L 14 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om oprettelse af et centralt dna-profilregister og
retsplejeloven. (Udvidelse af dna-profil-registerets persondel,
indikationskrav ved legemsundersøgelse m.v.).
Fremsat den 23. februar 2005 af
justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om oprettelse af et
centralt
dna-profilregister og retsplejeloven
(Udvidelse af dna-profil-registerets
persondel, indikationskrav ved legemsundersøgelse mv.)
§ 1
I lov nr. 434 af 31. maj 2000 om
oprettelse af et centralt dna-profilregister foretages
følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes
således:
»Lov om Det Centrale
Dna-profil-register«.
2.§ 1 affattes
således:
» § 1. Efter
reglerne i denne lov opbevarer og fører Rigspolitichefen Det
Centrale Dna-profil-register, der tjener som internt
arbejdsregister for politiet i forbindelse med identifikation af
personer.
Stk. 2. Registeret inddeles i en
persondel og en spordel, jf. § 2.
Stk. 3. Registeret består af et
manuelt register og et edb-register.«.
3. § 2, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2. Registeret må
indeholde følgende oplysninger:
1) I registerets persondel må optages
dna-profiler af personer, som er eller har været sigtet for
en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre
fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller
for en overtrædelse af straffelovens § 235,
stk. 2, hvis dna-analysen er udført i den
pågældende sag på grundlag af biologisk materiale
udtaget efter reglerne i retsplejelovens kapitel 72.
2) I registerets spordel må optages
dna-profiler af biologisk materiale, der er fundet på
gerningssteder eller på effekter, personer eller steder med
tilknytning til en forbrydelse.«.
4. I § 3, stk. 1,
ophæves nr. 2, og i nr. 3, der bliver nr. 2, ændres
»70 år« til: »80 år«.
Nr. 3-6 bliver herefter nr. 2-5.
5. I § 3, stk. 3,
udgår »og 3«.
6. I § 4 indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2. Sletning kan undlades i
det i stk. 1, nr. 1, nævnte tilfælde, hvis den
identificerede person ikke er eller har været sigtet for den
pågældende forbrydelse, og vedkommende meddeler
samtykke til fortsat registrering.«.
§ 2
I lov om rettens pleje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 961 af 21. september 2004, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1436 af 22. december 2004,
foretages følgende ændringer:
1. I § 792, stk. 1, nr.
2, indsættes efter »udtagelse af«:
»spyt- eller«.
2.§ 792 b, stk. 1,
affattes således:
» § 792 b.
Uden for de tilfælde, der er nævnt i § 792 a,
stk. 1, nr. 2, og stk. 2, kan optagelse af fingeraftryk
og personfotografi samt udtagelse af spyt- eller blodprøve
med henblik på senere identifikation endvidere foretages,
hvis den pågældende med rimelig grund er mistænkt
for en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre
fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller
for en overtrædelse af straffelovens § 235,
stk. 2.«.
3. I § 792 c, stk. 1,
indsættes efter »udtagelse af«: »spyt-
eller«.
4. I § 792 e, stk. 3,
indsættes som 3. pkt.:
»Spytprøve i medfør af
§ 792 b, stk. 1, kan udtages uden medvirken af en
læge.«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder
i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. §§ 1-4 i lov om
Det Centrale Dna-profil-register som affattet ved denne lovs
§ 1 finder også anvendelse på dna-profiler,
der er tilvejebragt før lovens ikrafttræden.
§ 4
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning sættes i kraft for disse landsdele med de
afvigelser, som de særlige færøske eller
grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. | Indledning | | 3 |
1.1. | Lovforslagets formål | | 3 |
1.2. | Hovedtræk af lovforslaget | | 4 |
2. | Det Centrale
Dna-profil-register | | 5 |
2.1. | Gældende ret | | 5 |
2.2. | Praktiske erfaringer | | 6 |
2.2.1. | Registrerede dna-profiler | | 6 |
2.2.2. | »Hits« i registeret | | 7 |
2.2.3. | Sikring af biologiske spor | | 8 |
2.3. | Biologisk materiale | | 9 |
3. | Dna-profil-registre i andre
lande | | 9 |
3.1. | Sverige | | 9 |
3.2. | Norge | | 10 |
3.3. | Finland | | 10 |
3.4. | England | | 10 |
4. | Lovforslagets
udformning | | 10 |
4.1. | Udvidelse af dna-profil-registerets
persondel | | 10 |
4.1.1. | Parallelitet til
Fingeraftryksregisteret | | 10 |
4.1.2. | Kriminalitetskravet | | 11 |
4.1.3. | Mistankekravet | | 12 |
4.1.4. | Indikationskravet | | 13 |
4.2. | Udtagelse af spytprøver | | 14 |
4.2.1. | Kompetence | | 14 |
4.2.2. | Lægelig medvirken | | 15 |
4.3. | Sletning af oplysninger i persondelen | | 15 |
4.4. | Sporfund fra ofre mv. | | 16 |
4.5. | Videregående analyser | | 16 |
5. | Forslagets økonomiske og
administrative konsekvenser | | 16 |
6. | Hørte myndigheder
mv. | | 17 |
1. Indledning
1.1. Lovforslagets
formål
Det Centrale Dna-profil-register blev
oprettet i 2000 og har vist sig at være et meget effektivt
redskab for politiet i forbindelse med efterforskning og opklaring
af kriminalitet. Registeret har således gjort det muligt for
politiet hurtigt at identificere gerningsmænd til en
række alvorlige forbrydelser. Samtidig har registeret gjort
det lettere for politiet hurtigt at udelukke uskyldige fra mistanke
og dermed undgå at udsætte disse for sædvanlige
efterforskningsskridt som f.eks. afhøring om deres
færden.
Dna-profil-registeret har samme formål
og funktion som Rigspolitichefens Centrale Fingeraftryksregister.
De to registre er begge centrale redskaber for politiet til at
identificere formodede gerningsmænd på grundlag af
efterladte spor €" henholdsvis fingeraftryk og biologisk
materiale €" på gerningssteder, effekter, ofre mv.
Endvidere registreres alene såkaldte talprofiler i
dna-profil-registeret. Disse talprofiler kan ligesom fingeraftryk
ikke bruges til at udlede oplysninger om en persons genetiske
karakteristika, arveanlæg, udseende, sygdomsdispositioner
eller lignende.
Efter de gældende regler er
betingelserne for tilvejebringelse og registrering af dna-profiler
i registeret imidlertid meget strengere end de betingelser, som
gælder for optagelse og registrering af fingeraftryk.
Politiet kan således kun registrere dna-profiler af personer,
der har været sigtet for visse særligt alvorlige
forbrydelser som f.eks. drab, voldtægt, grov vold og
røveri. Samtidig medfører det såkaldte
indikationskrav i retsplejelovens regler om
legemsundersøgelse, at der kun kan udtages materiale til en
dna-profil, hvis det må antages at være af
afgørende betydning for efterforskningen i den konkrete
straffesag. Dette indikationskrav indebærer, at der typisk
ikke kan tilvejebringes en dna-profil, hvis en sigtet person enten
tilstår eller ikke har efterladt sig et biologisk spor i en
straffesag, der ellers ville kunne have ført til
registrering. Hertil kommer, at sletningsreglerne for
dna-profil-registeret medfører, at registrerede dna-profiler
skal slettes langt tidligere end registrerede fingeraftryk.
Udviklingen på det kriminaltekniske
område har gjort det muligt at sikre dna-profiler som
»genetiske fingeraftryk« ved langt flere former for
kriminalitet, end det er muligt at registrere sigtede personer for
efter de gældende regler om dna-profil-registeret. Efter
Justitsministeriets opfattelse er de gældende rammer for
dna-profil-registerets indhold og anvendelse unødigt
snævre i lyset af de ovenfor nævnte ligheder med
Fingeraftryksregisteret og de åbenbare
efterforskningsmæssige fordele, der er forbundet med
registeret.
Formålet med lovforslaget er på
den anførte baggrund at udvide mulighederne for at anvende
dna-profil-registeret som led i efterforskningen af kriminalitet,
således at der bliver parallelitet mellem
dna-profil-registeret og Fingeraftryksregisteret både hvad
angår betingelserne for tilvejebringelse og registrering af
dna-profiler og reglerne om sletning fra registeret. Herved sikres
en relevant udnyttelse af de muligheder, som nye kriminaltekniske
værktøjer giver for at opklare forbrydelser hurtigt og
effektivt.
Med henblik på en vurdering af
lovforslaget i lyset af de generelle og principielle
problemstillinger, som Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg
behandler, har et udkast til lovforslaget været forelagt for
udvalget. Strafferetsplejeudvalgets udtalelse af 16. august 2004 er
optaget som bilag 1 til lovforslaget.
Der er efterfølgende foretaget enkelte
redaktionelle ændringer i lovforslaget, ligesom der er
tilføjet et forslag om at kunne registrere personer, der
sigtes for besiddelse af børnepornografisk materiale, jf.
nedenfor i afsnit 4.1.2.
Nærværende lovforslag er en
genfremsættelse af det lovforslag nr. L 24 af 7. oktober
2004, jf. Folketingstidende 2004-05, Tillæg A, sp. 698ff, der
blev førstebehandlet i Folketinget den 21. oktober 2004, jf.
fortryk til Folketingets forhandlinger, s. 419-434, og som er
bortfaldet på grund af afholdelse af valg til Folketinget den
8. februar 2005.
1.2. Hovedtræk af
lovforslaget
Det foreslås, at politiet skal kunne
udtage biologisk materiale af en person til brug for en dna-analyse
og registrere dna-profilen, hvis personen er eller har været
sigtet for en lovovertrædelse, der kan medføre
fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller
for en overtrædelse af straffelovens § 235,
stk. 2, om besiddelse af børnepornografisk materiale.
Dermed gøres betingelserne for at tilvejebringe og
registrere henholdsvis dna-profiler og fingeraftryk i al
væsentlighed identiske. Efter forslaget ændres
således dels dna-profil-registerlovens § 2,
stk. 2, nr. 1, om betingelserne for registrering i persondelen
(lovforslaget § 1, nr. 3), dels retsplejelovens
§ 792 b, stk. 1, om optagelse af fingeraftryk og
personfotografier med henblik på registrering (lovforslagets
§ 2, nr. 2). For en nærmere gennemgang henvises til
afsnit 4.1.
Der foreslås samtidig en
tilføjelse i retsplejelovens § 792 c, stk. 1,
så kompetencen til at træffe beslutning om udtagelse af
spytprøver af sigtede henlægges til politiet, ligesom
det allerede er tilfældet ved blodprøver
(lovforslagets § 2, nr. 3). Samtidig foreslås det,
at retsplejelovens § 792 e, stk. 3, ændres,
så politiet får adgang til at foretage
spytprøver uden en læges medvirken (lovforslagets
§ 2, nr. 4). Forslagene skal ses i sammenhæng med,
at den teknologiske udvikling i forbindelse med dna-analyser har
gjort det muligt generelt at overgå fra blodprøver til
udtagelse af spytprøver ved brug af en vatpind eller
lignende. Se nedenfor i afsnit 4.2.
Efter forslaget ændres endvidere
dna-profil-registerlovens § 3 om sletning af oplysninger
i registerets persondel (lovforslagets § 1, nr. 4). Det
foreslås således, at en person skal slettes af
registeret, når vedkommende er fyldt 80 år, medmindre
det undtagelsesvist findes nødvendigt at opretholde
registreringen. Dermed skabes der ligeledes overensstemmelse mellem
dna-profil-registerets og Fingeraftryksregisterets sletningsregler.
Se nedenfor i afsnit 4.3.
Det foreslås endelig, at sporfund, der
personidentificeres, fortsat skal kunne registreres, hvis den
identificerede person ikke er eller har været sigtet for den
pågældende forbrydelse, og vedkommende meddeler
samtykke til fortsat registrering. Denne ændring i
dna-profil-registerlovens § 2, stk. 2, nr. 2, og
§ 4 (lovforslagets § 1, nr. 3 og 6) vil navnlig
give politiet adgang til at opbevare sporfund fra ofre. Dette vil
lette politiets muligheder for hurtigt at kunne sammenholde nye
sporfund - f.eks. blodpletter fra en mistænkts hjem eller
tøj - med ofrets profil i spordelen. Se nærmere
nedenfor i afsnit 4.4.
Derudover foreslås enkelte andre
ændringer af mere redaktionel karakter i
dna-profil-registerloven, jf. bemærkningerne til de enkelte
bestemmelser.
Det bemærkes, at den hidtidige
inddeling af dna-profil-registeret i en persondel og en spordel
opretholdes. Denne inddeling hviler på, at dna-profilerne i
persondelen hidrører fra biologisk materiale udtaget af
personer ved en legemsundersøgelse i medfør af
retsplejelovens kapitel 72, mens dna-profilerne i spordelen
hidrører fra biologisk materiale sikret som sporfund
på f.eks. gerningssteder eller ofre. Der er fastsat
forskellige sletningsregler for henholdsvis persondelen og
spordelen, jf. dna-profil-registerlovens §§ 3-4.
2. Det Centrale
Dna-profil-register
2.1. Gældende ret
Lov nr. 434 af 31. maj 2000 om oprettelse af
et centralt dna-profil-register trådte i kraft den 1. juli
2000, jf. lovens § 8. Der henvises til Folketingstidende
1999-2000, tillæg A, side 3043-3063, tillæg B, side
716-717, og Folketingets forhandlinger, side 3562-3577, 8238-8339
og 8747.
Dna-profil-registeret tjener som et internt
arbejdsregister for politiet i forbindelse med identifikation af
personer, jf. dna-profil-registerlovens § 1, stk. 1.
Registeret må således kun bruges i
identifikationsøjemed og forudsættes primært
anvendt i forbindelse med politiets efterforskning af straffesager.
Politiet kan dog også anvende registeret ved andre
politimæssige identifikationsopgaver, f.eks. ved
dødsulykker hvor det ikke er muligt at anvende
sædvanlige identifikationsmetoder, jf. Folketingstidende
1999-2000, tillæg A, side 3047 og 3059.
Registeret opbevares og føres ved
Rigspolitichefens Kriminaltekniske Afdeling og består af
både et edb-register og et manuelt register, jf. lovens
§ 1, stk. 1 og 3.
I dna-profil-registeret må kun optages
oplysninger, der er af politimæssig betydning i forbindelse
med personidentifikation, jf. § 2, stk. 1. Der kan
således ikke registreres andre oplysninger på baggrund
af en dna-analyse end en talprofil, der alene kan anvendes i
identifikationsøjemed. De registrerede talprofiler beskriver
længderne af dna-stykker, som findes mellem de
dna-områder, der koder for arvelige egenskaber. Det er
længderne af disse ikke-kodende dna-områder €" det
såkaldte »junk-dna« - som er relevante i
identifikationsøjemed, da længderne varierer
betydeligt fra menneske til menneske. Da de registrerede
talprofiler relaterer sig til ikke-kodende dna-stykker, er det
således ikke muligt at udlede følsomme oplysninger om
en persons genetiske karakteristika, udseende, arveanlæg,
sygdomsdispositioner eller lignende fra profilerne. Med den
nuværende teknologi er det muligt at foretage identifikation
ved dna-analyser med en sandsynlighed på mindre end
1:1.000.000.000 for, at en persons dna-profil vil matche med en
anden ubeslægtet persons dna-profil. Se i det hele
Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 3047.
Registeret er inddelt i en persondel og en
spordel, jf. lovens § 1, stk. 2. I
persondelen må optages dna-profiler af personer, som
er eller har været sigtet for en række nærmere
opregnede særligt alvorlige forbrydelsestyper. Det drejer sig
om følgende overtrædelser af straffeloven, jf.
dna-profil-registerlovens § 2, stk. 2, nr. 1:
€" Kapitel 12 og 13 om forbrydelser mod
statens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod
statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder mv.
€" § 119 om vold mod tjenestemand i
funktion.
€" § 123 om vold m.v. mod
vidner.
€" §§ 180-181 om
brandstiftelse.
€" § 183, stk. 1 og 2,
§ 183 a og § 184, stk. 1, om forvoldelse
af sprængning med forsæt til skade på person
eller formue, gidseltagning af fly- eller skibspassagerer eller
anden forstyrrelse af sikkerheden for transportmidlers drift eller
sikkerhed.
€" § 210 om incest.
€" §§ 216-225 om
voldtægt og visse andre forbrydelser mod
kønssædeligheden.
€" § 232 om
blufærdighedskrænkelse.
€" § 237 om drab.
€" §§ 245-246 om grov
vold.
€" § 252 om forvoldelse af
nærliggende fare for andres liv eller førlighed eller
for, at nogen smittes med en livstruende og uhelbredelig
sygdom.
€" §§ 260-261 om ulovlig
tvang, uberettiget frihedsberøvelse mv.
€" § 276, jf. § 286, om
tyveri af særlig grov beskaffenhed.
€" § 288 om røveri.
I medfør af lovens § 2,
stk. 2, nr. 1, er det derudover en forudsætning for
registrering i persondelen, at dna-analysen er udført i en
straffesag af den ovennævnte karakter på grundlag af
biologisk materiale udtaget efter reglerne i retsplejelovens
kapitel 72.
Da det er en betingelse, at dna-analysen er
udført i forbindelse med den konkrete straffesag, der kan
føre til registrering, kan der ikke registreres dna-profiler
på grundlag af biologisk materiale tilvejebragt i andre
straffesager. Der kan således f.eks. ikke bruges
blodprøver fra sager om promille- eller
spirituskørsel. Betingelsen om, at dna-analysen skal
være udført på grundlag af biologisk materiale
udtaget ved et legemsindgreb efter reglerne i retsplejelovens
kapitel 72, indebærer endvidere, at der ikke kan registreres
dna-profiler på grundlag af materiale udtaget i forbindelse
med undersøgelse eller behandling i sundhedsvæsenets
regi. Se i det hele Folketingstidende 1999-2000, tillæg A,
side 3050.
Det relevante legemsindgreb ved udtagelse af
biologisk materiale til brug for en dna-analyse €" i praksis
en blod- eller spytprøve - er en legemsundersøgelse,
jf. retsplejelovens § 792, stk. 1, nr. 2. Det
følger således af henvisningen i
dna-profil-registerlovens § 2, stk. 2, nr. 1, til
retsplejelovens kapitel 72, at det er en forudsætning for
registrering i persondelen, at betingelserne for foretagelse af
legemsundersøgelse er opfyldt. I medfør af
retsplejelovens § 792 a, stk. 2, nr. 1, må
legemsundersøgelse af en sigtet for det første kun
foretages, hvis der er begrundet mistanke om, at den
pågældende har gjort sig skyldig i en
lovovertrædelse, der efter loven kan medføre
fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover.
Dernæst er det efter § 792 a, stk. 2, nr. 2,
en betingelse, at indgrebet må antages at være af
afgørende betydning for efterforskningen. Dette
såkaldte indikationskrav ved legemsundersøgelse har
den konsekvens, at der kan forekomme situationer, hvor en person
sigtes for en af de forbrydelsestyper, der kan føre til
registrering i dna-profil-registeret, uden at der kan
tilvejebringes en dna-profil af vedkommende. Dette vil navnlig
kunne tænkes i sager, hvor der aflægges
tilståelse eller ikke er efterladt et biologisk spor i den
konkrete sag, jf. nedenfor i afsnit 4.1.4. samt Folketingstidende
1999-2000, tillæg A, side 3048-3049.
Betingelsen i § 2, stk. 2, nr.
1, om, at det biologiske materiale skal være udtaget efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 72, vil også være
opfyldt, hvor der i medfør af retsplejelovens
§ 792 d, stk. 1, er foretaget et legemsindgreb efter
samtykke fra en ikke-sigtet person, og denne person
efterfølgende bliver sigtet i den pågældende
sag, jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side
3050.
Sletningsreglerne for dna-profil-registerets
persondel er fastsat i lovens § 3. Det følger af
§ 3, stk. 1, nr. 2, at en person, der har
været sigtet, men ikke er fundet skyldig, skal slettes af
registeret, når der er forløbet 10 år fra
frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald uden vilkår. Efter § 3, stk. 1,
nr. 3, skal en person endvidere slettes af registeret, når
den pågældende er fyldt 70 år. I medfør af
§ 3, stk. 3, kan sletning i disse to tilfælde
dog undlades, hvis det efter en konkret vurdering undtagelsesvis
findes nødvendigt at opretholde registreringen. Efter
§ 3, stk. 1, nr. 1 og nr. 4-6, skal oplysninger i
persondelen endelig straks slettes, når sigtelse er
opgivet som grundløs, når oplysningerne er
tilvejebragt ved et legemsindgreb, som retten nægter at
godkende, eller som retten eller politiet selv efterfølgende
finder uhjemlet, eller når andre grunde undtagelsesvis
taler herfor, f.eks. hvis en anden person €" uden at have
været sigtet som medgerningsmand €" senere findes
skyldig i forbrydelsen.
I spordelen må optages
ikke-personidentificerede dna-profiler af biologisk materiale, der
er fundet på gerningssteder eller på effekter, personer
eller steder med tilknytning til en forbrydelse, jf.
dna-profil-registerlovens § 2, stk. 2, nr. 2. I
modsætning til persondelen er der ikke fastsat særlige
begrænsninger for, hvilke forbrydelsestyper der kan
føre til registrering af sporfund. I dna-profil-registerets
spordel kan der således optages dna-profiler af biologiske
spor sikret ved alle former for kriminalitet, herunder ved indbrud
og anden berigelseskriminalitet. I medfør af § 2,
stk. 2, nr. 2, må spordelen ikke indeholde dna-profiler,
der er blevet personidentificeret. Dette er tilfældet, uanset
om sporet stammer fra en sigtet, der kan registreres i persondelen
i medfør af lovens § 2, stk. 2, nr. 1, eller
fra f.eks. et offer eller en sigtet, der ikke opfylder
betingelserne for registrering i persondelen.
Efter dna-profil-registerlovens § 4
skal oplysninger i spordelen slettes, når sporfundet
er person-identificeret, når oplysningerne ikke
længere er af politimæssig interesse, eller
når andre særlige grunde undtagelsesvis taler
herfor.
2.2. Praktiske erfaringer
2.2.1. Registrerede
dna-profiler
Dna-profil-registeret blev taget i brug, da
dna-profil-registerloven trådte i kraft den 1. juli 2000.
Registeret indeholdt pr. 1. maj 2004 ca. 2.500 dna-profiler i
persondelen og ca. 4.600 dna-profiler i spordelen.
I persondelen var der pr. 1. maj 2004
registreret dna-profiler bl.a. af ca. 250 personer på
grundlag af en sigtelse for drab, ca. 430 personer for
voldtægt, ca. 280 personer for grov vold, ca. 620 personer
for røveri, ca. 410 personer for indbrud af særlig
grov beskaffenhed og ca. 40 personer for brugstyveri af
særlig grov beskaffenhed.
I spordelen var der pr. 1. maj 2004
registreret sporfund bl.a. fra ca. 140 uopklarede drab, ca. 270
voldtægter, ca. 600 røverier, ca. 90 sager om grov
vold, ca. 3.000 indbrud og ca. 160 brugstyverier. Det
bemærkes, at disse tal også omfatter ca. 200 sporfund
fra uopklarede forbrydelser, navnlig drab, i udlandet, jf.
nedenfor. Som det ses, stammer de fleste dna-profiler i spordelen
fra berigelseskriminalitet som indbrud og røverier. Derefter
kommer spor fra drab, vold og voldtægt.
Da dna-profil-registeret blev oprettet, lagde
politiet dna-profiler fra sporfund fra en række gamle,
uopklarede forbrydelser ind i registerets spordel. Det drejede sig
bl.a. om dna-profiler af biologiske spor fra 30 uopklarede drab
begået i perioden 1971-1998. Der har dog endnu ikke
været match i registeret med spor fra disse drabssager.
Derimod er bl.a. rambuktyverier og røverier begået
før registerets oprettelse blev opklaret ved, at
dna-profiler af personer sigtet for ny kriminalitet matchede med
sporfund fra disse gamle, uopklarede forbrydelser, der var blevet
lagt ind i spordelen efter dna-profil-registerets oprettelse.
Tilsvarende blev matchende sporfund fra to grove voldtægter
begået i 1997 og 1999 lagt ind i spordelen efter registerets
oprettelse. I 2003 viste dna-profilen fra sporfund efter et indbrud
sig at matche med sporene fra disse to voldtægter. Politiets
efterforskning af indbrudet har herefter ført til
pågribelse af en person, hvis dna-profil matcher sporene
efter de to tidligere voldtægter.
Inden for Interpol er der etableret et
samarbejde om udveksling af dna-profiler fra uopklarede
forbrydelser. I dna-profil-registerets spordel var der
således pr. 1. maj 2004 registreret ca. 200 dna-profiler af
sporfund fra forbrydelser begået i udlandet. Der har i
enkelte tilfælde været hits i dna-profil-registeret,
hvor der er fundet match med udenlandske sporfund. F.eks. blev en
dna-profil af en mand sigtet for voldtægt i foråret
2004 lagt ind i registerets persondel, hvorved der fremkom et match
med et sporfund fra et kvindedrab i Norge. Omvendt har
Rigspolitichefens Kriminaltekniske Afdeling bl.a. sendt en
dna-profil fra sporfund i en meget grov voldtægtssag i
Århus til en række andre landes registre gennem
Interpol.
2.2.2. »Hits« i
registeret
Siden dna-profil-registerets etablering har
politiet haft ca. 2.000 såkaldte »hits« i
registeret, og alene i 2004 har der pr. 15. august været 724
hits - svarende til tallet for hele 2003.
Politiets hits fremkommer, når der ved
søgning i dna-profil-registeret viser sig match mellem to
eller flere dna-profiler. I praksis kan der forekomme tre
forskellige former for hits, der alle typisk får
afgørende betydning for politiets videre efterforsknings- og
opklaringsarbejde.
For det første ses det ofte, at et
sporfund fra en ny forbrydelse matcher en allerede registreret
person. Politiet får dermed identificeret en mulig
gerningsmand. Ressourcerne i efterforskningsarbejdet kan derefter
målrettes til at efterprøve og underbygge sagen mod
den pågældende. Denne type hits fører som
altovervejende hovedregel til opklaring af den nye forbrydelse. Som
eksempler fra praksis kan nævnes: Spor fra drabsforsøg
matchede person registreret efter sigtelse for grov vold. Spor fra
voldtægt matchede person registreret efter sigtelse for
voldtægt. Spor fra vold matchede person registreret efter
sigtelse for voldtægt. Spor fra røveri matchede person
registreret efter sigtelse for grov vold. Spor fra indbrud matchede
person registreret efter sigtelse for røveri.
For det andet ses det ligeledes ofte, at en
person, der er sigtet for en ny forbrydelse, matcher registrerede
sporfund fra en og ikke sjældent flere tidligere
forbrydelser. Denne type hits betyder som altovervejende
hovedregel, at politiet kan opklare de tidligere forbrydelser, der
ofte er adskillige år gamle. Som eksempler fra praksis kan
nævnes: Person sigtet for røveri matchede spor fra 5
år gammel voldtægt. Person sigtet for røveri
matchede spor fra 18 forskellige indbrud. Person sigtet for
postrøveri matchede spor fra voldtægt. Person sigtet
for vold matchede spor efter biltyv, der var flygtet fra et
færdselsuheld.
For det tredje matcher sporfund fra en ny
forbrydelse meget hyppigt tidligere registrerede sporfund. Politiet
kan herved konstatere, at der sandsynligvis er tale om samme
gerningsmand, hvilket er af væsentlig betydning for
tilrettelæggelsen af den videre efterforskning. Samtidig
bidrager denne form for hits i høj grad til at øge
politiets viden om kriminelles geografiske mobilitet og
aktivitet.
I forhold til berigelseskriminalitet har
dna-profiler af sporfund således bekræftet politiets
antagelse om, at et meget stort antal indbrud begås af et
relativt lille antal gerningsmænd. Der er f.eks. adskillige
eksempler på, at samme dna-profil er fundet ved 15-20
forskellige indbrud.
Match mellem forskellige sporfund har
ligeledes illustreret en overraskende høj grad af geografisk
mobilitet ved mange former for kriminalitet. Samme dna-profiler er
således fundet på gerningssteder i vidt forskellige
egne af landet. F.eks. er samme dna-profil set optræde
på gerningssteder i Kolding, Hvidovre og Hillerød. En
anden profil er fundet på gerningssteder i Holstebro og
Holbæk. Endnu en profil er sikret ved gerningssteder i
både Odense, Fredericia, Silkeborg, Thisted og Tønder.
Tilsvarende er en dna-profil fundet ved spor efter forbrydelser i
både Randers og Lyngby. I en konkret sag er de samme to
dna-profiler fundet ved både en voldssag i Horsens og et
indbrud i Åbenrå. Som det illustreres af eksemplerne
ovenfor, gør den store mobilitet det vanskeligere for
politiet at bruge mere traditionelle efterforskningsmetoder, hvor
et centralt element ofte er kendskabet til de lokale
»kendinge«.
Endelig har matchende dna-profiler af
sporfund vist, at gerningsmænd ikke i samme grad, som det
måske antages, er »specialiseret« inden for
f.eks. enten berigelseskriminalitet, voldskriminalitet eller
sædelighedsforbrydelser. Der har således vist sig
overraskende mange match mellem profiler fra meget forskelligartede
forbrydelsestyper. Som eksempler kan nævnes match mellem spor
fra indbrud og spor fra to voldtægter, match mellem spor fra
røveri og spor fra voldtægt samt match mellem spor fra
indbrud og spor fra vold.
Denne form for hits mellem forskellige
sporfund i dna-profil-registeret bidrager i høj grad til det
analytiske politiarbejde i bl.a. efterforskningscentrene.
Oplysninger om, at sporfund fra flere forskellige forbrydelser
matcher, styrker endvidere politiets muligheder for at
målrette efterforskningen i de konkrete sager. Samtidig kan
ressourcerne forenes i et mere effektivt efterforskningssamarbejde,
når det konstateres, at flere politikredse forfølger
samme gerningsmand.
2.2.3. Sikring af biologiske spor
Politiet sikrer i dag helt
rutinemæssigt biologiske spor - dvs. spyt, blod, hudceller,
hår samt sæd og andre kropssekreter - med henblik
på dna-analyse. Udviklingen i metoderne til dna-analyse har
ført til, at der skal bruges en betydeligt mindre
mængde biologisk materiale til at lave en dna-profil end for
bare 5 år siden. I dag er det således muligt for
politiet at sikre brugbare spor fra selv mikroskopiske
mængder af biologisk materiale. Det betyder navnlig, at der i
meget videre omfang end tidligere kan anvendes sporfund i form af
spyt og hudceller.
I løbet af en kort årrække
er sikring af biologiske spor blevet et lige så
selvfølgeligt efterforskningsskridt som sikring af
fingeraftryk. Det er endvidere politiets erfaring, at det ofte er
lettere at finde anvendelige biologiske spor efter forbrydelser end
brugbare fingeraftryk. Særligt udstyr til sikring af dna-spor
€" en steril papirpose med vatpind samt handsker og mundbind
€" er derfor standardudstyr i politiets patruljevogne. I de
fleste mindre sager, f.eks. ved indbrud, er det typisk
ordenspolitiet, der sikrer biologiske spor på gerningsstedet
mv. Det er som regel kun nødvendigt at tilkalde særlig
kriminalteknisk bistand til sikring af biologiske spor i
større eller mere alvorlige sager som f.eks. drab,
voldtægt, røveri og serieindbrud.
I praksis sikres meget ofte spyt
på bl.a. flaskehalse, cigaretskod og mælke- og
juicekartoner. Der sikres navnlig meget hyppigt sådanne spor
ved indbrud, biltyverier og andre former for
berigelseskriminalitet.
Der sikres i praksis ofte blod
på glasskår efter indbrud. Blod kan også sikres
fra f.eks. pletter på et gerningssted, på
gerningsmandens eller ofrets tøj eller på knive,
slagvåben mv.
Hudceller sikres ofte på
tøj, tasker, dørhåndtag mv. I en konkret
voldssag blev der fundet hudceller på ofrets jakkeærme,
efter at gerningsmanden havde grebet hårdt fat i ofrets
arm.
I praksis sikres hår navnlig
på gerningssteder, tøj, huer, kasketter og
tørklæder.
Sæd sikres først og
fremmest ved vaginalskrab fra voldtægtsofre, men findes
ligeledes på f.eks. tøj, sengetøj, kondomer og
pletter på et gerningssted.
Som det illustreres af eksemplerne ovenfor,
kan biologisk materiale fra en gerningsmand i form af spyt, blod,
hudceller, hår eller sæd mv. - og dermed
gerningsmandens dna-profil - således tænkes sikret
stort set alle steder og efter stort set alle former for
kriminalitet.
Sideløbende med, at den teknologiske
udvikling og politiets erfaring til stadighed øger
mulighederne for at sikre biologiske spor, udvikles og forbedres
også metoderne til dna-analyse. Retsgenetisk Afdeling ved
Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet, der
foretager alle dna-analyser i straffesager, har f.eks. senest taget
en ny metode i brug, der gør det muligt at lave dna-profiler
isoleret på Y-kromosomer. Baggrunden herfor er, at der ved
vaginalskrab i voldtægtssager er tale om en blanding af
ofrets og gerningsmandens biologiske materiale €" en
såkaldt blandingsprofil. I disse tilfælde er det derfor
ofte vanskeligt at tilvejebringe en brugbar dna-profil på
gerningsmanden. Da kvinder kun har X-kromosomer, kan man med den
nye Y-kromosom-teknik isolere dna-profilen på gerningsmanden
uden sammenblanding med ofrets profil.
En metode, der endnu er under udvikling, men
som må forventes at blive sædvanlig inden for en
overskuelig årrække, er såkaldt
mitokondrie-dna-analyse. Denne metode betyder bl.a., at der kan
laves dna-profiler fra alle dele af hår. Ved normal
dna-analyse af hår kan kun anvendes rodskedeceller omkring
hårroden, hvilket som udgangspunkt forudsætter, at
håret er revet ud af hovedbunden. Teknikken til
mitokondrie-dna-analyse er dog endnu uforholdsmæssigt kostbar
og væsentlig mindre sikker end traditionel dna-analyse.
2.3. Biologisk materiale
Dna-profil-registeret indeholder alene de
talprofiler, der er resultatet af dna-analyse af biologisk
materiale fra henholdsvis sporfund og prøver udtaget ved
legemsundersøgelse i medfør af retsplejelovens
kapitel 72, se ovenfor i afsnit 2.1. Registeret omfatter
således ikke det bagvedliggende biologiske materiale.
I 1990 indgik Retsgenetisk Afdeling ved
Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet en
aftale med Rigspolitichefen om at udføre alle dna-analyser
til brug for straffesager. Rigsadvokaten nedsatte i 1999 en
arbejdsgruppe, der har til opgave at overveje, hvilke
retningslinier der kan fastsættes for opbevaring, destruktion
mv. af biologisk materiale, som er tilvejebragt ved legemsindgreb,
og som kan anvendes i forbindelse med efterforskningen af
straffesager. Rigsadvokatens arbejdsgruppe skal bl.a. komme med
forslag til retningslinier for Retsgenetisk Afdelings opbevaring og
destruktion af prøver udtaget ved legemsundersøgelse
til brug for dna-analyse. Arbejdsgruppen forventes at afgive sin
rapport med forslag til sådanne retningslinier i
indeværende år.
Den hidtidige praktiske ordning for
håndteringen af disse prøver er beskrevet
nærmere i bemærkningerne til dna-profil-registerloven,
jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 3047-3048.
Heraf fremgår det bl.a., at det biologiske materiale fra
legemsindgreb €" typisk blodprøver €" som
analyseres på politiets anmodning, opbevares på
Retsgenetisk Afdeling, der som udgangspunkt destruerer materialet
12 måneder efter analysens foretagelse. Ønsker
politiet af bevismæssige årsager, at det biologiske
materiale opbevares af Retsgenetisk Afdeling i længere tid,
skal politiet fremsætte en begrundet anmodning herom.
På Retsgenetisk Afdeling opbevares materialet i øvrigt
under særligt sikrede forhold, herunder med flere forskellige
låse- og alarmsystemer og således, at kun ganske
få medarbejdere har adgang hertil.
Det fremgår videre af
bemærkningerne til dna-profil-registerloven, at
Justitsministeriet har tilkendegivet over for Retsmedicinsk
Institut, at instituttet €" af hensyn til behovet for en
stadig kvalitetssikring, forbedring og videreudvikling af de
analysemetoder, som anvendes i straffesager €" vil kunne
anvende biologisk materiale, der opbevares på politiets
vegne, til undersøgelser til brug for kvalitetssikring og
metodeudvikling. Justitsministeriet har samtidig tilkendegivet over
for Retsmedicinsk Institut, at det biologiske materiale, som
hidrører fra straffesager, i overensstemmelse med
instituttets praksis ikke må anvendes til andre former for
forskning. Anvendelse af materialet til andre former for forskning
vil alene kunne komme på tale med Justitsministeriets
tilladelse til et konkret forskningsprojekt og da alene på
nærmere angivne vilkår, herunder at forskningsprojektet
skal være anbefalet af den relevante videnskabsetiske
komité, samt at materialet alene må anvendes i
anonymiseret form. Se i det hele Folketingstidende 1999-2000,
tillæg A, side 3048. Retsgenetisk Afdeling har oplyst over
for Justitsministeriet, at der aldrig er modtaget
forespørgsler om anvendelse af det biologiske materiale til
forskningsprojekter.
3. Dna-profil-registre i andre
lande
3.1. Sverige
Efter en ændring af den svenske
polisdatalagen, der trådte i kraft den 1. april 1999, blev
der ved Rikspolisstyrelsen oprettet et dna-register. Det svenske
dna-register indeholder ca. 2.500 dna-profiler i persondelen og ca.
8.900 dna-profiler i spordelen.
Betingelserne for at kunne registrere en
person i registerets persondel er, at den pågældende er
blevet dømt for en alvorlig forbrydelse mod en persons liv
eller helbred, personlige integritet eller sikkerhed eller for en
almenfarlig forbrydelse omfattet af Brottsbalkens kap. 3, 4, 6, 8,
12, 13 eller 17, og forbrydelsen kan medføre mere end to
års fængsel. For at kunne udtage materiale til brug for
en dna-analyse skal den pågældende med rimelig grund
være mistænkt for en forbrydelse, der kan
medføre fængsel, ligesom prøven skal være
nødvendig for den konkrete sag.
Det svenske Justitiedepartementet
iværksatte i efteråret 2003 et udredningsarbejde med
henblik på en udvidelse af dna-registeret. I juni 2004 afgav
de udpegede udredere rapporten »Genetiska
fingeravtryck« til Justitiedepartementet. Det anbefales i
rapporten, at betingelserne for at udtage og registrere
dna-profiler lempes, så de i al væsentlighed bliver
identiske med betingelserne for at udtage og registrere
fingeratryk. Efter forslaget i det lovudkast, der indgår i
rapporten, skal der kunne tilvejebringes dna-profiler fra alle
personer, der med rimelig grund mistænkes for en
lovovertrædelse, der kan medføre fængsel. Det
foreslås således bl.a., at kriminalitetskravet lempes,
og at indikationskravet ophæves. Efter forslaget skal
sådanne dna-profiler endvidere kunne registreres efter
tilsvarende regler som for fingeraftryk. Efter disse regler vil
dna-profiler €" ligesom fingeraftryk €" som udgangspunkt
skulle slettes, hvis den pågældende frifindes.
Svensk politi kan træffe
afgørelse om udtagelse af spytprøve og kan foretage
sådanne prøver uden en læges medvirken.
Rikspolisstyrelsen har oplyst, at spytprøver allerede
anvendes i vidt omfang, og at det er hensigten generelt at
overgå hertil i stedet for blodprøver.
3.2. Norge
Norsk politi har ligeledes etableret et
dna-register med en persondel og en spordel. I persondelen
skal personer, der dømmes for visse særligt
alvorlige forbrydelser, registreres. Det drejer sig bl.a. om grove
sædelighedsforbrydelser, mord, grov vold og groft tyveri.
Derudover kan personer, der dømmes for en
række nærmere bestemte forbrydelser, registreres.
I medfør af Forskrift om ordningen av
påtalemyndigheten er betingelserne for
legemsundersøgelse, at den pågældende med
rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der
kan medføre fængselsstraf, og at
legemsundersøgelsen er af betydning for efterforskningen af
lovovertrædelsen. Meddeler den sigtede ikke samtykke til
legemsundersøgelsen, træffes afgørelse herom af
retten. Blodprøver må kun foretages af
sundhedspersonale, mens prøver fra mundhulen kan udtages af
politiet.
Det norske Justis- og Polisdepartementet
nedsatte i juli 2004 et udvalg, der skal vurdere, om der bør
være en videre adgang til registrering i det norske
dna-register. Udvalget skal bl.a. overveje, om adgangen til
at udtage dna-prøver bør udvides, f.eks. så
adgangen bliver den samme som for fingeraftryk, om der
bør kunne registreres dna-profiler i flere typer af
straffesager, samt om sigtede, men ikke dømte
personer bør kunne registreres. Udvalget skal afslutte sit
arbejde inden udgangen af 2005.
3.3. Finland
Den 1. januar 2004 trådte der nye
regler om tilvejebringelse og registrering af dna-profiler i kraft
i den finske Tvångsmedellagen. Ved denne lovændring er
det sædvanlige mistankekrav og indikationskrav ved
legemsundersøgelse blevet fraveget ved
legemsundersøgelser med henblik på tilvejebringelse af
en dna-profil. Efter de nye regler kan der således udtages
prøver til brug for dna-analyse af personer, der er
mistænkt for en lovovertrædelse, som kan medføre
mindst 6 måneders fængsel. Det er ikke en betingelse,
at legemsundersøgelsen har betydning for den konkrete
straffesag. dna-profilen kan herefter - uden yderligere betingelser
- registreres i persondelen i det finske dna-register. Frifindes
den pågældende, eller opgives påtalen, skal
dna-profilen dog slettes senest et år efter denne
afgørelse.
3.4. England
Den engelske nationale dna-database blev
oprettet i 1995. Persondelen indeholder i dag ca. 2,3 mio.
dna-profiler fra personer, der er eller har været sigtet.
Spordelen indeholder ca. 220.000 dna-profiler. Metropolitan Police
i London, der dækker ca. 8 mio. indbyggere, havde i 2003 ca.
8.000 hits i dna-databasen. Hovedparten af de forbrydelser, der
blev opklaret ved hjælp af dna-databasen, var indbrud og
brugstyverier.
Med virkning fra den 5. april 2004 er
betingelserne for udtagelse af prøver til brug for
dna-analyser blevet lempet i den engelske Police & Criminal
Evidence Act. Herefter kan det engelske politi foretage
spytprøve på alle, der mistænkes for en
lovovertrædelse, som kan medføre fængselsstraf.
Politiet kan foretage spytprøve uden en læges
medvirken. Med ændringen er der skabt identitet mellem
betingelserne for at optage fingeraftryk og udtage prøver
til dna-analyser.
Når dna-profilen er tilvejebragt, kan
politiet derefter - uden yderligere betingelser €" registrere
den i persondelen i den nationale dna-database. Oplysningerne om en
person opbevares i dna-databasen, indtil den pågældende
afgår ved døden.
4. Lovforslagets udformning
4.1. Udvidelse af
dna-profil-registerets persondel
4.1.1. Parallelitet til
Fingeraftryksregisteret
Som anført ovenfor i afsnit 1.1., er
der stor lighed mellem dna-profil-registeret og
Fingeraftryksregisteret. De to registre har samme formål og
funktion som centrale arbejdsredskaber for politiet til brug for
identifikation af mulige gerningsmænd til forbrydelser. Som
det fremgår ovenfor i afsnit 2.1., kan der ligesom ved
fingeraftryk ikke udledes særligt personfølsomme
informationer af de registrerede dna-profiler. På den
baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at der ikke
foreligger sådanne særlige beskyttelseshensyn, at
betingelserne for registrering i dna-profil-registeret bør
være strengere end for Fingeraftryksregisteret.
Fingeraftryksregisteret har eksisteret i godt
100 år og må anses for almindeligt anerkendt som et af
politiets mest grundlæggende værktøjer.
Strafferetsplejeudvalget har i betænkning nr. 1104/1987 om
legemsindgreb under efterforskning, der ligger til grund for
affattelsen af retsplejelovens kapitel 72, anført en
række betragtninger om optagelse og registrering af
fingeraftryk.
Strafferetsplejeudvalget har på side 53
i betænkning nr. 1104/1987 bl.a. anført, at det
særligt i tyverisager, hvor recidivhyppigheden er stor, ofte
er af væsentlig betydning for politiet, at man har mulighed
for at identificere gerningsmanden ved hjælp af fingeraftryk
optaget i anledning af tidligere forhold. De kan også
være af betydning uden for straffesager, f.eks. ved
eftersøgninger eller ved identifikationer, herunder
også af dødfundne personer. Det er således
Strafferetsplejeudvalgets opfattelse, at et fingeraftryksregister
er et meget vigtigt arbejdsredskab for politiet ved opklaring af
forbrydelser begået af recidivister, og at fingeraftryk
derfor inden for nærmere fastsatte grænser bør
kunne optages af sigtede, selvom optagelsen er uden betydning for
efterforskningen i den konkret verserende sag.
I relation til politiets opbevaring af
fingeraftryk anføres det videre på side 89 f i
betænkningen, at der efter Strafferetsplejeudvalgets
opfattelse må lægges afgørende vægt
på, at dette materiale ikke er egnet til ved forevisning at
skabe mistanke om, at en bestemt person har været indblandet
i kriminalitet. Fingeraftrykkene kan ikke genkendes af
udenforstående, og misbrugsrisikoen bliver derfor minimal.
Hertil kommer, at fingeraftryk uomtvisteligt er af stor betydning i
identifikationsøjemed, og at der findes ikke få
eksempler på, at fingeraftryk fra personer, der er blevet
frifundet i en tidligere sag, eller mod hvem påtale er
opgivet, har været af afgørende betydning i senere
sager. Derfor finder Strafferetsplejeudvalget, at politiet
bør have lov til at opbevare alle fingeraftryk, der lovligt
er optaget af sigtede personer.
Efter Justitsministeriets opfattelse
gør Strafferetsplejeudvalgets betragtninger om optagelse og
registrering af fingeraftryk sig tilsvarende gældende for
dna-profiler.
Det fremgår af
Strafferetsplejeudvalgets udtalelse af 16. august 2004 om et udkast
til lovforslaget, jf. bilag 1, side 8, at udvalget er enig i, at
der €" med den modifikation, der følger af forskellen i
selve indgrebets karakter - må anses at være
parallelitet mellem de karakteristika, der kendetegner dna-profiler
og fingeraftryk. Strafferetsplejeudvalget kan derfor
tiltræde, at der kan være anledning til at gå
videre med anvendelse af dna-registrering efter lignende
principper, som i en årrække har været
gældende for registrering af fingeraftryk med henblik
på senere identifikation.
På den baggrund finder
Justitsministeriet, at der nu bør gælde de samme
betingelser for optagelse af personer i dna-profil-registeret som
for Fingeraftrykregisteret, jf. nedenfor i afsnit 4.1.2.-4.1.4.
4.1.2. Kriminalitetskravet
Som det fremgår ovenfor, jf. afsnit
2.2. og 2.3., har politiet haft meget positive erfaringer med
dna-profil-registeret i efterforskningsøjemed. Det
fremgår endvidere, at politiet med de nye teknologiske
muligheder kan sikre biologiske spor ved stort set alle
forbrydelsestyper. Efter de gældende regler kan de former for
berigelseskriminalitet €" navnlig indbrud €" hvor der i
praksis sikres flest sporfund, imidlertid ikke føre til
registrering i persondelen. I medfør af
dna-profil-registerlovens § 2, stk. 2, nr. 1, kan
der således alene ske registrering for berigelseskriminalitet
af særlig grov beskaffenhed, jf. straffelovens
§ 286.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil det
styrke retshåndhævelsen markant, hvis der gives adgang
til at registrere dna-profiler af personer, der er eller har
været sigtet for berigelseskriminalitet. Navnlig for så
vidt angår indbrud må det forventes, at en sådan
udvidelse af dna-profil-registerets persondel vil medføre
øgede opklaringsprocenter og på længere sigt vil
kunne have præventiv effekt. Det skal i den forbindelse
bemærkes, at der ved disse former for mere almindelig
berigelseskriminalitet ofte savnes vidner, hvilket gør det
vanskeligere for politiet at opklare sagerne ved hjælp af
traditionelle efterforskningsskridt.
Også ved visse andre
kriminalitetsformer vil et »genetisk fingeraftryk«
kunne være et værdifuldt efterforskningsredskab for
politiet, navnlig i situationer, hvor der ikke foreligger brugbare
fingeraftryk. Det drejer sig bl.a. om vold (straffelovens
§ 244), narkotikakriminalitet (straffelovens
§ 191 og lov om euforiserende stoffer),
våbenlovsovertrædelser (straffelovens § 192 a
og våbenloven), hærværk (straffelovens
§ 291), frihedsberøvelse (straffelovens
§ 261) og trusler (straffelovens § 266).
På den baggrund foreslås det, at
Fingeraftryksregisterets generelle strafferammekriterium
overføres på dna-profil-registeret. Herefter vil der
kunne ske registrering i persondelen på grundlag af
overtrædelse af alle bestemmelser i straffeloven eller
særlovgivningen med en strafferamme på fængsel i
1 år og 6 måneder eller derover. Forslaget vil sikre en
betydelig bedre udnyttelse af dna-profil-registerets potentiale for
politiets efterforskning og opklaring af forbrydelser og er
samtidig i tråd med udviklingen i andre lande, jf. ovenfor i
afsnit 3. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.
Det fremgår af
Strafferetsplejeudvalgets udtalelse, jf. bilag 1, s. 10, at der
efter udvalgets opfattelse med et krav om en strafferamme på
fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover vil
være tale om lovovertrædelser af en sådan art og
gennemsnitlig grovhed, at det må anses for rimeligt, at
sigtedes dna-profil udtages og opbevares i registeret.
Den, som besidder eller mod vederlag
gør sig bekendt med børnepornografi, straffes i
medfør af straffelovens § 235, stk. 2, med
bøde eller fængsel indtil 1 år. Personer, der
alene sigtes for besiddelse af børnepornografisk materiale,
vil således ikke kunne registreres i dna-profil-registeret
(eller Fingeraftryksregisteret) på grundlag af det generelle
strafferammekriterium. Der har i den offentlige debat været
rejst forslag om, at sigtelse for sådanne forhold bør
kunne føre til registrering i dna-profil-registeret, selvom
lovovertrædelsen ikke kan medføre fængsel i 1
år og 6 måneder eller derover.
På den baggrund har Justitsministeriets
Forskningsenhed søgt belyst, i hvilket omfang personer, der
sigtes for besiddelse af børnepornografi, senere sigtes for
ny sædelighedskriminalitet. Undersøgelsen viser, at
knap 10 pct. senere er blevet sigtet for en
sædelighedsforbrydelse med en strafferamme på
fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover.
Når dette sammenholdes med den
særlige integritetskrænkelse, som
sædelighedsforbrydelser, herunder børnepornografi, er
kendetegnet ved, finder Justitsministeriet efter en samlet
vurdering, at personer, der sigtes for overtrædelse af
straffelovens § 235, stk. 2, om besiddelse af
børnepornografisk materiale, også bør kunne
registreres i dna-profil-registeret. Justitsministeriet finder
samtidig, at der tilsvarende bør skabes mulighed for, at der
også kan ske optagelse og registrering af fingeraftryk af
personer, der sigtes for besiddelse af børnepornografisk
materiale. Herved sikres det, at sådanne overgreb og
krænkelser mod børn mv. kan bekæmpes med alle
relevante redskaber, herunder dna-profil-registeret og
Fingeraftryksregisteret.
4.1.3. Mistankekravet
Efter dna-profil-registerlovens
§ 2, stk. 2, nr. 1, er det en betingelse for, at en
person kan registreres, at den pågældende er eller
har været sigtet for en eller flere af en række
nærmere opregnede alvorlige forbrydelser. Det er samtidig en
betingelse, at det bagvedliggende biologiske materiale er
tilvejebragt ved et legemsindgreb efter reglerne i retsplejelovens
kapitel 72, jf. ovenfor i afsnit 2.1.
I retsplejelovens kapitel 72 sondres mellem
legemsbesigtigelse (§ 792, stk. 1, nr. 1) og
legemsundersøgelse (§ 792, stk. 1, nr. 2).
Sondringen bygger på en vurdering af indgrebenes intensitet.
Der stilles i loven forskellige krav til mistankens styrke som
betingelse for at kunne foretage indgrebene.
Udtagelse af spyt- eller blodprøve med
henblik på dna-analyse udgør en
legemsundersøgelse. Ved legemsundersøgelse af en
sigtet person er det som hovedregel en betingelse, at der er
begrundet mistanke om, at den pågældende har
gjort sig skyldig i en lovovertrædelse, jf. retsplejelovens
§ 792 a, stk. 2, nr. 1.
Ved legemsbesigtigelse kræves der
derimod alene, at den pågældende med rimelig grund
er mistænkt for en lovovertrædelse, jf.
retsplejelovens § 792 a, stk. 1, nr. 1. Optagelse af
fingeraftryk og personfotografi udgør efter retsplejelovens
§ 792, stk. 1, nr. 1, en legemsbesigtigelse, og der
gælder således et lempeligere mistankekrav ved
tilvejebringelse af fingeraftryk med henblik på senere
identifikation end ved tilvejebringelse af en dna-profil.
Et hovedformål med lovforslaget er at
skabe parallelitet mellem betingelserne for at tilvejebringe og
registrere henholdsvis fingeraftryk og dna-profiler. Det vil bl.a.
indebære, at mistankekravet skal lempes ved tilvejebringelse
af spyt- eller blodprøver med henblik på senere
identifikation (retsplejelovens § 792 b, stk. 1, jf.
§ 792 a, stk. 2, nr. 1), således at der
€" ligesom ved fingeraftryk €" skal kunne
tilvejebringes en spyt- eller blodprøve i disse
tilfælde, hvis den pågældende med rimelig
grund er mistænkt for en lovovertrædelse med en
strafferamme på fængsel i 1 år og 6 måneder
eller derover, eller for overtrædelse af straffelovens
§ 235, stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr.
2.
Strafferetsplejeudvalgets udtalelse om et
udkast til lovforslaget, jf. bilag 1, side 10 ff, indeholder
udvalgets overvejelser for og imod at lempe mistankekravet.
For at opretholde kravet om begrundet
mistanke taler efter udvalgets opfattelse, at den
gældende regel om fingeraftryk med hensyn til mistankekravet
følger den almindelige regel om legemsbesigtigelse. Indgreb
i form af spyt- og blodprøve har karakter af
legemsundersøgelse. Når man har opretholdt det
almindelige mistankekrav ved fingeraftryk, bør man
også opretholde det almindelige mistankekrav ved spyt- og
blodprøve. Formålet med indgrebet ændrer ikke
indgrebets karakter. Når politiet vil overskride den
grænse, der i lovgivningen er trukket mellem
legemsbesigtigelse og legemsundersøgelse, og dermed
»trænge ind i legemet«, forekommer det rimeligt
at kræve et sikrere grundlag herfor end for optagelse af
fingeraftryk. At mistankekravet kan få reel betydning,
fremgår af kendelsen i U97.972V, der er omtalt i
bemærkningerne til lovforslaget bag dna-profil-registerloven
(Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 3054).
Hertil kommer, at man med et lempeligere
mistankekrav ved særreglen om udtagelse af prøver med
henblik på senere identifikation €" end ved den
almindelige regel om udtagelse af prøver med henblik
på konkret efterforskning €" i princippet kunne komme i
den situation, at man kan udtage en prøve og optage
resultatet i registeret uden at kunne anvende dette i den konkrete
efterforskning, selvom der var behov herfor. Denne problemstilling
er imidlertid ikke særlig for mistankekravet, men vil
ligeledes kunne anføres i forhold til indikationskravet.
Denne forskel gælder således allerede i relation til
optagelse af fingeraftryk, hvor indikationskravet kun gælder
for optagelse til brug i den konkrete sag.
For at lempe mistankekravet til
mistanke med rimelig grund taler efter udvalgets opfattelse, at der
herved skabes fuld parallelitet mellem reglerne om fingeraftryk og
prøver til dna-analyse. Herved opnås, at dna-teknikken
kan tages i anvendelse i kriminalitetsbekæmpelsen i samme
omfang som fingeraftryk.
Dette skal ses i sammenhæng med, at
udtagelse af en spytprøve €" som forudsættes at
blive den altovervejende fremgangsmåde €" må anses
for et indgreb af tilsvarende svag intensitet som et fingeraftryk.
Udtagelse af spytprøve vil næppe blive oplevet som
væsentligt mere belastende af den pågældende end
optagelse af fingeraftryk. Indgrebets intensitet taler
således ikke i sig selv for, at der skal fastsættes et
strengere mistankekrav ved udtagelse af spytprøve end ved
optagelse af fingeraftryk. Når udtagelse af blodprøve
forbeholdes tilfælde, hvor det enten ikke er muligt at udtage
en spytprøve med tilstrækkeligt dna-materiale, eller
hvor den pågældende yder fysisk modstand mod
gennemførelse af en spytprøve, jf. nedenfor i afsnit
4.2.2., vil det være uhensigtsmæssigt at
fastsætte differentierede mistankekrav ved udtagelse af
henholdvis spytprøve og blodprøve med henblik
på senere identifikation. Hertil kommer, at også en
blodprøve - der efter forslaget skal udtages af en
læge - må betegnes som en af de mildeste former for
legemsundersøgelser, jf. også betænkning nr.
1104/1987, s. 56, jf. s. 38-39.
Endvidere taler efterforskningsmæssige
hensyn for at fastsætte samme mistankekrav som ved
fingeraftryk, således at dna-spor kan anvendes som et lige
så effektivt efterforskningsmiddel, som fingeraftryk
længe har været.
På baggrund af de ovenstående
overvejelser finder et flertal på fem af
Strafferetsplejeudvalgets medlemmer det mest nærliggende, at
kravet om begrundet mistanke fastholdes ved optagelse af spyt- og
blodprøve med henblik på senere identifikation, jf.
bilag 1, side 12. Disse medlemmer lægger navnlig vægt
på, at kravet om begrundet mistanke efter retsplejeloven er
gældende for indgreb i form af spyt- og blodprøver som
led i konkret efterforskning, selv når formålet er
opklaring af de alvorligste forbrydelser.
Et mindretal på fire af udvalgets
medlemmer kan tilslutte sig, at der fastsættes samme
mistankekrav ved udtagelse af spyt- og blodprøve til brug
for registrering i dna-profil-registeret, som gælder ved
optagelse af fingeraftryk og registrering i
Fingeraftryksregisteret. Mindretallet finder således, at der
navnlig under hensyntagen til indgrebets ringe intensitet set i
forhold til de efterforskningmæssige hensyn også
på dette punkt bør skabes parallelitet til
Fingeraftryksregisteret.
Justitsministeriet finder, at de
væsentlige efterforskningsmæssige fordele, der er
forbundet med en udvidelse af dna-profil-registeret, på dette
punkt bør veje tungere end det principielle hensyn til den
systematiske sondring mellem de forskellige former for
legemsindgreb. I den forbindelse lægger Justitsministeriet
vægt på, at spyt- og blodprøver må anses
for indgreb af tilsvarende svag intensitet som fingeraftryk. Efter
Justitsministeriets opfattelse foreligger der således ikke
sådanne forskelle i indgrebenes reelle intensitet, som
€" ud over det princielle hensyn til at opretholde forskellige
regler for legemsbesigtigelse og legemsundersøgelse €"
taler for et strengere mistankekrav ved udtagelse af spyt- og
blodprøver med henblik på senere identifikation end
ved optagelse af fingeraftryk med henblik på senere
identifikation. Efter en samlet vurdering kan Justitsministeriet
derfor tilslutte sig indstillingen fra Strafferetsplejeudvalgets
mindretal. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.
4.1.4. Indikationskravet
Efter retsplejelovens § 792 a,
stk. 2, nr. 2, må legemsundersøgelse af en sigtet
kun foretages, hvis indgrebet er af afgørende betydning for
efterforskningen i den konkret verserende straffesag. I
bemærkningerne til dna-profil-registerloven blev
fremhævet visse ulemper, som dette såkaldte
indikationskrav indebærer i forhold til
dna-profil-registeret, jf. Folketingstidende 1999-2000,
tillæg A, side 3049. Det fremgår således af
bemærkningerne, at indikationskravet har den konsekvens, at
der vil kunne forekomme situationer, hvor en person sigtes for en
forbrydelsestype, der kan føre til registrering, uden at der
vil kunne tilvejebringes en dna-profil af vedkommende. Dette vil
kunne tænkes i sager, hvor der enten aflægges
tilståelse eller ikke er efterladt et biologisk spor. Der vil
således kunne forekomme sager, hvor en person sigtes og
dømmes for en eller flere af de relevante forbrydelsestyper,
uden at det vil være muligt at optage den
pågældende i dna-profil-registeret, idet
indikationskravet for legemsundersøgelse ikke er opfyldt.
Det anføres videre i bemærkningerne til
dna-profil-registerloven, at en eventuel ændring af
indikationskravet i givet fald bør ske på grundlag af
principielle overvejelser, som bl.a. bør foretages under
inddragelse af Strafferetsplejeudvalget.
Efter Justitsministeriets opfattelse
forekommer det stødende, at en gerningsmand i realiteten kan
undgå dna-analyse €" og dermed registrering i
dna-profil-registeret €" ved at tilstå. Det er uheldigt,
hvis f.eks. gerningsmanden til et indbrud ved, at der er risiko
for, at der er registreret sporfund fra tidligere voldtægter,
og derfor kan søge at undgå at blive afsløret
som gerningsmand til disse uopklarede forbrydelser ved at
tilstå det nye indbrud. Ved at tilstå mindsker den
pågældende samtidig risikoen for at blive
afsløret som gerningsmand til eventuelle senere
forbrydelser.
Som begrundelse for at fravige det normale
indikationskrav i retsplejelovens § 792 a, stk. 1,
nr. 2, ved optagelse af fingeraftryk med henblik på senere
identifikation, jf. § 792 b, stk. 1, anfører
Strafferetsplejeudvalget i betænkning nr. 1104/1987, side.
53, at et fingeraftryksregister er et meget vigtigt arbejdsredskab
for politiet ved opklaring af forbrydelser begået af
recidivister, og at fingeraftryk derfor inden for nærmere
fastsatte grænser bør kunne optages af sigtede, selv
om optagelsen er uden betydning for efterforskningen i den konkret
verserende sag. Efter Justitsministeriets opfattelse kan samme
begrundelse anføres for at fravige det normale
indikationskrav i retsplejelovens § 792 a, stk. 2,
nr. 2, ved udtagelse af prøver med henblik på
registrering i dna-profil-registeret.
Det bemærkes endvidere, at der i
Finland og England kan udtages prøver til brug for
dna-analyse, selv om dette ikke har betydning i den konkrete sag,
og spørgsmålet om ophævelse eller lempelse af
indikationskravet er under overvejelse i Sverige, jf. ovenfor i
afsnit 3.
Det foreslås på den baggrund, at
det sædvanlige indikationskrav ved legemsundersøgelse
i retsplejelovens § 792 a, stk. 2, nr. 2, fraviges
ved udtagelse af prøver til brug for registrering af
dna-profiler, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.
Retsplejelovens § 792 b, stk. 1, om betingelserne
for optagelse af personfotografier og fingeraftryk med henblik
på senere identifikation udvides således til også
at omfatte udtagelse af spyt- eller blodprøver.
Som det fremgår af
Strafferetsplejeudvalgets udtalelse, jf. bilag 1, side 10, kan
udvalget tiltræde, at der ikke skal gælde noget
indikationskrav for udtagelse af prøve med henblik på
senere identifikation og dermed registrering.
4.2. Udtagelse af
spytprøver
4.2.1. Kompetence
Efter § 792 c, stk. 1,
træffes afgørelse om legemsbesigtigelse af en sigtet
samt legemsundersøgelse af en sigtet i form af nærmere
undersøgelse af legemets ydre, sikring af prøver
herfra og udtagelse af blodprøver af politiet. Beslutning om
andre legemsindgreb træffes af retten ved kendelse, medmindre
den sigtede meddeler skriftligt samtykke, jf. § 792 c,
stk. 2, jf. stk. 5.
Som anført ovenfor i afsnit 1.2., er
det hensigten generelt at overgå fra blodprøver til
spytprøver ved udtagelse af biologisk materiale til brug for
dna-analyse. Udtagelse af spytprøver foretages i praksis ved
at sikre spytsekret fra munden med en vatpind eller lignende.
Efter retsplejelovens § 792 c,
stk. 2, jf. stk. 1 modsætningsvis, træffes
afgørelse om foretagelse af spytprøve af retten ved
kendelse, medmindre den sigtede meddeler skriftligt samtykke, jf.
§ 792 c, stk. 5.
Med henblik på at skabe de
nødvendige rammer for politiet til generelt at overgå
til spytprøver foreslås det i lovforslagets
§ 2, nr. 3, at retsplejelovens § 792 c,
stk. 1, udvides til også at omfatte spytprøver.
Med forslaget vil politiet få kompetence til at udtage
spytprøver af sigtede, ligesom det i dag er tilfældet
ved bl.a. udtagelse af blodprøver og optagelse af
fingeraftryk.
Justitsministeriet har i den forbindelse lagt
vægt på Strafferetsplejeudvalgets bemærkninger
på side 56 i betænkning nr. 1104/1987. Det
fremgår heraf, at det efter Strafferetsplejeudvalgets
opfattelse er forsvarligt kompetencemæssigt at sidestille de
mildeste former for legemsundersøgelse med
legemsbesigtigelse. Som eksempler på sådanne milde
former for legemsundersøgelse nævnes det
anførte sted ydre undersøgelse, der består i en
beføling af legemets overflade, sikring af prøver fra
legemets ydre, f.eks. negleskrab og hår, samt udtagelse af
blodprøver.
Efter Justitsministeriets opfattelse kan en
spytprøve, der som nævnt foregår ved brug af en
vatpind eller lignende, ikke antages at være forbundet med
mere ubehag for den sigtede end f.eks. udtagelse af en
blodprøve, sikring af hår og beføling af huden
€" formentlig tværtimod. På den baggrund finder
Justitsministeriet det forsvarligt at sidestille spytprøver
kompetencemæssigt med de nævnte mildere
legemsundersøgelser, der er omfattet af retsplejelovens
§ 792 c, stk. 1. Forslaget har i øvrigt ikke
givet Strafferetsplejeudvalget anledning til bemærkninger,
bortset fra at det vil følge af
proportionalitetsgrundsætningen, at den lempeligste
fremgangsmåde bør benyttes, jf. bilag 1, side 15.
I en række andre lande kan politiet
allerede træffe afgørelse om udtagelse af
spytprøver uden at skulle indhente en retskendelse. Det
gælder bl.a. Sverige, Finland og England, jf. ovenfor i
afsnit 3.
4.2.2. Lægelig medvirken
Efter retsplejelovens § 792 e,
stk. 3, må legemsundersøgelse kun foretages under
medvirken af en læge. I betænkning nr. 1104/1987
anføres der herom på side 62, at
Strafferetsplejeudvalget under hensyn til straffeprocessuelle
legemsindgrebs karakter af tvangsmidler finder det
nødvendigt at foreskrive lægelig medvirken i videre
omfang, end hvad der følger af lægeloven.
Ifølge udvalget bør der f.eks. medvirke læge
ved undersøgelse af legemets hulrum (især mundhule,
anus og vagina), idet sådan undersøgelse €" i
hvert fald hvis den gennemføres tvangsmæssigt €"
kan rumme en helbredsmæssig risiko.
Som nævnt ovenfor, foretages
spytprøver i dag ved at sikre spytsekret fra munden med en
vatpind. Som følge af udviklingen i metoderne til
dna-analyse kræves således meget lidt materiale til at
lave en dna-profil. Retsmedicinsk Institut har oplyst over for
Justitsministeriet, at der ikke foreligger lægefaglige
hensyn, der tilsiger medvirken af en læge ved udtagelse af
spytprøver med en vatpind. Spytprøver er ikke
omfattet af lægeloven.
På den baggrund er det
Justitsministeriets opfattelse, at denne form for spytprøve
må anses for et væsentligt mindre ubehageligt og
intensivt indgreb end de andre former for undersøgelse af
mundhulen, bemærkningerne i betænkningen fra 1987
må antages at have taget sigte på. Efter
Justitsministeriets opfattelse tilhører en sådan
spytprøve således en mindre indgribende kategori af
legemsundersøgelse end undersøgelse og
prøveudtagelse fra anus og vagina samt udtagelse af
blodprøve.
Justitsministeriet finder det på den
baggrund forsvarligt, at der i retsplejelovens § 792 e,
stk. 3, tilføjes en undtagelse til hovedreglen om
lægelig medvirken, således at politiet selv kan
foretage spytprøver uden en læges medvirken. Forslaget
har ikke givet Strafferetsplejeudvalget anledning til
bemærkninger, jf. bilag 1, side 15.
Det foreslås derfor i lovforslagets
§ 2, nr. 4, at politiet skal kunne udtage sådan
spytprøve uden medvirken af en læge.
Politiet findes ikke at burde kunne
gennemtvinge spytprøve ved mekanisk tvang. I det
tilfælde, at en sigtet person yder fysisk modstand mod
prøvens foretagelse, forudsættes det, at politiet i
stedet rekvirerer en læge med henblik på udtagelse af
blodprøve, jf. herved den almindelige
skånsomhedsgrundsætning i retsplejelovens 792 e,
stk. 1.
Udtagelse af spytprøve kræver
ikke lægelig medvirken i hverken Sverige, Norge, Finland
eller England, jf. ovenfor i afsnit 3.
4.3. Sletning af oplysninger i
persondelen
Efter dna-profil-registerets § 3,
stk. 1, nr. 2, skal personer, der ikke er fundet skyldige i
den sigtelse, der har dannet grundlag for registrering, slettes af
registeret, når der er forløbet 10 år fra
frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald uden vilkår. Personer, der er fundet skyldige
ved dom eller tiltalefrafald med vilkår, skal derimod slettes
af registeret, når de er fyldt 70 år. I medfør
af lovens § 3, stk. 3, kan sletning i disse to
tilfælde dog undlades, hvis det efter en konkret vurdering
undtagelsesvis findes nødvendigt at opretholde
registreringen.
I Fingeraftryksregisteret skal oplysninger om
en person, der er fyldt 80 år, slettes af registeret,
medmindre det efter en konkret vurdering undtagelsesvist
skønnes nødvendigt at opretholde registreringen.
Siden oprettelsen har dna-profil-registeret
vist sig som et meget effektivt og samtidig meget sikkert
arbejdsregister for politiet. I lyset af de hidtidige
særdeles positive erfaringer med registeret finder
Justitsministeriet det nu forsvarligt at skabe parallelitet til
Fingeraftryksregisteret også hvad angår
sletningsreglerne.
Justitsministeriet har endvidere lagt
vægt på Strafferetsplejeudvalgets bemærkninger
på side 89 f i betænkning nr. 1104/1987. Her
anføres det således bl.a., at fingeraftryk
uomtvisteligt er af stor betydning i identifikationsøjemed,
og at der findes ikke få eksempler på, at fingeraftryk
fra personer, der er blevet frifundet i en tidligere sag, eller mod
hvem påtale er opgivet, har været af afgørende
betydning i senere sager. Derfor finder udvalget, at politiet
bør have lov til at opbevare alle fingeraftryk, der lovligt
er optaget af sigtede personer. Strafferetsplejeudvalget har i
betænkningen ikke fundet anledning til at anbefale
særlige tidsmæssige begrænsninger for politiets
muligheder for at opbevare fingeraftryk fra sigtede personer med
henblik på opklaring af senere kriminalitet.
Efter Justitsministeriets opfattelse
gør disse betragtninger sig også gældende for
dna-profil-registeret. Det svækker dna-profil-registerets
anvendelsesmuligheder, at personer heri skal slettes tidligere end
i Fingeraftryksregisteret. Samme aldersgrænse som i
Fingeraftryksregisteret vil medføre flere hits i
dna-profil-registeret i fremtiden, end hvis navnlig alle sigtede,
men ikke dømte skal slettes allerede efter 10 år.
På den baggrund foreslås det, at
den tidsmæssige udstrækning af registrering i
dna-profil-registerets persondel bringes på linie med
reglerne for Fingeraftryksregisteret, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 4.
Strafferetsplejeudvalget er enig i, at
parallelitetssynspunktet kan begrunde, at sletningsreglen om
frifindelse mv. ophæves jf. bilag 1, side 16. Forslaget om at
ændre aldersgrænsen fra 70 til 80 år giver
ligeledes ikke Strafferetsplejeudvalget anledning til
bemærkninger.
4.4. Sporfund fra ofre mv.
Det følger af
dna-profil-registerlovens § 2, stk. 2, nr. 2,
sammenholdt med § 4, nr. 1, at spordelen ikke må
indeholde dna-profiler, der er blevet personidentificeret, jf.
ovenfor i afsnit 2.1. Dette indebærer, at en dna-profil fra
et sporfund, der allerede er identificeret €" f.eks. blod fra
ofret €" ikke kan lægges ind i registeret. Tilsvarende
skal et sporfund, der identificeres efter at være blevet lagt
ind i spordelen, slettes af registeret.
Rigspolitichefens Kriminaltekniske Afdeling
har anført over for Justitsministeriet, at det vil
være en betydelig lettelse i efterforskningsarbejdet, hvis
det bliver muligt at opbevare personidentificerede dna-profiler fra
ofre i spordelen. Formålet hermed er at gøre det
muligt for politiet at benytte de automatiserede
søgefunktioner i dna-profil-registeret til hurtigt at
søge nye sporfund op imod et offers dna-profil.
Denne mulighed kan have stor praktisk
betydning, hvis der f.eks. findes blodpletter eller andre
biologiske spor i en mulig gerningsmands hjem, som måske
kunne stamme fra offeret.
På den baggrund foreslås det i
lovforslagets § 1, nr. 6, at der i
dna-profil-registerlovens § 4 indsættes et nyt
stk. 2, hvori der gives mulighed for at undlade sletning af et
personidentificeret sporfund fra personer, der ikke er eller har
været sigtet for den pågældende forbrydelse.
Ændringen vil betyde, at der i spordelen vil kunne opbevares
personidentificerede sporfund efter ikke-sigtede, i praksis navnlig
ofre. Identificeres sporfundet som stammende fra en, der er eller
har været sigtet i sagen, vil det således fortsat
skulle slettes i medfør af bestemmelsen i
dna-profil-registerlovens § 4, nr. 1 (der efter forslaget
bliver § 4, stk. 1, nr. 1). Den
pågældende vil eventuelt derefter kunne registreres i
persondelen efter lovens § 2, stk. 2, nr. 1.
Efter anbefaling fra Strafferetsplejeudvalget
foreslås det, at fortsat registrering af et
personidentificeret sporfund fra et offer eller en anden
ikke-sigtet person betinges af, at den pågældende
meddeler samtykke hertil, jf. bilag 1, side 17, og lovforslagets
§ 1, nr. 6. Hvis den pågældende er
afgået ved døden, vil fortsat registrering dog i
sagens natur ikke være betinget af samtykke.
I medfør af dna-profil-registerlovens
§ 4, nr. 2 (der efter forslaget bliver § 4,
stk. 1, nr. 1), skal et sporfund slettes, hvis oplysningerne
ikke længere er af politimæssig betydning. Denne
bestemmelse betyder, at personidentificerede sporfund af
ikke-sigtede personer vil skulle slettes, når det ikke
længere er af politimæssig interesse at opbevare disse.
Dette vil først og fremmest som altovervejende hovedregel
være tilfældet, når forbrydelsen må anses
for opklaret og straffesagen afsluttet. Derudover kan det
også tænkes, at personidentificerede spor fra navnlig
vidner eller tilfældige personer skal slettes, fordi
dna-profilen ikke er af relevans for efterforskningen af den
pågældende sag.
4.5. Videregående analyser
Strafferetsplejeudvalget har i sin udtalelse
bemærket, at det efter udvalgets opfattelse er
væsentligt at fastholde, at spyt- og blodprøver
udtaget efter de foreslåede nye regler alene bør
bruges til identifikation, jf. bilag 1, side 14.
I overensstemmelse hermed er det forudsat, at
blod- og spytprøver udtaget med henblik på senere
identifikation alene anvendes til udarbejdelse af dna-profiler
på grundlag af »junk-dna«. I det omfang der i
fremtiden kunne tænkes at opstå behov for
videregående analyser i konkrete straffesager, vil
sådanne analyser kun kunne foretages på grundlag af
biologisk materiale udtaget i overensstemmelse med betingelserne i
den almindelige regel om legemsundersøgelse, jf.
retsplejelovens § 792 a, stk. 2. Der henvises i den
forbindelse også til dna-profil-registerlovens § 2,
stk. 1, hvoraf det fremgår, at der i registeret kun
må optages oplysninger, der er af politimæssig
betydning i forbindelse med personidentifikation.
5. Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser mv.
Den foreslåede udvidede adgang til at
anvende dna-profil-registeret i politiets efterforskning af
kriminalitet, således at der skabes parallelitet til
anvendelsen af Fingeraftryksregisteret, forventes at medføre
en stigning i antallet af dna-profil-analyser. Politiets udgifter
til det øgede antal dna-profil-analyser forventes at blive
på ca. 5 mio. kr. årligt. I regeringens
finanslovsforslag for 2005 er politiet kompenseret for
merudgifterne hertil.
En udvidelse af dna-profil-registeret vil
endvidere kræve en opgradering mv. af politiets IT-systemer
med henblik på håndtering af de øgede
datamængder i registeret. Engangsudgifterne hertil på
ca. 1 mio. kr. afholdes inden for Rigspolitiets eksisterende
bevillingsmæssige rammer.
Lovforslaget har ingen økonomiske
eller administrative konsekvenser for kommunerne, erhvervslivet
eller borgerne.
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke
EU-retlige aspekter.
| Positive
konsekvenser/ mindre
udgifter | Negative
konsekvenser/ Merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for
staten. | Ingen | Merudgifterfor politiet på ca. 5 mio. kr.
årligt samt en engangsudgift på 1 mio.
kr. |
Økonomiske konsekvenser for kommuner
og amtskommuner. | Ingen | Ingen |
Administrative
konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet og borgerne | Ingen | Ingen |
Administrative
konsekvenser for erhvervslivet og borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssigekonsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til
EU-retten | IngenEU-retlige aspekter |
6. Hørte myndigheder mv.
Lovforslaget har været til
høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.:
Advokatrådet, Dansk
Kriminalpolitiforening, Dansk retspolitisk forening, Datatilsynet,
Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Institut
for Menneskerettigheder, Landsforeningen af Beskikkede Advokater,
Politidirektøren i København, Politiforbundet i
Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Præsidenten for
Københavns Byret, Præsidenten for retten i Odense,
Præsidenten for retten i Roskilde, Præsidenten for
Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret,
Præsidenten for retten i Ålborg, Præsidenten for
retten i Århus, Retsmedicinsk Institut ved Københavns
Universitet, Retslægerådet, Rigsadvokaten og
Rigspolitichefen.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Lov om oprettelse af et centralt
dna-profilregister
Til nr. 1 (lovens titel)
Det foreslås, at titlen på lov om
oprettelse af et centralt dna-profilregister forenkles til lov om
Det Centrale Dna-profil-register. Baggrunden herfor er, at
dna-profil-registeret nu har eksisteret, siden loven trådte i
kraft den 1. juli 2000. Spørgsmålet om selve
oprettelsen af registeret er således af mere historisk
karakter og findes derfor naturligt at kunne udgå af
titlen.
Til nr. 2 (lovens
§ 1)
Efter forslaget udgår vendingen i
stk. 1 om, at der efter reglerne i loven oprettes et
centralt dna-profil-register, og derudover forenkles formuleringen
af bestemmelsen.
Samtidig foretages en ændring af
stk. 2 om dna-profil-registerets inddeling i en
persondel og en spordel. Formuleringerne om, at persondelen
indeholder personidentificerede dna-profiler, og at spordelen
indeholder ikke-personidentificerede dna-profiler, udgår
således. Ændringen er en konsekvens af forslaget i
§ 1, nr. 3 og 6, om at ændre
dna-profil-registerlovens § 2, stk. 2, nr. 2, og
§ 4, så der kan opbevares personidentificerede
sporfund i spordelen fra ofre og andre, der ikke er eller har
været sigtet for den pågældende forbrydelse.
Stk. 3 opretholdes uændret.
Til nr. 3 (lovens
§ 2, stk. 2)
Det foreslås, at nr. 1 om
betingelserne for registrering i dna-profil-registerets persondel
ændres, så der fastsættes samme betingelser som
for optagelse af personer i Fingeraftryksregisteret, jf. afsnit 1
og 4.1. i de almindelige bemærkninger samt lovforslagets
§ 2, nr. 2.
I persondelen skal herefter kunne optages
dna-profiler af personer, som er eller har været sigtet for
en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre
fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller
for en overtrædelse af straffelovens § 235,
stk. 2. Herved bliver kriminalitetskravet identisk ved
registrering i dna-profil-registeret og
Fingeraftryksregisteret.
Ændringen af dna-profil-registerlovens
§ 2, stk. 2, nr. 1, skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 2, nr. 2. Efter dette forslag
ændres retsplejelovens § 792 b, stk. 1,
således at mistankekravet ved udtagelse af prøve til
dna-analyse med henblik på senere identifikation lempes til
»med rimelig grund er mistænkt«. Dermed
fastsættes samme mistankekrav ved tilvejebringelse af
fingeraftryk og dna-profiler. Samtidig udvides kriminalitetskravet
i retsplejelovens § 792 b, stk. 1, til også at
omfatte overtrædelse af straffelovens § 235,
stk. 2, om besiddelse af børnepornografisk materiale.
Der henvises til afsnit 4.1.2-4.1.3. i de almindelige
bemærkninger samt bemærkningerne nedenfor til
lovforslagets § 2, nr. 2.
Forudsætningen i dna-profil-registerets
§ 2, stk. 2, nr. 1, om, at dna-analysen skal
være udført på grundlag af biologisk materiale
udtaget i den pågældende sag efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 72, opretholdes uændret. Denne
betingelse for registrering i persondelen skal ses i
sammenhæng med, at det i lovforslagets § 2, nr. 2,
foreslås, at det sædvanlige indikationskrav ved
legemsundersøgelse fraviges ved udtagelse af spyt- eller
blodprøver med henblik på senere identifikation, jf.
§ 792 b, stk. 1, sammenholdt med § 792 a,
stk. 2, nr. 2. Efter denne ændring vil det således
ikke længere være en betingelse for tilvejebringelse af
en dna-profil €" og dermed registrering i persondelen €"
at dna-analysen har været af afgørende betydning i den
konkret verserende straffesag. Der henvises til afsnit 2.1. og
4.1.4. i de almindelige bemærkninger samt
bemærkningerne nedenfor til lovforslagets § 2, nr.
2.
Det foreslås, at nr. 2 om
registrering i dna-profil-registerets spordel ændres,
så det ikke længere er en forudsætning, at
dna-profilen af sporfundet ikke er personidentificeret. Det sikres
herved, at sporfund fra navnlig ofre fortsat kan opbevares i
spordelen, selv om der er sket personidentifikation. Dette kan
bidrage til en hurtigere og mere effektiv efterforskning, hvis der
f.eks. findes blodspor på en mistænkts bopæl
eller tøj, som derefter ønskes sammenholdt med ofrets
dna-profil. Der henvises til afsnit 4.4. i de almindelige
bemærkninger.
Ændringen skal ses i sammenhæng
med lovforslagets § 1, nr. 6. Heri foreslås indsat
et nyt stykke i lovens § 4 om sletning af oplysninger i
spordelen. Efter forslaget skal sporfund fra ofre og andre
ikke-sigtede fortsat kunne registreres efter personidentifikation,
hvis vedkommende samtykker heri. Personidentificerede sporfund skal
dog slettes af spordelen, hvis oplysningerne ikke længere er
af politimæssig betydning, eller andre særlige grunde
undtagelsesvis taler herfor, jf. lovens § 4, nr. 2 og 3
(der bliver § 4, stk. 1, nr. 2 og 3). Se
nærmere bemærkningerne nedenfor til lovforslagets
§ 1, nr. 6.
Til nr. 4 (lovens
§ 3, stk. 1, nr. 2 og 3)
Efter forslaget fastsættes en generel
aldersgrænse, så alle personer i dna-profil-registerets
persondel slettes af registeret, når de er fyldt 80 år,
medmindre det efter en konkret vurdering undtagelsesvist findes
nødvendigt at opretholde registreringen, jf.
dna-profil-registerlovens § 3, stk. 3, og
lovforslagets § 1, nr. 5. Derved gælder samme
tidsmæssige udstrækning af registrering af personer i
dna-profil-registeret som i Fingeraftryksregisteret.
Forslaget skal styrke dna-profil-registerets
anvendelsesmuligheder som et centralt arbejdsredskab for politiet
ved identifikation af mulige gerningsmænd til forbrydelser.
Der henvises til afsnit 4.3. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5 (lovens § 3,
stk. 3)
Der er tale om en konsekvensrettelse som
følge af ændringen i lovforslagets § 1, nr.
4, hvorved dna-profil-registerlovens § 3, stk. 1,
nr. 2, ophæves, og § 3, nr. 3-6, herefter bliver
§ 3, nr. 2-5.
Til nr. 6 (lovens § 4)
Efter forslaget indsættes et nyt stykke
med en bestemmelse, der giver adgang til fortsat at opbevare
dna-profiler af visse sporfund, selv om der er sket
personidentifikation. Et personidentificeret sporfund skal
således fortsat kunne registreres, hvis personen ikke er
eller har været sigtet for den pågældende
forbrydelse, og vedkommende samtykker i fortsat registrering. Er
personen afgået ved døden €" f.eks. et drabsoffer
€" kræves i sagens natur ikke samtykke. Ændringen
tager i første række sigte på
personidentificerede sporfund fra ofre, og formålet er at
give politiet mulighed for hurtigt at sammenholde nye sporfund med
tilknytning til en mistænkt €" f.eks. blodplettet
tøj - med ofrets dna-profil.
Sporfund, der identificeres med en person,
der er eller har været sigtet, skal som hidtil slettes i alle
tilfælde, jf. dna-profil-registerlovens § 4, nr. 1
(der bliver § 4, stk. 1, nr. 1). Dette gælder
fortsat, uanset om den sigtede herefter måtte opfylde
betingelserne for registrering i persondelen eller ej, jf. lovens
§ 2, stk. 2, nr. 1.
Efter lovens § 4, nr. 2 (der bliver
§ 4, stk. 1, nr. 2), skal dna-profiler slettes fra
spordelen, hvis oplysningerne ikke længere er af
politimæssig betydning. Denne bestemmelse vil navnlig betyde,
at sporfundet som udgangspunkt skal slettes, når forbrydelsen
er opklaret.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.4.
i de almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne
ovenfor til lovforslagets § 1, nr. 3.
Til § 2
Retsplejeloven
Til nr. 1 (retsplejelovens
§ 792, stk. 1, nr. 2)
Der er tale om en præcisering i
retsplejelovens § 792, stk. 1, nr. 2, af, at
spytprøver €" ligesom blodprøver €" er et
legemsindgreb, der har karakter af en legemsundersøgelse.
Den foreslåede ændring indebærer således
ingen realitetsændring.
Til nr. 2 (retsplejelovens
§ 792 b, stk. 1)
Det foreslås, at det normale
indikationskrav ved legemsundersøgelse fraviges i
forbindelse med udtagelse af spyt- og blodprøve til brug for
dna-analyse med henblik på senere identifikation.
Retsplejelovens § 792 b,
stk. 1, udvides således til også at omfatte
udtagelse af spyt- og blodprøve med henblik på
registrering i dna-profil-registeret. Herefter kan prøver
til brug for dna-analyse €" ligesom fingeraftryk €"
udtages, uanset det ikke er af betydning i den straffesag, der
danner grundlag for registrering. Det betyder navnlig, at sigtede
personer fremover vil kunne registreres i dna-profil-registerets
persondel, selv om de tilstår eller ikke har efterladt sig et
biologisk spor i den konkret verserende sag.
Det foreslås endvidere, at
mistankekravet for tilvejebringelse af en dna-profil lempes,
således at det ligesom ved optagelse af fingeraftryk med
henblik på senere identifikation er en betingelse, at den
pågældende med rimelig grund er mistænkt for en
forbrydelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1
år og 6 måneder eller derover. Der skal således
ikke i disse tilfælde foreligge en begrundet mistanke som ved
øvrige legemsundersøgelser i medfør af
retsplejelovens § 792 a, stk. 2.
Det foreslås endelig, at
kriminalitetskravet udvides, således at der kan optages
fingeraftryk og personfotografi samt udtages spyt- eller
blodprøver af personer, der med rimelig grund er
mistænkt for overtrædelse af straffelovens
§ 235, stk. 2, om besiddelse af
børnepornografisk materiale.
Der henvises i øvrigt til afsnit
4.1.2.-4.1.4. i de almindelige bemærkninger samt
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 3 (retsplejelovens
§ 792 c, stk. 1)
Efter forslaget ændres § 792
c, stk. 1, så afgørelse om foretagelse af
spytprøve træffes af politiet. I forhold til
kompetencespørgsmålet sidestilles spytprøver
dermed med legemsbesigtigelse samt mildere
legemsundersøgelser som udtagelse af blodprøve og
beføling og sikring af prøver fra legemets ydre,
herunder negleskrab og hår. Der henvises til afsnit 4.2.1. i
de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4 (retsplejelovens
§ 792 e, stk. 3)
Kravet i retsplejelovens § 792 e,
stk. 3, om lægelig medvirken ved foretagelse af
legemsundersøgelse fraviges efter forslaget for så
vidt angår udtagelse af spytprøver. Herefter kan
politiet således uden en læges medvirken
gennemføre spytprøver i medfør af
retsplejelovens § 792 b, stk. 1, jf. § 792
c, stk. 1, ved at sikre spytsekret med en vatpind eller
lignende.
Det forudsættes, at politiet ikke
gennemtvinger sådan spytprøve ved mekanisk tvang. I
det tilfælde, at en sigtet person yder fysisk modstand mod
prøvens foretagelse, skal politiet derfor i stedet rekvirere
en læge med henblik på udtagelse af blodprøve,
jf. den almindelige skånsomhedsgrundsætning i
retsplejelovens 792 e, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til afsnit
4.2.2. i de almindelige bemærkninger.
Til § 3
I stk. 1 foreslås det, at
loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Efter stk. 2 skal de
ændringer i dna-profil-registerlovens §§ 2-4,
der følger af lovforslagets § 1, også finde
anvendelse på dna-profiler, der er tilvejebragt, før
loven træder i kraft.
Herefter vil personer, der er blevet
registreret i persondelen før lovens ikrafttrædelse,
ligeledes blive omfattet af ændringen af sletningsreglerne,
jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
I persondelen vil der endvidere kunne optages
dna-profiler, der er tilvejebragt i medfør af
retsplejelovens kapitel 72 før lovens ikrafttræden,
hvis betingelserne i dna-profil-registerlovens § 2,
stk. 2, nr. 1, som affattet ved lovforslagets § 1,
nr. 3, er opfyldt.
Tilsvarende vil personidentificerede
dna-profiler fra sporfund, der er tilvejebragt før lovens
ikrafttrædelse, kunne registreres i spordelen, medmindre
vedkommende person er eller har været sigtet for den
pågældende forbrydelse, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 3 og nr. 6. Er sådanne sporfund ikke
længere af politimæssig betydning €" f.eks. fordi
forbrydelsen er opklaret €" kan de dog ikke opbevares i
registeret, jf. dna-profil-registerlovens § 4, nr. 2, og
ovenfor i afsnit 4.4.
Til § 4
Ligesom lov om oprettelse af et centralt
dna-profilregister, jf. lovens § 9, gælder
ændringsloven ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i
kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige
færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 1
STRAFFERETSPLEJEUDVALGETS UDTALELSE OM
UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM OPRETTELSE AF
ET CENTRALT DNA-PROFILREGISTER OG RETSPLEJELOVEN
Justitsministeriet har ved brev af 25. maj
2004 anmodet Strafferetsplejeudvalget om en udtalelse om udkast til
forslag til lov om ændring af lov om oprettelse af et
centralt dna-profilregister og retsplejeloven (Udvidelse af
dna-profil-registrets persondel, indikationskrav ved
legemsundersøgelse mv.). Udvalget har til brug for sine
overvejelser stillet en række spørgsmål til
Retsgenetisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut.
Spørgsmål og svar fremgår af afdelingens brev af
5. juli 2004, der vedlægges som bilag til denne udtalelse.
Udvalget har følgende bemærkninger til
lovudkastet:
1. Parallelitetssynspunktet
Formålet med lovudkastet er at skabe
parallelitet mellem dna-profil-registret og Fingeraftryksregistret
med hensyn til såvel betingelserne for tilvejebringelse og
registrering af dna-profiler som reglerne om sletning af
oplysninger i registret.
Strafferetsplejeudvalget har ikke tidligere
taget særskilt stilling til spørgsmål om
tvangsindgreb m.v. med henblik på dna-sammenligning. Loven om
oprettelse af et centralt dna-profil-register bygger således
på en rapport fra en særlig arbejdsgruppe under
Justitsministeriet.
Strafferetsplejeudvalget har derimod i
betænkning nr. 1104/1987 beskæftiget sig med
legemsindgreb under efterforskning. De gældende lovregler om
legemsindgreb bygger på betænkningen. Blandt reglerne
er særregler for fingeraftryk. Der er derimod ikke
særlige regler om udtagelse af prøver med henblik
på dna-analyse. Udtagelse af sådanne prøver
må således ske efter lovens almindelige regler om
legemsindgreb.
Regler om fingeraftryk findes navnlig i
retsplejelovens § 792 b, stk. 1, § 792 c,
stk. 1, § 792 e og § 792 f. Disse regler
er udformet i lyset af, at fingeraftryk er henført til den
laveste (mindst indgribende) klasse af legemsindgreb,
legemsbesigtigelse, jf. § 792.
Betingelserne for optagelse af fingeraftryk
med henblik på senere identifikation (og dermed registrering)
findes i § 792 b, stk. 1. Der gælder et
kriminalitetskrav på fængsel i 1 år og 6
måneder og et mistankekrav om, at den pågældende
er mistænkt med rimelig grund. Der gælder intet
indikationskrav. Optagelse (og registrering) kan således ske
alene med henblik på eventuelle andre forhold end den
aktuelle mistanke, herunder fremtidige forhold. Kompetencen til at
træffe afgørelse om optagelse af fingeraftryk er efter
§ 792 c, stk. 1, henlagt til politiet. Optagelsen af
fingeraftryk kan udføres af politiet uden medvirken af
læge, § 792 e, stk. 3, modsætningsvis.
Efter § 792 f må politiet opbevare fingeraftryk af
personer, der har været sigtet, også uanset om den
pågældende frifindes, eller påtale opgives.
Som omtalt i lovudkastet, bygger udformningen
af reglerne om optagelse af fingeraftryk €" udover på
indgrebets ringe intensitet - på, at Fingeraftryksregistret
er et meget vigtigt arbejdsredskab for politiet ved opklaring af
forbrydelser, herunder tidligere og eventuelle fremtidige forhold,
ligesom det kan være af betydning uden for straffesager,
herunder ved identifikation af dødfundne personer, jf.
betænkning nr. 1104/1987, side 53. Dette er baggrunden for,
at optagelse kan ske med henblik på registrering uden
indikation i den aktuelle sag. Til gengæld er
kriminalitetskravet skærpet i forhold til den almindelige
regel om legemsbesigtigelse, således at kravet i alt
væsentligt svarer til kravet ved legemsundersøgelse,
dvs. fængsel i 1 år og 6 måneder. Denne
skærpelse skal sikre, at registret kun indeholder
personoplysninger, der tilvejebringes i forbindelse med
efterforskning af lovovertrædelser af en sådan grovhed,
at det er rimeligt, at oplysningerne findes i registret, jf.
betænkningen side 54.
Som ligeledes omtalt i lovudkastet, har det
for reglen om politiets opbevaring af fingeraftryk været
bærende, at fingeraftryk ikke kan genkendes af
udenforstående, og at misbrugsrisikoen derfor bliver minimal.
Hertil kommer, at fingeraftryk uomtvisteligt er af stor betydning i
identifikationsøjemed, og at der findes ikke få
eksempler på, at fingeraftryk fra personer, der er blevet
frifundet i en tidligere sag, eller mod hvem påtale er
opgivet, har været af afgørende betydning i senere
sager. Dette er baggrunden for, at fingeraftryk kan opbevares
uanset, at der sker frifindelse eller påtaleopgivelse i den
sag, der har givet anledning til optagelsen af et fingeraftryk, jf.
betænkningen side 89-90.
Selvom det ikke udtrykkeligt er
fremhævet i betænkningen, bygger reglerne naturligvis
også på, at anvendelse af fingeraftryk efter meget lang
tids erfaring fremstår som et særdeles sikkert
identifikationsmiddel.
Det karakteristiske ved baggrunden for
udformningen af lovens regler om fingeraftryk kan herefter
sammenfattes således:
a) Optagelse af fingeraftryk er et meget
begrænset legemsindgreb (legemsbesigtigelse).
b) Sammenligning af fingeraftryk er et
særdeles sikkert identifikationsmiddel.
c) Sammenligning af fingeraftryk er af stor
generel betydning for efterforskning (ud over den aktuelle
sigtelse) og til dels for anden politimæssig
identifikation.
d) Registrering af fingeraftryk indebærer
ringe risiko for misbrug eller for »falske
genkendelser« (modsat fx fototek).
Strafferetsplejeudvalget har på den
baggrund overvejet, i hvilken udstrækning lignende forhold
gør sig gældende med hensyn til udtagelse og
sammenligning af dna-materiale.
Ad a
Udtagelse af dna-materiale ved såvel
spytprøve som blodprøve må €" i
modsætning til optagelse af fingeraftryk €"
henføres til legemsundersøgelser, jf. retsplejelovens
§ 792. Dette er også sket ved lovudkastet.
Navnlig udtagelse af spytprøve må
dog anses for en kun lidt indgribende form for
legemsundersøgelse, der næppe opleves som
væsentligt mere belastende af den pågældende end
optagelse af fingeraftryk. Mange vil sikkert opleve det rent
fysiske ubehag som mindre fremtrædende i forhold til
bevidstheden om at være tvunget til at lade sig registrere
på denne måde.
Se om udtagelse af spytprøve bilaget,
spørgsmål 4 og 5.
Det psykiske ubehag vil naturligvis også
bero på den enkeltes forventning om, hvad prøven vil
blive brugt til. Det er således væsentligt, at den
pågældende ved prøvens udtagelse bliver gjort
opmærksom på, at politiet ikke gennem analysen
får oplysning om andet end såkaldt
»junk-dna«, og at politiet dermed nok får et
grundlag for identifikation, men ikke oplysning om personens
genetiske karakteristika, jf. nedenfor ad d.
Strafferetsplejeudvalget finder det dog under
alle omstændigheder væsentligt at fastholde, at
såvel spyt- som blodprøveoptagelse henregnes til
legemsundersøgelse.
Ad b
Sikkerheden i identifikationsmetoden er det
helt centrale forhold bag reglerne om fingeraftryk. Som
berørt ovenfor, synes der efter mange års udbredt
anvendelse af fingeraftryk ikke at være rejst tvivl om
sikkerheden.
Oplysningerne i lovudkastet med hensyn til dna
synes på dette punkt at svare til de oplysninger, der er
indeholdt i bemærkningerne til 1999-lovforslaget. Det
anvendte analysesystem gør det herefter muligt at foretage
identifikation ved dna-analyser med en sandsynlighed på
mindre end 1:1.000.000.000 for, at en persons dna-profil vil matche
med en anden ubeslægtet persons dna-profil. Retsgenetisk
Afdeling angiver i praksis ofte sandsynligheden som større
end 1:1.000.000.
Udvalget har stillet Retsgenetisk Afdeling en
række spørgsmål om sikkerheden i
identifikationen. Der henvises til bilaget, spørgsmål
1a-e. Som det fremgår heraf, er der efter Retsgenetisk
Afdelings opfattelse ikke i tiden efter 1999-lovforslaget
fremkommet oplysninger, der ændrer de tidligere vurderinger.
Udvalget er heller ikke i øvrigt bekendt med forhold, der
kan give anledning til tvivl om den meget høje grad af
sikkerhed ved dna-sammenligning, der er oplyst i 1999-lovforslaget.
Der synes således ikke at være negative erfaringer med
hensyn til sikkerheden i identifikationen fra brugen af
dna-registret siden dets oprettelse.
Det kunne overvejes, om der ikke består
en forskel mellem fingeraftryk og dna-profiler derved, at
overensstemmelse mellem sigtedes data og et sporfund lettere kan
efterkontrolleres, herunder af forsvareren, ved fingeraftryk end
ved dna-materiale. Et fingeraftryk er således et umiddelbart
aftryk af noget, der kan iagttages med det blotte øje,
nemlig aftegninger i huden på fingrene. I modsætning
hertil er dna-profiler resultatet af en for lægfolk
ugennemskuelig analyse af biologiske bestanddele, der ikke kan
iagttages med det blotte øje.
Hertil bemærkes dog for det
første, at dna-profilerne (for henholdsvis en sigtet og et
sporfund) såvel i deres grafiske som deres talmæssige
form umiddelbart kan sammenholdes og for så vidt
kontrolleres.
For det andet bemærkes, at der i de
tilfælde, hvor sigtede anfægter analyseresultatet med
henvisning til, at han aldrig har været på findestedet
for sporfundet, vil være den mulighed - forudsat at der
resterer tilstrækkeligt biologisk materiale - at anmode om en
kontrolanalyse, og om nødvendigt at forlange rettens
afgørelse herom. Der kan henvises til rapporten om
Etablering af et dna-profil-register, side 65 om tilvejebringelse
af en »second opinion«. Denne problemstilling er i
øvrigt ikke specifik med hensyn til registrering af
dna-profiler. Samme spørgsmål kan opstå ved
anvendelse af dna-analyse i øvrigt i konkrete tilfælde
uden brug af et register.
Se om mulighederne for at foretage en ny
analyse bilaget, spørgsmål 3. I de tilfælde,
hvor der ikke resterer tilstrækkeligt materiale til
efterkontrol, må den usikkerhed, der følger heraf,
naturligvis indgå i den bevismæssige vurdering af
analyseresultatet.
Udvalget finder på den anførte
baggrund ikke, at der med hensyn til kontrolmulighederne
består en sådan forskel mellem de to typer af tekniske
beviser, at dette i sig selv svækker
parallelitetssynspunktet.
Der er en vis risiko for såkaldt
»forurening« af dna-materiale. Dette består i, at
der under optagelse eller analyse ved et uheld sker en
sammenblanding af biologisk materiale (i modsætning til
profiler) fra to eller flere personer. Dette vil dog ikke
indebære, at profilerne sammenblandes. Medmindre der fra den
ene person måtte være så lidt biologisk
materiale, at der ikke kan dannes en profil, vil man således
ved analysen få mere end én dna-profil frem.
Såfremt den »fremmede« profil fx viser sig at
stamme fra den politimand, der har optaget materialet, er der
naturligvis ikke risiko for fejlslutninger af bevismæssig
karakter. Anderledes vil det i princippet stille sig, såfremt
den »fremmede« profil stammer fra en anden person, fra
hvem biologisk materiale i anden sammenhæng har været
indsendt til analyse. Sådanne tilfælde må dog
antages at kunne opfanges af Retsgenetisk Afdelings
sikkerhedsrutiner. I tilfælde, hvor der resterer
tilstrækkeligt biologisk materiale, vil der endvidere kunne
foretages efterkontrol ved ny analyse, jf. foran om
kontrolmulighederne.
Der kan endvidere henvises til bilaget,
spørgsmål 1e. Som det fremgår heraf, er
Retsgenetisk Afdeling i høj grad opmærksom på
problemstillingen.
Udvalget finder på den anførte
baggrund ikke som følge af
»forurenings«-risikoen grundlag for en ændret
vurdering af sikkerheden ved dna-analyser. Selvom der på
dette punkt gør sig en vis forskel gældende i forhold
til fingeraftryk, finder udvalget således ikke, at
»forurenings«-risikoen repræsenterer nogen
væsentlig forskel i sikkerheden i de to
indentifikationsmetoder.
Udvalget lægger herefter til grund, at
den reelle sandsynlighed for rigtigheden af identifikation, der
sker ved dna-sammenligning, efter en samlet betragtning ikke er
ringere end den reelle sandsynlighed for rigtigheden af en
identifikation, der sker ved sammenligning af fingeraftryk.
På dette punkt må registrering af
dna-profiler således anses for sammenlignelig med
registrering af fingeraftryk.
Ad c
Udover at være et sikkert
identifikationsmiddel må dna-sammenligning efter
oplysningerne i lovudkastet anses for at være et praktisk
hensigtsmæssigt og effektivt redskab i politiets
efterforskning og til dels øvrige arbejde. Hertil kommer de
kriminalpræventive aspekter, der kan være forbundet med
opklaring af flere forbrydelser.
Udvalget finder ikke grund til at betvivle, at
dna-registret på disse punkter må anses for at
være af mindst ligeså væsentlig betydning som
Fingeraftryksregistret.
Lige så vel som dna-profiler kan
anvendes som led i udpegning af skyldige, kan de bruges til at
udelukke uskyldige. Set i relation særligt til
spørgsmålet om en udvidelse af dna-profil-registret
har dette forhold dog navnlig selvstændig betydning i den
indledende efterforskningsfase. Her vil uforenelighed mellem et
sporfund og en registeret person betyde, at man undlader at
iværksætte efterforskningsskridt (navnlig
afhøring af den pågældende om dennes
færden) med hensyn til personer, som man ellers ville have
rettet efterforskning mod, fx som følge af deres forstraffe
for lignende kriminalitet og almindelige tilknytning til
gerningsområdet. Udelukkelse af en mistænkt kan
således med et register ske i en tidligere fase end uden et
register. Den fordel ved dna-analyse, der består i selve
muligheden for at udelukke en person, som interessen i
øvrigt samler sig om, følger derimod i sig selv af
muligheden for dna-sammenligning - uafhængigt af eksistensen
af et dna-register.
Ad d
Efter oplysningerne i lovudkastet om de
registrerede talmæssige og grafiske profiler, der bygger
på såkaldt »junk-dna«, er det fortsat ikke
muligt herudaf at udlede følsomme oplysninger om en persons
genetiske karakteristika, arveanlæg, sygdomsdispositioner
eller lignende.
Der kan herom også henvises til bilaget,
svaret på spørgsmål 2, der bekræfter dette
forhold.
De registrerede oplysninger må anses for
umiddelbart intetsigende for udenforstående. Der er derfor
ikke nogen særlig risiko for misbrug af de registrerede
oplysninger eller i øvrigt risiko for blotlæggelse af
genetiske karakteristika. Brugen af de registrerede oplysninger ses
€" på samme måde som med hensyn til fingeraftryk,
men i modsætning til fototeker €" heller ikke at
indebære risiko for »falske genkendelser«.
Registrering i dna-registret må derfor
også på dette punkt anses for sammenlignelig med
registrering i Fingeraftryksregisteret.
Ad a-d
Sammenfattende finder
Strafferetsplejeudvalget på den anførte baggrund, at
der - med den modifikation, der følger af forskellen i selve
indgrebets karakter, jf. pkt. a. - må anses at være
parallelitet mellem dna-registret og Fingeraftryksregistret.
Udvalget kan derfor tiltræde, at der kan være anledning
til at gå videre med anvendelse af dna-registrering efter
lignende principper, som i en årrække har været
gældende for registrering af fingeraftryk med henblik
på senere identifikation.
2. Forholdet til den
Europæiske Menneskerettighedskonvention
Forholdet mellem dna-registrering og den
Europæiske Menneskerettighedskonvention er nøje
behandlet i bemærkningerne til 1999-lovforslaget. Som det
fremgår heraf, har man fundet, at etableringen af
dna-registret ikke indebærer problemer i relation til
konventionen. Der ses ikke senere at være fremkommet
afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen eller fra andre
domstole, der kan ændre denne vurdering. Udvalget finder
heller ikke, at de ændringer, der nu foreslås i
lovudkastet med hensyn til udtagelse af dna-materiale og
registrering af dna-profiler, har en sådan karakter, at der
vil opstå uoverensstemmelser mellem denne lovgivning og
konventionen. Det bemærkes i denne forbindelse, at de
foreslåede ændringer må anses for at være
på linie med en klar tendens i anvendelsen af
dna-registrering i medlemslandene.
3. Betingelser for registrering i
dna-registrets persondel
Efter de gældende regler er
betingelserne for registrering i dna-registret strengere end
betingelserne for udtagelse af en spyt- eller blodprøve
efter retsplejelovens almindelige regler om legemsindgreb
(legemsundersøgelser). Efter lovudkastet vil betingelserne
for dna-registrering i det hele svare til de gældende regler
om fingeraftryk med henblik på senere identifikation,
såvel med hensyn til kriminalitetskrav som med hensyn til
mistanke- og indikationskravet. Dermed bliver betingelserne for
registrering (og udtagelse af prøve) mindre strenge end
efter retsplejelovens regler om legemsindgreb, herunder udtagelse
af spyt- eller blodprøve (fx med henblik på en konkret
dna-sammenligning).
Dette hænger sammen med, at fingeraftryk
er en legemsbesigtigelse, mens spyt- og blodprøve er en
legemsundersøgelse. De almindelige betingelser for
legemsundersøgelse er som tidligere berørt strengere
end for legemsbesigtigelse.
Den gældende regel om bl.a. fingeraftryk
med henblik på senere identifikation er således udtryk
for en lempelse i forhold til den almindelige regel om
legemsbesigtigelse med hensyn til indikationskravet, der er
opgivet. Mistankekravet er det samme, mens kriminalitetskravet er
udtryk for en skærpelse. Der henvises til
bemærkningerne ovenfor i afsnit 1, hvorefter det
skærpede kriminalitetskrav er et modstykke til opgivelsen af
indikationskravet.
Da lovudkastet som nævnt
fastsætter betingelser for udtagelse af spyt- og
blodprøve på samme måde som den gældende
regel om optagelse af fingeraftryk, er indikationskravet i forhold
til den gældende almindelige regel om
legemsundersøgelse ligeledes opgivet. Mistankekravet
er lempet, og kriminalitetskravet er ikke skærpet, men reelt
det samme som efter den almindelige regel.
Karakteren af de indgreb, der skal
gøres for at tilvejebringe en dna-profil, kunne på den
baggrund tale for, at man ved en opgivelse af indikationskravet ved
dna-registrering fastsatte et kriminalitetskrav, der var
skærpet i forhold til lovens almindelige regel om
legemsundersøgelse i retsplejelovens § 792 a,
stk. 2.
Strafferetsplejeudvalget finder imidlertid, at
parallelitetssynspunktet kan begrunde, at kriminalitetskravet ved
dna-registrering bliver det samme som ved fingeraftryk. Der vil
således efter udvalgets opfattelse med et krav om en
strafferamme på fængsel i 1 år og 6 måneder
være tale om lovovertrædelser af en sådan art og
gennemsnitlig grovhed, at det må anses for rimeligt, at
sigtedes dna-profil udtages og opbevares i registret, jf. om
fingeraftryk betænkning nr. 1104/1987, side 54. Hertil
kommer, at kriminalitetskravet efter den gældende,
almindelige regel for udtagelse af de relevante prøver
ligger på dette niveau, jf. retsplejelovens § 792
a, stk. 2.
Strafferetsplejeudvalget kan endvidere
tiltræde, at der ikke skal gælde noget
indikationskrav for udtagelse af prøve med henblik
på senere dna-identifikation og dermed registrering. Dette
må anses for et bærende element i den tilstræbte
nyordning med en bredere anvendelse af dna-registret, svarende til
Fingeraftryksregistret. Lempelsen af kriminalitetskravet i forhold
til den gældende lov om dna-registret muliggør sammen
med opgivelsen af indikationskravet en væsentlig udvidelse i
anvendelsesområdet for dna-registret.
Med hensyn til mistankekravet kan der
rejses spørgsmål ved, om kravet om begrundet mistanke
i lyset af indgrebets karakter af legemsundersøgelse
bør opretholdes.
For en opretholdelse af kravet om begrundet
mistanke taler, at den gældende regel om fingeraftryk -
som anført ovenfor - ikke med hensyn til mistankekravet er
udtryk for nogen lempelse i forhold til den almindelige regel.
Indgreb i form af spyt- og blodprøve har karakter af
legemsundersøgelse. Når man har opretholdt det
almindelige mistankekrav ved fingeraftryk, bør man
også opretholde det almindelige mistankekrav ved spyt- og
blodprøve. Formålet med indgrebet ændrer ikke
indgrebets karakter. Når politiet vil overskride den
grænse, der i lovgivningen er trukket mellem
legemsbesigtigelse og legemsundersøgelse, og dermed
»trænge ind i legemet«, forekommer det rimeligt
at kræve et sikrere grundlag herfor end for optagelse af
fingeraftryk. At mistankekravet kan få reel betydning,
fremgår af kendelsen i U97.972V, der er omtalt i
bemærkningerne til lovforslaget bag dna-registerloven (FT
1999-2000, Till. A, sp. 3054). I den gældende særlige
regel i retsplejelovens § 792 b, stk. 2, om
blodprøver i sager om overtrædelser, i hvis indhold
indtagelse af spiritus og euforiserende stoffer er et led, har man
også lempet med hensyn til kriminalitetskravet, men
opretholdt kravet om begrundet mistanke.
Hertil kommer, at man med et lempeligere
mistankekrav ved særreglen om udtagelse af prøver med
henblik på senere identifikation €" end ved den
almindelige regel om udtagelse af prøver med henblik
på konkret efterforskning €" i princippet kunne komme i
den situation, at man kan udtage en prøve og optage
resultatet i registret uden at kunne anvende dette i den konkrete
efterforskning, selvom der var behov herfor.
For at lempe mistankekravet til
mistanke med rimelig grund taler, at der herved skabes fuld
parallelitet mellem reglerne om fingeraftryk og prøver til
dna-analyse. Herved opnås, at dna-teknikken kan tages i
anvendelse i kriminalitetsbekæmpelsen i samme skala som
fingeraftryk.
Dette skal ses i sammenhæng med, at
udtagelse af spytprøve €" som i lovudkastet
forudsættes at blive den altovervejende fremgangsmåde
€" må anses for et indgreb af tilsvarende svag
intensitet som et fingeraftryk. Som bemærket i afsnit 1, ad
a), vil udtagelse af spytprøve næppe blive oplevet som
væsentligt mere belastende af den pågældende end
optagelse af fingeraftryk. Indgrebets intensitet taler
således ikke i sig selv for, at der skal fastsættes et
strengere mistankekrav ved udtagelse af spytprøve end ved
optagelse af fingeraftryk. For så vidt angår udtagelse
af blodprøve forudsættes det i lovudkastet, at
blodprøve alene anvendes, hvor det enten ikke er muligt at
udtage en spytprøve med tilstrækkeligt dna-materiale,
eller hvor den pågældende yder fysisk modstand mod
gennemførelse af en spytprøve. Når
blodprøve forbeholdes til disse tilfælde, vil det
være uhensigtsmæssigt at fastsætte
differentierede mistankekrav ved udtagelse af henholdvis
spytprøve og blodprøve med henblik på senere
identifikation. Hertil kommer, at også en blodprøve,
der jo udtages af en læge, må betegnes som en af de
mildeste former for legemsundersøgelser, jf. også
betænkning nr. 1104/1987, s. 56, jf. s. 38-39.
Ud over indgrebets ringe intensitet taler
ligeledes efterforskningsmæssige hensyn for at
fastsætte samme mistankekrav som ved fingeraftryk. Ved en
fuldstændig parallelisering til fingeraftryksregistret
sikres, at dna-spor kan blive et lige så effektivt
efterforskningsmiddel, som fingeraftryk længe har
været.
For så vidt angår det ovenfor
nævnte om forholdet mellem betingelserne for registrering og
for anvendelse i en konkret sag kan det bemærkes, at
når man vælger at lempe de almindelige betingelser for
foretagelse af legemsindgreb i § 792 a med henblik
på senere identifikation, vil det i sagens natur kunne
få den konsekvens, at betingelserne for udtagelse af spyt-
eller blodprøve med henblik på senere identifikation
vil være opfyldt, hvorimod de generelle betingelser for
udtagelse af spyt- eller blodprøve med henblik på
anvendelse i den konkret sag ikke vil opfyldt. Denne
problemstilling er imidlertid ikke forbeholdt mistankekravet, men
vil ligeledes kunne anføres i forhold til indikationskravet.
Denne forskel gælder således allerede i relation til
optagelse af fingeraftryk, hvor indikationskravet kun gælder
for optagelse til brug i den konkrete sag.
Spørgsmålet om valget mellem
mistanke med rimelig grund og begrundet mistanke skal endvidere ses
i lyset af sletningsbestemmelsen i dna-registerlovens
§ 3, stk. 1, nr. 1 €" der opretholdes ved
lovudkastet - hvorefter sletning skal ske, når sigtelsen
opgives som grundløs. Sletning skal ligeledes ske, hvis en
anden dømmes i den sigtedes sted, jf. § 3,
stk. 1, nr. 6, der også opretholdes. Også hensynet
til reglernes overskuelighed og praktiske anvendelighed bør
indgå i afvejningen. I de tilfælde, der er omfattet af
retsplejelovens § 792 b, stk. 2, vil man typisk
stå med sådanne oplysninger, fx fra en
udåndingsprøve, at kravet om begrundet mistanke er
opfyldt. Denne forudsætning er ikke til stede ved det langt
bredere anvendelsesområde for den foreslåede regel om
dna-registret.
Et flertal i udvalget (Christian Bache,
Carsten Michelsen, Hanne Rahbæk, Eva Smith og Merete
Stagetorn) finder det mest nærliggende, at kravet om
begrundet mistanke fastholdes også ved optagelse af spyt- og
blodprøve med henblik på senere identifikation. Disse
medlemmer lægger navnlig vægt på, at kravet om
begrundet mistanke efter retsplejeloven er gældende for
indgreb i form af spyt- og blodprøver som led i konkret
efterforskning, selv når formålet er opklaring af de
alvorligste forbrydelser.
Et mindretal i udvalget (Anne Kristine
Axelsson, Carsten Egeberg Christensen, Ole Scharf og Lars
Stevnsborg) kan derimod tilslutte sig lovudkastets model, hvorefter
der fastsættes samme mistankekrav ved udtagelse af spyt- og
blodprøve til brug for registrering i dna-registret, som
gælder ved optagelse af fingeraftryk til brug for
registrering i Fingeraftryksregisteret. Mindretallet finder
således, at der navnlig under hensyntagen til indgrebets
ringe intensitet set i forhold til de efterforskningsmæssige
hensyn også på dette punkt bør skabes
parallelitet til Fingeraftryksregisteret. Et krav om mistanke med
rimelig grund svarer i øvrigt til mistankekravet ved
anholdelse, der antagelig opleves som mere ubehageligt end
afgivelse af spyt- eller blodprøve med henblik på
registrering.
Det fremgår af lovudkastet, at det er
tanken generelt at overgå til udtagelse af dna-materiale i
form af spytprøve i stedet for blodprøve. Det er
oplyst over for udvalget, at lovudkastets regel om adgang til at
udtage biologisk materiale også ved blodprøve skyldes,
at denne fremgangsmåde af lægelige og
helbredsmæssige grunde må foretrækkes,
såfremt det i det enkelte tilfælde måtte blive
nødvendigt at udtage prøve tvangsmæssigt. Se om
udtagelse af spytprøve i øvrigt bilaget,
spørgsmål 4 og 5, hvorefter blodprøve giver en
bedre sikkerhed for tilvejebringelse af tilstrækkeligt
dna-materiale, og en mulighed for anvendelse af blodprøve
således vil have betydning, også hvor en foretaget
spytprøve viser sig ikke at give tilstrækkeligt
biologisk materiale. Udvalget har på den baggrund ikke fundet
grundlag for at foreslå en sondring mellem spyt- og
blodprøver i relation til betingelserne for udtagelse af
prøver med henblik på senere identifikation og dermed
registrering i dna-registret.
4. Videregående analyser af
udtagne prøver
De gældende, almindelige regler om
legemsindgreb i retsplejeloven bygger på det grundsynspunkt,
at selve indgrebets karakter er afgørende for, hvilke
betingelser, der bør opstilles. Derimod rummer reglerne som
udgangspunkt ikke begrænsninger med hensyn til, hvad man
derefter benytter en udtaget prøve eller lignende til. Efter
reglerne udgør dét, der foretages med allerede
udtaget materiale, altså ikke i sig selv et indgreb.
Retsplejelovens regler om legemsindgreb er
således begrænset til betingelser for dels foretagelsen
af selve indgrebet, herunder udtagelsen af prøver af
legemet, dels opbevaring (eller destruktion) af materialet. Se
herom Betænkning nr. 1104/1987, s. 36 ff. Betænkningens
definition af legemsindgreb omfatter således både
tilvejebringelse og fastholdelse af oplysninger om et levende
menneskeligt legeme, jf. betænkningen side 36.
Den særlige regel om fingeraftryk m.v. i
§ 792 b, stk. 1, opstiller dog betingelser for
optagelse af fingeraftryk med henblik på en særlig
anvendelse af resultatet af indgrebet i form af fingeraftrykkene,
nemlig anvendelse til senere identifikation. Med hensyn til
fingeraftryk giver det i høj grad sig selv, hvorledes den
senere identifikation vil ske.
Med hensyn til udtagelse af blod- og
spytprøve med henblik på senere identifikation ved
dna-teknik er det efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse
væsentligt at fastholde, at prøver udtaget efter
udkastets særlige regelsæt alene bør bruges til
identifikation. Da identifikationen vil kunne ske på
betryggende måde alene ved anvendelse af såkaldt
»junk-dna«, der ikke i øvrigt belyser den
pågældendes egenskaber, bør der ikke på
grundlag af dette regelsæt kunne foretages videregående
analyser.
Strafferetsplejeudvalget forudsætter
på den baggrund, at blod- og spytprøver udtaget efter
de foreslåede nye regler alene anvendes til analyse af
»junk-dna«. Såfremt politiet måtte
ønske at foretage videregående analyser (dvs.
analyser, der sigter mod anden information end en dna-profil
baseret på »junk-dna«, fx information der belyser
personens genetiske egenskaber), forudsættes det
således, at man går frem efter den almindelige regel om
legemsundersøgelse i retsplejelovens § 792 a,
stk. 2. Disse forudsætninger bør fremgå af
lovudkastets bemærkninger.
Det er efter udvalgets opfattelse ikke
nødvendigt i anledning af lovudkastet i øvrigt at
tage spørgsmålet om videregående dna-analyser op
til overvejelse. Men Strafferetsplejeudvalget finder dog grund til
at bemærke, at der kan være behov for at følge
udviklingen i dna-teknikken med henblik på senere
overvejelser om, hvorvidt det fortsat vil være holdbart, at
eventuelle mere vidtgående analyser frit skal kunne foretages
på grundlag af biologisk materiale, der er udtaget efter de
almindelige regler om legemsundersøgelse.
5. Regler om udtagelse af
spytprøve
Efter lovudkastet henlægges kompetencen
til at træffe afgørelse om udtagelse af
spytprøve til politiet. Dette svarer til, hvad der allerede
gælder med hensyn til fingeraftryk og med hensyn til
blodprøve, jf. retsplejelovens § 792 c,
stk. 1.
Efter lovudkastet skal spytprøve - uden
for tilfælde af fysisk magtanvendelse - kunne optages uden
medvirken af læge. Dette står i modsætning til
reglen om legemsundersøgelser i øvrigt og dermed
blodprøver, men svarer til hvad der gælder for
optagelse af fingeraftryk, jf. retsplejelovens § 792 e,
stk. 3.
Om fremgangsmåden ved udtagelse af
spytprøver henvises til bilaget, spørgsmål 4 og
5.
Det vil være en følge af
proportionalitetsgrundsætningen, at den lempeligste
fremgangsmåde bør benyttes, jf. herved retsplejelovens
§ 792 e, stk. 2.
Der kan om lægelig medvirken ved
legemsundersøgelse, der angår legemets hulrum, i
øvrigt henvises til Betænkning nr. 1104/1987, s.
62.
Lovudkastet giver ikke i øvrigt
Strafferetsplejeudvalget anledning til bemærkninger på
disse punkter.
6. Regler om sletning, opbevaring
m.v.
Efter lovudkastet ophæves med hensyn til
persondelen reglen om sletning af registrerede dna-profiler
10 år efter en frifindelse, afgørelse om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår.
Herefter bliver det uden betydning for registreringen, om den
aktuelle sag ender med domfældelse eller ej, når blot
ikke sigtelsen ligefrem opgives som grundløs, jf. lovens
§ 3, stk. 1, nr. 1, eller en anden dømmes i
den sigtedes sted, jf. § 3, stk. 1, nr. 6.
Ved en sådan ordning træder det
klart frem, at registret har et videregående sigte end
efterforskning i forbindelse med den aktuelle sigtelse.
Strafferetsplejeudvalget kan tiltræde,
at parallelitetssynspunktet kan begrunde, at sletningsreglen om
frifindelse m.v. ophæves. Der kan henvises til
bemærkningerne i Betænkning nr. 1104/1987, s. 89-90, og
bemærkningerne ovenfor i afsnit 1. Det kan i den forbindelse
også fremhæves, at lovgiver allerede med den
gældende regel om sletning efter 10 år har anerkendt,
at en frifindelse m.v. ikke umiddelbart skal føre til
sletning.
Efter forslaget ændres 70 års
grænsen i den gældende § 3, stk. 1, nr.
3, til en 80-års grænse, svarende til ordningen med
hensyn til fingeraftryk. Denne ændring giver ikke
Strafferetsplejeudvalget anledning til bemærkninger.
Med hensyn til spordelen
indebærer lovudkastet, at personidentificerede profiler af
ikke sigtede kan beholdes (og i øvrigt optages) i registret,
så længe oplysningerne er af politimæssig
betydning. Baggrunden er et ønske om at bruge de
automatiserede søgefunktioner i registret til hurtigt at
søge nye sporfund op imod et offers dna-profil.
Man må i den forbindelse efter
Strafferetsplejeudvalgets opfattelse være opmærksom
på, at sporfund på gerningsstedet kan optages og
registreres uden samtykke fra den pågældende, idet der
ikke er tale om et legemsindgreb. Ved den foreslåede ordning
bliver der tale om, at personidentificerede profiler af ikke
sigtede - der som sådanne ikke kan optages i persondelen -
bliver virksomme i registret, og på samme måde som
optagne profiler fra sigtede kan give anledning til
»hits« med sporfund i helt andre sager. På den
måde kan der i realiteten ske en form for fravigelse af
betingelserne for optagelse i registret (persondelen).
Sletning vil efter lovens § 4, nr.
2, skulle ske, når efterforskningen af den aktuelle sag er
afsluttet. Men hvis gerningsmanden ikke umiddelbart kan findes, vil
det personidentificerede sporfund kunne forblive i registret i lang
tid.
Man kunne på den baggrund måske
forestille sig en ordning, hvorefter der som alternativ til
optagelse i registret gives mulighed for i den
pågældende situation at foretage enkeltstående
søgninger (sammenholdelse af et udtaget (slettet) sporfund
med nye sporfund) med samme programmeltype, som registret
anvender.
Det er imidlertid oplyst over for udvalget, at
udkastet på dette punkt bl.a. tilsigter, at registeret kan
anvendes også med hensyn til sporfund, som politiet ikke
på forhånd har noget grundlag for at sætte i
forbindelse med allerede registrerede sporfund. Der kan fx
være tale om, at en kniv findes ved ransagning hos en person,
der er sigtet for berigelseskriminalitet i en anden politikreds.
Hvis der er blod på kniven, kan en registrering føre
til, at man gennem registrets automatiske søgning kan knytte
kniven og dermed den sigtede til en voldssag, hvor man har et
personidentificeret sporfund af ofrets blod. Man sparer så at
sige at gennemgå alle uopklarede voldssager med kniv fra hele
landet. Denne fordel vil ikke kunne opnås ved de
ovennævnte enkeltstående søgninger.
Strafferetsplejeudvalget skal på den
baggrund foreslå en regel om, at fortsat registrering af
personidentificerede sporfund vedrørende ikke-sigtede
kræver samtykke fra den pågældende, med mindre
denne er afgået ved døden. En sådan
løsning vil være i harmoni med reglerne om
legemsindgreb over for ikke sigtede.
Den gældende lov om dna-registeret
regulerer adgangen til opbevaring af oplysningerne om de uddragne
dna-talprofiler, men ikke adgangen til opbevaring af det udtagne
biologiske materiale. Dette ændres ikke ved lovudkastet.
Spørgsmålet om politiets opbevaring beror
således på retsplejelovens regler, jf. § 792
f. Imidlertid opbevares det biologiske materiale, der har dannet
grundlag for dna-profilen, efter det oplyste ikke ved politiet, men
på Retsgenetisk Afdeling. Efter lovudkastets
bemærkninger ventes en arbejdsgruppe nedsat af Rigsadvokaten
i indeværende år at afgive en rapport om opbevaring af
prøver udtaget ved legemsundersøgelse til brug for
dna-analyse.
Strafferetsplejeudvalget finder på den
baggrund ikke anledning til at generelt at udtale sig om
opbevaringsspørgsmålet, selvom det har
sammenhæng med retsplejelovens regler om legemsindgreb.
I forlængelse af bemærkningerne
ovenfor om dna-profiler fra ikke sigtede (sporfund) kan der dog
henvises til Betænkning nr. 1104/1987, side 90, om
destruktion af fingeraftryk vedrørende ikke-sigtede. Det
fremgår heraf, at det ikke er nok, at fingeraftryk af
ikke-sigtede efter sagens slutning ikke længere indgår
i registret. Fingeraftrykkene skal destrueres. Uanset at den
gældende § 792 f alene taler om politiets
opbevaring, kan det på den baggrund næppe være
tilstrækkeligt, at materialet er overladt til andre end
politiet.
Optagelse af sporfund og behandlingen heraf
udgør ikke i sig selv et straffeprocessuelt tvangsindgreb,
jf. Betænkning nr. 1104/1987, s. 37. Reglen i retsplejelovens
§ 792 f, stk. 2, skal endvidere ses i lyset af de
særlige regler om legemsindgreb over for ikke-sigtede i
§ 792 d. På samme måde som anført
ovenfor vedrørende registreringen, kan lignende hensyn, som
ligger bag reglerne om fingeraftryk, imidlertid gøre sig
gældende vedrørende opbevaring/destruktion af det
biologiske materiale.
Hvis man for så vidt angår
ikke-sigtede opbevarer personidentificerede dna-profiler, der har
karakter af sporfund og derfor er optaget uden samtykke, kunne det
på den anførte baggrund efter
Strafferetsplejeudvalgets opfattelse gøres gældende,
at fuld parallelitet med fingeraftryk reelt fordrer, at der ikke
blot sker sletning i registret ved sagens slutning, men også
at det biologiske materiale, der har dannet grundlag for
dna-profilen, destrueres. Heroverfor kan andre hensyn dog
gøre sig gældende, navnlig hensynet til at bevare
muligheden for efterkontrol.
7. Egen-acces
Udvalget har i lyset af lovudkastet
drøftet reglen om egen acces i lovens § 6,
hvorefter en registreret person kun kan få mundtlig
underretning om de oplysninger, der er registreret om
vedkommende.
Denne regel berøres ikke af
lovudkastet, men som følge af den væsentlige udvidelse
af registret ved lovudkastet kan det være naturligt at
overveje bestemmelsen på ny.
Bestemmelsen tilsigter at beskytte de
registrerede mod at blive stillet over for krav fra andre, herunder
navnlig arbejdsgivere, om at fremskaffe en erklæring om
registrering. Udvalget kan tilslutte sig, at dette hensyn må
bevirke, at der ikke kan være tale om, at der skal kunne
udfærdiges skriftlige erklæringer i alle
tilfælde.
Hensynet udelukker dog ikke en regel,
hvorefter oplysning om, at der intet er registreret alene gives
mundtligt, mens oplysning om, at der er en registrering, derimod
gives skriftligt, men ved personlig henvendelse. Derved kan man
undgå misforståelser om det registrerede og give et
bedre grundlag for en eventuel klage. Samtidig sikrer reglen, at
der fortsat ikke vil kunne kræves erklæring af en
arbejdsgiver, idet den pågældendes oplysning til
arbejdsgiveren om ikke at kunne få en erklæring som
følge af reglens udformning vil pege på, at der intet
er registreret.
På den ene side kan det anføres,
at behovet for en regel om skriftlig erklæring om
registrerede oplysninger er begrænset som følge af
klageadgangen, herunder til Folketingets Ombudsmand. På den
anden side bevirker netop adgangen til - skriftlig -
klagebehandling, at den skitserede nyordning ikke reelt ligger
så fjernt fra den nuværende situation. Det må dog
bemærkes, at nærmere regulering af
spørgsmål såsom egen-acces i forbindelse med
registrering af tilvejebragte oplysninger falder uden for den
almindelige skillelinje, som Strafferetsplejeudvalget har lagt for,
hvad der i forbindelse med straffeprocessuelle tvangsindgreb
bør reguleres i loven. Der kan herom henvises til
Betænkning nr. 1104/1987, s. 88-89.
Udvalget finder efter en samlet vurdering ikke
tilstrækkeligt grundlag for at foreslå en ændring
af dna-registerlovens § 6.
8.
Ikrafttrædelsesbestemmelser
Efter lovudkastet skal de nye regler om
registrering i dna-registret finde anvendelse også på
dna-profiler, der er tilvejebragt før lovens
ikrafttræden.
Dette vil bl.a. indebære, at
dna-profiler, der forud for ikrafttrædelsesdatoen måtte
være uddraget af prøver udtaget efter retsplejelovens
regler om legemsundersøgelse - men som på grund af det
gældende kriminalitetskrav efter dna-registerloven ikke har
kunnet optages i registret - nu kan indlægges i registret,
herunder profiler der er uddraget for flere år siden. Der kan
fx nævnes en dna-profil i en tyverisag, hvor mistankekravet
og indikationskravet i retsplejelovens § 792 a,
stk. 2, har været opfyldt. For så vidt vil der
være tale om, at en profil, der da den pågældende
prøve blev udtaget, måtte ventes kun at have betydning
for den konkrete sag, nu vil kunne indgå i registret i mange
år.
Der kan på den ene side nævnes fx
en person, der har nægtet sig skyldig, men som i tillid til,
at registrering ikke ville ske, ikke har protesteret mod udtagelse
af en prøve. Der kan på den anden side nævnes
tilfælde, hvor en person, der er sigtet for en mindre
alvorlig forbrydelse, uden at være mistænkt for det
rent faktisk har begået en grov forbrydelse, som ikke er
blevet opklaret, netop fordi der ikke var grundlag for optagelse af
hans dna-profil i registret efter de nugældende regler.
Ved vurderingen af spørgsmålet
må det indgå, at optagelse i registret af tidligere
tilvejebragte dna-profiler ikke vil kunne ske i de tilfælde,
der er omfattet af lovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 6,
herunder sigtelser, der viser sig grundløse, og
tilfælde, hvor en anden er dømt i den
pågældendes sted. Der vil således normalt ikke
blive tale om optagelse i det tilfælde, hvor en sigtet har
accepteret udtagelse af prøven, og hvor det derefter gennem
uoverensstemmelse mellem hans profil og sporfundet har vist sig, at
han ikke kan være gerningsmanden.
Der kan efter udvalgets opfattelse
anføres principielle synspunkter imod, at der etableres en
adgang til registrering i et register af dna-registrets karakter,
som ikke bestod, da den pågældende blev stillet over
for politiets krav om udtagelse af prøve med henblik
på brug heraf i forbindelse med en konkret efterforskning.
Sådanne synspunkter må imidlertid afvejes over for
hensynet til at udnytte den mulighed for opklaring af alvorlig
kriminalitet, som den foreslåede overgangsordning må
antages at indebære.
Efter en samlet vurdering finder
Strafferetsplejeudvalget på den anførte baggrund ikke
anledning til at udtale sig imod de foreslåede
ikrafttrædelsesbestemmelser.
København, august 2004 |
Christian Bache
(formand) | Anne Kristine Axelsson | Carsten Egeberg Christensen |
Carsten Michelsen | Hanne Rahbæk | Ole Scharf |
Eva Smith | Merethe Stagetorn | Lars Stevnsborg |
| | |
| | |
| | Søren Almind |
| | Barbara Bertelsen |
RETSGENETISK AFDELING
RETSMEDICINSK INSTITUT
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Journal nr.: 361-702-93/04
Dato: 05.07.2004
Justitsministeriet
Strafferetsplejeudvalget
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Vedr.:
Spørgsmål til Retsgenetisk Afdeling i forbindelse med
udtalelse om udkast til forslag til lov om ændring af lov om
oprettelse af et centralt dna-profilregister og retsplejeloven.
Spørgsmål
1a: Giver erfaringer og ny videnskabelig teori siden
oplysningerne i lovforslaget om dna-registret i 1999 anledning til
en ændret vurdering af sikkerheden ved identifikation af
personer på grundlag af dna-profiler (junk-dna)?
Nej. De praktiske erfaringer, som er
opnået siden 1999, har bekræftet den meget store
bevismæssige vægt af en fuldt gennemført
dna-profil-analyse.
Spørgsmål
1b: Har udviklingen bestyrket en antagelse om, at disse
dna-profiler er helt individuelle, når bortses fra
énæggede tvillinger?
Der er ikke fremkommet nye oplysninger, der
ændrer tidligere vurderinger af sandsynligheden for
sammenfald af dna-profiler blandt ubeslægtede personer, se
svar på spørgsmål 1d. Nært
beslægtede personer har imidlertid en større
sandsynlighed for at have ens dna-profiler end ubeslægtede
personer. Med teknisk komplette dna-profil-analyser er
sandsynligheden for, at fx biologiske søskende har ens
dna-profiler af størrelsesorden 1 ud af ca. 10.000. Andre
former for nært slægtskab har mindre betydning ved
vurderingen af sandsynligheden for sammenfald af dna-profiler.
Spørgsmål
1c: Har der modsat været problemer med sammenfald af
flere personers dna-profiler?
Nej. Siden oprettelsen af Rigspolitiets
Centrale Dna-profil-register i 2000 er der foretaget
dna-profil-analyse af ca. 6.000 personer. Der er kun registreret
sammenfald af dna-profiler blandt énæggede
tvillinger.
Spørgsmål
1d: Er det rigtigt, at den mest anvendte
sandsynlighedsgrad i analyseerklæringer for tiden er
1:1.000.000, mens den anvendte teknik muliggør
sandsynlighedsgrader på op til 1: 1.000.000.000? Hvad er i
givet fald baggrunden for forskellen?
Retsgenetisk Afdeling angiver ved sammenfald
af dna-profiler mellem et biologisk spor og en person, at den
bevismæssige vægt er større end 1:1.000.000,
når der har kunnet gennemføres en fuldstændig
dna-profil-analyse. Den beregnede bevismæssige vægt vil
sædvanligvis være væsentligt større.
Beregningerne er imidlertid baseret på en række
antagelser, bl.a. om de undersøgte dna-egenskabers fordeling
i befolkningen. Da det ikke kan bevises, at alle disse antagelser
er helt korrekte, har Retsgenetisk Afdeling valgt at undgå
risikoen for at overvurdere den bevismæssige vægt af
dna-profilsammenfald ved som største værdi at anvende
»større end 1:1.000.000«.
Spørgsmål
1e: Udgør en risiko for »forurening« af
dna-materiale/analyser et problem for anvendelsen af dna-profiler
til personidentifikation.
dna-analyser kan foretages på meget
små mængder dna fra biologiske spor. Ved sådanne
analyser er der en ganske lille risiko for forurening af sporene
med dna fra personer eller fra andre biologiske spor. Retsgenetisk
Afdeling arbejder til stadighed på at reducere denne risiko
samt på at øge mulighederne for at opdage forurening.
Risikoen for forurening, der kan have betydning i forbindelse med
personidentifikation, er for øjeblikket af
størrelsesorden 1 ud ca. 10.000 prøver. Dette niveau
er lavt set i en international sammenhæng, men
forureningsrisikoen kan formentlig aldrig helt elimineres.
Forurening udgør kun et problem, hvis
rekvirenterne og brugerne af dna-analyser ikke er bevidste om
risikoen og ikke håndterer oplysninger om
dna-profilsammenfald, som kan være forårsaget af
forurening, på en hensigtsmæssig måde.
Spørgsmål 2:
Er der grundlag for en ændret vurdering i forhold til 1999
med hensyn til det forhold, at der ikke kan udledes oplysninger om
en persons karakteristika, arveanlæg, sygdomsdispositioner
eller lignende af de nævnte dna-profiler, eller med hensyn
til antagelsen om, at det er meget lidt sandsynligt, at der en dag
skulle kunne udledes sådanne oplysninger fra de
undersøgte ikke-kodende dna-områder?
Nej. Der er i den mellemliggende tid ikke
fremkommet nye oplysninger, der ændrer de tidligere
vurderinger.
Spørgsmål 3:
Vil det underliggende biologiske materiale uanset anvendelsen heraf
til dna-analyse give mulighed for, at der efterfølgende
foretages en ny, selvstændig analyse (til brug som kontrol
eller »second opinion« i tilfælde, hvor det
gøres gældende, at det første analyseresultat
er forkert)?
Retsgenetisk Afdeling arkiverer materiale fra
undersøgte biologiske spor og fra referenceprøver fra
personer efter anmodning fra rekvirenterne, såfremt alt
materiale ikke er opbrugt ved de foretagne analyser. Det vil
være muligt at foretage fornyede analyser, såfremt der
findes arkiveret materiale.
Spørgsmål 4:
Bør udtagelse af spytprøve med henblik på
dna-analyse i alle tilfælde udføres med vatpind, der
skrabes mod mundhulen, eller findes der andre egnede metoder, der
lige så godt kan anvendes?
De mest sikre prøver til
dna-profil-analyse er blodprøver, hvor der altid kan
opnås dna-profiler. Spytprøver (eller mere korrekt
celleskrab fra kindslimhinden - »kindskrab«) kan
foretages med vatpinde, men der findes andre former for
skrabemateriale, der er mere velegnet, fx skrabepinde med hoveder
af plast eller skumgummi. Ved anvendelse af kindskrab må det
påregnes, at der vil forekomme tilfælde, hvor et
kindskrab indeholder for lidt dna til dna-profil-analyse,
således at der må udtages ny prøve.
Spørgsmål 5:
Kræver udtagelse af spytprøve med henblik på
dna-analyse medvirken af sundhedspersonale (læge mv.), og
skal særlige sikkerhedsmæssige forholdsregler iagttages
for at undgå risiko for »forurening«? Vil den
pågældende evt. selv kunne foretage udtagelsen af
spytprøven?
Ifølge nuværende lovgivning er
udtagelse af spytprøve (kindskrab) et legemsindgreb, der
kræver, at en læge foretager indgrebet. Teknisk set er
der imidlertid intet til hinder for, at uddannet personale hos fx
politiet kan udtage kindskrab fra personer. Udtagelse af kindskrab
kræver, at det personale, der foretager indgrebet,
følger fastlagte procedurer og anvender beskyttelsesudstyr,
der sikrer mod forurening med dna fra uvedkommende kilder.
Der er teknisk set heller intet til hinder
for, at en person kan foretage kindskrab på sig selv. Det er
imidlertid af afgørende vigtighed at sikre identiteten af
den person, der afgiver et kindskrab og at sikre mod snyd med
kindskrabet. Det vil derfor være uhensigtsmæssigt, hvis
en person foretager kindskrab på sig selv uden medvirken af
personale fra politiet.
P.A.V.
Med venlig hilsen
Niels Morling
Afdelingsleder, dr. med.
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | § 1 |
| | I lov nr. 434 af 31. maj 2000 om
oprettelse af et centralt dna-profilregister foretages
følgende ændringer: |
| | |
| | 1. Lovens titel affattes
således: |
Lov om oprettelse af et centralt
dna-profilregister | | »Lov om Det Centrale
Dna-profil-register«. |
| | |
| | 2.§ 1 affattes
således: |
§ 1. Efter
reglerne i denne lov oprettes et centralt dna-profilregister, der
kan tjene som internt arbejdsregister for politiet i forbindelse
med identifikation af personer. Registeret opbevares og
føres af Rigspolitichefen. | | » § 1.
Efter reglerne i denne lov opbevarer og fører
Rigspolitichefen Det Centrale Dna-profil-register, der tjener som
internt arbejdsregister for politiet i forbindelse med
identifikation af personer. |
Stk. 2. Registeret består af en
persondel indeholdende personidentificerede dna-profiler og en
spordel indeholdende ikkepersonidentificerede dna-profiler, jf.
§ 2. | | Stk. 2. Registeret inddeles i en
persondel og en spordel, jf. § 2. |
Stk. 3. Registeret består af et
manuelt register og et edb-register. | | Stk. 3. Registeret består af et
manuelt register og et edb-register.«. |
| | |
| | 3.§ 2, stk. 2,
affattes således: |
Stk. 2. Registeret må indeholde
følgende oplysninger: | | »Stk. 2. Registeret må
indeholde følgende oplysninger: |
1) I registerets persondel må optages
dna-profiler af personer, som er eller har været sigtet for
overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13,
§ 119, § 123, §§ 180-181,
§ 183, stk. 1 eller 2, § 183 a,
§ 184, stk. 1, § 210,
§§ 216-225, § 232, § 237,
§§ 245-246, § 252,
§§ 260-261, § 276, jf. § 286,
eller § 288, såfremt dna-analysen er udført
i den pågældende sag på grundlag af biologisk
materiale udtaget efter reglerne i retsplejelovens kapitel 72. | | 1) I registerets persondel må optages
dna-profiler af personer, som er eller har været sigtet for
en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre
fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller
for en overtrædelse af straffelovens § 235,
stk. 2, hvis dna-analysen er udført i den
pågældende sag på grundlag af biologisk materiale
udtaget efter reglerne i retsplejelovens kapitel 72. |
2) I registerets spordel må optages
ikke-personidentificerede dna-profiler af biologisk materiale, der
er fundet på gerningssteder eller på effekter, personer
eller steder med tilknytning til en forbrydelse. | | 2) I registerets spordel må optages
dna-profiler af biologisk materiale, der er fundet på
gerningssteder eller på effekter, personer eller steder med
tilknytning til en forbrydelse.«. |
| | |
§ 3.
Oplysninger i registerets persondel skal straks slettes,
når | | 4. I § 3, stk. 1,
ophæves nr. 2, og i nr. 3, der bliver nr. 2, ændres
»70 år« til: »80 år«. |
1) sigtelse er opgivet som grundløs, | | Nr. 3-6 bliver herefter nr. 2-5. |
2) der er forløbet 10 år fra
frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald uden vilkår, | | |
3) den registrerede person er fyldt 70
år, | | |
4) oplysningerne er tilvejebragt på
grundlag af et legemsindgreb, som retten nægter at
godkende, | | |
5) oplysningerne er tilvejebragt på
grundlag af et legemsindgreb, som retten eller politiet selv
efterfølgende finder uhjemlet, eller | | |
6) andre særlige grunde undtagelsesvis
taler herfor. | | |
| | |
Stk. 3. Sletning af oplysninger i
registerets persondel kan undlades i de i stk. 1, nr. 2 og 3,
nævnte tilfælde, hvis det efter en konkret vurdering
undtagelsesvis findes nødvendigt at opretholde
registreringen. | | 5. I § 3, stk. 3,
udgår »og 3«. |
| | |
| | 6. I § 4 indsættes som
stk. 2 : |
| | » Stk. 2. Sletning kan undlades
i det i stk. 1, nr. 1, nævnte tilfælde, hvis den
identificerede person ikke er eller har været sigtet for den
pågældende forbrydelse, og vedkommende meddeler
samtykke til fortsat registrering.«. |
| | |
| | § 2 |
| | I lov om rettens pleje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 961 af 21. september 2004, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1436 af 22. december 2004,
foretages følgende ændringer: |
| | |
2) nærmere undersøgelse af legemet,
herunder af dets hulrum, udtagelse af blodprøver eller andre
tilsvarende prøver, røntgenundersøgelse og
lignende (legemsundersøgelse). | | 1. I § 792, stk. 1, nr.
2, indsættes efter »udtagelse af«:
»spyt- eller«. |
| | |
| | 2.§ 792 b, stk. 1,
affattes således: |
§ 792 b. Uden
for de tilfælde, der er nævnt i § 792 a,
stk. 1, nr. 2, kan optagelse af fingeraftryk og
personfotografi med henblik på senere identifikation
endvidere foretages, såfremt den pågældende med
rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der
efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6
måneder eller derover. | | » § 792
b. Uden for de tilfælde, der er nævnt i
§ 792 a, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, kan
optagelse af fingeraftryk og personfotografi samt udtagelse af
spyt- eller blodprøve med henblik på senere
identifikation endvidere foretages, hvis den pågældende
med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse,
der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6
måneder eller derover, eller for en overtrædelse af
straffelovens § 235, stk. 2.«. |
| | |
§ 792 c.
Afgørelse om legemsbesigtigelse af en sigtet og
legemsundersøgelse af en sigtet i form af en nærmere
undersøgelse af legemets ydre, sikring af prøver
herfra og udtagelse af blodprøver træffes af
politiet. | | 3. I § 792 c, stk. 1,
indsættes efter »udtagelse af«: »spyt-
eller«. |
| | |
| | 4. I § 792 e, stk. 3,
indsættes som 3. pkt.: |
Stk. 3. Legemsundersøgelse, jf.
§ 792, stk. 1, nr. 2, må kun foretages af en
læge. Lægen tager stilling til, om indgrebets
gennemførelse under hensyn til den hermed forbundne smerte
og risiko samt den undersøgte persons tilstand er
lægeligt forsvarligt. | | »Spytprøve i medfør af
§ 792 b, stk. 1, kan udtages uden medvirken af en
læge.«. |