L 136 (som fremsat): Forslag til lov om fremme af energibesparelser i bygninger.

Fremsat den 30. marts 2005 af transport‑ og energiministeren (Flemming Hansen)

Forslag

til

Lov om fremme af energibesparelser i bygninger 1)

Kapitel 1

Formål

§ 1. Lovens primære formål er at fremme energibesparelser og øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi i bygninger. Lovens formål er endvidere at medvirke til at reducere vandforbruget i bygninger.

Kapitel 2

Lovens anvendelsesområde

§ 2. Loven omfatter alle bygninger, der udgør en konstruktion med tag og ydervægge, hvor der anvendes energi til regulering af indeklimaet.

Stk. 2. Definitioner og afgrænsninger i Bygnings- og Boligregistret (BBR) finder anvendelse, medmindre andet er angivet i loven eller regler fastsat i medfør af loven.

Stk. 3. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler eller træffe konkret afgørelse om, at visse bygninger og bygningskategorier samt dele af bygninger undtages fra krav enten i loven eller i regler fastsat i medfør af loven.

Kapitel 3

Energimærkning af bygninger

§ 3. Energimærkning af bygninger udarbejdes for alle bygninger beliggende på en samlet fast ejendom, der består af ét matrikelnummer eller flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet, jf. lov om udstykning og anden registrering i matriklen. Energimærkning af nybyggeri, jf. § 11, kan dog udarbejdes for enkelte bygninger.

Stk. 2. Energimærkning omfattet af stk. 1 indeholder energimærkning af lejligheder og andre enheder til særskilt brug.

Stk. 3. Energimærkningen skal vise bygningens energimæssige tilstand og kan endvidere indeholde informationer om vandforbrug. Energimærkningen består af:

1) Energimærke, der er en standardiseret og dokumenteret opgørelse over en bygnings energimæssige tilstand beregnet ud fra en normal brug af bygningen. Heri indgår energiforbruget til opvarmning, varmt brugsvand, køling, ventilation samt eventuelt belysning. Vandforbrug kan indgå.

2) Energiplan, der er en dokumenteret oversigt over forslag til energibesparende foranstaltninger samt råd om, hvordan energiforbruget kan reduceres. Energiplanen kan endvidere indeholde forslag til vandbesparende foranstaltninger.

3) Dokumentation for energimærkningen samt anden relevant information. Dokumentationen indeholder de væsentligste forudsætninger for energimærkningen samt de registreringer fra gennemgangen af bygningen og dens installationer, der er brugt ved beregningen af energimærket og ved vurderingen af energibesparelser i energiplanen.

Stk. 4. Energimærkning kan foretages i forskellige kategorier for forskellige typer af bygninger og bygningsanvendelse.

Stk. 5. Energimærkningen skal være udarbejdet af en energikonsulent, der er godkendt efter regler fastsat i medfør af § 24 til at udfærdige energimærkning for den pågældende kategori af bygninger.

Stk. 6. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at andre afgrænsninger end en samlet fast ejendom, jf. stk. 1, kan lægges til grund ved energimærkning af bygninger, herunder at energimærkning i særlige tilfælde ud over § 11 kan udarbejdes for enkelte bygninger.

§ 4. Transport- og energiministeren fastsætter nærmere regler om energimærkning af bygninger, herunder om kategorier af energimærkning, grundlaget for energimærkningen, indhold, udformning, gennemførelse, dokumentering og registrering af forbrug og driftsforhold samt om indhentning, central registrering og videregivelse af oplysninger i forbindelse med energimærkningen. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at installationer og udstyr, der ejes eller drives af ejere af ejerlejligheder eller af lejere og andre lignende brugere, ikke skal indgå i energimærkningen.

Stk. 2. Transport- og energiministeren fastsætter regler om gyldigheden af energimærkninger. Der kan fastsættes forskellige gyldighedsperioder for forskellige kategorier af energimærkninger. Gyldigheden af en energimærkning må dog ikke overstige ti år.

Stk. 3. En energimærkning mister sin gyldighed, såfremt der er gennemført tilbygninger eller andre ændringer, som i væsentligt omfang påvirker bygningens energimæssige ydeevne. Transport- og energiministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 4. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at energikonsulenter skal indberette udarbejdede energimærkninger til et register, jf. § 25, og at energimærkningens gyldighed kan gøres afhængig af, at energimærkningen er indberettet til registeret.

Stk. 5. Energimærkning udarbejdet af en intern energikonsulent, jf. § 24, stk. 1, nr. 1, er ikke gyldig i forhold til krav om fremlæggelse af energimærkning ved salg, udleje eller overdragelse af brugsret, jf. §§ 6-8, eller krav om energimærkning af en ny bygning, jf. § 11.

§ 5. Forpligtelsen til at lade udarbejde energimærkning for ejendomme, lejligheder eller andre enheder med henblik på, at kravene i kap. 4-6 kan opfyldes, påhviler den til enhver tid værende ejer. Ved ejendomme med ejerlejligheder påhviler forpligtelsen ejerforeningen.

Stk. 2. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at ejere skal give energikonsulenter oplysninger til brug for energimærkningen.

Kapitel 4

Energimærkning ved salg eller udleje m.v.

§ 6. Ved salg af en ejendom eller ejerlejlighed skal der foreligge en energimærkning for henholdsvis ejendommen eller ejerlejligheden, jf. §§ 3, 4 og 10. Det påhviler sælger at sørge for, at køber, inden aftale om salg indgås, har fået udleveret energimærkningen for den pågældende ejendom eller ejerlejlighed.

Stk. 2. Hvis en køber af en ejendom eller en ejerlejlighed ikke har fået udleveret ejendommens henholdsvis ejerlejlighedens energimærkning inden indgåelse af salgsaftalen, og ejeren ikke efter påkrav har udleveret energimærkningen, er køber berettiget til at lade energimærkning udarbejde for sælgerens regning, såfremt dette sker inden for en rimelig frist.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale mellem parterne fraviges til skade for køberen.

Stk. 4. En ejer af en ejerlejlighed kan til enhver tid kræve, at ejendommens ejerforening snarest muligt uden beregning stiller en gyldig energimærkning for ejerlejligheden, som indgår i ejendommens energimærkning, til rådighed, således at ejeren vil kunne opfylde sin forpligtelse om at fremlægge energimærkning inden et eventuelt salg af lejligheden. Hvis ejerforeningen ikke efter påkrav udleverer energimærkningen til ejeren af en ejerlejlighed i ejendommen, kan den pågældende ejer lade energimærkningen udføre for ejerforeningens regning eller som sælger af ejerlejligheden forlange udgifter efter stk. 2 dækket af ejerforeningen.

§ 7. Ved udleje af en ejendom, en bolig- eller erhvervsenhed eller andre erhvervslokaler i en ejendom skal der foreligge en energimærkning for ejendommen eller den pågældende enhed, jf. §§ 3, 4 og 10. Det påhviler udlejer at sørge for, at lejer, inden lejeaftalen indgås, har fået udleveret energimærkningen for lejemålet.

Stk. 2. Stk. 1 kan ikke ved aftale mellem parterne fraviges til skade for lejeren.

Stk. 3. Ved udleje af en ejerlejlighed finder § 6, stk. 4, tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at ganske kortvarig tidsbegrænset udlejning ikke er omfattet af stk. 1.

§ 8. Ved overdragelse af en andel, anpart eller aktie i et boligfællesskab, hvor der til andelen, anparten eller aktien er knyttet brugsret til en boligenhed i boligfællesskabets ejendom, skal der foreligge en energimærkning for boligenheden, jf. §§ 3, 4 og 10. Det påhviler den, der overdrager andelen, anparten eller aktien i boligfællesskabet, at sørge for, at erhververen, inden aftalen om overdragelse indgås, har fået udleveret energimærkningen for den pågældende boligenhed.

Stk. 2. Hvis erhververen ikke har fået udleveret boligenhedens energimærkning inden indgåelse af aftale om overdragelse som nævnt i stk. 1, og overdrageren ikke efter påkrav har udleveret energimærkningen, er erhververen berettiget til at lade energimærkning udarbejde for overdragerens regning, såfremt dette sker inden for en rimelig frist.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale mellem parterne fraviges til skade for erhververen.

Stk. 4. En andelshaver, anpartshaver eller aktionær i et boligfællesskab kan til enhver tid kræve, at boligfællesskabet snarest muligt uden beregning stiller en gyldig energimærkning for den omfattede boligenhed til rådighed, således at vedkommende vil kunne opfylde sin forpligtelse om at fremlægge energimærkning inden en eventuel aftale om overdragelse som nævnt i stk. 1. Hvis boligfællesskabet ikke efter påkrav udleverer energimærkningen til overdrageren, kan overdrageren lade energimærkningen udføre for boligfællesskabets regning eller forlange udgifter efter stk. 2 dækket af boligfællesskabet.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af brugsret til en bygning, en bolig- eller erhvervsenhed eller andre erhvervslokaler i en ejendom ejet af andre selskaber, foreninger, samejer og fællesskaber, hvis der er knyttet brugsret til den pågældende bygning, enhed eller lokaler, samt ved forbrugeraftaler, der giver brugsret til fast ejendom på timesharebasis.

§ 9. Overdragelse ved arv, gave, tvangsauktion samt overdragelse fra insolvent bo eller overdragelse til ægtefælle eller samlever anses ikke som salg omfattet af § 6, stk. 1, eller overdragelse omfattet af § 8, stk. 1.

§ 10. Energimærkning, der skal udleveres efter §§ 6-8, skal være gyldig og udarbejdet efter reglerne i § 3 og § 4. Hvis der foreligger flere energimærkninger for ejendommen eller enheden, skal den senest udarbejdede energimærkning fremlægges i forbindelse med salget, udlejningen eller overdragelsen.

Stk. 2. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om udlevering af energimærkning til berettigede efter §§ 6-8, herunder betingelser for elektronisk udlevering, samt om frister for udleveringen.

Kapitel 5

Energimærkning m.v. ved opførelse af nye bygninger

§ 11. Ved opførelse af en ny bygning samt ved så omfattende ombygninger af en eksisterende bygning, at det må sidestilles med nybyggeri, skal ejeren inden ibrugtagningen lade udarbejde energimærkning for bygningen, jf. § 3 og § 4. Energimærkningen skal indeholde oplysninger om bygningen i forhold til de energimæssige krav i bygningsreglementet.

Stk. 2. Ejeren skal fremsende energimærkningen for et nybyggeri til den kommunale bygningsmyndighed senest samtidig med færdigmeldingen af byggeriet. Det er en betingelse for ibrugtagning, at der er afleveret en energimærkning for byggeriet til bygningsmyndigheden.

Stk. 3. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at ansøgning om byggetilladelse skal vedlægges oplysninger om mulighederne for alternative systemer til opvarmning eller køling af bygninger, herunder at oplysningerne er en betingelse for meddelelse af byggetilladelse.

§ 12. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at projekterende og udførende af et nybyggeri skal levere den fornødne dokumentation for nybyggeriet til den energikonsulent, som ejeren af bygningen har indgået aftale med om energimærkning af bygningen.

Stk. 2. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at den projekterende skal give bygherren oplysninger om, hvordan energieffektiviteten i et foreslået projekt kan forbedres, herunder at regler herom ikke skal kunne fraviges ved aftale mellem parterne til skade for bygherren.

§ 13. Energimærkning af en ny bygning kan kun anvendes i forbindelse med salg, leje eller overdragelse af brugsret efter §§ 6-8, hvis energimærkningen omfatter en energimærkning af hele ejendommen.

Kapitel 6

Regelmæssig energimærkning af bygninger

§ 14. Transport- og energiministeren fastsætter regler om, at der skal foretages regelmæssig energimærkning af bygninger, herunder regler om omfattede kategorier af ejendomme og bygninger.

§ 15. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at ejeren skal sikre, at der føres driftsjournaler med oplysninger om periodiske registreringer af forbrug af energi og vand samt andre driftsforhold knyttet til energianvendelse i ejendommens installationer.

Kapitel 7

Kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg

§ 16. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om

1) eftersyn, kontrolmåling, justering, rensning, drift og forbedring af tekniske anlæg og

2) rådgivning om drift, vedligeholdelse, effektivitet, udskiftning og forbedring af tekniske anlæg.

Stk. 2. Tekniske anlæg, jf. stk. 1, omfatter kedelanlæg, varmevekslere, varmeanlæg, ventilations- og klimaanlæg samt andre energiforbrugende anlæg, der anvendes i forbindelse med bygninger.

§ 17. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at det inden ibrugtagning af tekniske anlæg skal kontrolleres, om anlægget opfylder de energimæssige krav i bygningsreglementet.

Stk. 2. Regler fastsat efter stk. 1 finder anvendelse såvel for installation af tekniske anlæg i nybyggeri som for installation eller udskiftning af anlæg i eksisterende bebyggelse.

Stk. 3. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at ejeren eller den tekniske ekspert, der har foretaget kontrollen af et teknisk anlæg, skal oplyse den stedlige bygningsmyndighed om resultatet af kontrollen.

§ 18. Eftersyn og kontrolmåling af tekniske anlæg, jf. § 16, stk. 1, samt kontrol inden ibrugtagning af tekniske anlæg, jf. § 17, stk. 1, skal udføres af en teknisk ekspert, der er godkendt efter regler fastsat i medfør af § 24 til at udføre eftersyn for den pågældende type anlæg.

Kapitel 8

Offentlige bygninger

§ 19. Ejendomme ejet af de offentlige institutioner og virksomheder m.v., som er nævnt i § 22, stk. 1, skal have foretaget regelmæssig energimærkning i henhold til regler fastsat i medfør af § 14, hvis ejendommens samlede etageareal er på over 1.000 m².

§ 20. I offentlige institutioner og virksomheder m.v., som er nævnt i § 22, stk. 1, skal udførte energimærkninger opsættes, så de er synlige for brugere af bygningen. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at energimærkninger skal være offentligt tilgængelige på anden måde.

§ 21. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at offentlige institutioner og virksomheder m.v., som er nævnt i § 22, stk. 1,

1) skal gennemføre energibesparelser, der identificeres i medfør af regler i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov,

2) skal udpege en energiansvarlig for institutionens bygninger til at varetage nærmere fastsatte opgaver vedrørende bygningernes energi- og vandforbrug,

3) skal foretage indberetning af overordnede forbrugstal vedrørende bygningers energi- og vandforbrug, og

4) skal synliggøre løbende registreringer af energi- og vandforbruget samt kontrolresultater for tekniske anlæg i henhold til kapitel 7.

Stk. 2. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og gennemførelse af de aktiviteter, der er nævnt i stk. 1, samt administration i forbindelse hermed.

Stk. 3. Transport- og energiministeren kan undtage visse offentlige institutioner eller virksomheder m.v. helt eller delvist fra krav i regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2.

§ 22. § 19 og § 20 gælder for følgende offentlige institutioner og virksomheder m.v.:

1) Den offentlige forvaltning.

2) Institutioner, selskaber, foreninger m.v., hvis udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af offentlige midler, eller hvis de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelser til at træffe afgørelse på det offentliges vegne.

3) Virksomheder, der ejes af det offentlige, eller hvor det offentlige har bestemmende indflydelse.

Stk. 2. Transport- og energiministeren kan undtage visse offentlige institutioner eller virksomheder m.v. omfattet af stk. 1 helt eller delvist fra § 19 og § 20.

§ 23. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at § 19 og § 20 og regler fastsat i medfør af § 21 i nærmere angivet omfang finder tilsvarende anvendelse for bygninger, som offentlige institutioner og virksomheder m.v., der er nævnt i § 22, har lejet.

Kapitel 9

Energikonsulenter og tekniske eksperter

§ 24. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om registrerings-, godkendelses- eller beskikkelsesordninger eller ordninger for akkrediteret certificering for

1) energikonsulenter og virksomheder, der beskæftiger energikonsulenter, herunder interne energikonsulenter, og

2) tekniske eksperter, der udfører kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg efter reglerne i kapitel 7, samt virksomheder, der beskæftiger sådanne tekniske eksperter, herunder interne tekniske eksperter.

Stk. 2. Transport- og energiministeren kan i forbindelse med ordninger efter stk. 1 fastsætte nærmere regler om:

1) Godkendelse, beskikkelse, certificering eller registrering af energikonsulenter og tekniske eksperter samt de virksomheder, der beskæftiger dem, herunder kvalifikationskrav og andre betingelser for godkendelse, beskikkelse, certificering eller registrering.

2) Fratagelse og bortfald af godkendelsen, beskikkelsen, certificeringen eller registreringen.

3) Energikonsulenters og tekniske eksperters virksomhed, forpligtelser og uvildighed samt forpligtelser for de virksomheder, der beskæftiger dem.

4) Retningslinier for energikonsulenters og tekniske eksperters udførelse af energimærkning eller eftersyn, herunder anvendelse af beregningsværktøj m.v.

5) Krav til udstyr, der anvendes i forbindelse med energimærkning eller kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg, herunder om kontrol af udstyr.

6) Tilrettelæggelse og administration af ordningerne.

7) Tilsyn og kontrol med energikonsulenter og tekniske eksperter samt virksomheder, der beskæftiger dem, herunder kontrol af udført arbejde omfattet af ordningerne.

8) Klageadgang vedrørende ydelser udført af energikonsulenter, tekniske eksperter og de virksomheder, der beskæftiger dem, herunder om klageberettigelse.

9) Adgang til at træffe afgørelse om eventuelle berigtigelser af udførte energimærkninger og eftersyn eller udførelse af nye energimærkninger eller eftersyn ved andre energikonsulenter eller tekniske eksperter samt om påtale eller tildeling af advarsler.

Stk. 3. Transport- og energiministeren kan i forbindelse med ordninger efter stk. 1 fastsætte regler om:

1) Maksimale honorarer for ydelser udført af energikonsulenter eller tekniske eksperter.

2) Betaling til dækning af udgifter vedrørende godkendelse, beskikkelse, certificering eller registrering, tilsyn, kontrol, kvalitetssikring, drift af registeret nævnt i § 25 og andre edb-systemer, samt anden administration m.v. Betaling kan opkræves i form af engangsgebyr, årligt eller regelmæssigt gebyr eller gebyr pr. energimærkning eller eftersyn.

3) Betaling for optagelseskurser og obligatoriske efteruddannelseskurser for energikonsulenter og tekniske eksperter.

4) Ansvarsforsikring for energikonsulenter og tekniske eksperter samt for de virksomheder, der beskæftiger dem.

Stk. 4. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse for andet arbejde, som energikonsulenter eller tekniske eksperter udfører i henhold til anden lovgivning i deres egenskab af godkendt, beskikket, certificeret eller registreret energikonsulent eller teknisk ekspert efter denne lov.

Stk. 5. Straffelovens § 144, § 150, § 152, og §§ 155-157 finder tilsvarende anvendelse for beskikkede, godkendte eller certificerede energikonsulenter.

Kapitel 10

Forskellige bestemmelser

§ 25. Transport- og energiministeren opretter et register for energimærkninger af bygninger og kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg omfattet af kapitel 7. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte nærmere regler om oprettelse og drift af registeret, herunder om indberetning og registrering af oplysninger, undtagelser fra registrering samt om adgang til og videregivelse af registrerede oplysninger.

Stk. 2. Transport- og energiministeren kan i forbindelse med oprettelse af et register efter stk. 1 fastsætte regler om indberetning af andre oplysninger om ejendommen, herunder registrerede energiforbrug som nævnt i § 28, stk. 2, nr. 2.

Stk. 3. Den til enhver tid værende ejer af en ejendom eller en ejerlejlighed har fuld adgang til registrerede oplysninger og beregninger i forbindelse med energimærkning af bygninger samt kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg omfattet af kapitel 7. Ejeren og de energikonsulenter eller tekniske eksperter, som for ejeren udfører henholdsvis energimærkning eller kontrol og eftersyn af tekniske anlæg, kan uden yderligere tilladelse anvende disse oplysninger og beregninger i forbindelse med efterfølgende energimærkning eller kontrol og eftersyn m.v. af de tekniske anlæg.

§ 26. Ved ejendomme med flere ejere påhviler forpligtelserne efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven ejerne i forening.

§ 27. Ejeren skal orientere lejere, andelshavere og andre lignende brugere, jf. § 8, om en udarbejdet energimærkning og på forlangende give disse og deres befuldmægtigede adgang til at gennemgå energimærkningen.

Stk. 2. I ejendomme med ejerlejligheder skal ejerforeningen orientere ejerne af ejerlejligheder om en udarbejdet energimærkning og på forlangende give disse eller deres befuldmægtigede adgang til at gennemgå energimærkningen.

§ 28. Transport- og energiministeren og Energiklagenævnet kan pålægge myndigheder, ejere af ejendomme eller ejerlejligheder, energikonsulenter, tekniske eksperter, virksomheder, der beskæftiger energikonsulenter eller tekniske eksperter, projekterende og udførende af nybyggeri samt kollektive energiforsyningsvirksomheder, som er nævnt i stk. 2, at udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger til ministeren henholdsvis klagenævnet, som er nødvendige for varetagelsen af opgaver efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven, herunder til afgørelse af, om et forhold er omfattet af loven.

Stk. 2. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at netvirksomheder efter lov om elforsyning, naturgasdistributionsselskaber efter lov om naturgasforsyning og kollektive forsyningsanlæg efter lov om varmeforsyning skal

1) stille oplysninger om registrerede energiforbrug m.v. for en ejendom til rådighed for energikonsulenter, der har indgået aftale om udarbejdelse af energimærkning for en ejendom, og

2) indberette registrerede energiforbrug til et register, jf. § 25.

Stk. 3. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvorledes oplysninger omfattet af stk. 1 og 2 skal meddeles.

§ 29. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af transport- og energiministeren efter loven eller regler udstedt i henhold til loven.

Stk. 2. Transport- og energiministerens afgørelser som nævnt i stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.

Stk. 3. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Stk. 4. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om

1) adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven træffes af transport- og energiministeren, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet,

2) at afgørelser truffet af en under Transport- og Energiministeriet oprettet institution, et udvalg eller en anden offentlig myndighed, som transport- og energiministeren i henhold til § 31, stk. 1, har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for ministeren, og om

3) betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.

Stk. 5. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om Energiklagenævnets sammensætning ved behandling af klager som nævnt i stk. 1.

§ 30. Transport- og energiministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil, fører tilsyn med overholdelsen af loven og regler, der er fastsat i medfør heraf.

Stk. 2. Såfremt transport- og energiministeren efter bestemmelsen i § 31, stk. 1 og 2, henlægger opgaver til et udvalg eller en anden offentlig myndighed uden for ministerens ressort eller til en privat organisation m.v., fører ministeren tilsyn med disses overholdelse af loven, af regler udstedt i medfør af loven og af afgørelser truffet efter loven.

§ 31. Transport- og energiministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet institution, et udvalg eller en anden offentlig myndighed til at udøve beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Transport- og energiministeren kan bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution eller organisation til at udøve nærmere angivne beføjelser vedrørende tilsyn, kontrol, godkendelse, akkrediteret certificering eller registrering samt drift af registre i henhold til denne lov.

§ 32. Med bøde straffes den, der som udlejer undlader at sørge for, at lejer inden indgåelse af lejeaftale har fået udleveret energimærkningen for lejemålet, jf. § 7, stk. 1.

Stk. 2. Transport- og energiministeren kan i regler, der udstedes i medfør af denne lov, fastsætte bødestraf for overtrædelse af disse regler.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 33. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af transport- og energiministeren. Ministeren kan herunder fastsætte, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 2. Lov nr. 485 af 12. juni 1996 om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger ophæves 1. januar 2006.

Stk. 3. Regler, der er fastsat i henhold til den i stk. 2 nævnte lov, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

§ 34. Klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energikonsulenters og energiledelseskonsulenters ydelser, der er udført efter reglerne i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger og regler fastsat i medfør heraf, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2. Kontrol af de energimærkninger og kontrolmålinger af oliefyringsanlæg, der er udført efter reglerne i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger og regler fastsat i medfør heraf, foretages efter de hidtil gældende regler.

§ 35. Ved salg af en ejendom eller en ejerlejlighed, jf. § 6, erstatter en energimærkning, der er udarbejdet og gyldig i henhold til lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger og bekendtgørelse nr. 789 af 19. september 2002 om energimærkning m.v. i bygninger, energimærkningen efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven.

Stk. 2. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om forlængelse af gyldigheden af energimærker, der er udarbejdet i henhold til lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger og bekendtgørelse nr. 789 af 19. september 2002 om energimærkning m.v. i bygninger.

§ 36. I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 920 af 10. september 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 36, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Endvidere skal udgifter til energimærkning samt udgifter til kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg, jf. lov om fremme af energibesparelser i bygninger, dog ligeledes medtages i varme- og varmtvandsregnskabet.«

2. § 46 a, stk. 1, affattes således:

»Har en godkendt energikonsulent udarbejdet energimærkning, jf. lov om fremme af energibesparelser i bygninger, skal udlejeren orientere lejerne herom og på en lejers forlangende give denne eller dennes befuldmægtigede adgang til at gennemgå dette materiale og eventuelle bilag hertil.«

3. I § 46 a, stk. 2, og § 46 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger« til: »lov om fremme af energibesparelser i bygninger«.

4. § 46 a, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Foreligger der ikke energimærkning med tilhørende energiplan, jf. lov om fremme af energibesparelser i bygninger, kan lejerne, såfremt forholdet er omfattet af 1. pkt., kræve, at udlejeren gennemfører en sådan energimærkning.«

§ 37. I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 921 af 10. september 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 52, stk. 2, 4. pkt., affattes således:

»Endvidere skal udgifter til energimærkning samt udgifter til kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg, jf. lov om fremme af energibesparelser i bygninger, medtages i regnskabet.«

2. I § 52, stk. 3, § 53, stk. 1, § 54, stk. 1, og § 56, stk. 1, ændres »lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger« til: »lov om fremme af energibesparelser i bygninger«.

§ 38. I lov nr. 934 af 20. december 1999 om leje af erhvervslokaler m.v. (erhvervslejelov), som ændret ved § 18 i lov nr. 1260 af 20. december 2000, § 1 i lov nr. 447 af 7. juni 2001 og § 1 i lov nr. 1235 af 27. december 2003, foretages følgende ændringer:

1. § 11, stk. 1, affattes således:

»Reglerne i § 10 gælder også, hvis der pålægges ejendommen nye eller forøgede afgifter til vand, el, renovation, kloak, skorstensfejning samt energimærkning og kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg i medfør af lov om fremme af energibesparelser i bygninger efter takster, der er fastsat eller godkendt af det offentlige.«

2. § 45, stk. 2, 4. pkt., affattes således:

»Endvidere skal udgifter til energimærkning samt udgifter til kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg, jf. lov om fremme af energibesparelser i bygninger, dog ligeledes medtages i regnskabet.«

3. I § 45, stk. 4, § 46, stk. 1, § 47, stk. 1, og § 49, stk. 1, ændres »lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger« til: »lov om fremme af energibesparelser i bygninger«.

§ 39. I lov nr. 391 af 14. juni 1995 om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., som ændret ved § 17 i lov nr. 234 af 2. april 1997, § 1 i lov nr. 437 af 31. maj 2000 og § 3 i lov nr. 406 af 28. maj 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »en beskikket bygningssagkyndig« til: »en bygningssagkyndig, der er godkendt ved beskikkelse eller certificering«.

2. § 4, stk. 2, 1. pkt., ophæves.

3. I § 4, stk. 2, 2. pkt., ændres fire steder »beskikkelse« til: »godkendelse« og »beskikkelsesordningen« til: »godkendelsesordningen«.

4. I § 4, stk. 3, ændres »beskikkelsesordningen« til: »godkendelsesordningen«.

5. I § 4, stk. 4, ændres »Erhvervs- og Boligstyrelsen« til: »Erhvervs- og Byggestyrelsen«.

6. I § 4, stk. 5, ændres »154-157« til: »155-157«, og »beskikkede« ændres til: »godkendte«.

§ 40. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget, som skal fremme energibesparelser og øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi i bygninger, omfatter regler om energimærkning af bygninger, om eftersyn af kedel-, varme-, ventilations- og klimaanlæg samt andre energiforbrugende anlæg, der anvendes i forbindelse med bygninger, samt om energieffektivisering i offentlige bygninger.

Lovforslaget skal implementere de dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF om bygningers energimæssige ydeevne, der omhandler energiattestering for bygninger og lejligheder, eftersyn af kedler og klimaanlæg i bygninger samt vurdering af varmeanlæg. Samtidig ophæves de nuværende regler i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, der trådte i kraft den 1. januar 1997.

Endvidere følger lovforslaget op på regeringens handlingsplan for regelforenkling og administrative lettelser "Færre regler €" flere muligheder" fra oktober 2003, på regeringens initiativ om bedre og billigere bolighandler og regeringens initiativer til at forøge kvaliteten i byggeriet. Samtidig søges de eksisterende ordninger på området effektiviseret.

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Bygningsdirektivet

Lovforslaget er et led i gennemførelsen i dansk ret af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne (også kaldet bygningsdirektivet). Direktivet skal være implementeret senest den 4. januar 2006.

Formålet med bygningsdirektivet er ifølge artikel 1 at fremme bygningers energimæssige ydeevne i Fællesskabet under hensyntagen til udeklima og lokale forhold, samt indeklimakrav og omkostningseffektivitet. Bygningsdirektivet indeholder krav vedrørende

€" en overordnet ramme for en metode til beregning af bygningers samlede energimæssige ydeevne,

€" anvendelse af mindstekrav til nye bygningers energimæssige ydeevne,

€" anvendelse af mindstekrav til den energimæssige ydeevne for store eksisterende bygninger, der skal gennemgå omfattende renoveringsarbejder,

€" energiattestering for bygninger og

€" regelmæssigt eftersyn af kedler og klimaanlæg i bygninger samt vurdering af varmeanlægget, når dets kedler er ældre end 15 år.

Regler om mindstekrav for nye og renoverede bygninger fastsættes i byggelovgivningen ved ændringer af bygningsreglementerne. En metode til beregning af energimæssig ydeevne i bygninger skal fastsættes på nationalt eller regionalt niveau. En ny dansk metode til beregning af energimæssig ydeevne er derfor udarbejdet. Metoden tager højde for eksisterende europæiske standarder. Desuden tilpasses metoden på grundlag af de standarder, der er igangsat af Kommissionen i forbindelse med implementeringen af bygningsdirektivet.

Dette lovforslag skal implementere de dele af bygningsdirektivet, der vedrører energiattestering af bygninger, eftersyn af kedler og klimaanlæg samt vurdering af varmeanlæg. Endvidere skal lovforslaget implementere bygningsdirektivets bestemmelser om alternative opvarmnings- og kølesystemer i forbindelse med nye bygninger. Der er tale om et direktiv, der sætter mindstekrav. Medlemsstaterne har derfor mulighed for at stille mere vidtgående krav end direktivet.

2.1.1. Alternativ køling og opvarmning i nye bygninger

Ifølge bygningsdirektivets artikel 5 skal det sikres, at nye bygninger opfylder mindstekrav til energimæssig ydeevne, samt at muligheden for at anvende alternative systemer til køling og opvarmning overvejes, inden byggeri af bygninger med et samlet nytteareal på over 1.000 m² påbegyndes. Såvel tekniske, økonomiske som miljømæssige muligheder skal vurderes.

De alternative systemer omfatter blandt andet decentrale energiforsyningssystemer baseret på vedvarende energi, kraftvarme, fjernvarme, gruppeopvarmning, fjernkøling eller gruppekøling samt i visse tilfælde varmepumper.

2.1.2. Energiattest

Ifølge bygningsdirektivets artikel 7, stk. 1, skal det sikres, at der ved opførelse, salg eller udleje af bygninger forelægges en energiattest for ejeren, eller at ejeren forelægger den potentielle køber eller lejer en sådan attest, alt efter omstændighederne. Attestens gyldighed må ikke overstige ti år.

Attestering for lejligheder eller enheder til særskilt brug i ejendomme kan baseres på

€" en fælles attestering for hele bygningen for ejendomme med fælles varmeanlæg, eller

€" en vurdering af en anden repræsentativ lejlighed i samme ejendom.

Det vil være muligt at undtage de kategorier af bygninger, der er angivet i bygningsdirektivets artikel 4, stk. 3, fra krav om energiattestering, dvs.

€" bygninger og mindesmærker, der er offentligt beskyttet som en del af et særligt udpeget miljø eller på grund af deres særlige arkitektoniske eller historiske værdi, hvis overholdelse af kravene ville indebære en uacceptabel ændring af deres karakter eller udseende,

€" bygninger, der anvendes til gudstjenester og andre religiøse formål,

€" midlertidige bygninger, som det er planlagt at anvende i højst to år, industrianlæg, værksteder og landbrugsbygninger med lavt energiforbrug, der ikke anvendes til beboelse, samt landbrugsbygninger, der ikke anvendes til beboelse og anvendes af en sektor, der er omfattet af en national sektoraftale om den energimæssige ydeevne,

€" boliger, der er beregnet til at blive benyttet højst fire måneder om året, og

€" fritliggende bygninger med et samlet nytteareal på under 50 m².

En bygnings energiattest skal ifølge bygningsdirektivets artikel 7, stk. 2, indeholde referenceværdier som f.eks. aktuelle lovpligtige normer og benchmarks, så forbrugerne kan sammenligne og vurdere bygningers energimæssige ydeevne. Attesten skal være ledsaget af råd om, hvordan den energimæssige ydeevne kan forbedres ud fra en vurdering af omkostningseffektiviteten. Formålet med attesterne er at give information, og eventuelle følger af disse attester i form af retsforfølgning eller andet afgøres i overensstemmelse med de nationale bestemmelser.

Ifølge bygningsdirektivets artikel 7, stk. 3, skal der træffes foranstaltninger for at sikre, at der i bygninger med et samlet nytteareal på over 1.000 m², som anvendes af offentlige myndigheder og af institutioner, som yder offentlig service til en lang række personer, og hvor de pågældende derfor kommer ofte, opslås en højst ti år gammel energiattest på et sted, der tydeligt kan ses af alle. Intervallet af de anbefalede og faktiske indendørstemperaturer og i givet fald andre relevante indeklimaparametre kan vises tydeligt i disse bygninger.

2.1.3. Eftersyn af kedler

Bygningsdirektivets artikel 8 indeholder bestemmelser om eftersyn af kedler og varmeanlæg, hvor der for så vidt angår nedsættelse af energiforbruget og begrænsning af kuldioxidemissionerne kan vælges mellem to metoder.

Enten skal der ifølge artikel 8, litra a, træffes de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre regelmæssigt eftersyn af kedler, som opvarmes med ikke-vedvarende flydende eller fast brændsel, med en nominel nytteeffekt på 20-100 kW. Et sådant eftersyn kan også foretages af kedler, som bruger andre former for brændsler. Kedler med en nominel nytteeffekt på mere end 100 kW efterses mindst hvert andet år. For gaskedler kan denne periode udvides til fire år.

For varmeanlæg med mere end 15 år gamle kedler med en nominel nytteeffekt på over 20 kW træffes de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af et engangseftersyn af hele varmeanlægget. På grundlag af dette eftersyn, der skal omfatte en vurdering af kedlens effektivitet og dens dimensionering i forhold til bygningens opvarmningsbehov, rådgiver de autoriserede eksperter brugerne med hensyn til udskiftning af kedlen, andre ændringer af varmeanlægget og alternative løsninger.

Som alternativ til regelmæssige eftersyn af kedler og engangseftersyn af hele varmeanlægget kan der ifølge bygningsdirektivets artikel 8, litra b, tages skridt til at sikre rådgivning af brugerne med hensyn til udskiftning af kedlen, andre ændringer af varmeanlægget og alternative løsninger, som kan indebære eftersyn for at vurdere kedlens effektivitet og passende størrelse. Den samlede virkning af denne metode skal i store træk svare til virkningen af bestemmelserne i litra a. Medlemsstater, der vælger denne mulighed, skal hvert andet år sende Kommissionen en rapport om ækvivalensen af deres metode.

2.1.4. Eftersyn af klimaanlæg

Bygningsdirektivets artikel 9 indeholder bestemmelser om eftersyn af klimaanlæg. For så vidt angår nedsættelse af energiforbruget og begrænsning af kuldioxidemissionerne skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der regelmæssigt foretages eftersyn af klimaanlæg med en nominel effekt på over 12 kW. Dette eftersyn skal omfatte en vurdering af klimaanlæggets effektivitet og dets dimensionering i forhold til bygningens kølebehov. Brugerne skal have passende rådgivning om mulig forbedring eller udskiftning af klimaanlægget og om alternative løsninger.

I den danske oversættelse af bygningsdirektivets artikel 9 står der "en nominel køleeffekt over 12 kW", mens der i den engelske version og andre versioner, f.eks. den franske og tyske, står "en nominel effekt over 12 kW". Den engelske version var arbejdsversionen ved udarbejdelsen af direktivet. Det må derfor antages, at bestemmelsen skal forstås således, at der er tale om samlet nominel effekt. Danmark skal derfor implementere direktivet i overensstemmelse de andre sprogversioner, hvilket indebærer, at såvel klimaanlæg med køling som større ventilationsanlæg med opvarmning af indblæsningsluft vil være omfattet. Danmark har rejst fortolkningsspørgsmålet over for Kommissionen, og der afventes svar fra Kommissionen.

2.1.5. Uafhængige eksperter

Ifølge bygningsdirektivets artikel 10 skal det sikres, at attestering af bygninger og udarbejdelse af ledsagende råd samt eftersyn af kedler og klimaanlæg udføres uvildigt af kvalificerede og/eller godkendte eksperter, hvad enten de er selvstændige eller ansat i offentlige organer eller private virksomheder.

2.1.6. Oplysninger

Medlemsstaterne skal ifølge bygningsdirektivets artikel 12 træffe de fornødne foranstaltninger for at oplyse brugerne af bygninger om de forskellige måder, der kan bidrage til at forbedre den energimæssige ydeevne. Kommissionen skal, når medlemsstaterne anmoder herom, bistå med gennemførelsen af sådanne oplysningskampagner, der kan indgå i fællesskabsprogrammer.

2.1.7. Overgangsperiode

Ifølge bygningsdirektivets artikel 15, stk. 2, kan medlemsstaterne, som følge af mangel på kvalificerede og/eller godkendte eksperter, få en yderligere periode på tre år til at bringe bestemmelserne i artikel 7, 8 og 9 i fuld anvendelse. Når medlemsstaterne benytter sig af denne mulighed, underretter de Kommissionen og fremlægger den fornødne begrundelse samt en tidsplan for den videre gennemførelse af dette direktiv.

2.2. Regelforenkling

Lovforslaget følger endvidere op på regeringens handlingsplan for regelforenkling og administrative lettelser "Færre regler €" flere muligheder" fra oktober 2003, hvor pkt. 157 omhandler udvidet gyldighedsperiode for energimærkning.

Det foreslås heri at udvide gyldighedsperioden for energimærkningen af små bygninger, så mærket kommer til at gælde i 10 år i stedet for de nuværende 3 år. Samtidig foreslås det, at mærkningsfrekvensen for energiledelsesordningen for store bygninger (ELO-ordningen) også ændres, så energimærket kommer til at gælde i længere tid end det ene år, det er gyldigt på nuværende tidspunkt.

Det anføres i handlingsplanen, at udvidelsen vil være i overensstemmelse med mulighederne i et nyligt vedtaget EU-direktiv og vil afspejle en passende balance mellem belastningen af den enkelte husejer og mulighederne for energibesparende foranstaltninger i lyset af den teknologiske udvikling. Formålet er at udnytte energimærkningens fulde potentiale ved at forlænge mærkningens gyldighedsperiode. Initiativet skal gavne borgere og virksomheder.

2.3. Bedre og billigere bolighandler

I forbindelse med regeringens initiativ om bedre og billigere bolighandler er det fremhævet, at energimærkning og tilstandsrapporter skal give køberen troværdig information om bygningen og dens energiforbrug. En styrkelse og samordning af kvalitetskontrollen i ordningerne med energimærkning og huseftersyn er derfor blandt de igangsatte initiativer.

Desuden tilstræbes øget gennemsigtighed af ydelser og priser, hvilket sker gennem de igangsatte initiativer om øget brug af internet og friere valg af konsulenter. Endelig indeholder initiativet om bedre og billigere bolighandler en indsats for øget samordning af ordningerne om huseftersyn og energimærkning af bygninger.

Disse initiativer skal fortsættes og udbygges yderligere i forbindelse med implementeringen af de nye regler i lovforslaget. Grundlaget og de nødvendige hjemler er derfor indbygget i lovforslaget, herunder ændringer i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.

2.4. Effektivisering af de eksisterende ordninger

Den eksisterende lovgivning på området om energibesparelser i bygninger er en videreførelse af den indsats, som startede med de energibesparelsesordninger, der blev gennemført i forbindelse med energikriserne i midten og slutningen af halvfjerdserne, og blev udbygget med lov om begrænsning af energiforbruget i bygninger, også kaldet varmesynsloven, der var gældende fra juni 1981 til udgangen af 1996.

Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, der trådte i kraft den 1. januar 1997, har til formål at fremme energi- og vandbesparelser og øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi og vand i bygninger. Loven omfatter regler om energimærkning ved salg af små ejendomme under 1.500 m², årlig energimærkning af store ejendomme på 1500 m² eller derover, energieffektivisering i offentlige bygninger samt regler om drift og vedligeholdelse af varme- og ventilationsanlæg m.v.

Den eksisterende energimærkningsordning for små ejendomme gælder for bygninger på under 1.500 m², som anvendes til bolig, offentlig service, privat handel og service samt administration i erhvervsvirksomheder. I ordningen stilles krav om, at sælger fremlægger energimærkning ved salg af en ejendom, samt at denne energimærkning ikke er over 3 år gammel på salgstidspunktet. Energimærkningen skal fremlægges, inden aftalen om salg indgås.

Energimærkning af små ejendomme udføres af en godkendt energikonsulent, der udfærdiger et energimærke og en energiplan inklusive dokumentation. Energimærkningen omfatter opvarmning, elforbrug og vandforbrug.

Kravet om energimærkning ved salg gælder tilsvarende for alle ejerlejligheder , hvor sælger skal fremlægge energimærkning, inden aftale om salg af lejligheden indgås. Energimærkningen af ejerlejligheder kan baseres på en energimærkning af den samlede ejendom.

Den eksisterende ordning med energimærkning af og energiledelse i store ejendomme (også kaldet ELO-ordningen) gælder for alle ejendomme på 1.500 m² eller derover, som anvendes til beboelse, offentlig service, privat handel og service samt administration i erhvervsvirksomheder. Desuden gælder ordningen for store erhvervslejemål på 1.500 m² eller derover. I ordningen stilles krav om regelmæssig energimærkning af disse ejendomme og erhvervslejemål hvert år. I 2002 blev der gennemført en lempelse af ordningen, så store ejendomme eller erhvervslejemål med et lavt energiforbrug eller få besparelsesmuligheder kun skal energimærkes hvert tredje år. Endvidere blev det muligt for store ejendomme, hvor der gennemføres certificeret energiledelse, at anmode om fritagelse for den regelmæssige energimærkning i op til fire år.

Energimærkning af store ejendomme eller erhvervslejemål udføres af en godkendt energiledelseskonsulent (ELO-konsulent), som udfærdiger et energimærke og en energiplan for ejendommen eller erhvervslejemålet. Desuden er der krav om, at ejere af store ejendomme og lejere af store erhvervslejemål regelmæssigt registrerer energi- og vandforbrug samt foretager periodisk registrering af de tekniske installationers driftsforhold. Ved salg af store ejendomme gælder der ligeledes et krav om, at sælger skal fremlægge ejendommens energimærkning for køber, inden salgsaftalen indgås.

For offentlige bygninger er der fastsat krav om, at energimærkningen skal være offentligt tilgængelig.

For alle oliefyringsanlæg er der fastsat krav om årlig kontrolmåling. Denne kontrolmåling udføres af skorstensfejeren. Hvis husejeren har en aftale med en godkendt oliefyrservicevirksomhed om at lave årlige eftersyn på oliefyringsanlægget, kan servicevirksomheden i stedet gennemføre den årlige kontrolmåling som led i eftersynet. Ordningen kaldes også OR-ordningen. Der er endvidere krav om, at ejer eller bruger skal sørge for årlig rensning af oliefyringsanlægget samt om justering af brænderen, hvis kontrolmålingen overstiger visse grænseværdier.

De eksisterende ordninger om energimærkning af bygninger har blandt andet været under kritik for, at de fører til for få energibesparelser, at konsulenterne i visse tilfælde kommer for ofte i ejendommene, og at ordningerne derfor ikke leverer resultater, der står mål med indsatsen. Endvidere er det fremført, at de eksisterende ordninger ikke i tilstrækkelig grad tager højde for de energibesparelser, der kan gennemføres i forbindelse med renovering af bygninger, udskiftning og mindre forbedringsarbejder, hvor energibesparelser typisk kan gennemføres til lavere omkostninger.

Der lægges derfor med lovforslaget op til, at ordningerne effektiviseres, at der i sammenhæng med andre initiativer lægges øget vægt på realisering af energibesparelser og på koordinering med den indsats, der gennemføres af andre aktører på energieffektiviseringsområdet. Den information, der tilvejebringes via energimærkningen, skal kunne indgå i grundlaget for den indsats, som gennemføres i andre sammenhænge, f.eks. af de kollektive energiforsyningsselskaber.

2.5. Kvalitet i byggeriet

Regeringen har taget forskellige initiativer, der skal øge kvaliteten i byggeriet. Herunder er der igangsat tiltag, der skal forbedre den energimæssige kvalitet af nye bygninger. Et af disse initiativer er de nye energikrav i bygningsreglementet, som skal forbedre den energimæssige ydeevne både i nye bygninger og i forbindelse med renovering m.v.

Forskellige undersøgelser har imidlertid vist, at gældende krav til bl.a. rørisolering, isoleringen af varmebeholdere samt isolering af varme- og kølekanaler ikke overholdes i en stor del af de nye bygninger. Der er også problemer med overholdelsen af krav i forbindelse med kantisolering ved fundamenter, omkring gulve med gulvvarme eller i forbindelse med lavenergivinduer m.v. Dette medfører en væsentlig forringelse af den energimæssige ydeevne i de nye bygninger og medfører et forøget energiforbrug i en lang årrække fremover for mange nye bygninger.

En del af grunden til, at energikravene ikke overholdes, er, at nybyggeri er en kompliceret proces, hvor det er vanskeligt at overskue og kontrollere de mange krav, der skal opfyldes. Desuden er der manglende opmærksomhed vedrørende energiforbruget, da bygningerne ofte opføres af typehusfirmaer eller professionelle byggefirmaer og ikke af dem, der skal anvende bygningerne og betale driftsomkostningerne. I andre tilfælde er der kassetænkning, hvor anlægsbudgetter og drift er helt adskilt. Derfor er der i projekterings- og opførelsesfasen mere opmærksomhed på anlægsomkostninger end på driftsomkostninger eller på de samlede omkostninger i de nye bygninger. Alle disse forhold medvirker til en skæv konkurrence mellem håndværkere og byggefirmaer, hvor der kan opnås konkurrencemæssige fordele ved at slække på isolering m.v.

Der lægges derfor i lovforslaget op til, at energimærkning af nye bygninger skal medvirke til at sikre, at de gældende energikrav bliver overholdt.

2.6. Lavenergihuse

I mange andre lande er huse med meget lavt energiforbrug i kraftig fremgang. I Tyskland og Østrig opføres der årligt flere tusind bygninger som "passivhuse", hvor bygninger opføres med et meget lavt energiforbrug efter særlige energikrav og med en godkendelse efter et særligt koncept. For disse "passivhuse" vil et typisk enfamiliehus kun have et opvarmningsbehov svarende til nogle få hundrede liter olie eller kubikmeter gas om året.

Med de nye energikrav i bygningsreglementet indføres lavenergikategorier for nye bygninger, der opføres med bedre energimæssig ydeevne end bygningsreglementets mindstekrav. Der anvendes lavenergiklasse 1, som er 50 pct. af grundkravet, og lavenergiklasse 2, som er 75 pct. af energirammen.

Lovforslaget lægger op til, at energimærkningen af nye bygninger skal medvirke til at fremme anvendelsen af disse lavenergiklasser. Dette kan ske, ved at energikonsulenten medvirker til at kontrollere, om de færdige bygninger opfylder de skærpede krav til disse bygninger. Dermed skal energikonsulenterne medvirke til at skabe tillid og troværdighed omkring disse nye begreber.

2.7. Handlingsplan og klimamål

I den politiske aftale af 29. marts 2004 om fremtidssikring af energiinfrastrukturen nævnes, at handlingsplanen for øget energieffektivisering og besparelser skal ses i sammenhæng med implementeringen af bygningsdirektivet og stramningen af bygningsreglementet.

Lovforslagets ordninger vil være et vigtigt element i forhold til realisering af de mål, der opstilles i handlingsplanen. Herunder skal energimærkning af bygninger og eftersyn af kedelanlæg, varmeanlæg, ventilations- og klimaanlæg være grundlag for en del af handlingsplanens tiltag over for eksisterende bygninger.

De nye ordninger, der etableres som følge af lovforslaget, skal derfor i sammenhæng med eksisterende initiativer og de nye initiativer ifølge handlingsplanen bidrage til at realisere energibesparelser og energieffektivisering i forbindelse med såvel nye som eksisterende bygninger. Derigennem skal lovforslaget bidrage til realisering af regeringens samlede klimamål om reduktion af drivhusgasser.

3. Lovforslagets hovedindhold

Loven skal fremme energibesparelse og øget effektivitet inden for al anvendelse af energi i bygninger. Loven skal endvidere medvirke til at reducere vandforbruget i bygninger.

Som led i gennemførelse af loven etableres ordninger om energimærkning af bygninger samt kontrol og eftersyn af olie-, fastbrændsels- og gaskedler samt ventilations- og klimaanlæg, enten i form af nye eller af reviderede ordninger. Der vil blive fastsat krav om godkendelse og tilsyn med de eksperter og virksomheder, der udfører konsulent-, kontrol- og eftersynsfunktioner i ordninger etableret i medfør af loven. Endelig indeholder loven regler for energieffektivisering i offentlige bygninger.

3.1. Energimærkning af bygninger og lejligheder m.v.

Bygningsdirektivets krav om energiattest ved opførelse, salg eller udleje af bygninger og lejligheder samt kravene til offentlige bygninger svarer i høj grad til den energimærkning, der allerede foretages af bygninger i Danmark. Derfor vil betegnelsen energimærkning fortsat blive anvendt i dette lovforslag. En yderligere grund til at fastholde betegnelsen energimærkning er, at betegnelsen energiattest tidligere har været anvendt i lov om begrænsning af energiforbruget i bygninger (varmesynsloven) i en anden betydning end bygningsdirektivets energiattest.

Desuden er begrebet energimærkning særdeles udbredt gennem EU-ordningerne om energimærkning af en række husholdningsapparater, f.eks. køleskabe, frysere, vaskemaskiner, tørretumblere, opvaskemaskiner og elovne, samt biler, lyskilder (elpærer) og klimaanlæg. Endelig er der ved at blive etableret frivillige danske energimærkningsordninger for blandt andet vinduer, oliekedler og gaskedler.

Der stilles i lovforslaget krav om energimærkning af såvel nye som eksisterende bygninger og lejligheder. I forbindelse med energimærkningen skal der udarbejdes et energimærke, en energiplan, dokumentation for energimærkningen samt anden information til realisering af energibesparelser.

Energimærkning af bygninger omfattende energimærke og energiplan er kendt fra de eksisterende ordninger om energimærkning af små ejendomme på under 1.500 m² og energiledelse i store ejendomme og erhvervslejemål.

Energimærkningen af bygninger skal gennemføres af en uvildig og godkendt energikonsulent, som skal være i stand til at foretage en kvalificeret gennemgang af bygningen og give en kvalificeret rådgivning om energibesparelser.

Ifølge lovforslaget vil energimærkning af bygninger blive obligatorisk i lighed med de eksisterende danske ordninger og som krævet i bygningsdirektivet. De nye ordninger vil opfylde direktivets mindstekrav, og for visse typer af bygninger vil lovforslaget fastholde eller indføre krav til energimærkning af bygninger, der er mere vidtgående end direktivets mindstekrav.

3.1.1. Energimærkning, energimærke og energiplan

En energimærkning af en bygning er en anerkendt attest, der blandt andet viser bygningens energimæssige ydeevne beregnet efter en metode, som bygger på de generelle rammebestemmelser, der er angivet i bilaget til bygningsdirektivet. Denne metode vil i øvrigt være i overensstemmelse med den metode, der er udviklet i Danmark, og som anvendes i forbindelse med bygningsreglementet ved beregning af energieffektivitet i nye bygninger og ved renovering af eksisterende bygninger. Energimærkningen skal ligeledes indeholde forslag til forbedring af den energimæssige ydeevne. Energimærkningen kan indeholde informationer om vandforbrug.

Energimærkning udføres normalt samlet for en ejendom og kan indeholde energimærkning af bolig- og erhvervsenheder. Ved nybyggeri og i visse særlige tilfælde vil energimærkning dog kunne udføres for enkeltbygninger.

Energimærkningen, som skal være udført af en godkendt og registreret energikonsulent, består af energimærke, energiplan, dokumentation samt anden relevant information.

Energimærke

Ved energimærke forstås ifølge lovforslaget en standardiseret og dokumenteret opgørelse over en bygnings energimæssige tilstand beregnet ud fra en normal anvendelse af bygningen. I forbindelse med energimærket beregnes energiforbruget til opvarmning, varmt brugsvand, bygningskøling, ventilation og belysning samt energiforbruget i øvrige tekniske installationer, apparater m.v.

Energimærket omfatter såvel energiforbrug vedrørende opvarmning som elforbrug til belysning, ventilation og køling. Energimærket kan ligeledes indeholde information om vandforbrug og CO₂ -udledning afhængig af ejendommens anvendelse.

Energimærket skal indeholde referenceværdier, som gør det muligt at sammenligne energiforbruget med bl.a. kravene til nye bygninger og typiske værdier for bygninger med tilsvarende udformning og anvendelse. Energimærket vil derfor i lighed med den nuværende energimærkning af bygninger og andre energimærker indeholde en skala, som gør det let at sammenligne ejendommen med andre tilsvarende ejendomme.

Energimærkets formål er at give ejere, købere, lejere, andre brugere af bygningen samt administratorer og andre beslutningstagere en hurtig og overskuelig information om bygningens nuværende energimæssige ydeevne, om energiforbruget i bygningen og om de omkostninger, der er forbundet med dette forbrug. Det skal desuden være muligt at sammenligne dette forbrug med forbruget i andre bygninger med tilsvarende anvendelse, så brugeren kan vurdere den energimæssige tilstand.

Energiplan

Ved energiplan forstås i lovforslaget en dokumenteret oversigt over forslag til energibesparende foranstaltninger, der kan forbedre bygningens energimæssige ydeevne. Energiplanen kan endvidere indeholde forslag til vandbesparende foranstaltninger.

Energiplanen skal supplere energimærket og give information om de rentable tiltag, der kan gennemføres for at reducere energi- og vandforbruget i bygningen. Energiplanen skal herunder indeholde information om de energibesparelser, der kan gennemføres, om omkostninger ved at gennemføre tiltagene, om den besparelse, der kan opnås, og om rentabiliteten for de enkelte tiltag.

Energiplanen skal være handlingsorienteret og være et redskab for ejere, lejere og andre brugere, der ønsker at gennemføre energibesparelser og dermed forbedre bygningens energimæssige ydeevne. Energiplanen skal kunne anvendes ved realisering af de anviste energibesparelser. Der vil derfor blive gennemført en revision og forbedring af de nuværende skemaer, så energiplanen og den tilhørende dokumentation i videst mulig omfang kan anvendes direkte som grundlag for at gennemføre energibesparelser.

Desuden er det hensigten, at energimærkningen skal kunne fungere som grundlag for energirådgivning og andre energibesparelsestiltag, der gennemføres af f.eks. kollektive energiforsyningsselskaber, Elsparefonden eller af kommercielle aktører som producenter og håndværkere, der kan medvirke til realisering af de anviste besparelser.

Energibesparelser og øget energieffektivitet er i særlig grad omkostningseffektivt i forbindelse med renovering, ved forbedringsarbejder, nødvendig reparation eller ved udskiftning. I disse situationer er omkostningerne ved energibesparelser typisk lavere, end hvis forbedringer foretages alene ud fra et ønske om energieffektivisering. Dette skyldes, at arbejdet bliver lettere at gennemføre, samt at der kun skal betales marginale omkostninger ved at forbedre energieffektiviteten.

Energiplanen skal sikre, at ejere, købere, lejere og lignende brugere af bygningen har de nødvendige oplysninger om mulige energibesparelser i forbindelse med vedligeholdelse og renovering, så energieffektivisering kan indgå i tilrettelæggelsen af renoverings-, vedligeholdelses- eller forbedringsarbejder. Energiplanen skal herunder indeholde forslag, der kan udføres i forbindelse med f.eks. udskiftning af et nedslidt tag, ved udskiftning af punkterede termoruder eller ved udskiftning af en ældre olie- eller gaskedel.

I forbindelse med energimærkningen skal der gives råd om rigtig anvendelse af bygningen og om adfærdsmæssige besparelser, så unødvendigt energispild så vidt muligt undgås, og der opnås en effektiv drift af bygningen.

Dokumentation

Energikonsulenten skal som led i energimærkningen aflevere en standardiseret dokumentation for såvel energimærke som for energiplan. Dokumentationen skal give information om energikonsulenternes registreringer og om grundlaget og forudsætninger for beregninger af såvel energiforbrug som besparelsesmuligheder.

Dokumentationen skal give potentielle ejere, købere, lejere og andre brugere yderligere information om bygningens og installationernes energimæssige tilstand, så denne kan indgå i driften af bygningen, overvejelserne om køb af ejendomme eller i planlægningen af forbedringer i bygningen. Dokumentationen skal herunder indeholde informationer om energikonsulentens registreringer og vurderinger af den energimæssige tilstand for de forskellige bygningsdele, varmeanlægget, ventilationsanlægget, eventuel bygningskøling, energiforbrugende udstyr og belysning.

Dokumentationen skal samtidigt gøre processen omkring energimærkningen gennemsigtig for brugerne og give brugerne bedre mulighed for at forstå og kontrollere energimærkningen og energikonsulenternes rådgivning. Dokumentationen skal derigennem være med til at give energimærkningen den nødvendige troværdighed og kvalitet, så brugerne vil realisere de anviste besparelser.

Energimærkningen vil desuden omfatte anden relevant og aktuel information , f.eks. oplysninger om aktuelle kampagner, tilskudsordninger, informationsordninger, relevante hjemmesider, oplysninger om gode løsninger osv. Informationen vil blive tilpasset brugerne. Endvidere vil energimærkningen indeholde informationer, der forbedrer ejerens mulighed for at vurdere, om energiforbruget udvikler sig, som det kan forventes.

Indrapportering og indhold

Der vil blive fastsat regler om indrapportering af energimærke, energiplan og dokumentation for energimærkningen, enten til Energistyrelsen eller til en anden institution eller organisation, se også afsnit 3.5.

Kravene til energimærkning af bygninger, energimærke og energiplan svarer i høj grad til de eksisterende ordninger, men der sker en opprioritering af kravene til dokumentation for energimærkningen. Samtidig vil energimærkningen blive tilpasset til direktivets krav om at anvende energimæssig ydeevne, idet den energimæssige ydeevne omfatter flere energitab og flere installationer end omfattet af de eksisterende ordninger. Der vil samtidigt blive foretaget en videreudvikling af de nuværende koncepter, således at oplysninger fremstår på en hensigtsmæssig måde i forhold til dem, der skal bruge oplysningerne.

Der vil ved videreudviklingen blive lagt vægt på, at energimærke, energiplan og dokumentation integreres i et samlet energimærkningskoncept, og at der udvikles koncepter på grundlag af forskellige målgruppers behov. Energimærkningens udformning kan derfor blive forskellig afhængigt af, om energimærkningen omfatter en ny bygning, energimærkning af et parcelhus ved salg, energimærkning af en ejendom med lejligheder eller en regelmæssig energimærkning af en handels- og servicevirksomhed. Der vil dog blive tilstræbt en ensartet opbygning og layout for de forskellige typer af energimærkning.

For så vidt angår vandforbrug vil behandlingen heraf i energimærkning af boliger blive reduceret i forhold til de eksisterende ordninger. Dette sker, fordi vandforbrug i meget høj grad er person- og adfærdsafhængig, hvorfor det ikke skønnes at være muligt at lave en retvisende deklaration i forbindelse med salg eller udleje af en boligenhed. Vandbesparelser vil dog fortsat indgå i energiplanens forslag til forbedringer, da forslagene i visse tilfælde kan reducere udgifterne til såvel vand som opvarmning af brugsvand. Dermed kan vandbesparelsen være med til at forbedre rentabiliteten i forslagene. Endelig må vand i mange tilfælde betragtes som en begrænset ressource, hvorfor vandbesparelser kan være med til at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af disse ressourcer.

3.1.2. Energimærkning ved opførelse af nye bygninger

Ifølge de gældende regler skal der kun foretages energimærkning af nye bygninger, hvis bygningen sælges efter opførelsen. Bygningsdirektivet stiller krav om energiattestering af alle nye bygninger.

Lovforslaget indeholder derfor bestemmelser om, at alle nye bygninger skal energimærkes umiddelbart efter færdiggørelsen, og inden bygningerne tages i brug. Dette gælder også ved så omfattende ombygninger, at dette må sidestilles med nybyggeri.

Energimærkningen af nye bygninger skal give bygherrer og købere af nyopførte bygninger information om det fremtidige energiforbrug og om energirigtig brug af den nye bygning.

Endvidere skal energimærkning af nye bygninger indgå i den kommunale byggesagsbehandling ved, at der i forbindelse med færdigmeldingen af byggeriet fremsendes en kopi af energimærkningen til den kommunale bygningsmyndighed senest sammen med færdigmeldingen. Det vil være en betingelse for ibrugtagning af nybyggeri, at der foreligger en energimærkning for bygningen. Energimærkningen bliver dermed et redskab for kommunerne til at vurdere, om de energimæssige krav til bygningen er overholdt. Kravet om energimærkning af nye bygninger indgår ligeledes i den seneste revision af energibestemmelserne i bygningsreglementet, der ventes at træde i kraft den 1. januar 2006.

Det er hensigten, at der skal skabes sammenhæng mellem den energiberegning, der skal indgå som dokumentation i byggesagsbehandlingen i forbindelse med ansøgning om tilladelse til at opføre en ny bygning, og energimærkningen af den nye bygning. Beregningerne i forbindelse med byggesagen skal derfor indberettes til det register, der nævnes i afsnit 3.5., og genbruges i videst muligt omfang ved energimærkningen. Hensigten er at undgå dobbeltarbejde og at tilstræbe, at betragtninger om energimæssig ydeevne indgår allerede under de tidlige faser af projekteringen, hvor der er de bedste muligheder for at reducere energiforbruget i de nye bygninger.

For yderligere at tilskynde til at forbedre bygningernes energimæssige ydeevne under projekteringen giver lovforslaget endvidere mulighed for at stille krav om, at rådgivere og udførende skal oplyse om mulighederne for forbedret energieffektivitet og for at anvende alternative systemer til opvarmning og kølig.

Det er ejeren af bygningen, der har ansvaret for, at der gennemføres og fremsendes en energimærkning i forbindelse med færdigmelding af byggeriet.

Energimærkningen af nye bygninger vil være baseret på en gennemgang af bygningen suppleret med materiale fra projektering og ansøgning om byggetilladelse. Energikonsulenten kan herunder kontrollere, at bygningsreglementets energibestemmelser er opfyldt. Det vil f.eks. blive kontrolleret, om der er den krævede isolering af tekniske installationer, om bygninger, installationer og produkter generelt har den energieffektivitet, som blev forudsat ved ansøgning om byggetilladelse, samt om der er foretaget indregulering af tekniske anlæg osv.

Ved gennemgangen af en ny bygning vil det kun være muligt for energikonsulenten at kontrollere tilgængelige konstruktioner, f.eks. isolering af synlige rør, valg af kedel, automatik, loftsisolering, vinduer og belysningsinstallationer. Kontrol af skjulte konstruktioner vil i mange tilfælde forudsætte destruktive indgreb, som beskadiger konstruktionen. Dette gælder f.eks. kontrol af isolering i gulve, kantisolering omkring gulve med gulvvarme og isolering af skjulte rør. For at undgå sådanne indgreb vil energimærkningen i nogen grad skulle baseres på oplysninger fra rådgivere og håndværkere. Denne dokumentation skal indgå som en del af energimærkningen.

Energikonsulentens ansvar vil derfor blive begrænset i forhold til tilgængelighed for de forskellige konstruktioner eller installationer m.v. og i forhold til oplysninger, der kræver anvendelse af destruktive kontrolmuligheder.

Lovforslaget indeholder hjemmel til at fastsætte krav til dokumentation fra håndværkere og udførende og projekterende virksomheder for isolering m.v. i visse skjulte konstruktioner. Såfremt der ikke foreligger den nødvendige dokumentation, skal energikonsulenten anføre det i energimærkningen, hvorefter den kommunale bygningsmyndighed må afgøre, om betingelserne for at opnå ibrugtagningstilladelse er opfyldt.

Energikonsulenten skal ved energimærkningen sammenholde den nye bygnings energimæssige ydeevne med kravene i bygningsreglementet og så vidt muligt identificere og beskrive områder, hvor bygningsreglementet ikke er overholdt, eller hvor væsentlige afvigelser fra projekteringen medfører øget energiforbrug. Energimærkningen skal derigennem give ejeren oplysning om, hvorvidt den nye bygning har den forventede energimæssige ydeevne.

Ved at gennemføre energimærkningen og oplyse bygningsejeren eller køberen om mangler umiddelbart efter opførelsen bliver det muligt for bygningsejeren eller køberen af en ny bygning at stille krav om lovliggørelse eller opfyldelse af manglende arbejder i henhold til kontraktforpligtigelser. Kravet om energimærkning af nye bygninger skal derfor medvirke til at øge kvaliteten i nybyggeriet. Dette vurderes i særlig omfang at påvirke manglende opfyldelse af kravene til isolering af rør og beholdere, som er dokumenteret som et særligt problem for nybyggeriet.

Energimærkningen af nye bygninger vil desuden bidrage til mere fair konkurrence mellem byggeriets parter, idet reglerne om energimærkning af nye bygninger vil tilskynde alle entreprenører til at overholde bygningsreglementets energikrav, så der ikke længere kan opnås konkurrencemæssige fordele ved ikke at overholde energikravene.

Energimærkningen skal endvidere sætte fokus på og synliggøre bygninger, der bygges i bedre kvalitet end bygningsreglementets mindstekrav, idet energimærkningen kan bruges til at dokumentere bygninger, der opføres som lavenergiklasse 1 og 2, som er defineret i de kommende energikrav i bygningsreglementet. Energimærkningen skal her være brugerens dokumentation og en uvildig vurdering af, at bygningen også er opført med så lavt et energiforbrug, som den er projekteret.

Energimærkning af nye bygninger, der opfylder energikravene, vil normalt ikke indeholde forslag til forbedringer. Energiplanen for nye bygninger må derfor forventes at være kort eller helt blank. I forbindelse med energiplanen for nye bygninger, skal der gives information om energirigtig drift af den nye bygning og om brug af installeret udstyr og automatik.

3.1.3. Energimærkning ved salg, udleje og overdragelse af brugsret

Energimærkning ved salg af ejendomme og ejerlejligheder

Ved salg af ejendomme eller ejerlejligheder skal der som hidtil, og som angivet i bygningsdirektivet, foreligge en energimærkning. Det vil påhvile sælger at sørge for, at køber, inden aftale om salg indgås, har fået udleveret energimærkningen for henholdsvis ejendommen eller ejerlejligheden. Energimærkningen skal være udført af en energikonsulent, der er godkendt til at energimærke den pågældende kategori af bygning.

Kravet om at fremlægge en energimærkning ved salg skal som hidtil sikre, at potentielle købere er gjort bekendt med bygningens energiforbrug og energimæssige tilstand, inden beslutningen om at købe tages, så energiforhold kan indgå i beslutningen om valg af ejendom eller lejlighed, og så den energimæssige tilstand kan indgå i forhandlingen om fastsættelse af ejendommens eller lejlighedens pris.

Samtidig vil køberen i energiplanen blive orienteret om de besparelsesmuligheder, der er i den pågældende ejendom, så rentable energibesparelser kan indgå i istandsættelsesarbejder, der gennemføres efter overtagelse. Endvidere skal energiplanen give mulighed for at foretage en prioritering og planlægning af energimæssige vedligeholdelses- og forbedringsarbejder over en længere årrække.

Kravet om energimærkning ved salg gælder fortsat også for ejerlejligheder , hvor sælger, inden aftalen om salg af en ejerlejlighed indgås, over for køber skal fremlægge en energimærkning for ejendommen, som også indeholder energimærkning af og information om lejligheden.

I lighed med de gældende regler skal lovforslagets regler om energimærkning ved salg kun gælde for ejendomme eller ejerlejligheder, der omsættes i almindeligt frit salg. Arv, gave, tvangsauktion, overdragelse fra insolvent bo eller overdragelse til ægtefælle eller samlever anses fortsat ikke som salg.

Hvis en køber af en ejendom eller ejerlejlighed ikke har fået udleveret energimærkningen inden aftalens indgåelse, og sælger ikke efter påkrav udleverer energimærkningen, er køber som hidtil berettiget til at lade energimærkningen udarbejde for sælgers regning inden en rimelig frist. Købers ret til at få udleveret energimærkning inden aftalens indgåelse og efterfølgende kan heller ikke fremover ved aftale mellem parterne fraviges til skade for køberen.

Lovforslagets regler om energimærkning ved salg af ejendomme og ejerlejligheder svarer stort set til de gældende regler. Dog kan ejere af ejerlejligheder nu kræve at få en gyldig energimærkning for lejligheden stillet til rådighed af ejendommens ejerfor­ening, så ejeren af ejerlejligheden kan opfylde sine forpligtelser som sælger. Udleverer ejerforeningen ikke energimærkningen, kan ejeren af ejerlejligheden lade energimærkningen udføre for ejerforeningens regning. Baggrunden herfor er, at energimærkningen af lejligheder fremover vil indgå i energimærkningen for ejendommen.

Energimærkning ved udlejning

Lovforslaget indeholder nye bestemmelser om energimærkning ved udleje af ejendomme, bolig- eller erhvervsenheder eller andre erhvervslokaler. Dette er en udvidelse af kravene i forhold til de gældende energimærkningsordninger for bygninger. Bestemmelserne indføres for at implementere bygningsdirektivets krav om, at der ved udleje af bygninger, lejligheder og enheder til særskilt brug skal forelægges en energiattestering for lejeren.

Ved udleje af ejendomme, bolig- eller erhvervsenheder eller andre erhvervslokaler skal der derfor foreligge en energimærkning for henholdsvis ejendommen eller enheden. Det påhviler udlejer at sørge for, at lejer, inden lejeaftalen indgås, har fået udleveret energimærkningen for lejemålet. Lejers ret hertil kan ikke ved aftale mellem parterne fraviges til skade for lejeren.

Energimærkning ved andelsboliger og anden overdragelse af brugsret

Lovforslaget indeholder også nye bestemmelser om energimærkning ved overdragelse af en andel, anpart eller en aktie i et boligfællesskab , jf. lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, hvor der til andelen, anparten eller aktien er knyttet brugsret til en boligenhed. En sådan overdragelse af brugsret til en andelsbolig eller bolig i et andet boligfællesskab indeholder aspekter af både salg og leje og må derfor anses for at være omfattet af bygningsdirektivets krav om energimærkning af bygninger og lejligheder ved salg eller udleje. Bestemmelsen medvirker derfor til implementeringen af bygningsdirektivet.

Det påhviler overdrageren af andelen, anparten eller aktien at sørge for, at erhververen har fået udleveret energimærkningen for den pågældende boligenhed. Ved overdragelse af brugsret til en boligenhed i et boligfællesskab er det ligeledes fastsat, at specielle overdragelsessituationer som arv, gave, tvangsauktion, overdragelse fra insolvent bo eller overdragelse til ægtefælle eller samlever ikke anses som salg, se ovenfor om energimærkning ved salg af ejendomme og ejerlejligheder.

Ligesom ved salg og udleje får erhververen ret til at lade energimærkning udarbejde for overdragers regning, hvis energimærkningen ikke er udleveret inden aftalens indgåelse, og overdrageren ikke forinden efter påkrav har udleveret energimærkningen. Også i dette tilfælde kan erhververens rettigheder ikke ved aftale mellem parterne fraviges til skade for erhverver.

Andelshavere, anpartshavere eller aktionærer i boligfællesskaber får i lighed med ejere af ejerlejligheder mulighed for at kræve, at boligfællesskabet stiller en gyldig energimærkning til rådighed, så vedkommende kan opfylde sine forpligtelser som overdrager. Udleverer boligfællesskabet ikke energimærkningen, kan den pågældende andelshaver, anpartshaver eller aktionær lade energimærkningen udføre for boligfællesskabets regning.

Ifølge lovforslaget vil regler om energimærkning ved overdragelse af andelsboliger og andre boliger i boligfællesskaber finde tilsvarende anvendelse ved overdragelse af brugsret til en bygning eller en del af en bygning ejet af andre selskaber, foreninger, samejer og fællesskaber, hvor der til deltagelsen er knyttet brugsret til den pågældende bygning eller del af bygning. Tilsvarende gælder for forbrugsaftaler, der giver brugsret til fast ejendom på timesharebasis.

3.1.4. Energimærkning af ejendomme med lejligheder

Ifølge lovforslaget skal der fremlægges en energimærkning for lejligheder både ved salg, udlejning og overdragelse af brugsret. Kravet gælder alle former for lejligheder og såvel lejligheder, der anvendes til bolig, som erhvervsenheder.

I den eksisterende ordning kan energimærkningen af ejerlejligheder gennemføres enten som en individuel energimærkning af lejligheden baseret på en summarisk vurdering af den samlede ejendom eller som en supplerende energimærkning til en energimærkning af hele ejendommen. I store ejendomme er supplerende energimærkning baseret på en ELO-rapport, mens den i små ejendomme under 1.500 m² er baseret på en frivillig energimærkning af hele ejendommen.

Fremover vil energimærkningen af lejligheder eller andre enheder til individuel anvendelse blive baseret på en samlet energimærkning af hele ejendommen. Energimærkning af lejligheder vil blive gennemført som en energimærkning af hele ejendommen suppleret med, at der gives information om energiforbruget og besparelser i typiske lejligheder, der kan anvendes som energimærkning ved udlejning eller salg af alle tilsvarende lejligheder. Denne mulighed er også angivet i bygningsdirektivet.

For store ejendomme på 1.000 m² og derover vil kravet om energimærkning af lejligheder og individuelle enheder blive en del af kravet om regelmæssig energimærkning som nævnt under afsnit 3.1.5. Energimærkningen vil være gyldig og kunne anvendes ved udleje af alle lejligheder indtil den næste regelmæssige energimærkning.

I ejendomme på mindre end 1.000 m² skal der gennemføres en energimærkning af hele ejendommen inklusive energimærkning af og information om typiske lejligheder eller enheder, når der er en lejlighed eller enhed, som skal lejes ud eller sælges, og der ikke eksisterer en energimærkning, som er under 10 år gammel.

Ved energimærkning af bygninger med lejligheder er det ejendommens ejer, der skal lade energimærkningen udføre. I bygninger med ejerlejligheder vil det være ejerforeningen og ved andelsboliger andelsboligforeningen, der skal gennemføre energimærkningen.

Kravet om, at energimærkning af lejligheder skal være en del af en energimærkning af hele ejendommen, skyldes erfaringer fra den eksisterende energimærkning af ejerlejligheder, der viser, at det ikke er hensigtsmæssigt at gennemføre en energimærkning alene baseret på den enkelte lejlighed. Baggrunden er, at der normalt vil være en direkte sammenhæng mellem det samlede energiforbrug i hele ejendommen og energiforbruget i den enkelte lejlighed, idet forbruget i de fleste etageejendomme afregnes samlet for hele ejendommen med fordeling af udgifterne i et varmefordelingsregnskab. I mange ejendomme sker der en udjævning af varmeforbruget mellem lejlighederne. Hvis forbruget beregnes ud fra den enkelte lejlighed, opnås derfor ikke et retvisende resultat.

Endvidere skal mange energibesparelser i forbindelse med lejligheder gennemføres i fællesskab og gennemføres af ejerforeningen, andelsforeningen eller udlejer. Dette gælder f.eks. isolering af hulmur, udvendig isolering af en gavl, udskiftning af kedel, forbedring af varmeanlægget og automatik til regulering af varmen. Besparelsen af de enkelte tiltag kan derfor kun vurderes ved at vurdere besparelsen samlet for hele bygningen. Derimod er den enkelte ejers, andelshavers og lejers mulighed for at gennemføre besparelser normalt mere begrænset.

Energimærkning af hele ejendommen vurderes derfor at være den mest hensigtsmæssige måde at opnå energibesparelser på frem for en energimærkning af den enkelte lejlighed. Samtidigt vurderes en samlet energimærkning af hele ejendommen typisk at være den billigste løsning set i forhold til at gennemføre efterfølgende energimærkninger af enkelte lejligheder i forbindelse med salg eller udlejning.

Energimærkningen af etageejendomme vil derfor blive rettet mod hele ejendommen, mens der kun vil være en meget lille del af informationerne, der retter sig mod den enkelte lejlighed. I den energimærkning, der bruges til lejligheden, vil der være henvisning til den fælles energimærkning af hele ejendommen og de forslag, der er i den tilhørende energiplan.

Ejendomme med lejligheder og enheder til særskilt brug er meget forskellige, og der findes derfor også ejendomme, hvor energiforbruget i en enkelt lejlighed eller enhed og mulige energibesparelser med fordel kan bestemmes uden at se på hele ejendommen, f.eks. i forbindelse med rækkehuse eller sammenbyggede enheder med individuelle og adskilte opvarmningssystemer. Lovforslaget åbner derfor mulighed for at undtage visse typer af ejendomme fra kravet om fælles energimærkning og for at fastsætte krav til disse ejendomme baseret på en individuel energimærkning af lejlighederne eller enhederne.

Der vil efter en kortere årrække blive igangsat undersøgelser og foretaget en evaluering af energimærkningen af lejligheder. Det vil herefter blive vurderet, om kravet til regelmæssig energimærkning skal udvides til at omfatte flere ejendomme med lejligheder.

3.1.5. Regelmæssig energimærkning af bygninger

I den nuværende energiledelsesordning (ELO-ordningen) er der krav om, at alle store ejendomme med 1.500 m² etageareal eller derover samt store erhvervslejemål på 1.500 m² eller derover skal energimærkes årligt. Dog kan den regelmæssige energimærkning i visse tilfælde nedsættes til energimærkning hvert tredje år.

Bygningsdirektivet kræver, at alle offentlige bygninger over 1.000 m² skal have en regelmæssig energimærkning, men indeholder ellers ikke krav om, at andre bygninger skal energimærkes regelmæssigt.

Ifølge lovforslaget bemyndiges transport- og energiministeren til at fastsætte krav til regelmæssig energimærkning af visse bygninger. Formålet med den regelmæssige energimærkning er at sikre, at viden om energiforbrug og om mulige energi- og vandbesparelser indgår i den løbende drift, vedligeholdelse og forbedring af disse bygninger. Der vil blive fastsat mere omfattende krav om regelmæssig energimærkning end bygningsdirektivets minimumskrav, og kravene vil omfatte flere bygninger.

Den regelmæssige energimærkning vil gennemføre bygningsdirektivets krav om, at store offentlige bygninger skal have en energiattest, der er højst 10 år gammel. Samtidig vil der blive indført mere vidtgående krav til offentlige bygninger end krævet i bygningsdirektivet. De nærmere regler for offentlige bygninger fremgår af afsnit 3.1.6. om offentlige bygninger.

Der vil ligeledes blive fastsat krav om, at store etageejendomme med lejligheder skal energimærkes regelmæssigt. Som led i denne energimærkning sker der som beskrevet i afsnit 3.1.4. en energimærkning af lejlighederne i ejendommen. Den regelmæssige energimærkning af store ejendomme med lejligheder vil sikre, at bygningsdirektivets krav om, at der skal fremlægges energimærkning for lejligheder i forbindelse med salg eller udlejning, altid kan opfyldes i disse ejendomme.

Store bygninger indenfor handel og service samt administrationsbygninger i industrien minder i høj grad om offentlige bygninger, og der er tilsvarende et stort potentiale for energibesparelser i disse bygninger. Det vurderes, at den regelmæssige energimærkning af bygninger til handel og service m.v. kan tilrettelægges således, at der vil være god brugerøkonomi i ordningen, så besparelserne over en kortere årrække vil kompensere for udgifter i forbindelse med såvel investering som konsulentydelse. Det vurderes således at være hensigtsmæssigt at fastholde, at store bygninger til handel og service samt administrationsbygninger i industrien i lighed med den nuværende ELO-ordning skal have gennemført regelmæssig energimærkning.

Der vil blive fastsat regler om regelmæssig energimærkning af alle ejendomme med et samlet bruttoetageareal på 1.000 m² eller derover. Det forventes, at en hyppighed for regelmæssig energimærkning på mellem 5 og 10 år vil være hensigtsmæssig. Hyppigheden vil eventuelt blive fastsat afhængig af bygningens størrelse, type eller anvendelse.

En særlig problemstilling knytter sig til store og meget komplekse bygninger som f.eks. visse hospitaler, hvor det hidtil har været muligt at fordele gennemgangen af ejendommen over op til 5 år. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at videreføre denne praksis, når der bliver længere mellem energikonsulentens besøg, idet der ville gå uforholdsmæssigt lang tid, før der foreligger en fuldstændig energimærkning af ejendommen. Endvidere vil det med de nye beregningsregler ikke være muligt at udføre en energimærkning på en delvist registreret ejendom. De særlige forhold for disse store og komplekse bygninger vil indgå ved fastsættelsen af de nærmere regler for energimærkning af disse ejendomme.

Bygninger, der anvendes til industriel eller anden erhvervsmæssig produktion eller til energifremstilling, vil som hidtil blive undtaget. Dette skyldes, at energiforbrug i forbindelse med fremstillingsvirksomhed typisk vil være forbundet med fremstillingsprocesser og kun i mindre grad med opvarmning eller køling. Derfor vil der være brug for en helt anden type af konsulenter eller gennemgang af disse virksomheder eller rådgivning overfor disse forbrugere. Kravet om regelmæssig energimærkning vil derfor i lighed med den eksisterende ELO-ordning omfatte beboelsesbygninger, offentlige bygninger, institutioner og bygninger, der anvendes til handel og service eller til administration i forbindelse med fremstillingsvirksomhed.

Regelmæssig energimærkning skal være udført af en energikonsulent, der er godkendt til at energimærke den pågældende kategori af bygning.

Den regelmæssige energimærkning vil starte med en indledende energimærkning , som vil være noget mere omfattende end den eksisterende ELO-ordning, idet den indledende energimærkning vil bygge på en mere detaljeret gennemgang og opmåling af bygningen og registrering af de tekniske installationer i bygningen end den bygningsrundgang, der er kendt fra ELO-ordningen. Dette skyldes et krav i bygningsdirektivet om, at forbruget i bygningerne skal beregnes efter en standardiseret metode, og et ønske om at systematisere og forbedre energikonsulentens gennemgang af bygningen og de tekniske installationer. Endelig skyldes det et ønske om at give flere informationer om den eksisterende bygning og dens installationer samt om at forbedre rådgivningen i energiplanen.

Herefter vil energimærkningen fremover ske ved regelmæssig energimærkning af bygningen. Den efterfølgende regelmæssige energimærkning vil være mindre omfattende end den indledende energimærkning, da registreringer, opmålinger og resultater fra den første indledende energimærkning vil blive genbrugt i forbindelse med de efterfølgende regelmæssige energimærkninger. Energikonsulenten skal derfor ved de efterfølgende besøg gennemgå bygningen og registrere ændringer i forhold til den foregående energimærkning, således at oplysningerne opdateres på grundlag af bygningens aktuelle stand.

Der vil endvidere blive lagt vægt på at inddrage resultaterne af f.eks. eftersyn af ventilations- og klimaanlæg, eftersyn af olie-, gas- og fastbrændselskedler og varmeanlæg samt den rådgivning, der er gennemført af andre aktører som el-, gas- og fjernvarmeselskaber i forbindelse med PSO-forpligtelser (Public Service Obligations).

Hyppigheden af den regelmæssige energimærkning vil blive fastsat, så der vil være længere mellem besøgene end efter den nuværende ELO-ordning, hvor ejendommene normalt energimærkes hvert år. Omvendt vil energimærkningen ske hyppigere end de 10 år, der er brugt i direktivet. Ved den endelige fastlæggelse af frekvensen for den regelmæssige energimærkning vil der blive taget hensyn til, at ordningen skal være omkostningseffektiv set i forhold til de besparelser, der kan opnås i de forskellige typer af bygninger. Der vil eventuelt blive indført differentierede krav til mærkningsfrekvensen, så nogle bygninger skal mærkes oftere og andre sjældnere.

I forbindelse med salg eller udleje af store ejendomme på 1.000 m² og derover, vil kravet om udlevering af energimærkning kunne opfyldes ved at fremlægge den seneste regelmæssige energimærkning, da der altid vil eksistere en energimærkning, som er under 10 år gammel.

Fastholdelse af en hyppigere energimærkning end bygningsdirektivets krav om energiattestering hvert 10. år ventes endvidere at bidrage til at realisere flere energibesparelser, fordi grundlaget bliver mere aktuelt og anvendeligt. Endeligt ventes det at medvirke til, at brugerne i højere grad bevarer fokus på energibesparelser.

Over en årrække vil den samlede udgift til regelmæssig energimærkning blive reduceret i forhold til den eksisterende ordning. Der vil dog være en anderledes fordeling af udgifterne, idet udgifterne vil stige for ejendomme på mellem 1.000 m² og 1.500 m², der vil være omfattet af lovforslagets krav, men som ikke er omfattet den nuværende energiledelsesordning.

Ved kommende evalueringer af energimærkningsordningen, se også afsnit 3.7, vil det blive vurderet, om de anvendte afgrænsninger af ejendomme omfattet af krav om regelmæssig energimærkning og den fastsatte gyldighed er hensigtsmæssige eller bør ændres.

3.1.6. Offentlige bygninger

Store offentlige bygninger vil i lighed med den eksisterende ordning være omfattet af krav om regelmæssig energimærkning. Dette skyldes bygningsdirektivets krav om, at der i offentlige bygninger altid skal være en højst 10 år gammel energimærkning, samt at denne skal være synlig for alle brugere af bygningen.

Ifølge bygningsdirektivet kan energimærkningen foretages sjældnere end i den nuværende ordning, hvor energimærkningen skal gennemføres årligt, men omvendt vil der være flere bygninger, som er omfattet af kravet, idet direktivets grænse for energimærkning er over 1.000 m² samlet nytteareal mod det nuværende krav om energimærkning af alle bygninger på 1.500 m² samlet etageareal eller derover. Arealet i direktivet opgøres på en anden måde end den danske opgørelse af bruttoetageareal, idet direktivet anvender nyttearealer, hvor ydervægge, skillerum og skorstene m.v. trækkes fra. Beregningen af nyttearealet er kompliceret for eksisterende bygninger og vil være forbundet med væsentlige omkostninger for bygningsejerne. Et samlet etageareal for en ejendom kan derimod hentes direkte fra BBR-registret.

Derfor indeholder lovforslaget et krav om, at alle offentlige bygninger med et samlet etageareal på over 1.000 m² skal energimærkes regelmæssigt, samt at energimærkningen skal opsættes i bygningen eller på anden vis gøres offentligt tilgængelig for bygningens brugere og offentligheden generelt.

Offentlige myndigheder bør være særlig påpasselige med energiforbruget, og der gives derfor med lovfor­slaget mulighed for at fastsætte regler, om at offentlige bygninger skal gennemføre de identificerede energibesparelser. Endvidere indeholder lovforslaget bestemmelser, der gør det muligt at indføre krav om, at alle offentlige bygninger skal have en energiansvarlig, skal indberette overordnede forbrugstal og skal synliggøre energiforbruget m.v.

Reglerne om offentlige bygninger i lovforslagets kapitel 6 skal supplere de nugældende regler om energibesparelser i offentlige institutioner m.v. i lov nr. 450 af 31. maj 2000 om fremme af besparelser i energiforbruget kapitel 4.

3.1.7. Gyldighed

Med lovforslaget forlænges gyldighedsperioden for energimærkning af små bygninger fra de nuværende 3 år til, at energimærkningen højst må være 10 år gammel, når en aftale om salg, udlejning eller overdragelse af brugsret indgås.

For store ejendomme vil der tilsvarende ske en udvidelse af gyldigheden, så den nuværende årlige energimærkning i fremtiden får en længere gyldighed. Den ændrede gyldighedsperiode på højst 10 år svarer til bygningsdirektivets mindstekrav, men der vil kunne fastsættes en kortere gyldighed, bl.a. afhængig af bygningens type og anvendelse samt indhentede erfaringer om energimærkning.

Energimærkningen bør dog altid, som angivet i direktivets indledning, svare til bygningens nuværende energimæssige tilstand. Derfor vil der blive fastsat krav om ajourføring eller ny energimærkning, såfremt der er gennemført væsentlige forbedringer, tilbygninger eller andre ændringer, som i væsentligt omfang påvirker bygningens energimæssige ydeevne. Der ventes at blive fastsat en særlig og forenklet metode for en opfølgende energimærkning af en ejendom, hvis mærkningen gennemføres for at dokumentere, at energibesparende tiltag er gennemført. For at skabe øget incitament til at gennemføre de energibesparelser, som energikonsulenten har foreslået, indeholder lovforslaget en mulighed for, at der kan indføres lempeligere krav for særligt energieffektive bygninger eller for bygninger, hvor alle væsentlige energibesparelser er gennemført.

En ejer kan til enhver tid gennemføre energimærkning af en ejendom, også selv om der eksisterer en gyldig energimærkning af ejendommen. Foreligger der flere energimærkninger for samme ejendom, hvor gyldigheden ikke er udløbet, skal den senest udarbejdede energimærkning fremlægges ved salg, udlejning eller overdragelse af brugsret.

Baggrunden for at forlænge gyldigheden for energimærkningen er et ønske om regelforenkling og effektivisering af ordningerne samt en vurdering af, at det er de færreste bygninger, der ændrer sig markant energimæssigt over en kortere årrække. Større ændringer af bygningers energimæssige ydeevne vil typisk være forbedringer, f.eks. ved renovering, og her vil sælger eller udlejer have en interesse i at lade udfærdige en ny opfølgende energimærkning, der dokumenterer ejendommens energimæssige ydeevne efter forbedringerne.

3.2. Omfattede bygninger

Lovforslaget omfatter alle bygninger, der udgør en konstruktion med tag og ydervægge, hvor der anvendes energi til regulering af indeklimaet. Der kan være tale om en bygning som helhed eller en del af en bygning, der er udformet eller ændret til særskilt benyttelse. Opgørelsen af etagearealer vil ske samlet for en ejendom som summen af etagearealerne af de bygninger, der ligger på ejendommen.

I lovforslaget og i de regler, der vil blive nærmere fastsat i medfør heraf, vil afgrænsningerne i Bygnings- og Boligregistret (BBR) i øvrigt finde anvendelse, medmindre andet er angivet.

Der gives mulighed for, at visse bygninger, bygningskategorier eller dele af bygninger kan undtages i regler fastsat i medfør af loven. I forbindelse med den energimærkning, som er omfattet af bygningsdirektivets krav, vil der dog kun være mulighed for at undtage de kategorier af bygninger, der er angivet i bygningsdirektivets artikel 4, stk. 3, se ovenfor afsnit 2.1.2.

3.2.1. Sommerhuse

Lovforslaget vil som følge af bygningsdirektivets krav komme til at omfatte nye kategorier af bygninger. Herunder vil sommerhuse være omfattet af krav om energimærkning både ved opførelse, salg og udlejning, idet bygningsdirektivet kun åbner mulighed for at undtage disse bygninger, såfremt de er fritliggende bygninger på under 50 m² nytteareal eller kun er beregnet til at blive benyttet i højst fire måneder om året.

Energimærkning af såkaldte luksussommerhuse og af sommerhuse, som anvendes en stor del af året, ventes at kunne identificere væsentlige besparelser, der er i samme størrelsesorden som i enfamiliehuse. Omvendt forventes mulighederne for at gennemføre energibesparelser at være meget beskedne i små sommerhuse, der kun anvendes i en begrænset del af året i sommerperioden. Endvidere vil påvirkningen af lejere af sommerhuse gennem energimærkning være begrænsede for de brugere, der kun lejer disse sommerhuse i nogle få uger.

For sommerhuse vil der derfor blive fastsat særlige regler om en forenklet energimærkning, og små sommerhuse vil helt blive undtaget fra krav om energimærkning. Tilsvarende vil kortvarig udlejning af sommerhuse blive undtaget i det omfang, dette er muligt i henhold til bygningsdirektivet.

3.2.2. Undtagelser, bygninger med lavt energiforbrug

Bygningsdirektivet indeholder kun begrænsede muligheder for at undtage bygninger fra kravene om energimærkning, og der er ikke mulighed for at undtage bygninger alene på grundlag af et lavt energiforbrug i bygningen.

Bygninger, der slet ikke anvender energi til regulering af indeklimaet, vil dog være undtaget som følge af definitionen af de bygninger, der er omfattet, dvs. at bygninger og konstruktioner, hvor der hverken anvendes opvarmning eller køling, generelt vil være undtaget fra kravene om energimærkning.

Det vil være muligt at undtage andre kategorier af bygninger fra de regler om energimærkning, der er mere vidtgående end direktivets mindstekrav. Herunder ventes bygninger indenfor handel og service med meget lavt energiforbrug og få energibesparelsesmuligheder at blive undtaget fra kravene om regelmæssig energimærkning.

Endelig vil muligheden for at undtage visse anvendelser eller visse typer af bygninger, herunder kirker, særligt bevaringsværdige bygninger, midlertidige bygninger og bygninger, der anvendes mindre end 4 måneder om året, samt små fritliggende bygninger på under 50 m2 nytteareal, blive udnyttet.

Bygningsdirektivets undtagelsesmuligheder gælder ikke i forbindelse med direktivets krav om eftersyn af kedler, varmeanlæg og klimaanlæg.

3.3. Eftersyn af kedel-, varme-, ventilations- og klimaanlæg m.v.

Bygningsdirektivet indeholder en række krav om eftersyn af oliekedler, fastbrændselskedler, gaskedler, varmeanlæg og klimaanlæg, se afsnit 2.1.3 og 2.1.4. Lovforslaget vil derfor give mulighed for, at der kan fastsættes krav om eftersyn og kontrol af kedel-, varme-, ventilations- og klimaanlæg. Lovforslagets bemyndigelser vil give mulighed for at fastsætte regler, der ligger ud over bygningsdirektivets mindstekrav.

Endvidere indeholder lovforslaget mulighed for, at der senere kan fastsættes krav om eftersyn, kontrol og vedligeholdelse af andre energiforbrugende anlæg, der anvendes i forbindelse med bygninger. Herunder vil der kunne fastsættes krav for eftersyn af fjernvarmeinstallationer eller af andre varmevekslere.

Der eksisterer allerede en ordning om kontrol af oliefyr, og denne ordning forventes at blive videreført med de fornødne ændringer. De kommende ordninger vil opfylde mindstekravene i bygningsdirektivet og vil på visse områder gå videre end disse krav.

Behovet for og kravene til energiforbrugende installationer og udstyr i bygninger vil løbende blive forandret, og der forventes derfor at være behov for at kunne tilpasse kravene vedrørende kontrol og eftersyn af installationer og udstyr. Derfor vil lovforslaget videreføre og udvide den eksisterende hjemmel i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger til at fastsætte krav om drift og vedligeholdelse af tekniske anlæg i bygninger, dvs. kedel-, varme-, ventilations- og klimaanlæg, varmevekslere og andre energiforbrugende anlæg. Ifølge lovforslaget vil der kunne fastsættes regler om eftersyn, kontrolmåling, justering, rensning, drift og forbedring af de tekniske anlæg samt om rådgivning om anlæggene.

Det vil løbende blive vurderet, om der er behov for justeringer af de ordninger, der etableres, således at ordningerne er omkostningseffektive.

Registreringer, resultater og rådgivning fra eftersyn af tekniske anlæg vil blive indberettet til et centralt register, se afsnit 3.5., så oplysningerne kan anvendes ved efterfølgende eftersyn af anlæg eller energimærkning af bygninger.

3.3.1. Regelmæssigt eftersyn af kedelanlæg

På kedelområdet findes der i dag en kontrolordning for oliefyringsanlæg. Reglerne omfatter årlig kontrolmåling af alle oliefyrede anlæg, der anvendes til bygningsopvarmning. Hvis kontrolmålingen overstiger visse grænseværdier, er der krav om justering og rensning. Kontrolmålingen udføres af skorstensfejeren, medmindre ejeren eller brugeren har indgået aftale om et årligt serviceeftersyn med et oliefyrservicefirma (OR-firma), der er registreret i Oliefyrservicebranchens Registreringsordning (OR-ordningen).

Den eksisterende kontrolordning for oliefyrede anlæg opfylder bygningsdirektivets minimumskrav med hensyn til regelmæssigt eftersyn af oliekedler, men er mere omfattende. Ordningen vil blive videreført, men der vil blive foretaget justeringer for at sikre en effektiv drift af ordningen og samspil med de øvrige eftersynsordninger og energimærkningsordningen.

Oliekedler under 20 kW vil fortsat være omfattet af ordningen, da beregninger viser, at der er god brugerøkonomi i dette. Der vil fortsat være krav om kontrolmålinger af oliefyrene, ligesom der fortsat vil blive stillet krav om fornøden rensning og justering af oliefyr. Desuden vil der blive foretaget opstramninger af ordningen. Det nye eftersyn skal i højere grad end i den nuværende ordning give oliefyrets ejer eller bruger information om anlæggets tilstand og energiøkonomi samt om, hvilke muligheder ejeren/brugeren har for at opnå besparelser. Der findes ca. 300.000 oliekedler, der vil være omfattet af ordningen.

For at implementere direktivets krav vil der blive etableret en ny ordning om regelmæssigt eftersyn af fastbrændselsfyr , der anvendes til rumopvarmning, og som anvender typer af fastbrændsel, der ikke er biobrændsel. Antallet af fyr, hvori der anvendes kul og koks m.v., er dog meget beskedent i Danmark. Der påtænkes etableret en ordning, som ligner eftersynsordningen for oliefyr, og som administreres sammen med denne.

Der vil ligeledes blive etableret en ny ordning, der sikrer, at store gaskedler , der anvendes til rumopvarmning og har en effekt på over 100 kW, får foretaget regelmæssigt eftersyn mindst hver fjerde år. Kravet gælder også for anlæg med flere gaskedler, der tilsammen har en samlet effekt på over 100 kW. Kravene til gaskedler svarer til bygningsdirektivets mindstekrav. Dette skyldes, at behovet for at gennemføre kontrolmåling og service på gaskedler vurderes at være mindre end behovet på oliekedler, samt at der forventes at kunne opnås mindre besparelser.

Det forventes, at eftersynet vil blive foretaget sammen med de regelmæssige sikkerhedseftersyn og vedligeholdelse af store gaskedler. Eftersynet vil omfatte kontrolmåling af kedlen og en vurdering af kedlens tilstand og energiøkonomi samt af besparelsesmuligheder. Eftersynet skal foretages af en teknisk ekspert, der er godkendt til at foretage eftersyn af gaskedler.

Når ordningerne har været i drift nogle år, påtænkes det undersøgt, om der er grundlag for at ændre kravene, herunder om grænsen for regelmæssige eftersyn af gaskedler kan nedsættes, om det regelmæssige eftersyn af store gaskedler bør være oftere end hvert fjerde år, og om der kan være baggrund for og god brugerøkonomi i at etablere en eftersynsordning for biobrændselsanlæg.

3.3.2. Engangseftersyn af varmeanlæg

Som følge af bygningsdirektivets krav etableres en ordning med engangseftersyn af alle varmeanlæg med kedler, der er ældre end 15 år. Eftersynet omfatter vurdering af varmeanlægget og kedelanlægget med hensyn til effektivitet og dimensionering i forhold til bygningens opvarmningsbehov. Eftersynet skal indeholde anbefalinger om muligheder for forbedringer såsom udskiftning af kedel eller ændringer på varmeanlægget. Endvidere skal eftersynet indeholde rådgivning om alternative løsninger. Engangseftersynene skal udføres af en teknisk ekspert, der er godkendt til at efterse varmeanlæg.

I Danmark er der et stort antal olie- og gaskedler, der er ældre end 15 år. Det skønnes, at dette vil omfatte ca. 150-200.000 oliefyrede kedelanlæg og ca. 50-100.000 gasfyrede kedelanlæg pr. 1. januar 2006, og at der derfor vil være behov for en overgangsordning over nogle år med henblik på at få alle disse kedelanlæg gennem engangseftersynet.

3.3.3. Ventilations- og klimaanlæg

Der er en eksisterende hjemmel til at etablere en kontrol- og vedligeholdelsesordning for ventilationsanlæg i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, men denne hjemmel har ikke hidtil været udnyttet. Der findes således ikke i dag en obligatorisk ordning for kontrol af ventilationsanlæg.

Bygningsdirektivet stiller krav om, at der skal foretages regelmæssigt eftersyn af alle klimaanlæg med en effekt på over 12 kW. Dette eftersyn skal omfatte en vurdering af klimaanlæggets effektivitet og dimensionering i forhold til bygningens kølebehov. Endvidere skal brugerne have passende rådgivning om mulige forbedringer eller udskiftninger af klimaanlægget og om alternative løsninger.

Ventilations- og klimaanlæg anvendes i bygninger til forbedring af indeklimaet, herunder til luftcirkulation, tilførsel af friskluft, opvarmning, køling samt befugtning. Der vurderes at være et stort energibesparelsespotentiale inden for ventilations- og klimaanlæg.

Det skønnes, at den overvejende del af anlæggene ikke gennemgår systematisk kontrol og vedligeholdelse, men alene serviceres, når de ikke fungerer. En del ventilations- og klimaanlæg bliver dog med jævne mellemrum serviceret, blandt andet gennem en frivillig ordning for drift og vedligeholdelse af ventilationsanlæg, VENT-ordningen.

VENT-ordningen er etableret med tilskud fra Energistyrelsen. Ordningen anvendes af Elsparefonden i forbindelse med tilskudsgivning til forbedring af ventilationsanlæg i offentlige bygninger og i forbindelse med en igangværende kampagne om bedre ventilation i kontorer, skoler og daginstitutioner.

Der eksisterer ikke nogen præcis opgørelse af, hvor mange anlæg der findes til køling eller ventilation af bygninger i Danmark, eller af anlæggenes størrelse. Der findes heller ikke en registrering af, hvor mange af disse anlæg der serviceres regelmæssigt.

Erfaringer fra VENT-ordningen og fra Elsparefondens initiativer viser, at mange ventilations- og klimaanlæg har en meget dårlig drift, uanset om anlæggene er forsynede med køling eller ej. Dette skyldes især, at mange anlæg kører unødvendigt længe eller har for store luftmængder eller forkerte temperaturer.

Der vil derfor blive etableret en regelmæssig eftersynsordning, der omfatter alle større ventilations- og klimaanlæg med køling eller opvarmning, svarende til kravet i bygningsdirektivet. Eftersynsordningen vil også omfatte store ventilationsanlæg, der ikke har køling eller opvarmning, da der også er store potentialer for besparelser i disse anlæg. Anlæg i forbindelse med industrielle processer vil ikke være omfattet af kravene. Det vil senere på baggrund af de indhentede erfaringer blive overvejet, om afgrænsningerne af ordningen bør ændres.

Ordningen vil især fokusere på en vurdering af anlæggets effekt og drift i forhold til bygningens luft- og kølebehov samt en vurdering af driftstid m.v. Ordningen vil desuden indeholde forslag til ejeren om mulighederne for at forbedre anlægget og driften af anlægget samt økonomien i at gennemføre disse forslag. Endelig vil ordningen indeholde rådgivning til ejeren om energirigtig brug, vedligeholdelse og drift af anlægget.

Det er tanken, at eftersynene kan foretages af tekniske eksperter/servicemontører med en praktisk uddannelse og erfaring, så disse kan foretage den nødvendige rensning, justering og service.

Ordningen vil blive evalueret løbende, og om nødvendigt vil reglerne blive justeret og tilpasset i takt med, at der indhentes flere erfaringer med kontrol og eftersyn af ventilations- og klimaanlæg, så ordningen bliver et omkostningseffektivt virkemiddel til reduktion af energiforbruget.

3.4. Godkendelsesordninger for konsulenter og tekniske eksperter m.v.

Bygningsdirektivet indeholder bestemmelser om, at energimærkning og eftersyn skal gennemføres uvildigt af kvalificerede og/eller godkendte eksperter. Konsulenter og eksperter kan godkendes henholdsvis kvalificeres og der kan føres kontrol med deres arbejde på forskellige måder, f.eks. af en styrelse oprettet under Transport- og Energiministeriet, et registreringsudvalg eller en anden offentlig myndighed eller ved akkrediteret certificering.

I de hidtidige ordninger er det primært registreringsudvalg, som godkender konsulenter, servicemontører og virksomheder, der beskæftiger dem, samt fører kontrol med deres arbejde. På visse områder har denne organisering dog medført, at der var for mange led i administrationen i forhold til koordinering af opgavevaretagelsen og en effektiv administration af ordningerne.

3.4.1. Energikonsulenter

Ifølge de nuværende regler skal energimærkning af såvel små som store ejendomme udføres af konsulenter, der er særlig godkendt hertil. For at kunne godkendes skal konsulenterne opfylde særlige kvalifikationskrav vedrørende uddannelse og erhvervsmæssig erfaring samt have gennemført et adgangskursus med tilfredsstillende resultat. Konsulenter til energimærkning af små bygninger kaldes energikonsulenter, mens konsulenter til energiledelse i store ejendomme kaldes energikonsulenter eller energiledelseskonsulenter (ELO-konsulenter).

Der lægges med lovforslaget op til, at alle konsulenter, der udfører energimærkning fremover, skal kaldes energikonsulenter, men at der vil være forskellige godkendelseskriterier for forskellige kategorier af bygninger og bygningsanvendelser. Konsulenter kan være godkendt i en eller flere af disse ordninger.

Der vil ifølge lovforslaget fortsat være adgang til at stille kvalifikationskrav til konsulenterne. Desuden vil lovforslaget i lighed med de nuværende ordninger give mulighed for, at der kan stilles krav om efteruddannelse, samt at der kan stilles krav om kvalitetssikring af konsulenternes arbejde.

Lovforslaget giver mulighed for, at godkendelse af energikonsulenterne kan foregå f.eks. som beskikkelse eller godkendelse foretaget af transport- og energiministeren eller en styrelse under Transport- og Energiministeriet, som godkendelse foretaget af et registreringsudvalg eller ved, at der etableres akkrediterede certifice­ringsordninger til godkendelse/kvalificering af energikonsulenter. Endvidere kan der blive tale om godkendelse eller registrering af de virksomheder, der beskæftiger energikonsulenterne.

Formålet med denne brede bemyndigelse er at sikre, at ordningens tilrettelæggelse og administration løbende kan tilpasses, så der er den rette balance mellem på den ene side en enkel, smidig og ubureaukratisk administration og på den anden side den fornødne kvalitetssikring og kontrol af energikonsulenterne og deres arbejde. Det påregnes, at Energistyrelsen i højere grad end hidtil vil varetage konkrete opgaver i forbindelse med godkendelse af energikonsulenter og kontrol af energimærkningernes kvalitet.

Der vil ved etableringen af ordningen blive lagt vægt på, at administrationen af ordningen bliver effektiv, og at kontrollen øges i forhold til i dag. Endvidere vil der blive lagt vægt på koordinering og et nært samarbejde mellem lovforslagets nye energimærkningsordning for bygninger og eftersynsordningerne for kedel-, varme-, ventilations- og klimaanlæg.

I huseftersynsordningen, der er etableret i medfør af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., udarbejdes tilstandsrapporter, der beskriver skader i enfamiliehuse. Tilstandsrapporter gennemføres i lighed med energimærkningen af enfamiliehuse m.v. i forbindelse med salg og i mange tilfælde af den samme konsulent, hvorved brugerne af ordningerne kan opnå et billigere og bedre produkt. Omvendt er der også forskelle mellem de to ordninger med hensyn til gyldighed og omfattede ejendomme samt det forhold, at energimærkning også fremover vil være obligatorisk, mens huseftersynsordningen er frivillig og er koblet sammen med reduktion af sælgers ansvar for skader.

Der vil blive tilstræbt en høj grad af koordination med huseftersynsordningen. Herunder tilstræbes, at der skal ske den størst mulige koordination af administrationen, af kvalitetssikringen af energimærkninger og tilstandsrapporter og af den elektroniske tilgængelighed af energimærkninger og rapporter m.v.

Det er hensigten, at ordningen skal være brugerfinansierende, så energikonsulenterne betaler godkendelses-, registrerings- eller administrationsgebyrer, jf. § 24, stk. 3, nr. 2, som kan dække udgifterne til godkendelse og registrering, kvalitetssikring, tilsyn, vejledningsmateriale samt drift af edb-systemer til energikonsulenternes udfærdigelse af energimærkning og i forbindelse med det fælles register. Endvidere ventes energikonsulenter selv at betale for de nødvendige kurser såvel i forbindelse med godkendelsen som ved løbende efteruddannelse.

Det vil desuden blive undersøgt, om de hidtidige godkendelsesordninger for energikonsulenter og ELO-konsulenter og beskikkelsesordningen for bygningssagkyndige, der udfærdiger tilstandsrapporter, kan erstattes af en akkrediteret certificeringsordning for energikonsulenter og bygningssagkyndige. En sådan ordning forventes at kunne medvirke til at forbedre kvaliteten af energimærkningen og give en smidig administration af ordningerne.

Lovforslaget vil åbne mulighed for, at der, i lighed med den nuværende ordning for energimærkning af store ejendomme, kan fastsættes regler for godkendelse af interne konsulenter til at foretage regelmæssig energimærkning af offentlige bygninger og bygninger, der anvendes til handel og service. Energimærkning foretaget af interne konsulenter vil ikke være gyldig i forbindelse med salg eller udleje af bygninger eller lejligheder. Interne energikonsulenter vil heller ikke kunne udføre den obligatoriske energimærkning af nye bygninger.

Med lovforslaget ophører de eksisterende energimærkningsordninger, der er baseret på størrelsen af bygningerne, og der etableres en ny ordning med flere forskellige typer af godkendelser baseret på bygningernes anvendelse. Konsulenter fra de eksisterende ordninger vil kunne godkendes i den nye ordning i det omfang, de opfylder den nye ordnings godkendelseskrav, deltager i optagelseskurser og består den eller de efterfølgende prøver. Der vil eventuelt blive gennemført særlige kurser for eksisterende konsulenter, men optagelseskriterier og prøver vil være ens.

3.4.2. Konsulenter og tekniske eksperter i eftersynsordningerne

I den nuværende kontrolordning for oliefyringsanlæg udføres den årlige kontrolmåling af oliefyr af skorstensfejeren, medmindre ejeren dokumenterer, at der foreligger en aftale om et årligt eftersyn af anlægget med et OR-firma, dvs. en servicevirksomhed registreret i den registreringsordning for oliefyrservicevirksomheder, OR-ordningen, som er godkendt af Energistyrelsen. OR-ordningen er brancheorganiseret. Skorstensfejerne er uddannet og dermed godkendt til at foretage kontrolmåling af oliefyringsanlæg.

Den frivillige serviceordning for ventilationsanlæg er tilsvarende organiseret i en brancheordning, der forestås af VENT-udvalget.

Med lovforslaget gives mulighed for at lade godkendelse og registrering af konsulenter, skorstensfejere, andre tekniske eksperter samt konsulentfirmaer og servicefirmaer foregå enten som registrering, godkendelse eller beskikkelse foretaget af en styrelse under Transport- og Energiministeriet, som registrering eller godkendelse foretaget af et udvalg eller en anden myndighed eller ved anvendelse af en akkrediteret certificeringsordning.

Formålet med denne brede bemyndigelse er at sikre, at ordningernes administration løbende kan tilpasses, så der kan opnås den rette balance mellem en enkel, smidig og ubureaukratisk administration og fornøden kvalitetssikring af ordningerne.

De nye eftersynsordninger for oliekedler og fastbrændselskedler påtænkes med de fornødne justeringer tilrettelagt med udgangspunkt i den nuværende kontrolordning for oliefyr. Eftersynet skal foretages af en teknisk ekspert, der er godkendt til den pågældende type kedelanlæg. Skorstensfejerne ventes herunder at få en kontrolfunktion i lighed med nuværende ordning.

For gaskedler etableres en eftersynsordning, der forventes samordnet med det eksisterende sikkerhedseftersyn m.v. af gasinstallationer, idet montørerne allerede har certifikat til at arbejde med sådanne installationer og kun behøver efteruddannelse vedrørende det energimæssige eftersyn.

Tekniske eksperter for gaskedler forventes at blive godkendt i stil med den eksisterende ordning for oliefyringsanlæg.

Eventuelt vil der blive oprettet en fælles ordning med flere forskellige typer af godkendelser for olie-, gas- og fastbrændselskedler.

Skorstensfejere, oliefyrservicevirksomheder og gasselskaber ventes tilsvarende at få forskellige opgaver i forbindelse med identifikation af de kedler, der vil være omfattet af krav om 15-års eftersyn af varmeanlægget.

Eftersynet af varmeanlægget vil blive udført af tekniske eksperter, der er særligt godkendt hertil, f.eks. servicemontører, men det forventes også at blive muligt for energikonsulenter at opnå godkendelse som eksperter til engangseftersyn af varmeanlæg. Derved kunne eftersynet kombineres med den energimærkning, der anvendes i forbindelse med salg eller udleje m.v.

I forbindelse med ventilations- og klimaanlæg vil der tilsvarende blive etableret en godkendelsesordning for særlige tekniske eksperter til at foretage kontrol, eftersyn og service på disse anlæg.

For ventilationsanlæg vil de energikonsulenter, der godkendes til energimærkning af offentlige bygninger og bygninger med handel og service, blive inddraget i opgaven med at kontrollere, om bestemmelserne om regelmæssig kontrol af ventilations- og klimaanlæg efterfølges, da disse energikonsulenter vil komme regelmæssigt i de fleste af de omfattede ejendomme.

Der kan endvidere blive tale om godkendelse eller registrering af de virksomheder, der beskæftiger tekniske eksperter.

3.5. Registrering af energimærkning og eftersyn m.v.

Indrapportering og registrering af energimærkninger og eftersyn vil være centralt for anvendelse og driften af de nye ordninger. Indberetningen vil herunder være et vigtigt led i formidlingen af oplysninger samt kontrol af, om der er gennemført den krævede energimærkning af bygninger eller eftersyn af anlæg. Desuden vil denne registrering være en vigtig del af kvalitetssikringen af ordningerne.

Der vil derfor blive oprettet et register for energimærkninger af bygninger og eftersyn af tekniske anlæg. Transport- og energiministeren vil derfor blive bemyndiget til at fastsætte særlige regler om oprettelse og drift af registeret samt indberetning, registrering og videregivelse af oplysninger m.v.

Det vil blive tilstræbt, at energimærkning og eftersyn skal være tilgængelige for ordningens primære brugere via internettet. Ordningens primære brugere er ejere af energimærkede bygninger og lejligheder samt af tekniske anlæg, der indgår i eftersyn.

Endvidere vil det være hensigtsmæssigt, at informationerne fra energimærkning og eftersyn kan formidles til potentielle købere, lejere og andre lignende brugere af bygningerne via internettet. Dette vil dog, medmindre andet fastsættes, afhænge af godkendelser fra ejeren af ejendommen, der som udgangspunkt har retten til energimærkningen og eftersyn af de tekniske anlæg.

Informationer fra energimærkning og eftersyn vil eventuelt også via internettet kunne leveres til sekundære målgrupper, der kan bistå med realiseringen af energibesparelser. De sekundære målgrupper kan være forsyningsselskaber, finansieringsselskaber, håndværkere, leverandører af materialer eller energieffektivt udstyr. Leveringen af informationen kan kun ske efter godkendelse fra ejeren eller i en form, hvor den enkelte borger, bygning eller anlæg ikke kan genkendes. Informationen til de sekundære målgrupper skal tilpasses behovet for beskyttelse af den primære målgruppe.

Endvidere er det hensigten, at informationerne i energimærkningen og eftersynene vil blive stillet til rådighed for energikonsulenten og andre tekniske eksperter ved efterfølgende energimærkning eller eftersyn, så dobbeltarbejde kan undgås. Endelig vil registeret blive brugt i forbindelse med kvalitetssikring af ordningerne.

Som en del af reglerne for energimærkning og eftersyn vil der derfor kunne fastsættes regler om, at oplysninger skal indrapporteres til et fælles register, hvorfra ejere og eventuelt andre kan hente disse oplysninger. Der kan endvidere fastsættes regler om, at energimærkningens gyldighed kan gøres betinget af, at energimærkningen er indberettet til registeret.

For at sikre, at oplysningerne i registeret kan anvendes i forbindelse med efterfølgende energimærkninger og eftersyn, fastsættes, at oplysningerne og beregningerne i energimærkningen kan anvendes af den til enhver tid værende ejer af ejendommen uden yderligere samtykke fra energikonsulenten eller tidligere ejere.

Centrale oplysninger om energimærkning som dato for energimærkningen, energimærkets identifikationsnummer, energikonsulent og visse hovedresultater fra energimærkningen skal gøres offentligt tilgængeligt, f.eks. via Bygnings- og Boligregistret (BBR) eller den Offentlige InformationsServer (OIS), så det er muligt for alle systemets brugere at se, om bygningen er energimærket m.v.

Behandling og videregivelse af oplysninger i registeret vil ske i overensstemmelse med lov om behandling af personoplysninger.

3.6. Overgangsordninger m.v.

I forbindelse med gennemførelsen af bygningsdirektivets krav vil der være behov for overgangsordninger fra de eksisterende til de kommende ordninger. Ligeledes vil der være behov for særlige etableringsperioder for nye ordninger. Bygningsdirektivet giver mulighed for, at der som følge af mangel på kvalificerede og/eller godkendte eksperter kan anvendes en yderligere periode på tre år fra seneste rettidige implementering af direktivet, dvs. fra den 4. januar 2006, til at bringe bestemmelserne om energiattestering og eftersyn af kedelanlæg, varmeanlæg og klimaanlæg i fuld anvendelse.

Overgangsordninger vedrørende energimærkning af bygninger og eftersyn af kedel-, varme-, ventilations- og klimaanlæg skal sikre, at der ikke dannes flaskehalse, fordi der ikke er det nødvendige antal uddannede energikonsulenter eller tekniske eksperter til løsning af opgaven. Desuden vil det være hensigtsmæssigt at udjævne arbejdet med energimærkning og eftersyn, så der ikke først uddannes en stor gruppe af energikonsulenter og tekniske eksperter, som efter nogle få år ikke længere vil have tilstrækkeligt med arbejde i ordningerne. Det bør derfor tilstræbes, at det i alle ordningerne bliver attraktivt at være energikonsulent, teknisk ekspert eller servicefirma også på længere sigt, dvs. at opgaverne fordeles mere jævnt over årene.

For energimærkning af små bygninger som enfamiliehuse og sommerhuse m.v. vil der ske en mindre stigning i antallet af årlige energimærkninger i forhold til i dag. Herefter vil dette være nogenlunde jævnt, da bygningerne energimærkes i forbindelse med salg og udleje. Der vurderes at være tilstrækkeligt med kvalificerede energikonsulenter i de nuværende ordninger til at klare denne opgave. Der etableres derfor ikke overgangsordninger, men det fastsættes, at gældende energimærker vil bevare deres 3 års gyldighed også efter 1. januar 2006.

For regelmæssigt eftersyn af oliekedler forventes de nye krav at betyde service og kontrol af et antal anlæg, der årligt ligger på niveau med den nuværende OR-ordning. Der forventes derfor tilsvarende at være tilstrækkeligt med tekniske eksperter i den nuværende ordning.

For regelmæssig kontrol af gaskedler forventes der at være brug for relativt få kontroller pr. år, da ordningen kun vil gælde for gaskedler over 100 kW. Der forventes derfor at kunne rekrutteres og uddannes det tilstrækkelige antal tekniske eksperter til denne ordning.

For de store ejendomme forventes den første energimærkning efter den nye ordning at blive mere omfattende end i den eksisterende ELO-ordning, både fordi energiforbruget i fremtiden skal beregnes, og fordi gennemgangen bliver grundigere. Dette vil kræve mere energikonsulentarbejde de første år end senere.

Ligeledes vil der i forbindelse med offentlige bygninger og bygninger inden for handel og service være behov for at foretage mange energimærkninger de første år, mens der herefter vil være relativt få energimærkninger de følgende år, indtil der igen skal laves regelmæssig energimærkning.

De nye krav om energimærkning af lejligheder kan tilsvarende resultere i, at et meget stort antal ejendomme skal energimærkes det første år, specielt i de første måneder.

Det vurderes derfor at være hensigtsmæssigt gennem overgangsordninger at foretage en vis udjævning for at undgå, at der ikke er tilstrækkelig med energikonsulenter i starten. Dette vil ske gennem en forlængelse af gyldigheden for de eksisterende ELO-mærker og ved, at kravene gradvist sættes i kraft for forskellige bygningskategorier og -anvendelser. Blandt andet vil det nye krav om fremlæggelse af energimærkning ved udlejning af lejligheder først træde i kraft et år senere, når mange af de store beboelsesejendomme har fået energimærket lejlighederne som en del af den regelmæssige energimærkning af ejendommen.

Ved indførelsen af 15-års eftersyn af varmeanlæg med olie- og gasfyrede kedler vil der være behov for kontrol af et meget stort antal anlæg, idet den eksisterende bestand af specielt oliekedler har en høj gennemsnitsalder. Der vurderes at være 250-300.000 varmeanlæg med kedler, som er over 15 år, mens der i fremtiden vil være ca. 30.000 anlæg om året, som omfattes af ordningen. Det vurderes derfor at være hensigtsmæssigt at foretage en udjævning af 15-års eftersyn af varmeanlæg over de 3 første år. Den regelmæssige kontrol af oliekedler og gasselskabernes databaser over eksisterende anlæg vil blive brugt til at tilrettelægge denne udjævning.

For ventilations- og klimaanlæg er der behov for at uddanne og godkende et større antal nye tekniske eksperter, servicemontører og servicefirmaer til at klare opgaven samt at sikre, at der sker en udjævning af arbejdet med kontrollen. Derfor etableres tilsvarende overgangsordninger for eftersyn af ventilations- og klimaanlæg, hvor der vil ske en gradvis indførelse af ordningen i løbet af tre år.

3.7. Evaluering af ordningerne

Ifølge lovforslaget oprettes ordninger for energimærkning af bygninger og eftersyn af kedel-, varme-, ventilations- og klimaanlæg. Når ordningerne har været i drift i 3-5 år vil der blive gennemført en evaluering af alle ordningerne.

Ved evalueringen vil der blive set på, om organiseringen og driften af ordningerne har været effektiv, og om de har ført til de forventede resultater. Målet for evalueringerne vil blandt andet være at vurdere, om der kan gennemføres effektivisering, eller om der kan gennemføres forbedringer, der kan resultere i endnu flere energibesparelser eller bedre oplysninger til brugerne af ordningerne.

I forbindelse med evalueringen vil det ligeledes blive undersøgt, om der skal ændres i ordningernes regler. Det vil herunder blive vurderet, om der er andre bygninger, der bør være omfattet af reglerne om regelmæssig energimærkning eller reglerne om energimærkning ved udleje og salg. Det vil ved evalueringen blive vurderet, om det vil være rimeligt at indføre et krav om energimærkning hvert 10. år for enfamiliehuse og andre små bygninger. Tilsvarende vil det blive vurderet, om der er behov for at ændre reglerne om, hvilke anlæg der skal være omfattet af krav om regelmæssig eftersyn.

Til brug for vurderingen af, hvilke bygninger og anlæg der skal være omfattet af kravene om mærkning og eftersyn, vil der blive igangsat udredninger og evt. pilotprojekter for at vurdere, om kravet om eftersyn f.eks. også skal omfatte anlæg, der anvender biobrændsel, eller om mindre gaskedler skal være omfattet af reglerne om regelmæssigt eftersyn.

Vurderinger af udbredelse, realisering af besparelser og tilfredshed med ordningerne vil indgå i administrationen af ordningerne og ventes at blive foretaget regelmæssigt og f.eks. indgå i den årlige rapportering om ordningerne.

3.8. Konsekvensændringer i lejelovgivningen

Der er i lovforslaget medtaget konsekvensændringer af lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om leje af erhvervslokaler m.v. (erhvervslejelov) som følge af, at lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger ophæves med lovforslaget.

3.9. Ændring af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.

Der er i lovforslaget medtaget forskellige ændringer af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. Ændringerne skal muliggøre, at der kan ske en eventuel samordning af energimærknings- og huseftersynsordningerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Kommuner som bygningsmyndighed

Energimærkning af nye bygninger vil indgå i den kommunale byggesagsbehandling og medføre, at kommunernes kontrol af, at bygningsreglementets krav om energieffektivitet for nybyggeri overholdes, bliver enklere.

I forbindelse med revision af energibestemmelserne i bygningsreglementerne er det fastsat, at der skal indsendes en energimærkning i forbindelse med færdigmelding af byggeri. Denne energimærkning vil indeholde informationer om isoleringstilstand, energieffektivitet for installerede apparater og udstyr samt opfyldelse af krav til energieffektivitet i bygningsreglement og projekteringen. Hermed kan energimærkningen indgå i kommunens vurdering af, om der kan opnås ibrugtagningstilladelse for bygningen ved store bygninger, og om bygningen må tages i brug for småhuse.

Den kommunale forvaltning af energibestemmelserne i bygningsreglementet vil derfor blive mere enkel, eftersom det i dag påhviler kommunen som bygningsmyndighed selv at føre tilsyn med eller kontrollere, om bygningsreglements energikrav er overholdt. Ved kontrol af, om bygningsreglementet er overholdt, kan kommunen fremover sammenholde energimærkningen med byggetilladelsen og de dispensationer, der måtte være givet til den pågældende ejendom, hvor det ellers ville kræve et besøg på ejendommen for at kontrollere, om der f.eks. er tilstrækkelig isolering på rør og beholdere, eller om der er anvendt lavenergiruder og kondenserende kedler.

Transport- og Energiministeriet/Energistyrelsen

Det forventes, at implementeringen af de nye ordninger vil kunne ske inden for de eksisterende ressourcer.

Der skønnes dog i lighed med de nuværende ordninger at være brug for eksterne sekretariater, som kan bistå med at forberede sager om godkendelse og kvalitetskontrol samt med at formidle information til konsulenterne og de tekniske eksperter. Det forventes herunder, at konsulenter og tekniske eksperter samt konsulent- og servicefirmaer m.v. selv betaler for godkendelse og registrering, efteruddannelse, kvalitetskontrol og anden administration, så driften af disse ordninger i øvrigt bliver brugerfinansieret.

Energistyrelsens opgaver i forbindelse med opbygning, drift, tilsyn og kontrol af ordningerne vil således blive finansieret under Energistyrelsens almindelige driftsbudget.

Stat, kommuner, amtskommuner og regioner

Lovforslaget forventes samlet set at medføre uændrede økonomiske omkostninger for stat, kommuner og amtskommuner. Når der etableres regioner pr. 1. januar 2007, vil opgaver, der i dag påhviler amtskommuner, blive overført til kommuner, regioner eller staten. De samlede udgifter for det offentlige forventes at være uændrede efter gennemførelsen af kommunalreformen.

Baggrunden er, at omkostningerne til energimærkning af store bygninger reduceres, da mærkningsfrekvensen nedsættes, men samtidig vil der være øgede udgifter til den enkelte regelmæssige energimærkning og til nye eftersynsordninger for kedel-, varme-, ventilations- og klimaanlæg. Lovforslaget ventes at føre til øgede energibesparelser i den offentlige sektor. Lovforslaget vil endvidere medføre omkostninger til energimærkning af nybyggeri i den offentlige sektor.

Samlet set ventes disse forandringer dog at udligne hinanden, så omkostningerne til energimærkning og eftersyn vil svare til omkostningerne ved de nuværende krav.

5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget forventes at medføre færre omkostninger for erhvervslivet i forbindelse med energimærkning af bygninger, der anvendes af handel og servicesektoren samt til administration m.v. i fremstillingsvirksomhed. Eftersynsordningen for ventilations- og klimaanlæg forventes at medføre såvel nye udgifter som yderligere energibesparelser for handel og service samt administrationsbygninger, da det især er disse bygninger, der har ventilations- og klimaanlæg med køling. Lovforslaget vil endvidere medføre omkostninger til energimærkning af nybyggeri i erhvervssektoren.

For bygninger med erhverv vil lovforslaget tilsvarende resultere i en ændret fordeling af udgifterne, idet store ejendomme over 1.500 m² og store erhvervslejemål vil have den største reduktion i omkostninger i forhold til den nuværende ELO-ordning. Omvendt vil der være forøgede udgifter til energimærkning for erhvervsejendomme under 1.500 m². Endvidere vil der være forøgede udgifter i forbindelse med de nye eftersynsordninger for de ejendomme, der har disse anlæg.

Samlet set forventes lovforslaget at medføre mindre omkostninger for erhvervslivet, svarende til en reduktion af de samlede omkostninger på mellem 10 og 15 pct. i forhold til de nuværende ordninger.

Selv om flere virksomheder vil blive omfattet af de nye ordninger, herunder regelmæssig energimærkning af ejendomme på mellem 1.000 m² og 1.500 m² og eftersyn af store gaskedler og ventilations- og klimaanlæg, vil den samlede administrative belastning for erhvervslivet blive mindre. Dette skyldes bl.a., at den regelmæssige energimærkning vil ske sjældnere, og at forpligtelsen til individuel regelmæssig energimærkning af store erhvervslejemål bortfalder.

Beskæftigelsesmæssigt forventes lovforslaget samlet set at resultere i et omfang af konsulent- og serviceydelser, der ligger lidt over det nuværende niveau. Dette skyldes blandt andet øget anvendelse af energimærkning og eftersyn i boligejendomme. Der vil samtidig ske en forskydning af ydelser fra bygningskonsulenter til andre eksperter og servicemontører på kedel- og ventilationsområdet.

Ordningerne ventes endvidere samlet set at føre til realisering af yderligere energibesparelser. Dette ventes at føre til øget afsætning af produkter, der i væsentligt omfang produceres i Danmark, og til øget beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har vurderet, at de positive administrative konsekvenser som følge af udvidelsen af intervallet for den regelmæssige mærkning opvejer de negative konsekvenser forbundet med udvidelsen af ordningen samt eftersynet af klimaanlæggene, og at forslaget samlet set ventes at medføre administrative lettelser for erhvervslivet. På grund af den brede målgruppe for lovforslaget anbefales det ikke, at lovforslagets administrative konsekvenser undersøges nærmere i et virksomhedspanel.

Forslaget har derfor ikke været forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

6. De økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne

Kravene til energimærkning af enfamiliehuse og andre små bygninger med boliger svarer i store træk til de nuværende krav. I forbindelse med salg af enfamiliehuse m.v. vil der dog som følge af den forlængede gyldighed ske en reduktion af den samlede omfang af energimærkning, idet huse, der sælges igen inden for en kortere periode på op til 10 år, normalt vil kunne genanvende energimærkningen. Omvendt vil der som følge af bygningsdirektivets krav være nye udgifter til energimærkning i forbindelse med udlejning af enfamiliehuse m.v.

For sommerhuse vil der som følge af bygningsdirektivet være et nyt krav om energimærkning ved salg og ved længere udlejning. Små sommerhuse vil dog blive undtaget fra krav om energimærkning.

Kravet om energimærkning af lejligheder såvel ved salg som ved udlejning ventes at få det samlede omfang af energimærkning for lejligheder til at stige, men tilsvarende forventes der også at blive identificeret forøgede muligheder for energibesparelser. Anvendelse af bygningsdirektivets mulighed for at basere energimærkningen af lejligheder på hele ejendommen og på typiske lejligheder ventes samlet set at medføre færre omkostninger i forhold til energimærkning af den enkelte lejlighed.

For ejerlejligheder eksisterer der allerede i dag krav om energimærkning af den enkelte lejlighed ved salg. Energimærkning baseret på hele ejendommen og typiske lejligheder samt en længere gyldighed for energimærkningen ventes samlet set for ejendomme med ejerlejligheder at medføre en reduktion i omkostningerne til energimærkning.

For ejendomme på 1.500 m² eller derover med lejligheder vil de nye regler generelt medføre en reduktion af omkostningerne, da der vil være sjældnere konsulentbesøg end efter den nuværende ELO-ordning, hvor der typisk er besøg af en ELO-konsulent hvert år. For ejendomme på under 1.500 m² med udlejningslejligheder eller andelsboliger vil der omvendt komme øgede omkostninger. Samlet set ventes udgifterne for ejendomme med lejligheder at være stort set uændret.

Husstandenes udgifter til regelmæssigt eftersyn af oliekedler ventes stort set at have det samme omfang som udgifterne ved den nuværende OR-ordning og den eksisterende kontrolmåling af oliefyr. Eftersyn af gas- og fastbrændselskedler er nye, men udgifterne er samlet set små i forhold til eftersynet af oliekedlerne. Der vil dog som følge af bygningsdirektivets krav om regelmæssigt eftersyn af kedelanlæg være en større del af omkostningerne, der vil være obligatorisk i den nye ordning, idet det kun er kontrolmålingen, der er obligatorisk i dag.

Eftersyn af varmeanlæg, hvor kedelanlægget er mere end 15 år gammel, er en ny ordning, der følger af bygningsdirektivet. Der er et stort antal varmeanlæg i forbindelse med beboelse, hvor kedlen er over 15 år. Derfor vil der være nye omkostninger for de private husstande i forbindelse med denne ordning.

Det vil kun være en meget lille del af de ventilations- og klimaanlæg, der omfattes af de nye krav, som er installeret i forbindelse med boliger. Samlet set vil omkostningerne i forbindelse med denne ordning derfor være minimale i boligejendomme.

For de private husstande ventes udgifterne til energimærkning af bygninger og lejligheder og eftersynsordninger for kedel-, varme, ventilations- og klimaanlæg at stige fra ca. 280 mio. i alt for de eksisterende ordninger til ca. 320 mio. kr. Stigningen skyldes primært bygningsdirektivets nye krav om energimærkning af nye bygninger og sommerhuse, energimærkning ved udlejning af bygninger samt om eftersyn af varme-, ventilations- og klimaanlæg.

7. De miljømæssige konsekvenser

Under forudsætning af en styrket, kontinuerlig informationsindsats samt udvikling af nødvendige edb-værktøjer ventes lovforslaget at føre til øgede energibesparelser i den offentlige sektor, handel og service, kontoradministrationsbygninger samt beboelsesbygninger. Ordningerne vil blive effektiviseret, og de nye ordninger vil tillige medføre mindre energitab i olie- og gaskedler samt energibesparelser på energiforbrug til ventilation og køling. Uddannelse af konsulenter i energieffektive løsninger ventes desuden at have en positiv afsmittende virkning på nybyggeriet.

Omfanget af realiserede energibesparelser vil afhænge af den konkrete udmøntning af lovforslagets bestemmelser. Men der forventes i særlig grad nye energibesparelser i forbindelse med energimærkning af nye bygninger, nye bestemmelser for lejligheder og regelmæssig energimærkning af bygninger mellem 1.000 m² og 1.500 m² samt 15-års eftersyn af varmeanlæg med olie- og gaskedler og regelmæssigt eftersyn af ventilations- og klimaanlæg, der alle er nye ordninger. Men der ventes også øgede besparelser gennem effektivisering af de eksisterende ordninger og øget fokus på realisering af energibesparelser.

Omvendt må der forventes mindre besparelser som følge af, at energimærkningen af store ejendomme over 1.500 m² i fremtiden sker sjældnere.

Samlet ventes lovforslaget at medføre forøgede besparelser i 2012 på 4-6 PJ pr. år i de omfattede bygninger. Besparelsen vil dog i høj grad afhænge af den konkrete udmøntning af lovforslagets bestemmelse og af de initiativer, der tages til at følge op på energimærkning og eftersyn. Herunder vil realiseringen af besparelser være afhængig af samspillet med de øvrige initiativer i regeringens handlingsplan for effektivisering og energibesparelser og det ambitionsniveau, der i øvrigt lægges på energibesparelsesområdet.

Besparelserne som følge af lovforslaget ventes at medføre en reduktion i udledningen af drivhusgasser svarende til en reduktion på ca. 0,4 mio. tons CO₂ i 2012.

8. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget implementeres Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne i dansk ret for så vidt angår direktivets bestemmelser om overvejelser ved nye, større bygninger om mulighederne for alternative systemer til opvarmning eller køling (artikel 5), energiattest ved opførelse, salg eller udleje af bygninger og lejligheder (artikel 7), eftersyn af kedler (artikel 8), eftersyn af klimaanlæg (artikel 9) og uafhængige eksperter til attestering af bygninger samt eftersyn af kedler og klimaanlæg (artikel 10). De øvrige dele af bygningsdirektivet implementeres ved ændring af bygningsreglementet samt ved, at der udvikles en ny metode til beregning af bygningers energimæssige ydeevne.

Endvidere implementerer lovforslaget dele af Rådets direktiv 93/76/EØF af 13. september 1993 om begrænsning af kuldioxidemissionerne gennem en forbedring af energieffektiviteten (SAVE). De øvrige dele af SAVE-direktivet er implementeret ved bygningsreglementet, ved lovene om elforsyning, naturgasforsyning og varmeforsyning og de regler, der er fastsat i medfør heraf om Energitilsynets kontrol med el- og varmepriser, distributionsselskabernes PSO-forpligtelser (Public Service Obligation) og den rådgivning, der herigennem foregår af virksomheder og offentlige institutioner, samt ved energisyn og certificeret energiledelse i aftalevirksomheder, jf. bekendtgørelse nr. 659 af 4. juli 2000 om aftale om energieffektivisering og statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder.

Endelig implementerer lovforslaget dele af Rådets direktiv 78/170/EØF af 13. februar 1978 om ydelsen i varmeproducerende anlæg, der anvendes til rumopvarmning og produktion af varmt vand i nye eller allerede eksisterende ikke-industrielle bygninger, samt om isolering af fordelingen af varme og varmt brugsvand i ikke-industrielt nybyggeri. De øvrige dele af direktivet er implementeret ved bekendtgørelse nr. 488 af 7. juni 1994 om krav til virkningsgrad i varmtvandskedler, der anvender flydende eller luftformigt brændsel, som er udstedt i medfør af byggeloven.

9. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget blev den 8. december 2004 udsendt i høring. Følgende myndigheder og organisationer m.v. er blevet hørt:

ADA Associerede Danske Arkitekter, Advokatrådet, Akademisk Arkitektforbund, Amtsrådsforeningen i Danmark, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Boligselskabernes Landsforening, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Byggecentrum, CO-industri, DANAK, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Fjernvarme, Dansk Gasteknisk Center A/S, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Datatilsynet, DEBRA Dansk Energi Brancheforening, DELTA Dansk Elektronik, DONG A/S, DS Håndværk og Industri, DTU €" Danmarks Tekniske Universitet, Ejendomsforeningen Danmark, ELFOR, Elkraft, Elsam A/S, Elsparefonden, ELTRA, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Erhvervslejernes Landsorganisation, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, F.R.I. Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Finansministeriet, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen for Energi & Miljø, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Forsikring & Pension, Forskningscenter RISØ, Forsvarsministeriet, Forsvarets Bygningstjeneste, Frederiksberg Kommune, Fællessekretariatet for HNG og Naturgas Midt-Nord, Greenpeace Danmark, Grundejernes Landsorganisation, Hovedstadens Udviklingsråd, HTS Interesseorganisation, Håndværksrådet, IDA Ingeniørforeningen i Danmark, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Jydske Grundejerforeninger, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lysteknisk Selskab, Maskinmestrenes Forening, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling, Naturgas Fyn, Oliebranchens Fællesrepræsentation, OR-udvalget, OSS Olie- og gasbrænder-Service Sammenslutningen, OVE Organisationen for Vedvarende Energi, PAR Praktiserende Arkitekters Råd, PAR-F.R.I. Rådet, Parcelhusejernes Landsforening, Realkreditrådet, Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme, Registreringsudvalget for Energimærkning af Store Ejendomme, Rigspolitiets Bygningstjeneste, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske Elforbrugere (SDE), Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, SBB Sammenslutningen af Beskikkede Bygningssagkyndige, SBi Statens Byggeforskningsinstitut, SID, Skatteministeriet, Skorstensfejerlauget, Skov- og Naturstyrelsen, Slots- og Ejendomsstyrelsen, Socialministeriet, Statsministeriet, Statens Uddannelses og Forskningsbygninger, Støtteforeningen for Varmesparefonden i Danmark, TEKNIQ, Teknologisk Institut, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Varmepumpefabrikantforeningen, VE-Leverandørerne, VENT ordningen, WWF, Ålborg Grundejerforening, Ålborg Universitet.

Lovforslaget blev samtidig med høringsudsendelsen lagt ud på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk .

Høringssvarene vil blive sendt til Folketingets Energipolitiske Udvalg ledsaget af de kommentarer, som udtalelserne måtte give anledning til.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

* De miljømæssige konsekvenser afhænger i høj grad af den konkrete udmøntning og af følgeinitiativer i forbindelse med energimærkningerne og eftersyn. Derfor er tallene behæftet med stor usikkerhed.

** Der må forventes øget aktivitet, omkostninger og besparelser i begyndelsen som følge af nye krav i bygningsdirektivet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Lovforslaget har som hovedformål at fremme energibesparelser og øge energieffektiviteten inden for al anvendelse af energi i bygninger. Endvidere skal lovforslaget medvirke til at reducere vandforbruget i bygninger. Formålsbestemmelsen svarer i vidt omfang til den nuværende formålsbestemmelse i § 1 i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, men som også den ændrede titel på loven fremhæver, ligger hovedvægten i lovforslaget på energibesparelser.

Lovforslaget omfatter energianvendelser, der vedrører bygningers energimæssige ydeevne, hvorimod anvendelse af energi til fremstillingsformål ikke er omfattet.

Vandforbrug vil indgå i energimærkning af bygninger, men for boliger vil dette være i mindre omfang end i de nuværende ordninger. Dette skyldes, at vandforbruget i høj grad er adfærds- og personafhængigt. Rådgivning om vandforbrug ventes dog fortsat at indgå i energimærkning af bygninger, da der fortsat er et potentiale for vandbesparelser. Vandbesparelser vil i mange tilfælde medvirke til energibesparelser og kan forbedre rentabiliteten i energikonsulentens forslag. Energimærkningen af vandforbruget omfatter fortsat såvel koldt som varmt vand.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Bestemmelsen i stk. 1, der afløser § 2, stk. 1, i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, afgrænser lovforslagets anvendelsesområde til at omfatte alle bygninger, der udgør en konstruktion med tag og ydervægge, hvor der anvendes energi til regulering af indeklimaet. Denne afgrænsning tager udgangspunkt i definitionen af bygninger i bygningsdirektivets artikel 2, nr. 1, men følger i øvrigt Bygnings- og Boligregistrets (BBR) afgrænsninger af bygninger og bolig- og erhvervsenheder.

Ifølge stk. 2 vil de gængse definitioner og afgrænsninger, der anvendes i forbindelse med BBR-registrering, derfor finde anvendelse i lovforslaget, medmindre andet er angivet i loven eller regler fastsat i medfør af loven.

Som udgangspunkt er samtlige bygninger og bygningskategorier omfattet af lovforslagets krav, og forslaget omfatter både private og offentlige bygninger. Transport- og energiministeren vil ifølge stk. 3 kunne undtage visse bygninger og bygningskategorier samt dele af bygninger fra krav i loven eller i regler fastsat i medfør af loven. Dette vil enten kunne ske efter nærmere fastsatte regler herom eller efter konkret afgørelse truffet af ministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil.

Ved den energimærkning, der skal gennemføres for at opfylde krav om energiattestering i bygningsdirektivets artikel 7, dvs. energimærkning ved opførelse, salg eller udleje, jf. kapitel 4, samt regelmæssig energimærkning af offentlige bygninger, jf. § 19, vil kun de bygningskategorier, som er omfattet af undtagelserne i bygningsdirektivets artikel 4, stk.3, kunne undtages fra krav om energimærkning. Der vil ved bekendtgørelse blive fastsat regler om at undtage bygningskategorier.

Bygningsdirektivet giver mulighed for at undtage små fritliggende bygninger med et samlet nytteareal på under 50 m². Der vil dog være behov for at anvende en anden afgrænsning end den, som bygningsdirektivet anvender. Dette skyldes, at begrebet nytteareal ikke finder anvendelse i Danmark, hvor bruttoetagearealet i stedet benyttes, bl.a. i bygnings- og boligregistret (BBR). Nyttearealer er bygningens samlede areal fratrukket mure, skillevægge og skorstene m.v. Opgørelsen af nytteareal er væsentlig mere kompliceret at foretage end opgørelsen af bruttoetageareal, og det virker uhensigtsmæssigt at skulle foretage beregning af nyttearealet alene for at vurdere, om bygningerne skal energimærkes. Dette gælder i særlig grad i forbindelse med vurdering af eksisterende bygninger, hvor opgørelse af nytteareal i visse tilfælde kan have højere omkostninger end en energimærkning. Der vil derfor blive anvendt en afgrænsning for undtagne småhuse baseret på bruttoetagearealet svarende til bygningsdirektivets krav. For fritliggende småbygninger skønnes 50 m² nytteareal typisk at svare til ca. 60 m² bruttoetageareal. Sammenhængen mellem nytteareal og bruttoareal vil dog afhænge af blandt andet tykkelsen af bygningens ydervægge, antallet af rum, de indvendige vægge og installationer m.v. I forbindelse med udmøntningen af stk. 3 vil der derfor blive taget kontakt til EU-Kommissionen med henblik på at sikre, at undtagelsesbestemmelsen for småbygninger bliver enkel, administrerbar og i overensstemmelse med bygningsdirektivet.

For så vidt angår sommerhuse vurderes bygningsdirektivet ikke at give mulighed for en generel undtagelse, da direktivet kun gør det muligt at undtage boliger, der er beregnet til at blive benyttet højst fire måneder om året, mens sommerhuse ifølge sommerhuslovgivningen kan anvendes i 6 måneder i sommerhalvåret og til kortvarige ferieophold i vinterhalvåret.

I forbindelse med regelmæssig energimærkning vil der kunne indføres yderligere undtagelser end angivet i bygningsdirektivets undtagelsesbestemmelser, idet denne energimærkning, bortset fra offentlige bygninger, ikke er omfattet af bygningsdirektivets krav om energimærkning.

Bygninger, der overvejende anvendes til fremstillingsvirksomhed i industri og landbrug vil blive undtaget fra kravene om energimærkning af bygninger, fordi det typisk kun er en lille del af fremstillingsvirksomhedernes energiforbrug, der er relateret til bygningerne, og fordi den del, der relaterer sig til de industrielle processer eller anden produktion, typisk vil kræve en meget specialiseret viden. Derfor skønnes det, ligesom efter de hidtidige regler, ikke at være hensigtsmæssigt at lade energikonsulenterne gennemgå disse bygninger. En undtagelse af disse bygningskategorier er i overensstemmelse med bygningsdirektivet artikel 4, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 3

§ 3 indeholder generelle bestemmelser for energimærkning af bygninger. Bestemmelserne afløser de nuværende regler herom i lov om fremme af energi- og vandbesparelser § 3, § 4, stk. 2 og 6, § 6, stk. 3 og 7, og § 8, stk. 2 og 3, men indeholder også nogle nye bestemmelser. Bestemmelsen medvirker til at implementere bygningsdirektivets artikel 7 og 10.

I stk. 1 fastslås, at energimærkning af bygninger udarbejdes for alle bygninger beliggende på en samlet fast ejendom. I overensstemmelse med § 2 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen forstås ved en samlet fast ejendom enten ét matrikelnummer eller flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet. Energimærkningen udføres samlet for alle omfattede bygninger på ejendommen.

Energimærkning af nybyggeri, jf. § 11, kan dog udarbejdes for en enkelt bygning på ejendommen. Dette vil være aktuelt, hvis der er andre bygninger på ejendommen, der ikke er omfattet af byggeriet.

En energimærkning vil ifølge stk. 2 desuden indeholde energimærkning af de lejligheder og andre enheder til særskilt brug, der findes i ejendommen.

Ifølge stk. 3 skal energimærkningen vise bygningens energimæssige tilstand og kan endvidere indeholde informationer om vandforbrug. Energimærkning er en samlet betegnelse for energimærke, energiplan, dokumentation og anden relevant information. Energimærkningen vil resultere i et eller flere dokumenter, og energikonsulentens dokumentation af energimærkningen og vurderingerne af forskellige bygningsdele og tekniske anlæg kan eventuelt være indarbejdet i energimærket eller energiplanen.

Energimærket er en standardiseret opgørelse, der vil indeholde en angivelse af energieffektivitet på en eller flere skalaer, oplysninger om forbrug og udgifter samt andre oplysninger, der beskriver bygningens og de tekniske anlægs energimæssige tilstand. Opgørelsen over en bygnings energimæssige tilstand beregnes ud fra en normal brug af bygningen. I opgørelsen indgår energiforbruget til opvarmning, varmt brugsvand, køling, ventilation samt eventuel belysning. Vandforbrug kan ligeledes indgå. Energimærket kan være et dokument eller en del af et samlet dokument.

Energiplanen vil indeholde oplysninger om de forslag til energibesparelser, der er identificeret af energikonsulenten. Der vil herunder være en beskrivelse af de enkelte forslag, angivelse af mulig energi- og vandbesparelse, investeringer, levetider og forventet rentabilitet. Energiplanen vil endvidere indeholde informationer, som medvirker til at gøre det lettere at realisere de anviste besparelser. Energiplanen kan være et selvstændigt dokument eller en del af et samlet dokument.

Dokumentationen for energimærkning understøtter energimærkets og energiplanens oplysninger. Herunder skal dokumentationen indeholde oplysninger om grundlaget og forudsætningerne for energikonsulentens vurdering. Endvidere skal dokumentationen indeholde en gennemgang af de vigtigste registreringer og energikonsulentens vurdering af bygninger og tekniske anlæg. Dokumentationen kan enten indgå i energimærket og energiplanen eller udgøre et selvstændigt dokument i energimærkningen.

Energimærkningen kan endelig indeholde anden relevant information , f.eks. henvisninger til informationsmateriale, eventuelle tilskudsordninger, relevante hjemmesider m.v.

Energimærkning kan ifølge stk. 4 foretages i forskellige kategorier for forskellige typer af bygninger og bygningsanvendelse, f.eks. enfamiliehuse, beboelsesejendomme med lejligheder, bygninger med handel og service, offentlige bygninger.

Ifølge stk. 5 skal energimærkningen altid være udarbejdet af en energikonsulent, der er godkendt til at udfærdige energimærkning for den pågældende kategori af bygninger. Energikonsulenter kan være godkendt til flere forskellige typer af energimærkning og kategorier af anvendelse. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 24.

Generelt skal energimærkningen i lighed med de nuværende ordninger gennemføres samlet for en hel ejendom. Dog kan der være særlige tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt at gennemføre beregninger og energimærkning alene for en enkelt bygning på ejendommen. Dette kan eksempelvis være i forbindelse med bygninger med flere forskellige anvendelser samt individuelle opvarmningssystemer.

Der kan derfor ifølge stk. 6 fastsættes regler om, at andre afgrænsninger end ejendom kan lægges til grund ved energimærkning af bygninger. Sådanne særlige afgrænsninger kan såvel omfatte enkelte bygninger eller grupper af bygninger inden for en enkelt ejendom eller bygninger på flere ejendomme. Der vil blive lagt vægt på, at sådanne særlige afgrænsninger giver en hensigtsmæssig energimærkning f.eks. af sammenhængende bygninger med fælles varmeanlæg eller af en enkelt bygning med eget varmeanlæg.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 4

Bestemmelserne afløser de nuværende regler i lov om fremme af energi- og vandbesparelser § 4, stk. 5, og § 12, stk. 1, men indeholder også nogle nye bestemmelser. Bestemmelsen medvirker til at implementere bygningsdirektivets artikel 7.

Bestemmelserne i stk. 1 vil blive brugt til at fastsætte de nærmere regler for udformningen af energimærkning og for kravene til energikonsulenternes gennemgang af bygninger, registreringer, vurderinger, beregninger og rådgivning m.v. samt for tilpasning af energimærkningen til de forskellige målgrupper.

En energimærkning vil indeholde energimærke, energiplan og dokumentation samt anden relevant information. Disse dele vil blive integreret i et samlet energimærkningskoncept på en hensigtsmæssig måde, og der forventes at blive udviklet forskellige koncepter for de forskellige målgrupper. Der vil herunder blive foretaget en videreudvikling af de nuværende koncepter, så oplysningerne fremstår på en hensigtsmæssig måde i forhold til dem, der skal bruge oplysningerne, herunder at der tages hensyn til de forskellige behov i de forskellige brugergrupper.

Energimærkningen kan derfor blive forskellig afhængigt af, om der er tale om energimærkning af en ny bygning, energimærkning af et parcelhus ved salg, energimærkning af en ejendom med lejligheder eller en regelmæssig energimærkning af en handels- og servicevirksomhed. Der vil dog blive tilstræbt en ensartet opbygning og layout for de forskellige typer af energimærkning.

Energimærkningens faktiske opbygning og layout vil tage hensyn til de primære brugergruppers behov, men vil endvidere blive tilpasset til behov hos sekundære målgrupper, der skal anvende energimærkningen i forbindelse med f.eks. ejendomshandel, bygningsadministration eller ved realisering af energibesparelser. Dokumentation og information vil eventuelt blive integreret i energimærket og energiplanen.

Resultater af energimærkninger indberettes til et centralt register, se bemærkningerne til § 25. Herunder indberettes de oplysninger, som indgår i energimærkningen, inklusive energiforbrug og værdier fra energimærket, energikonsulentens rådgivning i energiplanen samt de væsentligste forudsætninger og registreringer fra dokumentationen og andre oplysninger, som udgør en væsentlig del af grundlaget for energimærkningen. Det forventes endvidere, at der indberettes en elektronisk kopi af energimærkningen, f.eks. i form af en PDF-fil.

I lighed med i dag vil de indberettede energimærkninger blive kvalitetssikrede i forbindelse med indberetningen, og databasen vil blive anvendt som grundlag for udtræk af energimærkninger til kvalitetskontrol.

Behandling og videregivelse af oplysninger i registeret vil ske i overensstemmelse med lov om behandling af personoplysninger.

Som udgangspunkt vil oplysningerne i databasen være tilgængelige for ejeren samt for den myndighed eller det sekretariat, som fører tilsyn med ordningen. Enkelte oplysninger forventes endvidere at blive tilgængelig for en bredere kreds af brugere. Dette gælder visse hoveddata som dato for energimærkning, energimærkningens identifikationsnummer, registreringsnummer for den energikonsulent, der har gennemført energimærkningen, samt de værdier eller hovedresultater, der er fremkommet ved energimærkningen. Disse data vil fremgå af BBR-registret samt fremgå af BBR-meddelelsen eller eventuelt i den Offentlige InformationsServer (OIS).

En energikonsulent, der har indgået aftale med ejeren om at udarbejde en energimærkning af ejendommen, forventes som led i aftalen at få adgang til oplysninger fra tidligere energimærkninger og eftersyn af tekniske anlæg, idet anvendelsen af de registrerede data vil reducere arbejdet med at udarbejde den ny energimærkning.

Ud over de beskrevne parter vil ejeren kunne vælge at gøre oplysningerne i databasen offentligt tilgængelig for en større kreds eller for alle, f.eks. i forbindelse med salg af en ejendom eller ejerlejlighed, i forbindelse med udlejning eller overdragelse af brugsret, jf. §§ 7 og 8, eller overfor alle ejendommens ejere, lejere eller brugere. Ejeren ventes også generelt at kunne vælge at gøre oplysningerne i databasen tilgængelige for andre brugere.

For offentlige bygninger forventes data i registeret som udgangspunkt at være offentligt tilgængelige for alle med henblik på synliggørelse af energimærkning og energi- og vandforbrug.

Anden anvendelse af databasen forventes at ske i anonymiseret form, så det ikke vil være muligt at identificere den enkelte bygning eller ejendom. Øvrig videregivelse af registerets oplysninger ventes som udgangspunkt at kræve ejerens godkendelse.

I medfør af stk. 2 vil der ved bekendtgørelse blive fastsat regler om gyldigheden af energimærkningen. Gyldigheden vil kunne fastsættes forskelligt for forskellige typer af energimærkning. Gyldigheden vil dog ikke kunne fastsættes for en længere periode end den maksimale gyldighed på 10 år, der er fastsat i bygningsdirektivet i forbindelse med salg eller udleje af bygninger.

Bestemmelsen vil derfor give mulighed for at forlænge den nuværende gyldighed for energimærkning af små ejendomme og ejerlejligheder fra 3 til 10 år i henhold til regeringens plan for regelforenkling. For store bygninger vil gyldigheden afhænge af hyppigheden af den regelmæssige energimærkning. Gyldigheden for store bygninger vil ligeledes blive længere end den nuværende på 1 år eller i særlige tilfælde 3 år. Bestemmelsen giver endvidere mulighed for at tilpasse gyldigheden for energimærkning på baggrund af de erfaringer, der indhentes med ordningen.

Energimærkningen skal svare til bygningens nuværende energimæssige tilstand. Derfor vil en energimærkning ifølge stk. 3 miste sin gyldighed, såfremt der er gennemført tilbygninger, forbedringer eller andre ændringer, som i væsentligt omfang påvirker bygningens energimæssige ydeevne. Dette skal medvirke til at sikre, at der ved salg, udleje eller overdragelse af brugsret, jf. §§ 6-8, altid fremlægges en retvisende energimærkning. Fastlæggelsen af, hvornår tilbygninger eller ændringer i væsentligt omfang påvirker bygningens energimæssige ydeevne, vil bl.a. ske på baggrund af de kommende energibestemmelser om væsentlige ombygninger og vedligeholdelsesarbejder i bygningsreglementet. Der vil ved bekendtgørelse blive fastsat nærmere regler herom.

Stk. 4 giver mulighed for at fastsætte, at energimærkninger og beregningsresultater m.v. skal indrapporteres til et register, og at energimærkningen ikke er gyldig, medmindre den er indberettet. Registeret vil være vigtigt i forhold til videregivelse af oplysninger om energimærkningen og for at sikre kvaliteten af de gennemførte energimærkninger. Oprettelse og drift af registeret samt behandling og videregivelse af oplysninger i registeret vil ske i overensstemmelse med lov om behandling af personoplysninger.

Hvis en energimærkning er udarbejdet af en intern energikonsulent, jf. § 24, stk. 1, nr. 1, vil den ifølge stk. 5 ikke have gyldighed til at blive anvendt, når der i henhold til §§ 6-8 skal fremlægges energimærkning ved salg, udleje eller overdragelse af brugsret. En intern energikonsulent kan heller ikke udarbejde en gyldig energimærkning for en ny bygning, jf. § 11. Det vurderes, at interne energikonsulenter i disse situationer ikke vil kunne leve op til bygningsdirektivets krav om, at energiattestering af bygninger skal udføres uvildigt.

Til § 5

Bestemmelserne afløser de nuværende regler i lov om fremme af energi- og vandbesparelser § 4, stk. 7, og § 6, stk. 4, men indeholder også nye bestemmelser.

I stk. 1 fastslås, at det altid er den til enhver tid værende ejer, der skal opfylde forpligtelsen til at lade energimærkning for ejendomme, lejligheder eller andre enheder udarbejde, for at kravene i kapitel 4-6 om energimærkning ved salg, udleje eller overdragelse af brugsret, energimærkning ved opførelse af nye bygninger og regelmæssig energimærkning kan opfyldes. Ved ejendomme med ejerlejligheder påhviler forpligtelsen ejerforeningen. Energimærkning af en ejendom vil fremover også indeholde energimærkningen af ejendommens bolig- og erhvervsenheder. Ejere af ejerlejligheder vil således ikke længere have behov for selv at lade deres lejlighed energimærke.

Bestemmelsen i stk. 2 giver mulighed for at fastsætte, at ejere skal videregive oplysninger om energiforbrug eller oplysninger om bygningen og dens tekniske anlæg til brug for energikonsulentens gennemgang af bygningen og beregninger til energimærkningen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 6

Bestemmelserne i § 6, stk. 1-3, svarer til de nugældende bestemmelser i lov om fremme af energi- og vandbesparelser § 4, stk. 3, 1. og 2. pkt., § 6, stk. 5, og § 16 om energimærkning ved salg af en ejendom eller ejerlejlighed. Bestemmelserne implementerer bygningsdirektivets artikel 7, stk. 1, for så vidt angår salg af bygninger og lejligheder.

Fremlæggelse af en energimærkning, før der indgås aftale om salg af en ejendom eller en ejerlejlighed, vil medvirke til, at energiforhold indgår i prisfastsættelsen af en ejendom eller ejerlejlighed. Da udgifter til energi og vand samtidig vurderes at udgøre en ikke uvæsentlig del af bruttohuslejen, er kendskabet hertil vigtigt ved vurderingen af, om de løbende udgifter vil være i overensstemmelse med køberens budget. Samtidig vil energiplanen være et nyttigt værktøj i forbindelse med, at mange købere foretager forbedringsarbejder i bygningen umiddelbart efter overtagelsen af ejendommen.

Ifølge stk. 1 har sælgeren forpligtelsen til, inden aftale om salg indgås, at sørge for, at energimærkningen for ejendommen eller ejerlejligheden udleveres til køberen. Det er nu præciseret i bestemmelsen, at køberen skal have energimærkningen udleveret. Hidtil har køber blot skullet gøres bekendt med energimærkningen.

Bestemmelsen i stk. 2 giver sælgeren et incitament til at få udført energimærkning, idet bestemmelsen viderefører en hjemmel til, at en køber kan lade energimærkning udarbejde for sælgers regning, hvis sælger ikke efter påkrav fra køber har udleveret energimærkningen. Ved udarbejdelse på sælgers regning forstås, at køber kan lade en energikonsulent udarbejde energimærkningen og derefter kræve sine udgifter hertil betalt af sælger. Køberen skal dog have ladet energimærkningen udarbejde inden for en rimelig frist, hvorved der efter omstændighederne forstås en periode på op til 6-12 måneder efter købers overtagelse af ejendommen.

Ifølge stk. 3 kan reglerne om energimærkning ved salg ikke ved aftale mellem parterne fraviges til skade for køberen. Dette svarer til de nugældende regler. Køberen vil således altid kunne kræve energimærkningen udleveret eller inden for en rimelig frist lade energimærkning udarbejde på sælgers regning, hvis sælger ikke efter påkrav har udleveret en energimærkning af ejendommen eller lejligheden.

Bestemmelsen i stk. 4 er ny og skal give en sælger af en ejerlejlighed bedre muligheder for at opfylde sin forpligtelse til at fremlægge energimærkning ved salg. Derfor pålægges ejendommens ejerforening at stille energimærkning for lejligheden, som indgår i ejendommens energimærkning, frit til rådighed for sælgeren. Hvis ejerforeningen ikke efter påkrav udleverer energimærkningen, kan den pågældende ejer af en ejerlejlighed lade energimærkningen udføre for ejerforeningens regning. Sælgeren af en ejerlejlighed skal ligeledes have sine udgifter til energimærkning dækket af ejerforeningen, hvis køberen har ladet energimærkningen udarbejde på sælgers regning efter stk. 2, fordi ejerforeningen ikke stillede en energimærkning for lejligheden til rådighed.

Til § 7

Bestemmelserne i § 7 implementerer bygningsdirektivets artikel 7, stk. 1, for så vidt angår udleje af bygninger, lejligheder eller enheder til særskilt brug. Der er tale om nye bestemmelser, idet der ikke i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger var medtaget regler om energimærkning ved udleje af bygninger, lejligheder og enheder til særskilt brug.

Forpligtelsen til at fremlægge energimærkning ved udleje gælder for lejemål omfattet af lejeloven, lov om leje af almene boliger og lov om leje af erhvervslokaler m.v. (erhvervslejelov). Derimod falder privat udlejning af værelser, som er en del af udlejers bolig, ikke ind under stk. 1, idet denne bestemmelse omfatter udleje af hele boligenheder.

Ifølge stk. 1 påhviler det udlejeren at sørge for, at lejeren inden lejeaftalens indgåelse har fået udleveret en kopi af energimærkningen for lejemålet. Dette svarer til reglerne ved salg.

Lejerens ret til at få udleveret energimærkning kan ifølge stk. 2 ikke ved aftale mellem parterne fraviges til skade for lejeren.

Hvis en ejer af en ejerlejlighed vil udleje lejligheden, har vedkommende ejer ligesom i salgssituationen krav på at få stillet en gyldig energimærkning for lejligheden til rådighed ifølge stk. 3, og hvis ejerforeningen ikke efter påkrav udleverer energimærkningen, kan ejeren lade energimærkningen udføre for ejerforeningens regning.

Ganske kortvarig tidsbegrænset udlejning er i henhold til EU-Kommissionens fortolkning af bygningsdirektivet ikke omfattet af krav om energimærkning ved udlejning. Ifølge stk. 4 vil der derfor ved bekendtgørelse kunne fastsættes regler om, at sådan udlejning ikke er omfattet af krav om energimærkning ved udlejning. Det forventes, at der bliver fastsat regler, så kortvarig tidsbegrænset udlejning på nogle få uger af f.eks. sommerhuse ikke vil blive omfattet.

Til § 8

Bestemmelserne gennemfører bygningsdirektivets artikel 7, stk. 1, for så vidt angår overdragelser af andele, anparter og aktier, hvortil der er knyttet brugsret til en bygning eller en del af en bygning. Sådan overdragelse af brugsret af bygninger, lejligheder eller enheder til særskilt brug må tilsvarende anses for omfattet af bygningsdirektivets krav om energiattestering ved salg eller udleje. Der er tale om nye bestemmelser, idet der ikke i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger er krav om energimærkning ved overdragelse af brugsret til bygninger, lejligheder eller enheder til særskilt brug.

Bestemmelserne i stk. 1-4 omhandler overdragelse af en andel, anpart eller aktie i et boligfællesskab, hvor der til andelen, anparten eller aktien er knyttet brugsret til en boligenhed i boligfællesskabets ejendom. Boligfællesskaber er defineret i overensstemmelse med lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og omfatter således andelsboligforeninger, boligaktieselskaber, boliganpartsselskaber, boligsamejer, boliginteressentskaber, boligkommanditselskaber og andre selskaber, foreninger og fællesskaber, hvor der til deltagelse er knyttet brugsret til en beboelseslejlighed.

Bestemmelserne i stk. 1-4 svarer til de tilsvarende bestemmelser i § 6 ved salg og i § 7 ved udleje.

Ifølge stk. 5 finder bestemmelserne i stk. 1-3 tilsvarende anvendelse for andre typer af overdragelse af brugsret til en bygning eller en del af en bygning. Dermed implementeres Bygningsdirektivets artikel 7 for disse overdragelser, der tilsvarende må anses for omfattet af direktivets krav om energiattestering ved salg eller udleje.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 9

Bestemmelsen viderefører § 4, stk. 3, 3. pkt., i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, men bestemmelsen udvides til også at omfatte overdragelse af brugsret til en boligenhed i et boligfællesskab, jf. § 8, stk. 1.

Ved bestemmelsen undtages fortsat visse særlige overdragelsesformer, hvor de almindelige hensyn vedrørende energimærkning over for en køber eller erhverver ikke er til stede, fra forpligtelsen til at fremlægge energimærkning ved salg eller overdragelse af brugsret. Overdragelse ved sameje er ikke længere medtaget, idet salg af en ejerandel i et sameje om et enfamiliehus eller en ejerlejlighed ikke er omfattet af kravet i § 6, stk. 1, der alene omfatter salg af en hel ejendom eller ejerlejlighed.

Til § 10

Bestemmelserne i § 10 indeholder nogle fælles bestemmelser for energimærkning ved salg, udleje eller overdragelse af brugsret.

I stk. 1 fastslås, at den fremlagte energimærkning skal være gyldig, jf. de regler, der fastsættes i medfør af § 4, stk. 2-4, at energimærkningen skal være udarbejdet efter reglerne i §§ 3 og 4, og at det altid er den senest udarbejdede energimærkning, der skal fremlægges, hvis der er flere gyldige energimærkninger for ejendommen. Disse krav til energimærkningens kvalitet skal fremme, at køberen, lejeren eller erhververen af en brugsret får udleveret en retvisende energimærkning.

Stk. 2 giver mulighed for ved bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om udlevering af energimærkning til de berettigede købere, lejere eller erhververe, herunder betingelser for elektronisk udlevering, samt om eventuelle frister for udleveringen. Dette vil ske i overensstemmelse med lov om behandling af personoplysninger.

I takt med den stigende anvendelse af internettet til informationsudveksling må det forudses, at der også vil være stigende efterspørgsel efter at kunne modtage energimærkningen elektronisk. Der ventes derfor at blive fastsat betingelser for, hvornår og hvordan elektronisk udlevering af energimærkning til de berettigede efter §§ 6-8 kan finde sted. Der vil herunder være behov for at fastsætte regler, som sikrer, at en energimærkning stammer fra den energikonsulent, der er angivet som underskriver af den, samt at energimærkningen ikke er blevet ændret. Krav om elektronisk signatur vil blive fastsat i overensstemmelse med reglerne i lov om elektronisk signatur.

Der vil ikke blive fastsat krav over for private om, at der kun må anvendes digital kommunikation i forbindelse om udlevering af energimærkninger.

Til § 11

Bestemmelserne i kapitel 5 om energimærkning ved opførelse af nye bygninger er nye og implementerer bygningsdirektivets artikel 7, stk. 1, vedrørende energiattest ved opførelse af bygninger.

Det fastsættes derfor i stk. 1, at alle nye bygninger skal energimærkes, inden bygningerne tages i brug. Ved energimærkningen af en ny bygning foretager energikonsulenten en gennemgang af bygningen og de tekniske anlæg. I forbindelse hermed skal energikonsulenten bl.a. udføre en samlet energimæssig vurdering af bygningen og de tekniske anlæg samt give oplysninger om bygningen i forhold til de energimæssige krav i bygningsreglementet.

Der skal ligeledes udarbejdes energimærkning inden ibrugtagningen ved så omfattende ombygninger, at dette kan sidestilles med nybyggeri. Sådanne omfattende ombygninger kan være gennemgribende renovering eller byfornyelse af en ejendom eller indretning af en bygning til en ændret anvendelse, f.eks. fra erhverv til boliger. Vurdering af, om en ombygning er omfattet, vil være baseret på bygningsmyndighedens vurdering af, om bygningsreglementets energikrav til nybyggeri i fuldt omfang finder anvendelse ved ombygningen.

Energimærkningen af et nybyggeri skal ifølge stk. 2, afleveres til den kommunale bygningsmyndighed senest samtidig med færdigmeldingen af byggeriet med henblik på at indgå i byggesagsbehandlingen. Energimærkningen for nybyggeri skal dermed medvirke til at sikre, at energikravene i bygningsreglementet bliver overholdt. Det gøres derfor til en betingelse for ibrugtagning, at der er afleveret en energimærkning for byggeriet til den lokale bygningsmyndighed.

Kravene til energimærkning af nye bygninger er derfor koordineret med nye energikrav i bygningsreglementet, som træder i kraft 1. januar 2006. Det vil fremgå af de nye krav i bygningsreglementet, at bygningens ejer skal fremsende kopi af en energimærkning af bygningen sammen med færdigmelding af bygningen, samt at denne energimærkning skal indgå i de kommunale myndigheders behandling af ibrugtagningstilladelse i store bygninger eller som grundlag for ibrugtagning i småhuse. Den kommunale bygningsmyndighed kan derfor anvende registreringerne i energimærkningen som grundlag for at vurdere, om energikravene i bygningsreglementet og betingelserne i byggetilladelsen er opfyldt.

Energikonsulentens gennemgang af en ny bygning vil derfor i høj grad blive en kontrol af, om bygningen opfylder de energimæssige krav i bygningsreglementet og andre standarder for isolering og energieffektivitet i bygninger og i kedel-, varme-, ventilations- og klimaanlæg. Dette gælder for alle typer af byggeri indenfor de bygningsanvendelser, der er omfattet af lovforslagets bestemmelser, herunder for boliger, offentlige bygninger samt bygninger, der anvendes til administration i industrien eller til handels- og servicevirksomhed.

Samtidig skal energimærkning af nye bygninger medvirke til at fremme byggeri, der er bygget bedre end energirammen, dvs. bygningsreglementets minimumskrav til energieffektivitet. Der er derfor i bygningsreglementet indført nye klasser: lavenergiklasse 2, som svarer til 75 pct. af energirammen, og lavenergiklasse 1, som svarer til 50 pct. af energirammen. Energikonsulenten skal gennem sin kontrol af bygningen og tekniske anlæg samt sin beregning af energiforbruget i den nye bygning vurdere, om disse lavenergikrav (reducerede energirammer) er opfyldt.

Energikonsulentens kontrol og ansvar vil dog blive begrænset på grund af tilgængelighed, idet konsulenten ikke umiddelbart kan kontrollere isoleringen af skjulte bygningsdele og anlæg eller deres energieffektivitet.

Energimærkningen af bygningen vil indgå i den vurdering, som den lokale bygningsmyndighed skal foretage af, om der i medfør af byggelov og bygningsreglement er grundlag for at kræve berigtigelse af forhold, der måtte være i strid med bygningsreglementets energimæssige krav.

Bygningsdirektivets artikel 5 indeholder krav om, at mulighederne for at forsyne ejendomme over 1.000 m ² med kraftvarme, fjernvarme, fjernkøling eller varmepumper m.v. skal overvejes, inden byggeriet indledes.

Bemyndigelsen i stk. 3 giver derfor mulighed for at fastsætte særlige krav om, at mulighederne for forsyning fra kraftvarme, fjernvarme, gruppekøling, decentral energiforsyning baseret på vedvarende energi, varmepumper eller andre forsyningssystemer som nævnt i artikel 5 i bygningsdirektivet skal undersøges inden byggeriets start, og at oplysninger herom skal vedlægges ansøgningen om byggetilladelse. Det kan herunder fastsættes, at oplysningerne er en betingelse for meddelelse af byggetilladelse. Denne betingelse skal medvirke til at sikre, at bygningsdirektivets krav opfyldes.

Bestemmelsen er medtaget i denne lov, idet der ikke er hjemmel til at fastsætte sådanne bestemmelser i byggelovgivningen, og fordi det kan være hensigtsmæssigt at have denne bestemmelse i forbindelse med energilovgivningen. Herunder bliver bygningsdirektivets artikel 5 til dels opfyldt gennem varmeplanlægningen, hvor der tages stilling til bygningernes energiforsyning og kan træffes beslutning om eventuel tilslutningspligt til kollektiv energiforsyning.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 12

Stk. 1 giver mulighed for at fastsætte nærmere regler ved bekendtgørelse om, at projekterende og udførende af et nybyggeri skal levere den fornødne dokumentation til energikonsulenten i forbindelse med energimærkningen af nye bygninger. Projekterende kan f.eks. være arkitekter eller ingeniører, der står for projektering af en bygning, mens udførende kan være håndværkere, entreprenører eller særlige byggefirmaer, der står for det fysiske arbejde i forbindelse med opførelsen af en bygning.

Bestemmelsen skal sikre, at energikonsulenten får oplysninger om energitilstanden i skjulte konstruktioner og tekniske anlæg til brug for kontrollen af, om bygningsreglementets energimæssige krav er opfyldt, og til brug for registreringer og beregninger til energimærkningen. Oplysningerne kan blandt andet vedrøre dokumentation for isolering af skjulte rør, for tykkelsen af kantisolering i forbindelse med gulvvarme, isolering af kuldebroer i vægkonstruktioner og isolering af gulvkonstruktioner som terrændæk. Dokumentationen kan omfatte dokumentation for indkøb af materialer, fotodokumentation eller erklæring fra leverandører eller underentreprenører m.v. Dokumentation og erklæringer kan indgå som bilag til energikonsulentens energimærkning.

De bedste muligheder for at gennemføre energibesparelser er i forbindelse med projekteringen af nye bygninger. Reduktion af energiforbruget i forbindelse med projekteringen vil endvidere ofte give mulighed for de billigste løsninger, idet øget energieffektivitet i nogle tilfælde kan gennemføres helt uden meromkostninger blot ved at vælge de rigtige løsninger eller eventuelt ved at undgå overophedning gennem en anden orientering af bygningen eller glasarealer i bygningen i forhold til verdenshjørnerne, så der kommer mindre solindfald i bygningen.

Stk. 2 giver derfor mulighed for, at der i fremtiden kan fastsættes krav om, at projekterende skal dokumentere, at de i forbindelse med projekteringen har givet bygherren oplysninger om, at nye bygninger kan opføres med en bedre energieffektivitet end bygningsreglementets mindstekrav, og belyst mulighederne for at vælge mere effektive løsninger. Det vil herunder kunne fastsættes, at bestemmelser herom ikke skal kunne fraviges ved aftale mellem parterne til skade for bygherren.

Bestemmelsen i stk. 2 vil derfor kunne medvirke til at fremme mere energirigtigt byggeri. Herunder kan bestemmelsen anvendes til at fremme de nye lavenergibygninger klasse 1 og 2 eller "passivhuse" efter det koncept, der er kendt fra Tyskland og Østrig, hvoraf de første forsøgshuse er ved at blive opført i Danmark.

Til § 13

Energimærkning af nye bygninger, der anvendes i forbindelse med færdigmelding af bygningen og ibrugtagningstilladelse, kan efterfølgende anvendes i forbindelse med salg eller udleje af bygninger og ejerlejligheder, dog kun hvis energimærkningen omfatter hele ejendommen. I forbindelse med opførelse af nybyggeri kan energimærkning i nogle tilfælde omfatte f.eks. en enkelt ny bygning på en ejendom med en eller flere eksisterende bygninger. I disse tilfælde skal der udarbejdes en ny energimærkning, der omfatter samtlige bygninger på ejendommen, for at der foreligger en energimærkning, der kan anvendes ved salg, udleje eller overdragelse af brugsret efter §§ 6-8.

Til § 14

Bestemmelsen afløser de nuværende bestemmelser i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger § 6 og § 8, stk. 1-3, om energimærkning (ELO) af store ejendomme og store erhvervslejemål.

§ 14 giver mulighed for ved bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om regelmæssig energimærkning, herunder om omfattede kategorier af ejendomme og bygninger. For større offentlige bygninger skal sådanne regler fastsættes med henblik på at sikre gennemførelsen af bygningsdirektivets artikel 7, stk. 3.

Den regelmæssige energimærkning vil kunne anvendes ved salg, udleje eller overdragelse af brugsret efter §§ 6-8. Det vil dog ikke være tilfældet, hvis der er tale om en energimærkning udarbejdet af en intern energikonsulent, jf. § 24, stk. 1, nr. 1, idet en sådan energimærkning ikke ifølge § 4, stk. 5, er gyldig til dette formål.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 15

Bestemmelsen afløser de nuværende bestemmelser i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger § 7 og § 8, stk. 4 og 5, om periodisk registrering af energi- og vandforbrug samt driftsforhold for tekniske installationer i forbindelse med energimærkning (ELO) af store ejendomme og store erhvervslejemål.

Bestemmelsen åbner mulighed for, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes regler om, at ejeren skal sikre, at der føres driftsjournaler med oplysninger om periodiske registreringer af energi- og vandforbrug samt andre driftsforhold knyttet til energianvendelse i ejendommens installationer. Sådanne regler vil kunne fastsættes i forbindelse med regler om regelmæssig energimærkning af bygninger.

Bestemmelsen tager specielt sigte på store ejendomme, hvor det er hensigtsmæssigt løbende at kunne følge energi- og vandforbruget, så eventuelt spild opdages på et tidligt tidspunkt. Det vil typisk være ejeren eller en energiansvarlig medarbejder, der fører driftsjournalen, f.eks. månedligt, og kontrollerer, om forbruget svarer til det forventede. Regler om driftsjournaler vil blive udformet fleksibelt og således, at der tages hensyn til elektroniske driftsovervågningssystemer og fjernaflæsning, som må forventes at få stigende betydning.

Resultaterne fra driftsjournalen vil kunne anvendes ved energikonsulentens rådgivning i forbindelse med energimærkningen.

Driftsjournaler vil kunne indberettes til den fælles database, der er nævnt i § 25.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 16

Bestemmelserne, der sammen med lovforslagets § 17 afløser § 11 i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, giver hjemmel til at implementere bygningsdirektivets artikel 8 og 9.

Ifølge stk. 1 kan der ved bekendtgørelse fastsættes regler om eftersynsordninger for tekniske anlæg, der ifølge stk. 2 omfatter kedelanlæg, varmevekslere, varmeanlæg, ventilations- og klimaanlæg samt andre energiforbrugende anlæg, der anvendes i forbindelse med bygninger. Der vil herunder kunne fastsættes regler om eftersyn, kontrolmåling, justering, rensning, drift og forbedring af sådanne anlæg samt om rådgivning om drift, vedligeholdelse, effektivitet, udskiftning og forbedring af anlæggene.

Ved kedelanlæg forstås en kombination af kedelbeholder, brænder, pumpe og automatik, der er konstrueret til at overføre forbrændingsvarme til et vand- eller luftbaseret opvarmningssystem. Bygningsdirektivet anvender i artikel 2, nr. 6, betegnelsen "kedel", men på dansk forbindes denne betegnelse alene med kedelbeholderen, mens kombinationen af de forskellige komponenter typisk kaldes et kedelanlæg. Lovforslaget anvender derfor betegnelsen "kedelanlæg". Et kedelanlæg kan f.eks. bestå af en kedelbeholder, oliebrænder, pumpe samt evt. automatik, en gaskedel med indbygget brænder samt pumpe og evt. automatik eller et fastbrændselsanlæg, hvor forbrændingen foregår inde i kedelbeholderen, samt pumpe og evt. automatik.

Oliefyrede kedelanlæg er i dag omfattet af bekendtgørelse nr. 785 af 21. august 2000 om kontrolmåling, justering og rensning af oliefyringsanlæg. Denne ordning forventes videreført med de fornødne justeringer. Der vil derudover blive fastsat regler om regelmæssigt eftersyn af store gaskedler og af fastbrændselsanlæg, dog ikke anlæg, der anvender biobrændsel.

Desuden kan der i henhold til lovforslaget etableres en ordning om regelmæssigt eftersyn af varmevekslere, herunder fjernvarmeanlæg. En sådan ordning tænkes etableret svarende til ordningerne for kedelanlæg og ventilations- og klimaanlæg, men først når det er påvist, at dette kan ske på en hensigtsmæssig og omkostningseffektiv måde.

Varmeanlæg er en kombination af kedelanlæg/varmeveksler, beholdere, rør, pumper, automatik, kanaler og radiatorer, der tilsammen anvendes til nyttiggørelse af varmen i et centralvarmeanlæg.

Stk. 1 indeholder ligeledes hjemmel til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om et engangseftersyn af varmeanlæg med kedler, der er ældre end 15 år. Der vil blive etableret en ny ordning herom med henblik på at opfylde bygningsdirektivets krav. Eftersynet skal omfatte en vurdering af kedelanlæggets effektivitet og dets dimensionering i forhold til bygningens opvarmningsbehov. På grundlag af eftersynet rådgives med hensyn til udskiftning eller forbedring af kedelanlægget, andre ændringer af varmeanlægget og alternative løsninger.

Den eksisterende hjemmel til at etablere regler for kontrolmåling, justering og rensning har ikke hidtil været udnyttet til at fastsætte krav for ventilations- og klimaanlæg. Der vil nu som en del af gennemførelsen af bygningsdirektivets krav blive fastsat regler om regelmæssigt eftersyn af større ventilations- og klimaanlæg.

Ved ventilations- og klimaanlæg forstås en kombination af alle komponenter, der er nødvendige til en form for luftbehandling, hvor temperaturen kontrolleres eller kan sænkes, samt anlæg med regulering af ventilation, fugtighed og luftrenhed. Ventilations- og klimaanlæg anvendes i bygninger til forbedring af indeklimaet, herunder til luftcirkulation, tilførsel af friskluft, opvarmning, køling, befugtning samt filtrering af luft. Ventilations- og klimaanlæg kan være et anlæg, der regulerer indeklimaet gennem både køling og opvarmning, et anlæg, der forvarmer luften i forbindelse med indblæsning, eller et anlæg, der alene sørger for indsugning og/eller udblæsning af luft. Et ventilationsanlæg kan endvidere have indbygget en varmeveksler mellem indblæsning og udsugningsluft. Et simpelt udsugningsanlæg, herunder udsugning fra toiletter og køkkener, anses i denne sammenhæng ikke for at være et ventilations- eller klimaanlæg.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 17

Bestemmelserne, der sammen med lovforslagets § 16 afløser § 11 i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, giver mulighed for at fastsætte regler om kontrol af, at tekniske anlæg inden ibrugtagning opfylder de energimæssige krav i bygningsreglementet. Nuværende regler herom findes for olie- eller gasfyrede varmeanlæg med en indfyret effekt på mere end 400 kW (nedre brændværdi) i bekendtgørelse nr. 789 af 19. september 2002 om energimærkning m.v. i bygninger § 16.

Der påregnes i medfør af stk. 1 fortsat fastsat regler om kontrol af olie- eller gasfyrede kedelanlæg med en indfyret effekt på mere end 400 kW (nedre brændværdi), så disse anlæg skal have gennemført en kontrol i forbindelse med ibrugtagning af anlægget. Dette sker for at sikre, at der fortsat er hjemmel til at gennemføre den kontrol af anlæggene, der er en del af bestemmelserne i Rådets direktiv 78/170/EØF af 13. februar 1978 om ydelsen i varmeproducerende anlæg, der anvendes til rumopvarmning og produktion af varmt vand i nye eller allerede eksisterende ikke-industrielle bygninger, samt om isolering af fordelingen af varme og varmt brugsvand i ikke-industrielt nybyggeri.

Endvidere giver bestemmelsen mulighed for, at der kan fastsættes krav om, at store ventilations- og klimaanlæg skal have foretaget en kontrol inden ibrugtagning. Undersøgelser har vist, at disse anlæg ofte er dårligt eller fejlagtigt indstillet, når de afleveres til brugerne, eller at der er andre fejl og mangler ved disse anlæg, som medfører væsentlige meromkostninger i forbindelse med brugen af anlæggene. Et eventuelt krav om kontrol af ventilations- og klimaanlæg vil kunne medvirke til, at nye anlæg dimensioneres rigtigt og bliver rigtigt indstillet i forbindelse med installationen og afleveringen til kunden.

Endelig åbner bestemmelsen mulighed for, at der senere kan fastsættes krav for andre typer af energiforbrugende anlæg og udstyr, herunder for fjernvarmeinstallationer.

Reglerne finder ifølge stk. 2 anvendelse såvel for tekniske anlæg i nye bygninger, hvor kontrollen af anlæggene kan indgå i den samlede ibrugtagningstilladelse for hele bygningen, som for tekniske anlæg, der installeres eller udskiftes i eksisterende bygninger.

Stk. 3 giver mulighed for, at der i forbindelse med regler fastsat i medfør af stk. 1 kan fastsættes regler om, at resultatet af kontrol af tekniske anlæg skal indberettes til de kommunale bygningsmyndigheder, så disse oplysninger kan indgå i byggesagsbehandling og arbejdet med at vurdere, om energikravene i bygningsreglementet er opfyldt.

Bestemmelsen medvirker til at kunne videreføre de nuværende regler om kontrol af, at nyinstallerede olie- eller gasfyrede kedelanlæg med en indfyret effekt på mere end 400 kW (nedre brændværdi) opfylder de energimæssige krav i bygningsreglementet, og medvirker således til at implementere dele af Rådets direktiv 78/170/EØF af 13. februar 1978 om ydelsen i varmeproducerende anlæg, der anvendes til rumopvarmning og produktion af varmt vand i nye eller allerede eksisterende ikke-industrielle bygninger, samt om isolering af fordelingen af varme og varmt brugsvand i ikke-industrielt nybyggeri.

Krav om, at bygningsmyndigheden skal oplyses om kontrolresultater, ligger uden for situationer med selv­inkriminering, idet kontrollen af de tekniske anlæg ikke vil ske på grundlag af mistanke, men ud fra generelle krav fastsat i medfør af stk. 1 for den pågældende type anlæg. Bygningsmyndigheden afgør derefter i henhold til byggelovgivningen, om kontrolresultaterne giver grundlag for at foretage sig yderligere overfor ejeren. De tekniske eksperter, der har indberettet kontrolresultater, medvirker ikke yderligere i forbindelse med bygningsmyndighedens sagsbehandling. En eventuel kontrol i en mistankesituation skal ske i overensstemmelse med retsplejelovens almindelige regler og de retsgarantier, der følger med at være mistænkt.

Til § 18

For alle eftersyns- og kontrolordninger for tekniske anlæg omfattet af § 16 og § 17 gælder, at eftersyn og kontrol skal udføres af en teknisk ekspert, der er godkendt efter regler fastsat i medfør af § 24 til at udføre eftersyn af den pågældende type anlæg. Tekniske eksperter er konsulenter, servicemontører og andre, der er uddannet, godkendt og registreret til at udføre eftersyn og kontrol af tekniske anlæg.

Kravet i § 18 skal sikre, at arbejdet i ordningerne altid udføres af uddannede fagfolk, så ordningernes troværdighed ikke svækkes.

Til § 19

Bestemmelsen om obligatorisk regelmæssig energimærkning af større offentlige bygninger skal medvirke til, at bygningsdirektivets artikel 7, stk. 3, gennemføres. Derfor skal offentlige ejendomme have foretaget regelmæssig energimærkning, hvis ejendommens samlede etageareal er på over 1.000 m², så der for disse ejendomme altid foreligger en gyldig energimærkning, der kan opsættes eller på anden måde gøres offentligt tilgængelig efter reglerne i § 20.

Ved opgørelse af ejendommens etageareal beregnes summen af etagearealer for alle bygninger på ejendommen. Ved beregningen af etagearealet, som er en samlet opgørelse af bygningsarealer på ejendommen, medtages arealer, som er opvarmede, eller hvor indeklimaet er reguleret på anden vis, som for eksempel ved køling. Bygninger eller afgrænsede arealer, der ikke anvender energi til regulering af indeklimaet, fradrages ved beregningen af etagearealet. Som udgangspunkt for beregningen af etagearealet anvendes derfor BBR-registreringens opgørelser af opvarmede arealer eller en beregning af ejendommens arealer, der svarer til opgørelsen af BBR-arealerne.

Det vil være muligt i medfør af § 14 at fastsætte regler om, at også offentlige bygninger på ejendomme med et samlet etageareal på 1.000 m² eller derunder skal energimærkes regelmæssig. Der forventes ikke aktuelt fastsat regler herom, men det ville kunne indgå i en evaluering af ordningerne, om regler herom eventuelt kunne være hensigtsmæssige.

Til § 20

Bestemmelsen, der implementerer bygningsdirektivet artikel 7, stk. 3, afløser § 10, stk. 1, i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger.

I offentlige institutioner og virksomheder m.v. nævnt i § 22, stk. 1, skal udførte energimærkninger opsættes, så de er synlige for brugere af bygningen. Der vil ved bekendtgørelse kunne fastsættes regler om, at energimærkninger skal være offentligt tilgængelige på anden måde. Dette kunne f.eks. være i elektronisk form.

Bestemmelsen har til formål, gennem synliggørelse af det stedfundne energiforbrug, at bidrage til at få forbruget nedbragt.

Til § 21

Bestemmelsen, der erstatter § 9 i lov om fremme af energi- og vandbesparelser, supplerer de bestemmelser om energibesparelser i offentlige institutioner m.v., der er fastsat i lov om fremme af besparelser i energiforbruget § 13.

Ifølge bestemmelserne i § 21 kan der fastsættes regler om, at offentlige institutioner og virksomheder m.v. som nævnt i § 22, stk. 1, skal gennemføre visse energibesparelser, udpege en energiansvarlig, foretage indberetning af overordnede forbrugstal vedrørende bygningers energi- og vandforbrug og synliggøre løbende registreringer af forbruget samt af kontrolresultater for tekniske anlæg i henhold til kapitel 7.

For så vidt angår statens bygninger er der i cirkulære nr. 25 af 7. februar 1995 om energieffektivisering i statens institutioner fastsat nærmere regler om energistyring og opfølgning med energibesparelser, energirigtig projektering, indberetning af overordnede forbrugstal og udpegning af en energiansvarlig medarbejder.

Der er ikke i dag fastsat tilsvarende bestemmelser for kommuners og amtskommuners bygninger.

Hjemlen i § 21 forventes kun bragt i anvendelse over for andre offentlige institutioner m.v. end de statslige, hvis der ikke i disse institutioner gennemføres tilstrækkelige energibesparelsestiltag på frivillig basis.

Eventuelle regler for den kommunale sektor eller de kommende regioner vil først blive fastsat efter drøftelser med de kommunale organisationer og regionerne i forening. Blandt andet de erfaringer, der er opnået i statens bygninger og de resultater, der er opnået som følge af de initiativer, som mange kommuner og amtskommuner allerede har igangsat på frivilligt grundlag, vil indgå heri.

For så vidt angår offentlige virksomheder skal bestemmelsen medvirke til, at der også foregår energibesparelsesaktiviteter i disse offentlige bygninger. Det forventes imidlertid, at energibesparelsesaktiviteter i et vist omfang vil blive gennemført af de offentlige virksomheder på frivilligt grundlag.

Stk. 1, nr. 1, giver mulighed for at fastsætte regler om, at energibesparelser, der er identificeret i forbindelse med energimærkning af offentlige bygninger, skal gennemføres. Baggrunden er, at de fleste af lovforslagets bestemmelser har til hensigt at sikre, at der er information om mulige energibesparelsestiltag i bygninger, mens det generelt er overladt til ejerne eller brugerne, om de vil gennemføre disse energibesparelser.

Offentlige myndigheder har særlige forpligtelser til at være påpasselige med energiforbruget, dels fordi det offentlige bør gå foran og vise andre forbrugere, hvorledes energieffektiviteten kan forbedres, dels fordi de offentlige myndigheder er ansvarlige for administration af offentlige midler og dermed underlagt et særligt ansvar for at spare og passe på miljøet.

Derfor giver bestemmelserne mulighed for at fastsætte, at særligt rentable energibesparelsesforslag i forbindelse med energimærkningen af offentlige bygninger skal gennemføres. Dette kunne for eksempel være forslag med korte tilbagebetalingstider eller særlige typer af besparelsesforslag, eller der kan indføres krav om at realisere anbefalede besparelser i energiplanen i forbindelse med fremtidige projekter for ændringer af offentlige bygninger.

Ifølge stk. 1, nr. 2, kan der fastsættes regler om, at offentlige institutioner og virksomheder m.v. skal udpege en energiansvarlig for institutionens eller virksomhedens bygninger til at varetage nærmere fastsatte opgaver vedrørende bygningernes energi- og vandforbrug. Sådanne regler findes allerede for statens bygninger i cirkulæret om energieffektivisering i statens institutioner.

Ifølge stk. 1, nr. 3, kan der fastsættes regler om, at offentlige institutioner og virksomheder m.v. skal foretage indberetning af overordnede forbrugstal vedrørende bygningers energi- og vandforbrug. Indberetningerne vil som udgangspunkt skulle ske til Energistyrelsen. Der er fastsat regler om indberetning i cirkulæret om energieffektivisering i statens institutioner.

Stk. 1, nr. 4, giver mulighed for at fastsætte regler om, at offentlige institutioner og virksomheder m.v. skal synliggøre løbende registreringer af energi- og vandforbruget samt kontrolresultater for tekniske anlæg i henhold til kapitel 7. En sådan synliggørelse vil f.eks. kunne ske ved offentliggørelse på institutionens eller virksomhedens hjemmeside eller ved opslag i institutionen eller virksomheden.

Ifølge stk. 2 kan der fastsættes nærmere regler om indhold og gennemførelse af ovennævnte aktiviteter samt administrationen i forbindelse hermed.

Stk. 3 giver mulighed for, at visse offentlige institutioner eller virksomheder bl.a. af sikkerhedsmæssige årsager helt eller delvist vil kunne undtages fra krav i regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2. Der henvises til bemærkningerne til § 22, stk. 2.

Til § 22

Bestemmelsen fastsætter, hvilke offentlige institutioner og virksomheder m.v. §§ 19 og 20 finder anvendelse for. Afgrænsningen omfatter samme offentlige institutioner og virksomheder m.v., som er medtaget i lov nr. 450 af 31. maj 2000 om fremme af besparelser i energiforbruget § 14, der vedrører energibesparelser i offentlige institutioner m.v.

Ifølge stk. 1, nr. 1, gælder reglerne i §§ 19 og 20 om regelmæssig energimærkning for større ejendomme og om opslag m.v. af energimærkning for den offentlige forvaltning, dvs. staten, kommuner og amtskommuner samt efter gennemførelsen af den forestående kommunalreform de kommende regioner.

Ligeledes gælder reglerne ifølge stk. 1, nr. 2 for selskaber, institutioner, foreninger, m.v., hvis udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af offentlige midler, eller hvis de har fået tillagt beføjelser til at træffe afgørelser på det offentliges vegne.

Ifølge stk. 1, nr. 3, gælder reglerne i §§ 19 og 20 også for virksomheder, der ejes af det offentlige, eller hvor det offentlige har bestemmende indflydelse. Dette skal medvirke til at sikre, at bygningsdirektivets artikel 7, stk. 3, opfyldes. Med virksomhed sigtes til enhver form for erhvervsmæssig aktivitet uanset indhold eller selskabsform. Begrebet bestemmende indflydelse skal forstås på samme måde som i selskabslovgivningen. Stk. 1, nr. 3, skal ses i sammenhæng med, at en række offentlige aktiviteter er udskilt som særlige virksomheder.

Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse og udvidelse af § 10, stk. 2, i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger. Visse offentlige institutioner eller virksomheder m.v. vil bl.a. af sikkerhedsmæssige årsager kunne fritages helt eller delvist for krav efter § 19 og § 20. Eksempler på undtagelser fra, at energimærkning m.v. skal være offentlig tilgængelig, er forsvarets bygninger, hvor dele af oplysningerne i forbindelse med energimærkningen kan være klassificerede, ambassader og konsulater eller andre bygninger, hvor hensynet til sikkerhed m.v. må veje tungere end kravet om offentliggørelse af disse oplysninger. Undtagelse af sådanne bygninger og tekniske anlæg vil bl.a. ske efter nærmere drøftelse med Forsvarsministeriet.

Til § 23

Der er tale om en ny bestemmelse, der giver mulighed for at fastsætte regler om, at også bygninger, som offentlige institutioner og virksomheder m.v. lejer, i nærmere angivet omfang kan omfattes af krav svarende til kravene i § 19 og § 20 og regler fastsat i medfør af § 21.

I cirkulære nr. 25 af 7. februar 1995 om effektivisering i statens institutioner § 4 er der allerede fastsat regler for bygninger eller dele af bygninger, som statsinstitutioner lejer. Ved indgåelse af lejeaftaler skal statsinstitutionen sikre, at cirkulærets bestemmelser i videst mulig omfang kan gennemføres. For eksisterende lejemål påhviler det den statsinstitution, der er lejer, at optage forhandling med bygningens ejer om at få gennemført cirkulæret i videst muligt omfang.

Eventuelle regler for kommunerne og de kommende regioner vil først blive fastsat efter drøftelser med de kommunale organisationer og regionerne i forening.

Til § 24

Bestemmelserne afløser de nuværende hjemler i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger § 13 for så vidt angår energikonsulenter og dele af § 11 for så vidt angår kontrolordninger vedrørende varme- og ventilationsanlæg og andre energiforbrugende anlæg.

I medfør af stk. 1 kan der ved bekendtgørelse fastsættes regler om registrerings-, godkendelses-, beskikkelsesordninger eller ordninger for akkrediteret certificering for energikonsulenter og tekniske eksperter, der udfører arbejde i henhold til denne lov, samt de virksomheder, der beskæftiger dem.

Det vil blive overvejet nærmere, hvilke ordninger der skal gælde for de forskellige persongrupper og virksomheder.

Bestemmelsen åbner mulighed for at fastsætte regler om akkrediterede certificeringsordninger. En akkrediteret certificeringsordning indebærer, at energikonsulenter/tekniske eksperter eller virksomheder, der beskæftiger disse, bliver certificeret af et akkrediteret certificeringsorgan. Det kan overlades til certificeringsorganet at forestå certificeringen og den efterfølgende kontrol af, at certificerede virksomheder eller personer overholder vilkårene for certificeringen i hele den periode, hvor certificeringen er gældende. De nærmere bestemmelser om grundlaget for certificeringen og den efterfølgende kontrol fastsættes af transport- og energiministeren, se nedenfor vedrørende stk. 2. I reglerne vil indgå krav om, at certificeringsorganet skal være akkrediteret af DANAK eller et andet akkrediteringsorgan, som har underskrevet EA€™s (European cooperation for Accreditation) aftale om gensidig anerkendelse af akkrediterede certifikater (EA MLA-aftale).

Akkrediteringsorganet påser, at certificeringsorganet opfylder kravene i internationale standarder og har den faglige kompetence til at bedømme personer, systemer, produkter eller miljøforhold. Akkrediteringsorganet fører endvidere løbende tilsyn med, at certificeringsorganet følger de godkendte procedurer for certificering og overvågning af certificerede virksomheder eller personer.

Hvis virksomheden eller energikonsulenten/den tekniske ekspert ikke opfylder vilkårene for certificeringen, vil certificeringsorganet kunne træffe afgørelse om inddragelse af personens/virksomhedens certifikat. Der vil blive fastsat nærmere regler om, under hvilke vilkår og i hvilke tilfælde der vil kunne ske inddragelse af certificering. Der vil i forbindelse med den nærmere tilrettelæggelse af ordningen blive sikret en uafhængig behandling af klager over certificeringsorganets afgørelser. Bestemmelser herom vil indgå i det før omtalte regelsæt.

Bestemmelserne i stk. 2 giver mulighed for at fastsætte krav i forbindelse med beskikkelse, godkendelse, certificering og registrering af energikonsulenter og andre tekniske eksperter. Der vil herunder blive stillet krav til uddannelse, eksisterende erhvervserfaring, til efteruddannelse samt om, at konsulenter og eksperter skal bestå optagelsesprøver. Krav om løbende efteruddannelse og opdatering af viden forventes at blive en naturlig del af de nye ordninger, og efteruddannelse vil eventuelt blive gjort obligatorisk.

I de nye ordninger skal konsulenter og tekniske eksperter fra de eksisterende ordninger, der ophører, kvalificere sig på lige fod med andre. Hidtidige godkendelser eller registreringer vil ikke umiddelbart kunne overføres, idet de alene har været gældende for de hidtidige ordninger. Der vil derfor ikke være overgangsproblemer vedrørende de eksisterende ordninger, der ophører, i forbindelse med etableringen af de nye ordninger og registreringer og godkendelser, der foretages heri.

Endvidere kan der fastsættes regler om energikonsulenters og tekniske eksperters virksomhed og forpligtelser, stilles krav til måleudstyr og andet udstyr, som skal anvendes i forbindelse med energimærkning og eftersyn m.v., udstedes retningslinier for bygningsgennemgang eller inspektion, kontrolmåling eller eftersyn af kedel-, varme-, ventilations- og klimaanlæg samt fastsættes nærmere regler om fratagelse og bortfald af godkendelser, beskikkelser, certificeringer eller registreringer. Desuden kan der i forbindelse med ordningerne fastsættes regler om tilsyn og kontrol med energikonsulenter, tekniske eksperter og de virksomheder, der beskæftiger dem, herunder kvalitetskontrol af udført arbejde omfattet af ordningerne.

Disse bestemmelser vil blive anvendt til at sikre det nødvendige faglige niveau hos energikonsulenter og tekniske eksperter samt til at sikre, at der foregår den nødvendige kvalitetskontrol, så kvaliteten i energimærkningen og eftersynene kan fastholdes og forbedres.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at energikonsulenter i deres virke skal være uvildige i forhold til energimærkning af bygninger. Herunder skal energikonsulenterne være uafhængige af forhold, der kan påvirke energimærkningen og den tilhørende rådgivning. Når energimærkning anvendes i forbindelse med salg, udleje m.v. samt i forbindelse med nye bygninger, har uvildigheden særlig betydning for tilliden til energimærkningen, idet energikonsulenter ikke må have særlige interesser i energimærkningens udfald. I forbindelse med nye bygninger vil der endvidere blive stillet krav om, at energikonsulenter er uvildige i forhold til byggesagens parter. I forbindelse med energimærkning ved salg og udlejning m.v. skal energikonsulenter være uvildige i forhold til såvel køber som sælger og ejendomsformidler.

Endvidere kan der fastsættes regler om klageadgang vedrørende ydelser udført af energikonsulenter, tekniske eksperter og de virksomheder, der beskæftiger dem, herunder om klageberettigelse, samt om adgang til at træffe afgørelser om eventuelle berigtigelser af udførte energimærkninger og eftersyn eller udførelse af nye energimærkninger eller eftersyn ved andre energikonsulenter eller tekniske eksperter.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om påtale af fejl ved udførte energimærkninger eller eftersyn eller af manglende overholdelse af betingelserne for registrering eller godkendelse, ligesom der vil kunne fastsættes regler om tildeling af advarsler, f.eks. ved grove eller gentagne fejl eller overtrædelser af betingelserne for godkendelse eller registrering. Påtaler og tildeling af advarsler skal følge de almindelige procedurer for fratagelse af godkendelser eller registreringer, og der vil derfor skulle foretages sædvanlig partshøring forinden, ligesom sådanne afgørelser vil kunne påklages.

I den nuværende ordning om energimærkning af store ejendomme kan ejere af bygninger have interne ELO-konsulenter, dvs. at energimærkningen foretages af en konsulent, der er ansat af ejendommens ejer eller administrator. En række kommuner, amtskommuner og andre ejere af et større antal bygninger benytter sig af denne ordning. Fordelen ved ordningen med interne ELO-konsulenter er, at konsulenterne kender ejendommene og de interne arbejdsgange i institutionen eller virksomheden, og at der opbygges en betydelig viden internt i institutionen eller virksomheden.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 giver mulighed for, at der fortsat kan fastsættes regler for godkendelse af interne energikonsulenter til at foretage regelmæssig energimærkning af offentlige bygninger og bygninger, der anvendes til handel og service. Interne energikonsulenter er konsulenter, der er ansat af en ejendoms ejer eller administrator til at udføre energimærkning af den pågældende ejendom. Energimærkning foretaget af interne konsulenter vil ifølge § 4, stk. 5, ikke være gyldig i forbindelse med salg eller udleje af bygninger eller lejligheder eller overdragelse af brugsret hertil. Interne energikonsulenter vil heller ikke kunne udføre den obligatoriske energimærkning af nye bygninger.

For tekniske eksperter, der gennemfører eftersyn og rådgivning om kedelanlæg, varmeanlæg, ventilations- og klimaanlæg, kan det være en fordel, at den tekniske ekspert i et vist omfang kan gennemføre mindre forbedringer, justeringer, rensning og anden service i forbindelse med eftersynet. Der er dog behov for at sikre, at eftersyn og rådgivning om tekniske anlæg gennemføres på en ensartet og uvildig måde, der ikke er afhængig af bestemte produkter eller af andre kommercielle interesser, som kan påvirke rådgivningen til ugunst for brugeren af ordningen.

Stk. 3 giver mulighed for at fastsætte gebyrer for energikonsulenter, tekniske eksperter og de virksomheder, der beskæftiger dem, til dækning af udgifterne til drift af ordningerne og tilsyn og kontrol med godkendte energikonsulenters og tekniske eksperters arbejde. Betalingen kan opkræves både i form af engangsgebyrer, f.eks. i forbindelse med den indledende godkendelse og registrering, årlige eller regelmæssige betalinger og betaling pr. eftersyn eller energimærkning. Målet er, at der skal opkræves midler, så ordningerne kan være selvfinansierende, og så konsulenter og tekniske eksperter i lighed med de nuværende ordninger selv betaler for de omkostninger, der er forbundet med at drive de kommende ordninger. Det forudsættes som udgangspunkt, at energikonsulenter og tekniske eksperter eller de virksomheder, der beskæftiger dem, selv betaler for deltagelse i optagelseskurser og obligatoriske efteruddannelseskurser.

Bestemmelsen giver endvidere mulighed for at fastsætte honorarer i form af maksimale satser for forbrugernes betaling for udførelse af energimærkning og eftersyn af tekniske anlæg. Disse satser forventes at blive brugt for visse typer af energimærkning og eftersyn, hvor brugerne ikke kan forventes at have tilstrækkelige muligheder for selv at forhandle eller sikre rimelige priser. Derfor vil der i sådanne tilfælde kunne blive tale om fastsættelse af maksimalpriser, som energikonsulenters eller tekniske eksperters honorarer ikke må overstige. Dette kan f.eks. gælde energimærkning af enfamiliehuse eller kontroleftersyn af kedelanlæg eller ventilations- og klimaanlæg. For større bygninger og for professionelle brugere forventes en fri prisdannelse at give de laveste priser og de mest hensigtsmæssige prisstrukturer.

Der vil i medfør af stk. 3 også kunne fastsættes regler om ansvarsforsikring af energikonsulenter, tekniske eksperter og de virksomheder, som beskæftiger dem. Dette kendes allerede fra den nuværende energimærkningsordning, hvor der er fastsat regler om, at energikonsulenter og ELO-konsulenter skal være dækket af en professionel ansvarsforsikring for eventuelle bygningsskader, som konsulenten kan pålægges ansvaret for som følge af vedkommendes rådgivning som godkendt konsulent. Reglerne herom findes i bekendtgørelse om honorarer og ansvarsforsikring for energimærkning af bygninger.

Stk. 4 giver mulighed for at fastsætte regler om, at stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse, hvis energikonsulenter eller tekniske eksperter i henhold til anden lovgivning måtte blive pålagt at udføre andet arbejde i deres egenskab af energikonsulent eller teknisk ekspert. Energikonsulenter har f.eks. tidligere udarbejdet anbefalinger af energibesparende foranstaltninger i den nu ophørte tilskudsordning vedrørende energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger.

Der er ikke aktuelle planer om at anvende energikonsulenter eller tekniske eksperter i andre ordninger, men hvis behovet skulle opstå, vil det være muligt efter stk. 4 at fastsætte regler, der kan sikre de fornødne kvalitetskrav samt kontrol og tilsyn m.v. for de ydelser, som energikonsulenterne eller de tekniske eksperter udfører i henhold til anden lovgivning. Dette vil være vigtigt for at fastholde kvaliteten i arbejdet og tilliden til energikonsulenter eller tekniske eksperter i forbindelse med andre ordninger, hvor det måtte være hensigtsmæssigt at anvende dem.

Bestemmelsen i stk. 5 svarer til lignende bestemmelser om beskikkede eller certificerede bygningssagkyndige i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. § 4, stk. 5, jf. også dette lovforslags § 39, nr. 6. Bestemmelsen er medtaget for at fremme samordningen af energimærkningsordningen og huseftersynsordningen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 25

Bestemmelserne er nye og indebærer, at der i forbindelse med driften af energimærkningsordningen og eftersynsordningerne for kedel-, varme-, ventilations- og klimaanlæg m.v. oprettes et fælles register, der kan bruges til registrering af både energimærkninger og eftersyn. Der vil ved bekendtgørelse blive fastsat nærmere regler om oprettelse, drift og anvendelse m.v. af dette register.

Hensigten med dette register er, at oplysningerne fra energimærkning og eftersyn kan nyttiggøres, og at dobbeltarbejde undgås, når bygningerne skal energimærkes, eller der gennemføres eftersyn af kedel-, varme-, ventilations- og klimaanlæg m.v.

Oplysningerne i registeret vil være tilgængelige for ejeren, således at oplysningerne også kan nyttiggøres i forbindelse med drift, vedligeholdelse og forbedring af bygningerne. Oplysningerne om en ejendom vil også være tilgængelige for en energikonsulent eller en teknisk ekspert, der har indgået aftale med ejeren om at udføre energimærkning af den pågældende ejendom eller foretage kontrol og eftersyn af ejendommens tekniske anlæg, idet det vil indgå i aftalen, at energikonsulenten eller den tekniske ekspert får adgang til oplysningerne. Ejeren kan endvidere vælge at gøre oplysninger tilgængelige for andre, f. eks. lejere, andelshavere, ejendomsformidlere, potentielle købere m.fl.

Registeret vil samtidig blive brugt til registrering af oplysninger om en bygnings beregnede energibehov, som vil være indeholdt i ansøgning om byggetilladelse til eller anmeldelse af et nybyggeri indgivet til den kommunale bygningsmyndighed. Disse oplysninger skal ifølge de kommende energibestemmelser i bygningsreglementet indberettes til ordningen og kan anvendes i energikonsulenters energimærkning af den nye bygning og kontrol af, om bygningen opfylder energikravene i bygningsreglementet. Endvidere kan oplysningerne fra byggesagen indgå i fremtidig energimærkning af bygningen og eftersyn af tekniske anlæg.

Registeret vil blive anvendt i forbindelse med tilsyn og kvalitetssikring af energikonsulenters og tekniske eksperters arbejde.

Registreret vil blive oprettet og drevet af Energistyrelsen, og det er hensigten, at den Offentlige InformationsServer, OIS, skal kunne hente oplysninger fra registeret. Centrale oplysninger som dato for energimærkning, navn og registreringsnummer på energikonsulent, der har gennemført energimærkningen, resultatet af energimærkningen samt de tilsvarende oplysninger om eftersyn af tekniske anlæg vil blive gjort tilgængelig for alle registerets brugere. Disse oplysninger ventes også at fremgå af ejerens BBR-meddelelse. Oprettelse og drift af registeret samt behandlingen og videregivelse af oplysningerne i registeret vil ske i overensstemmelse med lov om behandling af personoplysninger.

Der er med stk. 2 åbnet mulighed for, at registeret kan bruges til at registrere andre oplysninger om ejendommens energiforbrug, f.eks. fra byggesagsbehandling, fra kollektive forsyningsselskaber samt fra den rådgivning, der gennemføres som offentlige service forpligtigelser (PSO) af disse selskaber, Ejere af ejendomme kan endvidere få mulighed for at indberette aflæsninger af energi- og vandforbrug til registeret, f.eks. fra driftsjournaler, og anvende disse i forbindelse med energistyring m.v. Hensigten er, at oplysninger om eksisterende energiforbrug og anden rådgivning skal kunne indgå i energimærkning og eftersyn m.v.

Bestemmelsen i stk. 3 skal anvendes til at sikre, at de oplysninger, der allerede er indhentet i forbindelse med en byggesag, en energimærkning eller kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af kedel-, varme-, ventilations- og klimaanlæg m.v., kan anvendes af andre energikonsulenter og tekniske eksperter ved efterfølgende energimærkning eller kontrol og eftersyn af tekniske anlæg.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 26

Bestemmelsen, der er ny, fastslår, at ved ejendomme med flere ejere, påhviler forpligtelserne efter denne lov eller regler fastsat i medfør af loven ejerne i forening. For ejendomme med ejerlejligheder vil det være ejendommens ejerforening.

Til § 27

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til de nuværende regler i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger § 4, stk. 8, og § 6, stk. 8, og er parallel til lejelovens § 46 a, stk. 1. Det er dog præciseret, at også andelshavere og andre, der har erhvervet en brugsret til en bygning, en bolig- eller erhvervsenhed eller andre erhvervslokaler i en ejendom svarende til afgrænsningen i § 8, stk. 1 og 5, har ret til at blive orienteret om en udarbejdet energimærkning og til på forlangende at få adgang til at gennemgå den.

Der er i stk. 2 fastsat en tilsvarende ret for ejere af ejerlejligheder også uden for den situation, hvor ejerlejligheden skal sælges. Dette er hensigtsmæssigt, idet energimærkning af lejligheder nu sker i forbindelse med energimærkning af ejendommen.

Til § 28

Bestemmelserne afløser nuværende hjemler i § 12, stk. 1 og § 13 a, stk. 6, i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger.

Ifølge stk. 1 kan transport- og energiministeren, den, som ministeren bemyndiger hertil, jf. § 30, og Energiklagenævnet pålægge de i bestemmelsen nævnte personer, virksomheder, myndigheder m.v. at udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, som skønnes nødvendige for varetagelsen af opgaver efter loven eller regler udstedt i medfør af loven. Oplysningspligten omfatter bl.a. energimærkninger med tilhørende dokumentation og beregninger, resultater fra kontrol og eftersyn af tekniske anlæg, oplysninger om opkrævede honorarer for ydelser udført af energikonsulenter eller tekniske eksperter, uanset om oplysningerne findes som dokumenter eller elektronisk lagrede data. Pligten omfatter også udarbejdelse af materiale, f.eks. statistikker, indberetninger, m.v. Oplysningerne kan indhentes til brug for såvel tilrettelæggelse, administration, kontrol og tilsyn med opgaver og ordninger omfattet af loven som for behandling af klager.

Med stk. 2 vil der fremover kunne fastsættes regler om, at elnetvirksomheder, naturgasdistributionsselskaber og kollektive varmeforsyningsanlæg skal stille oplysninger til rådighed for energikonsulenter, der har indgået aftale med en ejer om udarbejdelse af energimærkning på en ejendom. Det drejer sig især om oplysninger om registrerede energiforbrug for en ejendom, men vil også omfatte andre oplysninger som bl.a. målernumre, tariffer og årsafkøling for fjernvarme, i den udstrækning de er relevante for energimærkningerne.

Der vil ligeledes kunne fastsættes regler om, at de nævnte forsyningsvirksomheder skal indberette oplysningerne om registrerede energiforbrug til det register, der vil blive oprettet i medfør af § 25. Der henvises herved til de generelle bemærkninger samt bemærkningerne til § 25.

Fastsættelsen af sådanne regler vil ske i overensstemmelse med lov om behandling af personoplysninger.

Formålet med bestemmelserne i stk. 2 er at skabe mulighed for, at forsyningsselskabernes data kan nyttiggøres i forbindelse med energimærkning og eftersyn, samt at undgå dobbelt arbejde med aflæsning og indtastning m.v. af oplysninger, når disse data allerede findes elektronisk.

Transport- og energiministeren kan ifølge stk. 3 fastsætte regler om, hvorledes oplysningerne skal meddeles. Der vil bl.a. kunne opstilles regler om, at nærmere angivne oplysninger skal indsendes på nærmere angivet måde eller på nærmere fastsatte tidspunkter. Det vil dog normalt ikke kunne kræves, at private skal anvende edb.

Til § 29

Bestemmelserne om klageadgang svarer til de nugældende klageregler i § 13 a, stk. 1-5, i lov om fremme af energi- og vandbesparelser. I stk. 4, nr. 2, er der dog foretaget en tilpasning, så der er overensstemmelse med bemyndigelsesbestemmelsen i § 31, stk. 1.

Det findes fortsat mest hensigtsmæssigt, at afgørelser, der er truffet af transport- og energiministeren efter loven eller regler fastsat i medfør af loven, ifølge stk. 1 kan indbringes for Energiklagenævnet, som er uafhængigt af ministeren.

Ligeledes findes det som hidtil mest hensigtsmæssigt, at muligheden for at indbringe en sag ved domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger, afskæres ved stk. 2.

Der vil ifølge stk. 3 fortsat være en klagefrist på 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Klagefristen regnes fra det tidspunkt, hvor meddelelsen er kommet frem. Klagen skal være kommet frem inden udløbet af klagefristen. Fristen udløber 4 uger senere på samme ugedag, som meddelelsen er nået frem. Når klagefristens sidste dag falder på en lørdag eller helligdag, anses fristen først at udløbe på den påfølgende hverdag.

Ved bestemmelsen i stk. 4 bemyndiges transport- og energiministeren til at fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven træffes af ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil efter § 30.

Ifølge stk. 4, nr. 1, kan der fastsættes regler om adgangen til at klage over sådanne afgørelser, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne påklages til Energiklagenævnet. Det kan dreje sig om afgørelser af mindre sager, f.eks. registreringer eller retvisninger vedrørende fejl begået af energikonsulenter eller tekniske eksperter i forbindelse med energimærkninger eller kontrol og eftersyn af tekniske anlæg. Hvis afgørelsen efterfølgende indgår i en anden afgørelse, hvor klageadgangen ikke er afskåret, f.eks. påtaler, advarsler, fratagelse af godkendelse som energikonsulent eller teknisk ekspert, vil den førstnævnte afgørelse kunne behandles af Energiklagenævnet i forbindelse med den samlede behandling af klagen.

Endvidere vil kredsen af klageberettigede kunne præciseres nærmere i medfør af stk. 4, nr. 1.

Klager over udbud, som foretages som led i gennemførelsen af aktiviteter efter loven, behandles efter de almindelige regler om klage over offentlige udbud.

Bestemmelsen i stk. 4, nr. 2, giver mulighed for at afskære klageadgangen til ministeren vedrørende afgørelser truffet af en institution under ministerens ressort, et udvalg eller en anden offentlig myndighed, som ministeren i henhold til § 31 stk. 1, har henlagt sine beføjelser til. Der forventes, at Energistyrelsen i vidt omfang vil blive bemyndiget til at udøve ministerens beføjelser.

Afskæringen af klageadgangen til ministeren vil f.eks. kunne ske, når der er klageadgang til Energiklagenævnet vedrørende den pågældende type afgørelse, eller hvis der er tale om afgørelser under en bagatelgrænse.

Der kan ifølge stk. 4, nr. 3, tillige fastsættes regler om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet. Herunder vil der bl.a. kunne fastsættes regler om gebyrets størrelse og beregning.

Transport- og energiministeren kan ifølge stk. 5 fastsætte regler om Energiklagenævnets sammensætning ved behandlingen af de her omhandlede klager. Derved kan det sikres, at nævnet i disse sager har den fornødne økonomiske og tekniske sagkundskab omkring energibesparelsesforhold.

Til § 30

Bestemmelsen er ny, idet der ikke hidtil har været fastsat særlige regler om ministerens tilsyn med overholdelse af regler om energimærkning af bygninger og kontrol af tekniske anlæg i bygninger.

Ifølge stk. 1 fører transport- og energiministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil, tilsyn med overholdelsen af loven og regler, der er fastsat i medfør af loven.

Såfremt transport- og energiministeren efter bestemmelserne i § 31, stk. 1 og 2, henlægger opgaver til et udvalg eller en anden offentlig myndighed uden for ministerens ressort eller til en privat organisation m.v., fører ministeren ifølge stk. 2 tilsyn med disses overholdelse af loven, af regler udstedt i medfør af loven og af afgørelser truffet efter loven.

Tilsynet efter stk. 1 og 2 vil blive tilrettelagt og udført under hensyn til udformningen af de forskellige ordninger under loven og tilsynsbehovet i ordningerne.

Det påtænkes at henlægge udøvelsen af tilsynsbeføjelserne til Energistyrelsen.

Til § 31

Bestemmelserne afløser § 14 i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger.

Stk. 1 giver transport- og energiministeren adgang til at bemyndige en under ministeriet oprettet institution, et udvalg eller en anden offentlig myndighed til at udøve ministerens beføjelser efter loven. Bestemmelsen giver blandt andet mulighed for at delegere eksternt til et udvalg eller til en anden offentlig myndighed uden for ministerens ressort, hvis der skulle vise sig behov herfor.

Det forventes dog, at ministeren i vidt omfang vil henlægge sine beføjelser efter loven til Energistyrelsen.

Også den type beføjelser, der er nævnt i stk. 2, vil i medfør af stk. 1 kunne delegeres til offentlige myndigheder.

Ifølge stk. 2 kan transport- og energiministeren bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution eller organisation til at udøve nærmere angivne beføjelser vedrørende tilsyn, kontrol, godkendelse, akkrediteret certificering eller registrering samt drift af registre i henhold til loven. Dette skal åbne mulighed for f.eks. at kunne inddrage sagkyndig kompetence, etablere en fleksibel og enkel administration, få udført kontrolopgaver af teknisk art, m.v. Bestemmelserne om udbud af offentlige tjenesteydelser vil som udgangspunkt finde anvendelse.

I forbindelse med en sådan eventuel delegation af beføjelser til private vil der på dette tidspunkt blive taget stilling til, på hvilket materielt retsgrundlag de pågældende virksomheder, institutioner eller organisationer skal operere, samt om offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter skal sættes i kraft for disse.

Der vil ved ekstern delegation efter stk. 1 og 2 blive fastsat det fornødne grundlag for den virksomhed, som den bemyndigede skal udøve. Der vil herunder blive taget stilling til klageadgang over eventuelle afgørelser truffet af den bemyndigede samt til kontrollen af den virksomhed, der udøves i henhold til bemyndigelsen.

Ved etableringen af den nye energimærkningsordning ventes Energistyrelsen i højere grad end i de eksisterende ordninger at stå for godkendelse af energikonsulenter, tilsyn med kvaliteten i konsulenternes arbejde og øvrige beslutninger om ordningens drift. Der forventes dog fortsat at være et eller flere udvalg til drøftelse af principielle og strategiske spørgsmål. Endvidere forventes der at blive etableret et eksternt sekretariat, der kan stå for forberedelse af sager og den løbende kontakt til energikonsulenter og brugere af ordningen.

Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at etablere akkrediterede certificeringsordninger fra starten, da der fortsat vil foregå et arbejde med etablering og tilpasning af reglerne for ordningerne i de kommende år, herunder et fælleseuropæisk arbejde med at lave CEN-standarder i forbindelse med bygningsdirektivet. Der vil derfor blive igangsat et arbejde med at undersøge mulighederne for samt eventuelt forberede og implementere akkrediterede certificeringsordninger for energimærkning. Dette vil ske i samarbejde med huseftersynsordningen, der administreres af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Såfremt det vurderes at være hensigtsmæssigt, vil der blive etableret akkrediterede certificeringsordninger for energimærkning, huseftersyn og eftersyn af tekniske anlæg på lidt længere sigt.

Til § 32

Bestemmelsen afløser straffebestemmelserne i § 15 i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger. Straffebestemmelser skal medvirke til at sikre lovens overholdelse.

Der vil således efter stk. 1 være mulighed for bødestraf, hvis en udlejer undlader at sørge for, at en lejer inden lejeaftalens indgåelse har fået udleveret energimærkning for lejemålet. Der er ikke fastsat en tilsvarende sanktion ved salg eller overdragelse af brugsret, idet køberen eller erhververen i disse situationer i stedet kan lade energimærkning udarbejde på henholdsvis sælgers eller overdragers vegne.

Lovforslaget indeholder en række bemyndigelser for transport- og energiministeren til at fastsætte nærmere regler. Derfor kan ministeren ligeledes ifølge stk. 2 fastsætte bestemmelser om bødestraf for overtrædelse af regler udstedt med hjemmel i loven.

Ifølge stk. 3 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Til § 33

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes ifølge stk. 1 af transport- og energiministeren, der herunder kan fastsætte, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Det vil med få undtagelser blive fastsat, at bestemmelserne i lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2006. Denne ikrafttrædelsesdato skal sikre, at bygningsdirektivet er gennemført i dansk ret senest den 4. januar 2006, jf. direktivets artikel 15, stk. 1.

Der vil dog blive fastsat en tidligere ikrafttræden for bestemmelserne i § 24, stk. 1-3 om godkendelse og registrering af energikonsulenter og andre tekniske eksperter. § 24, stk. 1-3, forventes sat i kraft i løbet af efteråret 2005, så energikonsulenter og tekniske eksperter kan være parat til at fungere i de kommende ordninger fra lovens generelle ikrafttræden pr. 1. januar 2006.

Bestemmelserne i § 7 om fremlæggelse af energimærkning ved udleje og § 8 om fremlæggelse af energimærkning ved overdragelse af brugsret til husrum vil først blive sat i kraft senere, formentlig pr. 1. januar 2007. Denne senere ikrafttræden skal medvirke til at undgå flaskehalsproblemer i forbindelse med udarbejdelse af energimærkning for lejligheder, der skal udlejes, eller hvor brugsretten skal overdrages. Det forventes, at der efter et år med regelmæssig energimærkning af store boligejendomme, hvor der samtidig sker energimærkning af ejendommens lejligheder, vil være et tilstrækkeligt stort antal ejendomme med energimærkede lejligheder, så de værste flaskehalsproblemer er overstået. Den senere ikrafttræden vil ikke være i modstrid med bygningsdirektivet, idet direktivets artikel 15, stk. 2, giver mulighed for en periode på tre år, inden bestemmelserne i artikel 7 om energiattestering ved salg og udleje bringes i fuld anvendelse, hvis der er mangel på kvalificerede og/eller godkendte eksperter.

Ifølge stk. 2 ophæves lov nr. 485 af 12. juni 1996 om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger den 1. januar 2006.

Bestemmelserne i stk. 3 indebærer dog, at bekendtgørelser og cirkulærer, der er fastsat i medfør af lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler fastsat i medfør af denne lov.

Til § 34

Bestemmelserne indeholder overgangsbestemmelser for fortsat kvalitetssikring af energimærkninger samt kontrolmålinger af oliefyringsanlæg, hvis de er udført i henhold til lov om fremme af energi- og vandbesparelser eller regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 1 skal sikre, at ejere eller andre, som har ladet energimærkning udarbejde efter de hidtidige regler, fortsat kan klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energikonsulenters eller ELO-konsulenters ydelser, selv om reglerne er ophævet, og at igangværende klagesager kan færdigbehandles. Dermed vil ejere af ejendomme, der energimærkes umiddelbart inden, at de nye regler træder i kraft, få den samme beskyttelse som øvrige brugere af de hidtidige ordninger.

Stk. 2 skal sikre fortsat mulighed for at kontrollere og følge op på energimærkninger og kontrolmålinger udført i henhold til lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger eller regler fastsat i medfør heraf.

Til § 35

Bestemmelsen i stk. 1 er en overgangsordning, så energimærkninger, der er udarbejdet og gyldige i henhold til lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger eller regler fastsat i medfør heraf, fortsat kan anvendes ved salg af en ejendom eller ejerlejligheder efter lovens ophævelse. Dette sker for ikke at pålægge ejere med ellers gyldige energimærkninger en urimelig forpligtelse til at lade udarbejde energimærkning efter de nye regler. Samtidig vil en sådan overgangsbestemmelse medvirke til at mindske flaskehalsproblemer i starten af den nye energimærkningsordning.

Stk. 2 giver mulighed for at forlænge gyldigheden for energimærkninger udarbejdet efter de hidtidige regler. Dette vil i særlig grad være tilfældet for regelmæssig energimærkning af ejendomme, hvor gennemførelsen af energimærkning dermed vil blive udjævnet, så ikke alle ejendomme skal energimærkes det første år. Dette skal ligeledes medvirke til at mindske flaskehalsproblemer.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 36

Bestemmelsen indeholder en række konsekvensændringer i lejeloven som følge af de nye regler i lov om fremme af energibesparelser i bygninger og ophævelsen af lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger.

I lejelovens § 36, stk. 2, foretages en konsekvensændring vedrørende den nuværende henvisning til energimærkningen og den tilhørende energiplan. Endvidere vil også udgifterne til de fremtidige ordninger om kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg, der vil blive etableret i medfør af lov om fremme af energibesparelser i bygninger, bl.a. med henblik på at opfylde bygningsdirektivets krav, fremover kunne medtages i varme- og varmtvandsregnskabet. Hidtil har bestemmelsen kun omfattet udgifterne til den nuværende kontrolmåling, rensning og justering af oliefyringsanlæg.

I § 46 a er der alene tale om redaktionelle ændringer vedrørende henvisningen til energimærkningen og den tilhørende energiplan.

Til § 37

Bestemmelsen indeholder en række konsekvensændringer i lov om leje af almene boliger som følge af de nye regler i lov om fremme af energibesparelser i bygninger og ophævelsen af lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger.

I lov om leje af almene boliger § 52, stk. 2, om opgørelse af udgifter i forbrugsregnskabet foretages en konsekvensændring vedrørende den nuværende henvisning til energimærkning med den dertil hørende energiplan. Endvidere vil også udgifterne til de fremtidige ordninger om kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg, der vil blive etableret i medfør af lov om fremme af energibesparelser i bygninger, bl.a. med henblik på at opfylde bygningsdirektivets krav, fremover kunne medtages i forbrugsregnskabet. Hidtil har bestemmelsen kun omfattet udgifterne til den nuværende kontrolmåling, rensning og justering af oliefyringsanlæg.

Ændringerne i §§ 52, stk. 3, 53 stk. 1, 54, stk. 1 og 56, stk. 1, går alene ud på, at henvisningen til udgifter, som følger af lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger ændres til udgifter, som følger af lov om fremme af energibesparelser i bygninger.

Til § 38

Bestemmelsen indeholder en række konsekvensændringer i lov om leje af erhvervslokaler (erhvervslejelov) som følge af de nye regler i lov om fremme af energibesparelser i bygninger og ophævelsen af lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger.

I erhvervslejelovens § 11, stk. 1, om lejeforhøjelse ved nye eller forøgede udgifter foretages en konsekvensændring for så vidt angår henvisningen til udarbejdelse af energimærkning med den dertil hørende energiplan. Den hidtidige henvisning til kontrolmåling, justering og rensning af fyringsanlæg udvides til at omfatte kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg i medfør af lov om fremme af energibesparelser i bygninger.

I erhvervslejelovens § 45, stk. 2, om opgørelse af udgifter i forbrugsregnskabet foretages en konsekvensændring vedrørende den nuværende henvisning til energimærkning med tilhørende energiplan. Endvidere vil også udgifterne til de fremtidige ordninger om kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg, der vil blive etableret i medfør af lov om fremme af energibesparelser i bygninger, bl.a. med henblik på at opfylde bygningsdirektivets krav, fremover kunne medtages i forbrugsregnskabet. Hidtil har bestemmelsen kun omfattet udgifterne til den nuværende kontrolmåling, rensning og justering af oliefyringsanlæg.

Ændringerne i §§ 45, stk. 4, 46 stk. 1, 47, stk. 1 og 49, stk. 1, går alene ud på, at henvisningen til udgifter, som følger af lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger ændres til udgifter, som følger af lov om fremme af energibesparelser i bygninger.

Til § 39

Ifølge lovforslagets § 24 kan transport- og energiministeren fastsætte regler om registrering, godkendelse, beskikkelse eller certificering m.v. af energikonsulenter.

Med henblik på at sikre mulighederne for en samordning mellem energimærknings- og huseftersynsordningen foreslås det i § 39, at der indsættes en hjemmel i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. til, at transport- og energiministeren kan fastsætte regler om godkendelse af bygningssagkyndige enten ved beskikkelse eller ved certificering. Der er tale om en udvidelse af den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 4, og ikrafttrædelsen heraf vil ikke i sig selv berøre de nugældende administrative forskrifters gyldighed eller de beskikkelser, der er foretaget i medfør af de hidtil gældende regler.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse har til formål at skabe mulighed for at kunne erstatte de nuværende regler om beskikkelse af bygningssagkyndige i bekendtgørelse nr. 1326 af 14. december 2004 om huseftersynsordningen med regler om en certificeringsordning, hvis dette efter nærmere overvejelser findes mere hensigtsmæssigt.

Udnyttes bemyndigelsen til at fastsætte regler om certificering, vil dette ske efter tilsvarende retningslinjer, som er beskrevet vedrørende energikonsulenter, jf. bemærkningerne til § 24. For bygningssagkyndige vil der blive tale om en personcertificering, og de betingelser, som den pågældende person skal opfylde for at blive certificeret, vil svare til de nugældende betingelser for at blive beskikket som bygningssagkyndig. Der vil således fortsat blive stillet krav om uddannelse og erhvervserfaring, dokumentation for professionel ansvarsforsikring, uvildighed m.v. i forbindelse med en certificeringsordning.

Det vil endvidere i regelsættet blive sikret, at bygningssagkyndige, der er beskikkede efter de hidtil gældende regler, bevarer deres beskikkelse indtil udløbet af den 3-årige beskikkelsesperiode.

Til § 40

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne (EF-Tidende 2003, nr. L 1, side 65), dele af Rådets direktiv 93/76/EØF af 13. september 1993 om begrænsning af kuldioxidemissionerne gennem en forbedring af energieffektiviteten (SAVE) (EF-Tidende 1993, nr. L 237, side 28) og dele af Rådets direktiv 78/170/EØF af 13. februar 1978 om ydelsen i varmeproducerende anlæg, der anvendes til rumopvarmning og produktion af varmt vand i nye eller allerede eksisterende ikke-industrielle bygninger, samt om isolering af fordelingen af varme og varmt brugsvand i ikke-industrielt nybyggeri (EF-Tidende 1978, nr. L 52, side 32).