Fremsat 24-02-2005
1. behandlet / henvist til udvalg 30-03-2005
Betænkning afgivet 01-06-2005
2. behandlet/direkte til 3. behandling 09-06-2005
3. behandlet, vedtaget 17-06-2005
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Loven betyder, at der med virkning fra januar 2007 oprettes lokale jobcentre, hvor staten og kommunen samarbejder om beskæftigelsesindsatsen. De to instanser vil samarbejde på de fleste områder. Dog beholder staten ansvaret for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, og kommunen ansvaret for borgere, der modtager ydelser af denne. Beskæftigelsesministeren kan dog bemyndige en kommunalbestyrelse til at varetage udøvelsen af statens beskæftigelsesindsats. Der oprettes fire statslige beskæftigelsesregioner, der får til opgave at overvåge arbejdsmarkedet, at følge op på jobcentrenes indsats og løse tværgående opgaver.
Herudover dannes beskæftigelsesråd på tre administrative niveauer, og der oprettes i hver region et beskæftigelsesankenævn, der får til opgave at behandle klager over jobcentrenes afgørelser.
Baggrund:
Lovforslaget var en del af gennemførelsen af kommunalreformen og udgjorde sammen med L 23 implementeringen af kommunalreformen på beskæftigelsesområdet. Der henvises til omtalen af L 23.
Lovforslaget vedtaget med 60 (V, DF og KF) mod 45 (S, RV, SF og EL).