L 136 Forslag til lov om fremme af energibesparelser i bygninger.

Af: Transport- og energiminister Flemming Hansen (KF)
Udvalg: Det Energipolitiske Udvalg
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 30-03-2005
1. behandlet / henvist til udvalg 12-04-2005
Betænkning afgivet 12-05-2005
Tilføjelse til betænkning 09-06-2005
2. behandlet/direkte til 3. behandling 14-06-2005
3. behandlet, vedtaget 16-06-2005
Ministerområde:
Transport- og Energiministeriet
Resumé:
Loven fastsætter regler, hvis formål er at fremme energibesparelser, at øge effektiviteten ved anvendelse af energi samt at reducere vandforbruget i bygninger.

Baggrund:

Det fremgik af bemærkningerne, at lovforslaget var et led i gennemførelsen af direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne (bygningsdirektivet). Endvidere var lovforslaget en opfølgning på regeringens handlingsplan fra oktober 2003 »Færre regler - flere muligheder« og på regeringens initiativer til bedre og billigere bolighandler og til at forøge kvaliteten i byggeriet.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 103 stemmer.