Fremsat 23-02-2005
1. behandlet / henvist til udvalg 03-03-2005
Betænkning afgivet 04-05-2005
2. behandlet/direkte til 3. behandling 10-05-2005
3. behandlet, vedtaget 19-05-2005
Ministerområde:
Justitsministeriet
Loven indebærer bl.a. følgende:
- Politiets adgang til at udtage biologisk materiale af en person til brug for en dna-analyse og en registrering af dna-profilen udvides til at omfatte personer, som er eller har været sigtet for en lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller for en overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2, om besiddelse af børnepornografisk materiale.
- Dna-profil-registerets regler om sletning af oplysninger i registerets persondel ændres, således at en person først bliver slettet, når vedkommende er fyldt 80 år.
Baggrund:
Lovforslaget var med enkelte ændringer en genfremsættelse af lovforslag nr. L 24 fra 2004-05, 1. samling. Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at formålet med lovforslaget var at udvide mulighederne for at anvende dna-profil-registeret som led i efterforskningen af kriminalitet, bl.a. fordi dna-profil-registeret havde vist sig at være et meget effektivt redskab i forbindelse med opklaring og efterforskning af kriminalitet.
Lovforslaget vedtaget med 101 stemmer (V, S, DF, KF og SF) mod 8 (RV og EL).