specialiserede lands- og
landsdelsdækkende tilbud, jf. § 6, stk. 3.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i
beliggenhedskommunen, som overtager et tilbud efter stk. 1,
overtager aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte,
der er knyttet til varetagelsen af tilbuddet. Svarer aktivernes og
passivernes værdi ikke til hinanden, skal den
kommunalbestyrelse, der overtager det regionale tilbud, eller
regionsrådet kompenseres herfor.
Stk. 4. De pligter og rettigheder, der
følger af lov om lønmodtageres retsstilling ved
virksomhedsoverdragelse, finder tilsvarende anvendelse for
personale omfattet af stk. 3, der er ansat i henhold til kollektiv
overenskomst, bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er
fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, eller
individuel aftale, og som ikke er omfattet af lov om
lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.
Stk. 5. Tjenestemænd, der
overføres som følge af en kommunalbestyrelses
overtagelse af et regionalt tilbud efter stk. 1, overgår til
ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed på
vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige
vilkår.
Stk. 6. Tjenestemænd omfattet af stk.
5 får ved pensionering fra denne ansættelse udbetalt
den samlede tjenestemandspension af den nye
ansættelsesmyndighed.
Stk. 7. Socialministeren kan efter
forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte
nærmere regler om overtagelsen af aktiver og passiver,
rettigheder og pligter samt ansatte i tilbuddet efter stk. 3,
herunder regler om fordelingen mellem regionen og
beliggenhedskommunen af pensionsforpligtelsen vedrørende
tjenestemænd og andre ansatte omfattet af stk. 3.
§ 187. Enhver
kommunalbestyrelse i regionen kan anmode om, at et ønske fra
en kommunalbestyrelse i en beliggenhedskommune om at overtage
et regionalt tilbud, jf. § 186, stk. 1, drøftes i
kontaktudvalget.
Stk. 2. Kontaktudvalget skal mindst
én gang i hver valgperiode drøfte, om der i regionen
er sociale tilbud, som mere hensigtsmæssigt kan overgå
til en beliggenhedskommunes ansvar.
Udviklingsråd og
redegørelser
§ 188. Der nedsættes i
hver region for perioden fra 2007 til og med 2010 et
udviklingsråd, som skal følge og drøfte
udviklingen på denne lovs område og
specialundervisningsområdet. Udviklingsrådet
sammensættes efter forhandling mellem kommunerne i regionen
og regionen af repræsentanter for kommunerne i regionen, for
regionen og for brugerne i regionen. Formanden for
udviklingsrådet udpeges af og blandt repræsentanterne
for kommunerne i regionen.
Stk. 2. Statsforvaltningen er sekretariat
for udviklingsrådet og afholder udgifterne til
sekretariatsmæssig bistand til udviklingsrådet.
Stk. 3. Kommunalbestyrelserne i regionen og
regionsrådet sender årligt en redegørelse om
udviklingen på det sociale område og
specialundervisningsområdet til udviklingsrådet.
Stk. 4. Udviklingsrådet udarbejder
årligt en redegørelse til Socialministeriet og
Undervisningsministeriet om udviklingen.
Redegørelsen omfatter egne undersøgelser, oplysninger
fra informations- og analysesystemet i stk. 5 og kommunernes og
regionens redegørelser, herunder kommunernes årlige
redegørelser til regionen i henhold til § 6, stk.
1.
Stk. 5. Socialministeren fastsætter
efter forhandling med undervisningsministeren i en
bekendtgørelse nærmere regler om:
1) Redegørelsespligten efter stk. 3 og
4.
2) Et centralt informations- og analysesystem
til brug for udviklingsrådenes arbejde på det sociale
område, herunder for indsamling af data og udarbejdelse af
specialundersøgelser, der skal dokumentere udviklingen.
Informations- og analysesystemet kan også anvendes på
specialundervisningsområdet.
3) Udviklingsrådets virksomhed, herunder
regler om diæter, erstatning for dokumenteret tabt
arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til de medlemmer af
udviklingsrådet, som repræsenterer brugerne.
Kapitel 34
Ikrafttrædelse og
overgangsbestemmelser
§ 189. Loven
træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2. Lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 708 af 29. juni 2004
ophæves.
S t k. 3.
Bestemmelserne i §§ 6 og 194 træder i kraft
den 1. januar 2006. Bestemmelserne i §§ 190 og 191
træder i kraft den 1. juli 2005.
Stk. 4. Tilbud oprettet før den
1. januar 2007 skal registreres i Tilbudsportalen inden den 1.
april 2007, jf. § 14, stk. 2.
Stk. 5. Bestemmelsen i § 179 har
virkning fra og med udbetaling af forskudsrefusion, der finder sted
ultimo december 2006.
§ 190. Et
amtskommunalt tilbud, som efter de øvrige bestemmelser i
denne lov overtages af et regionsråd den 1. januar 2007,
overtages den 1. januar 2007 af kommunalbestyrelsen i den kommune,
hvor tilbuddet vil være beliggende den 1. januar 2007,
såfremt kommunalbestyrelsen senest den 15. februar 2006
træffer bindende beslutning om overtagelse af det
amtskommunale tilbud og meddeler beslutningen til amtsrådet.
Skal overtagelsen ske af en kommune, der oprettes den 1. januar
2007, træffes bindende beslutning efter 1. pkt. af
sammenlægningsudvalget.
Stk. 2. Den myndighed, der overtager det
amtskommunale tilbud, overtager de aktiver og passiver,
indtræder i de rettigheder og pligter samt overtager de
ansatte, der er knyttet til varetagelsen af tilbuddet. Svarer
aktivernes og passivernes værdi ikke til hinanden, skal den
myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud, eller
amtsrådet kompenseres herfor. Overtagelsen af aktiver og
passiver, rettigheder og pligter samt ansatte efter 1. og 2. pkt.
sker særskilt i forhold til fordelingen af aktiver og
passiver, rettigheder og pligter samt ansatte efter reglerne i lov
om visse proceduremæssige spørgsmål i
forbindelse med kommunalreformen.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren
kan efter forhandling med socialministeren fastsætte
nærmere regler for overtagelsen af aktiver og passiver,
rettigheder og pligter samt ansatte efter stk. 2.
Stk. 4. Reglerne i § 186,
stk. 4-6, finder tilsvarende anvendelse for en
beliggenhedskommunes overtagelse af et amtskommunalt tilbud efter
stk. 1.
§ 191.
Amtsrådet udarbejder for hvert amtskommunalt tilbud en
opgørelse over de aktiver og passiver, rettigheder og
pligter samt ansatte, som den myndighed, der overtager det
amtskommunale tilbud, overtager efter § 190,
stk. 2.
Stk. 2. Amtsrådet
forelægger senest den 1. januar 2006 den opgørelse,
der er nævnt i stk. 1, for de myndigheder, hvortil
amtskommunens opgaver overføres i henhold til lovgivningen
vedrørende kommunalreformen, med henblik på
indgåelse af en aftale mellem på den ene side
amtsrådet og på den anden side de myndigheder, hvortil
amtskommunens opgaver overføres, om, hvilke aktiver og
passiver, rettigheder og pligter samt ansatte den myndighed, der
overtager det amtskommunale tilbud, overtager efter
§ 190, stk. 2.
Stk. 3. Udarbejdelse og
forelæggelse af den opgørelse, der er nævnt i
stk. 1, samt indgåelse af den aftale, der er nævnt
i stk. 2, sker i forbindelse med udarbejdelse og
forelæggelse af et udkast til aftale henholdsvis
indgåelse af aftale om fordelingen af amtskommunens
øvrige aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt
ansatte. Udarbejdelse og forelæggelse af den
opgørelse, der er nævnt i stk. 1, samt
indgåelse af den aftale, der er nævnt i stk. 2,
sker i overensstemmelse med reglerne i kapitel 3 i lov om visse
proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med
kommunalreformen.
Stk. 4. Er den aftale, der er
nævnt i stk. 2, ikke indgået inden den 1. april
2006, eller erklærer en af de myndigheder, som er nævnt
i stk. 2, forhandlingerne afsluttet uden resultat, sker
indgåelse af aftale, vedtagelse af delingsrådets
mæglingsforslag og delingsrådets beslutning om, hvilke
aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, som den
myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud, overtager efter
§ 190, stk. 2, i forbindelse med henholdsvis
indgåelse af aftale, vedtagelse af delingsrådets
mæglingsforslag og delingsrådets beslutning om
fordelingen af amtskommunens øvrige aktiver og passiver,
rettigheder og pligter samt ansatte. Indgåelse af aftale,
vedtagelse af delingsrådets mæglingsforslag og
delingsrådets beslutning om, hvilke aktiver og passiver,
rettigheder og pligter samt ansatte, som den myndighed, der
overtager det amtskommunale tilbud, overtager efter
§ 190, stk. 2, sker i overensstemmelse med reglerne
i kapitel 3 og 4 i lov om visse proceduremæssige
spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen.
Stk. 5. Regler fastsat i medfør
af § 17 og kapitel 4 i lov om visse
proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med
kommunalreformen anvendes, medmindre indenrigs- og
sundhedsministeren efter forhandling med socialministeren
fastsætter andet.
Stk. 6. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan efter forhandling med socialministeren
fastsætte nærmere regler for amtsrådets
udarbejdelse og forelæggelse af opgørelse efter
stk. 1 og for indgåelse af aftale, vedtagelse af
mæglingsforslag og delingsrådets beslutning om, hvilke
aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, der efter
stk. 2 overtages af den myndighed, der overtager det
amtskommunale tilbud. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herved
fravige stk. 1-5 samt § 190.
§ 192.
Regionsrådet og kommunalbestyrelsen driver de bestående
plejehjem og beskyttede boliger efter de hidtil gældende
regler i lov om social bistand. Socialministeren fastsætter i
en bekendtgørelse regler herom, herunder regler, der er
tilnærmet reglerne for ældreboliger og plejeboliger
efter lov om almene boliger m.v., og regler om beskyttelse mod
ufrivillig flytning inden for et plejehjem eller en beskyttet
bolig.
§ 193.
Kommunalbestyrelsen skal til puljeordninger oprettet i perioden fra
den 27. juni 1992 til den 31. december 1993 i tilknytning til
virksomheder beliggende i andre kommuner yde et fast tilskud pr.
barn, der er optaget i ordningen.
Stk. 2. Tilskuddet skal svare til halvdelen
af ordningens driftsudgifter pr. plads, dog højst halvdelen
af de gennemsnitlige driftsudgifter til dagtilbud for den
pågældende aldersgruppe i kommunen. Kommunalbestyrelsen
kan efter aftale med virksomheden yde et højere tilskud.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 29, stk.
2, sidste pkt., finder anvendelse på aftaler om tilskud til
puljeordninger for børn, som er indgået efter
ikrafttræden af lov nr. 1124 af 22. december 1993 om
ændring af lov om social bistand. (Ændring af
forældrebetalingen for private pasningsordninger for
børn m.v.).
§ 194.
Kommunalbestyrelserne overtager med virkning fra den 1. januar 2007
tilbud efter § 67, stk. 1, som er oprettet af
amtskommunerne, og indtræder i aftaler med private tilbud,
der er godkendt af amtskommunerne, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. En kommunalbestyrelse, der
efter stk. 1 overtager tilbud efter § 67,
stk. 1, kan uanset stk. 1 i 2006 aftale med regionens
forberedelsesudvalg, at regionsrådet på vegne af
beliggenhedskommunen driver tilbud efter § 67,
stk. 1, hvis tilbud ejes af beliggenhedskommunen, videre efter
den 1. januar 2007. For kommuner, der oprettes den 1. januar 2007,
kan aftale efter 1. pkt. indgås af
sammenlægningsudvalget.
§ 195.
Regionsrådene overtager med virkning fra den 1. januar 2007
tilbud efter § 5, stk. 1 og 2, som er oprettet af
amtskommunerne, og indtræder i aftaler med private tilbud,
der er godkendt af amtskommunerne inden for regionen.
Stk. 2. Regionsrådene overtager dog
ikke ansvaret for tilbud jf. § 5, stk. 1 og 2, som er
etableret eller godkendt af Københavns, Frederiksberg og
Bornholms Kommuner.
Stk. 3. Regionsrådene overtager med
virkning fra den 1. januar 2007 ansvaret for tilbud oprettet efter
§§ 5 og 6 i den hidtil gældende lov om
udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige
særforsorg m.v.
§ 196. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter
efter aftale med Færøernes landsstyre og
Grønlands hjemmestyre i en bekendtgørelse regler om
visitation, betaling og refusion samt besøgsrejser m.v.,
når personer på foranledning af færøske
eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i
Danmark og modtager tilbud efter denne lov. Tilsvarende kan der
efter aftale fastsættes regler i en bekendtgørelse for
personer, der fra Danmark får ophold på
Færøerne eller i Grønland på foranledning
af danske sociale myndigheder.
Stk. 3. Uenighed mellem
færøske eller grønlandske sociale myndigheder
og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter disse
regler afgøres af Ankestyrelsen.