L 38 Forslag til lov om social service.

Af: Socialminister Eva Kjer Hansen (V)
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 24-02-2005
1. behandlet / henvist til udvalg 18-03-2005
Betænkning afgivet 02-06-2005
Betænkning afgivet 09-06-2005
2. behandlet/henvist til udvalg 09-06-2005
Tillægsbetænkning afgivet 09-06-2005
Tilføjelse til tillægsbetænkning afgivet 14-06-2005
3. behandlet, vedtaget 16-06-2005
Ministerområde:
Socialministeriet
Resumé:
Med loven overføres en række opgaver fra amterne til de nye kommuner og regioner, der etableres med strukturreformen. Kommunerne får herefter det samlede ansvar for indsatsen over for den enkelte borger.
Med loven indføres desuden en ordning, de såkaldte rammeaftaler, efter hvilke Regionsrådet og kommunerne i en region tilrettelægger driften af tilbud. Der etableres desuden med loven en national videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), som skal bistå og rådgive kommuner og borgere i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager.
Derudover videreføres i hovedtræk bestemmelserne fra den eksisterende Lov om Social Service.

Baggrund:

Lovforslaget var en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af strukturreformen. På det sociale område var endvidere lovforslag nr. L 39 en del af denne gennemførelse. Lovforslaget var en udmøntning af aftalen fra juni 2004 om en strukturreform mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 59 stemmer (V, DF og KF) mod 49 (S, RV, SF og EL).
Sambehandlet med: