L 22 (som fremsat): Forslag til lov om ansvaret for
og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Fremsat den 24. februar 2005 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ansvaret for og styringen af den
aktive
beskæftigelsesindsats
Afsnit I
Lovens formål og
område
Kapitel 1
Formål og ansvar
§ 1. Loven
fastlægger ansvaret for og styringen af
beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v.
Stk. 2. Loven fastlægger
endvidere ansvaret for og styringen af
beskæftigelsesindsatsen efter lov om integration af
udlændinge i Danmark (integrationsloven).
§ 2. Ansvaret
for beskæftigelsesindsatsen påhviler staten og
kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Sikring af resultater og
effekter af beskæftigelsesindsatsen sker i et samspil med
Beskæftigelsesrådet, de regionale
beskæftigelsesråd og de lokale
beskæftigelsesråd efter denne lovs bestemmelser.
§ 3. Staten og
kommunalbestyrelsen varetager beskæftigelsesindsatsen i
jobcentre, jf. kapitel 3.
§ 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer
inden for beskæftigelsesindsatsen efter § 1,
stk. 1, der fraviger bestemmelserne i denne lov.
Afsnit II
Ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen
Kapitel 2
Staten
§ 5.
Beskæftigelsesministeren opretter fire statslige
beskæftigelsesregioner, som omfatter
1) Region Nordjylland,
2) Region Midtjylland,
3) Region Syddanmark og
4) Region Hovedstaden og Region
Sjælland.
Stk. 2. I hver
beskæftigelsesregion oprettes et regionskontor, der ledes af
en regionsdirektør. Beskæftigelsesministeren
ansætter regionsdirektøren.
Stk. 3. Arbejdsmarkedsstyrelsen
ansætter efter indstilling fra regionsdirektøren det
øvrige personale i regionskontoret.
§ 6. Staten
overvåger og analyserer i beskæftigelsesregionerne
udviklingen på arbejdsmarkedet samt overvåger og
følger op på statens og kommunernes
beskæftigelsesindsats i jobcentrene med henblik på at
sikre resultater og effekter af indsatsen.
Stk. 2. Staten har ansvaret for og
beslutter, hvordan staten skal planlægge og udføre den
statslige beskæftigelsesindsats i jobcentre, jf.
§ 15. Beskæftigelsesindsatsen omfatter indsatsen
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for arbejds- og
uddannelsessøgende, private og offentlige arbejdsgivere samt
personer, der modtager dagpenge eller aktiveringsydelse efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt indsatsen efter lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
§ 7.
Beskæftigelsesministeren er øverste administrative
myndighed for beskæftigelsesregionerne og for den statslige
beskæftigelsesindsats i jobcentre. Arbejdsmarkedsstyrelsen
varetager den daglige ledelse på landsplan.
Stk. 2. Arbejdsmarkedsstyrelsen kan
oprette særlige enheder til at varetage den statslige
beskæftigelsesindsats i jobcentrene.
Beskæftigelsesregionerne
§ 8.
Beskæftigelsesregionen overvåger og analyserer
udviklingen på det regionale arbejdsmarked og stiller denne
viden til rådighed for de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen og andre relevante interessenter
på arbejdsmarkedet.
Stk. 2. Beskæftigelsesregionen
overvåger og tilvejebringer dokumentation for resultater og
effekter af den statslige og kommunale beskæftigelsesindsats
i jobcentre, herunder dokumentation for resultatproblemer i enkelte
jobcentre.
Stk. 3. Regionsdirektøren
varetager sekretariatsbistanden for det regionale
beskæftigelsesråd, jf. kapitel 6, og sikrer, at
rådets beslutninger er lovlige.
§ 9.
Regionsdirektøren gennemfører efter inddragelse af
det regionale beskæftigelsesråd og med
beskæftigelsesministerens godkendelse statslige rammeudbud
for beskæftigelsesindsatsen over for målgrupper, som
har særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet, og som
er spredt på tværs af jobcentre og kræver en
specialiseret indsats.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
godkender efter aftale med ministeren for flygtninge, indvandrere
og integration rammeudbud, jf. stk. 1, der vedrører
beskæftigelsesindsatsen over for udlændinge omfattet af
integrationsloven.
Stk. 3. De ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret har pligt til at
anvende de andre aktører, der er omfattet af statslige
rammeudbud.
Stk. 4. Regionsdirektøren kan
efter ansøgning fra de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter og efter en konkret
vurdering af jobcenterets indsats og resultater over for
målgruppen, der er omfattet af et rammeudbud efter
stk. 1 eller 2, fritage de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen for pligten til at anvende de andre
aktører efter stk. 3. Regionsdirektøren
inddrager i denne forbindelse det regionale
beskæftigelsesråd.
§ 10.
Regionsdirektøren kan efter inddragelse af det regionale
beskæftigelsesråd og med ministerens godkendelse
indgå aftaler med institutioner, andre aktører eller
de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter om
at stille specialistviden om særlige indsatsområder til
rådighed for jobcentrene.
§ 11. Hvis
regionsdirektøren konstaterer, jf. § 8,
stk. 2, at den statslige eller kommunale
beskæftigelsesindsats i et jobcenter ikke opfylder
lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen, eller at
resultater af indsatsen afviger væsentligt fra resultater i
sammenlignelige jobcentre, kan regionsdirektøren indgå
en skriftlig aftale med de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret om at forbedre
indsatsen.
Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås
enighed om en aftale, eller beskæftigelsesindsatsen ikke
forbedres som aftalt, jf. stk. 1, kan
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
regionsdirektøren pålægge de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret at benytte andre
aktører i beskæftigelsesindsatsen. Pålæg
om at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen
over for udlændinge omfattet af integrationsloven gives efter
aftale med ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration.
Stk. 3. Regionsdirektøren skal
inddrage det regionale beskæftigelsesråd i de
situationer, der er nævnt i stk. 1 og 2.
Stk. 4. De ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret har pligt til at
følge et pålæg efter stk. 2 og afholder
udgifterne som følge heraf.
§ 12.
Regionsdirektøren kan som led i aftalen med de ansvarlige
for beskæftigelsesindsatsen, jf. § 11, stk. 1,
finansiere konsulentbistand, der kan medvirke til at forbedre
indsatsen i jobcenteret.
Kommunerne
§ 13.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen
skal planlægge og udføre den kommunale
beskæftigelsesindsats i jobcentre, jf. § 15.
Stk. 2. Den kommunale
beskæftigelsesindsats omfatter kommunens opgaver
1) efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og
2) beskæftigelsesrettede opgaver over for
borgere og virksomheder i henhold til lov om aktiv socialpolitik,
lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og integrationsloven
samt
3) opgaverne efter stk. 3.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen
tilrettelægger formidlingen af virksomhedsrettede sociale
tilbud m.v. Kommunalbestyrelsen udvikler og styrker endvidere
indsatsen for at inddrage virksomhederne i indsatsen efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder revalidering og
andre virksomhedsrettede tilbud. Indsatsen tilrettelægges med
udgangspunkt i lokale forhold, herunder lokale ressourcer og
behov.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om, hvilke beskæftigelsesrettede
opgaver i lov om aktiv socialpolitik og lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel der er omfattet af den kommunale
beskæftigelsesindsats.
Stk. 5. Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration fastsætter efter aftale med
beskæftigelsesministeren regler om, hvilke
beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationsloven der er
omfattet af den kommunale beskæftigelsesindsats.
§ 14.
Kommunalbestyrelsen skal drage omsorg for, at en særskilt del
af kommunens forvaltning alene udfører den kommunale
beskæftigelsesindsats. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte,
at denne del af forvaltningen også varetager kommunens
opgaver i relation til Ungdommens Uddannelsesvejledning efter
kapitel 2 i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, jf.
dog bestemmelserne i nævnte lovs § 8.
Stk. 2. Økonomiudvalget i kommunen
skal varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv
socialpolitik, dog ikke kapitel 10 og 10 a, lov om dagpenge ved
sygdom eller fødsel samt beskæftigelsesindsatsen efter
integrationsloven og ydelser knyttet hertil, dog ikke §§
35-39. Kommunalbestyrelsen kan dog i stedet nedsætte et
stående udvalg, der varetager disse opgaver. Udvalget kan
endvidere varetage den umiddelbare forvaltning af den kommunale
erhvervspolitik og de i stk. 1 nævnte vejledningsopgaver,
medmindre opgaverne skal varetages i et kommunalt fællesskab
eller lignende, jf. den nævnte lovs § 8. Udvalget kan
ikke varetage andre opgaver.
Stk. 3. I kommuner med magistratsordning
varetages den umiddelbare forvaltning af de i stk. 2, 1. pkt.,
nævnte opgaver af borgmesteren eller af et andet medlem af
magistraten, der herudover alene kan varetage den umiddelbare
forvaltning af den kommunale erhvervspolitik og Ungdommens
Uddannelsesvejledning, jf. dog stk. 2, 3. pkt.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan behandle
sager om hjælp til enkeltpersoner efter de regler, der er
nævnt i stk. 2.
Afsnit III
Jobcentre
Kapitel 3
Etablering og opgaver
§ 15. For at
sikre en sammenhængende indsats over for borgere og
virksomheder samarbejder staten og kommunen om
beskæftigelsesindsatsen på et bestemt tjenestested (et
jobcenter), som kommunalbestyrelsen opretter i kommunen.
Stk. 2. I jobcenteret skal der i
beskæftigelsesindsatsen over for borgere være fokus
på beskæftigelse, selvforsørgelse og
rådighed.
§ 16.
Kommunalbestyrelsen varetager alle opgaverne efter § 13 i
jobcenteret.
Stk. 2. Staten varetager som minimum de
generelle serviceopgaver efter de love og over for de
målgrupper, der er nævnt i § 6, stk. 2, i
jobcenteret.
Stk. 3. De generelle serviceopgaver
omfatter:
1) Generel information og vejledning.
2) Registrering af arbejdssøgende.
3) Etablering af kontakt mellem virksomhed og
jobsøgende.
4) Administration af lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v.
Stk. 4. De generelle serviceopgaver
omfatter endvidere følgende opgaver for personer, der er
omfattet af § 2, nr. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og som har op til 6 måneders
sammenlagt ledighed:
1) At yde bistand i forbindelse med, at ledige
indlægger CV i Jobnet og at afholde CV-samtaler.
2) Det individuelle kontaktforløb.
3) Udarbejdelse af jobplaner med henblik på
at understøtte den lediges jobsøgning.
4) Visitation til anden aktør.
Stk. 5. Staten i jobcenteret henviser efter
6 måneders sammenlagt ledighed personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, til
et jobcenter, der varetager særlige opgaver, jf. § 17,
medmindre der er behov for en særlig indsats tidligere.
§ 17.
Beskæftigelsesministeren beslutter i hvilke jobcentre, staten
ud over de generelle serviceopgaver, jf. § 16,
stk. 3 og 4, varetager særlige opgaver efter de love og
over for de målgrupper, der er nævnt i § 6,
stk. 2, for personer med bopæl i kommunen. Staten
varetager i disse jobcentre endvidere særlige opgaver for
personer, der henvises fra jobcentre i andre kommuner, jf.
§ 16, stk. 5.
§ 18. Kommunalt
og statsligt ansatte i jobcenteret kan efter anvisning fra de
ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen udføre
myndighedsopgaver på vegne af såvel staten som kommunen
i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen.
§ 19.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med
Kommunernes Landsforening fastsætte regler om samarbejdet
mellem staten og kommunen i jobcenteret.
Delegation til kommunen og
overførsel af statsligt ansatte
§ 20.
Beskæftigelsesministeren kan bemyndige en kommunalbestyrelse
til at varetage udøvelsen af statens
beskæftigelsesindsats i et jobcenter, jf. § 6,
stk. 2.
Stk. 2. Når
beskæftigelsesministeren bemyndiger en kommunalbestyrelse til
at varetage udøvelsen af statens
beskæftigelsesindsats, jf. stk. 1, bemyndiges
kommunalbestyrelsen samtidig til at varetage udøvelsen af
statens opgaver i jobcenteret efter anden lovgivning.
Stk. 3. Når arbejdsdokumenter,
der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og
forvaltningsloven er interne, videregives i medfør af
stk. 1 eller stk. 2, mister dokumenterne ikke som
følge af videregivelsen deres interne karakter.
Stk. 4. Kapitel 2, § 9 og
§§ 10-11 b i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område finder anvendelse, når
kommunen behandler sager inden for områder, som kommunen har
fået bemyndigelse til at varetage efter stk. 1 og 2.
Bestemmelsen i § 11 a, stk. 1, finder dog ikke
anvendelse ved udveksling af oplysninger med
arbejdsløshedskasser som led i kommunens varetagelse af
beskæftigelsesindsatsen efter stk. 1 og 2.
Stk. 5. Klager over afgørelser,
der er truffet efter bemyndigelse i medfør af stk. 1 og
2, kan indbringes for den myndighed, der efter den
pågældende lovgivning er klageinstans for
afgørelser, truffet af staten i jobcenteret.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren
kan tilbagekalde bemyndigelsen efter stk. 1, hvis der i de i
§ 11 nævnte situationer ikke kan opnås
enighed om en aftale, eller beskæftigelsesindsatsen ikke
forbedres som aftalt. Samtidig tilbagekaldes bemyndigelsen til at
varetage udøvelsen af statens opgaver i jobcenteret efter
anden lovgivning, jf. stk. 2.
§ 21. Kommunen
overtager statsligt ansatte, der udelukkende eller helt overvejende
er beskæftiget med varetagelsen af opgaver, der efter
§ 20 overføres til kommunen, jf. dog
§ 23.
Stk. 2. Kommunen overtager herudover
en forholdsmæssig del af de statsligt ansatte, der ikke er
omfattet af stk. 1, og som ikke udelukkende eller helt
overvejende er beskæftiget med varetagelsen af opgaver, der
efter § 20 overføres til kommunen, jf. dog
§ 23.
§ 22. De
pligter og rettigheder, der følger af lov om
lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse,
finder tilsvarende anvendelse for ansatte, der er ansat i henhold
til overenskomst eller individuel aftale, og som i forbindelse med
overførslen efter § 21 ikke er omfattet af lov om
lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.
§ 23. Statslige
tjenestemænd, som på tidspunktet for bemyndigelsen
efter § 20 er beskæftiget med varetagelsen af
opgaver, der efter § 20 overføres til kommunen,
udlånes fra dette tidspunkt til kommunen med henblik på
varetagelse af opgaverne i den pågældende kommunes
jobcenter.
Stk. 2. Den statslige tjenestemand
opretholder den statslige ansættelse og de herfor
gældende vilkår under tjenestemandens udførelse
af de opgaver, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Tjenestemanden har ikke krav
på rådighedsløn, ventepenge eller pension som
følge af udlånet til en kommune og har pligt til at
underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang
og beskaffenhed, som følger af dette udlån.
Stk. 4. Staten udbetaler løn
m.v., herunder pensionsindbetalinger, til statstjenestemænd,
der i henhold til stk. 1 udlånes til den
pågældende kommune. Den pågældende kommune
refunderer statens udgifter hertil. Finansministeren
fastsætter nærmere bestemmelser herom.
Stk. 5. Hvis den
pågældende kommune ikke længere har behov for at
beskæftige en tjenestemand, som er udlånt efter
stk. 1, kan kommunen efter forudgående varsling af
staten bringe tjenestemandens udlånsforhold til kommunen til
ophør med det for tjenestemanden gældende
opsigelsesvarsel.
Stk. 6. Den endelige administrative
afgørelse af tvivlsspørgsmål efter
stk. 1-5 træffes af finansministeren efter forhandling
med de involverede parter.
§ 24. Hvis
beskæftigelsesministeren tilbagekalder bemyndigelsen, jf.
§ 20, stk. 6, finder principperne i
§§ 21-23 tilsvarende anvendelse.
Beskæftigelsesplan og
resultatrevision
§ 25. De
ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret skal
udarbejde en plan for det kommende års
beskæftigelsesindsats. Planen skal omhandle den samlede
indsats og indsatsen fordelt på stat og kommune. Det lokale
beskæftigelsesråd inddrages i forbindelse med
udarbejdelse af beskæftigelsesplanen.
Beskæftigelsesplanen skal med rådets bemærkninger
indgå i statens og kommunalbestyrelsens budgetarbejde for
beskæftigelsesindsatsen i det kommende år.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger
beskæftigelsesplanen skal indeholde og om form og frister for
udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen.
§ 26. De
ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret skal
årligt udarbejde en resultatrevision. Resultatrevisionen skal
vise resultater og effekter af den samlede
beskæftigelsesindsats i jobcenteret og resultater og effekter
fordelt på stat og kommune.
Stk. 2. Resultatrevisionen
forelægges kommunalbestyrelsen med det lokale
beskæftigelsesråds bemærkninger forud for
vedtagelsen af budgettet for det kommende år.
Resultatrevisionen indgår i den statslige planlægning
og budgettering af beskæftigelsesindsatsen for det kommende
år med det lokale beskæftigelsesråds
bemærkninger.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger
resultatrevisionen skal indeholde og om form og frister for
udarbejdelsen af resultatrevisionen.
§ 27. De
ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret sender
beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen til det regionale
beskæftigelsesråd med det lokale
beskæftigelsesråds bemærkninger.
Afsnit IV
Andre aktører
Kapitel 4
Inddragelse af andre
aktører
§ 28. Staten og
kommunalbestyrelsen kan overlade det til andre at udføre
opgaverne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat staten og
kommunalbestyrelsen.
§ 29.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
hvordan beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kan varetages af andre aktører,
herunder hvordan personer, der er omfattet af loven, skal have
mulighed for at vælge mellem flere aktører.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om krav til sagsbehandlingen i forhold
til den opgave, der udføres, når staten overlader
opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til andre
aktører.
§ 30.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte fælles
landsdækkende krav til udbud og kontrakter med andre
aktører om beskæftigelsesindsatsen efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og
lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Stk. 2. Ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration kan fastsætte, at de fælles
landsdækkende krav til udbud og kontrakter med andre
aktører, som beskæftigelsesministeren
fastsætter, jf. stk. 1, helt eller delvist skal finde
anvendelse i forhold til udbud og kontrakter med andre
aktører vedrørende beskæftigelsesindsatsen, som
jobcenteret varetager efter integrationsloven.
§ 31.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte måltal for, hvor
stor en del af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, der skal varetages af andre
aktører.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler for kommunens opstilling af
måltal.
§ 32.
Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kommunens egne
enhedsomkostninger i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med henblik
på, at konkurrencevilkår og omkostningsforhold bliver
gennemskuelige.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler for kommunens pligter efter
stk. 1.
§ 33.
Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra
direktørerne for Arbejdsdirektoratet og
Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætte regler om
arbejdsløshedskassernes mulighed for at udføre
opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 34. Staten og
kommunen overlader oplysninger til en anden aktør om en
persons beskæftigelsesprofil og forløb, den hidtidige
indsats samt øvrige forhold, som er nødvendige for
den anden aktørs gennemførelse af den aftalte
beskæftigelsesindsats efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Stk. 2. Den anden aktør
må ikke benytte eller udveksle de modtagne oplysninger til
formål ud over det aftalte eller tilføje nye
oplysninger, der er begrundet i andre formål.
Afsnit V
Kollegiale organer og samspillet med
myndighederne om den aktive beskæftigelsesindsats
Kapitel 5
Beskæftigelsesrådet
Formål
§ 35. Til at
rådgive beskæftigelsesministeren i
spørgsmål om beskæftigelsespolitikken, jf.
§§ 37 og 38, nedsætter
beskæftigelsesministeren Beskæftigelsesrådet.
Sammensætning
§ 36.
Beskæftigelsesrådet består af en formand og 25
andre medlemmer.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af
Beskæftigelsesrådet efter indstilling fra de i
rådet repræsenterede organisationer og myndigheder
således:
1) 8 fra Dansk Arbejdsgiverforening,
2) 8 fra Landsorganisationen i Danmark,
3) 1 fra Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger,
4) 1 fra Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd,
5) 1 fra Akademikernes Centralorganisation,
6) 1 fra Ledernes Hovedorganisation,
7 ) 4 fra Kommunernes Landsforening og
8) 1 fra De Samvirkende
Invalideorganisationer.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren
udpeger på samme måde en suppleant for hver af de i
rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, dog
således, at der udpeges to suppleanter for organisationer med
flere end tre pladser. Under et medlems midlertidige forfald
indtræder en suppleant i medlemmets sted. I perioder, hvor en
suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten
deltage i rådets møder uden stemmeret.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren
udpeger rådets formand og en suppleant for denne efter
indstilling fra rådets medlemmer.
Stk. 5. Der tilforordnes rådet
tre repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet, to
repræsentanter for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integration, en repræsentant for Finansministeriet, en
repræsentant for Socialministeriet og en repræsentant
for Undervisningsministeriet.
Stk. 6. Medlemmerne, herunder
formanden, suppleanterne samt de tilforordnede udpeges for fire
år ad gangen. Beskæftigelsesrådets
funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det
kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i
løbet af en periode, gælder den til periodens
udløb.
Stk. 7. Rådet fastsætter
selv sin forretningsorden.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren
drager omsorg for at varetage rådets
sekretariatsforretninger.
Opgaver
Samspillet på centralt plan
§ 37.
Beskæftigelsesrådet medvirker i styringen af
beskæftigelsesindsatsen gennem rådgivning af
beskæftigelsesministeren og ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration og afgiver indstilling om:
1) større beskæftigelsespolitiske
udspil, herunder tilrettelæggelse og offentliggørelse
af analyser,
2) forsøgsaktiviteter, projekter og
udviklingsprogrammer,
3) beskæftigelsesministerens kontrakt med
de regionale beskæftigelsesråd, jf. § 41,
stk. 2, herunder om ministerens udmelding af mål for
beskæftigelsesindsatsen,
4) opfølgning på
beskæftigelsesindsatsen og
5) forslag til love og anden
regelfastsættelse på det beskæftigelsespolitiske
område.
Stk. 2.
Beskæftigelsesrådet afgiver hvert år en
beskæftigelsespolitisk redegørelse om udviklingen
på arbejdsmarkedet med fokus på resultater og effekter
af beskæftigelsesindsatsen.
§ 38. Med
henblik på en særlig indsats kan der afsættes en
mindre del af bevillingen til beskæftigelsesindsatsen til en
central pulje. Beskæftigelsesministeren forestår
anvendelsen af den centrale pulje efter indstilling fra
Beskæftigelsesrådet.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler for den centrale puljes
anvendelse.
Kapitel 6
De regionale
beskæftigelsesråd
Formål
§ 39.
Beskæftigelsesministeren nedsætter et regionalt
beskæftigelsesråd i hver beskæftigelsesregion,
jf. § 5, til at overvåge og analysere udviklingen
på arbejdsmarkedet og medvirke til at sikre resultater og
effekter af beskæftigelsesindsatsen.
Sammensætning
§ 40. Det
regionale beskæftigelsesråd består af en formand
og 21 andre medlemmer, dog 42 i beskæftigelsesregionen for
Hovedstaden og Sjælland.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af rådet efter
indstilling fra de i rådet repræsenterede
organisationer og myndigheder således:
1) 5 fra Dansk Arbejdsgiverforening, dog 10 i
beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland,
2) 5 fra Landsorganisationen i Danmark, dog 10 i
beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland,
3) 1 fra Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger, dog 2 i beskæftigelsesregionen for
Hovedstaden og Sjælland,
4) 1 fra Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd, dog 2 i
beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland,
5) 1 fra Akademikernes Centralorganisation, dog 2
i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og
Sjælland,
6) 1 fra Ledernes Hovedorganisation, dog 2 i
beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland,
7) 5 fra kommunerne beliggende i
beskæftigelsesregionen i forening, dog 10 fra kommunerne
beliggende i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og
Sjælland i forening,
8) 1 fra De Samvirkende Invalideorganisationer,
dog 2 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og
Sjælland og
9) 1 fra regionsrådet, dog 1 fra hver af de
to regionsråd i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden
og Sjælland.
Stk. 3. Samtidig udpeger
beskæftigelsesministeren på samme måde en
suppleant for hvert medlem.
Stk. 4. Medlemmerne og suppleanterne
udpeges for fire år ad gangen bortset fra formanden og dennes
suppleant. Det regionale beskæftigelsesråds
funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det
kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i
løbet af en periode, gælder den til periodens
udløb.
Stk. 5. Rådets formand og
suppleanten for denne udpeges for en to-årig periode af
rådets medlemmer.
Stk. 6. Rådet fastsætter
selv sin forretningsorden.
Stk. 7. Regionsdirektøren
varetager sekretariatsbistanden for det regionale
beskæftigelsesråd, jf. § 8, stk. 3.
Opgaver
Samspillet på regionalt plan
§ 41. Det
regionale beskæftigelsesråd overvåger
arbejdsmarkedet og kan iværksætte undersøgelser
af beskæftigelsespolitiske problemstillinger. Rådet
overvåger endvidere den statslige og den kommunale
beskæftigelsesindsats i jobcentrene og udarbejder
årligt en analyserapport om resultater og effekter af
indsatsen i jobcentrene.
Stk. 2. Det regionale
beskæftigelsesråd indgår årligt en kontrakt
med beskæftigelsesministeren, der indeholder mål for
beskæftigelsesindsatsen samt mål og resultatkrav for
beskæftigelsesregionerne og de regionale
beskæftigelsesråd. Hvis kontrakten indeholder
mål, der vedrører indsatsen for udlændinge, der
er omfattet af integrationsloven, indgår
beskæftigelsesministeren kontrakten efter aftale med
ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.
Stk. 3. Det regionale
beskæftigelsesråd drøfter på baggrund af
analyserapporten, jf. stk. 1, den regionale
beskæftigelsesindsats med de relevante interessenter på
beskæftigelsesområdet i regionen, f.eks. på en
årlig konference.
Stk. 4. Det regionale
beskæftigelsesråd koordinerer uddannelses- og
erhvervsvejledningen.
§ 42. Det
regionale beskæftigelsesråd kan indstille til
regionsdirektøren, at denne indgår en aftale efter
§ 11, stk. 1, hvis beskæftigelsesindsatsen i
et jobcenter ikke opfylder lovgivningens krav, eller hvis
resultater af indsatsen afviger væsentligt fra resultater i
sammenlignelige jobcentre. Rådet kan endvidere indstille til
regionsdirektøren, at der gives de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter pålæg om
at benytte andre aktører i indsatsen, hvis der ikke kan
opnås enighed om en aftale, eller indsatsen ikke forbedres
som aftalt, jf. § 11, stk. 2.
§ 43. Det
regionale beskæftigelsesråd kan indstille til
regionsdirektøren, at denne gennemfører statslige
rammeudbud for beskæftigelsesindsatsen over for særlige
grupper, jf. § 9.
§ 44. Det
regionale beskæftigelsesråd kan inden for rammerne af
en særlig statslig bevilling iværksætte
initiativer, der skal forebygge og afhjælpe mangel på
arbejdskraft. Regionsdirektøren udfører rådets
beslutning om anvendelsen af bevillingen og varetager
administration og regnskab m.v.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om anvendelsen af midler til
at forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft.
§ 45. Det
regionale beskæftigelsesråd kan inden for rammerne af
en særlig statslig bevilling iværksætte
initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse
med større virksomhedslukninger eller
større afskedigelser af stor betydning for et
lokalområde. Regionsdirektøren udfører
rådets beslutning om anvendelsen af bevillingen og varetager
administration og regnskab m.v.
Kapitel 7
De lokale
beskæftigelsesråd
Formål
§ 46.
Kommunalbestyrelsen nedsætter et lokalt
beskæftigelsesråd til at rådgive de ansvarlige
for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret og til at samordne
og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har
svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet.
Sammensætning
§ 47. Det
lokale beskæftigelsesråd består af
følgende medlemmer, der udpeges af kommunalbestyrelsen:
1) 1 fra kommunalbestyrelsen,
2) op til 3 efter indstilling fra Dansk
Arbejdsgiverforening,
3) op til 3 efter indstilling fra
Landsorganisationen i Danmark,
4) 1 efter indstilling fra Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd,
5) 1 efter indstilling fra Akademikernes
Centralorganisation,
6) op til 2 efter indstilling fra De Samvirkende
Invalideorganisationer,
7) 1 efter indstilling fra Praktiserende
Lægers Organisation i deres egenskab af repræsentanter
for erhvervet praktiserende læger,
8) 1 efter indstilling fra det lokale
integrationsråd i de kommuner, hvor et sådant er nedsat
og
9) op til 2 fra relevante lokale foreninger efter
indstilling fra de øvrige medlemmer af rådet i
forening.
Stk. 2. Samtidig udpeger
kommunalbestyrelsen på samme måde en suppleant for
hvert medlem.
Stk. 3. Medlemmerne og suppleanterne
udpeges for fire år ad gangen, bortset fra formanden og
dennes suppleant. Det lokale beskæftigelsesråds
funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det
kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i
løbet af en periode, gælder den til periodens
udløb.
Stk. 4. Rådets formand og
suppleanten for denne udpeges for en to-årig periode af
rådets medlemmer.
Stk. 5. Rådet fastsætter
selv sin forretningsorden.
Stk. 6. De ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret varetager i
fællesskab sekretariatsbistanden for det lokale
beskæftigelsesråd.
Opgaver
§ 48. Det
lokale beskæftigelsesråd overvåger resultater og
effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret og
rådgiver de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen om
tiltag til forbedring af indsatsen.
Stk. 2. Det lokale
beskæftigelsesråd inddrages i udarbejdelsen af
beskæftigelsesplanen, jf. § 25, og kan indstille
til de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret,
at der sker ændringer i planen.
Stk. 3. Det lokale
beskæftigelsesråd kan på baggrund af
resultatrevisionen, jf. § 26, indstille til de ansvarlige
for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret, at der sker
ændringer i indsatsen.
Stk. 4. Det lokale
beskæftigelsesråd kan indstille til det regionale
beskæftigelsesråd, at beskæftigelsesregionen
tager beskæftigelsesrettede initiativer, jf.
§§ 8-12.
§ 49. Staten
afsætter årligt en bevilling til de lokale
beskæftigelsesråd til fremme af særlige
virksomhedsrettede lokale initiativer, herunder tværkommunale
aktiviteter og initiativer, der sker i samarbejde med
organisationer, der har relation og kendskab til lokale
forhold.
Stk. 2. De lokale
beskæftigelsesråd udarbejder inden for de overordnede
rammer i beskæftigelsesplanen, jf. § 25, en plan
for hvilke initiativer, der påtænkes gennemført
i det kommende år med henblik på at styrke den
virksomhedsrettede indsats. Planen sendes til høring hos de
ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret.
Stk. 3. Er der uenighed mellem
rådet og de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i
jobcenteret om, hvorvidt anvendelsen af midlerne ligger inden for
de overordnede rammer i beskæftigelsesplanen, kan midlerne
ikke anvendes.
Stk. 4. De ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret udfører
rådets beslutning om anvendelse af midlerne. Administration,
regnskab m.v. varetages af kommunen.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om fordeling, udbetaling, administration,
regnskabsaflæggelse, revision, tilsyn m.v., herunder
fordeling af uforbrugte midler til de lokale
beskæftigelsesråd.
§ 50. Midlerne
efter § 49 anvendes til
1) efter lokale forhold at udvikle og underbygge
virksomhedernes medvirken i virksomhedsrettede tilbud,
2) efter lokale forhold at udvikle nye tilbud og
nye jobtyper til personer med begrænsninger i arbejdsevnen,
eller som i øvrigt har svært ved at få
fodfæste på arbejdsmarkedet,
3) opkvalificering og efteruddannelse af
medarbejdere som led i aktiviteter eller initiativer efter
§ 49 eller
4) evaluering og formidling som led i aktiviteter
eller initiativer efter § 49.
Finansiering
§ 51. Kommunen
betaler udgifterne ved de lokale beskæftigelsesråds
virksomhed, jf. dog § 47, stk. 6.
§ 52.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medlemmerne af de lokale
beskæftigelsesråd får diæter, erstatning
for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og
udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov
om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. En beslutning efter
stk. 1 skal omfatte alle medlemmer af rådet.
Stk. 3. Repræsentanten for
Praktiserende Lægers Organisation, jf. § 47,
stk. 1, nr. 7, honoreres efter taksten for socialmedicinsk
samarbejde efter landsoverenskomsten mellem Sygesikringens
Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation.
Afsnit VI
Beskæftigelsesankenævn
Kapitel 8
Beskæftigelsesankenævn
§ 53.
Beskæftigelsesankenævnet behandler klager over
afgørelser truffet af kommunen og staten i det omfang, det
er fastsat ved lov.
§ 54. I hver
region nedsættes et beskæftigelsesankenævn.
Direktøren for statsforvaltningen er formand for
nævnet. Regionsdirektøren eller dennes
stedfortræder er fast medlem af nævnet.
Stk. 2.
Beskæftigelsesankenævnet består i øvrigt
af seks medlemmer. Beskæftigelsesministeren udpeger
medlemmerne og stedfortrædere for hvert medlem
således:
1) 1 efter indstilling fra kommunerne i regionen
i forening,
2) 2 efter indstilling fra Dansk
Arbejdsgiverforening,
3) 1 efter indstilling fra Landsorganisationen i
Danmark,
4) 1 efter indstilling fra Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes
Centralorganisation i forening og
5) 1 efter indstilling fra De Samvirkende
Invalideorganisationer.
Stk. 3.
Beskæftigelsesankenævnets funktionsperiode regnes fra
den 1. juni året efter det kommunale og regionale
valgår. Beskæftigelsesankenævnets medlemmer
udpeges for fire år ad gangen.
Stk. 4. Medlemmer af Ankestyrelsen kan
ikke være medlemmer af
beskæftigelsesankenævnet.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter aftale med indenrigs- og sundhedsministeren
antallet af medlemmer, der er nødvendige med henblik
på at oprette flere nævn inden for samme region.
Stk. 6. Statsforvaltningen yder
sekretariatsbistand til nævnet. Formanden kan overlade sine
beføjelser efter denne lov til medarbejdere i
sekretariatet.
§ 55.
Afgørelse i de enkelte sager træffes ved almindeligt
flertal. Hvis stemmerne står lige, er formandens stemme
afgørende. Sagerne behandles efter reglerne i kapitel 10 i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte en forretningsorden for
beskæftigelsesankenævnet.
§ 56.
Beskæftigelsesankenævnets afgørelser kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog
på baggrund af en klage optage en sag til behandling,
når Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel
eller generel betydning, jf. § 50 a og § 63,
stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
§ 57. Kapitel
11 om koordinering af praksis i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område finder anvendelse
for beskæftigelsesankenævnet.
Afsnit VII
Generelle bestemmelser
Kapitel 9
Kvote for ansættelse med
løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
§ 58. Inden for
eget forvaltningsområde eller i anden offentlig eller
offentligt støttet institution har kommunerne, regionerne og
staten pligt til at fremskaffe en given kvote for ansættelse
med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats til ledige dagpengemodtagere. Kvoten
fastsættes én gang årligt af
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
Beskæftigelsesrådet.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om kommunernes, regionernes og statens
tilvejebringelse af offentlige arbejdspladser med løntilskud
til ledige dagpengemodtagere.
Kapitel 10
Jobnet
§ 59.
Offentlige arbejdsgivere skal indlægge alle ledige stillinger
i Jobnet, jf. § 62.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte retningslinier for, hvordan ledige stillinger
lægges ind i Jobnet.
Stk. 3. De ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret skal sikre, at alle
stillingsopslag, der tilgår jobcenteret, indlægges i
Jobnet.
Kapitel 11
Fælles datagrundlag, IT-systemer
og registre
§ 60.
Beskæftigelsesministeren etablerer et fælles IT-baseret
datagrundlag til brug for forvaltningen af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om aktiv
socialpolitik og den øvrige arbejdsmarkedsrettede
lovgivning.
Stk. 2
. Oplysninger i det fælles datagrundlag kan bruges i
forbindelse med fastlæggelse og opgørelse af borgernes
rettigheder og pligter efter lovgivningen samt til
tilrettelæggelse af en effektiv indsats over for de
forskellige målgrupper, understøtning af
sagsbehandling, herunder af arbejdsevnevurderinger, visitation,
tilsyn samt til opgørelse af indsatsen, herunder af
resultater og effekter.
§ 61.
Beskæftigelsesministeren etablerer et landsdækkende
IT-baseret målesystem, Jobindsats.dk, til måling af
resultater og effekter, samt til opgørelse af opfyldelse af
lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen.
§ 62.
Beskæftigelsesministeren etablerer og driver et
landsdækkende selvbetjeningssystem, Jobnet, som en
fælles indgang til selvbetjeningsfaciliteter for borgere og
virksomheder.
§ 63.
Beskæftigelsesministeren kan oprette og drive andre
IT-systemer, herunder fælles IT-systemer, til behandling af
oplysninger om personer og virksomheder vedrørende
beskæftigelsesindsatsen.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler for indhentning og behandling af
oplysninger til brug for IT-systemerne.
Kapitel 12
Indberetning, udveksling,
videregivelse og samkøring
§ 64.
Offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre
aktører, der medvirker i forvaltningen af
arbejdsmarkedsrettede ordninger, har pligt til at indberette
oplysninger til det fælles IT-baserede datagrundlag, jf.
§ 60, om virksomheder og om en persons
beskæftigelsesprofil, forløb, modtagne ydelser samt
andre data om beskæftigelsesindsatsen.
§ 65. Til brug
for varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter
lovgivningen, jf. § 1, den koordinerede indsats over for
borgeren, opdateringen af IT-systemer, som anvendes i
beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den
landsdækkende formidling, samt opgørelsen af forbrug
af offentlige forsørgelsesydelser kan der udveksles
relevante oplysninger mellem følgende ministerier med
tilhørende styrelser m.fl.: Beskæftigelsesministeriet,
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet
for Familie- og Forbrugeranliggender, Socialministeriet,
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og
Undervisningsministeriet samt uddannelsesinstitutioner, kommuner,
arbejdsløshedskasser, Told og Skat, Det Centrale
Personregister, Det Centrale Virksomhedsregister og andre
myndigheder, der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsrettede
ordninger.
§ 66. Som led i
formidlingssamarbejdet mellem EU/EØS-medlemslande kan staten
videregive oplysninger om danske arbejdsgiveres ønsker om
arbejdskraft (jobordrer) med angivelse af arbejdsgiverens navn og
adresse samt arbejdets karakter m.v. via edb til disse landes
arbejdsmarkedsmyndigheder.
§ 67. For at
sikre, at de IT-systemer, der anvendes i
beskæftigelsesindsatsen, udgør et sammenhængende
system, kan beskæftigelsesministeren pålægge
offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre
aktører i beskæftigelsesindsatsen at bruge
fælles offentlige IT-standarder, at etablere elektronisk
kommunikation mellem systemerne eller at anvende fælles
IT-services.
§ 68.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om den i §§ 64, 65 og 66 nævnte
indberetning og udveksling af data og den i § 67
nævnte anvendelse af fælles standarder og IT-services,
herunder om, hvordan offentlige myndigheder,
arbejdsløshedskasser og andre aktører skal levere
oplysninger til Beskæftigelsesministeriets IT-systemer om
virksomheder og personer, som er omfattet af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om aktiv
socialpolitik og den øvrige arbejdsmarkedsrettede
lovgivning.
§ 69. Kommunen,
regionen, beskæftigelsesankenævnene og de sociale
nævn har pligt til at
1) tilvejebringe og indsende statistiske
oplysninger m.v., som beskæftigelsesministeren anmoder
om,
2) give Beskæftigelsesministeriet
oplysninger om kommunens beslutninger og forventninger
vedrørende udviklingen på det
beskæftigelsesmæssige område, som kommunen har
ansvaret for, herunder om de mål, den har sat for
udviklingen, og
3) medvirke til temaplanlægning i
kommunepaneler samt til at skaffe uddybende oplysninger om
udviklingen på særlige områder.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om omfanget af oplysningerne, jf.
stk. 1, og om, hvordan de skal ajourføres og
indsendes.
Samkøring i
kontroløjemed
§ 70. Data i
Beskæftigelsesministeriets IT-systemer kan samkøres
med data i kommunernes, andre myndigheders og
arbejdsløshedskassernes IT-systemer, hvor dette er
nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller
misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.
Kapitel 13
Finansiering af opgaver
§ 71. Staten
afholder de løbende udgifter til opgaverne efter
§§ 5 - 12.
§ 72. De
statslige bevillinger fordeles på følgende
måde:
1) En bevilling til driften af statens opgaver
efter §§ 5 - 12.
2) En bevilling til den statslige
beskæftigelsesindsats efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
3) En særskilt bevilling til indsatsen i
forbindelse med større virksomhedslukninger.
4) En særskilt bevilling til at forebygge
og afhjælpe manglen på arbejdskraft.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere retningslinier for fordeling og
anvendelse af bevillingerne. En mindre del af bevillingstildelingen
kan gøres resultatafhængig.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler for regnskab, revision,
tilsyn m.v. for statslige tilskud, der ydes til kommunerne fra de i
stk. 1 nævnte bevillinger.
Kapitel 14
Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
§ 73. Loven
træder i kraft den 1. januar 2007, dog træder
§ 5 i kraft den 1. juni 2006.
Stk. 2. Lov nr. 416 af 10. juni 2003
om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats ophæves.
§ 74.
Beskæftigelsesministeren kan i perioden fra den 1. juli 2005
til den 1. januar 2007 fravige reglerne i §§ 7
€" 9 i lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats med senere
ændringer og overlade ansvaret for ledelse, organisering og
drift af arbejdsformidlingen på regionalt plan til
Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
kan fra den 1. juli 2005 ansætte regionsdirektører,
jf. § 5, stk. 2, 2. pkt.
Stk. 3. For indsatsåret 2007
udarbejder Arbejdsmarkedsstyrelsen forslag til budget for
beskæftigelsesindsatsen og træffer bestemmelse om
anvendelse af bevillingen til beskæftigelsesindsatsen samt
dimensionerer og prioriterer de arbejdsmarkedspolitiske redskaber
og ordinære aktiviteter.
§ 75.
Funktionsperioden for Beskæftigelsesrådets formand,
medlemmer, suppleanter samt tilforordnede, jf. § 30 i lov
nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats med senere ændringer,
forlænges til den 1. januar 2007.
Stk. 2.
Beskæftigelsesrådet skal i 2006 varetage de opgaver,
der vedrører beskæftigelsesindsatsen i 2006, jf. den
gældende lov. For indsatsåret 2007 skal
Beskæftigelsesrådet i 2006 rådgive ministeren om
de beskæftigelsespolitiske mål for den samlede
indsats.
Stk. 3. Medlemmer af det nye
Beskæftigelsesråd, jf. § 36, suppleanter og
tilforordnede udpeges første gang med virkning fra den 1.
januar 2007, og udpegningen gælder indtil periodens
udløb.
§ 76.
Funktionsperioden for de regionale arbejdsmarkedsråds
formand, medlemmer, suppleanter samt tilforordnede, jf.
§ 34 i lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats med senere
ændringer, forlænges til den 1. januar 2007.
Stk. 2. I 2006 varetager de regionale
arbejdsmarkedsråd alene opgaver, der vedrører perioden
indtil 1. januar 2007.
§ 77.
Beskæftigelsesministeren kan fra den 1. juni 2006
nedsætte regionale beskæftigelsesråd, jf.
§ 40, med henblik på at planlægge og
forberede opgaverne efter kapitel 6 i denne lov.
Regionsdirektøren varetager sekretariatsbistanden for
rådet.
Stk. 2. For så vidt angår
de medlemmer af beskæftigelsesrådene, der skal udpeges
af kommunerne beliggende i beskæftigelsesregionen i
fællesskab, jf. § 40, stk. 2, nr. 7, er det i
kommuner, der sammenlægges, sammenlægningsudvalget for
de nye kommuner, jf. lov om revision af den kommunale inddeling,
der deltager i indstillingen.
Stk. 3. De medlemmer, der skal udpeges
af regionsrådet, jf. § 40, stk. 2, nr. 9,
indstilles af forberedelsesudvalget for den pågældende
region, i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og
Sjælland indstilles dog 1 medlem af forberedelsesudvalget for
Region Hovedstaden og 1 medlem af forberedelsesudvalget for Region
Sjælland, jf. lov om regioner og om nedlæggelse af
amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens
Sygehusfællesskab.
§ 78.
Kommunalbestyrelsen eller sammenlægningsudvalget for
kommuner, der indgår i en sammenlægning, jf. lov om
revision af den kommunale inddeling, kan fra den 1. januar 2006
nedsætte et lokalt beskæftigelsesråd, jf.
§ 47, der træder i stedet for koordinationsudvalget
oprettet efter § 37 i lov nr. 416 af 10. juni 2003 om
ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
med senere ændringer.
Stk. 2. Det lokale
beskæftigelsesråd overtager koordinationsudvalgets
opgaver og midler.
§ 79.
Medlemmerne af beskæftigelsesankenævnene udpeges
første gang pr. 1. januar 2007, og udpegningen gælder
indtil periodens udløb, jf. § 54, stk. 3.
§ 80.
Beskæftigelsesindsatsen for personer, der ved lovens
ikrafttræden modtager kontanthjælp eller
starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik ikke alene
på grund af ledighed, jf. lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats § 2, nr. 3, overgår i
perioden fra 1. januar 2007 til og med 31. december 2008 til en
særskilt del af kommunens forvaltning, jf. § 14,
stk. 1, når kommunen vurderer, at de
pågældende ikke længere er omfattet af den
nævnte målgruppe. Kommunalbestyrelsen beslutter,
hvornår i 2008 beskæftigelsesindsatsen for de i 1. pkt.
nævnte personer, der fortsat er omfattet af den nævnte
målgruppe, overgår til den særskilte del af
kommunens forvaltning.
Stk. 2. Staten og kommunalbestyrelsen
kan aftale, at beskæftigelsesindsatsen for de i stk. 1
nævnte personer, kan overgå til en særskilt del
af kommunens forvaltning i 2007.
§ 81.
Kommunalbestyrelserne overtager med virkning fra den 1. januar 2007
de amtskommunale revalideringstilbud, forløb og projekter,
jf. § 22, stk. 2 €" 3, og § 23, 2.
pkt., i lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats med senere
ændringer.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen udarbejder
i 2006 og de efterfølgende tre år en årlig
redegørelse til beskæftigelsesregionen om kommunens
behov for og forventede brug af de revalideringstilbud, som
amtskommunen hidtil har drevet. For kommuner, der indgår i en
sammenlægning, jf. lov om revision af den kommunale
inddeling, udarbejder sammenlægningsudvalget
redegørelsen i 2006. Det lokale
beskæftigelsesråd inddrages i forbindelse med
udarbejdelsen af redegørelsen.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om den årlige
redegørelse.
§ 82. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
I. Indledning
Lovforslaget er en del af den samlede
lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny
kommunalreform.
Forslaget er således et led i
udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk
Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte
udmøntningsplan fra september 2004.
Aftalen indebærer, at der
gennemføres en kommunalreform, som grundlæggende
ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og
den offentlige service i Danmark.
Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor
kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige
identitet. Fem nye regioner får ansvaret for
sundhedsvæsenet samt regionale udviklingsopgaver og får
ansvaret for at løse visse driftsopgaver for kommunerne.
Reformen indebærer, at amtskommunerne,
Hovedstadens Sygehusfællesskab og Hovedstadens
Udviklingsråd nedlægges, at der sker en ny fordeling af
de opgaver, der løses i den offentlige sektor, mellem
kommuner, regioner og statslige myndigheder, og at antallet af
skatteudskrivende niveauer reduceres fra tre til to.
Det foreliggende lovforslag udmønter
den del af aftalen, der vedrører
beskæftigelsesområdet.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med
det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats med flere love
(Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen).
Lovforslaget skal endvidere ses i sammenhæng med andre
ministeriers lovforslag, der fremsættes i forbindelse med
gennemførelsen af kommunalreformen.
Med lovforslaget ophæves den
gældende lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats med senere
ændringer.
På beskæftigelsesområdet
skaber kommunalreformen rammerne for en professionalisering af
indsatsen. Nye og større kommuner vil samtidig have
større faglig og økonomisk bæredygtighed til at
kunne løfte beskæftigelsesindsatsen.
Den fremtidige indsats vil blive varetaget i
et sammentænkt arbejdsmarkedssystem med fokus på en
sammenhængende indsats på tværs af
målgrupper og tæt på brugerne: Virksomheder,
uddannelsessøgende, beskæftigede og ledige. Dette sker
for at imødegå fremtidens udfordringer i
beskæftigelsespolitikken, der kræver, at
arbejdskraftpotentialet skal udnyttes bedre. Der er f.eks. et stort
arbejdskraftpotentiale i at nedbringe korttidsledigheden for
ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, og
arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.
Jobcentre
Det fremtidige beskæftigelsessystem
indrettes med lokale jobcentre, så borgere og virksomheder
får én indgang til beskæftigelsesindsatsen. I
jobcenteret sættes der fokus på job og
beskæftigelse, uanset om den enkelte er tæt på
arbejdsmarkedet eller har behov for et længere forløb
med jobrettede tilbud. Udgangspunktet for indsatsen er altid
arbejdsmarkedet og den enkeltes ressourcer uanset, om borgeren
får ydelser fra staten eller kommunen.
Staten og kommunalbestyrelsen har ansvaret
for den samlede beskæftigelsesindsats. De ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret er således
kommunalbestyrelsen for så vidt angår kommunale
målgrupper og staten for så vidt angår statslige
målgrupper.
For virksomhederne vil den nye struktur
betyde en mere sammenhængende indsats. Kommunen og staten vil
i jobcenteret samarbejde om og koordinere den virksomhedsrettede
indsats, og der vil derfor blive tale om en mere målrettet og
effektiv servicering og indsats over for virksomhederne.
Med lokale jobcentre kommer
beskæftigelsesindsatsen således tæt på den
enkelte borger og virksomhed.
Staten vil fortsat have ansvaret for
beskæftigelsesindsatsen for ledige, der modtager
arbejdsløshedsdagpenge, og kommunerne for de øvrige
målgrupper €" men der sættes nu fokus på en
sammenhængende beskæftigelsesindsats uanset, om
borgeren modtager arbejdsløshedsdagpenge fra staten eller
ydelser fra kommunen. Også den beskæftigelsesrettede
del af indsatsen efter integrationsloven bliver varetaget i
jobcentrene.
Der skal etableres et jobcenter i alle
kommuner. I kommuner, der er omfattet af lov om forpligtende
kommunale samarbejder, skal der dog kun etableres et jobcenter i
den kommune, der er bemyndiget til at varetage udøvelsen af
beskæftigelsesindsatsen for de øvrige kommuner i
samarbejdet.
Kommunerne skal som led i etableringen af
jobcentre sikre, at en særskilt del af kommunens forvaltning
alene varetager beskæftigelsesindsatsen. Hermed sikres, at
beskæftigelsesindsatsen altid er i fokus uanset, om borgeren
også har behov for sociale tilbud.
I jobcenteret skal der være fokus
på at bistå borgeren med hurtigt at finde arbejde eller
at give tilbud, der kan hjælpe borgeren tilbage til
arbejdsmarkedet. Beslutninger vedrørende borgerens
økonomiske forhold og forsørgelse tages derfor ikke i
jobcenteret, men i en anden del af den kommunale forvaltning
henholdsvis arbejdsløshedskassen.
En national
beskæftigelsespolitik
Beskæftigelsespolitikken spiller en
afgørende rolle for den samfundsøkonomiske udvikling
og sikring af fremtidens velfærd. Det er derfor vigtigt, at
beskæftigelsespolitikken fastsættes og styres på
nationalt plan af regering og Folketinget. I det nye
beskæftigelsessystem kan der fortsat føres en national
beskæftigelsespolitik. I den forbindelse vil ministeren hvert
år udmelde et begrænset antal mål på
indsatsområder, hvor der i det kommende år er behov for
at løfte resultaterne af indsatsen. Målene er
retningsgivende for jobcentrenes planlægning af indsatsen.
For det enkelte jobcenter vil der være mulighed for at
udmønte og tilrettelægge indsatsen i forhold til
lokale behov.
I det nye system vil der være fokus
på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen.
Det gælder både nationalt, regionalt og lokalt. Et
væsentligt redskab i styringen af
beskæftigelsesindsatsen er det landsdækkende
målesystem, Jobindsats.dk, som indeholder centrale data om
arbejdsmarkedsforhold, målgrupper og indsats, og som kan
måle resultater og effekter af indsatsen. Data i
målesystemet anvendes både i forbindelse med
ministerens udmelding af mål og i tilrettelæggelsen af
beskæftigelsespolitikken på regionalt og lokalt
niveau.
Fire beskæftigelsesregioner
Der oprettes fire nye
beskæftigelsesregioner. De fire beskæftigelsesregioner
får til opgave at overvåge udviklingen på
arbejdsmarkedet og følge op på jobcentrenes
beskæftigelsesindsats samt resultater og effekter heraf.
Beskæftigelsesregionerne får endvidere en række
tværgående opgaver. B eskæftigelsesregionerne kan
iværksætte initiativer, hvis resultaterne af
beskæftigelsesindsatsen udebliver på det lokale niveau.
Samspillet mellem beskæftigelsesregionen og det lokale niveau
bygger på dialog om mål og resultater.
Arbejdsmarkedets parter
Arbejdsmarkedets parter får indflydelse
på beskæftigelsesindsatsen på alle niveauer
€" både det centrale, regionale og lokale niveau.
På det centrale niveau er parterne
repræsenteret i Beskæftigelsesrådet, der €"
som i dag €" skal rådgive
beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesrådet
skal tillige rådgive integrationsministeren om
beskæftigelsesindsatsen i forhold til personer omfattet af
integrationsloven. Blandt opgaverne for rådet er at afgive
indstilling om forslag til love og regler på det
beskæftigelsespolitiske område, rådgive om
beskæftigelsespolitiske udspil og forsøgsaktiviteter
samt rådgive om de beskæftigelsespolitiske mål,
der indgår i kontrakten mellem beskæftigelsesministeren
og de regionale beskæftigelsesråd.
På det regionale niveau er parterne
repræsenteret i regionale beskæftigelsesråd.
Rådene indgår i en kontraktproces med ministeren om
fastlæggelse af mål for beskæftigelsesindsatsen,
ligesom rådene overvåger udviklingen på
arbejdsmarkedet og følger op på resultater og effekter
af indsatsen for alle målgrupper i de lokale jobcentre.
Rådene kan indstille til beskæftigelsesregionen, at
regionsdirektøren indgår en aftale med et lokalt
jobcenter, hvis resultater udebliver på det lokale niveau.
Rådet kan desuden indstille, at regionen indstiller til
ministeren, at et jobcenter, der ikke overholder lovgivningens krav
til beskæftigelsesindsatsen eller har utilfredsstillende
resultater, får pålæg om at benytte andre
aktører i beskæftigelsesindsatsen.
Det regionale beskæftigelsesråd
skal derudover løse en række tværgående
opgaver. Rådet skal medvirke til at identificere
særlige målgrupper, som skal omfattes af statslige
rammeudbud, og skal prioritere en statslig bevilling til
bekæmpelse af flaskehalse og iværksætte
initiativer i forbindelse med større
virksomhedslukninger.
På det lokale niveau er
arbejdsmarkedets parter repræsenteret i lokale
beskæftigelsesråd, der er tilknyttet hvert jobcenter.
De lokale beskæftigelsesråds opgave er at
overvåge resultater og effekter af jobcenterets
beskæftigelsesindsats og at rådgive om tiltag til
forbedringer af den kommunale og statslige indsats, samt at
samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer,
der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet.
Ny klageinstans
Det fremgår af aftalen, at borgernes
klageadgang i den nye struktur skal sikres. Med den nye
sammenhængende indsats, hvor kommunale og statslige
målgrupper får én indgang til
beskæftigelsesindsatsen, oprettes et fælles
beskæftigelsesrettet klagesystem, der sikrer borgernes
klageadgang og er ens for alle borgere i jobcenteret uanset, om de
får ydelser fra staten eller kommunen. Der oprettes i hver af
de fem regioner et nyt beskæftigelsesankenævn.
Opdelingen af ankenævnene følger de regionale
grænser og ikke beskæftigelsesregionernes
grænser, da de får sekretariat i statsforvaltningerne.
Beskæftigelsesankenævnet skal behandle klager over
afgørelser om tilbud m.v., der er truffet af myndighederne i
jobcenteret, og klager over kommunens afgørelser om
beskæftigelsesrettede ydelser.
Beskæftigelsesankenævnets afgørelser kan
behandles af Ankestyrelsen, hvis styrelsen vurderer, at
afgørelserne har principiel eller generel betydning.
Øvrige konsekvenser af
reformen
Som en del af aftalen skal der
gennemføres en række tilpasninger af den finansielle
revision vedrørende den statslige refusion til kommunerne,
så den tilpasses styringen i det fremtidige
beskæftigelsessystem.
Den finansielle revision vedrørende
statens refusion til kommunerne reguleres i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Beskæftigelsesministeren er allerede i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område bemyndiget til
at fastsætte rammer og retningslinier for den finansielle
revision på beskæftigelsesområdet
vedrørende den statslige refusion til kommunerne. Der kan i
retningslinierne fastsættes særlige årlige
fokusområder for den finansielle revision, herunder omfanget
af stikprøver af sager, f.eks. personsager, projektsager og
sager om andre aktører samt lignende revisionstemaer
på området afhængigt af omfanget af kommunens
refusioner på de pågældende områder,
hyppighed af revisionsbesøg i den løbende revision
m.v.
For så vidt angår
revalideringsindsatsen bistår amtskommunerne efter de
gældende regler kommunerne i deres revalideringsindsats ved
at sørge for tilbud til personer med begrænsninger i
arbejdsevnen, der ikke kan revalideres ved hjælp af kommunale
tilbud. Denne indsats overføres til kommunerne, der
således får ansvaret for hele
revalideringsindsatsen.
Med reformen gennemføres en helt ny
måde at organisere beskæftigelsesindsatsen på.
Derfor gennemføres i perioden fra 2007 til 2010 en
løbende evaluering af det nye beskæftigelsessystem.
Formålet med evalueringen er bl.a. at dokumentere erfaringer
og effekter fra de forskellige typer jobcentre, at sikre effektiv
udnyttelse af ressourcer, kompetencer, metoder og redskaber samt
styrke fokus på resultater og effekter.
Arbejdsløshedskasserne bevarer deres
nuværende opgaver i form af udbetaling af dagpenge m.v. og
rådighedsvurdering samt rådgivning, vejledning og
service overfor medlemmerne.
II. Centrale elementer i
lovforslaget
Lovforslaget indeholder følgende
centrale elementer:
1. Fælles jobcentre overalt i landet
2. Beskæftigelsesregionerne
3. Arbejdsmarkedets parters indflydelse på
beskæftigelsesindsatsen
4. Samspillet mellem myndighederne og de
kollegiale organer om fastlæggelsen af de
beskæftigelsespolitiske mål
5. Fokus på resultater og sikring af
styringsgrundlaget
6. Nyt klagesystem
7. Overførsel af ansatte mellem stat og
kommune
Ad 1. Fælles jobcentre overalt
i landet
Kommunalreformen medfører, at
arbejdsformidlingen og kommunerne alle steder i landet flytter
sammen i nye fælles jobcentre og indgår et forpligtende
samarbejde om beskæftigelsesindsatsen. Alle borgere og
virksomheder med behov for hjælp og service får med
etableringen af jobcentre én indgang til
beskæftigelsessystemet. Der bliver herved tale om en
sammenhængende indsats over for borgere og virksomheder.
I de fælles jobcentre vil der blive
bygget på det bedste fra arbejdsformidlingen og kommunerne og
dermed skabt bedre resultater af indsatsen.
Med henblik på at udnytte kommunens og
statens kompetencer bedst muligt i indsatsen for borgere og
virksomheder, kan ansatte i jobcentrene udføre
myndighedsopgaver på vegne af såvel staten som kommunen
i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen. Organiseringen af
arbejdet i jobcenteret skal således sikre, at kommunalt og
statsligt ansatte kan løse opgaver på tværs af
de to systemer. I jobcenteret fokuseres der på den enkelte
lediges ressourcer og behov med henblik på at finde den
hurtigste vej direkte i job €" uanset hvilke ydelser den
enkelte modtager.
Opgaver i jobcenteret
Jobcenteret har €" under hensyn til
nedenstående opgavefordeling for ledige, der modtager
arbejdsløshedsdagpenge €" følgende overordnede
opgaver, der følger af lovene på
beskæftigelsesområdet:
· Vejleder og
rådgiver virksomheder, ledige, uddannelsessøgende og
beskæftigede om job og uddannelsesmuligheder.
· Støtte
til jobsøgning, herunder
selvbetjeningsværktøjer.
·
Virksomhedskontakt, herunder formidling af arbejdskraft,
støtte til rekruttering, opdyrkning af støttede job,
viden om efterspørgsel efter arbejdskraft med bestemte
kvalifikationer.
· Visitation,
revisitation og kontaktforløb.
· Udarbejder
jobplaner og giver aktive tilbud, herunder afklarings- og
opkvalificeringstilbud, virksomhedspraktik og
løntilskudspladser.
· Visitation til
revalidering.
·
Løntilskud til personer med varig nedsat arbejdsevne
(fleksjob og skånejob).
·
Opfølgning på sygedagpengesager og indsats for
arbejdsfastholdelse.
· Den
beskæftigelsesrettede del af integrationsindsatsen for
udlændinge omfattet af integrationsloven, herunder
udarbejdelse af en individuel kontrakt, tilbud som led i
introduktionsprogrammet og kobling til danskundervisning.
· Tilvejebringer
tilbud, herunder ved gennemførelse af udbudsforretninger og
følger op på indsats og resultater.
· Fokus på
at de ledige reelt står til rådighed.
· Information og
rådgivning om samt administration af reglerne i lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Den virksomhedsrettede indsats i
jobcentrene
For at sikre resultater i
beskæftigelsesindsatsen er det afgørende, at
virksomhederne oplever kontakten med det offentlige som
professionel og let tilgængelig. Et forpligtende samarbejde
om beskæftigelsesindsatsen mellem stat og kommune i
fælles jobcentre overalt i landet vil give nye muligheder for
at professionalisere virksomhedskontakten.
Staten og kommunens kompetencer i forhold til
virksomhedsservicen skal udnyttes til en fælles og
målrettet indsats for den enkelte virksomhed. Samarbejdet
mellem stat og kommune vil således omfatte en koordination af
det enkelte jobcenters virksomhedskontakt.
Fremover vil virksomhederne få
én indgang til det offentlige beskæftigelsessystem i
form af de lokale jobcentre. Virksomhederne skal kunne henvende sig
ét sted, hvad enten de har behov for hjælp til at
rekruttere arbejdskraft, vil ansætte en person med
løntilskud eller til udbredelse af det rummelige
arbejdsmarked m.v.
Virksomhederne kan frit vælge, hvilket
jobcenter de henvender sig til, hvis de har behov for arbejdskraft
til ordinær ansættelse eller ansættelse med
løntilskud. I forhold til opfølgning på
sygedagpengesager og indsats for arbejdsfastholdelse vil
virksomhederne som i dag skulle kontakte jobcenteret i den ansattes
bopælskommune.
Det danske arbejdsmarked er meget fleksibelt
med høj faglig og geografisk mobilitet. Langt hovedparten af
jobomsætningen i Danmark fungerer smidigt og effektivt, hvor
virksomheder og den enkelte medarbejder selv finder hinanden helt
uden det offentlige beskæftigelsessystems medvirken.
Jobcentrene udgør et
landsdækkende offentligt servicesystem, der skal sikre
størst mulig gennemsigtighed på jobmarkedet og
understøtte rekruttering, jobsøgning og formidling af
arbejdskraft på tværs af faggrænser og
kommunegrænser. De digitale redskaber, herunder Jobnet, er et
centralt element i denne tværgående rekruttering og
formidling.
Hvis virksomhederne ikke selv kan finde
kvalificeret arbejdskraft, kan de altid henvende sig i et
jobcenter. Alle jobcentre kan formidle arbejdskraft til
virksomhederne, uanset hvor i landet virksomheden er beliggende, og
uanset hvor de ledige bor. Og virksomhederne kan frit vælge,
hvilket jobcenter de vil have service fra.
Jobcentrene vil have stærke
incitamenter til at yde virksomhederne den bedst mulige service og
bistå med rekruttering og formidling af kvalificeret
arbejdskraft. God virksomhedsservice og et godt tillidsfuldt
samarbejde er en central forudsætning for, at jobcenteret kan
løse sine opgaver og sikre, at ledige får job og
færrest mulige hænger fast i langtidsledighed.
Jobcenteret vil derfor have stærke incitamenter til at
formidle den bedste arbejdskraft til virksomhederne, uanset om
virksomheden ligger indenfor eller udenfor kommunen, og uanset om
de ledige, der formidles, er borgere i kommunen eller ej. Hermed
sikres formidling og rekruttering på tværs af kommune-
og regionsgrænser.
Indsatsen for borgere i jobcenteret:
Fokus på beskæftigelse
Alle borgere med behov for service og
hjælp fra det offentlige beskæftigelsessystem henvender
sig i et lokalt jobcenter.
Myndighederne i jobcenteret har ansvaret for
hele den beskæftigelsesrettede indsats for alle borgere
€" fra borgeren henvender sig i jobcenteret og til borgeren
kommer i beskæftigelse, på anden måde bliver
selvforsørgede eller trækker sig tilbage fra
arbejdsmarkedet.
I jobcenteret er der fokus på
beskæftigelse. Målet for jobcenterets indsats er at
understøtte, at den enkelte borger kommer hurtigst muligt
direkte i job. Indsatsen skal tage udgangspunkt i den enkeltes
ressourcer og i, hvor tæt den enkelte er på
arbejdsmarkedet. Alle visiteres efter samme metoder, hvor den
enkeltes behov for hjælp til at komme i job identificeres.
På dette grundlag tilrettelægges indsatsen.
Samarbejdet mellem stat og kommune i
jobcentrene skal understøtte, at ressourcerne i
beskæftigelsesindsatsen målrettes i forhold til dem,
som har behov for hjælp. De, som kan klare sig selv, skal i
højere grad forpligtes herpå. Det gælder alle
ledige uanset, om de modtager ydelser fra staten eller kommunen.
Samtidig skal ressourcerne i højere grad bruges til at
hjælpe de svageste til at genvinde fodfæste på
arbejdsmarkedet. For både stærke og svage ledige er det
afgørende, at der er et beskæftigelsesperspektiv i
indsatsen.
Jobcenterets fokus på
beskæftigelse og jobmuligheder skal understøtte, at de
stærkeste ledige ansvarliggøres for selv at finde et
job. Jobcenteret skal understøtte den enkeltes
jobsøgning, herunder ved brug af
selvbetjeningsværktøjer, og synliggøre
relevante jobåbninger over for den enkelte. Korte
opfølgningssamtaler som led i kontaktforløbet eller
den individuelle kontrakt skal målrettes den enkeltes
jobsøgning.
Jobcenterets fokus på
beskæftigelse vil også gælde borgere, der udover
at mangle et arbejde kan have sociale og helbredsmæssige
problemer. Udgangspunktet for jobcenterets indsats er, at
beskæftigelsesmæssige og sociale problemer skal kunne
løses parallelt, og ikke at alle sociale problemer skal
være løst, før man kan begynde med en
beskæftigelsesrettet indsats.
I jobcenteret skal der løbende
foretages opfølgning og visitation med henblik på at
konstatere, om borgeren kommer tættere på
arbejdsmarkedet, og om indsatsen afspejler behovet hos borgeren. De
ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret skal som
led i kontaktforløbet eller den individuelle kontrakt mindst
hver tredje måned foretage en visitation af alle
målgrupper for indsatsen. Ansvaret for og pligten til at
følge op gælder også i de perioder, hvor
borgeren får tilbud efter lov om social service i kommunens
socialforvaltning, eller er i tilbud hos anden aktør,
på uddannelsesinstitution m.v. Herved sikres en
sammenhængende indsats, hvor beskæftigelsesindsatsen
kombineres med anden indsats som f.eks. økonomisk
støtte til hjælpemidler og behandlingstilbud efter lov
om social service m.v.
I de tilfælde, hvor borgeren har behov
for en kombineret social- og beskæftigelsesrettet indsats,
skal borgeren fra jobcenteret henvises til en indsats i den
relevante kommunale forvaltning. I sådanne sager vil ansvaret
for den beskæftigelsesrettede indsats fortsat ligge i
jobcenteret, mens f.eks. socialforvaltningen har ansvaret for den
sociale indsats efter lov om social service m.v. Parallelt med en
social indsats kan jobcenteret igangsætte et
beskæftigelsesrettet tilbud som f.eks. virksomhedspraktik
eller ansættelse med løntilskud. Kommunen har
således fortsat pligt til at foretage en helhedsvurdering
efter retssikkerhedsloven.
Borgerne kan frit vælge, hvilket
jobcenter de ønsker service fra, når de skal
registreres som arbejdssøgende eller har behov for
rådgivning og vejledning om job- og uddannelsesmuligheder,
karriereplanlægning eller vil benytte
selvbetjeningsredskaber.
Borgere, som skal møde på
jobcenteret som led i et personligt kontaktforløb eller den
individuelle kontrakt eller skal visiteres til aktive tilbud, skal
henvende sig i jobcenteret i bopælskommunen, jf. dog den
nedenfor anførte opgavefordeling for ledige, der modtager
arbejdsløshedsdagpenge.
Kommunale opgaver i jobcenteret
Kommunen skal i jobcenteret varetage alle de
opgaver, som kommunen har ansvaret for efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats samt beskæftigelsesindsatsen
efter lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel og lov om integration af udlændinge i Danmark
over for kommunens egne borgere.
For at sikre at fokus i jobcenteret er rettet
på beskæftigelsesindsatsen, skal vurderingen af, om en
borger har ret til en forsørgelsesydelse og udmålingen
af ydelsen ikke ske i jobcenteret, men adskilt fra
beskæftigelsesindsatsen. Vurderingen af, om borgeren skal
visiteres til revalidering, et fleksjob eller indstilles til
påbegyndelse af sag om førtidspension, ligger i
jobcenteret.
Al indsamling af viden, som handler om
borgerens muligheder på arbejdsmarkedet, finder sted i
jobcenteret via visitationen, kontaktforløb og afgivelse af
tilbud m.v.
På baggrund af jobcenterets viden om
den enkelte persons beskæftigelsespotentiale kan jobcenteret
indstille til den relevante del af den kommunale forvaltning om en
kontant- eller starthjælpsmodtagers rådighed og om
iværksættelse af en sanktion. Indstillingen foretages
ud fra en samlet vurdering af kontant- eller
starthjælpsmodtagerens muligheder på arbejdsmarkedet,
herunder hvorvidt borgeren udnytter sine arbejdsmuligheder og tager
imod de tilbud, som jobcenteret giver.
Jobcenterets vurdering bygger også
på viden om forhold, der efter rådighedsreglerne for
kontant- og starthjælpsmodtagere betyder, at den
pågældende ikke skal udnytte sine arbejdsmuligheder,
f.eks. sygdom eller manglende børnepasningsmuligheder.
Jobcenteret skal således ikke afgive en indstilling, hvis det
har viden om forhold, som betyder, at der ikke skal
iværksættes en sanktion. Når jobcenteret har
foretaget en indstilling, er sagen fuldt belyst i forhold til de
dele af afgørelsen, som handler om kontant- og
starthjælpsmodtageres muligheder på arbejdsmarkedet
eller karakteren af de tilbud, der er givet i jobcenteret. Samme
vurdering foretages i forhold til udlændinge, der modtager
introduktionsydelse efter integrationsloven.
På baggrund af indstillingen fra
jobcenteret træffer en anden del af den kommunale forvaltning
afgørelsen om konsekvenserne for den pågældendes
kontant- eller starthjælp eller introduktionsydelse og
udmønter en sanktion. I forbindelse med udmøntningen
af sanktionen har den kommunale forvaltning pligt til at vurdere,
om borgeren og dennes eventuelle ægtefælle ikke
på anden måde har mulighed for at "forsørge sig
selv og sine", og om der derfor alligevel skal udbetales
hjælp evt. med tilbagebetalingspligt.
Jobcenteret har ansvaret for, at alle
muligheder for at blive selvforsørgende ved
beskæftigelse €" herunder beskæftigelse i fleksjob
€" er afprøvet, før der kan påbegyndes en
sag om førtidspension. Afprøvningen omfatter alle
aktiverings-, revaliderings-, og behandlingsmæssige samt
øvrige foranstaltninger.
Når jobcenteret finder det
dokumenteret, at arbejdsevnen er varigt nedsat, at alle relevante
muligheder for forbedring er afprøvet, og at arbejdsevnen
end ikke muliggør beskæftigelse i et fleksjob,
indstiller jobcenteret til den del af den kommunale forvaltning,
der har kompetencen til at træffe afgørelse om
påbegyndelse af sag om førtidspension, at en
sådan sag påbegyndes. Når jobcenteret har afgivet
en indstilling, skal sagen anses for afklaret i forhold til
borgernes arbejdsevne og mulighed for at forbedre denne. For at
sikre, at jobcenterets indstilling sker på et korrekt
grundlag, skal jobcenteret have viden om praksis vedrørende
arbejdsevnens betydning for tilkendelse af
førtidspension.
I sager, der overgår til behandling
efter reglerne om førtidspension, fordi borgeren anmoder
herom (jf. § 17, stk. 1, 2. pkt., i lov om social
pension), kan den del af den kommunale forvaltning, som
træffer afgørelse om førtidspension, anmode
jobcenteret om at vurdere arbejdsevnen på det foreliggende
dokumentationsgrundlag.
I sager efter lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., hvor en borger anmoder om
forhøjelse af en tidligere tilkendt førtidspension,
foretager jobcenteret en vurdering af borgerens erhvervsevne og
undersøger mulighederne for at forbedre erhvervsevnen.
Når borgerens erhvervsevne er afklaret, foretager jobcenteret
en indstilling herom til den del af den kommunale forvaltning, der
træffer afgørelse om førtidspension.
Jobcenterets vurdering af borgerens erhvervsevne lægges til
grund.
I sager, hvor der skal gives afslag på
førtidspension, kan den del af den kommunale forvaltning,
som træffer afgørelse om førtidspension, anmode
jobcenteret om at angive, i hvilke konkrete arbejdsfunktioner den
pågældende vil kunne blive selvforsørgende -
enten umiddelbart eller ved en nærmere angivet indsats.
Beskyttet beskæftigelse er en kommunal
opgave. Der vil være et behov for at styrke kommunernes
kompetencer til at organisere og formidle beskyttet
beskæftigelse for personer med betydelig nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne og personer med særlige sociale
problemer.
Jobcentrene vil fremover blive den lokale
myndighed, der har den bredeste viden om arbejdsmarkedet og de
forskellige grupper på arbejdsmarkedet.
Jobcenteret kan i det omfang, der er et
lokalt behov herfor, bidrage med information og viden om
vilkårene på det ordinære arbejdsmarked,
således at kommunen kan organisere og indrette den beskyttede
beskæftigelse så lig det ordinære arbejdsmarked
som muligt.
Med lov om vejledning af valg af erhverv og
uddannelse i Undervisningsministeriets regi er der bl.a. etableret
en ny og tværsektoriel uddannelses- og erhvervsvejledning for
de unge om overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse og fra
ungdomsuddannelse til videregående uddannelse eller erhverv
(Ungdommens Uddannelsesvejledning). Lovforslaget giver mulighed
for, at kommunen kan vælge at lægge opgaven i
jobcenteret, så opgaven kan samtænkes med
beskæftigelsesindsatsen.
Statslige opgaver i jobcenteret
Statens opgaver over for ledige, der modtager
arbejdsløshedsdagpenge, vil for at sikre faglig
bæredygtighed blive organiseret på følgende
måde:
(A) Jobcentre, hvor staten alene
varetager de generelle serviceopgaver.
Staten og kommunerne samarbejder i disse
jobcentre om beskæftigelsesindsatsen for nyledige og ledige i
starten af et ledighedsforløb. Fokus skal være
på jobsøgning både for ledige, der modtager
arbejdsløshedsdagpenge og for de kommunale målgrupper,
f.eks. kontanthjælpsmodtagere, der alene har ledighed som
problem. Hvis der er behov for en særlig indsats over for en
ledig, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, med bopæl
i kommunen, vil borgeren blive henvist til et jobcenter, der
varetager særlige opgaver.
(B) Jobcentre med særlige
opgaver.
I jobcentre med særlige opgaver
varetager staten både de generelle serviceopgaver og de
særlige opgaver over for ledige, der modtager
arbejdsløshedsdagpenge, og som bor i kommunen. Derudover
varetager staten de særlige opgaver i indsatsen over for
ledige, der henvises fra jobcentre i andre kommuner, når der
er behov for en særlig indsats. I disse jobcentre samarbejder
staten og kommunerne om en bred vifte af opgaver, der dækker
hele beskæftigelsesindsatsen.
(C) Jobcentre, hvor
beskæftigelsesministeren har delegeret den statslige
beskæftigelsesindsats i et jobcenter til en
kommunalbestyrelse.
Her vil kommunen varetage såvel de
generelle serviceopgaver som de særlige opgaver over for
ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, herunder
også myndighedsopgaverne. Staten vil fortsat have ansvaret
for indsatsen, og der vil blive indgået en kontrakt mellem
staten og kommunen, der bl.a. vil indeholde bestemmelser om
rammerne for indsatsen, økonomi og finansiering af
indsatsen, krav til dokumentation og opfølgning på
indsatsen, sanktioner og indgreb, herunder vilkår for
kontraktens opsigelse, kontraktperiodens længde m.v.
Kontrakten skal sikre, at der er økonomiske incitamenter til
en målrettet og effektiv indsats for ledige, der modtager
arbejdsløshedsdagpenge.
Statens opgaver i et jobcenter, hvor
staten alene varetager generelle serviceopgaver (A)
I et jobcenter A er statens opgave som
minimum at varetage de generelle serviceopgaver over for
virksomheder og arbejds- og uddannelsessøgende, herunder
generel information og vejledning, registrering af
arbejdssøgende og etablering af kontakt mellem virksomheder
og jobsøgende. Staten varetager endvidere inden for de
første 6 måneders ledighed generelle serviceopgaver
over for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge.
Generelle serviceopgaver vil her sige opgaver, der
understøtter en aktiv jobsøgning i starten af
ledighedsforløbet, herunder information og vejledning i
forhold til jobsøgning, at understøtte, at ledige
indlægger CV i Jobnet og at afholde CV-samtaler. Generelle
serviceopgaver omfatter endvidere det individuelle
kontaktforløb i op til de første 6 måneder,
medmindre der er behov for en særlig indsats tidligere.
Derudover omfatter generelle serviceopgaver i de første 6
måneder udarbejdelse af jobplaner med henblik på at
understøtte den lediges jobsøgning og visitation til
anden aktør.
Er der inden for de første 6
måneders sammenlagt ledighed behov for at igangsætte en
tidlig indsats, visiteres den ledige til et jobcenter, der
varetager særlige opgaver. Indsatsen varetages herefter i
dette jobcenter. Der kan endvidere i de første 6
måneder visiteres til anden aktør for så vidt
angår jobsøgning og kontaktforløb. I
særlige tilfælde kan jobcenteret efter aftale med
B-centeret henvise ledige til anden aktør til forløb,
hvori der indgår jobplan og andre tilbud. Som hovedregel skal
en ledig, der har behov for en særlig indsats tidligere end
efter 6 måneders ledighed, henvises til et B-center med
henblik på visitation til anden aktør. Med
bestemmelsen skabes der mulighed for, at ledige ikke
nødvendigvis skal via B-centeret for at kunne blive henvist
til anden aktør. Samtidig skabes mulighed for en mere smidig
anvendelse af andre aktører i A-centeret.
En ledig, der har modtaget
arbejdsløshedsdagpenge i op til sammenlagt 6 måneder,
visiteres herefter til et jobcenter med særlige opgaver.
De nævnte opgaver varetager staten som
minimum i jobcenter A. I lyset af de nye større kommuner vil
der kunne være behov for en mere fleksibel
arbejdstilrettelæggelse mellem A og B jobcentre. Det kan
derfor aftales mellem staten og kommunen, at jobcenter A også
varetager enkelte af de opgaver, der ellers varetages i et
jobcenter B. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis
jobcenter A ligger i en større kommune. Den ændrede
arbejdstilrettelæggelse skal aftales mellem staten og
kommunalbestyrelsen.
Statens opgaver i jobcenter med
særlige opgaver over for ledige, der modtager
arbejdsløshedsdagpenge (B)
Staten varetager i disse centre hele
indsatsen for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge,
og som har bopæl i kommunen, det vil sige både
generelle serviceopgaver og særlige opgaver.
Særlige opgaver omfatter tilbud tidligt
i ledighedsforløbet for at undgå langtidsledighed,
tilbud om virksomhedspraktik, tilbud om ansættelse med
løntilskud og andre tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. De særlige opgaver kan
også udføres af andre aktører.
Staten varetager endvidere i jobcenter B
indsatsen for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge,
og som henvises fra et jobcenter, der alene varetager generelle
serviceopgaver for personer, der modtager
arbejdsløshedsdagpenge (type A). Henvisning fra et andet
jobcenter sker, når de ledige har behov for en særlig
indsats på grund af mere komplekse problemer, f.eks. risiko
for langtidsledighed og behov for jobplaner, der indeholder andre
tilbud end understøtning af jobsøgning.
Opgaver i jobcenter, hvor staten har
delegeret indsatsen til en kommune (C)
Med de større og fagligt mere
bæredygtige kommuner vil staten fremover kunne delegere den
statslige beskæftigelsesindsats til en kommune, således
at kommunen varetager beskæftigelsesindsatsen for både
de kommunale målgrupper og ledige, der modtager
arbejdsløshedsdagpenge.
I jobcenteret løses altså samme
opgaver, som løses i fællesskab mellem stat og kommune
i jobcentre B. Forskellen er, at staten udøver sit
myndighedsansvar for ledige, der modtager
arbejdsløshedsdagpenge, via kommunen.
Etablering af jobcentre
Overalt i landet etableres jobcentre, hvor
staten og kommunen samarbejder om beskæftigelsesindsatsen.
Ansvaret for indsatsen er fortsat delt mellem staten og kommunerne
som efter de hidtil gældende regler. Det vil sige, at
ansvaret for og udgifterne ved indsatsen som hidtil påhviler
staten for så vidt angår de ledige, der modtager
arbejdsløshedsdagpenge, og kommunen for så vidt
angår øvrige målgrupper. Jobcentrene skal
anvende fælles logo, standarder og metoder. Staten bidrager
til dækning af udgifterne ved driften af jobcentrene.
Jobcenter B placeres ca. 40 stedet i landet,
og der sikres en hensigtsmæssig geografisk fordeling af
jobcentrene. Der etableres i størrelsesordenen 10
C-jobcentre, der som udgangspunkt udvælges blandt
B-jobcentrene.
Beskæftigelsesministeren udmelder
rammer og proces for etablering af jobcentre B og C. Ministeren
beslutter på baggrund af udmeldte rammer samt efter en
interessetilkendegivelse fra kommunerne, hvor de forskellige typer
jobcentre placeres. Som led i udmøntningen af
kommunalreformen beslutter beskæftigelsesministeren i enighed
med forligspartierne, i hvilke kommuner jobcentre C placeres.
Beskæftigelsesplan og
resultatrevision
De ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene skal årligt
udarbejde beskæftigelsesplaner for indsatsen i jobcenteret,
såvel for den samlede indsats, som for den kommunale og
statslige indsats hver for sig. De lokale
beskæftigelsesråd skal inddrages i forbindelse med
udarbejdelsen af planen, der skal indgå i budgetarbejdet for
det kommende år.
De ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret skal endvidere
årligt udarbejde en resultatrevision, der skal vise
resultater og effekter af såvel den samlede indsats, som den
kommunale og statslige indsats hver for sig. Resultatrevisionen
skal ligesom beskæftigelsesplanen indgå i arbejdet med
budgetlægningen for det kommende år.
Der henvises i øvrigt til
bemærkninger nedenfor under afsnit II, ad 3.3, 4 og 5.
Ledelsesforholdene i de forskellige
jobcentre
Ledelsesforholdene i jobcentrene afspejler
dels, at der er delt politisk og økonomisk ansvar for
beskæftigelsesindsatsen mellem stat og kommune og dels, at
ledelsesstrukturen skal understøtte samarbejdet mellem stat
og kommune på tværs af målgrupper.
I jobcentrene vil der både være
statslig og kommunal ledelse. Medarbejderne kan løse opgaver
på tværs af målgrupper. Det betyder, at en
medarbejder uanset ansættelsesforhold kan varetage opgaver
over for såvel de kommunale som de statslige
målgrupper.
I de jobcentre (type C), hvor den statslige
indsats er blevet delegeret til kommunen, vil jobcenteret
være kommunalt ledet. Med etablering af jobcenter C
følger det personale i staten, der er knyttet til
varetagelsen af de hidtidige statslige beskæftigelsesopgaver,
med opgaverne over til kommunen. Det indebærer, at
vedkommende kommune fremover er ansættelsesmyndighed for de
ansatte, der følger med deres opgaver. Det gælder dog
ikke statslige tjenestemænd. Der fastsættes i
forbindelse hermed særlige regler, der regulerer dette
personales rettigheder og pligter i forbindelse med
overførelsen, jf. §§ 21-23. Der henvises
herom til bemærkningerne afsnit II, ad 7.
Specialistviden i jobcentrene
Jobcentrene skal som udgangspunkt selv kunne
løse alle opgaver for både ledige, jobsøgere
samt personer, der er i beskæftigelse, og som kan have behov
for hjælp efter love, som jobcenteret administrerer.
For at kunne løse opgaverne kan
jobcentrene i en række situationer have behov for at kunne
trække på specialistviden. Dette kan f.eks. gælde
den specialiserede revalideringsindsats.
Det er beskæftigelsesregionerne, der
skal sikre, at specialistviden stilles til rådighed for
jobcentrene i form af specialistfunktioner. Opgaverne i de nye
specialistfunktioner vil være at rådgive og vejlede
medarbejderne i jobcentrene om indsatsen på bestemte
områder. Herudover kan opgaverne bestå i
opkvalificering af jobcentrene inden for særlige
indsatsområder eller i at tage tværgående
initiativer for at styrke indsatsen i regionen. På den
måde er etableringen af specialfunktionen med til at
understøtte og sikre, at der i jobcentrene altid kan ydes
den bedste og mest målrettede jobindsats.
Specialistfunktionerne kan oprettes på
tværs af beskæftigelsesregionerne, hvis dette er
hensigtsmæssigt. Det kan f.eks. være i forhold til
små målgrupper.
Regionsdirektøren indgår aftaler
med institutioner, andre aktører eller de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter om at stille
specialistviden til rådighed for jobcentrene. Det er
således ikke på forhånd fastlagt, hvorledes
specialistviden skal tilrettelægges.
Beslutning om oprettelsen af
specialfunktioner sker efter inddragelse af det regionale
beskæftigelsesråd og godkendelse af ministeren.
Ministerens godkendelse vil evt. kunne ske i forbindelse med de
årlige kontraktindgåelser med de regionale
beskæftigelsesråd om beskæftigelsesregionernes og
rådenes opgaver. I den forbindelse aftales ligeledes
finansieringen.
Indenfor en række indsatsområder
vil der allerede fra reformens ikrafttræden blive etableret
specialfunktioner. Det drejer sig om specialfunktioner i forhold
til: Handicap, det etniske, international jobformidling og
kønsligestillingsområdet. Her vil der inden for hver
beskæftigelsesregion blive etableret specialfunktioner, som
beskæftigelsesregionens jobcentre kan trække på.
Midlerne til disse enheder er på forhånd afsat.
Særligt for personer med handicap
gælder, at jobcentrene udover ovenstående
specialistviden vil kunne trække på den viden, der
etableres i en ny national videns- og
specialrådgivningsorganisation (VISO).
Jobcentrene får således mulighed
for at kunne trække på viden og ekspertise fra en
række specialfunktioner både i og udenfor
beskæftigelsessystemet. Hermed skal det sikres, at alle altid
tilbydes den bedste og mest målrettede jobindsats.
Ad 2.
Beskæftigelsesregionerne
Aftalen indebærer, at der etableres
fire nye regionale enheder €" beskæftigelsesregionerne
€" der har til opgave at overvåge og analysere
udviklingen på arbejdsmarkedet, at overvåge resultater
og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene samt at
reagere, hvis resultaterne udebliver. Regionerne løser
endvidere en række tværgående opgaver i
beskæftigelsesindsatsen. I hver beskæftigelsesregion
ansætter beskæftigelsesministeren en
regionsdirektør.
Beskæftigelsesregionernes
overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet
foregår på baggrund af en national
overvågningsstrategi.
Beskæftigelsesregionerne har som led i
overvågningen af beskæftigelsesindsatsen ansvaret for
at tilvejebringe dokumentation for resultater og effekter af
beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, herunder dokumentation
for eventuelle resultatproblemer i enkelte jobcentre.
Overvågningen af resultater og effekter
af beskæftigelsesindsatsen sker på baggrund af
oplysninger i et ledelsesinformationssystem.
Ledelsesinformationssystemet etableres med udgangspunkt i
Jobindsats.dk og de årlige resultatrevisioner og
beskæftigelsesplaner, der udarbejdes i jobcentrene af de
ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen. Overvågningen
kan endvidere ske på baggrund af andre registerbaserede
oplysninger, oplysninger fra Arbejdsdirektoratets tilsyn med
kommunernes praksis på rådigheds- og
visitationsområdet, Ankestyrelsens praksiskoordinering
m.m.
Beskæftigelsesregionerne kan som led i
overvågningen også gennemføre selvstændige
analyseaktiviteter.
Med større kommuner og nye
fælles jobcentre, hvor stat og kommune samarbejder om
beskæftigelsesindsatsen, skabes en høj faglighed, hvor
statens og kommunens kompetencer på
beskæftigelsesområdet udnyttes bedst muligt.
Beskæftigelsesregionerne overvåger resultater og
effekter af den lokale beskæftigelsesindsats og har mulighed
for at reagere, hvis enkelte jobcentre har alvorlige
resultatproblemer. Der er tale om alvorlige resultatproblemer, hvis
lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen ikke opfyldes,
eller resultater af indsatsen afviger væsentligt fra
resultater i sammenlignelige jobcentre.
Beskæftigelsesregionerne skal
indgå i en dialog med de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen, hvis der er alvorlige
resultatproblemer i et jobcenter. Beskæftigelsesregionen skal
herunder vurdere, om der er behov for at indgå en aftale om
forbedring af indsatsen. Hvis det vurderes, at der allerede er
taget de nødvendige initiativer til at forbedre indsatsen,
vil der ikke være behov for en aftale, men alene at
følge udviklingen tæt. Hvis det vurderes, at der ikke
tages de nødvendige initiativer, skal der indgås en
aftale. Dette kan ske ved, at der indgås en skriftlig aftale
mellem de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i
jobcenteret og beskæftigelsesregionen om, hvordan og
hvornår indsatsen kan forbedres.
Beskæftigelsesregionerne kan som led i aftalen tilbyde at
finansiere konsulentbistand, der kan medvirke til at forbedre
indsatsen i et jobcenter.
I situationer, hvor det ikke er muligt at
opnå en aftale, eller hvor resultaterne ikke forbedres som
aftalt, kan beskæftigelsesregionerne indstille til
beskæftigelsesministeren, at de ansvarlige for indsatsen
pålægges at benytte andre aktører i de dele af
indsatsen, hvor resultaterne udebliver. Et pålæg vil
således komme på tale, hvis det ovennævnte
forløb ikke har ført til forbedringer af
resultaterne. Er der tale om pålæg om at benytte andre
aktører i integrationsindsatsen, gives pålægget
efter aftale med integrationsministeren.
De regionale beskæftigelsesråd
skal altid inddrages i beslutningen om at reagere over for et
jobcenter.
Fokus på resultater og effekter af
indsatsen betyder, at jobcentre, der har gode resultater, får
store frihedsgrader til at udføre
beskæftigelsesindsatsen, mens jobcentre med mindre gode
resultater vil opleve en tættere opfølgning på
indsatsen fra beskæftigelsesregionerne, som vil kunne stille
analyser og konsulentbistand til rådighed for jobcentre med
behov herfor.
Beskæftigelsesregionerne får
endvidere til opgave at medvirke til løsningen af
tværgående beskæftigelsespolitiske problemer med
det formål at sikre gennemførelse af den nationale
beskæftigelsespolitik:
·
Beskæftigelsesregionerne gennemfører efter inddragelse
af de regionale beskæftigelsesråd og med
beskæftigelsesministerens godkendelse rammeudbud af indsatsen
for afgrænsede målgrupper. Jobcentrene er forpligtede
til at bruge disse rammeudbud. Er der tale om rammeudbud, der
vedrører integrationsindsatsen, sker ministerens godkendelse
efter aftale med integrationsministeren.
De statslige rammeudbud gennemføres for
at sikre resultater og effekter af indsatsen for målgrupper,
som er spredt på tværs af jobcentre, og som har
særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet og derfor
kræver en specialiseret indsats. Det kan være ledige
akademikere, faggrupper med få ledige i de enkelte jobcentre
eller personer med handicap. Beskæftigelsesregionernes
rammeudbud kan være regionale eller landsdækkende.
Fastsættelsen af behovet for rammeudbud sker i et samspil med
de regionale beskæftigelsesråd, f.eks. i den
årlige kontrakt mellem ministeren og rådene. Ved
landsdækkende udbud inddrages alle fire regionale
beskæftigelsesråd via den årlige kontrakt mellem
ministeren og rådene og udbuddene gennemføres
efterfølgende i et aftalt samarbejde med de fire
regionsdirektører.
De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen
i jobcentrene er forpligtet til at indgå aftaler med de
aktører, der er omfattet af et rammeudbud, med henblik
på at gennemføre indsatsen for personer, der
tilhører den berørte målgruppe. De ansvarlige
for beskæftigelsesindsatsen afholder selv udgifterne hertil.
Jobcentrene skal så vidt muligt inden for rammeaftalen kunne
vælge mellem forskellige aktører til at
gennemføre indsatsen. I særlige tilfælde kan et
jobcenter blive fritaget fra at være omfattet af et statsligt
rammeudbud.
·
Beskæftigelsesregionerne administrerer efter det regionale
beskæftigelsesråds beslutninger den statslige bevilling
til at forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft
(flaskehalse).
·
Beskæftigelsesregionerne administrerer efter det regionale
beskæftigelsesråds beslutninger den statslige bevilling
til en aktiv indsats ved større virksomhedslukninger eller
større afskedigelser.
· Endelig skal
beskæftigelsesregionerne efter inddragelse af de regionale
beskæftigelsesråd sikre, at de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene har adgang til den
nødvendige specialistviden.
Beskæftigelsesregionerne udfører
alle opgaver i et tæt samspil med de regionale
beskæftigelsesråd, og regionsdirektøren
varetager det regionale råds sekretariatsforretninger.
Beskæftigelsesregionerne vil ikke
få ansvaret for driften af beskæftigelsesindsatsen over
for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, sådan
som AF-regionerne har det efter de gældende regler. Driften
af statens beskæftigelsesindsats i jobcentre varetages
på landsplan af Arbejdsmarkedsstyrelsen, der kan varetage
opgaven ved at oprette enheder og ansætte et antal
beskæftigelseschefer med ansvar for driften i jobcentre inden
for et område.
Ad 3. Arbejdsmarkedets parters
indflydelse på beskæftigelsesindsatsen
1.
Beskæftigelsesrådet
På det centrale niveau er parterne
repræsenteret i Beskæftigelsesrådet.
Beskæftigelsesrådet rådgiver
beskæftigelsesministeren om beskæftigelsespolitikken,
herunder om love og regler, og om kontrakten mellem ministeren og
de regionale beskæftigelsesråd, herunder om udmelding
af fremadrettede mål for beskæftigelsesindsatsen
m.v.
Rådet skal som noget nyt også
rådgive integrationsministeren om
beskæftigelsesindsatsen efter integrationsloven. De
beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationsloven
omfatter tilbud om introduktionsprogram, f.eks. udarbejdelse af den
individuelle kontrakt, henvisning til danskuddannelse og aktive
tilbud.
Rådet skal som følge af
parternes nye rolle med udvidet fokus på resultater og
effekter af indsatsen ikke længere rådgive om
beskæftigelsesministerens udmeldinger af bevillinger,
mål og resultatkrav for driften af den statslige
beskæftigelsesindsats.
Beskæftigelsesrådet består
af 1 formand og 25 medlemmer, heraf 8 medlemmer fra LO, 8 fra DA, 4
fra KL og et medlem fra henholdsvis SALA, FTF, AC, Ledernes
Hovedorganisation og DSI.
Beskæftigelsesrådets
opgaver:
· Rådgiver
ministeren om kontrakten mellem ministeren og de regionale
beskæftigelsesråd, herunder om udmelding af
fremadrettede mål for beskæftigelsesindsatsen og om
mål og resultatkrav for beskæftigessesregionerne og de
regionale beskæftigelsesråd, f.eks. om statslige
rammeudbud for særlige målgrupper om sikring af
specialistviden og om rammerne for indsatsen for at forebygge og
afhjælpe mangel på arbejdskraft.
· Afgiver
årligt en beskæftigelsespolitisk redegørelse om
udviklingen på arbejdsmarkedet med fokus på resultater
og effekter af hele beskæftigelsesindsatsen.
· Rådgiver
og afgiver indstilling om forslag til love og regler på det
beskæftigelsespolitiske område, herunder også den
beskæftigelsesrettede del af integrationsindsatsen.
· Rådgiver
ministeren om beskæftigelsespolitiske udspil, eksempelvis
tilrettelæggelse og offentliggørelse af analyser og
debatoplæg.
· Rådgiver
ministeren om forsøgsaktiviteter, projekter og
udviklingsprogrammer.
·
Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen.
Ved opfølgningen på
beskæftigelsesindsatsen forholder
Beskæftigelsesrådet sig til resultaterne og effekterne
af indsatsen med udgangspunkt i Jobindsats.dk,
ledelsesinformationssystemet, analyserapporter samt eventuelle
særlige analyser.
2. Det regionale
beskæftigelsesråd
På det regionale niveau er
arbejdsmarkedets parter repræsenteret i regionale
beskæftigelsesråd, der er knyttet til hver
beskæftigelsesregion. De regionale
beskæftigelsesråd afløser de nuværende
regionale arbejdsmarkedsråd. Som følge af etableringen
af fire beskæftigelsesregioner vil der fremover være
fire regionale beskæftigelsesråd.
Det regionale beskæftigelsesråd
består af 1 formand og 21 andre medlemmer, dog 42 i
beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland. Der
udpeges 5 medlemmer fra LO, 5 fra DA, 5 fra kommunerne i regionen i
fællesskab og et medlem fra henholdsvis SALA, FTF, AC,
Ledernes Hovedorganisation, DSI samt en repræsentant for
regionsrådet. Det regionale beskæftigelsesråd for
Hovedstaden og Sjælland består af 10 medlemmer fra LO,
10 fra DA, 10 fra kommunerne i regionen i fællesskab og to
medlemmer fra henholdsvis SALA, FTF, AC, Ledernes Hovedorganisation
og DSI samt 1 repræsentant fra hver af de 2
regionsråd.
Efter de gældende regler er det en del
af de regionale arbejdsmarkedsråds opgaver at træffe
bestemmelse om anvendelse af bevillingen til
beskæftigelsesindsatsen, ligesom de dimensionerer og
prioriterer de arbejdsmarkedspolitiske redskaber og medvirker ved
dimensioneringen og prioriteringen af arbejdsformidlingens
ordinære aktiviteter.
Hvor arbejdsmarkedsrådene hidtil har
haft fokus på tilrettelæggelse af arbejdsformidlingens
indsats over for ledige, der modtager
arbejdsløshedsdagpenge, får de nye regionale
beskæftigelsesråd en central rolle i styringen og
overvågningen af såvel den statslige som den kommunale
beskæftigelsesindsats, og medvirker derved til at sikre
resultater og effekter af hele beskæftigelsesindsatsen.
Det regionale
beskæftigelsesråds opgaver
Fastsættelse af mål for
beskæftigelsesindsatsen
De regionale beskæftigelsesråd
medvirker som led i kontrakten med ministeren til at
fastlægge fremadrettede mål for
beskæftigelsesindsatsen i regionen. Der henvises til
bemærkningerne ovenfor om en national
beskæftigelsespolitik og nedenfor ad 4 om samspillet mellem
myndighederne og de kollegiale organer om fastlæggelsen af de
beskæftigelsespolitiske mål.
Rådene medvirker endvidere til at
fastlægge mål og resultatkrav for
beskæftigelsesregionerne og de regionale
beskæftigelsesråd, herunder f.eks. om statslige
rammebud, sikring af specialistviden og rammerne for indsatsen for
at forebygge og afhjælpe mangel på arbejdskraft.
Overvågning af
arbejdsmarkedet
Det regionale beskæftigelsesråd
overvåger udviklingen på det regionale arbejdsmarked.
Det regionale råd sikrer, at der sker en løbende
overvågning af udbud og efterspørgsel efter
arbejdskraft i regionen samt en belysning af udviklingen i
strukturerne på arbejdsmarkedet på kort og på
langt sigt.
På baggrund af
overvågningsarbejdet bidrager rådet med viden om, hvor
de fremtidige job kan findes, hvor der er jobåbninger og
på hvilke områder, der er aktuelle og potentielle
flaskehalsproblemer m.v. Derudover kan det regionale råd selv
iværksætte analyseaktiviteter.
Til brug for de regionale
beskæftigelsesråds overvågning af arbejdsmarkedet
udvikles en nationalovervågningsstrategi.
Den nationale overvågningsstrategi omfatter
følgende:
· Rammer for
indholdet i regionernes overvågningsindsats
· Udvikling af
landsdækkende standardiserede metoder og redskaber, som skal
anvendes i forbindelse med indsamling af data om og analyse af
udviklingen på arbejdsmarkedet
· Rammer for
karakteren af og indholdet i formidlingen af informationer om
udviklingen på arbejdsmarkedet på både centralt,
regionalt og lokalt niveau.
Hensigten med den nationale
overvågningsstrategi er at sikre, at indholdet i
overvågningsindsatsen er kvalificeret og veldokumenteret,
så informationer om udviklingen på arbejdsmarkedet er
sammenlignelige. Det skal sikres, at formidlingen af
arbejdsmarkedsinformation tilpasses myndighedernes og andre
brugeres behov på lokalt, regionalt og nationalt niveau.
Det regionale beskæftigelsesråd
skal sikre, at standardiseret viden om arbejdsmarkedet gøres
tilgængelig og anvendelig for myndighederne i de lokale
jobcentre, andre aktører, arbejdsløshedskasser m.v.,
således at overvågnings- og analysearbejdet
understøtter den beskæftigelsesrettede indsats blandt
alle relevante interessenter i regionen. Viden om udviklingen
på arbejdsmarkedet skal både understøtte
jobcentrenes beslutnings- og planlægningsprocesser og
medarbejdernes konkrete indsats for borgere og virksomheder.
Endvidere skal den regionale viden om arbejdsmarkedet indgå i
den landsdækkende overvågning af
arbejdsmarkedsudviklingen og understøtte prioriteringen og
gennemførelsen af den nationale
beskæftigelsespolitik.
Det regionale beskæftigelsesråds
overvågning af arbejdsmarkedet skal sikre, at
beskæftigelsesindsatsen alle steder funderes på solid
og veldokumenteret viden om udviklingen på det regionale
arbejdsmarked, så den samlede indsats kan målrettes
mest muligt mod at få ledige hurtigt i job og sikre
virksomhederne den kvalificerede arbejdskraft, som
efterspørges både på kortere og længere
sigt.
Sikring af resultater og effekter
De regionale beskæftigelsesråd
medvirker til at sikre resultater og effekter af både den
kommunale og den statslige beskæftigelsesindsats ved i et
samspil med beskæftigelsesregionerne at overvåge
indsatsen og indstille til beskæftigelsesregionerne, at der
reageres, hvis resultaterne udebliver, jf. ad 2 og ad 5.
Løsning af
tværgående beskæftigelsespolitiske
problemstillinger
Det regionale beskæftigelsesråd
kan indstille til regionsdirektøren, at denne
gennemfører statslige rammeudbud for
beskæftigelsesindsatsen over for målgrupper, som har
særlige problemer, og som er spredt på tværs af
jobcentre og kræver en specialiseret indsats. Det regionale
råd inddrages altid, inden regionsdirektøren med
ministerens godkendelse gennemfører et sådant
udbud.
Omstillingshastigheden på det danske
arbejdsmarked og kravene fra den internationale konkurrence skaber
vedvarende risiko for flaskehalsproblemer i situationer, hvor der
er ubalance mellem de lediges kvalifikationer og de konkrete
kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger.
De regionale beskæftigelsesråd
skal derfor prioritere anvendelsen af en statslig bevilling med
henblik på at forebygge og afhjælpe flaskehalsproblemer
på det regionale arbejdsmarked. Bevillingen skal anvendes til
at skabe øget fleksibilitet og mobilitet på
arbejdsmarkedet, således at arbejdskraft flytter fra branche-
og kvalifikationsområder, der er i tilbagegang, til de
brancher og kvalifikationsområder, som er i vækst.
Beskæftigelsesrådene får
endvidere ansvaret for at løse problemstillinger, der
følger af større afskedigelser eller
virksomhedslukninger. Rådene vil inden for en særskilt
statslig bevilling kunne iværksætte initiativer, der
sikrer en hurtig indsats bl.a. ved, at der etableres
indsatskontorer på de berørte virksomheder og ved
anvendelse af redskaber for beskæftigede i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Andre aktører vil kunne inddrages i
flaskehalsindsatsen og i indsatsen ved større afskedigelser
eller virksomhedslukninger.
Endelig medvirker de regionale
beskæftigelsesråd til at sikre, at de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcentre har adgang til den
nødvendige specialistviden. Rådene koordinerer
endvidere som hidtil uddannelses- og erhvervsvejledningen.
Samspillet med vækstfora og den
regionale udviklingsplan
I det regionale beskæftigelsesråd
er der en repræsentant for regionsrådet. Som det
fremgår af det samtidigt fremsatte forslag til lov om
ændring af lov om planlægning, skal regionsrådet
udarbejde en regional udviklingsplan, som skal være et
redskab til at fremme regionernes vækst og bæredygtige
udvikling. Udviklingsplanen udtrykker regionsrådets vision
for den samlede fremtidige udvikling af regionen på
tværs af sektorområder, herunder erhvervs- og
beskæftigelsesområdet.
Den regionale udviklingsplan binder planer og
strategier på de forskellige sektorområder sammen og
tegner et fælles billede for regionernes samlede udvikling.
F.eks. udarbejder vækstforaene regionale
erhvervsudviklingsstrategier, og de regionale
beskæftigelsesråd overvåger arbejdsmarkedet og
udarbejder analyser, ligesom de løser tværgående
beskæftigelsespolitiske problemstillinger, herunder i
forbindelse med flaskehalse. Regionsrådets udviklingsplan
skal på erhvervsområdet baseres på
vækstforaenes erhvervsudviklingsstrategi, mens den på
beskæftigelsesområdet skal baseres på de
regionale beskæftigelsesråds analyser og
tværgående beskæftigelsesindsats.
I forbindelse med udarbejdelsen af regionale
erhvervsudviklingsstrategier bør vækstforaene inddrage
de regionale beskæftigelsesråds analyser og
tværgående beskæftigelsesindsats, herunder
informationer fra målesystemet Jobindsats.dk. På
tilsvarende vis bør de regionale
beskæftigelsesråd inddrage vækstforaenes
erhvervsudviklingsstrategier i tilrettelæggelsen af den
regionale beskæftigelsesindsats.
Med henblik på at styrke
sammenhængen og koordinationen mellem de regionale
beskæftigelsesråd og vækstfora har de regionale
vækstfora og de regionale beskæftigelsesråd
mulighed for gensidigt at udpege en observatør.
Øvrige opgaver
De regionale beskæftigelsesråd
overtager opgaver, som de regionale arbejdsmarkedsråd har
efter en række love. De opgaver, som
arbejdsmarkedsrådene har i dag som klageinstans, vil blive
overtaget af de nye beskæftigelsesankenævn, jf.
bemærkningerne til afsnit II, ad 6, og det samtidigt
fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats med flere love.
Oversigt over det regionale
beskæftigelsesråds opgaver
· Det regionale
beskæftigelsesråds opgaver efter denne og andre
love:
·
Overvåger og bidrager med viden om den regionale
arbejdsmarkedssituation (jf.den nationale
overvågningsstrategi) , herunder gennem
iværksættelse af undersøgelser af
arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger og kan derigennem
rådgive jobcentrene om beskæftigelsesindsatsen.
· Sikrer, at
viden om arbejdsmarkedet gøres tilgængelig og
anvendelig for de lokale jobcentre og understøtter
beskæftigelsesindsatsen for alle interessenter i
regionen.
· Indgår
årligt en kontrakt med ministeren om mål og
resultatkrav for den statslige beskæftigelsesregion og det
regionale beskæftigelsesråd.
· Medvirker som
led i kontraktprocessen med ministeren til at fastlægge
fremadrettede mål for beskæftigelsesindsatsen i
regionen.
·
Overvåger og følger op på resultater og effekter
af indsatsen for alle målgrupper i de lokale jobcentre,
udarbejder en årlig analyserapport samt drøfter den
regionale beskæftigelsesindsats med de relevante
interessenter på beskæftigelsesområdet i
regionen, f.eks. på en årlig konference. Det regionale
beskæftigelsesråd kan derigennem rådgive
jobcentrene om beskæftigelsesindsatsen.
· Indstiller, at
der reageres, hvis resultaterne udebliver på det lokale
niveau. Rådet kan indstille, at regionsdirektøren
tager kontakt til et jobcenter med henblik på at indgå
en aftale om forbedring af indsatsen. Ved alvorlige
resultatproblemer kan rådet indstille, at
regionsdirektøren indstiller til ministeren, at et jobcenter
får pålæg om at benytte andre aktører i de
dele af indsatsen, hvor resultaterne udebliver.
· Rådgiver
ministeren om, hvor der er behov for statslige rammeudbud af
indsatsen for særlige målgrupper, f.eks. i forbindelse
med kontrakten med ministeren. Kan indstille til
regionsdirektøren, at der med ministerens godkendelse
gennemføres statslige rammeudbud af indsatsen for
særlige målgrupper.
· Prioriterer
på baggrund af overvågning af
udviklingen påarbejdsmarkedet, jf. den nationale
overvågningsstrategi, anvendelsen af en særskilt
statslig bevilling til at afhjælpe og forebygge mangel
på arbejdskraft (flaskehalsindsatsen).
· Sikre sammenhæng og koordination
med de regionale vækstfora,
· Modtager
underretninger om varsling af større afskedigelser efter
varslingsloven.
·
Udmønter en særskilt statslig bevilling til en hurtig
og aktiv indsats for at afhjælpe problemer i forbindelse med
større afskedigelser eller virksomhedslukninger af stor
betydning for et lokalområde.
· Medvirker til
at sikre, at jobcentrene regionalt eller på landsplan har
adgang til specialistviden om særlige
indsatsområder.
· Koordinerer
uddannelses- og erhvervsvejledningen.
·
Fastsætter retningslinjer for fravigelsen af pligt til tilbud
for personer på 58 og 59 år, som vil kunne opfylde
betingelsen for at gå på efterløn, jf. lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
· Træffer
afgørelse om, hvorvidt betingelsen om merbeskæftigelse
er opfyldt ved ansættelse med løntilskud hos private
arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst,
jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
· Godkender
arbejdsfordelingsordninger i forbindelse med virksomheder, som i en
periode har nedsat produktion, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
· Afholder
regelmæssigt og mindst en gang om året møde med
DSI og offentlige arbejdsgivere om handicappedes
arbejdsmarkedspolitiske situation og udarbejder årligt en
beretning vedrørende administrationen af lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v.
· Afgiver
udtalelse til Udlændingestyrelsen i sager om meddelelse af
opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse til
tredjelandsstatsborgere og statsborgere i de nye
østeuropæiske EU-lande.
· Afgiver efter
praksis udtalelse til Kriminalforsorgen om etablering af pladser
til samfundstjeneste.
3. De lokale
beskæftigelsesråd
På det lokale niveau er
arbejdsmarkedets parter repræsenteret i et lokalt
beskæftigelsesråd, der er tilknyttet hvert jobcenter.
Det lokale beskæftigelsesråd har to hovedopgaver.
For det første skal rådet
videreføre de opgaver, som i dag varetages af
koordinationsudvalgene. Koordinationsudvalgene har bl.a. til
opgave, f.eks. via partnerskaber, at samordne og udvikle den lokale
forebyggende kommunale indsats for personer, der har svært
ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Formålet er at
øge beskæftigelsesmulighederne for borgere, der er i
fare for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller borgere,
der ikke eller kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse
på almindelige vilkår.
For det andet skal rådet overvåge
resultater og effekter af jobcenterets beskæftigelsesindsats
og rådgive om tiltag til forbedringer af
beskæftigelsesindsatsen.
Det
lokalebeskæftigelsesråd består af et medlem fra
kommunalbestyrelsen, op til tremedlemmer fra henholdsvis DA
og LO, op til to medlemmer fra DSI, et medlem fra FTF, AC, PLO og
det lokale integrationsråd samt op til to
repræsentanter fra relevante lokaleforeninger med
beskæftigelsesmæssig relevans. De ansvarlige
forbeskæftigelsesindsatsen i j obcenteret varetager
sekretariatsfunktionen for det lokale
beskæftigelsesråd.
Efter de gældende regler kan kommuner i
fællesskab oprette koordinationsudvalg, der er fælles
for flere kommuner. Denne bestemmelse videreføres ikke, da
opgaverne i den nye struktur ændres væsentligt, og da
der som følge af den nye kommunestruktur bliver tale om
væsentligt større kommuner.
Til forskel fra koordinationsudvalget er
staten (tidligere den regionale arbejdsformidling) ikke medlem af
det lokale beskæftigelsesråd.
De lokale beskæftigelsesråd
udarbejder hvert år en plan for, hvordan den
virksomhedsrettede indsats kan understøttes lokalt, så
beskæftigelsesindsatsen i størst muligt omfang bliver
virksomhedsrettet og virksomhedsnær. Planen indeholder f.eks.
initiativer for, hvordan de involverede via partnerskab
søger at åbne nye veje ind i virksomhederne for de
svageste grupper på arbejdsmarkedet. Der er tale om en
udmøntning af den særskilte statslige bevilling, som
koordinationsudvalgene udmønter i dag. De ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret afgiver
bemærkninger til planen. Hermed sikres, at såvel
arbejdsmarkedets parter og myndighederne i jobcenteret er inddraget
i indsatsen for at få de svage grupper tættere på
arbejdsmarkedet.
De lokale beskæftigelsesråd vil
til brug for overvågning og rådgivning af jobcenteret
have en række redskaber til rådighed som f.eks.
analyserapporten udarbejdet af de regionale
beskæftigelsesråd. Herudover vil de lokale råd
kunne bruge data fra det landsdækkende målesystem
Jobindsats.dk.
De lokale beskæftigelsesråd
rådgiver de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i
jobcenteret om tilrettelæggelse af
beskæftigelsesindsatsen via følgende opgaver:
€" Resultatrevisionen fra det lokale
jobcenter sendes til høring i det lokale
beskæftigelsesråd, som på baggrund af denne og
analyserapporten kan indstille til henholdsvis staten og
kommunalbestyrelsen om den fremtidige tilrettelæggelse og
prioritering af den lokale beskæftigelsesindsats.
€" De lokale beskæftigelsesråd
inddrages i udarbejdelsen af jobcenterets beskæftigelsesplan,
f.eks. ved, at planen fremlægges til drøftelse
på et fælles seminar. Planen rummer forslag til
mål, prioritering og budget for
beskæftigelsesindsatsen, dels for den samlede indsats i
jobcenteret og dels for henholdsvis den statslige og kommunale del
af indsatsen. Planen sendes inden politisk behandling til en
afsluttende høring hos det lokale
beskæftigelsesråd. Rådet kan indstille, at der
sker ændringer i planen.
€" De lokale beskæftigelsesråd
udarbejder hvert år en plan for, hvordan den
virksomhedsrettede indsats kan understøttes lokalt, jf.
ovenfor.
€" I situationer, hvor det lokale
beskæftigelsesråd finder, at der er alvorlige
resultatproblemer i det lokale jobcenters indsats, kan det lokale
beskæftigelsesråd indstille til det regionale
beskæftigelsesråd, at der sættes særlig
fokus på bestemte områder.
€" Det lokale beskæftigelsesråd
kan i øvrigt indstille til det regionale
beskæftigelsesråd, at beskæftigelsesregionen
tager beskæftigelsesrettede initiativer.
Ad 4. Samspillet mellem myndighederne
og de kollegiale organer om fastlæggelsen af de
beskæftigelsespolitiske mål
Arbejdsmarkedets parters viden om
arbejdsmarkedet og om beskæftigelsespolitiske
problemstillinger skal nyttiggøres mest muligt i det nye
beskæftigelsessystem. Beskæftigelsesrådet
rådgiver således ministeren om
beskæftigelsespolitikken, og de regionale
beskæftigelsesråd har en central rolle i styringen af
den regionale beskæftigelsesindsats med henblik på at
sikre resultater og effekter. De lokale
beskæftigelsesråd rådgiver de lokale
jobcentre.
Som led i den nationale og regionale
fremadrettede styring af beskæftigelsesindsatsen vil
ministeren hvert år udmelde et begrænset antal
beskæftigelsespolitiske mål på
indsatsområder, hvor der i det kommende år er behov for
et særligt fokus for at løfte resultaterne af
indsatsen. Indsatsområder for integrationsindsatsen vil blive
meldt ud efter aftale med integrationsministeren. Der henvises i
øvrigt til de indledende bemærkninger ovenfor om en
national beskæftigelsespolitik.
Fastlæggelsen af målene sker som
led i den årlige kontraktproces mellem ministeren og de
regionale beskæftigelsesråd på baggrund af
analyser med fokus på resultater og effekter, jf.
bemærkningerne nedenfor afsnit II, ad 5.
De vigtigste elementer i samspillet mellem
myndighederne og de kollegiale organer kan være:
· De regionale
beskæftigelsesråd udarbejder en analyserapport om
resultater og effekter af de lokale jobcentres
beskæftigelsesindsats samt om de udfordringer og
problemstillinger, der bør sættes fokus på i det
kommende års beskæftigelsesindsats i regionen. I
analyserapporten fremhæves potentialer for forbedring af
beskæftigelsesindsatsen €" lokalt og regionalt. I
analyserapporten afgiver rådet anbefalinger om, hvilke
indsatsområder der bør sættes fokus på.
Analyserapporten indgår i statens og kommunens udarbejdelse
af en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats,
dvs. både den statslige og kommunale indsats i jobcenteret,
herunder indsatsen for personer på kanten af
arbejdsmarkedet.
Analyserapporten sendes til ministeren,
kommunalbestyrelserne, Beskæftigelsesrådet, de lokale
beskæftigelsesråd og de regionale vækstfora. Med
analyserapporten rådgiver de regionale
beskæftigelsesråd ministeren om fastlæggelsen af
de fremadrettede mål for beskæftigelsesindsatsen.
· På
baggrund af analyserapporten og de regionale
beskæftigelsesråds anbefalinger og angivelse af
udfordringer og indsatsområder, der bør sættes
fokus på i regionens beskæftigelsesindsats, udmelder
ministeren efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet
mål for det kommende års beskæftigelsesindsats.
De udmeldte mål indgår i de lokale jobcentres
udarbejdelse af en plan for det kommende års
beskæftigelsesindsats. De udmeldte mål kan omfatte
landsdækkende mål eller regionsspecifikke mål for
indsatsen.
· De regionale
beskæftigelsesråd drøfter €" f.eks.
på en årlig konference €" den regionale
beskæftigelsesindsats med de relevante interessenter på
beskæftigelsesområdet i regionen, herunder medlemmer af
kommunalbestyrelserne, ledelsen fra de lokale jobcentre, de lokale
beskæftigelsesråd, arbejdsløshedskasser,
regionale vækstfora m.v. F.eks. drøftes:
€" Resultater og effekter af indsatsen i
regionen og forbedringspotentialer (analyserapporten).
€" Ministerens udmelding af mål for
beskæftigelsesindsatsen i det kommende år.
€" De regionale
beskæftigelsesråds plan for de særlige
overvågningstiltag, analyseaktiviteter, evalueringer af
indsatsen m.v., som rådet vil gennemføre i det
kommende år.
· Ministeren
indgår efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet
en kontrakt med de regionale beskæftigelsesråd om den
statslige beskæftigelsesregions mål og resultatkrav. I
kontrakten indgår endvidere ministerens udmeldte mål
for det kommende års beskæftigelsesindsats.
Ministerens mål for det kommende
år vil omfatte bestemte indsatsområder, hvor der er
behov for styrket fokus og resultatforbedringer i
beskæftigelsesindsatsen på landsplan eller
regionalt.
Det kan f.eks. være, at resultaterne af
indsatsen for kortidsledige generelt i hele landet er på et
lavt niveau, hvor nye ledige har alt for lange ledighedsperioder,
inden de igen opnår beskæftigelse. Ministeren kan efter
drøftelse med Beskæftigelsesrådet og som led i
kontrakten med de regionale beskæftigelsesråd f.eks.
udmelde, at indsatsen bør forbedres for de korttidsledige,
således at den gennemsnitlige ledighedsperiode for nyledige
reduceres på landsplan.
Ovenstående indebærer, at
ministerens udmeldte mål for beskæftigelsesindsatsen
lægges til grund, når de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret tilrettelægger
beskæftigelsesindsatsen. De ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i de lokale jobcentre må
således i planlægningen af det kommende års
indsats tage højde for ministerens udmeldte mål. Det
gælder både den statslige og kommunale del af
jobcenterets indsats.
Såvel staten som kommunalbestyrelsen
har en tilskyndelse til at prioritere de fastsatte mål for at
skabe bedre resultater i beskæftigelsesindsatsen og sikre
sammenhæng mellem indsatsen for forsikrede ledige og
kommunale målgrupper i jobcenteret.
De jobcentre, som har gode resultater
på et indsatsområde, hvor ministeren har udmeldt
mål, behøver ikke at sætte særlig fokus
på de pågældende mål i planlægningen
af det kommende års indsats. Dette er en følge af det
generelle princip om, at jobcentre med gode resultater og effekter
af indsatsen har store frihedsgrader til at udføre og
tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen.
Ad 5. Fokus på resultater og
sikring af styringsgrundlaget
Landsdækkende målesystem
(Jobindsats.dk)
For at styrke styrings- og
beslutningsgrundlaget i beskæftigelsesindsatsen og sikre
maksimal fokus på resultater og effekter på
beskæftigelsesområdet etableres der et
landsdækkende målesystem (Jobindsats.dk), som vil
indeholde centrale data om arbejdsmarkedsforhold, målgrupper
og indsats samt måle resultater og effekter af
beskæftigelsesindsatsen.
Målesystemet skal medvirke til
at:
· bibringe
lokale, regionale og centrale myndigheder og råd m.v. viden
om det lokale, regionale og landsdækkende arbejdsmarked,
målgrupperne for indsatsen og effekterne af tiltagene for
derved at styrke styrings- og beslutningsgrundlaget hos dem, der
tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen,
· sikre fuld
gennemsigtighed i styringsgrundlaget, således at det er klart
for alle beslutningstagere på lokalt, regionalt og statsligt
niveau, hvilke resultater, der præsteres,
· skabe grundlag
for udarbejdelse af beskæftigelsesplan og resultatrevision af
beskæftigelsesindsatsen,
· skabe grundlag
for etableringen af et sammenhængende
ledelsesinformationssystem, så viden kan nyttiggøres
på nationalt, regionalt og lokalt niveau,
· skabe grundlag
for at gennemføre analyser og evalueringer af
beskæftigelsesindsatsen som led i politikudviklingen af
beskæftigelsesindsatsen.
Målesystemet vil via internettet
være frit tilgængeligt for offentligheden og alle
interessenter på beskæftigelsesområdet. Data i
målesystemet opdateres løbende og gøres
så aktuelle som muligt.
Ansvaret for udvikling og drift af
målesystemet forankres hos Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Beskæftigelsesplan og
resultatrevision
Med lovforslaget pålægges de
ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene at
udarbejde en årlig beskæftigelsesplan for det kommende
års indsats i centeret. Planen skal omfatte dels den samlede
indsats, dels indsatsen fordelt på staten og kommunen.
Derudover skal de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene udarbejde en
resultatrevision af beskæftigelsesindsatsen efter en
fælles skabelon, bl.a. baseret på data i det
landsdækkende målesystem. Resultatrevisionen skal vise
både den samlede indsats og den kommunale og den statslige
indsats.
Centrale elementer i resultatrevisionen er en
sammenligning af jobcentrenes resultater og effekter af
beskæftigelsesindsatsen gennem det sidste år samt en
vurdering af de besparelser, der kan opnås ved en mere
effektiv beskæftigelsesindsats. I forlængelse heraf
skal resultatrevisionen anvise områder, hvor der er behov for
en mere effektiv beskæftigelsesindsats.
Udarbejdelse af resultatrevisionen sker med
udgangspunkt i de målinger og data, der er tilgængelige
i det landsdækkende målesystem Jobindsats.dk. For at
sikre, at jobcentrenes resultatrevision kan anvendes som basisdata
i et landsdækkende standardiseret informationssystem,
udarbejdes en skabelon for resultatrevisionens form og indhold.
Ligesom beskæftigelsesplanen skal
resultatrevisionen indgå i kommunalbestyrelsens og statens
planlægning og budgettering af beskæftigelsesindsatsen
for det kommende år.
Jobcentrenes resultatrevision anvendes
såvel af det regionale som det centrale niveau til
opfølgning på den samlede indsats. Jobcentrenes
resultatrevision er således grundelementet i et
landsdækkende ledelsesinformationssystem, der anvendes
såvel lokalt som regionalt og centralt.
Der henvises til de almindelige
bemærkninger afsnit II, ad 3 og 4.
IT-understøtningen
For at understøtte reformens
hovedelementer skal IT-området indrettes med henblik på
at understøtte:
· At den
fremtidige beskæftigelsesindsats skal ske i et
sammentænkt beskæftigelsessystem med fokus på en
sammenhængende indsats på tværs af
målgrupper og tæt på brugerne: Virksomheder,
beskæftigede og ledige.
· At det
fremtidige beskæftigelsessystem varetages i lokale jobcentre,
hvor staten og kommunerne samarbejder om indsatsen.
· At det for
alle målgrupper skal være muligt at kombinere sociale,
helbredsmæssige og beskæftigelsesrettede tilbud,
tilpasset den enkeltes behov.
Med lovforslaget sker der en forenkling og
tydeliggørelse af reglerne om IT-understøtning,
så de bliver mere dækkende i relation til etablering af
en moderne digital forvaltning i beskæftigelsesindsatsen.
Udgangspunktet er, at statens, kommunernes og
arbejdsløshedskassernes systemer skal kunne fungere som et
sammenhængende system, så brugerne, de ledige, de
beskæftigede og virksomhederne, f.eks. ikke skal medvirke ved
registrering af samme oplysninger flere steder. Som følge
af, at der i det nye beskæftigelsessystem er to myndigheder,
der arbejder sammen om indsatsen, vil der fortsat være
både statslige og kommunale IT-systemer i forbindelse med
varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, men der sikres
størst mulig integration mellem IT-systemerne.
I forbindelse hermed er der fastsat
bestemmelser om 3 fælles IT-systemer:
· Det
fælles IT-baserede datagrundlag
· Jobnet
·
Målesystemet: Jobindsats.dk.
Det fælles IT-baserede datagrundlag
omfatter nøgledata om personer og virksomheder. Det
fælles datagrundlag er et centralt element i
IT-understøtningen af beskæftigelsesindsatsen.
Bestemmelser om det fælles datagrundlag findes allerede i den
gældende lovgivning. Datagrundlaget anvendes i dag i
IT-systemet Arbejdsmarkedsportalen til f.eks. opgørelse af
offentlige forsørgelsesydelser til brug for rettidig
indkaldelse af ledige til kontaktsamtaler og møder om
tilbud.
Bestemmelsen om Jobnet sikrer, at der er
én fælles indgang til selvbetjeningsfaciliteter for
borgere og virksomheder. Jobnet omfatter i dag en CV-bank, hvor
alle jobsøgere kan lægge deres CV samt en jobbank til
annoncering af ledige job. Jobnet planlægges udbygget med
yderligere selvbetjeningsfaciliteter. Selvbetjeningsfaciliteter er
landsdækkende systemer, hvor virksomheder og borgere ved brug
af internetadgang kan samarbejde med myndigheder på
beskæftigelsesområdet ved brug af internetadgang. Som
eksempler kan nævnes faciliteter, hvor den ledige kan
registreres som jobsøgende og faciliteter, hvor den ledige
elektronisk indsender ønsker om opkvalificering m.v.
På sigt udbygges Jobnet med faciliteter, der gør det
muligt for borgeren at hente de data, der er registreret om den
pågældende. Udbygning vil ske i overensstemmelse med
den strategi, som regeringen og de kommunale parter har fastlagt
for, hvordan borgerne via internettet får adgang til egne
oplysninger i forvaltningen.
Målesystemet er et styringsredskab,
hvis hovedsigte er at tilvejebringe grundlaget for sammenligning af
indsatsen på tværs af jobcentre samt at
synliggøre de økonomiske konsekvenser af de enkelte
jobcentres prioriteringer, indsats og resultater. Systemet anvendes
desuden til opgørelse af, om de lediges rettigheder og
pligter i beskæftigelsesindsatsen er opfyldt.
Målesystemet vil være tilgængeligt for
offentligheden og vil derfor ikke give mulighed for opslag i
persondata. Systemet udformes med henblik på
understøtning af resultatrevisionen af
beskæftigelsesindsatsen, jf. forslaget til § 26.
Beskæftigelsesministeriet vil høre Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration i forbindelse med
udformningen af systemet.
IT-understøtningen kræver et
tæt samarbejde mellem staten, kommunerne og
arbejdsløshedskasserne. Udgangspunktet for dette samarbejde
vil være udarbejdelse af en fælles IT-strategi for
beskæftigelsesindsatsen. Den fælles IT-strategi vil
blive baseret på de principper for en effektiv offentlig
IT-understøtning, som staten og kommunerne har udarbejdet
som led i det fælles initiativ, Digital Forvaltning, der er
forankret i Finansministeriet og Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling.
I forbindelse med fastlæggelse af den
fælles IT-strategi udarbejdes en sikkerhedsmodel omfattende
bl.a. en politik for tildeling af brugerrettigheder til
beskæftigelsesrelaterede persondata. Modellen baseres
på forskellige typer af rettigheder afstemt med de behov for
data, som forvaltningen af lovgivningen giver anledning til samt
den nærmere fastlæggelse af dataansvaret i jobcentrene.
Arbejdet vil i vidt omfang bestå i en udmøntning
af
· kravene i
persondatalovens § 5 om at behandling af persondata skal
ske i overensstemmelse med god databehandlingsskik
· krav om at
indsamling af persondata skal ske til udtrykkeligt angivne
formål
· bestemmelserne
om datasikkerhed i persondatalovens § 41, stk. 3,
som bl.a. er udmøntet i sikkerhedsbekendtgørelsens
§ 11 om adgangskontrol m.v.
Arbejdet skal bl.a. sikre, at
adgangsrettighederne tildeles ud fra geografiske, tidsmæssige
og opgavemæssige hensyn. Der henvises desuden til
igangværende arbejde om udvikling af en fællesstatslig
standard for IT-sikkerhedsprocesser ved IT- og Telestyrelsen, som
alle statslige myndigheder skal følge senest 2007.
Der vil i overensstemmelse med
persondatalovens § 57 blive indhentet en udtalelse fra
Datatilsynet i forbindelse med udfærdigelse af
retsforskrifter i medfør af bemyndigelsesbestemmelser, for
så vidt det drejer sig om behandling af persondata.
Ad 6. Nyt klagesystem
Gældende regler
Efter de gældende regler indbringes
kommunens afgørelser om både tilbud og ydelser efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv
socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel samt
integrationsloven for det sociale nævn, som har sekretariat i
statsamtet. Statsamtmanden er formand, og LO, DA, DSI og
kommuneforeningen indstiller hver et medlem, som udpeges af
socialministeren. Medlemmerne er læge medlemmer og ikke
partsrepræsentanter. Ankestyrelsen kan optage en sag til
behandling, hvis styrelsen skønner, at sagen er principiel
eller generel.
De sociale nævn træffer
afgørelser i klager over kommunernes afgørelser og
Ankestyrelsen i klager over nævnenes afgørelser.
Såvel borgeren som kommunen kan klage over nævnets
afgørelse. Bedømmelsen omfatter både
afgørelser om ydelserne og disses størrelse og tilbud
efter lovgivningen. Bedømmelsen omfatter tillige
lovfortolkning, og ankeinstanserne kan fuldt ud efterprøve
de skønsmæssige afgørelser. Ankeinstanserne kan
endvidere behandle klager over sagsbehandlingen, dvs. om de
forvaltningsretlige regler er overholdt.
De sociale nævn og Ankestyrelsen har
pligt til at koordinere kommunernes praksis på landsplan.
Arbejdsformidlingens afgørelser efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om jobplaner og tilbud
m.v. til ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, og som
gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger
samt arbejdsmarkedets behov, indbringes for de regionale
arbejdsmarkedsråd. Herudover behandler rådene klager
over arbejdsformidlingens afgørelser om, at
beskæftigelsesindsatsen for en person skal varetages af andre
end arbejdsformidlingen (henvisning til anden aktør) samt
afgørelser om konkurrenceforvridning. Disse
afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed. Klager over arbejdsformidlingens sagsbehandling og
lovfortolkningsspørgsmål indbringes for
Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Arbejdsformidlingensafgørelser efter lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. indbringesefter de
gældende regler for Arbejdsmarkedets
Ankenævn.
Arbejdsløshedskassernes
afgørelser om ydelser efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. samt afgørelser efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om
befordringsgodtgørelse kan indbringes for
Arbejdsdirektoratet og efterfølgende for Arbejdsmarkedets
Ankenævn.
Et nyt
beskæftigelsesankenævn
Det foreslås, at der oprettes fem nye
beskæftigelsesankenævn i de fem regioner med
sekretariat i de regionale statsforvaltninger.
Beskæftigelsesankenævnet
behandler alle klager over afgørelser om tilbud m.v. truffet
af de to myndigheder i jobcenteret samt klager over
afgørelser truffet af kommunen om ydelser efter lov om aktiv
socialpolitik med undtagelse af kapitel 10 og 10 a, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel, ydelser efter integrationsloven med undtagelse af
hjælp efter §§ 35-39, lov om delpension samt
tilkendelse og frakendelse af førtidspension og
invaliditetsydelse efter kapitel 3 og §§ 42 og 44 i
lov om social pension og §§ 13-15, 21, 24, 44 og 54,
stk. 3 og 4, i lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Beskæftigelsesnævnet behandler endvidere klager over
afgørelser truffet i henhold til lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v.
Med forslaget etableres der et enkelt og
gennemskueligt klagesystem, der er ens for alle borgere i
jobcenteret, uanset om der er tale om en statslig eller kommunal
indsats.
Med forslaget afskaffes den gældende
todelte klageadgang, hvor kommunens afgørelser om tilbud og
ydelser til kommunale målgrupper indbringes for det sociale
nævn, og arbejdsformidlingens afgørelser om tilbud
m.v. til statslige målgrupper indbringes for enten de
regionale arbejdsmarkedsråd eller Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Også her får borgerne således én indgang
til systemet.
Der ændres ikke på klagesystemet
for arbejdsløshedskassernes afgørelser.
Sammensætning og
partsrepræsentation
Direktøren for statsforvaltningen er
formand for beskæftigelsesankenævnet. Derudover er
regionsdirektøren for beskæftigelsesregionen fast
medlem af nævnet. Beskæftigelsesministeren udpeger
endvidere et medlem efter indstilling fra henholdsvis LO, FTF og AC
i forening, DSI, kommunerne i regionen i forening og to efter
indstilling fra DA.
Der bliver således i alt 8 medlemmer af
nævnet. Ved stemmelighed er formandens stemme
afgørende.
Klageadgang til Ankestyrelsen
Ankestyrelsens primære opgaver ligger
allerede i dag på Beskæftigelsesministeriets
område, idet sagerne efter Beskæftigelsesministeriets
lovgivning udgør ca. 75 pct. af det samlede antal sager i
Ankestyrelsen. Det foreslås derfor, at
beskæftigelsesankenævnets afgørelser kan tages
op til behandling i Ankestyrelsen, hvis styrelsen skønner,
at afgørelserne har principiel eller generel betydning.
Det foreslås, at der i Ankestyrelsen
oprettes et nyt beskæftigelsesudvalg, hvor KL, DA, LO og DSI
er repræsenteret. Udvalget behandler udelukkende sager efter
den beskæftigelsesmæssige lovgivning. Reglerne om
beskæftigelsesudvalget fastsættes i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område,
jf. det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov
om retssikkerhed og administration på det sociale
område og andre love.
Med forslaget udvides såvel pligten
på regionalt som på statsligt plan til at koordinere
praksis for beskæftigelsesindsatsen.
Ad 7. Overførsel af ansatte
mellem stat og kommune
I forbindelse med, at
beskæftigelsesministeren bemyndiger en kommunalbestyrelse til
at varetage udøvelsen af statens beskæftigelsesindsats
i et jobcenter, følger personalet med opgaven.
Det indebærer, at den
pågældende kommune fremover bliver
ansættelsesmyndighed for de statsligt ansatte, der hidtil har
været beskæftiget med den indsats, der delegeres til
kommunen. Der gælder dog særlige regler for så
vidt angår tjenestemænd, jf. nedenfor.
Kommunen overtager ikke kun det statslige
personale, der udelukkende eller helt overvejende er
beskæftiget med den del af den statslige
beskæftigelsesindsats, der nu skal varetages af kommunen.
Kommunen overtager også en forholdsmæssig del af det
statslige personale, der varetager generelle funktioner.
Der fastsættes i forbindelse hermed
særlige regler, der regulerer personalets rettigheder og
pligter i forbindelse med, at en del af den statslige
beskæftigelsesindsats nu skal varetages af kommunen.
Overenskomstansatte m.v.
Efter gældende ret vil visse
overenskomstansatte og andet ikke-tjenestemandsansat personale ved
en overførsel til en anden myndighed som følge af
opgaveflytninger være omfattet af reglerne i
virksomhedsoverdragelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 710 af
20. august 2002 om lønmodtageres retsstilling ved
virksomhedsoverdragelse).
Virksomhedsoverdragelsesloven indebærer
på den ene side, at personalet som udgangspunkt har pligt til
at tåle et arbejdsgiverskifte og således ikke kan
betragte arbejdsgiverskiftet som en opsigelse, forudsat at der ikke
i forbindelse med overførslen sker andre væsentlige
ændringer i ansættelsesvilkårene for de enkelte
ansatte. På den anden side indebærer
virksomhedsoverdragelsesloven, at personalet som udgangspunkt har
ret til fortsat ansættelse på de hidtidige
vilkår.
Virksomhedsoverdragelsesloven finder
imidlertid ikke anvendelse ved overførsel af administrative
funktioner mellem offentlige myndigheder, jf.
virksomhedsoverdragelseslovens § 1, stk. 2.
Ved en overførsel af opgaver, herunder
delegation fra en offentlig myndighed til en anden, finder
virksomhedsoverdragelsesloven således ikke efter
gældende ret anvendelse for ansatte, der er beskæftiget
med myndighedsopgaver, men vil finde anvendelse for andre grupper
af ansatte, herunder ansatte der beskæftiger sig med
driftsopgaver.
Med henblik på at sikre et ensartet
retsgrundlag for alle overenskomstansatte og andre
ikke-tjenestemandsansatte fastsættes det derfor, at
virksomhedsoverdragelsesloven finder tilsvarende anvendelse for de
overenskomstansatte og ansatte med individuel aftale, der ikke
efter de gældende regler er omfattet af
virksomhedsoverdragelsesloven.
Herved sikres alle overenskomstansatte og
ansatte med individuel aftale, som overgår fra statslig
ansættelse til ansættelse i en kommune, ensartede
rettigheder i forbindelse med overførslen, herunder bl.a. at
de pågældendes ansættelsesvilkår
videreføres uændret.
Lovforslaget præciserer på den
anden side, at de overenskomstansatte og ansatte med individuel
aftale som udgangspunkt er forpligtet til efter opgaveflytningen at
opfylde arbejdsaftalen ved ansættelse i kommunen.
Efter en samlet afvejning af de rettigheder
og pligter, som følger af virksomhedsoverdragelsesloven,
vurderes lovforslaget at medføre en forbedret retsstilling
for de overenskomstansatte og ansatte med individuel aftale, som
efter de gældende regler ikke er omfattet af
virksomhedsoverdragelsesloven.
Tjenestemænd
Overførslen af opgaver fra staten til
en kommunalbestyrelsen sker i forbindelse med, at
beskæftigelsesministeren bemyndiger en kommunalbestyrelse til
at varetage statens beskæftigelsesindsats, jf.
§ 20, stk. 1. Da denne bemyndigelse på et
senere tidspunkt kan trækkes tilbage, jf. § 20,
stk. 6, vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt
at etablere en mulighed for, at statsansatte tjenestemænd
tilbydes ansættelse som kommunale tjenestemænd i den
kommune, hvortil den statslige beskæftigelsesindsats
delegeres.
Tjenestemanden bliver udlånt fra staten
til den kommune, hvortil opgaven delegeres for at varetage opgaver,
der overføres efter § 20. Staten udbetaler
løn m.v., ligesom den afholder udgiften til pension til den
pågældende. Kommunen vil samtidig skulle refundere
staten tjenestemandens løn, pension m.v.
III. De økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Den nye organisering af
beskæftigelsesindsatsen som følge af lovforslaget vil
medføre økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige.
De foreliggende økonomiske
konsekvenser af lovforslaget er forbundet med en vis usikkerhed,
bl.a. som følge af, at den endelige kommunestruktur ikke
kendes ved lovforslagets udarbejdelse.
Det forventes, at reformen af
beskæftigelsesindsatsen på en række områder
vil give mulighed for væsentlige synergi- og
stordriftsfordele i forhold til den tidligere struktur og
organisering af beskæftigelsesindsatsen.
Der er ved vurderingen af de
økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
taget udgangspunkt i forudsætningen om, at der ikke
ændres på indholdet i kommunernes og statens opgaver i
beskæftigelsesindsatsen udover kommunernes overtagelse af
amternes hidtidige indsats på revalideringsområdet.
De økonomiske konsekvenser af
lovforslaget vedrører således primært engangs-
og implementeringsudgifter i forbindelse med gennemførelsen
af reformen, idet der vil være offentlige udgifter forbundet
med etableringen af de nye fælles jobcentre og statslige
beskæftigelsesregioner.
Derudover vil der være udgifter
forbundet med den nye resultatrevision i stat og kommunerne samt
med den skærpende finansielle revision i kommunerne.
Flytningen af den specialiserede
revalideringsindsats fra amterne til kommune og stat
medfører en omlægning af amternes udgifter til
henholdsvis kommune og stat.
Desuden vil det ændrede ankesystem
på beskæftigelsesområdet med oprettelse af
beskæftigelsesankenævn betyde en tilpasning af
ressourcerne i forbindelse hermed.
Samlet set vurderes det, at de langsigtede
besparelser som følge af de forventede synergi- og
stordriftsfordele opvejer de kommunale udgifter ved implementering
af reformen.
De statslige udgifter forbundet med
implementeringen af kommunalreformen på
beskæftigelsesområdet vil blive søgt
indprioriteret inden for Beskæftigelsesministeriets samlede
ramme.
De statslige udgifter til implementering af
reformen i 2005 efter lovens vedtagelse vil blive afholdt over de
relevante konti på finansloven, herunder § 17.45.01.
Beskæftigelsesministeriet udsendte
lovforslaget i DUT-høring den 9. november 2004.
Udgangspunktet for drøftelserne af de økonomiske
konsekvenser med de kommunale parter har blandt andet været
udgiftsniveauerne i regnskaberne for 2003, som er det seneste
afsluttede regnskabsår. Formålet med
drøftelserne har været at kvalificere skønnene
over de økonomiske konsekvenser, herunder især at
nå en teknisk afklaring af de enkelte lovforslags
udgiftsopgørelser på de kommunale og amtskommunale
driftskonti, bortset fra administration (hovedkonto 6).
Etablering af jobcentre
Der skal etableres fælles jobcentre
mellem kommuner og stat i samtlige kommuner. I en mindre del af
jobcentrene vil staten udøve sit myndighedsansvar via
kommunen med statslig finansiering.
Det er forudsat, at den fortsatte drift af
beskæftigelsesindsatsen varetages og finansieres
uændret af henholdsvis staten og kommunen. Der er
således ikke foretaget beregninger vedrørende den
fortsatte drift af beskæftigelsesindsatsen, der som
udgangspunkt vil modsvare de nuværende driftsudgifter.
Det skønnes på nuværende
tidspunkt, at der vil skulle etableres op mod ca. 100 jobcentre i
landet svarende til det endelige antal kommuner, hvoraf de ca. 40
jobcentre vil have særlige opgaver for de forsikrede ledige
og dermed have en større statslig opgavevaretagelse.
Der vil i forhold til placering af jobcentre
blive taget hensyn til de eksisterende fysiske rammer og
således søgt genanvendt de eksisterende lokaliteter
gældende for både stat og kommune.
Etableringen af jobcentre m.v. forventes at
medføre engangsudgifter til flytning m.v. for kommunerne. De
endelige udgifter vil afhænge af kommunestrukturen samt
placeringen af de enkelte jobcentre. Det er derfor ikke muligt
på nuværende tidspunkt at kvantificere
engangsudgifterne i forbindelse med etablering af jobcentre
m.v.
Etablering af nye statslige
beskæftigelsesregioner
Der etableres fire nye statslige
beskæftigelsesregioner, som til dels afløser de
nuværende AF-regioner. Der vil i forhold til etablering af
disse blive taget hensyn til de eksisterende fysiske rammer og
således søgt genanvendt eksisterende lokaliteter.
Etableringen m.v. forventes at medføre engangsudgifter for
staten.
Beskæftigelsesplan/resultatrevision/skærpet finansiel
revision
Der skal som følge af kommunalreformen
indføres en årlig beskæftigelsesplan og en
årlig resultatrevision af kommunernes indsats, hvilket
indebærer ny dokumentation af indsats og resultater for den
enkelte kommune.
Der skal ligeledes som følge af
reformen ske en tilpasning af den finansielle revision, hvilket
også vil betyde begrænsede merudgifter for
kommunerne.
Beskæftigelsesankenævn
Der vil i forbindelse med etablering af de
nye beskæftigelsesankenævn skulle overføres
sager og ressourcer fra Beskæftigelsesministeriet til
Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Der er mellem de to parter
indgået aftale om overførsel af ressourcer.
Der vil med etableringen af
beskæftigelsesankenævnene komme nye opgaver for
Ankestyrelsen, og Beskæftigelsesministeriet vil optage
nærmere drøftelser med Socialministeriet herom.
Omlægning af den specialiserede
revalideringsindsats
Der skal ske en omlægning af udgifterne
til den specialiserede revalideringsindsats som følge af
amternes nedlæggelse. De amtskommunale
revalideringsinstitutioner vil blive overført til kommunerne
i overensstemmelse med reglerne i forslag til lov om visse
proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med
kommunalreformen, som er fremsat samtidig med dette lovforslag.
Kommunerne skal i en overgangsperiode
på fire år udarbejde en årlig redegørelse
for at styrke grundlaget for de regionale
beskæftigelsesråds særlige overvågning af
udviklingen i den specialiserede revalideringsindsats.
Udarbejdelsen af redegørelserne vil medføre
begrænsede merudgifter for kommunerne i
overgangsperioden.
De økonomiske konsekvenser af
omlægningen af den specialiserede revalideringsindsats
fremgår af de almindelige bemærkninger afsnit III til
forslag til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats med flere love.
Amternes øvrige opgaver
Nedlæggelsen af de eksisterende
amtskommuner vil desuden medføre en fordeling af
amtskommunernes nuværende udgifter til personer ansat med
løntilskud samt indtægter i form af tilskud til
personer ansat i servicejob. Amtskommunernes samlede udgifter og
indtægter hertil vil blive fordelt mellem de fremtidige
offentlige arbejdsgivere henholdsvis staten, regionerne og
kommunerne.
Det er Beskæftigelsesministeriets
vurdering, at der i forbindelse med lovforslaget overføres
24 mio. kr. fra den amtskommunale sektor. Heraf overføres 9
mio. kr. til primærkommunerne, 10 mio. kr. til regionerne og
5 mio. kr. til staten. De anførte beløb er baseret
på udgiftsopgørelserne på hovedkonto 5 i
regnskab 2003 opregnet til 2005-pris- og lønniveau og
2007-opgaveniveau.
Hertil kommer korrektioner som følge
af fordeling af væksten i den amtskommunale sektor fra
regnskab 2003-2006, fordelingen af de amtskommunale
administrationsudgifter (hovedkonto 6) og anlægsudgifter
på sektorer.
Mio. kr. 05pl | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 |
Amter | -24 | -25 | -27 | -29 |
Kommuner | 9 | 10 | 11 | 11 |
Regioner | 10 | 11 | 12 | 13 |
Stat | 5 | 4 | 4 | 5 |
Synergieffekt ved
beskæftigelsesreformen
Det fremgår af indenrigs- og
sundhedsministerens samtidigt fremsatte forslag til lov om
forpligtende kommunale samarbejder, at der på
Beskæftigelsesministeriets område skal indgås
forpligtende kommunalt samarbejde mellem kommuner med et
befolkningsgrundlag på mindre end 20.000 indbyggere. Det
forpligtende samarbejde skal have et samlet befolkningsgrundlag
på mindst 30.000 indbyggere.
Samlingen af kommunernes
beskæftigelsesindsats i større forvaltningsenheder
indebærer betydelige og permanente effektiviseringsgevinster,
som vurderes at opveje kommunernes engangsudgifter til flytning
m.v.
Desuden vil de større
forvaltningsenheder mindske udgifter til køb af ekstern
revision.
IV. De økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
For virksomhederne vil den nye struktur
betyde en sammenhængende beskæftigelsesindsats.
Kommunen og staten vil i jobcenteret samarbejde og koordinere den
virksomhedsrettede indsats, og der vil derfor blive tale om en mere
målrettet og effektiv servicering og indsats over for
virksomhederne.
Lovforslaget har ikke økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget har været forelagt
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet og
Erhvervsregulering for en vurdering af de administrative
konsekvenser. Lovforslaget indeholder ikke ændringer af
virksomhedernes administrative pligter, og Centret anbefaler
derfor, at lovforslaget ikke forelægges et
virksomhedspanel.
V. De miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
VI. Administrative konsekvenser for
borgerne
Forslaget betyder, at alle borgere får
én indgang til beskæftigelsessystemet, uanset om
borgeren er forsikret eller ikke-forsikret ledig. Alle borgere skal
henvende sig ét sted €" i et jobcenter €"
når der er behov for en beskæftigelsesrettet indsats
fra staten eller kommunen.
Forslaget betyder endvidere en forenkling for
borgerne, idet der oprettes et nyt
beskæftigelsesankenævn, der skal behandle alle klager
over beskæftigelsesmæssige afgørelser truffet af
kommunen og staten. Hidtil har klager været behandlet af
henholdsvis de sociale nævn, de regionale
arbejdsmarkedsråd, Arbejdsmarkedets Ankenævn og
Arbejdsmarkedsstyrelsen afhængigt af indholdet i klagen.
VII. Ligestillingsmæssige
konsekvenser
Forslaget har ingen
ligestillingsmæssige konsekvenser.
VIII. Konsekvenser for den frivillige
indsats
Forslaget har ingen konsekvenser for den
frivillige indsats.
IX. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
X. Hørte myndigheder og
organisationer
Forslaget har været sendt til
høring i:
Finansministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Justitsministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for Familie- og
Forbrugeranliggender
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere
og Integration
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling
Socialministeriet
Trafikministeriet
Undervisningsministeriet
Økonomi- og
Erhvervsministeriet
Beskæftigelsesrådet
Kommunernes Landsforening
Københavns Kommune
Frederiksberg Kommune
Amtsrådsforeningen
Dansk Arbejdsgiverforening
Landsorganisationen i Danmark
Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger
Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd
Akademikernes Centralorganisation
Ledernes Hovedorganisation
De Samvirkende Invalideorganisationer
Ankestyrelsen
Det Centrale Handicapråd
Center for Ligebehandling af
Handicappede
Rådet for Frivilligt Socialt
Arbejde
Praktiserende Lægers
Organisation
Centralorganisationernes Fælles
Udvalg
Det Kommunale Kartel
Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte
Statsansattes Kartel
Stats- og kommunalt Ansattes
Forhandlingsfællesskab
Datatilsynet
Rigsrevisionen
Foreningen af Socialchefer i Danmark
Kristelig Arbejdsgiverforening
Kristelig Fagbevægelse
Jobrådgivernes Brancheforening
Rådet for Etniske Minoriteter
Dansk Flygtningehjælp
Foreningen af Ledere ved
Danskuddannelser
Sundhedskartellet
XI. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
amter og kommuner | 2007: Amterne: 24 mio. kr. 2008: Amterne: 25 mio. kr. 2009: Amterne: 27 mio. kr. 2010: Amterne: 29 mio. kr. | 2007: Kommunerne: 9 mio. kr. 2007: Regionerne: 10 mio. kr. 2007: Staten: 5 mio. kr. 2008: Kommunerne: 10 mio. kr. 2008: Regionerne: 11 mio. kr. 2008: Staten: 4 mio. kr. 2009: Kommunerne: 11 mio. kr. 2009: Regionerne: 12 mio. kr. 2009: Staten: 4 mio. kr. 2010: Kommunerne: 11 mio. kr. 2010: Regionerne: 13 mio. kr. 2010: Staten: 5 mio. kr. |
Administrative konsekvenser for stat, amter
og kommuner | Beskæftigelsesindsatsen samles i
jobcentre, der er fælles for stat og kommune | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | En mere målrettet og effektiv
servicering og indsats over for virksomhederne | Ingen |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for borgerne | Alle borgere får én indgang til
beskæftigelsessystemet | Ingen |
Ligestillingsmæssige konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til kapitel 1
Til § 1
Bestemmelsen afgrænser lovens
område.
Loven fastlægger €" som den hidtil
gældende lov nr. 416 af 10. juni 2003 med senere
ændringer €" ansvaret for og styringen af
beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik.
Herudover fastlægger loven også
ansvaret for og styringen af beskæftigelsesindsatsen efter
lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om kompensation
til handicappede i erhverv m.v. og lov om integration af
udlændinge i Danmark, da beskæftigelsesindsatsen efter
disse love fremover skal varetages i jobcentrene, jf. lovforslagets
§§ 6, stk. 2, og 13.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at
staten og kommunen har ansvaret for
beskæftigelsesindsatsen.
Efter den gældende lov har
amtskommunerne ansvaret for en del af revalideringsindsatsen. Dette
ansvar overgår som følge af kommunalreformen til
kommunerne, idet de amtskommunale revalideringstilbud,
forløb og projekter i § 22, stk. 2 og 3, og
§ 23, 2. pkt., i lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret
for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats vil
blive overtaget af kommunalbestyrelserne.
Bestemmelsen svarer med de ændringer,
der følger af nye benævnelser af partsorganerne, til
hidtil gældende regler. Der oprettes dog lokale
beskæftigelsesråd i stedet for koordinationsudvalg, og
rådet knyttes til et lokalt jobcenter og ikke til en
kommunalbestyrelse.
Til § 3
Der er tale om en ny bestemmelse, der
pålægger staten og kommunen at varetage
beskæftigelsesindsatsen i jobcentre. De ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret er således
kommunalbestyrelsen for så vidt angår kommunale
målgrupper og staten for så vidt angår statslige
målgrupper.
Der henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit I og II, ad 1, samt bemærkningerne
til kapitel 3.
Til § 4
Bestemmelsen svarer til den gældende
bestemmelse i § 4, hvorefter
beskæftigelsesministeren har hjemmel til at fravige denne lov
til at iværksætte forsøgs- og
udviklingsinitiativer inden for beskæftigelsesindsatsen.
Til kapitel 2
Til § 5
Som nævnt i de almindelige
bemærkninger medfører kommunalreformen en
grundlæggende ændring af den statslige organisering af
beskæftigelsesindsatsen. Det er en del af aftalen om
kommunalreformen, at der oprettes fire nye statslige
beskæftigelsesregioner. Tre af regionerne følger den
nye generelle regionsstruktur, jf. Indenrigs- og
Sundhedsministeriets samtidigt fremsatte forslag til lov om
regioner, mens den fjerde beskæftigelsesregion omfatter
Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Beskæftigelsesregionerne er tillagt
særlige opgaver med overvågning og analyse af
udviklingen på arbejdsmarkedet og opgaver med henblik
på at sikre resultater og effekter af såvel den
kommunale som den statslige beskæftigelsesindsats i
jobcentre. Der henvises til de almindelige bemærkninger
afsnit II, ad 2, samt bemærkningerne til
§§ 8-12. Beskæftigelsesministeren
ansætter regionsdirektøren, ligesom ministeren efter
de gældende regler ansætter regionschefen for
Arbejdsformidlingen. Arbejdsmarkedsstyrelsen ansætter
personalet i regionskontoret efter indstilling fra
regionsdirektøren.
Til § 6
Bestemmelsen fastlægger, hvilke opgaver
der påhviler staten. Bestemmelsen i stk. 1
omhandler opgaven med at overvåge og analysere udviklingen
på arbejdsmarkedet og overvåge og følge op
på statens og kommunens beskæftigelsesindsats med
henblik på at sikre effekterne af den samlede
beskæftigelsesindsats for alle målgrupper. Opgaven vil
organisatorisk blive lagt i fire nye statslige
beskæftigelsesregioner. Der henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit II, ad 2, samt bemærkningerne til
§§ 5 og 8-12.
Bestemmelsen i stk. 2 omhandler
statens opgaver i jobcentrene og angiver de love, der
fastlægger den beskæftigelsesindsats, som staten skal
varetage over for borgere og virksomheder i jobcentre. Statens
opgaver er nærmere beskrevet i de nævnte love. Der er
ikke med kommunalreformen sket ændringer af statens opgaver
efter de nævnte love.
Til § 7
Med bestemmelsen fastlægges
organiseringen af de statslige opgaver.
Kommunalreformen medfører
grundlæggende ændringer af den statslige organisering
af beskæftigelsesindsatsen. Arbejdsmarkedsstyrelsen har som
hidtil den daglige ledelse på landsplan af den statslige
beskæftigelsesindsats og vil også lede
beskæftigelsesregionerne på landsplan.
Arbejdsmarkedsstyrelsen vil forestå
driften af den statslige beskæftigelsesindsats over for
borgere og virksomheder i jobcentre efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og lov om kompensation til handicappede
i erhverv m.v. Det foreslås i stk. 2, at
Arbejdsmarkedsstyrelsen kan oprette et antal enheder, der
overordnet leder den statslige indsats i jobcentrene inden for et
geografisk område. Herunder vil Arbejdsmarkedsstyrelsen kunne
ansætte et antal beskæftigelseschefer med ansvar for
driften, herunder regnskabsaflæggelse,
ansættelseskompetence, tilsyn m.v.
Til § 8
Bestemmelsen fastlægger de nye
beskæftigelsesregioners opgaver med overvågning af
udviklingen på arbejdsmarkedet og af jobcentrenes
beskæftigelsesindsats med fokus på resultater og
effekter af indsatsen.
Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger afsnit II, ad 2.
Beskæftigelsesregionerne skal endvidere
dokumentere eventuelle resultatproblemer i jobcentrene og har
mulighed for at reagere, jf. § 11, hvis enkelte jobcentre
har alvorlige resultatproblemer. Der er tale om alvorlige
resultatproblemer, hvis lovgivningens krav til
beskæftigelsesindsatsen ikke opfyldes, eller resultater af
indsatsen afviger væsentligt fra resultater i sammenlignelige
jobcentre.
Det foreslås i stk. 3, at
regionsdirektøren varetager sekretariatsbistanden for det
regionale beskæftigelsesråd. Regionsdirektøren
sikrer, at de beslutninger, som rådet træffer inden for
sin kompetence, er lovlige og udfører beslutningerne, jf.
kapitel 6. Finder regionsdirektøren, at der er tvivl om
lovligheden af rådets beslutninger, skal
regionsdirektøren straks underrette
beskæftigelsesministeren herom.
Beskæftigelsesministeren vil herefter tage stilling til,
hvorledes spørgsmålet skal løses. Bestemmelsen
svarer til § 9, stk. 2, og § 34,
stk. 7, i den gældende lov.
Til § 9
Det foreslås i stk.1 , at
regionsdirektøren får kompetence til med ministerens
godkendelse at gennemføre statslige rammeudbud for indsatsen
over for målgrupper, som har særlige problemer i
forhold til arbejdsmarkedet, og som er spredt på tværs
af jobcentre og kræver en specialiseret indsats. Der henvises
til de almindelige bemærkninger herom i afsnit II, ad 2. Det
regionale beskæftigelsesråd kan indstille til
regionsdirektøren, at der gennemføres rammeudbud for
indsatsen, jf. forslaget til § 43.
Regionsdirektøren skal høre det regionale
beskæftigelsesråd inden et rammeudbud sættes i
værk. Regionsdirektøren orienterer rådet om
resultatet af et rammeudbud.
Beskæftigelsesregionernes rammeudbud
medfører, at regionerne indgår et antal parallelle
rammeaftaler med en række aktører om en
afgrænset indsats i forhold til bestemte
målgrupper.
Rammeaftalerne fastlægger overordnet
set aftaleparternes rettigheder og forpligtelser i forbindelse med
gennemførelse af de aftalte ydelser.
De jobcentre, der er omfattet af
rammeaftalerne, kan anvende en eller flere af de aktører,
der er indgået rammeaftale med, når indsatsen skal
lægges ud til anden aktør. Det foregår ved, at
jobcentret indgår en delaftale med aktøren. En
delaftale er en konkret aftale om at varetage en indsats for et
bestemt antal ledige i en bestemt periode.
Udmøntningen af regionale rammeudbud
afprøves ved, at beskæftigelsesregionerne
gennemfører statslige rammeudbud af indsatsen for ledige
akademikere. Beskæftigelsesregionerne gennemfører
dette under ét. Udbuddene gennemføres i lyset af de
erfaringer, der indhentes ved evalueringen af det eksisterende
landsdækkende rammeudbud.
Er der tale om rammeudbud, der
vedrører integrationsindsatsen, sker
beskæftigelsesministerens godkendelse efter aftale med
integrationsministeren, jf. forslaget til stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 3
indebærer, at de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen
skal anvende de aktører, der er omfattet af rammeudbuddet, i
indsatsen over for den berørte målgruppe.
Det foreslås i stk. 4, at
regionsdirektøren efter inddragelse af det regionale
beskæftigelsesråd får mulighed for at fritage de
ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret fra at
anvende de aktører, der indgås rammeaftale med.
Fritagelsen kan alene gives på grundlag af en
ansøgning og under forudsætning af, at de ansvarlige i
jobcenteret kan dokumentere, at den eksisterende indsats over for
målgruppen giver gode beskæftigelsespolitiske
resultater.
Til § 10
Jobcentrene skal som udgangspunkt selv kunne
løse alle opgaver for både ledige, jobsøgere
samt personer, der er i beskæftigelse, og som kan have behov
for hjælp efter love, som jobcenteret administrerer.
For at kunne løse opgaverne kan
jobcentrene i en række situationer have behov for at kunne
trække på specialistviden.
Det er beskæftigelsesregionerne, der
skal sikre, at specialistviden stilles til rådighed for
jobcentrene i form af specialistfunktioner. Opgaverne i de nye
specialistfunktioner vil være at rådgive og vejlede
medarbejderne i jobcentrene om indsatsen på bestemte
områder. Herudover kan opgaverne bestå i
opkvalificering af jobcentrene inden for særlige
indsatsområder eller i at tage tværgående
initiativer for at styrke indsatsen i regionen. På den
måde er etableringen af specialfunktionen med til at
understøtte og sikre, at der i jobcentrene altid kan ydes
den bedste og mest målrettede jobindsats.
Specialistfunktionerne kan oprettes på
tværs af beskæftigelsesregionerne, hvis dette er
hensigtsmæssigt. Det kan f.eks. være i forhold til
små målgrupper.
Regionsdirektøren indgår aftaler
med institutioner, andre aktører eller de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter om at stille
specialistviden til rådighed for jobcentrene. Det er
således ikke på forhånd fastlagt, hvorledes
specialistviden skal tilrettelægges.
Beslutning om oprettelsen af
specialfunktioner sker efter inddragelse af det regionale
beskæftigelsesråd og godkendelse af ministeren.
Ministerens godkendelse vil evt. kunne ske i forbindelse med de
årlige kontraktindgåelser med de regionale
beskæftigelsesråd om beskæftigelsesregionernes og
rådenes opgaver. I den forbindelse aftales ligeledes
finansieringen.
Indenfor en række indsatsområder
vil der allerede fra reformens ikrafttræden blive etableret
specialfunktioner. Det drejer sig om specialfunktioner i forhold
til: Handicap, det etniske, international jobformidling og
kønsligestillingsområdet. Her vil der i hver region
blive etableret specialfunktioner, som regionens jobcentre kan
trække på. Midlerne til disse enheder er på
forhånd afsat.
Til § 11
Med større kommuner og nye
fælles jobcentre, hvor stat og kommune samarbejder om
beskæftigelsesindsatsen, skabes en høj faglighed, hvor
statens og kommunens kompetencer på
beskæftigelsesområdet udnyttes bedst muligt.
Beskæftigelsesregionerne overvåger resultater og
effekter af den lokale beskæftigelsesindsats og har efter
bestemmelsen mulighed for at reagere, hvis enkelte jobcentre har
alvorlige resultatproblemer. Det forudsættes, at
beskæftigelsesregionen indgår i en dialog med de
ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen, inden det vurderes,
om der er behov for at reagere. Bestemmelsen giver følgende
muligheder:
Aftale om forbedring af indsatsen
Det foreslås i stk. 1, at
regionsdirektøren i en beskæftigelsesregion efter
inddragelse af det regionale beskæftigelsesråd kan
indgå aftale med de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret om en forbedring af
indsatsen, hvis regionsdirektøren konstaterer, at der i et
jobcenter er et af følgende alvorlige problemer:
1. Lovgivningens krav til
beskæftigelsesindsatsen overholdes ikke. Det kan f.eks.
være, at reglerne om borgerens ret og pligt til tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven
ikke overholdes.
2. Jobcenterets eller dele af jobcenterets
resultater på bestemte indsatsområder afviger
væsentligt fra sammenlignelige jobcentres, f.eks. at
resultater af indsatsen for enkelte målgrupper er
væsentlig dårligere i forhold til sammenlignelige
jobcentres resultater.
Beslutningen om at indgå en aftale om
forbedring af indsatsen vil altid skulle ske på et
veldokumenteret grundlag. Det kan være dokumentation fra det
lokale jobcenters årlige resultatrevision, målesystemet
Jobindsats.dk, regionens årlige analyserapport
udarbejdet til brug for det regionale beskæftigelsesråd
eller i særskilte analyser og undersøgelser af
indsatsen, som beskæftigelsesregionen har gennemført.
Endvidere kan dokumentation fra statslige tilsynsmyndigheder,
kommunens revision eller Ankestyrelsens undersøgelser af
praksis blive lagt til grund.
Aftalen med et jobcenter kan omfatte
både den statslige og den kommunale del af indsatsen.
Det regionale beskæftigelsesråd
kan indstille til regionsdirektøren, at denne tager kontakt
til de ansvarlige i et jobcenter for at indgå en aftale om
forbedring af indsatsen, jf. § 42.
Processen kan f.eks. forløbe
på følgende måde:
·
Regionsdirektøren beslutter €" efter indstilling fra
det regionale beskæftigelsesråd eller af egen drift -
at tage kontakt til ledelsen i det pågældende jobcenter
med henblik på at drøfte de dokumenterede
resultatproblemer.
·
Regionsdirektøren fremsender regionens dokumentation for
jobcenterets resultatproblemer for at få bemærkninger
fra de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen og
drøfte analysen.
· De ansvarlige
for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret afgiver
bemærkninger til beskæftigelsesregionen, herunder
hvilke initiativer jobcenteret har iværksat eller
påtænker at iværksætte for at genoprette
indsatsen.
· På baggrund af
redegørelsen og drøftelser i det regionale
beskæftigelsesråd vurderer regionsdirektøren, om
der skal tages skridt til at indgå en skriftlig aftale med de
ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret om
forbedring af indsatsen:
€" Såfremt det vurderes, at der
allerede er taget de fornødne initiativer til at forbedre
indsatsen, vil der ikke være behov for en aftale, men alene
at følge udviklingen tæt.
€" Såfremt det vurderes, at
jobcenteret ikke har taget de nødvendige initiativer, skal
der indgås en aftale om forbedring af indsatsen.
· Den skriftlige
aftale skal indeholde en præcisering af, hvori problemerne
består, hvordan indsatsen skal søges forbedret og
hvilke konkrete resultatmål, der bør opnås, og
hvornår.
· I aftalen
fastsættes en opfølgningsdato.
· Aftalen
indgås mellem beskæftigelsesregionen og den eller de
ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret.
·
Beskæftigelsesregionen overvåger løbende
jobcenterets indsats og resultater i aftaleperioden.
·
Resultatkravene i aftalen skal udformes, så det på et
dokumenteret grundlag kan fastslås, om resultaterne er
nået. Såfremt resultaterne ikke er nået ved
aftalens udløb, kan regionsdirektøren efter
drøftelse i det regionale beskæftigelsesråd
indstille til ministeren, at jobcenteret får
pålæg om at benytte andre aktører i
indsatsen.
Pålæg om at anvende andre
aktører i indsatsen
Det foreslås i stk. 2, at
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
regionsdirektøren kan pålægge de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen at anvende andre aktører i de
dele af indsatsen, hvor resultaterne udebliver. De regionale
beskæftigelsesråd kan indstille til
regionsdirektøren, at der gives pålæg efter
stk. 2.
Det foreslås, at et
pålæg om at anvende andre aktører kan gives i to
situationer:
1. Når et jobcenter ikke ønsker at
medvirke til en dialog med beskæftigelsesregionen om
problemer i beskæftigelsesindsatsen og resultaterne heraf, og
jobcenteret ikke ønsker at indgå en skriftlig aftale
med regionsdirektøren om forbedring af indsatsen.
2. Når et jobcenter, som allerede har
indgået en skriftlig aftale om forbedring af indsatsen, ikke
opnår de fastsatte resultatkrav i aftalen.
Pålæg om at anvende andre
aktører kan ske ved, at de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret pålægges at
gennemføre udbud af det pågældende
indsatsområde, ved at beskæftigelsesregionen
gennemfører udbuddet på vegne af de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret, eller ved at
jobcenteret pålægges at indgå delaftaler med
andre aktører, som allerede er omfattet af eksisterende
rammeudbud.
Pålæg om at benytte andre
aktører kan gives til de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret uanset, om de selv
eller andre aktører har varetaget den indsats, hvor
resultaterne ikke er tilfredsstillende, eller hvor lovgivningen
ikke overholdes.
Det foreslås i stk. 3 ,
at regionsdirektøren altid skal inddrage det regionale
beskæftigelsesråd i situationer omfattet af stk. 1
og 2.
Bestemmelsen i stk. 4
indebærer, at de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen
har pligt til at følge et pålæg fra ministeren
om at benytte andre aktører. Staten afholder udgifterne som
følge heraf for så vidt angår den statslige
beskæftigelsesindsats, mens kommunen afholder udgifterne for
så vidt angår den kommunale
beskæftigelsesindsats.
Pålæg om at benytte andre
aktører i beskæftigelsesindsatsen over for
udlændinge omfattet af integrationsloven gives efter aftale
med integrationsministeren.
Til § 12
Det foreslås, at
beskæftigelsesregionen i forbindelse med indgåelse af
en aftale efter § 11, stk. 1, kan tilbyde og
finansiere konsulentbistand, der kan medvirke til at forbedre
indsatsen i det lokale jobcenter. Det kan f. eks. være
bistand til at få afdækket årsagerne til
resultatproblemerne eller bistand til at få rådgivning
om, hvordan indsatsen kan forbedres, f.eks. ved at foretage
nærmere undersøgelser af, hvordan indsatsen
gennemføres i andre jobcentre eller betaling af bistand fra
andre jobcentre. Konsulentbistand kan også være i form
af nærmere analyser af indsatsen for særlige
målgrupper.
Til § 13
Bestemmelsen i stk. 1
fastlægger, at kommunen som hidtil har ansvaret for at
planlægge den kommunale beskæftigelsesindsats. Det er
således fortsat kommunalbestyrelsens ansvar at løse de
kommunale opgaver inden for rammerne af det kommunale selvstyre og
gældende lovgivning.
I bestemmelsens stk. 2
præciseres, at den kommunale beskæftigelsesindsats
omfatter kommunens opgaver efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats samt de beskæftigelsesrettede
opgaver over for borgere og virksomheder, som kommunerne skal
varetage i henhold til lov om aktiv socialpolitik,
integrationsloven og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel
samt de særlige opgaver efter stk. 3.
Det bemærkes, at efter de
gældende regler har amtskommunen bistået kommunerne i
deres revalideringsindsats ved at sørge for tilbud til
personer med begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke kan
revalideres ved hjælp af kommunens tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 22, stk. 2, i
gældende lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats.
Som en følge af kommunalreformen, hvor
amtskommunerne nedlægges, overtager kommunerne pr. 1. januar
2007 forpligtelsen til at tilvejebringe tilbud til den
specialiserede revalideringsindsats. Det betyder, at kommunerne
fremover vil have ansvaret for drift, forsyning og udvikling af
disse tilbud. Tilbuddene kan etableres enten i kommunernes egne
institutioner eller ved køb af pladser eller tilbud andre
steder. Det følger af almindelige principper, at det er
beliggenhedskommunen, der efter indstilling fra borgerens
opholdskommune, træffer afgørelse om det
specialiserede tilbud.
I det fremtidige beskæftigelsessystem
sikrer beskæftigelsesregionerne, at jobcentrene har
specialistviden til rådighed på særlige
indsatsområder, herunder f.eks. for den specialiserede
revalideringsindsats. I forbindelse med omlægningen af den
specialiserede revalideringsindsats reserveres der 10 mio. kr. til
en statslig bevilling, der skal medvirke til at sikre, at
jobcentrene har adgang til specialistviden på
revalideringsområdet. F.eks. kan en kommune på baggrund
af en aftale med beskæftigelsesregionerne efter forslagets
§ 10 forpligtes til at yde rådgivning og vejledning til
øvrige kommuner om den specialiserede
revalideringsindsats.
For at sikre, at der er særlige tilbud
til små grupper af personer med nedsat arbejdsevne, som er
spredt på tværs af kommunerne, og som har behov for en
specialiseret indsats, kan beskæftigelsesregionerne desuden i
medfør af forslaget til § 9 lave rammeudbud, der sikrer
dette.
Kommunalbestyrelserne overtager med virkning
fra den 1. januar 2007 de amtskommunale revalideringstilbud.
Beskæftigelsesregionerne foretager i en overgangsperiode en
særlig overvågning af udviklingen i den specialiserede
revalideringsindsats, jf. forslaget til § 81, og kommunerne
skal fra 2006 og i en overgangsperiode udarbejde en særlig
redegørelse om behovet for disse tilbud.
Bestemmelsen i stk. 3 svarer med
redaktionelle ændringer til bestemmelserne i § 17 og
§ 18 i den gældende lov, hvorefter kommunen har
særlige opgaver med formidlingen af virksomhedsrettede
sociale tilbud og ansvar for at inddrage virksomhederne i
beskæftigelsesindsatsen, herunder revalidering.
I bestemmelsens stk. 4 gives
beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om, hvilke opgaver efter lov om aktiv
socialpolitik og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
der er omfattet af beskæftigelsesindsatsen, og som fremover
skal varetages i en særskilt del af kommunens forvaltning, og
som kommunen skal samarbejde med staten om i jobcentre, jf.
forslaget til § 14, stk. 1, og § 15.
De love, der er nævnt i stk. 4,
indeholder €" ud over beskæftigelsesindsatsen €"
opgaver i forbindelse med vurderingen af, om de grundlæggende
betingelser for at modtage hjælp til forsørgelse er
opfyldt, og opgaver i forbindelse med beregning af hjælpens
størrelse. Disse opgaver vil ikke blive varetaget i
jobcenteret, men i en anden del af den kommunale forvaltning.
Beskæftigelsesindsatsen efter lov om
aktiv socialpolitik vil bl.a. være opgaver i forbindelse med
vejledning og opfølgning, jobsøgning og udarbejdelse
af CV, rådighedsvurdering og
rådighedsafprøvning, visitation til revalidering og
udarbejdelse af en jobplan for revalideringsforløbet,
herunder beslutning om løntilskud til revalidender og om
særlig støtte under revalidering til udgifter, der er
en følge af uddannelsen. Endvidere vil der i jobcenteret
være opgaver i forbindelse med visitation til fleksjob,
rådighedsvurdering og rådighedsafprøvning af
personer, der modtager ledighedsydelse, mens de venter på
fleksjob, efter de regler, der gælder herom.
På sygedagpengelovens område vil
de opgaver, der skal varetages i jobcenteret, være opgaver i
forbindelse med opfølgning med henblik på at bevare
den sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder
udarbejdelse af en opfølgningsplan. Opfølgningen
indebærer, at jobcenteret koordinerer indsatsen i forhold til
andre dele af den kommunale forvaltning og i forhold til f.eks. den
praktiserende læge og den sygemeldtes arbejdsgiver. Endvidere
vurderer jobcenteret i tilknytning til opfølgningen, om en
sygedagpengemodtager kan genoptage arbejdet helt eller delvist.
Herudover vil det være jobcenteret, der skal vurdere, om der
er grundlag for at forlænge sygedagpengeudbetalingen udover
52 uger, f.eks. fordi det anses for overvejende sandsynligt, at
revalidering vil blive iværksat.
Det foreslås i stk. 5, at
integrationsministeren efter aftale med
beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke
beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationsloven, der er
omfattet af den kommunale beskæftigelsesindsats.
På integrationslovens område vil
beskæftigelsesindsatsen, der skal varetages af jobcenteret,
være tilbud om introduktionsprogram, herunder udarbejdelse af
den individuelle kontrakt og opfølgning på kontrakten,
henvisning til danskuddannelse, aktive tilbud, jobsøgning og
udarbejdelse af CV samt rådighedsvurdering og
rådighedsafprøvning. Jobcenteret varetager den
beskæftigelsesrettede indsats over for alle udlændinge,
der er omfattet af integrationslovens introduktionsprogram, uanset
om de pågældende modtager introduktionsydelse.
Det skal sikres, at der fremover er fuld
gennemsigtighed omkring kommunernes anvendelse af midler til
beskæftigelsesindsatsen. Det gælder såvel
udgifter til den aktive indsats som til driften heraf. Der vil med
hjemmel i §§ 46 og 57 i lov om kommunernes styrelse blive
fastsat retningslinier for kommunernes budget og regnskab på
beskæftigelsesområdet. Der kan således i
Indenrigs- og Sundhedsministeriets autoriserede kontoplan stilles
krav til kommunerne om budget og regnskab vedrørende deres
udgifter til beskæftigelsesindsatsen, herunder til driften af
indsatsen i de nye jobcentre.
Det vil fremover komme til at fremgå af
kontoplanen, at kommunen inden for de anvendte
registreringsprincipper skal oplyse om udgifter til administration
af beskæftigelsesindsatsen, herunder om udgifter til
løn og øvrig drift. Det vil ligeledes af kontoplanen
skulle fremgå, hvordan kommunens udgifter til den aktive
indsats fordeler sig på de forskellige redskaber i
aktiveringsindsatsen efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller integrationsloven.
Til § 14
Forslaget i stk. 1 om, at en
særskilt del af kommunens forvaltning alene skal
udføre beskæftigelsesindsatsen, skal sikre, at der er
fokus på den beskæftigelsesrettede indsats. Der vil
således være en adskillelse mellem den jobrettede
indsats på den ene side og afgørelser om berettigelse
til og udmåling af forsørgelsesydelser, f.eks.
kontanthjælp, starthjælp, sygedagpenge, hjælp til
enkeltydelser og boligstøtte på den anden side. Det
foreslås, at forvaltningen også kan varetage opgaver
med Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvis kommunalbestyrelsen
beslutter det, jf. nedenfor. Den særskilte del af kommunens
forvaltning, der skal varetage beskæftigelsesindsatsen, vil
stadig være en del af den kommunale enhedsforvaltning.
Borgere, der også har behov for en
social indsats, henvises til den relevante del af forvaltningen i
kommunen. Beskæftigelsesindsatsen varetages i jobcenteret,
der koordinerer indsatsen, når dette er nødvendigt.
Jobcenteret har ansvaret for den beskæftigelsesrettede
indsats, mens en anden del af den kommunale forvaltning har
ansvaret for den sociale indsats (tilbud efter lov om social
service m.v.). Der er tale om en parallel social og
beskæftigelsesrettet indsats.
Med henblik på at understøtte
det beskæftigelsesrettede fokus og adskillelsen mellem
beskæftigelsesopgaverne og de sociale opgaver, foreslås
det i stk. 2, at der fastsættes et krav om, at den
del af forvaltningen, der udfører
beskæftigelsesindsatsen, jf. forslaget i stk. 1, styres af
økonomiudvalget eller af et stående udvalg, som
kommunalbestyrelsen nedsætter. Bestemmelsen finder også
anvendelse på kommuner med delt administrativ ledelse,
herunder i tilknytning til mellemformsstyre.
Det foreslås, at økonomiudvalget
eller det stående udvalg skal varetage den umiddelbare
forvaltning af hele beskæftigelsesområdet og ydelser
knyttet hertil. Beskæftigelsesområdet omfatter i denne
forbindelse lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
aktiv socialpolitik, dog ikke kapitel 10 og 10 a, lov om dagpenge
ved sygdom eller fødsel samt beskæftigelsesindsatsen
efter integrationsloven og ydelser knyttet hertil, dog ikke
§§ 35€"39. Nedsætter kommunalbestyrelsen et
stående udvalg, kan dette udvalg alene varetage
beskæftigelsesområdet samt sager om kommunens
erhvervspolitik og opgaver vedrørende Ungdommens
Uddannelsesvejledning, hvis kommunalbestyrelsen beslutter det, jf.
nedenfor.
Med henblik på fortsat at sikre
fleksibilitet i kommunernes organisering af Ungdommens
Uddannelsesvejledning foreslås det, at kommunalbestyrelserne
i det enkelte samarbejde om Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf.
kapitel 2 i lov om vejledning om valg af erhverv og uddannelse, kan
beslutte at henlægge denne opgave til det stående
udvalg, jf. stk. 2, og til den særlige
beskæftigelsesforvaltning, jf. stk. 1, hvis det i
øvrigt er muligt efter reglerne om kommunale
fællesskaber eller lignende samarbejder i § 8 i
nævnte lov. Hermed får kommunen mulighed for at
sammentænke de beskæftigelsesrettede opgaver med
vejledningsindsatsen.
Forslaget medfører alene, at opgaverne
vedrørende Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. lov om
vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv, kan varetages i
jobcenteret sammen med opgaven vedrørende den kommunale
beskæftigelsesindsats. Forslaget medfører, at
vejledningsopgaven fortsat varetages i henhold til
vejledningsloven, herunder dennes § 8 om kommunale
fællesskaber eller lignende samarbejder. Vejledningsopgaven
er ikke i øvrigt omfattet af denne lov.
Stk. 3 indeholder en særlig
bestemmelse om varetagelsen af den umiddelbare forvaltning af
kommunens beskæftigelsesopgaver i magistratskommuner, jf.
§ 64 i lov om kommunernes styrelse. Århus Kommune er for
tiden den eneste kommune, der har magistratsstyre.
I magistratskommuner varetages den
umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender af de enkelte
medlemmer af magistraten og ikke af et økonomiudvalg og et
antal stående udvalg. Bestemmelser om, hvilke forretninger
der henlægges til de enkelte magistratsmedlemmer,
fastsættes i kommunens styrelsesvedtægt, der skal
stadfæstes af indenrigs- og sundhedsministeren.
Den umiddelbare forvaltning af
beskæftigelsesområdet kan således for
magistratskommuners vedkommende ikke henlægges til
økonomiudvalget eller et særligt stående udvalg,
jf. stk. 2.
I stedet tilgodeses de hensyn, der ligger bag
bestemmelsen i stk. 2, ved, at det i stk. 3 fastsættes, at
den umiddelbare forvaltning af beskæftigelsesområdet
vil kunne henlægges enten til borgmesteren eller til et andet
magistratsmedlem. I sidstnævnte tilfælde vil det
pågældende magistratsmedlem ud over
beskæftigelsesopgaverne efter bestemmelsen alene kunne
varetage den umiddelbare forvaltning af kommunens erhvervspolitik
og Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Det foreslås i stk. 4, at
kommunalbestyrelsen kan behandle sager om hjælp til
enkeltpersoner på beskæftigelsesområdet, jf. stk.
2. Sagerne behandles i dag efter reglerne om kommunalbestyrelsens
pligt efter § 17, stk. 2, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, til at
nedsætte et eller flere udvalg, der behandler sager om
hjælp til enkeltpersoner. Denne regel betyder, at det ikke
ville være muligt at behandle sagerne enten i
økonomiudvalget eller i et stående udvalg, som
foreslået i stk. 2.
Det foreslås derfor i stk. 4, at
kommunalbestyrelsen kan behandle sager om hjælp til
enkeltpersoner. Det vil sige, at bestemmelserne om
kommunalbestyrelsens pligt efter § 17, stk. 2, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område,
er afløst af bestemmelsen i stk. 2, således at sager
på beskæftigelsesområdet kan behandles i
økonomiudvalget eller det stående udvalg, som kommunen
nedsætter.
Til kapitel 3
Til § 15
Bestemmelsen fastlægger, at der i alle
kommuner skal etableres et jobcenter, hvor staten og kommunen
samarbejder om beskæftigelsesindsatsen. Hvis geografiske
hensyn tilsiger det, kan der etableres flere afdelinger på
forskellige adresser. Jobcenterets organisation og fysiske
placering skal sikre, at der altid tages udgangspunkt i borgerens
ressourcer og behov for hjælp og ikke i, hvilken ydelse den
enkelte modtager. Der kan således f.eks. ikke oprettes
afdelinger alene for kontanthjælpsmodtagere.
Bestemmelsen fastlægger endvidere i
stk. 2, at der i jobcenteret i hele
ledighedsforløbet skal være fokus på, at
indsatsen hurtigst muligt skal føre til beskæftigelse
og selvforsørgelse. Der henvises til de almindelige
bemærkninger afsnit II, ad 1, om indsatsen for borgere i
jobcenteret: Fokus på beskæftigelse.
For så vidt angår etablering af
jobcentre henvises der til de almindelige bemærkninger afsnit
II, ad 1.
Til § 16
Bestemmelsen fastlægger i stk.
1, at kommunen skal varetage hele den kommunale
beskæftigelsesindsats i et jobcenter. Bestemmelsen
fastlægger endvidere i stk. 2, at staten som minimum
skal varetage generelle serviceopgaver i
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret.
Generelle serviceopgaver omfatter, jf.
stk. 3, følgende opgaver:
1. Generel information og vejledning af
virksomheder og arbejds- og uddannelsessøgende samt om
jobsøgning og beskæftigelsesmuligheder, jf.
§§ 9 og 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det indebærer bl.a. information om Jobnet og brugen heraf
samt information om reglerne om ret og pligt til tilbud.
2. Registrering af arbejdssøgende via
databasen Jobnet enten på internettet eller ved personligt
fremmøde i jobcenteret, jf. §§ 11 og 12 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
3. Etablering af kontakt mellem virksomhed og
jobsøgende. Den fremtidige formidlingsindsats indrettes,
så det sikres, at formidlingen sker på tværs af
jobcentre, at virksomhederne sikres et højt serviceniveau
på tværs af landet og at brug af
selvbetjeningsredskaberne understøttes.
4. Administration af lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v.
Generelle serviceopgaver omfatter endvidere
efter stk. 4 følgende opgaver for ledige, der
modtager dagpenge eller ydelser efter § 55 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., i de første 6
måneders sammenlagt ledighed:
1. Understøtte at ledige indlægger
CV i databasen Jobnet samt godkende indlagte CV€™er og
afholde CV-samtaler, jf. §§ 13 og 14 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Det er den ledige selv, der har pligt
til hurtigst muligt og senest en måned efter tilmelding at
indlægge formidlingsrelevante oplysninger og
efterfølgende løbende ajourføre oplysningerne.
Den ledige kan få hjælp hertil af jobcenteret.
2. Det individuelle kontaktforløb, jf.
kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er fastsat
bestemmelser om et individuelt og fleksibelt kontaktforløb,
der skal tilrettelægges og gennemføres under hensyn
til personens ønsker og forudsætninger samt
arbejdsmarkedets behov. Der skal afholdes en individuel samtale
senest hver gang, en person i sammenlagt 3 måneder har
modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i
tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
3. Udarbejdelse af jobplaner med henblik
på at understøtte den lediges jobsøgning, jf.
kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindats. For at
understøtte jobsøgningen og sikre tilstrækkelig
kvalitet i jobsøgningen, kan der i jobcenteret udarbejdes
jobplaner med tilbud om jobsøgning og afklaring, herunder
jobplan, som visiterer til en anden aktør, der varetager det
videre kontaktforløb.
4. Visitation til anden aktør. I
jobcenteret kan ledige straks og løbende visiteres til anden
aktør med speciale i at gennemføre tilbud til
særlige grupper, hvis en anden aktør har fået
til opgave at gennemføre f.eks. kontaktforløbet og
indsatsen i forbindelse med jobsøgning. I særlige
tilfælde kan jobcenteret efter aftale med B-centeret henvise
ledige til anden aktør til forløb, hvori der
indgår jobplan og andre tilbud.
Det foreslås i stk. 5, at
personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, efter 6
måneders sammenlagt ledighed henvises til et jobcenter, der
varetager særlige opgaver, jf. § 17. Hvis der er behov
for en særlig indsats tidligere henvises ligeledes til et
jobcenter med særlige opgaver.
Til § 17
Forslaget giver hjemmel til, at
beskæftigelsesministeren beslutter i hvilke jobcentre, staten
varetager særlige opgaver ud over de generelle
serviceopgaver. I disse jobcentre varetager staten alle
beskæftigelsesrettede opgaver for ledige, der modtager
arbejdsløshedsdagpenge, og som bor i kommunen. Den statslige
indsats i disse jobcentre omfatter også indsatsen for ledige,
som henvises fra et jobcenter, hvor staten alene varetager
generelle serviceopgaver, jf. § 16. I jobcenteret
varetager staten og kommunen således hele
beskæftigelsesindsatsen for både kommunale og statslige
målgrupper.
Der henvises til de almindelige
bemærkninger afsnit II, ad 1, for så vidt angår
etablering og jobcenterets opgaver.
Til § 18
Formålet med bestemmelsen er at sikre,
at de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret
(staten og kommunen) kan organisere arbejdet i jobcenteret på
en måde, så borgeren får den bedste betjening,
uanset om det er staten eller kommunen, der efter lovgivningen skal
yde servicen over for borgeren. Det kan således f.eks.
aftales, at medarbejdere fra stat og kommune i jobcenteret i
fælles teams med daglige ledere fra enten staten eller
kommunen skal løse opgaver på tværs af statslige
og kommunale målgrupper. Det kan f.eks. være
fælles visitation, fælles kontaktforløb eller
fælles udarbejdelse af jobplaner efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Bestemmelsen giver mulighed for, at ansatte i
henholdsvis stat og kommune kan udføre arbejde, herunder
myndighedsopgaver, på vegne af såvel stat som kommune.
De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen kan således
som led i arbejdsgiverens almindelige ret til at lede og fordele
arbejdet beslutte en sådan organisering i teams, og de
ansatte skal således følge de retningslinjer, som de
ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen giver for
udførelsen af arbejdet inden for deres
ansvarsområde.
Bestemmelsen ændrer ikke ved de
ansattes ansættelsesforhold. Ligeledes ændres der ikke
ved kompetencefordelingen mellem de to myndigheder i jobcenteret.
Der er således ikke tale om delegation mellem de to
myndigheder. Det vil fortsat være staten, der har ansvaret
for og træffer afgørelse i sager for de statslige
målgrupper, jf. § 6, stk. 2, og kommunen, der
har ansvaret for og træffer afgørelse i sager for de
kommunale målgrupper, jf. § 13, ligesom det fortsat
vil være den myndighed, der har ansvaret for
myndighedsopgaver, der er dataansvarlig efter persondataloven.
Uanset om det er en statslig eller kommunal
medarbejder, der medvirker i behandlingen af en sag, vil
sagsbehandlingen ske på vegne af den myndighed, der har
ansvaret for den pågældende opgaves udførelse.
Det vil derfor også være de almindelige klageregler
efter de respektive beskæftigelsesindsatslove, der
gælder for afgørelser truffet på vegne af
henholdsvis staten og kommunen.
Til § 19
Med henblik på at understøtte
samarbejdet om beskæftigelsesindsatsen mellem stat og kommune
og sikre, at staten og kommunernes kompetencer udnyttes i en
fælles og målrettet indsats, foreslås det, at
ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om samarbejdet
mellem staten og kommunen i de fælles jobcentre.
For at sikre en professionel og koordineret
virksomhedsservice vil der blive fastsat krav til samarbejdet om
jobcenterets virksomhedsindsats. Tilsvarende vil der blive fastsat
krav til samarbejdet om den borgerrettede indsats, så det
sikres, at der sker et samarbejde på tværs af statens
og kommunens målgrupper, så statens og kommunens
kompetencer udnyttes bedst muligt i indsatsen for den enkelte
borger.
Der vil også blive fastsat regler for
samarbejdet om driften af jobcenteret, herunder f.eks. om
fordelingen af udgifter til driften af det fælles jobcenter
(husleje, kontorinventar, IT-udstyr m.v.). For at
understøtte en fælles identitet i jobcenteret som en
del af et landsdækkende beskæftigelsessystem vil der
blive fastsat regler om anvendelse af fælles logo i
jobcentrene.
Det foreslås, at reglerne for
samarbejdet vil blive udarbejdet efter forhandling med Kommunernes
Landsforening.
Til § 20
Med de større og fagligt mere
bæredygtige kommuner vil staten fremover kunne delegere den
statslige beskæftigelsesindsats til en kommune, således
at kommunen varetager beskæftigelsesindsatsen for både
de kommunale målgrupper og for ledige, der modtager
arbejdsløshedsdagpenge. Ved delegationen bevarer staten
ansvaret for indsatsen.
Bestemmelsen i stk. 1 giver
ministeren hjemmel til at delegere den statslige
beskæftigelsesindsats til en kommunalbestyrelse.
Der vil mellem staten og kommunen blive
indgået en kontrakt, som bl.a. indeholder rammer for
indsatsen, økonomi og finansiering af indsatsen,
overflytning af driftsressourcer, tilsynet med indsatsen for de
statslige målgrupper m.v.
Der henvises til de almindelige
bemærkninger afsnit II, ad 1 for så vidt angår
etablering af jobcenteret og jobcenterets opgaver.
I jobcenteret vil staten varetage en
række opgaver efter anden lovgivning, som ikke er omfattet af
den statslige beskæftigelsesindsats, jf. § 6,
stk. 2, og som i dag varetages af arbejdsformidlingen. Det
gælder f.eks. administrationen af reglerne om
børnepasningsorlov. Det foreslås i
stk. 2, at disse opgaver også overgår til
vedkommende kommunalbestyrelse, når statens
beskæftigelsesindsats delegeres. Bestemmelsen betyder, at
når der i anden lovgivning er en reference til staten i
jobcenteret, vil den pågældende opgave i tilfælde
af delegation blive varetaget af kommunen i jobcenteret. Der
henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om
ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med
flere love for en oversigt over hvilke love, der har en reference
til staten i jobcenteret.
Forslaget i stk. 3
fastlægger, at interne arbejdsdokumenter, der udveksles
mellem staten og den bemyndigede kommune, ikke som følge af
udvekslingen mister deres interne karakter. Bestemmelsen
indebærer således en fravigelse af forvaltningslovens
og offentliglovens regler om aktindsigt og en tilsvarende
begrænsning i retten til indsigt efter persondataloven.
Interne arbejdsdokumenter er som udgangspunkt
ikke undergivet aktindsigt, jf. forvaltningslovens § 12,
stk. 1, og offentlighedslovens § 7. I relation til
oplysninger, der er omfattet af persondataloven, gælder efter
persondatalovens § 32, stk. 2, at oplysninger, der behandles
for den offentlige forvaltning som led i administrativ
sagsbehandling, kan undtages fra indsigtsretten i samme omfang som
efter reglerne i offentlighedslovens § 2 samt §§
7-11 og 14.
Det vil imidlertid ikke være
hensigtsmæssigt, at selve delegationen efter stk. 1 og 2
bevirker, at der skal meddeles aktindsigt i oplysninger, som ellers
ville være undtaget fra aktindsigt. Herved kan parter og
udenforstående få adgang til notater m.v., som alene
vedrører myndighedernes interne beslutningsproces, blot
fordi opgaven er delegeret til en kommune, og der af denne grund er
behov for at udveksle oplysninger mellem staten og den bemyndigede
kommune.
Forslaget i stk. 4 betyder, at
bestemmelserne om sagsbehandlingsfrister, borgeren og videregivelse
og indhentelse af oplysninger i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område
(retssikkerhedsloven) finder anvendelse, når kommunen
behandler sager efter delegation fra staten. Det betyder, at
kommunen skal bruge de samme sagsbehandlingsregler for alle
målgrupper. Det gælder bl.a. kommunens forpligtelse til
at fastsætte generelle frister for sagernes behandling og
afgørelse, yde vejledning, tilrettelægge
sagsbehandlingen, således at borgeren inddrages i
sagsbehandlingen, og at indhentelse og videregivelse af oplysninger
finder sted efter retssikkerhedslovens §§ 9 og 10-11
b.
Staten kan i dag indhente de oplysninger fra
arbejdsløshedskasserne, der er nødvendige i
sagsbehandlingen i forbindelse med varetagelse af
beskæftigelsesindsatsen. Med bestemmelsen i stk. 4, 2.
pkt., foreslås det, at samtykkekravet i retssikkerhedslovens
§ 11 a, stk. 1, fraviges, således at kommunen
kan indhente samme oplysninger fra arbejdsløshedskasserne
som staten, når kommunen varetager statens
beskæftigelsesindsats efter stk. 1 og 2.
Det foreslås i stk. 5, at
en klage over en afgørelse, der er truffet af kommunen i
medfør af delegation, kan indbringes for den klageinstans,
som har kompetence til at behandle klager over statens
afgørelse i jobcenteret efter den pågældende
lovgivning.
Klageadgangen for alle afgørelser om
tilbud m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der
træffes i alle jobcentre, vil med forslaget i lovens kapitel
8 om oprettelse af beskæftigelsesankenævn blive ens for
alle borgere, uanset om det er staten eller kommunen, der
træffer afgørelsen, og der vil derfor ikke kunne
klages til den delegerende myndighed over en afgørelse
truffet i jobcenteret.
Delegationen vil indebære, at
oplysninger m.v. i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen,
som er indsamlet om den enkelte borger i det statslige system via
IT-systemer m.v., vil blive videregivet til kommunen og dermed
indgå i den kommunale forvaltning.
Bestemmelsen i stk. 6
fastlægger, hvornår ministeren kan trække
delegationen efter stk. 1 tilbage. Det foreslås
således, at beskæftigelsesministeren kan trække
delegationen tilbage i stedet for at give et pålæg om
at benytte andre aktører, når betingelserne i
§ 11, stk. 2, er opfyldt. For at delegationen kan
trækkes tilbage, kræves det derfor, at der er alvorlige
resultatproblemer, og at regionsdirektøren og kommunen ikke
kan blive enige om en aftale om at forbedre
beskæftigelsesindsatsen, eller at
beskæftigelsesindsatsen ikke forbedres som aftalt.
Beslutning om delegation og tilbagekaldelse
af delegation bekendtgøres i Lovtidende.
Til § 21
Efter bestemmelsen overføres de
statsansatte, der udelukkende eller overvejende er
beskæftiget med varetagelsen af opgaver, der delegeres til en
kommunalbestyrelse efter denne lov, til ansættelse i den
pågældende kommune. Dette gælder dog ikke
tjenestemænd, jf. § 23. Derudover overgår
også en forholdsmæssig del af de statsligt ansatte, der
ikke udelukkende eller overvejende er beskæftiget med de
nævnte opgaver, til ansættelse i den
pågældende kommune. Herved sikres, at også
statsligt ansatte, der er beskæftiget med generelle
funktioner, kan overgå til ansættelse i kommunen.
Den konkrete afgrænsning af det
personale, der overføres, fastlægges ved aftale mellem
de berørte myndigheder, der tillige tilvejebringer og
meddeler de oplysninger, udleverer de dokumenter og yder den
bistand i øvrigt, der er nødvendig for
gennemførelsen af denne personaleoverførelse.
Bestemmelser om personalets
ansættelsesvilkår ved overgang til ansættelse i
kommunen er fastsat i § 22 og § 23.
Til § 22
Lov om lønmodtageres retsstilling ved
virksomhedsoverdragelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af
20. august 2002, finder ikke anvendelse på overførsel
af administrative funktioner mellem offentlige administrative
myndigheder, jf. virksomhedsoverdragelseslovens § 1,
stk. 2.
Det indebærer bl.a., at
virksomhedsoverdragelsesloven ikke finder anvendelse for ansatte,
der er beskæftiget med myndighedsopgaver.
Med henblik på at sikre et ensartet
grundlag for samtlige overenskomstansatte og ansatte efter
individuel aftale, der som nævnt i § 22
overgår fra statslig ansættelse til ansættelse i
en kommune, bestemmes, at lov om lønmodtageres retsstilling
ved virksomhedsoverdragelse skal finde tilsvarende anvendelse for
ansatte, som ikke er direkte omfattet af
virksomhedsoverdragelsesloven.
På den ene side sikres alle
overenskomstansatte og ansatte efter individuel aftale ensartede
rettigheder efter loven, herunder bl.a. at de
pågældendes ansættelsesvilkår skal
videreføres uændret med den nye
ansættelsesmyndighed som ny part, ligesom de
pågældende bliver omfattet af lovens særlige
bevisbyrderegler, der beskytter de ansatte mod usaglige
afskedigelser som følge af kommunalreformen.
På den anden side præciserer
bestemmelsen, at de overenskomstansatte og ansatte efter individuel
aftale som udgangspunkt er forpligtet til efter kommunalreformen at
opfylde arbejdsaftalen ved ansættelsen i en kommune.
Efter en samlet afvejning af de rettigheder
og pligter, som følger af virksomhedsoverdragelsesloven,
vurderes forslaget at medføre en forbedret retsstilling for
de overenskomstansatte og ansatte efter individuel aftale, som
efter de gældende regler ikke er omfattet af loven.
Til § 23
Det foreslås, at
statstjenestemænd bliver udlånt fra staten til den
kommune, hvortil opgaven med varetagelsen af
beskæftigelsesindsatsen delegeres.
Dette indebærer, at statslige
tjenestemænd, herunder statslige tjenestemænd, der er
ansat eller udnævnt i stillingen før den 1. januar
1998, som på tidspunktet for bemyndigelsen efter
§ 20 er beskæftiget med varetagelsen af opgaver,
der efter § 20 overføres til kommunen, er
forpligtet til ved udlån at gøre tjeneste ved den
pågældende kommune. Tjenestemændene har under
denne tjeneste som hidtil pligt til at tåle forandringer i
stillingen, jf. herved tjenestemandslovens § 12.
Tjenestemændene bevarer deres hidtidige
ansættelsesmæssige status som statslige
tjenestemænd.
Det foreslås i stk. 2, at
den statslige tjenestemand opretholder den statslige
ansættelse, hvorfor udlån af disse tjenestemænd
til kommunen ikke indebærer en forringelse af
ansættelsesvilkårene som tjenestemand og ikke i sig
selv indebærer en forflyttelse.
I det foreslåede stk. 3
fastsættes, at selve udlånet ikke udløser krav
på ventepenge, rådighedsløn eller pension, samt
at de statslige tjenestemænd må underkaste sig de
ændringer i sine tjenesteforretningers omfang og
beskaffenhed, som følger af udlånet til en kommune.
Tilsvarende gælder, hvis beskæftigelsesministeren
tilbagekalder bemyndigelsen, jf. § 20, stk. 6, og
den statslige tjenestemand går tilbage til at udføre
tjeneste i statsligt regi.
I stk. 4 foreslås det, at
den pågældende kommune refunderer den af staten
udbetalte løn, pensionsbidrag m.v. til de
tjenestemænd, der i forbindelse med delegationen er
udlånt som statslige tjenestemænd under arbejdet for
vedkommende kommune. Den pågældende kommune opfylder
sin del af pensionsforpligtelsen ved refusion til staten i forhold
til den del af tjenestemandens pensionsalder, der er optjent under
udførelse af arbejde for kommunen. Finansministeren
fastsætter nærmere regler herom efter forhandling med
de involverede parter, som vil være
beskæftigelsesministeren, Kommunernes Landsforening,
Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune samt vedkommende
tjenestemandsorganisationer.
Det foreslås i stk. 5 ,
at den respektive kommunes mulighed for løbende at justere
personaleforbruget også omfatter de tjenestemænd, som
er udlånt. Det er i så fald blot udlånsforholdet
til vedkommende kommune, der opsiges. Hvorvidt også
ansættelsesforholdet til staten skal opsiges, beror på
staten.
Det er fundet hensigtsmæssigt i
stk. 6 at foreslå, at
tvivlsspørgsmål vedrørende de i § 23,
stk. 4, nævnte løn- og pensionsmæssige
forhold afgøres af finansministeren. Det forudsættes,
at finansministeren, inden der træffes afgørelse,
forhandler med de involverede parter.
Til § 24
Hvis beskæftigelsesministeren
trækker delegationen tilbage i medfør af
§ 20, stk. 5, finder principperne i bestemmelserne i
§§ 21-23 tilsvarende anvendelse. Det vil sige, at
staten overtager ansatte, der udelukkende eller overvejende er
beskæftiget med varetagelsen af de opgaver, der som
følge af tilbagetrækningen af delegationen, fremover
varetages af staten. Derudover overtager staten også en
forholdsmæssig del af de kommunalt ansatte, der er
beskæftiget med generelle funktioner. Samtidig med
tilbagetrækningen af delegationen ophører
udlånet af de statslige tjenestemænd, som herefter
går tilbage til at udføre tjeneste i statsligt
regi.
Til § 25
Bestemmelsen i stk. 1
pålægger de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter at udarbejde en
beskæftigelsesplan for indsatsen for det kommende år.
Beskæftigelsesplanen sendes til det regionale
beskæftigelsesråd med de lokale
beskæftigelsesråds bemærkninger.
Beskæftigelsesplanen skal indeholde de
vigtigste indsatsområder for det kommende år. Planen
indeholder forslag til mål, prioritering og budget for
beskæftigelsesindsatsen, dels for den samlede indsats i
jobcenteret, dels for henholdsvis den statslige og kommunale del af
indsatsen. Derudover kan planen inddrage resultater og konklusioner
fra resultatrevisionen, jf. bemærkningerne til
§ 27, samt planen for den virksomhedsrettede indsats, som
udarbejdes af de lokale beskæftigelsesråd, jf.
§ 50.
Beskæftigelsesplanen forelægges
kommunalbestyrelsen forud for vedtagelsen af budgettet for det
kommende år. Den indgår desuden i den statslige
planlægning og budgettering af beskæftigelsesindsatsen
for det kommende år.
Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om indhold, form og frister til
beskæftigelsesplan, jf. forslaget til stk. 2.
Beskæftigelsesministeriet vil høre Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration ved udformningen af
reglerne.
Der henvises til de almindelige
bemærkninger afsnit II, ad 3, 4 og 5.
Til § 26
Bestemmelsen pålægger de
ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret
årligt at udarbejde en resultatrevision, der viser resultater
og effekter af indsatsen både samlet og fordelt på
henholdsvis stat og kommune. Målet er at sætte fokus
på resultater og effekter af
beskæftigelsesindsatsen.
De centrale elementer i resultatrevisionen
vil være følgende: 1) En sammenligning af jobcenterets
beskæftigelsesindsats gennem det sidste år med
resultater af beskæftigelsesindsatsen i sammenlignelige
jobcentre. 2) En angivelse og vurdering af de besparelser, der kan
opnås ved en mere effektiv beskæftigelsesindsats. 3) En
angivelse af områder, hvor der er behov for en mere effektiv
beskæftigelsesindsats.
Udarbejdelsen af resultatrevisionen sker
bl.a. med udgangspunkt i de målinger og data, der findes i
Beskæftigelsesministeriets IT-systemer. I Jobindsats.dk
bliver der skabt et modul, som skal understøtte
resultatrevisionen.
Resultatrevisionen forelægges
kommunalbestyrelsen forud for vedtagelsen af budgettet for det
kommende år. Den indgår desuden i den statslige
planlægning og budgettering af beskæftigelsesindsatsen
for det kommende år.
Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om indhold, form og frister til
resultatrevisionen, jf. forslaget til stk. 3.
Beskæftigelsesministeriet vil høre Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration ved udformningen af
reglerne.
Der henvises til de almindelige
bemærkninger afsnit II, ad 3, 4 og 5.
Til § 27
Beskæftigelsesplanen og
resultatrevisionen sendes til det regionale
beskæftigelsesråd og indgår i rådets
overvågning af resultater og effekter af
beskæftigelsesindsatsen.
Til kapitel 4
Til § 28
Bestemmelsen svarer med redaktionelle
ændringer til den gældende bestemmelse i § 3,
hvorefter såvel staten som kommunen kan inddrage andre
aktører i beskæftigelsesindsatsen. Ved at overlade
indsatsen til en anden aktør får denne anden
aktør ikke kompetence til myndighedsudøvelse, og en
anden aktør kan derfor ikke træffe afgørelser,
der umiddelbart kan få konsekvenser for den lediges
rettigheder og pligter. Der er således alene tale om
udførelse af faktisk forvaltningsvirksomhed. Ansvaret for
indsatsen vil fortsat påhvile den ansvarlige myndighed, der
har pligt til at føre tilsyn med, hvordan opgaven
løses.
Til § 29
Bestemmelsen svarer til den gældende
lovs § 27, hvorefter ministeren kan fastsætte
regler om, hvorledes beskæftigelsesindsatsen kan varetages af
andre.
Det foreslås i stk. 2, at
beskæftigelsesministeren får hjemmel til at
fastsætte regler om krav til sagsbehandlingen i forhold til
den opgave, der udføres, når staten overlader opgaver
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til andre
aktører.
Reglerne om andre aktørers
tavshedspligt og videregivelse af oplysninger m.v. fremgår i
dag af bekendtgørelse nr. 578 af 19. juni 2003 om ansvaret
for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i den gældende
lovs § 27. Af de almindelige bemærkninger til den
gældende lov fremgår, at kontakten mellem den anden
aktør og den ledige skal ske i overensstemmelse med de
regler, der er fastsat i forvaltningsloven, offentlighedsloven og
øvrige regler for forvaltningsvirksomhed f.eks. reglerne om
tavshedspligt.
Efter den nugældende ordning
fastsættes i rammeaftalerne mellem arbejdsformidlingen og den
anden aktør bestemmelser om, at aktøren skal notere
alle oplysninger af væsentlig betydning for den ledige og om
indsatsen over for den ledige, som ikke i øvrigt
fremgår af sagen, f.eks. at et kursus, som aktøren har
tilmeldt den ledige til, er blevet aflyst. Aktøren skal
kunne begrunde over for den ledige, hvorfor aktøren
foreslår at gennemføre bestemte aktiviteter, f.eks. i
forbindelse med afgivelse af et tilbud i henhold til en jobplan.
Endvidere har den ledige, der deltager i indsatsen, ret til at
blive gjort bekendt med de oplysninger, som aktøren er i
besiddelse af om den pågældende.
Den ledige, der deltager i en indsats hos en
anden aktør, har endvidere i forbindelse med indsatsen ret
til lade sig bistå af en bisidder (rådgiver).
Aktøren har tavshedspligt i forhold
til de oplysninger, som aktøren modtager fra den ledige
eller fra myndigheden om den ledige. Aktøren vil være
omfattet af straffelovens § 152 a om brud på
tavshedspligten.
Endelig skal aktøren informere den
ledige om muligheden for at rette henvendelse til
arbejdsformidlingen med indvendinger om den indsats, som
aktøren gennemfører for den ledige (den faktiske
forvaltningsvirksomhed), samt om den lediges mulighed for at klage
over de afgørelser, som arbejdsformidlingen træffer i
forhold til den ledige.
Med forslaget præciseres hjemlen til at
fastsætte regler om sagsbehandlingen for aktører, der
udfører opgaver for staten i jobcenteret. Formålet med
de hidtil gældende regler har været at sikre den
lediges retsstilling og at sikre offentligheden indsigt med den
virksomhed, som andre aktører gennemfører for
myndighederne.
Det er hensigten at videreføre
sådanne krav for andre aktører, idet aktøren
fortsat vil få overladt en del af den sagsbehandling, som
ellers ville have fundet sted hos en offentlig myndighed. Andre
aktører vil alene være omfattet af disse krav til
sagsbehandlingen, når opgaven, som staten har overladt til
aktøren, udføres. Den øvrige del af
aktørens virksomhed omfattes ikke af reglerne om krav til
sagsbehandlingen. Som eksempel kan nævnes, at den statslige
arbejdsformidling efter offentlighedslovens § 6 har pligt til
at notere oplysninger ned, som har betydning for
afgørelsessager. Aktører kan ikke træffe
afgørelser, men aktørerne modtager oplysninger, som,
hvis de var modtaget af arbejdsformidlingen, ville være
omfattet af notatpligten. Endvidere kan notering have betydning
ikke blot for den endelige afgørelse af en konkret sag, men
også for, at aktøren tager de rigtige
sagsbehandlingsskridt i forhold til den ledige. Krav til
aktørens sagsbehandling skal derfor medvirke til, at
beskæftigelsesindsatsen hos aktøren bliver varetaget
på samme måde og efter samme principper, som hvis
indsatsen var forblevet hos en offentlig myndighed.
Reglerne i persondataloven gælder
også for private aktører.
For kommunerne findes der i § 43,
stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område en bestemmelse, hvorefter andre end offentlige
myndigheder er omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven
i forhold til den opgave, der udføres. Med den
foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil der kunne
fastsættes regler, som på tilsvarende vis stiller krav
til sagsbehandlingen.
Til § 30
Bestemmelsen er ny og skal ses i
sammenhæng med bestemmelsen i § 29.
I stk. 1 gives
beskæftigelsesministeren hjemmel til at fastsætte
fælles landsdækkende krav, når der
gennemføres udbud og indgås kontrakter med andre
aktører. Bestemmelsen er en følge af, at staten og
kommunen samarbejder om beskæftigelsesindsatsen i
fælles jobcentre.
Bemyndigelsen kan anvendes til at
fastsætte bestemmelser om udbud, kontrakter m.v., der skal
understøtte en forenklet inddragelse af andre aktører
i beskæftigelsesindsatsen inden for det enkelte jobcenter og
på tværs af jobcentrene. Der kan f.eks.
fastsættes bestemmelser, som kan lette gennemførelsen
af fælles udbudsforretninger i de lokale jobcentre, skabe
større gennemsigtighed på markedet for andre
aktører og understøtte de enkelte jobcentres
tilvejebringelse af aktive tilbud på
beskæftigelsesområdet. Herunder kan der f.eks.
fastsættes bestemmelser om, at jobcentrene kan etablere et
samarbejde om fælles anvendelse af andre aktører i
forhold til målgrupper med samme eller lignende
beskæftigelsesproblemer samt om, at jobcentrene kan stille
deres rammeaftaler til rådighed for andre jobcentre med
henblik på at understøtte inddragelse af andre
aktører i beskæftigelsesindsatsen på tværs
af jobcentrene.
Bestemmelsen er endvidere en følge af,
at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
regionsdirektøren kan pålægge de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret at benytte andre
aktører, jf. § 11, og at de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen har pligt til at anvende andre
aktører omfattet af statslige rammeudbud, jf.
§ 9.
Bemyndigelsen vil derfor blive anvendt til at
fastsætte bestemmelser om opsigelsesvarsler i kontrakterne
med andre aktører, hvis de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen får et pålæg fra
ministeren om at anvende andre aktører, jf. § 11,
eller hvis de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen skal
anvende andre aktører omfattet af statslige rammeudbud, jf.
§ 9.
Bestemmelsen i stk. 2 giver
integrationsministeren hjemmel til at fastsætte regler om, at
de fælles landsdækkende krav til udbud og kontrakter
med andre aktører, som beskæftigelsesministeren
fastsætter i medfør af stk. 1, også skal
finde hel eller delvis anvendelse i forhold til den
beskæftigelsesindsats, jobcenteret varetager i forhold til
udlændinge omfattet af integrationsloven.
Til §§ 31, 32 og 33
Bestemmelserne svarer til bestemmelserne i
henholdsvis § 25, § 26 og § 28 i den
gældende lov.
Til § 34
Formålet med bestemmelsen i
stk. 1 er at fastslå, at en anden aktør,
der udfører beskæftigelsesindsatsen for staten og
kommunen, kan modtage de oplysninger om en person, der er
nødvendige for at varetage indsatsen. Det foreslås i
stk. 2 , at den anden aktør ikke må
benytte de modtagne oplysninger eller registrere nye oplysninger
til andre formål.
Bestemmelsen er udformet således, at
den anden aktør i forhold til persondataloven er
databehandler, som alene kan anvende overladte oplysninger efter
nærmere instruks fra den dataansvarlige myndighed.
Bestemmelsen har med redaktionelle
ændringer tidligere været fastsat i § 4,
stk. 3, i bekendtgørelse nr. 578 af 19. juni 2003 om
ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats.
Til kapitel 5
Til § 35
Bestemmelsen fastsætter
Beskæftigelsesrådets rådgivende rolle på
centralt niveau i spørgsmål om
beskæftigelsespolitikken og svarer til den gældende
bestemmelse i § 29.
Til § 36
Bestemmelsen svarer med redaktionelle
ændringer til den gældende lovs § 30.
Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg
Kommuner udgår dog af Beskæftigelsesrådet som
følge af kommunalreformen. Som følge af, at
rådet fremover skal rådgive ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration om de beskæftigelsesrettede
opgaver efter integrationsloven, foreslås det, at Ministeriet
for Flygtninge, Indvandrere og Integration får to
repræsentanter tilforordnet rådet i stedet for som
hidtil en repræsentant.
Udpegningen sker som hidtil i
overensstemmelse med reglerne i loven om ligestilling mellem
mænd og kvinder.
Til § 37
Bestemmelsen fastlægger
Beskæftigelsesrådets kompetencer i rådgivningen
af beskæftigelsesministeren og integrationsministeren.
Rådet rådgiver ministeren såvel i den
løbende målretning af beskæftigelsesindsatsen
som i forbindelse med større politiske udspil.
Beskæftigelsesrådet rådgiver ministeren om
forsøgsaktiviteter, projekter og udviklingsprogrammer og om
kontraktprocessen med de regionale beskæftigelsesråd.
Rådet rådgiver og afgiver som hidtil indstilling om
forslag til love og regler på hele det
beskæftigelsespolitiske område. Rådet afgiver
endvidere indstilling om opfølgning på
beskæftigelsesindsatsen og afgiver årligt en
beskæftigelsespolitisk redegørelse med fokus på
resultater og effekter af indsatsen. Er der tale om indsatsen efter
integrationsloven, er rådet også rådgivende for
integrationsministeren.
Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger afsnit II, ad 3.1.
Til § 38
Bestemmelsen svarer til den gældende
lovs § 32, stk. 2. Det fastsættes, at der som
hidtil af en central pulje vil kunne tilføres ekstra midler,
hvor der måtte være behov for en særlig indsats.
Puljen vil dog som noget nyt kunne anvendes i både den
statslige og den kommunale beskæftigelsesindsats. I
stk. 2 foreslås, at der som hidtil kan
udarbejdes en bekendtgørelse, der regulerer bevillingens
anvendelse.
Til kapitel 6
Til § 39
Bestemmelsen fastsætter, at
beskæftigelsesministeren i hver beskæftigelsesregion,
jf. § 5, nedsætter et regionalt
beskæftigelsesråd, der skal varetage opgaver i
forbindelse med at overvåge arbejdsmarkedet og medvirke til
at sikre resultater og effekter af indsatsen.
Til § 40
Bestemmelsen fastsætter antallet af
medlemmer og sammensætningen af de regionale
beskæftigelsesråd. Sammensætningen svarer til
sammensætningen for de gældende regionale
arbejdsmarkedsråd, idet kommunalreformen dog medfører,
at repræsentanterne fra amtsrådet er erstattet af
repræsentanter fra regionsrådet.
Reglerne for udpegning af medlemmerne svarer
til de gældende regler for udpegning af medlemmer af de
regionale arbejdsmarkedsråd.
Med henblik på at styrke
sammenhængen og koordinationen mellem de regionale
beskæftigelsesråd og vækstfora har de regionale
vækstfora mulighed for at udpege en observatør til de
regionale beskæftigelsesråd, ligesom de regionale
beskæftigelsesråd har mulighed for at udpege en
observatør til de regionale vækstfora. Udpegningen af
en observatør kan ske i de regioner, hvor der ikke på
anden måde er opnået en gensidig repræsentation
mellem det regionale beskæftigelsesråd og
vækstforum, og når både det regionale
beskæftigelsesråd og vækstforum finder dette
hensigtsmæssigt.
Udpegningen af medlemmer til de regionale
beskæftigelsesråd sker som hidtil i overensstemmelse
med reglerne i loven om ligestilling mellem mænd og
kvinder.
Regionsdirektøren kan overlade
varetagelsen af sekretariatsbistanden til medarbejdere ansat i
beskæftigelsesregionen.
Til § 41
Bestemmelsen i stk. 1
fastlægger det regionale beskæftigelsesråds
opgaver med at overvåge arbejdsmarkedet og den kommunale og
statslige beskæftigelsesindsats i jobcentrene.
I stk. 2 fastlægges
rådets opgaver i kontraktprocessen med ministeren.
Efter bestemmelsen i stk. 3
skal rådet drøfte den regionale
beskæftigelsesindsats med alle relevante interessenter
på beskæftigelsesområdet i regionen. Dette kan
f.eks. ske på en årlig konference. Drøftelserne
foregår på baggrund af analyserapporten om resultater
og effekter af indsatsen i regionen. Derudover drøftes
ministerens udmelding af mål for
beskæftigelsesindsatsen i det kommende år tillige med
de regionale beskæftigelsesråds plan for de
særlige overvågningstiltag, analyseaktiviteter,
evalueringer af indsatsen m.v.
I stk. 4 fastlægges, at
det regionale beskæftigelsesråd koordinerer
uddannelses- og vejledningsindsatsen, hvilket svarer til den
gældende lovs § 35, stk. 2, nr. 5.
Der henvises til de almindelige
bemærkninger afsnit II, ad 3.2 og 4.
Til § 42
Det foreslås, at det regionale
beskæftigelsesråd kan indstille til
regionsdirektøren, at der indgås aftale med de
ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen om forbedring af
indsatsen, eller at ministeren giver pålæg om at
benytte andre aktører i indsatsen. Der henvises til
bemærkningerne til § 11 og til de almindelige
bemærkninger afsnit II, ad 2.
Til § 43
Det foreslås, at det regionale
beskæftigelsesråd kan indstille til
regionsdirektøren, at denne efter godkendelse fra ministeren
gennemfører rammeudbud, jf. lovforslagets § 9.
Regionsdirektøren skal i øvrigt altid inddrage
rådet, inden der gennemføres et rammeudbud.
Rådet medvirker i fastsættelsen af behov for
rammeudbud, f.eks. i kontrakten med ministeren, jf. forslaget til
§ 41, stk. 2.
Til § 44
Det foreslås, at de regionale
beskæftigelsesråd skal prioritere anvendelsen af en
statslig bevilling med henblik på at forebygge og
afhjælpe flaskehalsproblemer €" herunder akut mangel
på arbejdskraft på det regionale arbejdsmarked.
Bevillingen skal anvendes til at skabe øget fleksibilitet og
mobilitet på arbejdsmarkedet, således at arbejdskraft
flytter fra branche- og kvalifikationsområder, der er
på retur, til de brancher og kvalifikationsområder, som
er i vækst.
De regionale beskæftigelsesråd
prioriterer bevillingens anvendelse på baggrund af
overvågning og analyse af udviklingen på
arbejdsmarkedet. De regionale råd offentliggør, hvilke
prioriterede flaskehalsområder, som jobcentrenes
beskæftigelsesindsats skal målrettes mod.
Det regionale råd overvåger
udviklingen på arbejdsmarkedet på baggrund af de
standardiserede metoder og redskaber, der er formuleret i den
nationale overvågningsstrategi.
Det regionale råd sikrer kvaliteten af
indsatsen ved at overvåge og følge op på
resultater og effekter af flaskehalsindsatsen.
Regionsdirektøren udfører
rådets beslutning om anvendelsen af bevillingen og varetager
administration og regnskab m.v. Regionsdirektøren sikrer, at
bevillingens anvendelse finder sted inden for de centralt udmeldte
bevillingsrammer.
Bevillingen til forebyggelse og
afhjælpning af flaskehalsproblemer kan anvendes til de
redskaber, der fremgår af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og regler udstedt i medfør
heraf, og til de målgrupper, der er omfattet af samme lov.
Bevillingen kan således udover til opkvalificering m.v. af
ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, og kommunale
målgrupper også anvendes til beskæftigede og
voksenlærlinge i det omfang, det er muligt efter de
gældende regler i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Den konkrete anvendelse af midlerne til at
forebygge og afhjælpe flaskehalsproblemer vil først og
fremmest ske i de lokale jobcentre, som varetager
beskæftigelsesindsatsen for alle målgrupper. Midlerne
skal understøtte, at jobcentrenes indsats målrettes
mod afhjælpning og forebyggelse af flaskehalsproblemer. Det
gælder både den kommunale indsats i forhold til de
kommunale målgrupper og den statslige indsats i forhold til
ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge. Det er samtidig
vigtigt, at indsatsen mod flaskehalsproblemer ikke begrænses
til den indsats, der finansieres af den særskilte bevilling,
men at også jobcentrenes ordinære
beskæftigelsesindsats målrettes disse problemer og
områder med gode jobmuligheder.
Det foreslås i stk. 2 ,
at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om bevillingens anvendelse.
Der skal fastsættes regler om
udbetaling af midlerne fra den særlige bevilling fra
beskæftigelsesregioner til jobcentrene, så de
prioriterede flaskehalsproblemer løses mest effektivt. Der
skal endvidere fastsættes regler om, efter hvilke kriterier
den statslige bevilling skal fordeles på de fire
beskæftigelsesregioner.
Til § 45
Det foreslås, at de regionale
beskæftigelsesråd inden for en særskilt statslig
bevilling får kompetence til at iværksætte
initiativer, der skal sikre en hurtig indsats ved
virksomhedslukninger eller større afskedigelser. Bevillingen
kan anvendes til de redskaber for beskæftigede, der er
nævnt i §§ 102 og 103 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats samt til andre initiativer som f.eks.
frikøb af medarbejdere i et jobcenter og etablering og drift
af IT-understøtning i forbindelse med etablering af
indsatskontorer på de berørte virksomheder.
Til kapitel 7
Til § 46
Bestemmelsen fastsætter, at der
nedsættes et lokalt beskæftigelsesråd i hver
kommune til at rådgive de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret. Herudover overtager de
lokale beskæftigelsesråd de opgaver, som
koordinationsudvalgene varetager efter den gældende lov.
Efter de gældende regler er det
kommunalbestyrelsen, der nedsætter koordinationsudvalgene, og
det foreslås, at kommunalbestyrelsen også
nedsætter de lokale beskæftigelsesråd.
Til § 47
Bestemmelsen i stk. 1
fastsætter antal medlemmer og sammensætningen af de
lokale beskæftigelsesråd. Det foreslås, at det
lokale beskæftigelsesråd sammensættes af
medlemmer efter indstilling fra henholdsvis kommunalbestyrelsen,
DA, LO, FTF, AC, PLO og det lokale integrationsråd samt
lokale foreninger efter indstilling fra de øvrige medlemmer.
For så vidt angår antallet af medlemmer foreslås
det, at DA og LO hver kan indstille op til tre medlemmer, DSI op
til to, og at der kan indstilles op til to medlemmer fra lokale
foreninger. Øvrige organisationer indstiller hver et
medlem.
De lokale foreninger, som de øvrige
medlemmer af det lokale beskæftigelsesråd kan
indstille, skal være foreninger, der gør en indsats
på beskæftigelsesområdet i
lokalområdet.
Det er frivilligt for kommunerne at oprette
lokale integrationsråd. Der vil derfor kunne være
lokale beskæftigelsesråd, der ikke har et medlem fra
det lokale integrationsråd.
Det fastsættes som noget nyt i
stk. 2 , at medlemmerne skal udpege suppleanter, i
stk. 3 , at udpegningen som medlem og suppleant
gælder for fire år ad gangen, i stk. 4,
at rådets medlemmer selv udpeger formanden og dennes
suppleant, og at udpegningen sker for en periode på to
år samt i stk. 5 , at rådet selv
fastsætter sin forretningsorden. Der har ikke tidligere
været fastsat regler om udpegning af suppleanter,
medlemsperiodens længde eller udpegning af formand, og det
var tidligere kommunalbestyrelsen, der fastsatte
forretningsordenen. Bestemmelserne i stk. 2, 3, 4 og 5 svarer
til de bestemmelser, der foreslås for de regionale
beskæftigelsesråd.
Det foreslås i stk. 6 ,
at stat og kommune i fællesskab varetager
sekretariatsbistanden, da rådet rådgiver både den
statslige og kommunale del i jobcenteret.
Udpegningen skal €" som hidtil €"
ske i overensstemmelse med reglerne i loven om ligestilling mellem
mænd og kvinder.
Til § 48
De lokale beskæftigelsesråds
opgave er at overvåge resultater og effekter af jobcenterets
beskæftigelsesindsats og rådgive om tiltag til
forbedringer af indsatsen €" både om den kommunale og
statslige del. Det vil sige, at rådet skal rådgive
såvel stat som kommune om indsatsen efter de regler, der er
nævnt i § 6, stk. 2, og § 13.
Derudover overtager rådet
koordinationsudvalgets opgaver i forhold til den virksomhedsrettede
indsats, jf. også bemærkningerne til
§§ 49 og 50. Koordinationsudvalgene har bl.a. til
opgave, f.eks. via partnerskaber, at samordne og udvikle den lokale
forebyggende kommunale indsats for personer, der har svært
ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Formålet er at
øge beskæftigelsesmulighederne for borgere, der er i
fare for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller borgere,
der ikke eller kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse
på almindelige vilkår.
De lokale beskæftigelsesråd
inddrages i de lokale jobcentres tilrettelæggelse af
beskæftigelsesindsatsen i forhold til den årlige
beskæftigelsesplan for det kommende års indsats og den
årlige resultatrevision.
Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger afsnit II, ad 3.3.
Til §§ 49 og 50
I forbindelse med satspuljeforliget i 1999
blev der afsat 145 mio. kr. årligt (1. januar 1999) til den
virksomhedsrettede indsats. Reglerne herom fremgår af
§ 37 og § 38 i den gældende lov. Puljen
bliver administreret af koordinationsudvalgene. De lokale
beskæftigelsesråd overtager koordinationsudvalgenes
opgaver på dette område.
Efter forslaget vil puljen fortsat blive
anvendt til en forebyggende indsats for personer, der har
svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet.
Det foreslås, at de lokale
beskæftigelsesråd skal udarbejde en plan for, hvilke
initiativer, der planlægges for at styrke den
virksomhedsrettede indsats, herunder hvordan lokalsamfundet f.eks.
via partnerskaber mellem de involverede parter kan få de
svage grupper i beskæftigelse på virksomhederne. Som
følge af, at kommunens beskæftigelsesindsats fremover
varetages i et jobcenter, foreslås det, at rådets plan
for særlige virksomhedsrettede initiativer og anvendelsen af
midlerne hertil skal ligge inden for de overordnede rammer i
beskæftigelsesplanen, der udarbejdes af de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret. Det foreslås
samtidig, at rådets plan om den virksomhedsrettede indsats
sendes til høring hos de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret.
Der henvises til de almindelige
bemærkninger afsnit II ad 3.3.
§ 49, stk. 1, svarer
til den gældende § 38, stk. 1. Den
ændrede formulering er en sproglig præcisering, og der
er således ikke indholdsmæssige ændringer.
I § 49, stk. 5 ,
foreslås indsat en bemyndigelse til at fastsætte regler
om fordeling, udbetaling, administration o.l. af puljen.
§ 50 er en sproglig
præcisering af den gældende § 38,
stk. 2.
Til § 51
Bestemmelsen svarer til den gældende
bestemmelse i § 42, stk. 2, dog afholder staten og
kommunen i fællesskab udgifterne til sekretariatsbistand, da
det lokale beskæftigelsesråd rådgiver både
staten og kommunalbestyrelsen i jobcenteret.
Til § 52
Bestemmelsen er en videreførelse af
den gældende § 46.
Til kapitel 8
Til § 53
Det foreslås, at der nedsættes
nye beskæftigelsesankenævn til behandling af
klagesager.
Beskæftigelsesankenævnet
afløser de sociale nævn, de regionale
arbejdsmarkedsråd, Arbejdsmarkedets Ankenævn og
Arbejdsmarkedsstyrelsen som klageinstanser i sager, hvor staten
eller kommunen har truffet afgørelse
· om tilbud,
jobplaner, andre aktører og konkurrenceforvridning efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats,
· om ydelser og
tilbud efter lov om aktiv socialpolitik, dog ikke kapitel 10 og 10
a,
· efter lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel,
· om ydelser og
tilbud som led i introduktionsprogrammet efter integrationsloven,
dog ikke hjælp efter §§ 35€"39 i
integrationsloven,
· om tilkendelse
og frakendelse af førtidspension og invaliditetsydelse efter
kapitel 3 og §§ 42 og 44 i lov om social pension og
§§ 13-15, 21, 24, 44 og 54, stk. 3 og 4, i lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v.,
· om
orlovsydelse til modtagere af kontanthjælp eller
ledighedsydelse efter § 19, stk. 2, i lov om orlov
til børnepasning,
· efter lov om
delpension, og
· efter lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Det foreslås, at klager over
afgørelser om tilkendelse og frakendelse af
førtidspension og invaliditetsydelse skal behandles i de nye
beskæftigelsesankenævn, idet sådanne sager
vedrører vurdering af arbejdsevnen og derfor naturligt
hører sammen med sager, som
beskæftigelsesankenævnet i øvrigt skal behandle.
Øvrige afgørelser af betydning for
førtidspension, som f.eks. bopælstid, personlige
tillæg, opgørelse af indtægt og formue m.v.,
skal fortsat indklages til de sociale nævn, da sådanne
afgørelser ikke vedrører vurdering af arbejdsevne, og
da disse regler er fælles for førtidspension og
folkepension.
Der henvises til de almindelige
bemærkninger afsnit II, ad 6 om baggrunden for
nedsættelsen af nævnene og til de samtidig fremsatte
ændringsforslag til ovennævnte love i lov om
ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med
flere love.
Til § 54
Det foreslås i stk. 1 ,
at der nedsættes et beskæftigelsesankenævn i hver
region, jf. forslag til lov om regioner, med sekretariat i
statsforvaltningen. Direktøren for statsforvaltningen er
formand for nævnet, og regionsdirektøren for
beskæftigelsesregionen eller dennes stedfortræder (en
medarbejder i beskæftigelsesregionen) er fast medlem af
nævnet.
Regionsdirektøren for
beskæftigelsesregionen eller dennes stedfortræder er
som fast medlem med til at sikre viden om det
beskæftigelsesmæssige område, idet
beskæftigelsesankenævnet bedømmer såvel
den kommunale som den statslige beskæftigelsesindsats over
for den enkelte borger.
Beskæftigelsesankenævnet
foreslås nedsat i lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats for at tydeliggøre
tilknytning til reglerne på
beskæftigelsesområdet. Det er derfor i
stk. 2 foreslået, at indstillende
organisationer er kommunerne i regionen, LO, DA, DSI samt FTF og AC
i forening. Parterne vil på denne måde kunne varetage
de beskæftigelsespolitiske hensyn i nævnet.
Det foreslås i stk. 3 ,
at beskæftigelsesankenævnets funktionsperiode begynder
den 1. juni efter det kommunale og regionale valgår, at
funktionsperioden er på fire år, og at medlemmerne
udpeges for fire år.
For at sikre nævnet mod inhabilitet
foreslås det i stk. 4 , at en person ikke
samtidig kan være medlem af
beskæftigelsesankenævnet og Ankestyrelsen. Det
skønnes således ikke hensigtsmæssigt, at en
person kan have sæde i såvel 1. som 2.
klageinstans.
På grund af det forventede sagsantal i
de fem nye beskæftigelsesankenævn foreslås det i
stk. 5 , at der kan oprettes flere nævn inden
for de enkelte statsforvaltninger.
Det foreslås i stk. 6 ,
at vedkommende statsforvaltning yder sekretariatsbistand til
nævnet, og at formanden kan overlade sin beføjelser
til medarbejdere i sekretariatet.
Til § 55
Det foreslås, at afgørelser i
nævnet træffes ved almindeligt flertal, at formanden
stemme er afgørende ved stemmelighed, og at sagerne skal
behandles efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10 og
dermed efter bekendtgørelsen om retssikkerhed og
administration på det sociale område. Det er f.eks.
regler om klagefrister, genvurdering, opsættende virkning og
formandsafgørelser.
Det foreslås i stk. 2 ,
at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at
fastsætte en forretningsorden for
beskæftigelsesankenævnet. Det forudsættes, at
forretningsordenen fastsættes, således at det vil
være muligt at tilrettelægge arbejdet i samarbejde med
sekretariatet for de sociale nævn. De to nævn
bør have ensartet praksis i forhold til generelle
procedurespørgsmål. Bemyndigelsen vil derudover kunne
udnyttes, hvis det f. eks. viser sig, at der er behov for
yderligere sagsbehandlingsregler i
beskæftigelsesankenævnet, eller hvis det skønnes
nødvendigt med supplerende regler om praksiskoordinering.
Der henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om
ændring af lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område og andre love.
Til § 56
Det foreslås, at Ankestyrelsen på
baggrund af en klage kan behandle sager fra
beskæftigelsesankenævnet, som styrelsen skønner
har principiel eller generel karakter. Ankestyrelsen kan
således ikke selv beslutte at tage en sag op til behandling.
Der henvises til § 63, stk. 2 i forslag til lov om
ændring af lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område. Det foreslås heri, er det er den
person, som afgørelsen vedrører, kommunen og staten i
jobcenteret, der kan anmode Ankestyrelsen om at optage sagen til
behandling. I sager om konkurrenceforvridning kan andre, som har en
væsentlig interesse i afgørelsen dog også
indbringe sagen for Ankestyrelsen.
Det foreslås i nævnte lovforslags
§ 50 a, at der i Ankestyrelsen oprettes et
beskæftigelsesudvalg bestående af medlemmer indstillet
af KL, LO, DA og DSI, der skal behandle klager over
afgørelser truffet af et
beskæftigelsesankenævn.
Med oprettelsen af
beskæftigelsesudvalget er der ikke længere behov for et
særligt udvalg i Ankestyrelsen til at behandle sager efter
sygedagpengeloven. Reglerne om dette udvalg foreslås derfor
ophævet, jf. forslaget til lov om ændring af lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område
og andre love.
Til § 57
Ankestyrelsens pligt efter
retssikkerhedslovens kapitel 11 til at koordinere praksis på
landsplan udvides til også at omfatte praksiskoordinering
på det beskæftigelsesmæssige område, hvor
staten i jobcenteret træffer afgørelse. Pligten til at
koordinere praksis følger ankeadgangen, således at
på områder, hvor Ankestyrelsen har kompetencen til at
træffe afgørelser, har Ankestyrelsen tilsvarende
pligten til at koordinere praksis mellem kommunerne indbyrdes og
beskæftigelsesankenævnene indbyrdes.
Det foreslås endvidere, at
beskæftigelsesankenævnet i lighed med det sociale
nævn får pligt til at koordinere praksis i kommunerne i
regionen.
Der henvises i øvrigt til det samtidig
fremsatte forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område og andre
love.
Til kapitel 9
Til § 58
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i den
gældende lovs § 47, idet dog (amts)kommunen er
ændret til kommunerne og regionerne.
Bemyndigelsen i stk. 2 giver
ministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om,
kommunernes, regionernes og statens tilvejebringelse af offentlige
arbejdspladser med løntilskud. Hermed præciseres
ministerens hjemmel til at fastsætte regler i lighed med de
regler, der i dag fremgår af kapitel 6 i
bekendtgørelsen om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats. Det vil bl.a. sige regler om
kommunernes, regionernes og statens pligt til at videregive tilbud
om ansættelse med løntilskud til jobcenteret, og
centerets visitation af de ledige til de pågældende
tilbud.
Til kapitel 10
Til § 59
Bestemmelsen udmønter den del af
kommunalreformen, hvor det er fastsat, at alle offentlige jobs skal
vises i Jobnet for at understøtte gennemsigtighed og
høj omsætningshastighed på jobmarkedet.
Alle statens stillingsopslag lægges
allerede i Jobnet, og bestemmelsen pålægger derfor de
øvrige offentlige arbejdsgivere €" kommuner og regioner
€" at indlægge deres stillinger i Jobnet. Offentlige
arbejdsgivere omfatter også organisationer, foreninger,
selskaber, institutioner o.l., hvis udgifter dækkes med
mindst 50 pct. af offentlige tilskud, jf. § 95,
stk. 2, i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stillingsopslagene vil kunne lægges ind
på forskellige måder, og beskæftigelsesministeren
får bemyndigelse til at fastsætte retningslinier for,
hvordan stillingsopslagene kan lægges ind.
For at få flest mulige stillingsopslag
lagt ind i Jobnet og dermed gjort tilgængelige for alle, der
søger beskæftigelse, skal de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene sørge for, at
alle stillingsopslag €" herunder fra private arbejdsgivere
€" der tilgår jobcenteret, bliver lagt på
Jobnet.
Til kapitel 11 og 12
Som følge af aftale om
kommunalreformen skal IT-systemerne i beskæftigelsesindsatsen
målrettes understøtning af reformens hovedelementer
dvs:
· Den fremtidige
beskæftigelsesindsats vil blive varetaget i et
sammentænkt arbejdsmarkedssystem med fokus på en
sammenhængende indsats på tværs af
målgrupper og tæt på brugerne: Virksomheder,
beskæftigede og ledige,
· Det fremtidige
beskæftigelsessystem indrettes med lokale jobcentre, så
borgere og virksomheder får én indgang til
beskæftigelsesindsatsen.
· For alle
målgrupper skal det være muligt at kombinere sociale,
helbredsmæssige og beskæftigelsesrettede tilbud, der
passer til den enkeltes behov.
Målretningen af
IT-understøtningen kræver et tæt samarbejde
mellem staten, kommunerne og arbejdsløshedskasserne.
Udgangspunktet for dette samarbejde vil være udarbejdelse af
en fælles IT-strategi for beskæftigelsesindsatsen.
Aftalen om kommunalreformen indeholder herudover en række
konkrete hovedpunkter om opbygningen af den fremtidige
IT-understøtning af beskæftigelsesindsatsen. Disse
hovedpunkter er indarbejdet i lovforslaget:
· Etablering af
et målesystem til opgørelse af resultater af
indsatsen.
· Jobnet som
indgang for selvbetjeningssystemer.
· Ministeren
bemyndiges til at pålægge kommuner m.fl. at indberette
data og bruge systemer m.v.
· Anvendelse af
fælles IT-standarder, IT-systemer og IT-services.
Der iværksættes særlige
initiativer på IT-sikkerhedsområdet forud for
etablering af jobcentrene. Resultatet af disse initiativer herunder
retningslinier for adgangsstyring vil blive drøftet med
Datatilsynet. Der henvises til bemærkningerne herom i
afsnittet om IT-understøtning i de almindelige
bemærkninger ad II, pkt. 5.
Der er i forbindelse med udarbejdelse af
lovforslaget foretaget en samlet redaktionel omskrivning af de
nuværende bestemmelser (i kapitel 10-12) om
IT-understøtning af beskæftigelsesindsatsen.
Omskrivningen er sket for at forenkle og tydeliggøre
lovteksten, så den bliver mere dækkende i relation til
etablering af en moderne digital forvaltning i
beskæftigelsesindsatsen. Udgangspunktet er her, at statens,
kommunernes og arbejdsløshedskassernes systemer skal kunne
fungere som et sammenhængende system, så brugerne: De
ledige, de beskæftigede og virksomhederne f.eks. ikke skal
medvirke ved registrering af samme oplysninger flere steder. Ved
gennemførelsen af lovgivningen om aftalen om Flere i arbejde
blev dette udgangspunkt indføjet i lovgivningen, men er i
lovforslaget gjort tydeligere i relation til sikring af
sammenhæng og integration i de IT-systemer, der anvendes i
beskæftigelsesindsatsen.
Som følge af, at der i det nye
beskæftigelsessystem er to myndigheder, der arbejder sammen
om indsatsen, vil der fortsat være både statslige og
kommunale IT-systemer i forbindelse med varetagelsen af
beskæftigelsesindsatsen, men der sikres størst mulig
integration mellem IT-systemerne.
Til § 60
Bestemmelserne i § 48 i den
gældende lov giver hjemmel til udveksling af data i
forbindelse med en mere sammentænkt
beskæftigelsesindsats, således at der kan etableres et
fælles digitalt datagrundlag på tværs af
kommuner, regioner og andre aktører.
Et fælles IT-baseret datagrundlag for
alle myndigheder, aktører m.v. i
beskæftigelsesindsatsen er nødvendigt for at
gennemføre en større sammenhæng i
beskæftigelsesindsatsen, herunder
· koordinering
af tilbuds- og formidlingsindsatsen, herunder visitations- og
jobplanarbejdet,
·
tilrettelæggelse af kontaktforløb for ledige, der har
modtaget offentlige forsørgelsesydelser gennem længere
tid og
·
opgørelse af antal uger med offentlige
forsørgelsesydelser m.v. for at tilrettelægge en
rettidig indsats over for borgeren.
Et fælles IT-baseret datagrundlag er et
meget centralt element i IT-understøtningen af den
beskæftigelsesindsats, som staten og kommunen samarbejder om
i jobcentrene, hvor borgere og virksomheder får én
indgang til beskæftigelsesindsatsen. Det foreslås
derfor, at lovgrundlaget præciseres ved at fastsætte en
selvstændig bestemmelse om selve etableringen af det
fælles datagrundlag. Indholdet af bestemmelserne om det
fælles datagrundlag er uændret i forhold til den
nugældende lovgivning. Den nuværende hjemmel i
§ 48 til udveksling af data er nu indeholdt i
lovforslagets § 65.
Det fælles datagrundlag er under
opbygning. Datagrundlaget anvendes i dag bl.a. i
Arbejdsmarkedsportalen til opgørelse af offentlige
forsørgelsesydelser, som bestemmer hvornår
kontaktsamtaler og tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats skal finde sted. Det fælles
datagrundlag omfatter endvidere oplysninger om den kommunale
beskæftigelsesindsats efter integrationsloven.
Beskæftigelsesministeriet vil høre relevante
ministerier, herunder Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integration, ved opbygningen af det fælles datagrundlag.
Adgangen til det fælles datagrundlag
begrænses ud fra geografiske, tidsmæssige og
opgavemæssige hensyn.
Datagrundlaget omfatter persondata, som er
nødvendige for gennemførelse af lovgivningen,
herunder nødvendige for fastlæggelse af retskrav i
form af rettigheder og pligter for de forskellige målgrupper
i beskæftigelsesindsatsen.
Datagrundlaget omfatter såvel
almindelige fortrolige oplysninger efter § 6 i
persondataloven som følsomme persondata efter § 8
(især i det omfang persondata har en sådan karakter, at
de afdækker langvarig ledighed eller lignende situationer med
indikationer på stor afstand til arbejdsmarkedet). Herudover
registreres helbredsoplysninger efter § 7 i
persondataloven.
Dataansvaret omkring det fælles
datagrundlag fastlægges på følgende
måde:
· Offentlige
myndigheder og arbejdsløshedskasser, der indberetter data
til det fælles IT-baserede datagrundlag, er hver især
dataansvarlige for registrering, indberetning, opdatering og
berigtigelse af data.
· Offentlige
myndigheder og arbejdsløshedskasser er dataansvarlig for
brug af data fra det fælles IT-baserede datagrundlag.
·
Arbejdsmarkedsstyrelsen er dataansvarlig for centrale
behandlingsaktiviteter, herunder regelbaserede opgørelser
på grundlag af indberettede data. Arbejdsmarkedsstyrelsens
behandlingsaktiviteter vedrører f.eks. opgørelse af
dagpengeanciennitet og andre beregninger, som er nødvendige
for at tilrettelægge indsatsen i form af CV-samtaler,
kontaktforløb og tilbud over for den ledige, sletning af
data m.v.
· Den statslige
del af jobcentrene og de enkelte kommuner er hver for sig
dataansvarlige i relation til andre aktører som
databehandler, jf. bemærkningerne til § 34.
Udveksling og behandling af data i det
fælles datagrundlag vil ske efter reglerne i lov om
behandling af personoplysninger.
Der henvises i øvrigt til afsnittet om
IT-understøtning i de almindelige bemærkninger II,
pkt. 5.
Til § 61
Bestemmelsen er ny og vedrører det
landsdækkende målesystem (Jobindsats.dk).
Hovedsigtet med målesystemet er at
styrke styringsgrundlaget og tilvejebringe et grundlag for at
sammenligne indsatsen på tværs af jobcentre samt at
synliggøre de økonomiske konsekvenser af de enkelte
jobcentres prioriteringer, indsats og resultater. Systemet anvendes
desuden til opgørelse af, om de lediges rettigheder og
pligter i beskæftigelsesindsatsen er opfyldt. Der henvises
til beskrivelse af det landsdækkende målesystem under
de almindelige bemærkninger afsnit II, ad. 5.
Målesystemet vil være
tilgængeligt for offentligheden og kan således ikke
bruges til opslag i persondata. Systemet udformes med henblik
på understøtning af resultatrevisionen om
beskæftigelsesindsatsen, jf. forslaget til § 26.
Beskæftigelsesministeriet vil høre Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration i forbindelse med
udformningen af systemet.
Til § 62
Bestemmelsen er ny og sikrer, at der er
én indgang til selvbetjeningsfaciliteter for borgere og
virksomheder. Selvbetjeningssystemet Jobnet etableres som den
fælles indgang.
Jobnet planlægges udbygget med
yderligere selvbetjeningsfaciliteter.
Selvbetjeningsfaciliteter er
landsdækkende IT-systemer, hvor virksomheder og borgere kan
samarbejde med myndigheder på
beskæftigelsesområdet ved brug af internetadgang. Som
eksempler kan nævnes faciliteter, hvor den ledige kan
registrere sig som ledig eller faciliteter, hvor den ledige
medvirker i jobplanlægningen m.v. ved indsendelse af
ønsker om opkvalificering.
På sigt udbygges Jobnet med
faciliteter, der gør det muligt for borgeren at hente de
data, der er registreret om den pågældende. Udbygning
vil ske i overensstemmelse med den strategi, som regeringen og de
kommunale parter har fastlagt for, hvordan borgerne via internettet
får adgang til egne oplysninger i forvaltningen.
Udbygning af Jobnet med nye faciliteter vil
ske i overensstemmelse med reglerne i persondataloven.
Til § 63
Bestemmelsen i stk. 1 svarer
indholdsmæssigt til § 53, stk. 1, i den
gældende lov.
Beskæftigelsesministeren kan oprette og
drive IT-systemer til behandling af personoplysninger
vedrørende beskæftigelsesindsatsen. IT-systemerne kan
indgå i et sammenhængende system. Dette system kan
blandt andet benyttes til at udarbejde arbejdsmarkedsstatistikker,
at føre statens tilsyn med de statsanerkendte
arbejdsløshedskasser, at formidle arbejdskraft og at
løse opgaver, som udføres i samarbejde med
arbejdsløshedskasser, kommuner og uddannelsesinstitutioner
m.v. Statistikken indgår i arbejdet med den generelle
overvågning af arbejdsmarkedet, og er et vigtigt led i
sikringen af koordination af den aktive
beskæftigelsesindsats.
Bestemmelsen i stk. 2,
hvorefter beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
for indhentning og behandling af oplysninger til brug for
IT-systemerne, svarer til § 53, stk. 5, i den
gældende lov.
Oprettelse, drift og anvendelse af registre
skal ske under iagttagelse af reglerne i lov om behandling af
personoplysninger.
Til kapitel 12
Til § 64
Efter den nuværende bestemmelse i
§ 52 har beskæftigelsesministeren hjemmel til at
fastsætte nærmere regler om, hvordan kommunerne og
andre skal levere oplysninger om personer, som er omfattet af lov
om aktiv socialpolitik, lov om social service, lov om dagpenge ved
sygdom eller fødsel eller lov om børnepasningsorlov
samt andre arbejdsmarkedsrettede love til
Beskæftigelsesministeriets og arbejdsformidlingens
IT-systemer.
Efter lovforslaget fastlægger
bestemmelsen nu de forpligtelser, som myndighederne m.v. i
beskæftigelsesindsatsen har til at indberette oplysninger om
virksomheder og personer til det fælles datagrundlag.
Bestemmelsen omfatter også de bestemmelser om udveksling af
oplysninger, der vil blive fastsat efter kapitel 19 om
underretninger m.v. i det samtidigt fremsatte forslag til lov om
ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med
flere love.
Kravene til indberetningen er i vidt omfang
bestemt af, at beskæftigelsesindsatsen fastlægges i
forhold til borgerens forsørgelsesgrundlag og den hidtidige
indsats over tid, uanset hvilken målgruppe borgeren
tilhører eller hvilken myndighed eller anden aktør,
som har stået for indsatsen.
Det fælles datagrundlag er herudover
nødvendigt for at vurdere, om indsatsen opfylder
formålet i lovgivningen om at skabe grundlag for, at borgeren
kommer ud af offentlige forsørgelsesordninger og hurtigt
bliver selvforsørgende.
Udover oplysninger om
forsørgelsesgrundlaget og beskæftigelsesindsatsen vil
indberetningen til det fælles datagrundlag også omfatte
data, som er nødvendig for at drive en landsdækkende
formidling, f.eks. oplysninger om uddannelsesbaggrund,
erhvervserfaring, registrering som arbejdssøgende i
jobcenteret.
Indberetningen af oplysninger skal ske i
overensstemmelse med persondatalovens regler herom.
Til § 65
Bestemmelsen svarer til § 48 i den
nuværende lov. Bestemmelsen giver hjemmel til udveksling af
data i forbindelse med en mere sammentænkt
beskæftigelsesindsats, således at der kan etableres et
fælles digitalt datagrundlag på tværs af
kommuner, arbejdsløshedskasser og staten i jobcentrene.
Udtrykket "Beskæftigelsesministeriet"
omfatter også beskæftigelsesregioner og den statslige
del af jobcenteret.
I forhold til § 48 i den
gældende lov, er der dog foretaget ændringer på
følgende punkter:
· Der er sket en
ajourføring af lovteksten med hensyn til de myndigheder, der
kan udveksles data imellem, hovedsageligt som følge af
ressortomlægninger og nye betegnelser for ministerier.
· Bestemmelsen
omfatter endvidere den dataudveksling, der er nødvendig for,
at staten kan føre tilsyn med opgaveudførelsen i
jobcenter C.
Udveksling af data skal ske efter reglerne i
lov om behandling af personoplysninger.
Til § 66
Bestemmelsen svarer til § 49 i den
gældende lov. Efter bestemmelsen kan staten i jobcenteret som
led i formidlingssamarbejdet mellem EU/EØS-medlemslande
videregive oplysninger om danske arbejdsgiveres ønsker om
arbejdskraft (jobordrer) med angivelse af arbejdsgiverens navn og
adresse samt arbejdets karakter m.v. via edb til disse landes
arbejdsmarkedsmyndigheder.
Til § 67
Med bestemmelsen bemyndiges ministeren til at
fastlægge en række elementer i IT-understøtning
af beskæftigelsesindsatsen, således at borgere,
virksomheder og medarbejdere oplever det fremtidige
beskæftigelsessystem som en sammenhængende helhed.
Ministerens bemyndigelse omfatter som i den
gældende lov bl.a. fastlæggelse af fælles
standarder af såvel formel IT-teknisk karakter, f.eks.
grænseflader, dataformater, kommunikationsstandarder m.v.,
som standarder vedrørende dataindholdet, f.eks.
opgørelsesmetoder, fastlæggelse af indholdet af
centrale begreber m.v. Sådanne standarder er f.eks.
forudsætningen for etablering af kommunikation mellem
arbejdsløshedskasserne og de kommunale systemer.
Fælles IT-standarder omfatter
især de åbne standarder, som Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling fastlægger for dataudveksling og
kommunikation i den offentlige sektor. Sådanne standarder
muliggør anvendelse af IT-services til etablering af digital
forvaltning ved sammenkobling af systemer gennem anvendelse af
fælles standarder for webbaserede services. IT-services kan
bl.a. anvendes ved indberetning og anden dataudveksling
vedrørende det fælles datagrundlag, jf.
§ 60. IT-services anvendes endvidere til at gøre
data on-line tilgængelige for kommuner, statslige
myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører
på tværs af specifikke IT-systemer. Derved kan data
genbruges til sagsbehandling i de aktørspecifikke systemer,
så det undgås at genindtaste data flere gange til gene
for brugere og medarbejdere.
Desuden anvendes IT-services til at stille
funktionalitet til rådighed på tværs af
IT-systemer på særlige områder, hvor der skal
anvendes fælles redskaber og metoder i
opgaveløsningen, f.eks. omkring tilmelding og
visitation.
Bestemmelsen omfatter ikke egentlige
sagsbehandlingssystemer, økonomisystemer m.v. Bestemmelsen
omfatter dog sammenkobling af myndighedernes og andres systemer som
en nødvendighed for at udføre indsatsen, f.eks.
etablering af kommunikation mellem arbejdsløshedskassernes
og kommunernes systemer.
Som det også er anført i
bemærkningerne til den gældende lov § 52 kan
ministeren fastlægge udgiftsfordelingen ved fælles
løsninger.
Til § 68
Forslaget betyder, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om den i §§ 64, 65 og 66 nævnte
udveksling af data og den i § 67 nævnte anvendelse
af fælles standarder og IT-services, herunder om, hvordan
myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører
skal levere oplysninger til Beskæftigelsesministeriets
IT-systemer om virksomheder og personer, som er omfattet af lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel, lov om aktiv socialpolitik og den
øvrige arbejdsmarkedsrettede lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse gør
det muligt for Beskæftigelsesministeriet at kræve
relevante IT-baserede oplysninger fra kommunerne på en
måde, så de kan anvendes i
Beskæftigelsesministeriets forskellige IT-systemer.
Beskæftigelsesministeren kan derfor
bl.a. fastsætte regler for grænsefladerne mellem
Beskæftigelsesministeriets edb-systemer og kommunernes og
andre edb-systemer, herunder regler for dataindhold og
formater.
Der kan endvidere fastsættes regler for
datakommunikation og programmeller hertil.
Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte regler
for, hvorledes udgifterne i forbindelse med datakommunikationen
m.m. skal fordeles.
Der kan også fastsættes regler
for, hvilke oplysninger kommunerne i denne forbindelse skal
være i stand til at modtage.
Hovedindholdet i bestemmelsen svarer til
§ 52 i den gældende lov, men der er foretaget
ændringer på følgende punkter:
· Ministerens
bemyndigelse er udvidet til at omfatte fastsættelsen af
nærmere regler om anvendelse af fælles IT-services
m.v.
· Det er
præciseret, at oplysninger, der indberettes, også
vedrører virksomheder.
Til § 69
Bestemmelsen svarer til §§ 50
og 51 i den gældende lov.
Bestemmelsen svarer med redaktionelle
ændringer til bestemmelserne i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område
§§ 82€"84.
Bestemmelsen pålægger kommunerne,
regionerne, beskæftigelsesankenævnene og de sociale
nævn at levere statistik, analyse, information m.v., som
Beskæftigelsesministeriet finder at have behov for.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 63 i lov
om kommunernes styrelse, hvorefter kommunalbestyrelsen skal
tilvejebringe og meddele vedkommende minister de oplysninger, som
denne måtte forlange om forhold i kommunen.
Derudover kan Beskæftigelsesministeriet
have behov for at kunne anmode kommuner, regioner og nævn om
at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger og lignende,
som ikke er dækket af den løbende statistik på
særlige områder, f.eks. i forbindelse med
lovforberedende arbejde og som led i opfølgningen på
gennemførte lovændringer. Dette kan ske i form af
såvel kvantitative som kvalitative undersøgelser i
kommunerne m.v. eller i et repræsentativt udsnit heraf.
Til § 70
Bestemmelsen om samkøring i
kontroløjemed er uændret i forhold til den
gældende lov § 53, stk. 3, men der er med
forslaget tale om en redaktionel ændring af lovteksten,
således at bestemmelsen udelukkende handler om hjemmel til
samkøring i kontroløjemed. Samkøring skal ske
under hensyntagen til de særlige regler i
persondatalovgivningen i kontroløjemed.
Til kapitel 13
Til § 71
Bestemmelsen svarer med en redaktionel
ændring til den gældende lovs § 54, idet
Arbejdsformidlingen ikke længere anvendes som betegnelse for
statens opgaver efter loven. I stedet henvises til de relevante
bestemmelser i loven.
Til § 72
Bestemmelsen afløser bestemmelsen i
den gældende § 55.
Bevillingen til drift af de statslige
opgaver, bevillingen til den statslige beskæftigelsesindsats,
jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt de
særskilte bevillinger til henholdsvis indsatsen i forbindelse
med større virksomhedslukninger og indsatsen til at
forebygge og afhjælpe manglen på arbejdskraft
fastlægges på de årlige finanslove, således
at det vil fremgå af anmærkningerne til finansloven,
hvorledes bevillingerne kan anvendes.
Der kan således af bevillingen til
drift af de statslige opgaver afholdes udgifter til
gennemførelse af statslige rammeudbud, jf.
§§ 9 og 43. Der kan desuden af bevillingen afholdes
udgifter til konsulentbistand, jf. § 12. Desuden kan der
afholdes udgifter til analyser m.v., jf. § 8 og 41.
Endelig kan der afholdes udgifter til sikring af specialistviden,
jf. § 10.
Der kan af bevillingen til den statslige
beskæftigelsesindsats, jf. lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, afholdes udgifter til en særlig
indsats under en centralt afsat pulje, jf. § 38.
Der kan af bevillingen til indsatsen i
forbindelse med større virksomhedslukninger afholdes
udgifter til indsatsen, jf. § 45.
Der kan af bevillingen til at forebygge og
afhjælpe manglen på arbejdskraft afholdes udgifter til
indsatsen, jf. § 44.
Bemyndigelsen i stk. 3 giver
ministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler for
regnskabsaflæggelse, revision, tilsyn m.v. for statslige
tilskud, der ydes til kommuner fra de i stk. 1 nævnte
bevillinger, som f.eks. tilskud i forbindelse med kontrakter om
C-jobcentre, anvendelse af midler til flaskehalsindsatsen eller
konsulentbistand.
Finansieringen af den kommunale indsats
fremgår af de love, der indeholder kommunens opgaver i
beskæftigelsesindsatsen.
Til kapitel 14
Til § 73
Loven træder i kraft den 1. januar
2007, hvor kommunalreformen gennemføres.
Det foreslås i stk. 1 ,
at bestemmelsen i § 5 om oprettelse af
beskæftigelsesregioner træder i kraft den 1. juni
2006.
Med oprettelsen af
beskæftigelsesregionerne den 1. juni 2006 bliver det muligt
at nedsætte regionale beskæftigelsesråd på
samme tidspunkt, så disse råd kan forberede
arbejdsopgaverne for 2007, jf. forslaget til § 77.
Samtidig vil rådene kunne få sekretariatsbistand af
regionsdirektøren, der kan ansættes fra den 1. juli
2005, jf. forslaget til § 74, stk. 2.
I stk. 2 foreslås, at den
gældende lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats ophæves ved den nye lovs
ikrafttræden.
Til § 74
Med kommunalreformen gennemføres en
organisatorisk ændring af statens
beskæftigelsesindsats.
Efter de gældende regler i
§§ 7, 8 og 9 er der i hver AF-region et
regionskontor, der ledes af en regionschef.
Arbejdsmarkedsrådet skal godkende organiseringen af
arbejdsformidlingen i regionen. Regionschefen varetager driften af
arbejdsformidlingen på regionalt plan og udarbejder forslag
til budget for driften af arbejdsformidlingen. Forslaget samordnes
med Arbejdsmarkedsrådets forslag til budget for
beskæftigelsesindsatsen.
Som forberedelse til den ændrede
organisering af statens beskæftigelsesindsats foreslås
det i stk. 1 , at ministeren får bemyndigelse
til at flytte ansvaret for og styringen af den statslige
beskæftigelsesindsats fra de nuværende 14 regionschefer
til Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Arbejdsmarkedsstyrelsen vil herefter kunne
organisere drift og ledelse på en hensigtsmæssig
måde som forberedelse til den nye struktur. Styrelsen vil
f.eks. kunne samle opgaver for flere AF-regioner, oprette enheder
under Arbejdsmarkedsstyrelsen til at varetage driften af den
statslige beskæftigelsesindsats, jf. forslaget til
§ 7, og ansætte beskæftigelseschefer for
enhederne.
Det foreslås i stk. 2 ,
at beskæftigelsesministeren fra den 1. juli 2005 kan
ansætte regionsdirektørerne, der skal lede de kommende
beskæftigelsesregioner. Dette sker ligeledes som forberedelse
til den ændrede organisering.
Da de regionale arbejdsmarkedsråd i
2006 ikke skal varetage opgaver, der vedrører perioden efter
1. januar 2007, jf. § 76, stk. 2, foreslås det
i stk. 3 , at Arbejdsmarkedsstyrelsen varetager disse
opgaver. Det foreslås således, at styrelsen for
indsatsåret 2007 udarbejder forslag til budget for
beskæftigelsesindsatsen og træffer bestemmelse om
anvendelse af bevillingen til beskæftigelsesindsatsen samt
dimensionerer og prioriterer de arbejdsmarkedspolitiske redskaber
og ordinære aktiviteter.
Til § 75
Medlemmerne af
Beskæftigelsesrådet, suppleanterne, de tilforordnede,
formanden og formandens suppleant udpeges af ministeren for en
fire-årig periode, og udpegningen finder sted den 1. juni
efter begyndelsen af den kommunale valgperiode, jf. § 30
i den gældende lov.
Som følge af kommunalreformen
erstattes det nuværende Beskæftigelsesråd af et
nyt Beskæftigelsesråd den 1. januar 2007.
Funktionsperioden for det nuværende
Beskæftigelsesråd udløber den 31. maj 2006. Der
skal således efter de gældende regler udpeges nye
medlemmer til Beskæftigelsesrådet den 1. juni 2006. Det
vil imidlertid ikke være hensigtsmæssigt at udpege nye
medlemmer til det nuværende Beskæftigelsesråd den
1. juni 2006, idet dette råd alene skal fungere frem til 1.
januar 2007. Det foreslås derfor i stk. 1 , at
funktionsperioden for de nuværende medlemmer og suppleanter
og for formanden og dennes suppleant forlænges til den 1.
januar 2007.
Beskæftigelsesrådet får
ændrede arbejdsopgaver fra den 1. januar 2007, og det
fastsættes derfor i stk. 2 , hvilke opgaver det
nuværende beskæftigelsesråd skal varetage i 2006.
Rådet skal varetage de løbende opgaver med
overvågning, analyse, høring vedrørende
lovforslag o.l., herunder forberede årsredegørelsen
for 2006. Derimod skal rådet ikke i 2006 udarbejde forslag
til budget, mål, resultatkrav o.l. for 2007 efter de
gældende regler. I forhold til den
beskæftigelsespolitiske indsats for 2007 foreslås det,
at rådet i 2006 skal rådgive ministeren om målene
for den samlede beskæftigelsesindsats, hvilket f.eks. kan ske
på et møde med ministeren, hvor målene
drøftes. Rådgivningen sker på baggrund af
tilgængelig information om resultater og effekter af
indsatsen samt analyser om udviklingen på
arbejdsmarkedet.
Medlemmerne af det nye
Beskæftigelsesråd udpeges første gang ved lovens
ikrafttræden den 1. januar 2007. Det fremgår af
§ 36, stk. 6, at medlemmer, suppleanter m.v. udpeges
for en fire-årig periode, og at funktionsperioden regnes fra
den 1. juni året efter det kommunale og regionale
valgår. Der er kommunal- og regionalvalg den 15. november
2005, og funktionsperioden begynder således den 1. juni 2006.
Da førstegangsnedsættelsen af det nye
Beskæftigelsesråd imidlertid først skal ske med
virkning fra den 1. januar 2007, foreslås det i
stk. 3, at medlemmer, suppleanter og tilforordnede
udpeges første gang den 1. januar 2007, og at udpegningen
gælder indtil den almindelige fire-års periodes
udløb, dvs. til den 31. maj 2010.
Til § 76
Som følge af kommunalreformen
erstattes de nuværende regionale arbejdsmarkedsråd af
regionale beskæftigelsesråd den 1. januar 2007.
Medlemmer, suppleanter og tilforordnede af
det regionale arbejdsmarkedsråd udpeges for en
fire-årig periode, jf. den gældende § 34,
stk. 4. Rådets formand og suppleant for denne udpeges af
medlemmerne for en to-årig periode, jf. den gældende
§ 34, stk. 5.
Udpegningen af medlemmer finder sted den 1.
juni efter begyndelsen af den kommunale valgperiode.
Funktionsperioden for de nuværende regionale
arbejdsmarkedsråd udløber således den 31. maj
2006. Der er kommunalvalg i efteråret 2005, og der skal
derfor efter de gældende regler udpeges nye medlemmer til
rådet den 1. juni 2006.
Da arbejdsmarkedsrådene alene skal
fungere frem til 1. januar 2007, vil det ikke være
hensigtsmæssigt at udpege nye medlemmer den 1. juni 2006. Det
foreslås derfor i stk. 1, at funktionsperioden
for de nuværende medlemmer, formænd, tilforordnede og
suppleanter forlænges til den 1. januar 2007.
Da de nye regionale
beskæftigelsesråd får ændrede opgaver i
forhold til de regionale arbejdsmarkedsråd, foreslås
det i stk. 2, at de regionale arbejdsmarkedsråd
alene skal varetage opgaver i 2006, der vedrører perioden
indtil 1. januar 2007.
Rådene skal således ikke
udarbejde forslag til budget for den statslige
beskæftigelsesindsats eller bidrage med forslag til bevilling
til driften for 2007, men skal i øvrigt varetage de opgaver,
der er pålagt rådene efter lovgivningen, herunder
€" løbende overvågning af den
arbejdsmarkedspolitiske indsats, jf. den gældende
§ 35,
€" afgørelse af, om betingelsen om
merbeskæftigelse for ansættelse med løntilskud
hos private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af kollektiv
overenskomst, er opfyldt, jf. § 61, stk. 2, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats og
€" klagesagsbehandling, jf.
§§ 128 og 130 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Arbejdsmarkedsrådet, der selv
fastsætter sin forretningsorden, jf. gældende lov
§ 34, stk. 6, vil kunne fastsætte en
forretningsorden for perioden indtil 1. januar 2007, der afspejler
rådets ændrede rolle. Der kan f.eks. være tale om
at ændre hidtil fastsatte bestemmelser om rådets
mødeaktivitet, ligesom der i forretningsordenen vil kunne
fastsættes bestemmelser om at nedsætte et eller flere
underudvalg, der vil kunne træffe afgørelser på
rådets vegne. Sammensætningen af udvalgene vil skulle
afspejle rådets sammensætning, således at
såvel arbejdsgiver- som arbejdstagerorganisationerne og
myndighederne bliver repræsenteret i de udvalg, der
nedsættes.
Det foreslås i § 74, at
ministeren som led i omorganiseringen af den statslige
beskæftigelsesindsats kan overlade ansvaret for ledelse,
organisering og drift af arbejdsformidlingen på regionalt
plan til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Som følge heraf skal de
regionale arbejdsmarkedsråd ikke længere godkende
organiseringen af arbejdsformidlingen i regionen, jf. den
gældende § 8, stk. 2.
Til § 77
Med henblik på planlægning og
forberedelse af arbejdet for 2007, foreslås det i
stk. 1, at ministeren fra den 1. juni 2006 kan
nedsætte regionale beskæftigelsesråd.
Det regionale beskæftigelsesråd
skal i 2. halvår 2006 forberede de arbejdsopgaver, der
beskrives i lovforslaget. Herudover skal rådet forberede
kontrakt- og planprocessen i 2007 vedrørende
indsatsåret 2008.
De regionale beskæftigelsesråd
har medlemmer fra både kommuner og regionsråd, jf.
forslaget til § 40, stk. 2, nr. 7 og 9. Medlemmerne
indstilles af henholdsvis kommunerne i regionen i fællesskab
og af regionsrådet.
Da den nye regions- og kommunestruktur
imidlertid ikke er trådt i kraft den 1. juni 2006,
foreslås det i stk. 2 , at det i kommuner, der
skal sammenlægges, er sammenlægningsudvalget for de
kommuner, der sammenlægges, der deltager i indstillingen af
medlemmer og dermed også deltager i rådet i
overgangsperioden. Indstillingen sker i fællesskab med
kommunalbestyrelser for kommuner, der ikke skal
sammenlægges.
I stk. 3 foreslås det, at
medlemmer, der skal indstilles af regionsrådet, indstilles af
forberedelsesudvalget, der forbereder dannelsen af regioner, og
således repræsenterer regionsrådet i det
regionale beskæftigelsesråd i overgangsperioden.
Til § 79
Ved lovens ikrafttræden nedlægges
koordinationsudvalgene, jf. den gældende § 37, og
erstattes af lokale beskæftigelsesråd, jf. forslagets
§ 46. De lokale beskæftigelsesråd skal
overvåge resultater og effekter af jobcenterets
beskæftigelsesindsats og rådgive om forbedring af
indsatsen. Rådene foreslås som koordinationsudvalgene
nedsat af kommunalbestyrelsen.
Kommuner kan i forbindelse med etableringen
af jobcentre have interesse i at etablere lokale
beskæftigelsesråd inden 1. januar 2007 for at forberede
og planlægge arbejdet for 2007.
Det foreslås derfor i
stk. 1 , at kommunalbestyrelserne og
sammenlægningsudvalget for kommuner, der indgår i en
sammenlægning, får mulighed for at nedsætte
lokale beskæftigelsesråd fra 1. januar 2006.
I stk. 2 foreslås det, at
lokale beskæftigelsesråd, der nedsættes
før den 1. januar 2007, skal overtage koordinationsudvalgets
opgaver og midler. Bevillingen for 2006 til koordinationsudvalget
(145 mio. kr. puljen, jf. § 38 i den gældende lov)
vil i så fald blive overført til de lokale
beskæftigelsesråd. Hvis det lokale
beskæftigelsesråd oprettes i løbet af
året, er det koordinationsudvalgets restbevilling for 2006,
der overføres.
Hvis en kommunalbestyrelse eller et
sammenlægningsudvalg vælger at oprette et lokalt
beskæftigelsesråd, foreslås det, at det
eksisterende koordinationsudvalg nedlægges samtidigt. Da
koordinationsudvalgene er oprettet af kommunalbestyrelserne, kan
sammenlægningsudvalgene ikke træffe beslutning om
nedlæggelse af koordinationsudvalgene. Det er derfor
kommunalbestyrelsen, også i kommuner, der sammenlægges,
der skal træffe denne beslutning.
I kommuner, der ikke indgår i
sammenlægning, påbegynder de nyvalgte
kommunalbestyrelser deres funktionsperiode den 1. januar 2006.
Sådanne kommunalbestyrelser kan således både
oprette et lokalt beskæftigelsesråd og nedlægge
koordinationsudvalget. (Rest)bevillingen for 2006 til
koordinationsudvalget vil i så fald blive overført til
det lokale beskæftigelsesråd.
Hvis der er tale om kommuner, der
indgår i en sammenlægning, fungerer den nyvalgte
kommunalbestyrelse som et sammenlægningsudvalg fra den 1.
januar 2006 samtidig med, at "den gamle" kommunalbestyrelse
fortsætter sit arbejde frem til den 1. januar 2007.
Det fremgår af det af indenrigs- og
sundhedsministeren samtidigt fremsatte forslag til lov om revision
af den kommunale inddeling, at kommunalbestyrelser i kommuner, der
skal sammenlægges, har pligt til at yde bistand til
sammenlægningsudvalget, hvis de bliver anmodet herom af
sammenlægningsudvalget. Da det er
sammenlægningsudvalget, der har kompetence til at oprette et
lokalt beskæftigelsesråd, og kommunalbestyrelsen, der
har kompetence til at nedlægge koordinationsudvalget,
må den nærmere tilrettelæggelse af overgangen fra
koordinationsudvalg til lokalt beskæftigelsesråd
således aftales mellem sammenlægningsudvalget og
kommunalbestyrelsen. Det må ligeledes aftales, hvorledes
koordinationsudvalgets (rest)bevilling for 2006 skal fordeles.
De lokale beskæftigelsesråd vil i
2006 skulle løse de samme opgaver som
koordinationsudvalgene. De lokale beskæftigelsesråd
fortsætter således udmøntningen af den statslige
bevilling til en virksomhedsrettet indsats i 2006. Endvidere vil de
lokale beskæftigelsesråd skulle forberede sig til den
nye rolle i 2007, herunder forberede planlægningen af den
virksomhedsrettede indsats.
Til § 79
Medlemmerne af
beskæftigelsesankenævnene udpeges første gang
ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2007. Det fremgår
af forslagets § 54, stk. 3, at medlemmer,
suppleanter m.v. udpeges for en fire-årig periode, og at
funktionsperioden regnes fra den 1. juni året efter det
kommunale og regionale valgår.
Den normale udpegning efter en
funktionsperiode ville være sket den 1. juni 2006, jf.
bemærkningerne til § 75, stk. 3, men da loven
træder i kraft den 1. januar 2007, foreslås det, at
udpegningen sker første gang med virkning fra den 1. januar
2007 og gælder indtil den almindelige fire-års periodes
udløb, dvs. til den 31. maj 2010.
Til § 80
Staten og kommunen skal som noget nyt fra 1.
januar 2007 samarbejde om og varetage beskæftigelsesindsatsen
i fælles jobcentre. For at sikre en effektiv overgang for
alle målgrupper og bevare fokus på beskæftigelse
i jobcenteret, foreslås det, at overgangen for kontant- og
starthjælpsmodtagere, der modtager hjælpen ikke alene
på grund af ledighed, sker gradvist over en to-årig
periode.
Jobcenteret varetager således
beskæftigelsesindsatsen for alle målgrupper fra lovens
ikrafttræden den 1. januar 2007 undtagen for personer, der
ved lovens ikrafttræden modtager kontant- eller
starthjælp ikke alene på grund af ledighed, dvs.
personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt., at beskæftigelsesindsatsen for
disse personer overgår til jobcenteret, efterhånden som
personerne bliver arbejdsmarkedsparate eller af anden årsag
ikke længere er omfattet af den nævnte målgruppe.
Det er kommunen, der vurderer dette som led i den løbende
visitation efter kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
For at sikre, at
beskæftigelsesindsatsen for alle målgrupper
overgår til jobcenteret inden for en to-årig periode,
foreslås det i stk. 1, 2. pkt., at også
kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, der ikke er
arbejdsmarkedsparate, dvs. som vurderes stadig at være
omfattet af målgruppen i § 2, nr. 3, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, skal overgå til
jobcenteret i løbet af 2008. Dog kan kommunalbestyrelsen
beslutte, hvornår i 2008 indsatsen for disse personer skal
varetages af jobcenteret. Beskæftigelsesindsatsen for alle
kontant- og starthjælpsmodtagere vil således være
flyttet fra socialforvaltningen eller en anden del af kommunens
forvaltning til jobcentrene den 1. januar 2009.
Øvrige målgrupper
overføres til jobcenteret ved lovens ikrafttræden. Det
gælder således statens målgrupper efter
§ 6, stk. 2, dvs. beskæftigelsesindsatsen
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for arbejds- og
uddannelsessøgende, private og offentlige arbejdsgivere samt
personer, der modtager dagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Det gælder endvidere de
øvrige kommunale målgrupper som f.eks.
beskæftigelsesindsatsen for personer, der efter lovens
ikrafttræden får bevilget kontant- eller
starthjælp, personer, der modtager sygedagpenge, er i
fleksjob, er visiteret til fleksjob eller er under
revalidering.
Også beskæftigelsesindsatsen for
udlændinge, der modtager tilbud som led i
introduktionsprogrammet efter integrationsloven, varetages af
jobcenteret fra lovens ikrafttræden. Denne gruppe
udgør en forholdsvis lille del af den samlede
målgruppe i jobcenteret. Med henblik på at sikre, at de
medarbejdere, der arbejder med beskæftigelsesindsatsen i
forhold til flygtninge og indvandrere, kan drage nytte af hinandens
ekspertise og erfaring samt sikre en effektiv udnyttelse af
tolkebistand, foreslås det, at der ikke fastsættes
overgangsregler i forhold til jobcenterets indsats over for denne
målgruppe.
Det foreslås i stk. 2, at
en kommune, der ønsker at varetage
beskæftigelsesindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate
kontant- og starthjælpsmodtagere i et jobcenter allerede
før den 1. januar 2008, kan aftale dette med staten som led
i etableringen af jobcenteret. Der skal ved aftalen tages hensyn
til, at der også i implementeringsfasen skal være fokus
på beskæftigelse i jobcenteret.
Til § 81
Efter de hidtil gældende regler i
§ 22, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats bistår amtskommunen
kommunerne i deres revalideringsindsats ved at sørge for
tilbud til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, og som
ikke kan revalideres ved hjælp af kommunale tilbud.
Målgruppen for den amtskommunale
indsats er revalidender med særlige behov, som den kommunale
revalideringsindsats ikke kan tilgodese. Den amtskommunale indsats
er således et supplement til kommunernes
revalideringsindsats.
Amtskommunerne kan endvidere efter § 23
i den gældende lov som led i beskæftigelsesindsatsen
etablere vejlednings- og afklaringsforløb samt særligt
tilrettelagte projekter.
Som følge af amtskommunernes
nedlæggelse ophæves amtskommunernes pligt til at
bidrage til kommunernes revalideringsindsats, og kommunerne har
fremover selv forpligtelsen til at tilvejebringe tilbud til den
specialiserede revalideringsindsats.
Det foreslås, at de nuværende
amtskommunale revalideringstilbud, forløb og projekter
overføres til kommunalbestyrelserne. Det gælder
også, hvis tilbuddene er organiseret som selvejende
institutioner, som har indgået aftale med amtskommunen.
Kommunalbestyrelserne overtager således også de
rettigheder og pligter, som amterne i dag har i forhold til de
selvejende institutioner.
Med hensyn til den nærmere procedure
for overførsel af de amtskommunale revalideringstilbud,
forløb og projekter henvises til det samtidigt fremsatte
forslag til lov om visse procedurespørgsmål i
forbindelse med kommunalreformen.
For at styrke grundlaget for
beskæftigelsesregionernes overvågning af indsatsen,
herunder om der er de fornødne tilbud til målgrupper
med behov for en specialiseret revalideringsindsats, foreslås
det i stk. 2 og 3 , at
kommunerne/sammenlægningsudvalgene i 2006 og de
følgende tre år pålægges at udarbejde en
årlig redegørelse om kommunens behov for og forventede
brug af de revalideringstilbud, som amtskommunen hidtil har drevet.
Redegørelsen skal bl.a. angive, i hvilket omfang behovene
forventes opfyldt gennem egne tilbud, andre kommuners tilbud og
private tilbud.
Redegørelsen sendes med det lokale
beskæftigelsesråds bemærkninger til
beskæftigelsesregionen.
Det foreslås, at den første
redegørelse udarbejdes i 2006, således at
beskæftigelsesregionen inden den 1. januar 2007 har viden om,
hvordan kommunerne hidtil har benyttet de amtskommunale tilbud og
hvordan behovene fremover forventes opfyldt. Dermed får
beskæftigelsesregionerne et godt grundlag for den videre
overvågningsindsats. Det vil være naturligt, at
kommunen €" i det omfang, der ikke er nedsat et lokalt
beskæftigelsesråd €" giver de lokale
koordinationsudvalg mulighed for at kommentere denne første
redegørelse.
Redegørelsen kan bl.a. danne grundlag
for, at beskæftigelsesregionen kan tage initiativ med henblik
på at sikre indsatsen, herunder vurdere behovet for at
indgå aftaler med kommuner, institutioner m.v. om at yde
vejledning og rådgivning om den specialiserede
revalideringsindsats for særlige målgrupper til
jobcentre, jf. forslagets § 10.
Det foreslås i stk. 2 ,
at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen af den
årlige redegørelse. Bemyndigelsen vil kunne anvendes
til bl.a. at fastsætte bestemmelser om indhold af
redegørelsen, herunder samarbejde med bl.a. social- og
sundhedssektoren samt om form og tidspunkt for, hvornår
redegørelsen skal sendes til
beskæftigelsesregionen.
Til § 82
Det foreslås, at loven ikke skal
gælde for Færøerne og Grønland.