L 106 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov
om institutioner for uddannelsen til højere
forberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre og forskellige andre love.
(Udmøntning af kommunalreformen for så vidt
angår det almene gymnasium, hf, social- og
sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser samt
voksenuddannelsescentre (VUC)).
Fremsat af undervisningsminister (Bertel
Haarder)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om institutioner
for uddannelsen til studentereksamen, lov om institutioner for
uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om
grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om almen
voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre
love
(Udmøntning af kommunalreformen for
så vidt angår det almene gymnasium, hf, social- og
sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser samt
voksenuddannelsescentre (VUC))
§ 1
I lov om institutioner for uddannelsen
til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af 8.
oktober 2003, som ændret ved § 1 i lov nr. 98 af 18.
februar 2004 og § 6 i lov nr. 361 af 19. maj 2004, foretages
følgende ændringer:
1. §
6 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 6.
Loven omfatter institutioner for uddannelsen til studentereksamen.
Institutionerne er statsligt selvejende institutioner, som er
godkendt af undervisningsministeren til at udbyde uddannelsen til
studentereksamen. Institutionerne kan godkendes til at udbyde anden
ungdomsuddannelse og grundlæggende voksenuddannelse til og
med gymnasialt niveau.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan
godkende en statsligt selvejende institution, jf. stk. 1, hvis den
indgår som et hensigtsmæssigt led i opfyldelsen af
konstaterede eller forventede behov for sådanne institutioner
og som led i en planlægning, der omfatter hele eller dele af
landet. Ministeren kan fastsætte vilkår for
godkendelsen.
Stk. 3. En godkendelse efter stk. 2 kan
tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for
institutionen, herunder i forhold til behovet for
uddannelsesudbydere i en planlægning, der omfatter hele eller
dele af landet, eller hvis institutionen på grund af sin
økonomiske situation skønnes uegnet til at
fortsætte sin virksomhed.
Stk. 4. Ophører en statsligt
selvejende institution, tilfalder institutionens nettoformue
statskassen.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan
godkende, at private opretter og driver institutioner, der udbyder
uddannelsen til studentereksamen (private gymnasieskoler), jf.
§ 7.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan
tillade, at Københavns Kommune driver gymnasieafdelingen
på Sankt Annæ Gymnasium.
§ 6 a.
Undervisningsministeren sikrer gymnasiekapaciteten i et
sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder
optagelsesbetingelserne efter kapitel 2 i gymnasieloven, kan
optages, og at alle, der har påbegyndt en uddannelse til
studentereksamen, kan fuldføre denne.
Stk. 2. Statsligt selvejende institutioner,
jf. § 6, stk. 1, eller andre institutioner, der udbyder
ungdomsuddannelse eller grundlæggende voksenuddannelse til og
med gymnasialt niveau, kan godkendes af undervisningsministeren til
udbud af uddannelsen til studentereksamen.
Stk. 3. Undervisningsministeren godkender
den stedlige placering af uddannelsessteder for uddannelsen til
studentereksamen.
§ 6 b.
Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelser ved
statsligt selvejende institutioner, jf. § 6, stk. 1, og ved de
i stk. 3 nævnte institutioner tillade, at to eller flere af
de nævnte institutioner sammenlægges til en samlet
institution, som godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller
flere love. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken lov
den samlede institution godkendes. Ved sammenlægningen
opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af
deres aktiver og gæld til den fortsættende
institution.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter
indstilling fra bestyrelsen for en statsligt selvejende
institution, jf. § 6, stk. 1, tillade, at institutionen ved
spaltning overdrager sine aktiver og gæld som helhed eller en
del heraf til en eller flere af de institutioner, der er godkendt
efter de i stk. 3 nævnte love. Undervisningsministeren
beslutter, efter hvilken lov eller hvilke love de involverede
institutioner godkendes.
Stk. 3. Institutioner, der er godkendt
efter følgende love, med undtagelse af private hf-kurser,
kan indgå i sammenlægninger eller spaltninger med
statsligt selvejende institutioner, jf. § 6, stk. 1:
1) Lov om institutioner for uddannelsen til
højere forberedelseseksamen.
2) Lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse.
3) Lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre.
Stk. 4. Det er en betingelse for at
opnå tilladelse efter stk. 1 og 2, at der ved
sammenlægningen eller spaltningen ikke sker
indskrænkninger i bestående rettigheder. I
vedtægten for den fortsættende eller modtagende
institution skal der optages bestemmelser, som sikrer, at de
deltagende institutioners formål tilgodeses. På samme
måde skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle
vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende institutions
formue, hvis rettigheden ikke udløses ved
sammenlægningen eller spaltningen.
Stk. 5. Sammenlægning og spaltning
efter stk. 1 og 2 kan gennemføres uden kreditorernes
samtykke.
Stk. 6. Undervisningsministeren
fastsætter regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15
med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på
sammenlægning eller spaltning efter stk. 1 og 2.
§ 6 c.
Nedlægges et uddannelsessted, hvor uddannelsen til
studentereksamen udbydes, jf. § 6 a, stk. 2, kan
undervisningsministeren pålægge en statsligt selvejende
institution, jf. § 6, stk. 1, at optage alle de elever fra det
nedlagte uddannelsessted, som har påbegyndt uddannelsen til
studentereksamen.
Stk. 2. En privat gymnasieskole, jf. §
7, som overtager samtlige elever eller hele klasser fra en nedlagt
privat gymnasieskole, således at eleverne kan fuldføre
skoleåret samlet, kan fra overtagelsestidspunktet få
indregnet den nedlagte institutions elevtal henholdsvis klassens
elevtal pr. den seneste 5. september ved beregningen af
taxametertilskud efter § 18 b, stk. 3, bygningstilskud efter
§ 18 c, stk. 1, og eventuelt tilskud til kostafdelinger efter
§ 18 d.«
2. Efter § 6 c
indsættes:
»Private gymnasier«.
3. § 7,
stk. 1-4, ophæves.
Stk. 5-9 bliver herefter stk. 1-5.
4. I § 7, stk.
5, der bliver stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Den overordnede ledelse af de private
gymnasieskoler varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over
for undervisningsministeren for institutionens drift, herunder for
forvaltningen af institutionens midler.«
5. I § 7, stk.
6, der bliver stk. 2, ændres i 3. pkt.
»stk. 7« til: »stk. 3«.
6. I § 7, stk.
7, der bliver stk. 3, ændres i 3. pkt. »
stk. 6« til: »stk. 2«.
7. I § 7
indsættes efter stk. 9, der bliver stk. 5, som stk.
6 :
»Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 2 og 3
finder tilsvarende anvendelse for statsligt selvejende
institutioner, jf. § 6, stk. 1.«
8. Efter § 7 og
Gymnasieskolernes ledelse indsættes:
»Regionsråd og
forpligtende samarbejder
§ 7 a.
Regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for
at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser,
herunder for så vidt angår den geografiske placering af
udbuddet og kapaciteten på uddannelserne med henblik
på, at der er et tilstrækkeligt og varieret
uddannelsestilbud til alle unge i regionen. Regionsrådets
koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner,
der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i
regionen, jf. dog § 7 e.
Stk. 2. Med henblik på at
understøtte regionens udviklingsplan kan regionsrådet
efter ansøgning fra en statsligt selvejende institution yde
formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder
anlægstilskud, til blandt andet efteruddannelse, information,
udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger
til de ungdomsuddannelser, der er nævnt i stk. 4, samt
tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller
udkantsområde. På Bornholm varetages
regionsrådets opgave dog af kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. De institutioner, der er godkendt
til at udbyde uddannelsen til studentereksamen og uddannelsen til
højere forberedelseseksamen i regionen, bortset fra private
gymnasieskoler og private hf-kurser, samarbejder gennem de i §
7 c, stk. 1 og 2, nævnte forpligtende samarbejder med
regionsrådet og med andre institutioner, som udbyder de i
stk. 4 nævnte uddannelser i regionen om den i stk. 1
nævnte koordinering.
Stk. 4. Koordineringen omfatter:
1) Uddannelsen til studentereksamen.
2) Uddannelsen til højere
forberedelseseksamen.
3) Uddannelsen til højere
handelseksamen.
4) Uddannelsen til højere teknisk
eksamen.
5) Grundforløbene i
erhvervsuddannelserne.
6) Grunduddannelsen til landmand.
7) De grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser.
§ 7 b.
Regionsrådet afgiver indstilling til undervisningsministeren
om den stedlige placering i regionen af nye uddannelsessteder for
uddannelsen til studentereksamen.
§ 7 c. En
institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til
studentereksamen, skal forpligtende samarbejde med andre
institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til
studentereksamen eller uddannelsen til højere
forberedelseseksamen, om at sikre et tilstrækkeligt og
varieret tilbud af studieretninger og valgfag, herunder mere
specialiserede studieretninger, til de unge i overensstemmelse med
bestemmelserne herom i gymnasieloven og hf-loven. Et forpligtende
samarbejde skal omfatte alle institutioner, der er godkendt til at
udbyde uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til
højere forberedelseseksamen inden for et geografisk
område, der i forhold til uddannelsesstederne ligger i en
passende geografisk afstand fra de unge uddannelsessøgendes
bopæl.
Stk. 2. Et forpligtende samarbejde omfatter
koordineringen af institutionernes kapacitet, udbud af
studieretninger, valgfag og elevfordeling, jf. § 7 d, og
omfatter i øvrigt samarbejde med regionsrådet og med
andre institutioner om koordinering efter § 7 a, stk. 1.
Stk. 3. Regionsrådet godkender efter
indstilling fra institutionerne de forpligtende samarbejder efter
stk. 1 og 2. Hvis regionsrådet finder det nødvendigt
af hensyn til opfyldelsen af institutionernes forpligtelser efter
stk. 1 og 2, kan rådet påbyde nærmere bestemte
institutioner at indgå i et forpligtende samarbejde med
hinanden.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om de forpligtende samarbejder
efter stk. 1 og 2 og om regionsrådets udøvelse af dets
beføjelser efter stk. 3.
Stk. 5. Finansieringen af de forpligtende
samarbejder påhviler de deltagende institutioner.
§ 7 d.
Regionsrådet har efter bestemmelserne i stk. 2-4 til opgave i
samarbejde med de i § 7 c nævnte samarbejdende
institutioner at koordinere fordelingen af elever og kursister
på uddannelsen til studentereksamen henholdsvis højere
forberedelseseksamen.
Stk. 2. Regionsrådet nedsætter
et fordelingsudvalg for hvert af de geografiske områder, der
i forhold til uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk
afstand fra de unge uddannelsessøgendes bopæl, jf.
§ 7 c, stk. 1. Fordelingsudvalget består af 1-2
repræsentanter for regionsrådet og af lederne af de
institutioner, der deltager i de forpligtende samarbejder efter
§ 7 c, stk. 1, dog ikke lederne af studenterkurser. Lederne af
de private gymnasieskoler og hf-kurser i det pågældende
geografiske område er repræsenteret i
fordelingsudvalget. Fordelingsudvalget kan bestemme, at ledere af
institutioner for erhvervsrettet uddannelse inden for det
pågældende geografiske område kan være
medlemmer af udvalget.
Stk. 3. Fordelingsudvalget foretager
fordelingen af ansøgere, når antallet af
ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution
overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende
uddannelse.
Stk. 4. Regionen stiller
sekretariatsmæssig betjening til rådighed for
fordelingsudvalgene.
Stk. 5. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om fordelingen af elever og
kursister mellem institutionerne, herunder om fordelingsudvalg.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om optagelse af elever
på statsligt selvejende og private studenterkurser.
§ 7 e.
§§ 7 a-7 c gælder ikke for private gymnasieskoler
og private hf-kurser.«
9. §§
8-9 ophæves.
10. §
10 affattes således:
Ȥ 10.
Den overordnede ledelse af de statsligt selvejende institutioner,
jf. § 6, stk. 1, varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig
over for undervisningsministeren for institutionens drift, herunder
for forvaltningen af institutionens midler.
Stk. 2. Institutionens forhold reguleres i
en vedtægt, som skal godkendes af undervisningsministeren.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
bestyrelsens sammensætning og virke og kan herunder
fastlægge reglerne for bestyrelsens arbejde m.v. i en af
ministeren udstedt standardvedtægt. Undervisningsministeren
kan bestemme, at visse dispositioner kun kan gennemføres med
ministerens godkendelse.
Stk. 3. Elevrådet, jf. § 14,
udpeger en repræsentant til institutionens bestyrelse.
Repræsentanten har ikke stemmeret i bestyrelsen.«
11. I § 10 a,
stk. 1, ændres »et privat gymnasium« til:
»en statsligt selvejende institution, jf. § 6, stk. 1,
eller en privat gymnasieskole«.
12. I § 10 a,
stk. 3, ændres »skolen« til: »en
privat gymnasieskole«.
13. Efter § 10 a
indsættes:
Ȥ 10 b.
For de i § 6, stk. 1, nævnte statsligt selvejende
institutioner samt de efter § 6 b sammenlagte eller spaltede
institutioner gælder forvaltningsloven og
offentlighedsloven.
Stk. 2. For bestyrelsen, rektor og andre
ansatte ved private gymnasieskoler, jf. § 7, gælder
bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og i
kapitel 8 om tavshedspligt.«
14. §
11 affattes således:
Ȥ 11.
Bestyrelsen træffer beslutning om ansættelse og
afskedigelse af rektor og lærere og andet personale.
Ansættelse og afskedigelse af lærere og andet personale
sker efter indstilling fra rektor.
Stk. 2. Ansættelse af rektor ved en
privat gymnasieskole, jf. § 7, skal godkendes af
undervisningsministeren.«
15. I § 12
ændres »skolens« til:
»institutionens«, og »amtsrådet«
ændres til: »bestyrelsen«.
16. I § 12
indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Rektor skal have
undervisningskompetence i et eller flere fag inden for gymnasiets
eller hf€™s fagrække.
Stk. 3. Hvis rektor ikke har den i stk. 2
nævnte undervisningskompetence, skal undervisningen til
studentereksamen organiseres i en afdeling under ledelse af en
afdelingsleder, der har den i stk. 2 nævnte
undervisningskompetence.«
17. §
14 affattes således:
Ȥ 14.
Ved hver statsligt selvejende institution og hver privat
gymnasieskole har eleverne ret til at danne et elevråd.
Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til
udvalg m.v., som institutionen har nedsat til at behandle
spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed.
Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse
ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om valg til elevråd, om
elevrådenes virksomhed og om bestyrelsens forpligtelse over
for elevrådet.«
18. I § 15
a indsættes efter »at en« : »statsligt
selvejende institution, jf. § 6, stk. 1, eller en«.
19. §
16 affattes således:
Ȥ 16.
Undervisningsministeren yder tilskud til de statsligt selvejende
institutioners virksomhed. Undervisningsministeren kan yde tilskud
til undervisning til International Baccalaureate, forsøgs-
og udviklingsarbejde, efteruddannelse og eventuelt til andre
formål. Undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler om tilskud. Bestemmelserne i §§ 18
h, stk. 3-4, 18 kk, 18 l, stk. 2-4, 18 ll, 18 mm og 18 n, stk. 1,
4.-7. pkt., og stk. 3, 5. pkt., gælder for de statsligt
selvejende institutioner.
Stk. 2. De statsligt selvejende
institutioner skal følge de af finansministeren fastsatte
eller aftalte bestemmelser om løn- og
ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det
personale, der er ansat ved institutionen.
Stk. 3. De statsligt selvejende
institutioners regnskabsår er finansåret. Ved
regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab
omfattende resultatopgørelse, balance og
anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen
og af institutionens leder. I forbindelse med indsendelse af
årsregnskab til Undervisningsministeriet skal
bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og
love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer
af bestyrelsen, jf. § 10 a, stk. 1.
Stk. 4. De statsligt selvejende
institutioners regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til
§ 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber
m.m.
Stk. 5. De statsligt selvejende
institutioner udpeger en statsautoriseret eller registreret
revisor, som reviderer institutionens regnskaber efter aftale
mellem rigsrevisor og undervisningsministeren i henhold til §
9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Bestyrelsen
underretter Undervisningsministeriet om den udpegede revisor og om
revisorskift. Undervisningsministeren fastsætter efter
forhandling med rigsrevisor nærmere regler om
institutionernes revision.
Stk. 6. Regnskaberne opstilles efter
regler, der fastsættes af undervisningsministeren.
Institutionens regnskabsføring skal være i
overensstemmelse med regler fastsat af undervisningsministeren.
Stk. 7. Tilskud til private gymnasieskolers
virksomhed, herunder til undervisning, der sigter mod en
tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til
videregående uddannelser i Danmark, ydes efter bestemmelserne
herom i §§ 18 a€"18 mm. For regnskab og revision
gælder bestemmelserne i § 18 n.«
20. I § 17,
stk. 1, ændres »offentlige gymnasieskoler«
til: »statsligt selvejende institutioner, jf. § 6, stk.
1,«.
21. I § 17,
stk. 7, ændres »amtsrådet« til:
»institutionen«.
22. I § 17,
stk. 8, ændres »skolens« til:
»institutionens« og »skolen« til:
»institutionen«.
23. § 17,
stk. 9, affattes således:
»Stk. 9. Undervisningsministeren kan
delegere sin beføjelse efter stk. 8 til
institutionen.«
24. § 17
a ophæves.
25. I § 18 a,
stk. 3, udgår »amtskommunale«.
26. § 18
ll, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem
statsligt selvejende institutioner, jf. § 6, stk. 1, og
Undervisningsministeriet, mellem private gymnasieskoler og
Undervisningsministeriet og mellem statsligt selvejende
institutioner, private gymnasieskoler og andre offentlige
myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af
Undervisningsministeriets lovgivning. Undervisningsministeren kan
endvidere fastsætte regler om elektronisk kommunikation
mellem de nævnte statsligt selvejende institutioner og
private gymnasieskoler og brugerne af disse institutioner, herunder
om anvendelse af digital signatur.«
27. Overskriften til § 18 o
affattes således:
»Kommunale bidrag til
Sorø Akademis Skole m.v.«.
28. I § 18
o udgår », og i den amtskommune (hjemamtskommune),
hvor elevens bopælskommune ligger«.
29. § 18
p, stk. 1 og 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 1 og
2.
30. § 18
q affattes således:
Ȥ 18 q.
Til undervisning m.v. af elever med svære handicap i
Sorø Akademis 1.-10. klasse betaler elevens
bopælskommune bidrag til staten svarende til de faktiske
ekstraudgifter til lærertimer, praktisk medhjælp,
hjælpemidler og befordring.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved
opkrævning af bidrag.«
31. I § 18 r,
stk. 1, ændres »Amtskommunen« til:
»Undervisningsministeren«.
32. § 18
r, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om betalingen efter stk.
1.«
33. § 18
s affattes således:
Ȥ 18 s.
Kommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til
kommunerne.«
34. I § 18 t,
stk. 1, 1. pkt., ændres »Skolerne skal hvert
år sende elevernes hjemamtskommuner en fortegnelse over alle
elever fra amtskommunen« til: »De private
gymnasieskoler skal hvert år sende en fortegnelse til
Undervisningsministeriet over alle elever«.
35. § 18
t, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
36. Efter § 18 t
indsættes:
»Tilskud til undervisning i
udlandet«.
37. § 19,
stk. 2, 1. pkt., ophæves.
38. §
22 affattes således:
Ȥ 22.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til
at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til denne
lov eller regler fastsat i medfør heraf, herunder
fastsætte regler om, at afgørelser ikke skal kunne
indbringes for anden administrativ myndighed.«
39. §
23 affattes således:
Ȥ 23.
Oprettelse og nedlæggelse af kostafdelinger ved de statsligt
selvejende institutioner, jf. § 6, stk. 1, sker efter
undervisningsministerens godkendelse.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte
kostafdelinger, herunder om optagelsen og fordelingen af kostelever
og om elevbetalingen for kostophold.«
40. I § 24
ændres »offentlige« til: »statsligt
selvejende institutioner«, og », bortset fra reglen om
forældrerepræsentation i skolebestyrelsen«
udgår.
41. Efter § 24
indsættes:
Ȥ 24 a.
Bestemmelserne i denne lov om statsligt selvejende institutioner,
jf. § 6, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for
gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, hvis
gymnasieafdelingen drives af Københavns Kommune i henhold
til § 6, stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om driften af gymnasieafdelingen, herunder
regler som fraviger bestemmelserne i denne lov.«
42. §§ 25, 26 og 26
a ophæves.
43. § 26
b affattes således:
Ȥ 26 b.
Staten yder tilskud til pensionsudgifter vedrørende rektorer
og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns Kommunes
gymnasieafdeling på Sankt Annæ Gymnasium.«
44. § 27,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Sorø Akademis Skole
drives af staten, medmindre skolen overgår til at blive en
privat gymnasieskole.«
45. § 27
b ophæves.
46. I § 28
ændres »Amtsrådene« til:
»Staten«, og »skole« til:
»institution«.
§ 2
I lov nr. 95 af 18. februar 2004 om
uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) foretages
følgende ændringer:
1. § 6,
stk. 5, 2. pkt., ophæves.
2. § 14,
stk. 2, ophæves.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.
3. I § 14, stk.
3, som bliver stk. 2, ophæves 2. pkt.
4. § 14,
stk. 5, som bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Undervisningsministeren kan
fastsætte rammer for skolernes oprettelse af studieretninger.
Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte, at visse
studieretninger skal udbydes eller oprettes og kan fastsætte
nærmere regler herom.«
5. § 15,
stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og
3.
6. I § 15, stk.
3, som bliver stk. 2, ophæves 1. pkt.
7. I § 15, stk.
4, som bliver stk. 3, indsættes efter
»valgfag« : »og kan fastsætte rammer for
skolens oprettelse af valgfag«.
8. I § 47, stk.
2, ændres i 1. pkt. »17« til:
»16«, og nr. 1, affattes således:
»1) 1 medlem efter indstilling fra
regionsrådene i forening.«
§ 3
I lov om institutioner for uddannelsen
til højere forberedelseseksamen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 864 af 23. oktober 2003, som
ændret ved § 2 i lov nr. 98 af 18. februar 2004 og
§ 7 i lov nr. 361 af 19. maj 2004, foretages følgende
ændringer:
1. Overskriften til kapitel 3
affattes således:
»Godkendelse af
institutionerne«.
2. §
15 affattes således:
Ȥ 15.
Loven omfatter institutioner for uddannelsen til højere
forberedelseseksamen. Institutionerne er statsligt selvejende
institutioner, som er godkendt af undervisningsministeren til at
udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen.
Institutionerne kan godkendes til at udbyde anden ungdomsuddannelse
og grundlæggende voksenuddannelse til og med gymnasialt
niveau.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan
godkende en statsligt selvejende institution, jf. stk. 1, hvis den
indgår som et hensigtsmæssigt led i opfyldelsen af
konstaterede eller forventede behov for sådanne institutioner
og som led i en planlægning, der omfatter hele eller dele af
landet. Ministeren kan fastsætte vilkår for
godkendelsen.
Stk. 3. En godkendelse efter stk. 2 kan
tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for
institutionen, herunder i forhold til behovet for
uddannelsesudbydere i en planlægning, der omfatter hele eller
dele af landet, eller hvis institutionen på grund af sin
økonomiske situation skønnes uegnet til at
fortsætte sin virksomhed.
Stk. 4. Ophører en statsligt
selvejende institution, jf. stk. 1, tilfalder institutionens
nettoformue statskassen.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan
godkende, at private opretter og driver institutioner, der udbyder
uddannelsen til højere forberedelseseksamen (private
hf-kurser), jf. § 18.«
3. §
16 ophæves.
4. I § 17, stk.
1, ændres »Amtsrådene« til:
»Undervisningsministeren«.
5. I § 17, stk.
2, ændres »amtskommuner« til: »de
statsligt selvejende institutioner, jf. § 15, stk.
1,«.
6. I § 17
indsættes som stk. 3 og 4 :
»Stk. 3. Statsligt selvejende
institutioner, jf. § 15, stk. 1, eller andre institutioner,
der tilbyder ungdomsuddannelse eller grundlæggende
voksenuddannelse til og med gymnasialt niveau, kan godkendes af
undervisningsministeren til at udbyde uddannelsen til højere
forberedelseseksamen.
Stk. 4. Undervisningsministeren godkender
den stedlige placering af uddannelsessteder for uddannelsen til
højere forberedelseseksamen.«
7. Efter § 17
indsættes:
Ȥ 17 a.
Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelser ved
statsligt selvejende institutioner, jf. § 15, stk. 1, og ved
de i stk. 3 nævnte institutioner tillade, at to eller flere
af de nævnte institutioner sammenlægges til en samlet
institution, som godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller
flere love. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken lov
den samlede institution godkendes. Ved sammenlægningen
opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af
deres aktiver og gæld til den fortsættende
institution.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter
indstilling fra bestyrelsen for en statsligt selvejende
institution, jf. § 15, stk. 1, tillade, at institutionen ved
spaltning overdrager sine aktiver og gæld som helhed eller en
del heraf til en eller flere af de i stk. 3 nævnte
institutioner. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken lov
eller hvilke love de involverede institutioner godkendes.
Stk. 3. Institutioner, der er godkendt
efter følgende love, med undtagelse af private
gymnasieskoler, kan indgå i sammenlægninger eller
spaltninger med statsligt selvejende institutioner, jf. § 15,
stk. 1:
1) Lov om institutioner for uddannelsen til
studentereksamen.
2) Lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse.
3) Lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre.
Stk. 4. Det er en betingelse for at
opnå tilladelse efter stk. 1 og 2, at der ved
sammenlægningen eller spaltningen ikke sker
indskrænkninger i bestående rettigheder. I
vedtægten for den fortsættende eller modtagende
institution skal der optages bestemmelser, som sikrer, at de
deltagende institutioners formål tilgodeses. På samme
måde skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle
vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende institutions
formue, hvis rettigheden ikke udløses ved
sammenlægningen eller spaltningen.
Stk. 5. Sammenlægning og spaltning
efter stk. 1 og 2 kan gennemføres uden kreditorernes
samtykke.
Stk. 6. Undervisningsministeren
fastsætter regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15
med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på
sammenlægning eller spaltning efter stk. 1 og 2.
§ 17 b.
Nedlægges et uddannelsessted, hvor uddannelsen til
højere forberedelseseksamen udbydes, jf. § 17, stk. 3,
kan undervisningsministeren pålægge en statsligt
selvejende institution, jf. § 15, stk. 1, at optage alle de
kursister fra det nedlagte uddannelsessted, som har påbegyndt
uddannelsen til højere forberedelseseksamen.
Stk. 2. Et privat hf-kursus, jf. § 18,
som overtager samtlige kursister eller hele hold fra et nedlagt
privat hf-kursus, kan fra overtagelsestidspunktet få
indregnet den nedlagte institutions kursisttal henholdsvis holdets
kursisttal pr. den seneste 5. september ved beregningen af
taxametertilskud efter § 30 b, stk. 3, bygningstilskud efter
§ 30 c, stk. 1, og evt. tilskud til kostafdelinger efter
§ 30 d.
§ 17 c. For de
i § 15, stk. 1, nævnte statsligt selvejende
institutioner samt de efter § 17 a sammenlagte eller spaltede
institutioner gælder forvaltningsloven og
offentlighedsloven.«
8. § 18,
stk. 1-4, ophæves .
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 1-4.
9. I § 18, stk.
5, der bliver stk. 1, ændres i 1. pkt.
»skal være« til: »skal drives af«, og
efter 1. pkt. indsættes:
»Den overordnede ledelse af de private
hf-kurser varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over for
undervisningsministeren for institutionens drift, herunder for
forvaltningen af institutionens midler.«
10. I § 18,
stk. 6, der bliver stk. 2, ændres i 3. pkt.
»stk. 7, 4. pkt., nr. 1-4.« til: »stk. 3, 4.
pkt., nr. 1-4.«
11. I § 18,
stk. 7, der bliver stk. 3, ændres i 3. pkt.
»stk. 6« til: »stk. 2«.
12. I § 18
indsættes efter stk. 8, der bliver stk. 4, som stk.
5 :
»Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 2 og 3
gælder tilsvarende for statsligt selvejende institutioner,
jf. § 15, stk. 1.«
13. Efter § 18
indsættes:
»Kapitel 3 a
Regionsråd og forpligtende
samarbejder
§ 18 a.
Regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for
at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser,
herunder for så vidt angår den geografiske placering af
udbuddet og kapaciteten på uddannelserne med henblik
på, at der er et tilstrækkeligt og varieret
uddannelsestilbud til alle unge i regionen. Regionsrådets
koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner,
der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i
regionen, jf. dog § 18 e.
Stk. 2. Med henblik på at
understøtte regionens udviklingsplan kan regionsrådet
efter ansøgning fra en statsligt selvejende institution yde
formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder
anlægstilskud, til blandt andet efteruddannelse, information,
udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger
til de ungdomsuddannelser, der er nævnt i stk. 4, samt
tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller
udkantsområde. På Bornholm varetages
regionsrådets opgave dog af kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. De institutioner, der er godkendt
til at udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen og
uddannelsen til studentereksamen i regionen, bortset fra private
hf-kurser og private gymnasieskoler, samarbejder gennem de i §
18 c, stk. 1 og 2, nævnte forpligtende samarbejder med
regionsrådet og med andre institutioner, som udbyder de i
stk. 4, nævnte uddannelser i regionen om den i stk. 1
nævnte koordinering.
Stk. 4. Koordineringen omfatter:
1) Uddannelsen til højere
forberedelseseksamen.
2) Uddannelsen til studentereksamen.
3) Uddannelsen til højere
handelseksamen.
4) Uddannelsen til højere teknisk
eksamen.
5) Grundforløbene i
erhvervsuddannelserne.
6) Grunduddannelsen til landmand.
7) De grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser.
§ 18 b.
Regionsrådet afgiver indstilling til undervisningsministeren
om den stedlige placering i regionen af nye uddannelsessteder for
uddannelsen til højere forberedelseseksamen.
§ 18 c. En
institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til
højere forberedelseseksamen, skal forpligtende samarbejde
med andre institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen
til højere forberedelseseksamen eller uddannelsen til
studentereksamen, om at sikre et tilstrækkeligt og varieret
udbud af valgfag og fag til unge og voksne i overensstemmelse med
bestemmelserne herom i hf-loven og gymnasieloven. Et forpligtende
samarbejde skal omfatte alle institutioner, der er godkendt til at
udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen eller
uddannelsen til studentereksamen inden for et geografisk
område, der ligger i en passende geografisk afstand fra de
unge og voksne uddannelsessøgendes bopæl.
Stk. 2. Et forpligtende samarbejde omfatter
koordineringen af institutionernes kapacitet, udbud af valgfag, fag
og studieretninger samt kursist- og elevfordeling, jf. § 18 d,
og omfatter i øvrigt samarbejde med regionsrådet og
med andre institutioner om koordinering efter § 18 a, stk.
1.
Stk. 3. Regionsrådet godkender efter
indstilling fra institutionerne de forpligtende samarbejder efter
stk. 1 og 2. Hvis regionsrådet finder det nødvendigt
af hensyn til opfyldelsen af institutionernes forpligtelser efter
stk. 1 og 2, kan rådet påbyde nærmere bestemte
institutioner at indgå i et forpligtende samarbejde med
hinanden.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om de forpligtende samarbejder
efter stk. 1 og 2 og om regionsrådets udøvelse af dets
beføjelser efter stk. 3.
Stk. 5. Finansieringen af de forpligtende
samarbejder påhviler de deltagende institutioner.
§ 18 d.
Regionsrådet har efter bestemmelserne i stk. 2-4 til opgave i
samarbejde med de i § 18 c nævnte samarbejdende
institutioner at koordinere fordelingen af kursister og elever
på uddannelsen til højere forberedelseseksamen
henholdsvis uddannelsen til studentereksamen.
Stk. 2. Regionsrådet nedsætter
et fordelingsudvalg for hvert af de geografiske områder, der
i forhold til uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk
afstand fra de unge uddannelsessøgendes bopæl, jf.
§ 18 c, stk. 1. Fordelingsudvalget består af 1-2
repræsentanter for regionsrådet og af lederne af de
institutioner, der deltager i de forpligtende samarbejder efter
§ 18 c, stk. 1, dog ikke lederne af studenterkurser. Lederne
af de private gymnasieskoler og hf-kurser i det
pågældende geografiske område er
repræsenteret i fordelingsudvalget. Fordelingsudvalget kan
bestemme, at ledere af institutioner for erhvervsrettet uddannelse
inden for det pågældende geografiske område kan
være medlemmer af udvalget.
Stk. 3. Fordelingsudvalget foretager
fordelingen af ansøgere, når antallet af
ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution
overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende
uddannelse.
Stk. 4. Regionen stiller
sekretariatsmæssig betjening til rådighed for
fordelingsudvalgene.
Stk. 5. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om fordelingen af kursister
og elever, herunder om fordelingsudvalg.
§ 18 e.
§§ 18 a-18 c gælder ikke for private hf-kurser og
private gymnasieskoler.«
14. I
overskriften til § 19 ændres »
Selvstændige amtskommunale« til: »
Statsligt selvejende«.
15. §
19 ophæves.
16. §
20 ophæves.
17. Efter § 20
indsættes:
Ȥ 20 a.
Den overordnede ledelse af en statsligt selvejende institution, jf.
§ 15, stk. 1, varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig
over for undervisningsministeren for institutionens drift, herunder
for forvaltningen af institutionens midler.
Stk. 2. Institutionens forhold reguleres i
en vedtægt, som skal godkendes af undervisningsministeren.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
bestyrelsens sammensætning og virke og kan herunder
fastlægge reglerne for bestyrelsens arbejde m.v. i en af
ministeren udstedt standardvedtægt. Undervisningsministeren
kan bestemme, at visse dispositioner kun kan gennemføres med
ministerens godkendelse.
Stk. 3. Bestyrelsen træffer
beslutning om ansættelse og afskedigelse af kursets leder,
afdelingsledere, lærere og andet personale. Ansættelse
og afskedigelse af afdelingsledere, jf. § 21, stk. 3,
lærere og andet personale sker efter indstilling fra kursets
leder.«
18. I § 21
ændres »amtsrådet« til: »bestyrelsen
for den statsligt selvejende institution, jf. § 15, stk.
1«.
19. I § 21
indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Kursets leder skal have
undervisningskompetence i et eller flere fag inden for
hf€™s eller gymnasiets fagrække.
Stk. 3. Hvis kursets leder ikke har den i
stk. 2 nævnte undervisningskompetence, skal undervisningen
til højere forberedelseseksamen (hf) organiseres i en
afdeling under ledelse af en afdelingsleder, der har den i stk. 2
nævnte undervisningskompetence.«
20. I § 23,
sidste pkt., udgår », om amtsrådets
henholdsvis statens forpligtelse over for kursistrådet
på offentlige hf-kurser« og »på private
hf-kurser«.
21. Overskriften før §
24 udgår.
22. § 24,
stk. 1, affattes således:
» For et privat
hf-kursus, jf. § 18, gælder § 21, jf. dog stk. 7,
§ 22 og § 23.«
23. I § 24,
stk. 2, indsættes efter »bestyrelsen«:
»for en statsligt selvejende institution, jf. § 15, stk.
1, eller et privat hf-kursus«.
24. I § 24,
stk. 5, ændres »ved kurset« til: »ved
et privat hf-kursus«.
25. §
25 affattes således:
Ȥ 25.
For undervisning, der finder sted på
uddannelsesinstitutioner, der er oprettet i henhold til anden
lovgivning, følges de ledelsesregler, der er fastlagt for de
nævnte institutioner, og der tillægges lederne de samme
beføjelser, som er tillagt kursets leder efter §
21.«
26. I § 26
a indsættes efter »undervisningsministeren,
at«: »en statsligt selvejende institution, jf. §
15, stk. 1, eller«.
27. Efter § 26 a
indsættes:
»Driftstilskud og
deltagerbetaling«.
28. §
27 affattes således:
Ȥ 27.
Undervisningsministeren giver tilskud til de statsligt selvejende
institutioners virksomhed, herunder til forsøgs- og
udviklingsarbejde, efteruddannelse og eventuelt til andre
formål. Undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler om tilskuddet. Bestemmelserne i §§
30 i, stk. 3-4, 30 ll, 30 m, stk. 2-4, 30 mm, 30 nn og 30 o, stk.
1, 4.-7- pkt., og stk. 3, 5. pkt., gælder for de statsligt
selvejende institutioner.
Stk. 2. De statsligt selvejende
institutioner skal følge de af finansministeren fastsatte
eller aftalte bestemmelser om løn- og
ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det
personale, der er ansat ved institutionen.
Stk. 3. De statsligt selvejende
institutioners regnskabsår er finansåret. Ved
regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab
omfattende resultatopgørelse, balance og
anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen
og af institutionens leder. I forbindelse med indsendelse af
årsregnskab til Undervisningsministeriet skal
bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og
love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer
af bestyrelsen, jf. § 24, stk. 2.
Stk. 4. De statsligt selvejende
institutioners regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til
§ 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber
m.m.
Stk. 5. De statsligt selvejende
institutioner udpeger en statsautoriseret eller registreret
revisor, som reviderer institutionens regnskaber efter aftale
mellem rigsrevisor og undervisningsministeren i henhold til §
9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Bestyrelsen
underretter Undervisningsministeriet om den udpegede revisor og om
revisorskift. Undervisningsministeren fastsætter efter
forhandling med rigsrevisor nærmere regler om
institutionernes revision.
Stk. 6. Regnskaberne opstilles efter
regler, der fastsættes af undervisningsministeren.
Institutionens regnskabsføring skal være i
overensstemmelse med regler fastsat af undervisningsministeren.
Stk. 7. Tilskud til private hf-kursers
virksomhed ydes efter bestemmelserne herom i §§ 30
a€"30 f og §§ 30 i-30 nn. For regnskab og revision
gælder bestemmelserne i § 30 o.«
29. §
28 ophæves.
30. I § 29,
stk. 1, ændres »offentlige
uddannelsesinstitutioner« til : »hf-kurser, der er
tilknyttet et CVU på statsligt selvejende institutioner, jf.
§ 15, stk. 1,«.
31. § 29,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Kursisterne ved
hf-enkeltfagsundervisning skal for alle fag betale for at deltage i
undervisning og prøver, og selvstuderende skal betale for at
gå til prøve. Deltagerbetalingen er den pr. 31.
december 2006 fastsatte, der er gældende, indtil
institutionerne overgår til taxameterfinansiering.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
deltagerbetalingen.«
32. I § 29,
stk. 3, ændres »amtsråd« til:
»kursus«.
33. I § 29,
stk. 12, udgår »til vedkommende amtsråd
eller«.
34. § 29
a ophæves.
35. I § 30 a,
stk. 3, udgår »amtskommunale«.
36. § 30
h affattes således:
Ȥ 30 h.
Staten afholder udgifterne ved driften af hf-kurser, der er
tilknyttet et CVU.«
37. § 30
mm, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem
statsligt selvejende institutioner, jf. § 15, stk. 1, og
Undervisningsministeriet, mellem private hf-kurser og
Undervisningsministeriet og mellem statsligt selvejende
institutioner, private hf-kurser og andre offentlige myndigheder og
uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets
lovgivning. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte
regler om elektronisk kommunikation mellem de nævnte
statsligt selvejende institutioner og private hf-kurser og brugerne
af disse institutioner, herunder om anvendelse af digital
signatur.«
38. I § 30
nn indsættes efter »tilskud til«:
»statsligt selvejende institutioner, jf. § 15, stk. 1,
eller«.
39. Overskriften til § 30 p
udgår.
40. §§ 30 p-30 r
ophæves.
41. I § 30 s,
stk. 1, ændres »Amtskommunen« til:
»Undervisningsministeriet«.
42. § 30
s, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
43. § 30
s, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om betalingen efter stk.
1.«
44. § 30
t ophæves.
45. I § 30 u,
stk. 1, 1. pkt., ændres » kursisternes
hjemamtskommuner« til:
»Undervisningsministeriet«, og »fra
amtskommunen« og »og bidragsopkrævningen efter
§§ 30 p€"30 r« udgår.
46. § 30
u, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
47. § 33,
stk. 1, affattes således:
»
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til
at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til denne
lov eller regler fastsat i medfør heraf, herunder
fastsætte regler om, at afgørelser ikke skal kunne
indbringes for anden administrativ myndighed.«
48. §
34 ophæves.
49. §§ 35-35 b
ophæves.
§ 4
I lov nr. 97 af 18. februar 2004 om
uddannelsen til højere forberedelseseksamen foretages
følgende ændringer:
1. § 6,
stk. 5, 2. pkt., ophæves.
2. § 10,
stk. 3, 1. pkt., ophæves .
3. § 11,
stk. 2, ophæves.
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.
§ 5
I lov om brobygningsforløb til
ungdomsuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 28.
september 2004, foretages følgende ændringer:
1. I § 8, stk.
1, nr. 5, ændres »Offentlige og private
gymnasier« til: »Institutioner, der er godkendt til at
udbyde uddannelsen til studentereksamen«.
2. I § 11, stk.
2, ændres »statslige og private gymnasier«
til: »institutioner, der er godkendt til at udbyde
uddannelsen til studentereksamen«.
3. I § 13
ændres i 1. og 2. pkt., »
skole« til: »institution«, i 1. pkt.,
» skoleform« til: »institutionsform«,
og i 2. pkt., ændres »amtskommunen« til:
»staten«.
4. I § 16
udgår »amtskommuner og«.
§ 6
I lov om grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 15.
juli 2004, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk.
2, § 4, stk. 1, 3. pkt., og § 34, stk. 7, 3.
pkt., der bliver stk. 8, 3. pkt., ændres
»skolens« til: »institutionens«.
2. I § 2, stk.
4, 1. pkt., § 4, stk. 1, 2. pkt., § 15, stk. 1, 1.
pkt., og § 32, stk. 1, 1. pkt., ændres
»Skolen« til: »Institutionen«.
3. I § 2, stk.
4, 1. pkt., udgår », jf. dog § 28, stk.
2«.
4. I § 7, 1
pkt., § 33, 2. pkt., og § 34, stk.
4, der bliver stk. 5, ændres »skolen« til:
»institutionen«.
5. I § 10, stk.
1 , ændres »de enkelte skoleledere og godkendes af
fællesbestyrelsen, jf. §§ 19 og 22« til:
»den enkelte institution«.
6. I § 10, stk.
2, 2. pkt., ændres »skolen« til:
»institutionen«.
7. I § 10
indsættes som stk. 3 og 4 :
»Stk. 3. Institutionens bestyrelse
godkender institutionens grundforløbs- og
uddannelsesordninger og de praktiksteder, hvortil institutionen
henviser elever. Godkendelse sker efter indstilling fra det lokale
uddannelsesudvalg, jf. § 20, stk. 2, hvis et sådan
udvalg er nedsat.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om godkendelse af
praktikpladser.«
8. I § 13, stk.
1, 1. pkt., ændres »skole« til:
»institution«, og i stk. 1, 2. pkt.,
udgår: »og 3«.
9. § 13,
stk. 3, ophæves.
10. Efter § 13
indsættes:
Ȥ 13 a.
Hver institution eller virksomhed, der er godkendt efter § 23
a, fordeler de optagne elever mellem de offentlige og private
arbejdsgivere, der har stillet praktikpladser til rådighed,
jf. § 22 b, og formidler, at ansættelsesforholdet mellem
den enkelte elev og arbejdsgiveren kommer i stand. De offentlige
arbejdsgivere, der har stillet praktikplader til rådighed,
har, medmindre særlige omstændigheder gør sig
gældende, pligt til at ansætte de af institutionen
henviste elever.«
11. I § 14, 1.
pkt., ændres »amtsråd, en kommunalbestyrelse
eller bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab«
til: »regionsråd eller en
kommunalbestyrelse«.
12. I § 16,
stk. 1, 1. pkt., ændres »Amtsrådsforeningen
i Danmark kan sammen med Kommunernes Landsforening og
Landsorganisationen i Danmark« til:
»Regionsrådene og kommunalbestyrelserne i forening kan
sammen med Landsorganisationen i Danmark«.
13. I § 17,
stk. 2, nr. 5 , ændres »23, 24, 26 og 27«
til: »22 b, stk. 2, og 23«.
14. §§ 18, 19, 21 ,
22 og 22 a ophæves.
15. §
20 affattes således:
Ȥ 20.
Hver institution med godkendelse efter § 23 a, stk. 1, kan
nedsætte et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der
tilsammen dækker de grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser, som institutionen udbyder.
Stk. 2. Uddannelsesudvalgene
1) afgiver indstilling til bestyrelsen om
godkendelse af de grundforløbs- og uddannelsesordninger, der
hører til det enkelte udvalgs uddannelsesområde,
2) afgiver indstilling til bestyrelsen om
godkendelse af praktiksteder, hvortil institutionen henviser
elever,
3) rådgiver institutionen om de
uddannelser, der er omfattet af udvalgets uddannelsesområde,
samt
4) virker for samarbejdet mellem institutionen og
det lokale arbejdsmarked.
Stk. 3. Uddannelsesudvalgene
sammensættes med repræsentation for lokale
arbejdsgivere og arbejdstagere. Eventuelle øvrige medlemmer
udpeges af institutionen. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal
være ligeligt repræsenteret og tilsammen udgøre
et flertal i uddannelsesudvalget. Medlemmerne skal have tilknytning
til det geografiske område, som udbuddet af uddannelserne
dækker.
Stk. 4. En repræsentant for
institutionens ledelse, en repræsentant for institutionens
lærere og en repræsentant for institutionens elever
tilforordnes udvalget.
Stk. 5. Uddannelsesudvalget vælger
selv sin formand.
Stk. 6. Institutionen stiller
sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.«
16. I kapitel 5
efter § 22 a indsættes:
Ȥ 22 b.
Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal stille
praktikpladser til rådighed for de institutioner, som er
godkendt til at udbyde grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser i regionen. Antallet af praktikpladser skal
modsvare behovet for færdiguddannede i regionen.
Stk. 2. Undervisningsministeren
fastsætter og fordeler et årligt antal
uddannelsespladser i overensstemmelse med behovet for
færdiguddannede, jf. stk. 1.«
17. §
23 affattes således:
Ȥ 23.
Finder undervisningsministeren, at forpligtelsen efter § 22 b,
stk. 1, ikke er opfyldt, kan ministeren efter udtalelse fra
Udvalget for de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser,
eller hvis udvalget ikke er nedsat, fra regionsrådene og
kommunalbestyrelserne i forening samt fra Landsorganisationen i
Danmark, pålægge regionsrådet og
kommunalbestyrelserne i regionen hver at stille et årligt
mindste antal praktiksteder til social- og
sundhedshjælperuddannelsen og til social- og
sundhedsassistentuddannelsen til rådighed for
institutionerne.«
18. Efter § 23
indsættes:
Ȥ 23 a.
Undervisningsministeren godkender de institutioner, godkendt efter
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der kan udbyde
de enkelte grundforløb og uddannelser.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan
endvidere godkende, at andre institutioner og virksomheder kan
udbyde de enkelte grundforløb og uddannelser.«
19. §§ 24, 26 og
27 samt kapitel 6 ophæves.
20. § 25,
stk. 1, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
21. I § 25,
stk. 2, der bliver stk. 1, ændres
»amtsråd« til:
»regionsråd«.
22. §
33 affattes således:
Ȥ 33.
Ved hver institution, der er godkendt i henhold til § 23 a,
stk. 1, har eleverne ret til at danne et elevråd.
Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til
udvalg m.v., som institutionen har nedsat til at behandle
spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed.
Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse
ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om valg til elevråd, om
elevrådenes virksomhed og om institutionernes forpligtelse
over for elevrådene.«
23. § 34,
stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 34.
Undervisningen ved uddannelser efter denne lov er vederlagsfri, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. En institution eller virksomhed,
der udbyder grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i
medfør af § 23 a, stk. 2, kan uanset bestemmelserne i
stk. 1 kræve betaling for deltagelse i undervisningen m.v.
Dette gælder dog kun, hvis institutionen ikke modtager samme
tilskud fra staten som institutioner godkendt efter § 23 a,
stk. 1.«
Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.
24. I § 34,
stk. 2 , der bliver stk. 3, stk. 7, 1. pkt. og 2.
pkt. , der bliver stk. 8, 1. og 2. pkt., og stk. 8,
der bliver stk. 9, ændres »Amtsrådet« til:
»Institutionen«.
25. I § 34,
stk. 6, der bliver stk. 7, ændres
»amtsrådet« til: »institutionen«, og
»7« ændres til: »8«.
26. § 34,
stk. 8, der bliver stk. 9, ophæves.
27. I § 35
ændres »Amtsrådet« til:
»Staten«.
28. §
36 ophæves.
29. §
37 affattes således:
Ȥ 37.
Undervisningsministeren kan til brug for den overordnede styring af
uddannelserne og udarbejdelse af statistik indhente alle
oplysninger fra regionsråd, kommunalbestyrelser og
institutioner m.v. godkendt i henhold til § 23 a, herunder
oplysninger om uddannelserne, praktikpladser og elever.
Undervisningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger
skal leveres i elektronisk form, herunder bestemme i hvilket format
leveringen skal ske.«
30. I § 40
ændres »Amtsrådsforeningen« til:
»regionsrådene i forening«.
31. § 41,
stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
§ 7
I lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 954 af 28. november
2003, som ændret ved § 7 i lov nr. 1156 af 19. december
2003, § 3 i lov nr. 98 af 18. februar 2004 og § 2 i lov
nr. 361 af 19. maj 2004, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1, stk.
1, 2. pkt., indsættes efter »bestemmelse« :
», jf. dog § 4, stk. 1, 3. pkt.«
2. I § 4, stk.
1, indsættes som 3. pkt. :
»Ved sammenlægningen kan
ministeren godkende, at den fortsættende institution ud over
erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse kan udbyde
ungdomsuddannelser og grundlæggende voksenuddannelse til og
med gymnasialt niveau.«
3. Efter § 4
indsættes:
Ȥ 4 a.
For institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der forud for
godkendelsen efter § 2, stk. 1, var amtskommunale, eller som
er resultatet af en eller flere sammenlægninger eller
spaltninger af selvejende uddannelsesinstitutioner, der forud for
den 1. januar 2007 har været amtskommunale, gælder
forvaltningsloven og offentlighedsloven.«
4. I § 5, stk.
2, 1. pkt., ændres »eller flere
amtsråd« til: »regionsråd«.
5. I § 16,
1. og 2. pkt., udgår »og
amtskommuner«.
6. Efter § 34
indsættes:
Ȥ 34 a.
Regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for
at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser,
herunder for så vidt angår den geografiske placering af
udbuddet og kapaciteten på uddannelserne med henblik
på, at der er et tilstrækkeligt og varieret
uddannelsestilbud til alle unge i regionen. Regionsrådets
koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner,
der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i
regionen, bortset fra private gymnasieskoler og private
hf-kurser.
Stk. 2. Med henblik på at
understøtte regionens udviklingsplan kan regionsrådet
efter ansøgning fra en selvejende institution yde
formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder
anlægstilskud, til blandt andet efteruddannelse, information,
udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger
til de ungdomsuddannelser, der er nævnt i stk. 5, bortset fra
ungdomsuddannelser som finder sted på private hf-kurser og
private gymnasieskoler, samt tilskud til udvikling af en
institution i et landdistrikt eller udkantsområde. På
Bornholm varetages regionsrådets opgave dog af
kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. De institutioner, der er godkendt
til at udbyde en eller flere af de i stk. 5, nr. 3€"7,
nævnte ungdomsuddannelser i regionen, samarbejder med
regionsrådet og med andre institutioner, der udbyder
ungdomsuddannelser, om den i stk. 1 nævnte koordinering.
Stk. 4. Samarbejdet efter stk. 3 mellem de
institutioner, som udbyder de i stk. 5, nr. 1-2, nævnte
uddannelser, og regionsrådet foregår dog gennem de
forpligtende samarbejder, som er nævnt i § 7 c, stk. 1,
i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen og
§ 18 c, stk. 1, i lov om institutioner for uddannelsen til
højere forberedelseseksamen.
Stk. 5. Koordineringen omfatter:
1) Uddannelsen til studentereksamen.
2) Uddannelsen til højere
forberedelseseksamen.
3) Uddannelsen til højere
handelseksamen.
4) Uddannelsen til højere teknisk
eksamen.
5) Grundforløbene i
erhvervsuddannelserne.
6) Grunduddannelsen til landmand.
7) De grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser.
§ 34 b.
Regionsrådet afgiver indstilling til undervisningsministeren
om den stedlige placering af nye uddannelsessteder i regionen for
de i § 34 a, stk. 5, nr. 3-7, nævnte
uddannelser.«
7. Efter § 35
indsættes i kapitel 6 :
Ȥ 35 a.
Ministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne for de enkelte
institutioner fravige loven med henblik på at skabe
særlig mulighed for samarbejde og sammenlægning af
institutioner for videregående uddannelser og for ungdoms- og
voksenuddannelser på Bornholm.«
§ 8
I lov om erhvervsuddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, foretages
følgende ændringer:
1. I § 34, stk.
1, nr. 4, og § 47, stk. 3, ændres:
»Amtsrådsforeningen i Danmark« til:
»regionsrådene i forening«.
2. I § 67 a,
stk. 1, 1. pkt., ændres »Amtskommunerne«
til: »Staten«.
§ 9
I lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 532 af 25. juni 1999, som
ændret ved § 7 i lov nr. 263 af 12. april 2000, §
48 i lov nr. 418 af 6. juni 2002, § 1 i lov nr. 1077 af 17.
december af 2002, § 5 i lov nr. 297 af 30. april 2003 og
§ 5 i lov nr. 98 af 18. februar 2004, foretages
følgende ændring:
1. I § 13
a ændres »Amtsrådene« til:
»Staten«.
§ 10
I lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 402 af
28. maj 2004, foretages følgende ændringer:
1. §
2 affattes således:
Ȥ 2.
Alle, der er fyldt 18 år, kan inden for en rimelig geografisk
afstand fra deres bopæl modtage undervisning i henhold til
denne lov.«
2. §
3 affattes således:
Ȥ 3.
Almen voksenuddannelse udbydes på voksenuddannelsescentre,
jf. § 12. Et voksenuddannelsescenter kan være
organiseret i afdelinger, jf. dog § 13, stk. 3.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan
godkende, at andre uddannelsesinstitutioner, herunder
uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen, udbyder almen
voksenuddannelse. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om regnskabsaflæggelse og revision for
disse uddannelsesinstitutioner.«
3. § 4,
stk. 1, affattes således:
»Ved hvert voksenuddannelsescenter
og anden uddannelsesinstitution, der udbyder almen
voksenuddannelse, jf. § 12, skal der mindst en gang om
året udbydes undervisning i kernefagene dansk, matematik,
engelsk, tysk eller fransk, samfundsfag og naturfag. Herudover skal
der tilbydes undervisning i fag inden for fagrækken
billedkunst, dansk som andetsprog, edb-fag, filosofi, historie,
latin, mediefag, psykologi samt samarbejde og kommunikation,
således at alle tilbudsfagene hvert år udbydes inden
for en passende geografisk afstand fra de voksne
uddannelsessøgendes bopæl i regionen, og således
at der samlet gives et alsidigt fagudbud på grundlag af det
konstaterede undervisningsbehov. Undervisningen
tilrettelægges som enkeltfagsundervisning.«
4. § 4,
stk. 3, ophæves.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.
5. I § 4, stk.
5, der bliver stk. 4 , ændres
»Amtskommunen« til: »Et
voksenuddannelsescenter«.
6. I § 4, stk.
6 , der bliver stk. 5, ændres
»niveaudeling,« til: »niveaudeling og«, og
»og tilsynet med undervisningen« udgår.
7. I § 4
indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Undervisningsministeren
fører tilsyn med undervisningen.«
8. § 6,
stk. 1, 2 og 3, ophæves, og i stedet
indsættes:
»Kursisterne skal for alle fag betale for at
deltage i undervisning og prøver, og selvstuderende skal
betale for at gå til prøve. For fagene dansk,
matematik og engelsk samt dansk som andetsprog udgør
deltagerbetalingen 100 kr. pr. fag, jf. stk. 2. For de
øvrige fag udgør deltagerbetalingen de beløb,
som pr. 31. december 2006 er fastsat for de enkelte
voksenuddannelsescentre, indtil institutionerne overgår til
taxameterfinansiering. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om deltagerbetalingen.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 2-4.
9. I § 6, stk.
4, der bliver stk. 2, ændres i 1. pkt. »
stk. 3« til: »stk. 1, 2. pkt.«.
10. I § 6, stk.
5, der bliver stk. 3, ændres »2 og 3« til:
»1«.
11. I § 7
ændres »Amtsrådene« til:
»Staten«, og som 2. pkt., indsættes:
»Undervisningsministeren fastsætter nærmere
regler herom.«
12. §
8 ophæves.
13. §
9 affattes således:
Ȥ 9.
Klage over prøver og bedømmelse af prøver kan
indbringes for undervisningsministeren. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler herom, herunder om
klagefrist.
Stk. 2. Klage over et
voksenuddannelsescenters afgørelse kan indbringes for
undervisningsministeren.
Stk. 3. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om klage efter stk. 2,
herunder om klagefrist, og om at afgørelser ikke skal kunne
indbringes for undervisningsministeren eller anden administrativ
myndighed.
Stk. 4. Efter undervisningsministerens
bestemmelse kan klager over afgørelser truffet af
uddannelsesinstitutioner omfattet af § 3, stk. 2, indbringes
for undervisningsministeren.«
14. § 10,
stk. 1, 2. pkt., ophæves.
15. §
12 affattes således:
Ȥ 12.
Undervisningsministeren godkender oprettelse og nedlæggelse
af statsligt selvejende voksenuddannelsescentre, som udbyder almen
voksenuddannelse efter denne lov samt forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne efter lov om
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne. Voksenuddannelsescentrene kan efter
undervisningsministerens godkendelse udbyde
1) studieforberedende enkeltfagsundervisning til
højere forberedelseseksamen (hf) og til studentereksamen
(stx),
2) uddannelsen til studentereksamen (stx)
tilrettelagt som studenterkursus.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan
godkende en institution efter stk. 1, hvis den indgår som et
hensigtsmæssigt led i opfyldelsen af konstaterede eller
forventede behov for sådanne institutioner og som led i en
planlægning, der omfatter hele eller dele af landet.
Ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen.
Stk. 3. Voksenuddannelsescentret skal i sit
virke som statsligt selvejende uddannelsesinstitution være
uafhængigt, og centrets midler må alene komme centrets
kursus- og undervisningsvirksomhed til gode.
Undervisningsministeren kan undlade at godkende et
voksenuddannelsescenter, hvis der efter ministerens skøn
ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at centret opfylder
kravet om uafhængighed og forvaltning af centrets midler.
Ministeren træffer sin beslutning navnlig på grundlag
af en vurdering af de forhold, der er nævnt i stk. 4, nr.
1-4.
Stk. 4. En godkendelse efter stk. 1 kan
tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for
institutionen, herunder i forhold til behovet for
uddannelsesudbydere, i en planlægning, der omfatter hele
eller dele af landet, eller hvis institutionen på grund af
sin økonomiske situation skønnes uegnet til at
fortsætte sin virksomhed. Godkendelsen kan endvidere
tilbagekaldes, hvis der efter ministerens skøn ikke er
tilstrækkelig sikkerhed for, at voksenuddannelsescentret
opfylder kravet i stk. 3 om uafhængighed og forvaltning af
centrets midler. Der kan herved navnlig lægges vægt
på, om
1) centret indgår i et fællesskab
eller samarbejde med institutioner, fonde, virksomheder, foreninger
m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at
centret styres af andre,
2) centrets midler anvendes til formål uden
for centret,
3) centrets ledelse og lærere står i
et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de
i nr. 1 nævnte institutioner m.fl., eller
4) centrets elever eller kursister udfører
arbejde, herunder indsamlingsarbejde eller lignende, på en
måde, der er usædvanlig for
voksenuddannelsescentre.
Stk. 5. I tilfælde af institutionens
ophør tilfalder institutionens nettoformue statskassen.
Stk. 6. Voksenuddannelsescentre kan
forestå rekvireret undervisning.«
16. I § 12 a,
stk. 2, indsættes efter »kvartal« : »,
og mindst to gange om året med regionsrådet, jf. §
17 c«.
17. Efter § 12 a
indsættes:
Ȥ 12 b.
Den overordnede ledelse af den selvejende institution, der er
godkendt efter § 12, varetages af en bestyrelse, der er
ansvarlig over for undervisningsministeren for institutionens
drift, herunder for forvaltningen af institutionens midler.
Bestyrelsen træffer beslutning om ansættelse og
afskedigelse af forstander, lærere og andet personale.
Ansættelse af lærere og andet personale sker efter
indstilling fra forstanderen.
Stk. 2. Institutionens forhold reguleres i
en vedtægt, som skal godkendes af undervisningsministeren.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
bestyrelsens sammensætning og virke og kan herunder
fastlægge regler for bestyrelsens arbejde m.v. i en af
ministeren udstedt standardvedtægt. Undervisningsministeren
kan endvidere bestemme, at visse dispositioner kun kan
gennemføres med ministerens godkendelse.
Stk. 3. Centret kan yde bestyrelsen
særskilt vederlag efter regler, der fastsættes af
undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren.
Stk. 4. Finder undervisningsministeren, at
et voksenuddannelsescenters virksomhed ikke er i overensstemmelse
med denne lov eller de regler og aftaler, der er fastsat eller
indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede
påbud til voksenuddannelsescentret om at ændre den
pågældende virksomhed.
§ 12 c. Tilskud
i henhold til § 15 må kun anvendes til
voksenuddannelsescentrets virksomhed efter denne lov. Der kan ikke
foretages transport i tilsagte eller forventede tilskud.
Stk. 2. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om tilskud i henhold til
§ 15, herunder om aktivitetsindberetninger og udbetaling af
tilskud, tilbagebetaling og kontrol af udbetalt tilskud.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan for
voksenuddannelsescentre, der ikke følger bestemmelserne i
denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller
indgået i henhold til loven, eller undervisningsministerens
påbud, jf. § 12 b, stk. 4, tilbageholde tilskud, lade
tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud
tilbagebetalt helt eller delvis. Undervisningsministeren kan
tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for
voksenuddannelsescentre, som begæres erklæret konkurs
eller standser deres betalinger, eller når der i
øvrigt er fare for, at et voksenuddannelsescenters
virksomhed må indstilles.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan
kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for
tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har
været fejlagtig.
Stk. 5. For meget udbetalt tilskud kan
modregnes i kommende udbetalinger til voksenuddannelsescentret.
§ 12 d.
Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelser ved
statsligt selvejende voksenuddannelsescentre og ved de i stk. 3
nævnte institutioner tillade, at to eller flere af de
nævnte institutioner sammenlægges til en samlet
institution, som godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller
flere love. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken lov
den samlede institution godkendes. Ved sammenlægningen
opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af
deres aktiver og gæld til den fortsættende
institution.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter
indstilling fra bestyrelsen for et statsligt selvejende
voksenuddannelsescenter tillade, at institutionen ved spaltning
overdrager sine aktiver og gæld som helhed eller en del heraf
til en eller flere af de i stk. 3 nævnte
uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren beslutter, efter
hvilken lov eller hvilke love de involverede institutioner
godkendes.
Stk. 3. Institutioner, der er godkendt
efter følgende love, bortset fra private gymnasieskoler og
private hf-kurser, kan indgå i sammenlægninger eller
spaltninger med voksenuddannelsescentre efter stk. 1 og 2:
1) Lov om institutioner for uddannelsen til
højere forberedelseseksamen.
2) Lov om institutioner for uddannelsen til
studentereksamen.
3) Lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse.
Stk. 4. Det er en betingelse for at
opnå tilladelse efter stk. 1 og 2, at der ved
sammenlægningen eller spaltningen ikke sker
indskrænkninger i bestående rettigheder. I
vedtægten for den fortsættende eller modtagende
institution skal der optages bestemmelser, som sikrer, at de
deltagende institutioners formål tilgodeses. På samme
måde skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle
vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende institutions
formue, hvis rettigheden ikke udløses ved
sammenlægningen eller spaltningen.
Stk. 5. Sammenlægning og spaltning
efter stk. 1 og 2 kan gennemføres uden kreditorernes
samtykke.
Stk. 6. Undervisningsministeren
fastsætter regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15
med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på
sammenlægning eller spaltning efter stk. 1 og 2.
§ 12 e. De
statsligt selvejende voksenuddannelsescentres regnskabsår er
finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et
årsregnskab omfattende resultatopgørelse, balance og
anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen
og af institutionens leder. I forbindelse med indsendelse af
årsregnskab til Undervisningsministeriet skal
bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og
love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer
af bestyrelsen, jf. § 12 b, stk. 2.
Stk. 2. De statsligt selvejende
voksenuddannelsescentres regnskaber revideres af rigsrevisor i
henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens
regnskaber m.m.
Stk. 3. De statsligt selvejende
voksenuddannelsescentre udpeger en statsautoriseret eller
registreret revisor, som reviderer institutionens regnskaber efter
aftale mellem rigsrevisor og undervisningsministeren i henhold til
§ 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Bestyrelsen
underretter Undervisningsministeriet om den udpegede revisor og om
revisorskift. Undervisningsministeren fastsætter efter
forhandling med rigsrevisor nærmere regler om
institutionernes revision.
Stk. 4. Bestyrelsen påser, at revisor
opfylder bestemmelserne om uafhængighed i § 11 i lov om
statsautoriserede og registrerede revisorer. Bestyrelsen må
endvidere ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for
udlejer af de ejendomme m.m., som det statsligt selvejende
voksenuddannelsescenter anvender eller for fonde, selskaber,
foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer,
medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang.
Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvornår
lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Opfylder revisor ikke
på tilfredsstillende måde kravene til revision i
henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf,
eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som
revisor, kan undervisningsministeren pålægge
bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en
anden revisor. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om
den udpegede revisor og om revisorskift.
Stk. 5. Regnskaberne opstilles efter
regler, der fastsættes af undervisningsministeren.
Institutionens regnskabsføring skal være i
overensstemmelse med regler fastsat af
undervisningsministeren.«
18. § 13,
stk. 1 , affattes således:
»Ved et voksenuddannelsescenter
skal der være ansat en forstander. Forstanderen varetager den
daglige ledelse og har det pædagogiske ansvar.«
19. § 13,
stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
20. §
14 ophæves.
21. § 15,
stk. 1, affattes således:
»
Undervisningsministeren yder tilskud til dækning af det
enkelte voksenuddannelsescenters virksomhed, herunder til
forsøgs- og udviklingsarbejde. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om tilskud.«
22. § 15,
stk. 2 , affattes således:
»Stk. 2. Voksenuddannelsescentrene
skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte
bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår,
herunder om pensionsforhold, for det personale, der er ansat ved
institutionen.«
23. I § 15,
stk. 4 , der bliver stk. 3, 1. pkt. , ændres
»amtsrådet« til:
»voksenuddannelsescentret«, og
»amtskommunale« udgår.
24. I § 15,
stk. 5, der bliver stk. 4, ændres
»Amtsrådet« til: »Bestyrelsen«.
25. §
16 affattes således:
Ȥ 16.
Ved hvert voksenuddannelsescenter kan der nedsættes et
uddannelsesudvalg, der rådgiver centret i
uddannelsesspørgsmål. Arbejdsgivere og arbejdstagere
repræsenteres ligeligt i udvalget. Eventuelle øvrige
medlemmer udpeges af institutionen. Medlemmerne skal have
tilknytning til det geografiske område, som udbuddet af
uddannelserne dækker.«
26. I § 17 a,
4. pkt., ændres »amtskommunens« til:
»voksenuddannelsescentrenes«.
27. § 17
b, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Undervisningsministeren kan
udvide voksenuddannelsescentrenes virksomhed ved at tillade
fravigelse af § 12, stk. 1.«
28. Efter § 17
b, stk. 2, indsættes som stk. 3 :
»Stk. 3. Voksenuddannelsescentre kan
gennemføre undervisning af voksne for kommuner som
indtægtsdækket virksomhed.«
29. Efter § 17 b
indsættes:
»Kapitel 2 a
Generelle bestemmelser
§ 17 c.
Regionsrådet skal i samarbejde med alle
voksenuddannelsescentre i regionen koordinere indsatsen, herunder
for så vidt angår den stedlige placering af udbuddet i
regionen og kapaciteten med henblik på, at der er et
tilstrækkeligt og varieret voksenuddannelsestilbud til
alle.
Stk. 2. Voksenuddannelsescentre og andre
udbydere af almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning
og ordblindeundervisning for voksne, bortset fra private
gymnasieskoler og private hf-kurser, skal samarbejde med
regionsrådet om koordineringen efter stk. 1.
Stk. 3. Med henblik på at
understøtte regionens udviklingsplan kan regionsrådet
efter ansøgning fra en statsligt selvejende institution yde
formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder
anlægstilskud, til blandt andet efteruddannelse, information,
udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger
til godkendte uddannelsesinstitutioner, der udbyder almen
voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne samt tilskud til udvikling af en
institution i et landdistrikt eller udkantsområde. På
Bornholm varetages regionsrådets opgave dog af
kommunalbestyrelsen.
§ 17 d. For de
i § 12 nævnte voksenuddannelsescentre samt de efter
§ 12 d sammenlagte eller spaltede institutioner gælder
forvaltningsloven og offentlighedsloven.«
§ 11
Stk. 1. For hver af de i § 14, stk. 4,
1. pkt., nævnte institutioner, herunder amtskommunale
institutioner, der sammenlægges med en anden amtskommunal
institution eller med en eller flere selvejende institutioner i
statsligt regi, nedsættes der pr. 1. januar 2006 midlertidige
bestyrelser til forberedelse af overgangen til selveje
(midlertidige bestyrelser).
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte
midlertidige bestyrelser skal i 2006 under ansvar over for
undervisningsministeren forberede de i stk. 1 nævnte
institutioners overgang til selveje pr. 1. januar 2007 og skal
fungere, indtil der er udpeget nye bestyrelser for de nævnte
institutioner efter disses overgang til selveje i statsligt
regi.
Stk. 3. På gymnasieområdet
varetager de midlertidige bestyrelser i 2006 under ansvar over for
undervisningsministeren de opgaver, som de hidtidige bestyrelser
har varetaget med at formidle samarbejde mellem skole og hjem,
medvirke ved løsningen af sociale opgaver i tilknytning til
skolen, fastsætte ferieplan, medvirke ved byggesager m.v. og
fastlægge skolens budget efter indstilling fra rektor og
inden for den økonomiske ramme, der er fastlagt af
amtsrådet. På hf-området varetager de
midlertidige bestyrelser i 2006 under ansvar over for
undervisningsministeren de opgaver, som de hidtidige bestyrelser
har varetaget med at medvirke ved løsningen af sociale
opgaver i tilknytning til kurset, fastsætte ferieplan,
medvirke ved byggesager m.v. og fastlægge kursets budget
efter indstilling fra lederen og inden for den økonomiske
ramme, der er fastlagt af amtsrådet. De midlertidige
bestyrelser træffer i 2006 beslutning om ansættelse og
afskedigelse af rektorer og ledere efter indhentet udtalelse fra
undervisningsministeren, jf. dog § 26, stk. 2 og 3, i lov om
institutioner for uddannelsen til studentereksamen, og § 35,
stk. 2 og 3, i lov om institutioner for uddannelsen til
højere forberedelseseksamen.
Stk. 4. På området for social-
og sundhedsuddannelser varetager de midlertidige bestyrelser i 2006
fællesbestyrelsens opgaver med at afgive indstilling til
amtsrådet om ansættelse og afskedigelse af skoleledere
og lærere, med at godkende budgetter og afgive udtalelse,
inden amtsrådet indgår overenskomst, jf. § 19, nr.
3, 8 og 12, i lov om grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser. For voksenuddannelsescentre overtager de
midlertidige bestyrelser i 2006 amtsrådets kompetence til at
ansætte og afskedige forstanderen og centerrådets
opgave med at fastsætte voksenuddannelsescentrenes budget,
jf. § 14, nr. 3, og § 16, stk. 1, 2. pkt., i lov om almen
voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre.
Stk. 5. Lederen af den enkelte institution
udpeger under ansvar over for undervisningsministeren den
midlertidige bestyrelse, jf. stk.1, der består af
1) en formand, der har erfaring med stiftelse og
ledelse af selvejende uddannelsesinstitutioner i statsligt regi
eller har tilsvarende relevant erhvervsmæssig og
økonomisk indsigt i institutionelle forhold,
2) et medlem efter indstilling af
forberedelsesudvalget for den pågældende region,
3) et medlem efter indstilling af kommunerne i
den pågældende amtskommune i forening,
4) et medlem efter indstilling af de ansatte
på institutionen og
5) en elev/kursist på den
pågældende institution, der tilforordnes bestyrelsen
uden stemmeret efter indstilling af
elevrådet/kursistrådet.
Stk. 6. For institutioner på Bornholm
udpeges de medlemmer, der er nævnt i stk. 5, nr. 2 og 3,
efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. For institutioner i
Københavns og Frederiksberg Kommuner udpeges det medlem, der
er nævnt i stk. 5, nr. 3, efter indstilling fra den
pågældende kommunalbestyrelse.
Stk. 7. Formanden for den midlertidige
bestyrelse udpeges efter indstilling af eller tilslutning fra
Rektorkollegiet og CVU-rektorkollegiet i forening eller af
CVU-rektorkollegiet eller af en eller flere landsdækkende
eller lokale foreninger for ledere af selvejende
uddannelsesinstitutioner for kompetencegivende uddannelser. I
særlige tilfælde kan udpegning dog ske uden indstilling
af eller tilslutning fra de nævnte organer, men efter
undervisningsministerens godkendelse.
Stk. 8. Medlemmer af amtsrådet kan
ikke udpeges som medlemmer af den midlertidige bestyrelse. Dette
gælder dog ikke kommunale repræsentanter for
Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner.
Stk. 9. Institutionens leder er
sekretær for den midlertidige bestyrelse.
Stk. 10. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om de midlertidige
bestyrelsers nedsættelse og virksomhed, om
kompetenceforholdet mellem de midlertidige bestyrelser og
amtsrådene, centerråd og fællesbestyrelse og om
inddragelse af de pædagogiske råd, elevråd og
kursistråd samt om de midlertidige bestyrelsers virke, indtil
en ny bestyrelse er nedsat, jf. stk. 2. Undervisningsministeren kan
herunder fastsætte regler om, at amtskommunernes beslutninger
om væsentlige økonomiske dispositioner i forhold til
de institutioner, som skal overgå til selveje i statsligt
regi, kræver godkendelse af ministeren, og om at ministeren
kan fastsætte vilkår for godkendelsen.
Stk. 11. Undervisningsministeren kan give
påbud til en midlertidig bestyrelse om
tilrettelæggelsen og varetagelsen af opgaverne
vedrørende forberedelsen af overgangen til selveje i
statsligt regi.
Stk. 12. Der kan ydes formændene for
de midlertidige bestyrelser særskilt vederlag efter
nærmere regler, der fastsættes af
undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren.
Stk. 13. Medlemmer af centerråd ved
voksenuddannelsescentre og medlemmer af fællesbestyrelser for
social- og sundhedsuddannelserne, der modtager vederlag eller
honorar efter de hidtil gældende regler, kan i 2006 fortsat
modtage vederlag eller honorar efter disse regler.
§ 12
Ved hver af de i § 14, stk. 4, 1.
pkt., nævnte amtskommunale institutioners overgang til
selveje overtager undervisningsministeren de faste ejendomme med
dertil knyttede rettigheder og forpligtelser og stiller dem til
disposition for institutionerne på vilkår, som
fastsættes af ministeren. Undervisningsministeren kan
på nærmere bestemte vilkår overdrage statens
faste ejendomme til de institutioner, der er nævnt i §
14, stk. 4, 1. pkt.
§ 13
Stk. 1. Beslutning om afskedigelse af den
selvejende institutions tjenestemænd samt om suspension,
iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,
udpegning af forhørsleder, ikendelse af
disciplinærstraf og anlæggelse af
injuriesøgsmål efter tjenestemandslovens regler
træffes af institutionen.
Stk. 2. I tilfælde af institutionens
ophør afholdes eventuelle udgifter til ventepenge eller
rådighedsløn og pension til den selvejende
institutions tjenestemænd af statskassen, hvis den
ophørende institution ikke har midler til at afholde
udgiften.
§ 14
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1.
januar 2007, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 11 og 12 træder
i kraft den 1. januar 2006.
Stk. 3. Bestemmelserne om bestyrelser ved
de amtskommunale gymnasieskoler og hf-kurser, jf. § 10 i lov
om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 833 af 8. oktober 2003, som
ændret ved lov nr. 98 af 18. februar 2004, og § 20 i lov
om institutioner for uddannelsen til højere forberedelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 23. oktober 2003, som
ændret ved lov nr. 98 af 18. februar 2004, ophæves den
1. januar 2006.
Stk. 4. De amtskommunale og kommunale
institutioner, der ved lovens ikrafttræden udbyder
uddannelsen til studentereksamen (stx), uddannelsen til
højere forberedelseseksamen (hf), grundlæggende
social- og sundhedsuddannelser og almen voksenuddannelse,
overgår den 1. januar 2007 til godkendelse efter henholdsvis
§ 6, stk. 1, i lov om institutioner for uddannelsen til
studentereksamen, § 15, stk. 1, i lov om institutioner for
uddannelsen til højere forberedelseseksamen, § 2, stk.
1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og §
12, stk. 1, i lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre. Undervisningsministeren kan efter
indstilling fra den midlertidige bestyrelse beslutte, at Bornholms
Sundheds- og Sygeplejeskole overgår den 1. januar 2007 til
godkendelse efter § 2, stk. 1, i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og kan i den forbindelse fravige lovens
bestemmelser. Udkast til vedtægt indsendes af den
midlertidige bestyrelse til Undervisningsministeriet inden den 1.
november 2006. Undervisningsministeren kan fastsætte
institutionens vedtægt, hvis institutionen ikke har en
godkendt vedtægt inden den 1. januar 2007.
Undervisningsministeren kan efter indstilling fra den midlertidige
bestyrelse og bestyrelsen for en institution for en erhvervsrettet
uddannelse beslutte, at en amtskommunal institution, jf. 1. pkt.,
fra den 1. januar 2007 inddrages i en institution for
erhvervsrettet uddannelse. Undervisningsministeren kan ligeledes
efter indstilling fra de midlertidige bestyrelser beslutte, at en
amtskommunal institution sammenlægges med en anden
amtskommunal institution, jf. 1. pkt.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud og kan
herunder for de i § 6, jf. § 7, nævnte
institutioner i en overgangsperiode fravige bestemmelserne om
tilskud i kapitel 3 i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan
bestemme, at bestyrelsesmedlemmer udpeget af et eller flere
amtsråd i forening bevarer deres bestyrelseshverv på
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, indtil
regionsrådene har udpeget nye bestyrelsesmedlemmer.
Undervisningsministeren kan med virkning fra 1. januar 2007
fastsætte nærmere regler om ændring af
vedtægter for institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
for så vidt angår konsekvenser af teknisk karakter
afledt af kommunalreformen, herunder om tidspunktet for
hvornår regionsrådene skal have udpeget
bestyrelsesmedlemmer til institutioner for erhvervsrettet
uddannelse.
Stk. 7. Fællesbestyrelsen, jf. §
18 og § 19, nr. 9, i lov om grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser, sender ansøgninger, som ikke er afgjort
den 31. december 2006, om godkendelse af praktiksteder til de
uddannelsesinstitutioner eller virksomheder, der efter denne dato
henviser elever til de pågældende praktiksteder.
Oversendelse sker med henblik på viderebehandling og
afgørelse og omfatter alle sagens akter samt en status over
sagens foreløbige behandling.
§ 15
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for
lovforslaget
Lovforslaget er en del af den samlede
lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen.
Forslaget er således et led i udmøntningen af
regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en
strukturreform og den efterfølgende aftalte
udmøntningsplan fra september 2004.
Aftalen indebærer, at der
gennemføres en kommunalreform, som grundlæggende
ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og
den offentlige service i Danmark.
Kommunalreformen tegner en ny offentlig sektor,
hvor kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige
identitet. Staten fastlægger de overordnede rammer.
Kommunerne varetager de direkte borgerrettede opgaver og bliver
dermed for borgere og virksomheder hovedindgangen til den
offentlige sektor. Fem nye regioner får ansvaret for
sundhedsvæsenet samt regionale udviklingsopgaver og får
ansvaret for at løse visse driftsopgaver for kommunerne.
Kommunalreformen indebærer, at
amtskommunerne, HS og Hovedstadens Udviklingsråd
nedlægges, at der sker en ny fordeling af de opgaver, der
løses i den offentlige sektor mellem kommuner, regioner og
statslige myndigheder, og at antallet af skatteudskrivende niveauer
reduceres fra tre til to.
For at sikre bedre sammenhæng i
ungdomsuddannelserne og sikre gode og tilgængelige
uddannelsestilbud samles alle ungdomsuddannelser i staten. Dette
giver bl.a. mulighed for ensartede styrings- og rammevilkår,
som muliggør et mere vidtgående samarbejde mellem de
enkelte institutionsformer, når faglige og lokale forhold
taler til fordel herfor.
Målet er at sikre de unge et fleksibelt,
sammenhængende, og lokalt forankret udbud af
ungdomsuddannelser og dermed et styrket grundlag for de unges
uddannelsesvalg samt at minimere barrierer for samarbejdet mellem
uddannelsesinstitutionerne.
Aftaleparterne ønsker også at
understøtte bedre sammenhæng i uddannelsestilbuddene
til voksne. Der skal derfor skabes ensartede rammevilkår for
voksenuddannelsescentre (VUC€™er) og institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, der i dag er hovedudbydere af
henholdsvis grundlæggende almene voksenuddannelser og
erhvervsrettet voksenuddannelse til og med erhvervsgymnasialt
niveau.
Det foreliggende lovforslag udmønter den
del af aftalen, der vedrører de amtskommunale
gymnasieskoler, studenter- og hf-kurser, VUC€™er og
social- og sundhedsskolerne (sosu-skolerne).
De nævnte amtskommunale institutioner skal
ifølge aftalen overgå til at blive statsligt
selvejende institutioner den 1. januar 2007, hvor amtskommunerne
nedlægges. De selvejende institutioner skal ledes af
bestyrelser, der er ansvarlige over for undervisningsministeren for
institutionernes drift.
Beslutningen om at gøre gymnasieskolerne
og studenter- og hf-kurserne selvejende vil understøtte den
nye gymnasiereforms samlede vision for de gymnasiale
uddannelser.
Det følger endvidere af aftalen om
strukturreformen, at der skal etableres forpligtende samarbejder
mellem gymnasieskoler og studenter- og hf-kurser, og at de kommende
5 nye regioner får koordinerende opgaver på
ungdomsuddannelsesområdet og på området for
grundlæggende almene voksenuddannelser, hvor regionerne skal
koordinere indsatsen for at skabe gode og tilgængelige
uddannelsestilbud i regionerne. Denne koordinering skal bl.a. ske i
samarbejde med de forpligtende samarbejder.
I 2006 igangsættes forberedelserne af de
nævnte amtskommunale institutioners overgang til selveje. Der
skal således ifølge udmøntningsplanen
nedsættes midlertidige bestyrelser til at forberede
overgangen til selveje for gymnasieskoler, studenter- og hf-kurser,
VUC€™er og sosu-skoler, som ifølge aftalen
overføres fra amtskommunerne til fremtidig statslig
finansiering den 1. januar 2007.
De endelige rammer for selvejelovgivningen vil
først kunne fastsættes, når der er
gennemført en generel analyse af styringssystemet (selvejet,
taxameterfinansieringen og samspillet med uddannelsesreglerne og
tilsynet). Der skal derfor gennemføres en generel analyse af
styringssystemet forud for gymnasieskolernes, studenter- og
hf-kursernes og VUC€™ernes overgang til selveje.
Resultatet af denne analyse forventes at foreligge i sommeren
2005.
Nærværende lovforslag vil derfor
blive fulgt op af yderligere lovforslag i Folketingsåret
2005/2006 med henblik på vedtagelse af de endelige rammer for
selvejelovgivningen, som skal gælde fra den 1. januar
2008.
2. Lovforslagets indhold
Lovforslaget indeholder bestemmelser om
etableringen af statsligt selvejende gymnasieskoler, hf- og
studenterkurser, VUC€™er og sosu-skoler.
Herudover indeholder lovforslaget bestemmelser om
regionernes koordinerende opgaver og om gymnasieskolernes og hf- og
studenterkursernes pligt til at indgå i forpligtende
samarbejder inden for et geografisk område, der i forhold til
uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand fra de
unge og voksne uddannelsessøgendes bopæl, om at sikre
et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud til alle unge
i det pågældende område. Studenter- og hf-kurser,
der udbydes af VUC€™er, er også omfattet af de
forpligtende samarbejder.
Regionerne vil få til opgave at koordinere
den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i
udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder den geografiske placering
af udbuddet og uddannelseskapaciteten. Koordineringen omfatter
uddannelserne til studentereksamen (stx), højere
forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx),
højere teknisk eksamen (htx) samt grundforløbene i
erhvervsuddannelserne, grunduddannelsen til landmand og de
grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Tillige skal
regionerne i samarbejde med alle VUC€™er i regionen
koordinere indsatsen, herunder den geografiske placering af
voksenuddannelsesudbuddet, for at sikre et tilstrækkeligt og
varieret grundlæggende alment voksenuddannelsestilbud til
alle i den pågældende region.
Undervisningsministeren vil fortsat have det
overordnede ansvar for institutionernes udbudsstyring og
økonomi.
For at fremme en mere entydig og gennemskuelig
sammenhæng i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser samt skabe
sikkerhed for, at der er tilstrækkeligt uddannet arbejdskraft
til social- og sundhedsområdet i landet som helhed, placeres
drifts- og institutionsansvaret for social- og
sundhedsuddannelserne i staten.
Sosu-skolerne organiseres som selvejende
institutioner og omfattes af lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse. Ved at samle samtlige sosu-skoler under
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er det hensigten
at udligne de nuværende indholdsmæssige og
økonomiske forskelle mellem de enkelte sosu-skoler. Det
betyder, at der sikres mere ensartede vilkår, uanset hvor i
landet uddannelsen gennemføres. Uddannelserne vil som
udgangspunkt fortsat blive udbudt på de samme
uddannelsessteder som i dag.
Regeringen ønsker, at de amtskommunale
uddannelsesinstitutioners overgang til selveje i statsligt regi
sker på et velforberedt og ordentligt tilrettelagt grundlag,
således at også forberedelserne til overgangen til
selveje giver tillid og ro i sektoren. Det er derfor også
vigtigt, at arbejdet med at forberede institutionernes overgang til
selveje påbegyndes så hurtigt som muligt og senest pr.
1. januar 2006.
Undervisningsministeriet vil i åben dialog
med især de berørte institutioner og deres ledere
målrettet bistå med forberedelserne af institutionernes
overgang til selveje i statsligt regi. Det er samtidig vigtigt, at
de kommende uafhængige selvejende institutioners interesser
kan varetages på en betryggende måde i forbindelse med
fordelingen af amtskommunernes opgaver, aktiver og forpligtelser og
i forhold til de af amtsrådenes prioriteringer i 2006, som
vil have væsentlig betydning for institutionernes situation
efter overgangen til selveje i statsligt regi fra 2007.
Det foreslås, at der for hver amtskommunal
institution nedsættes en midlertidig bestyrelse til
forberedelse af overgangen til selveje, der skal have til opgave
med ansvar over for undervisningsministeren at varetage ledelsen af
de nødvendige opgaver med at forberede den
pågældende institutions overgang til selveje i
statsligt regi og varetage institutionens interesser i forhold til
amtsrådet. Det foreslås ligeledes, at den midlertidige
bestyrelse til forberedelse af overgangen til selveje skal fungere,
indtil der er udpeget en ny bestyrelse. De midlertidige bestyrelser
til forberedelse af overgangen til selveje har status af
særlige statslige forvaltningsenheder.
Lovreguleringen af overførelsen af
ansættelsesvilkårene for det nuværende
amtskommunalt ansatte personale i de institutioner, der er omfattet
af dette lovforslag, og for det relevante personalet i de
amtskommunale forvaltninger, vil ske i det forslag til lov om visse
proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med
kommunalreformen, som fremsættes af indenrigs- og
sundhedsministeren samtidig med fremsættelsen af dette
lovforslag. Tjenestemænd overgår til ansættelse
ved de enkelte statsligt selvejende institutioner med et
ansættelsesområde, der er begrænset til den
pågældende selvejende institution, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 13.
Herudover indeholder forslaget en række
konsekvensændringer.
Det foreslås, at loven træder i kraft
den 1. januar 2007 samtidig med etableringen af regioner.
3. Styring af de selvejende
uddannelsesinstitutioner
De enkelte amtskommunale gymnasieskoler,
studenter- og hf-kurser, VUC€™er og sosu-skoler vil fra
den 1. januar 2007 overgå til at blive statsligt selvejende
institutioner.
Den enkelte institution og dens bestyrelse vil
få ansvaret over for undervisningsministeren for at sikre, at
vilkår for udmeldte tilskud overholdes og for at sikre
varetagelsen af den almindelige drift. Undervisningsministeren vil
have ansvaret for at sikre gymnasie- og hf-kapaciteten og for, at
alle, der er fyldt 18 år, inden for et geografisk
område der i forhold til uddannelsesstederne ligger i en
passende geografisk afstand fra de unge og voksne
uddannelsessøgendes bopæl, kan modtage undervisning i
almen voksenuddannelse og forberedende voksenundervisning.
Undervisningsministeren vil endvidere være ansvarlig for
overholdelse af den samlede bevilling på finansloven.
I en overgangsperiode frem til den planlagte
overgang til taxameterstyring pr. 1. januar 2008 vil staten
på gymnasie- og VUC-området yde tilskud til
institutionernes drift, herunder de direkte undervisningsudgifter,
udgifter til specialundervisning, administration, ledelse,
bygningsdrift samt opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer.
Tilskuddet vil i overgangsperioden frem til taxameterstyring blive
fastsat for hele året og vil ikke blive reguleret for faktisk
aktivitet. Rammerne for anvendelsen af tilskuddet vil fremgå
af de årlige finanslove. Den fremtidige indretning af
tilskudsordningen for specialundervisning vil - uden for
kommunalreformens rammer - blive taget op til overvejelse.
Tilskuddet vil blive fastsat og udmeldt til de
enkelte institutioner med udgangspunkt i institutionernes
udgiftsniveau på overtagelsestidspunktet. Dermed opretholdes
som udgangspunkt de nuværende amtskommunale forskelle i
serviceniveau.
Der vil med henblik på at kunne finansiere
uforudsete og uafviselige udgifter på gymnasieskoler,
studenter- og hf-kurser, VUC€™er og sosu-skoler blive
etableret en mindre bevillingsreserve på finansloven i
overgangsåret 2007. Reserven vil blive finansieret inden for
de afsatte bevillinger til områderne.
Sosu-skolerne forventes at overgå til
taxameterstyring fra 1. januar 2007 €" bortset fra
bygningsområdet. De almindelige tilskudsbestemmelser i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan i en
overgangsperiode fraviges helt eller delvist med henblik på
om nødvendigt at fastsætte en overgangsordning for
skolerne.
Tilskuddene vil i en overgangsperiode, hvis
længde fastsættes af undervisningsministeren, blive
reguleret med tillæg eller fradrag, som fastsættes med
udgangspunkt i forskellen mellem tilskuddene efter hidtidige regler
og de nye regler. Tillæg og fradrag aftrappes gradvist og
bortfalder ved overgangsperiodens udløb.
4. Administrative og
økonomiske konsekvenser for det offentlige
De økonomiske konsekvenser drøftes
i øjeblikket med de kommunale parter, jf. Vejledning om Det
Udvidede Totalbalanceprincip (DUT). Det indebærer, at der vil
kunne ske ændringer i de anførte skøn for de
økonomiske konsekvenser efter lovforslagets
fremsættelse for Folketinget den 22. februar 2005.
Som det fremgår af aftalen om
strukturreformen vil ændringerne i opgavefordelingen i
forbindelse med reformen blive gennemført ud fra princippet
om, at reformen er udgiftsneutral, og at pengene følger med
opgaverne. Undervisningsministeriet udsendte på den baggrund
lovforslaget i DUT-høring den 27. oktober 2004.
Udgangspunktet for drøftelserne af de økonomiske
konsekvenser har været udgiftsniveauerne i regnskaberne for
2003, som er det seneste afsluttede regnskabsår.
Formålet med drøftelserne har været at
kvalificere skønnet over de økonomiske konsekvenser,
herunder især at nå en teknisk afklaring af de enkelte
lovforslags udgiftsopgørelser på de kommunale og
amtskommunale driftskonti bortset fra administration (hovedkonto
6).
Det er Undervisningsministeriets vurdering, at
der i forbindelse med lovforslaget overføres 6.642,0 mio.
kr. fra den amtskommunale sektor. Heraf overføres 0 mio. kr.
til primærkommunerne, 100,0 mio. kr. til regionerne og
6.542,0 mio. kr. til staten. De anførte beløb er
baseret på udgiftsopgørelserne på hovedkonto 0-5
i regnskab 2003 opregnet til 2005 pris- og lønniveau og
2007-opgaveniveau.
Hertil kommer korrektioner som følge af
fordeling af væksten i den amtskommunale sektor fra regnskab
2003-2006, fordelingen af de amtskommunale administrationsudgifter
(hovedkonto 6) og anlægsudgifter på sektorer.
Regeringen vil søge tilslutning til den
endelige regulering af amternes og kommunernes økonomi i
forbindelse med den lovgivning, som fastlægger
ændringerne i den kommunale finansiering, herunder tilskuds-
og udligningssystemet. Denne lovgivning fremsættes i
folketingssamlingen 2005/2006.
Det gælder generelt for alle de
uddannelsesområder, der berøres af
nærværende forslag, at der i forbindelse med
overdragelsen af områderne til staten vil blive udarbejdet en
refusionsopgørelse pr. 31. december 2006, således at
de udgifter, der henhører til perioden frem til overgangen
til selveje (f.eks. lys, vand, varme, indkøb i perioden
m.v.), afholdes af amtskommunerne.
For Undervisningsministeriet og amtskommunerne
m.v. medfører forslaget en række opgaver i forbindelse
med overdragelserne til staten, herunder med fremskaffelse af de
nødvendige oplysninger til brug ved fastlæggelse af
overdragelserne samt udfærdigelse af overdragelsesdokumenter.
Det administrative merarbejde forudsættes afholdt inden for
de afgivende amtskommuners og Undervisningsministeriets samlede
rammer.
4.1 Det almene gymnasium, hf og
VUC
Det er forudsat, at staten som udgangspunkt yder
tilskud til den enkelte gymnasiale institution svarende til den
enkelte institutions hidtidige udgiftsniveau. I en overgangsperiode
frem til 31. december 2007 vil tilskuddet blive fastsat
uafhængigt af aktiviteten. Fra 1. januar 2008 forventes det,
at institutionerne overgår til taxameterstyring.
Der vil gælde tilsvarende for
VUC€™er, hvor tilskuddet også frem til overgangen
til taxameterstyring vil blive ydet uafhængigt af
aktiviteten.
Forslaget indebærer, at amtskommunerne ikke
længere skal afholde udgifter til gymnasieskolerne,
studenter- og hf-kurserne og VUC€™erne, og at disse
udgifter fremover afholdes af staten.
Udgangspunktet for opgørelsen af
overførslen mellem amtskommunerne og staten er de
amtskommunale regnskabsførte udgifter i 2003. De udgjorde
for gymnasie- og hf-området 4.878 mio. kr. (2005 pris- og
lønniveau og 2007-opgaveniveau) inkl. et amtskommunalt
bidrag for elever/kursister på private gymnasieskoler m.v.
På VUC€™erne udgjorde de tilsvarende amtskommunale
udgifter 1.143 mio. kr.
Af skemaet nedenfor fremgår de
økonomiske konsekvenser som følge af, at
gymnasieskolerne, studenter- og hf-kurserne og VUC€™erne
overgår til at blive statsligt selvejende institutioner med
tilskud fra staten, bortset fra administration (hovedkonto 6).
2005 p/l | | FFL 2007 | 2008 | 2009 | 2010 |
Ændret fordeling af udgifter i forhold
til den hidtidige ordning ( mio. kr.) | Amt (-) -Gym -VUC I alt drift | 4.877,7 1.143,1 6.020,8 | 4.877,7 1.143,1 6.020,8 | 4.877,7 1.143,1 6.020,8 | 4.877,7 1.143,1 6.020,8 |
Ændret fordeling af udgifter i forhold
til den hidtidige ordning ( mio. kr.) | Stat (+) -Gym -VUC I alt drift | 4.807,7 1.123,1 5.930,8 | 4.807,7 1.123,1 5.930,8 | 4.807,7 1.123,1 5.930,8 | 4.807,7 1.123,1 5.930,8 |
Ændret fordeling af udgifter i forhold
til den hidtidige ordning ( mio. kr.) | Regioner (+) - udviklingsopgaver | 90,0 | 90,0 | 90,0 | 90,0 |
I alt | | 0 | 0 | 0 | 0 |
Ejendomme, jordarealer og inventar m.v. overtages
vederlagsfrit af staten, og staten indtræder, jf. også
bemærkningerne til § 12, i samtlige rettigheder og
forpligtigelser, der hidtil har påhvilet eller tilkommet
amtsrådet som ejer og bruger af institutionerne.
Værdien af ejendomme m.v. optages i
statsregnskabet for 2007 og vil dermed fremover indgå i
statens statusposter i statsregnskabet.
Staten overtager evt. amtskommunale leje- og
leasingaftaler, der er knyttet til de nævnte ejendomme. De
vil blive optaget i statsregnskabet i overensstemmelse med
retningslinjerne herfor.
4.2 Social- og
sundhedsuddannelserne, PGU m.v.
Forslaget indebærer, at amtskommunerne ikke
længere skal afholde udgifter til social- og
sundhedsuddannelserne (sosu) samt den pædagogiske
grunduddannelse (PGU), og at disse udgifter fremover afholdes af
staten.
Udgangspunktet for opgørelsen af
overførslen mellem amtskommunerne og staten er de
amtskommunale regnskabsførte udgifter i 2003. De udgjorde
for sosu-området inkl. PGU 515 mio. kr. (2005 pris- og
lønniveau og 2007-opgaveniveau).
Af skemaet nedenfor fremgår de
økonomiske konsekvenser som følge af, at
sosu-skolerne overgår til at blive statsligt selvejende
institutioner med tilskud fra staten, bortset fra administration
(hovedkonto 6).
2005 p/l | | FFL 2007 | 2008 | 2009 | 2010 |
Ændret fordeling af udgifter i
forhold til den hidtidige ordning ( mio. kr.) | Amt (-) -Sosu og PGU | 515,0 | 515,0 | 515,0 | 515,0 |
Ændret fordeling af udgifter i
forhold til den hidtidige ordning ( mio. kr.) | Stat (+) -Sosu og PGU | 505,0 | 505,0 | 505,0 | 505,0 |
Ændret fordeling af udgifter i
forhold til den hidtidige ordning ( mio. kr.) | Regioner (+) -udviklingsopgaver | 10,0 | 10,0 | 10,0 | 10,0 |
I alt | | 0 | 0 | 0 | 0 |
Ejendomme, jordarealer m.v. overtages
vederlagsfrit af staten, og staten eller uddannelsesinstitutionerne
indtræder, jf. også bemærkningerne til § 12,
i samtlige rettigheder og forpligtigelser, der hidtil har
påhvilet eller tilkommet amtsrådet som ejer og bruger
af institutionerne.
Værdien af ejendomme m.v. optages i
statsregnskabet for 2007 og vil dermed fremover indgå i
statens statusposter i statsregnskabet.
Det er foreslået, at
undervisningsministeren får bemyndigelse til at overdrage de
statslige ejendomme til institutionerne, jf. også de
specielle bemærkninger herom.
4.3 Befordring vedr.
ungdomsuddannelserne
Som følge af nedlæggelse af
amtskommunerne overtager staten administrationen af
befordringsgodtgørelsen på ungdomsuddannelsen m.v.
Udgangspunktet for opgørelsen af overførslen mellem
amtskommunerne og staten er de amtskommunale regnskabsførte
udgifter i 2003. De udgjorde for befordringsgodtgørelsen 106
mio. kr. (i 2005 pris- og lønniveau og 2007 opgaveniveau).
Der skønnes endvidere en forventet statslig engangsudgift
til etablering af den nødvendige edb-understøtning af
den fremtidige statslige administrationen på ca. 5 mio. kr.,
som finansieres inden for Undervisningsministeriets rammer.
4.4 Erhvervsgrunduddannelsen,
brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne
Som konsekvens af overførslen af
VUC€™erne og sosu-skolerne fra amtskommunerne til staten
vil undervisningstilbud til erhvervsgrunduddannelseselever, der
hidtil er udbudt på disse institutioner og finansieret af
amtskommunerne, fremover skulle finansieres af staten.
Amtskommunerne har som udgangspunkt afholdt udgifter hertil
på samme regnskabsfunktioner som udgifter til sosu, almen
voksenuddannelse m.v. Det er derfor på basis af
regnskabstallene ikke umiddelbart muligt at opgøre
udgifterne hertil særskilt. Udgifterne indgår derfor i
udgiftsskønnene angivet i lovforslag for de respektive
uddannelsesområder.
Den foreslåede ændring vedr. lov om
brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne indebærer
ikke særskilte økonomiske konsekvenser, idet
udgifterne til evt. brobygningsforløb på amtskommunale
uddannelser vil være indeholdt i de udgifter, der
opgøres for de enkelte amtskommunale
uddannelsesområder.
4.5 Regionerne
De fem regioner får i medfør af
forslaget en række opgaver på
ungdomsuddannelsesområdet og voksenuddannelsesområdet.
Det vurderes, at udgifterne til administration af ovennævnte
opgaver inkl. overhead udgør ca. 4,6 mio. kr. pr. region
eller i alt 23 mio. kr. Det skal dog understreges, at
ovenstående vurdering er et foreløbigt skøn.
Endvidere er der fra ungdomsuddannelsesområdet og voksen- og
efteruddannelsesområdet i beregningen forudsat
overført 100 mio. kr. med henblik på at indgå i
finansieringen af regionernes udviklingsopgaver. De 100 mio. kr.
fremgår af skemaerne i afsnit 4.1 og 4.2.
Der overføres således på
nuværende tidspunkt i alt 123 mio. kr. til regionernes
udviklingsopgaver på undervisningsområdet.
Det vil efterfølgende på FFL 07
blive søgt fastlagt, hvor meget de enkelte
uddannelsesinstitutionsområder, herunder de nuværende
statslige ungdomsuddannelsesområder, skal bidrage til denne
opgave.
5. Administrative og
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen administrative og
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som
har vurderet, at forslaget ikke indeholder økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget er derfor
ikke forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspaneler.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter.
8. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindre udgifter (hvis
ja, angiv omfang) | Negative konsekvenser/ merudgifter (hvis ja,
angiv omfang) |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner | Ingen | Til etablering af edb-understøtning
af administration af befordringsgodtgørelse til
ungdomsuddannelserne skønnes en statslig merudgift på
ca. 5 mio. kr. Der vil både i amtskommuner, i staten og
på institutionsniveau være et vist administrativt
merarbejde i forbindelse med institutionernes overgang til staten.
Udgifterne hertil afholdes inden for amtskommunernes og
Undervisningsministeriets rammer. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
9. Høring
Et udkast til lovforslaget har været sendt
til høring hos følgende myndigheder og
organisationer: Se bilag 2.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
§ 6
Forslaget er en konsekvens af amtskommunernes
nedlæggelse pr. 31. december 2006, hvorefter de amtskommunale
gymnasieskoler pr. 1. januar 2007 overgår til at blive
statsligt selvejende institutioner, som er godkendt af
undervisningsministeren til at udbyde uddannelsen til
studentereksamen, dvs. selvejende institutioner i statsligt regi.
Undtaget herfra er dog gymnasieafdelingen på Sankt Annæ
Gymnasium, hvor det foreslås, at ministeren kan tillade, at
den drives af Københavns Kommune som en kommunal
institution, således at gymnasieafdelingen kan forblive i et
integreret fællesskab med folkeskoleafdelingen på Sankt
Annæ Gymnasium med henblik på at sikre det unikke
musikalske miljø på skolen.
Gymnasieafdelingen på Sorø Akademis
Skole vil som hidtil blive drevet af staten.
De statsligt selvejende institutioner, som er
godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen vil - i
kraft af deres tidligere status som amtskommunale gymnasieskoler -
ved overgangen til selveje være godkendt af
undervisningsministeren til at udbyde uddannelsen til
studentereksamen.
Det foreslås, at undervisningsministeren
efter den 1. januar 2007 vil kunne godkende nye statsligt
selvejende institutioner, hvis institutionen indgår som et
hensigtsmæssigt led i opfyldelsen af konstaterede eller
forventede behov for sådanne institutioner og som led i en
planlægning, der omfatter hele eller dele af landet.
Tilsvarende stilles der forslag om, at en sådan godkendelse
kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for
institutionen i en planlægning, som omfatter hele eller dele
af landet.
Institutionerne vil blive placeret som led i en
landsomfattende og regional planlægning, og ministeriet vil
derfor bestræbe sig på at få økonomisk
nødlidende institutioner til at overleve ved hjælp af
likviditetslån eller likviditetstilskud. Ministeriet vil
sætte en institution, der er i økonomiske
vanskeligheder, under skærpet økonomisk tilsyn.
Bestemmelsen vil kun skulle bruges i helt ekstraordinære
situationer som f.eks., hvor en institutions økonomiske
krise først og fremmest er forårsaget af et groft
ledelsessvigt, og hvor institutionens ledelse ikke retter sig efter
de påbud, som ministeriet har givet.
Bestemmelsen om, at en statsligt selvejende
institutions nettoformue tilfalder statskassen, er indsat, fordi
selvejende institutioner er beskyttet af gundlovens § 73 mod
indgreb i ejendomsretten. Dette gælder, selv om
institutionens formue er opbygget på grundlag af offentlige
drifts- og anlægstilskud. Staten kan derfor ikke disponere
over eller inddrage institutionens formue f.eks. i forbindelse med
nedlæggelse af en selvejende institution, medmindre der er
hjemmel til dette i institutionens vedtægter eller i den lov,
i henhold til hvilken institutionen er oprettet.
De private gymnasieskoler er oprettet på
privat grundlag af foreninger, organisationer eller personer som
alternativ til den offentlige gymnasieskole med eget
værdigrundlag og bestyrelser udpeget på grundlag heraf.
Staten yder tilskud til skolerne, der opkræver
deltagerbetaling for deltagelse i undervisningen.
Undervisningsministeren kan som hidtil godkende,
at private opretter og driver gymnasieskoler.
De private gymnasieskoler vil som hidtil deltage
i fordelingsudvalget, jf. bemærkningerne om
elevfordelingsudvalg til lovforslagets § 1, nr. 8, og det
bør tilstræbes, at de private gymnasieskoler fortsat
kan modtage elever efter beslutning i fordelingsudvalget. De
private gymnasieskoler er ikke omfattet af regionernes
koordinerende funktion og kan ikke modtage tilskud fra regionerne.
De private gymnasieskoler og studenterkurser er heller ikke med i
de forpligtende samarbejder efter bestemmelsen i § 7 c i
lovforslagets § 1, nr. 8.
§ 6 a
Forslaget vedrører blandt andet
godkendelse af institutionernes udbud af uddannelser. Som led i de
amtskommunale gymnasieskolers overgang til statsligt regi
foreslås det, at undervisningsministeren får det
overordnede ansvar for de statsligt selvejende gymnasieskoler,
herunder ansvaret for sikring af uddannelseskapaciteten og sikring
af elevernes fortsatte skolegang i tilfælde af
nedlæggelse af en institution, som udbyder uddannelsen til
studentereksamen. Det er endvidere undervisningsministeren, som
godkender den enkelte institution til udbud af uddannelsen til
studentereksamen samt den stedlige placering af uddannelsessteder
for uddannelsen til studentereksamen.
Det følger af lovforslaget, at de
institutioner, som kan godkendes til udbud af uddannelsen til
studentereksamen, ikke alene omfatter de statsligt selvejende
gymnasieskoler og studenterkurser (nuværende amtskommunale
gymnasieskoler) men også omfatter andre institutioner, der
udbyder ungdomsuddannelse eller grundlæggende
voksenuddannelse til og med gymnasialt niveau. Forslaget
indebærer således, at det fremover er muligt for f.eks.
en handelsskole at blive godkendt til at udbyde uddannelsen til
studentereksamen.
§ 6 b
Sammenlægninger og spaltninger af
uddannelsesinstitutioner
Det foreslås, at undervisningsministeren
får bemyndigelse til at tillade, at statsligt selvejende
gymnasieskoler m.fl. kan sammenlægges med andre godkendte
uddannelsesinstitutioner til én institution.
Sammenlægningen medfører, at de enkelte institutioner,
der indgår i sammenlægningen, uden likvidation
overdrager deres aktiver og gæld til den fortsættende
institution. Den sammenlagte institution vil kunne godkendes til at
udbyde uddannelse efter flere love, f.eks. således at en
institution, som er resultatet af en sammenlægning af en
statsligt selvejende gymnasieskole og et VUC, vil kunne godkendes
til at udbyde uddannelsen til studentereksamen efter denne lov og
samtidig være godkendt til at udbyde andre uddannelser efter
lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre.
Det foreslås endvidere, at
undervisningsministeren får bemyndigelse til at tillade, at
en statsligt selvejende institution ved spaltning overdrager sine
aktiver og gæld som helhed eller en del heraf til en eller
flere selvejende uddannelsesinstitutioner. Institutionens
nettoformue tilfalder således ikke statskassen i
tilfælde af sammenlægning eller fusion.
Sammenlægning og spaltning efter § 6 b
er ikke mulig for private gymnasieskoler, private hf-kurser, frie
kostskoler, produktionsskoler og frie grundskoler.
Forslaget om adgang til sammenlægning og
spaltning af uddannelsesinstitutioner er begrundet i et
ønske om en fremtidig mere fleksibel struktur på
ungdomsuddannelsesområdet, således at der bliver
mulighed for flere afdelinger under samme institution, som det i
dag kendes fra modellen for institutioner for erhvervsrettet
uddannelse (erhvervsskoler). Forslaget vil således kunne
sikre bevarelsen af lokale uddannelsessteder og opretholdelsen af
fagligt bæredygtige uddannelsesforløb ved at give
institutionerne mulighed for samdrift og samarbejde gennem
egentlige institutionssammenlægninger, hvis det er
dét, der er det lokale ønske, og at styrke
sammenhængen mellem VUC€™erne og
ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Det nuværende krav om, at
en amtskommunal gymnasieskole skal udgøre en geografisk og
bygningsmæssig enhed, jf. lov om gymnasiet, § 6, stk. 1,
er derfor ikke medtaget i den foreslåede affattelse af §
6. Kravet om en geografisk og bygningsmæssig enhed vil dog
fortsat være gældende for de private gymnasieskoler og
studenterkurser, hvilket svarer til kravet på de private
grundskoler.
§ 6 b, stk. 1
Forslaget indebærer, at
undervisningsministeren - efter indstilling fra bestyrelserne - kan
tillade, at statsligt selvejende institutioner kan
sammenlægges med andre uddannelsesinstitutioner, som er
godkendt efter de i stk. 3 nævnte love, til en samlet
institution. Den nye samlede institution vil udgøre en ny
institution uden forudgående nedlæggelse af de
deltagende institutioner og ved såkaldt universalsuccession,
dvs. at den nye institution, som er resultatet af
sammenlægningen, overtager alle rettigheder og forpligtelser
fra den eller de andre institutioner, som indgår i
sammenlægningen.
Ministeren beslutter, efter hvilken lov den nye
sammenlagte institution får sin
institutionsgodkendelse, dvs. hvilken lov der regulerer dens
grundlæggende institutionelle vilkår (krav til
vedtægt, bestyrelsessammensætning, revision m.v.). For
så vidt angår godkendelse af uddannelsesudbud,
vil den sammenlagte institution kunne godkendes til at udbyde
uddannelse efter flere love, f.eks. således at en
institution, som er resultatet af en sammenlægning af en
statsligt selvejende gymnasieskole og et VUC, vil kunne godkendes
til at udbyde uddannelsen til studentereksamen efter lov om
institutioner for uddannelsen til studentereksamen og samtidig
godkendes til at udbyde andre uddannelser efter lov om almen
voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre.
Beslutning om at ansøge om tilladelse til
sammenlægning træffes, for så vidt angår
selvejende institutioner, af institutionens bestyrelse. Hvis der i
institutionens vedtægt eller andet grundlag er fastsat regler
om sammenlægning, skal disse følges.
Undervisningsministeren påser, at beslutning om at
søge tilladelse til sammenlægning er truffet i
overensstemmelse med vedtægtens regler herom.
Ved sammenlægning af en institution, der
udbyder uddannelsen til studentereksamen, med en anden selvejende
uddannelsesinstitution, skal det sikres, at de oprindelige
institutioners identitet og faglige miljø bevares.
§ 6 b, stk. 2
Bestemmelsen indebærer, at
undervisningsministeren kan tillade, at en statsligt selvejende
institution spaltes (deles) til flere institutioner, eventuelt
således at dele af institutionen indgår i en anden
eller flere andre institutioner. Undervisningsministeren beslutter,
om spaltning medfører ændringer i, efter hvilken lov
de involverede institutioner har deres institutionsgodkendelse.
§ 6 b, stk. 3
Bestemmelsen indebærer, at
sammenlægninger og spaltninger med private gymnasieskoler,
private hf-kurser, frie kostskoler, produktionsskoler og frie
grundskoler ikke er mulig efter § 6 b.
§ 6 b, stk. 4
Sammenlægning eller spaltning skal ske
under iagttagelse af den almindelige grundsætning om, at der
ikke må ske indskrænkning i eksisterende rettigheder
eller berettigede forventninger om ydelser fra institutionen.
Formålene i de sammenlagte eller spaltede institutioner skal
endvidere opfyldes på samme måde som før
sammenlægningen eller spaltningen.
§ 6 b, stk. 5 og 6
Sammenlægning og spaltning kan ske uden
samtykke fra institutionernes kreditorer. Bestemmelsen fraviger
således det almindelige formueretlige princip om, at
debitorskifte kræver samtykke. For at give kreditorerne en
betryggende sikkerhed for deres krav fastsætter ministeren
regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med de
fornødne tilpasninger finder anvendelse ved
sammenlægning og spaltning af uddannelsesinstitutioner.
§ 6 c
Der er tale om lovtekniske ændringer af de
nugældende bestemmelser.
Til nr. 2
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 3
Der er tale om en lovteknisk ændring som
følge af, at bestemmelserne er flyttet til andre paragraffer
i lovforslaget. Der henvises til bemærkningerne til § 6
i nr. 1.
Til nr. 4
Med forslaget præciseres bestyrelsens
overordnede ansvar over for den private gymnasieskole. Forslaget er
en konsekvens af forslaget i nr. 9 om ophævelsen af lovens
§ 9 om oprettelse af bestyrelser ved gymnasieskoler.
Til nr. 5 og 6
Der er tale om lovtekniske ændringer som
følge af lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 7
Forslaget er en konsekvens af, at de
amtskommunale gymnasieskoler overgår til at være
statsligt selvejende institutioner pr. 1. januar 2007, hvorfor de
bliver omfattet af mange af de krav til selvejende institutioner,
som hidtil kun har været gældende for de private
selvejende gymnasieskoler.
Til nr. 8
På baggrund af aftalen om en
strukturreform, herunder forslag til lov om regioner og om
nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens
Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab,
foreslås indsat et helt nyt afsnit, som omhandler de nye
regionsråds koordinerende funktioner på området
for ungdomsuddannelser samt de opgaver, som forudsættes
varetaget i de nye forpligtende samarbejder.
Regionsrådets
koordinerende funktion (§ 7a)
Det følger af forslag til lov om regioner
og om nedlæggelse af amtskommunerne m.fl., at
regionsrådene bl.a. skal have koordinerende funktioner
på uddannelsesområdet. Det foreslås, at
regionsrådene tillægges koordinerende funktioner i
relation til de opgaver, som varetages i de forpligtende
samarbejder vedrørende den geografiske placering af udbud af
studieretninger og valgfag, gymnasiekapacitet og elevfordeling med
henblik på at sikre tilstrækkelig bredde i udbuddet af
studieretninger og valgfag samt sikre gode og tilgængelige
uddannelsestilbud til alle unge i regionen. Regionsrådenes
koordinerende funktioner varetages således i samarbejde med
bl.a. de forpligtende samarbejder mellem de statsligt selvejende
institutioner, der er godkendt til udbyde uddannelsen til
studentereksamen eller uddannelsen til højere
forberedelseseksamen, jf. bemærkningerne nedenfor om de
forpligtende samarbejder.
For at understøtte regionens
udviklingsplan vedr. uddannelsesområdet foreslås det,
at regionsrådet kan give de enkelte uddannelsesinstitutioner
udviklingstilskud til nærmere bestemte formål, der skal
være angivet i regionens udviklingsplan. Der vil f. eks.
kunne gives tilskud til udvikling af valgfag, efteruddannelse,
information og lign. Der kan ligeledes ydes tilskud til
institutionernes anlægsudgifter. Afgrænsningen af de
formål, som regionsrådet kan give udviklingstilskud
til, er forholdsvis åben af hensyn til regionsrådets
regionalpolitiske prioritering af, hvorledes rådets vision
for regionens udvikling bedst fremmes. Tilskuddene må alene
have karakter af formåls- og tidsbestemte udviklings- og
særtilskud og kan ydes til tiltag af forsøgslignende
karakter. Regionsrådet kan eksempelvis yde et
tidsbegrænset tilskud til udvikling af mere specialiserede
studieretninger og til f. eks. at understøtte et gymnasium i
et landdistrikt eller et udkantsområde, forudsat at
tilskuddet ydes til et konkret udviklingsformål i
overensstemmelse med regionens udviklingsplan. Regionsrådet
vil endvidere kunne yde tilskud til f.eks. erhvervsskoler, ligesom
der også vil kunne ydes tilskud til forsøg med
studieretninger og fag. De regionale udviklingstilskud kan alene
have supplerende karakter i forhold til den i øvrigt fulde
statslige tilskudsfinansiering af uddannelserne. Regionsrådet
kan derfor ikke efter den foreslåede bestemmelse yde tilskud
i form af almindelige driftstilskud eller grundtilskud, og det
forudsættes, at regionsrådet før ydelse af
tilskud fastsætter et eller flere konkrete
tilskudsformål, som tilskuddet skal være
øremærket til, ligesom tilskud kun kan ydes for en
tidsbegrænset periode.
På Bornholm foreslås det, at
regionsrådets opgave med tildeling af udviklingstilskud skal
varetages af kommunalbestyrelsen.
Regionsrådet kan ikke yde tilskud til
personer. Ydelse af tilskud forudsættes at ske efter
ansøgning fra institutionerne, eventuelt på grundlag
af initiativ fra regionsrådet.
De nye regionsråds koordinerende rolle
på ungdomsuddannelsesområdet skal ses i lyset af den
rolle for udviklingen af regionerne, som det foreslås at give
til rådene, og i den forbindelse den udviklingsplan for
regionen, som det enkelte regionsråd efter forslaget til lov
om regioner skal udarbejde med en samlet overordnet vision for
regionens udvikling af områderne natur og miljø,
erhverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur samt
udviklingen i regionens udkantsområder og landdistrikter.
De nævnte institutioners selvstændige
kompetencer berøres ikke af regionsrådets
koordinerende funktioner, men det forudsættes, at
institutionernes bestyrelser er forpligtede til konstruktivt og
positivt at indgå i samarbejdet med regionsrådet om
koordineringen. Det er således fortsat rektor, som f.eks.
træffer afgørelse om oprettelse af konkrete
studieretninger.
Institutioner for erhvervsrettet uddannelse
samarbejder med andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse
og andre uddannelsesinstitutioner i lokalområdet som f. eks.
sosu-skoler, VUC€™er og produktionsskoler. Samarbejdet
har til formål at sikre, at institutionerne udnytter deres
ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet
om deres samlede uddannelsesudbud. Disse samarbejder berøres
heller ikke af regionsrådenes koordinerende funktioner,
ligesom indholdet af studieretninger og valgfag som hidtil vil
blive fastsat af ministeren.
Regionsrådenes koordinerende indsats skal
foregå i samarbejde med institutioner, der udbyder
uddannelsen til studentereksamen, højere
forberedelseseksamen, højere handelseksamen, højere
teknisk eksamen samt grundforløbene i erhvervsuddannelserne,
grunduddannelsen til landmand og de grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser.
Regionsrådets
indstillingsret (§ 7 b)
Det foreslås, at det enkelte
regionsråd skal afgive indstilling til
undervisningsministeren om den stedlige placering af nye
uddannelsessteder i regionen for uddannelsen til studentereksamen,
bortset fra private gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser.
Den endelige stedlige placering af de nye uddannelsessteder
bestemmes af undervisningsministeren. Indstillingsretten
vedrører alene den stedlige placering og ikke den
institutionelle forankring af ansvaret for udbuddet.
Forpligtende samarbejder
(§ 7 c)
De statsligt selvejende gymnasieskoler,
studenter- og hf-kurser og VUC€™er får ved
overgangen til selveje det daglige driftsansvar, herunder ansvar
for beslutninger om kapacitet, optag, udbud af studieretninger og
valgfag og mere specialiserede studieretninger inden for de rammer
for godkendelser til udbud af studieretninger og valgfag, som er
fastsat af undervisningsministeren.
På denne baggrund stilles der forslag om,
at statsligt selvejende gymnasieskoler får pligt til at
indgå i lokale forpligtende samarbejder med andre
institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til
studentereksamen eller uddannelsen til højere
forberedelseseksamen inden for naturlige geografiske områder.
Dette gælder således også VUC€™er, der
udbyder hf- eller studenterkurser.
Ved mere specialiserede studieretninger
forstås, jf. § 14, stk. 2, i gymnasieloven og
bemærkningerne til denne bestemmelse i lovforslag nr. L 33,
som undervisningsministeren fremsatte den 9. oktober 2003 (senere
lov nr. 95 af 18. februar 2004), studieretninger, som ikke er
så efterspurgte blandt gymnasieansøgerne. Det kan
f.eks være studieretninger, der indeholder græsk og
latin. Amtsrådene har efter § 14, stk. 2, en
forpligtelse til at sikre, at mere specialiserede studieretninger
udbydes ved mindst én gymnasieskole i amtskommunen. Der
tilsigtes ikke med nærværende lovforslag en
indskrænkning i denne udbudsforpligtelse, dvs. at mere
specialiserede studieretninger fortsat vil skulle udbydes i et
omfang, som mindst svarer til det nuværende omfang. I modsat
fald vil ministeren have mulighed for at gribe ind med hjemmel i
§ 14, stk. 4, hvorefter ministeren kan fastsætte, at
visse studieretninger skal udbydes eller oprettes.
Det er som udgangspunkt de selvejende
uddannelsesinstitutioner selv, der skal finde sammen i de
forpligtende samarbejder, og det er derfor institutionerne, som
definerer det geografiske område, der skal danne grundlag for
samarbejdet. Ved fastlæggelsen af det geografiske
område forudsættes der bl.a. at blive lagt vægt
på elevernes mulighed for at benytte kollektive
transportmuligheder og på transporttider. Det endelige antal
forpligtende samarbejder vil imidlertid bero på en
regionalpolitisk prioritering på baggrund af udviklingsplanen
for regionen. Det forventes dog, at der på landsplan vil
blive tale om mellem 15 og 25 forpligtende samarbejder, idet tallet
ikke forudsættes at blive lavere end det antal samarbejder,
som ville opnås, hvis der skulle tages udgangspunkt i den
nuværende amtskommunale opdeling på gymnasie- og
hf-området.
Det foreslås endvidere, at de forpligtende
samarbejder mellem institutionerne har pligt til i samarbejde med
regionsrådene at koordinere den nævnte indsats for at
sikre den fornødne bredde i udbuddet af studieretninger og
valgfag og en optimal kapacitetsudnyttelse. Der stilles derfor
forslag om, at regionsrådene får beføjelse til
at godkende de forpligtende samarbejder mellem institutionerne.
Da det er hensigten, at alle institutioner, der
er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen eller
uddannelsen til højere forberedelseseksamen inden for et
naturligt geografisk samarbejdsområde, skal deltage i et
forpligtende samarbejde, foreslås det, at regionsrådene
får bemyndigelse til at påbyde nærmere bestemte
institutioner at indgå i forpligtende samarbejder, hvis
regionsrådet skønner det nødvendigt for at
sikre den nævnte indsats på uddannelsesområdet.
Herved sikres, at ingen institutioner inden for et naturligt
geografisk samarbejdsområde vil kunne holdes ude €"
eller holde sig ude - af det relevante forpligtende samarbejde.
Dette gælder dog ikke private gymnasieskoler, studenterkurser
og hf-kurser, der jf. ovenfor ikke er omfattet af de forpligtende
samarbejder.
Institutionerne i de forpligtende samarbejder vil
også kunne samarbejde om andre spørgsmål,
herunder f.eks. samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner i et
lokalt fællesskab. Samarbejdet mellem institutionerne kan
tillige omfatte fælles information om uddannelser m.v.,
vejledning og egentlige aftaler om udlægning af undervisning
fra en institution til en anden m.v.
Med angivelsen af, at de nævnte samarbejder
mellem institutionerne kan omfatte fælles information om
uddannelser m.v. tilsigtes ikke en ændring i forhold til
bemærkningerne til § 6 i lovforslag nr. L 33. Det
anføres heri, at skolens udbud af studieretninger og valgfag
skal udmeldes så betids, at ansøgere kan orientere sig
nærmere om fagudbuddet, f.eks. på skolens eller
amtskommunens hjemmeside, jf. nedenfor, eller ved
orienteringsmøder og besøg på skolerne
før ansøgning om optagelse. Nærværende
lovforslag ændrer ikke ved institutionernes mulighed for at
afholde sådanne orienteringsmøder eller på anden
måde lade ansøgere aflægge besøg på
institutionen. Institutionerne har hidtil haft mulighed for at
koordinere f.eks. orienteringsmøder i amtskommunen, f.eks.
sådan at møderne ikke faldt sammen. Det vil være
en oplagt mulighed, at institutionerne i samarbejdet i samarbejde
med regionsrådet fortsat koordinerer sådanne
møder.
Det foreslås endvidere, at
undervisningsministeren vil kunne fastsætte nærmere
vilkår for de forpligtende samarbejder og om
regionsrådets udøvelse af beføjelserne til at
godkende de forpligtende samarbejder og påbyde nærmere
bestemte institutioner at indgå i forpligtende samarbejder.
Denne bemyndigelse tænkes først og fremmest anvendt
til fastsættelse af proceduremæssige bestemmelser for
samarbejdet. Bemyndigelsen tænkes således ikke anvendt
til fastsættelse af nærmere regler om de naturlige
geografiske områders størrelse eller
afgrænsning.
Finansieringen af de forpligtende samarbejder
påhviler de deltagende institutioner.
Elevfordelingsudvalg (§ 7
d)
Der skal som hidtil ske en fordeling af
ansøgere, hvis antallet af ansøgere til et gymnasium
eller et hf-kursus overstiger skolens kapacitet. Det foreslås
derfor, at regionsrådene skal nedsætte et
elevfordelingsudvalg for de enkelte geografiske områder, hvor
institutioner indgår i forpligtende samarbejder, samt at 1-2
repræsentanter for regionsrådet skal være medlem
af fordelingsudvalget, der i øvrigt vil bestå af
lederne af de institutioner, der deltager i de forpligtende
samarbejder i det pågældende geografiske område
samt lederne for de private gymnasieskoler. Lederne af
studenterkurser er dog ikke med i elevfordelingsudvalget, da
studenterkursister optages ved direkte henvendelse til
studenterkurserne og ikke via elevfordelingsudvalgene. Lederne af
de pågældende institutioner kan delegere
beføjelsen til at være medlem af
elevfordelingsudvalget til en anden ansat ved institutionen.
Optagelsessystemet forudsætter efter de nye
gymnasielove og hf-lovgivningen, at elever i prioriteret
rækkefølge kan søge optagelse på
forskellige gymnasiale uddannelser, f.eks. med et alment gymnasium
som 1. prioritet, htx på en teknisk skole som 2. prioritet og
igen et alment gymnasium som 3. prioritet. Skal et sådant
system forvaltes hensigtsmæssigt, herunder i overensstemmelse
med elevernes prioriterede ønsker, bør der i
elevfordelingsspørgsmål være et løbende
samarbejde mellem alle involverede institutioner. For at skabe mere
ensartede rammevilkår for de forskellige institutioner, der
udbyder gymnasial uddannelse, stilles der forslag om, at
fordelingsudvalget kan bestemme, at ledere af institutioner, der
udbyder erhvervsgymnasial uddannelse (hhx og htx) inden for det
pågældende geografiske område, kan være
medlemmer af udvalget.
De statsligt selvejende gymnasieskoler, hf-kurser
og studenterkurser skal gennem de forpligtende samarbejder
koordinere deres kapacitet, dvs. at de statsligt selvejende
gymnasieskoler og hf-kurser, før ansøgningsfristen
til de gymnasiale uddannelser udløber, skal have fastsat,
hvor mange elever og kursister der skal kunne optages på den
enkelte institution eller det enkelte hf-kursus. Kapaciteten vil
herefter være bindende for institutionerne. Dette kan
være med til at sikre gymnasie- og hf-kapaciteten også
i de tyndt befolkede dele af en region.
Der ændres ikke med denne bestemmelse ved
det forhold, at kompetencen til at afgøre, om en
ansøger kan optages på en statsligt selvejende
institution eller på et hf-kursus, tilkommer henholdsvis
rektoren på det ansøgte gymnasium og lederen af det
ansøgte hf-kursus, jf. herved bemærkningerne til
§ 6, stk. 5, i lovforslag nr. L 33 og til § 6, stk. 5, i
lovforslag nr. L 34 (forslag til lov om uddannelsen til
højere forberedelseseksamen (hf-loven)), som ministeren
fremsatte samtidig. Bestemmelsen ændrer heller ikke ved det
forhold, at fordelingen af overtallige ansøgere skal ske
under hensyn til ansøgernes ønsker om skole og
studieretning samt ansøgernes transporttid, jf. igen
bemærkningerne til bestemmelserne i § 6, stk. 5, i de to
lovforslag.
Det frie skolevalg opretholdes ligeledes som i
dag.
Det foreslås, at der - som i den
gældende lovgivning - gives undervisningsministeren
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
fordelingen af elever mellem institutionerne og om
elevfordelingsudvalg. Bemyndigelsen tænkes som udgangspunkt
anvendt til opretholdelse af de nugældende regler om
fordelingen af elever. Der vil endvidere blive fastsat regler om,
at fordelingen af elever skal ske i et samarbejde mellem de enkelte
regionsråd og forpligtende samarbejder samt de private
gymnasieskoler og hf-kurser i de tilfælde, hvor eleverne
søger om optagelse på institutioner, som er
hjemmehørende i andre regioner eller områder, som
dækkes af andre forpligtende samarbejder.
Det foreslås, at der gives
undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om optagelse på statsligt selvejende og
private studenterkurser. Bemyndigelsen tænkes bl.a. anvendt
til at fastsætte, at elever med undervisningsministerens
godkendelse kan optages på private studenterkurser, hvis der
ikke er et statsligt tilbud inden for en rimelig afstand fra
elevens bopæl. Hvis elever optages på de private
studenterkurser, vil udgifterne til deltagerbetaling og befordring
blive afholdt af staten.
Undervisningsministeren vil alternativt kunne
beslutte, at der af en statslig selvejende institution skal udbydes
studenterkursus. I den forbindelse vil ministeren kunne godkende,
at et privat studenterkursus efter eget ønske overgår
til statsligt selvejende regi.
§ 7 e (private gymnasieskoler)
Private gymnasieskoler og private hf-kurser er
ikke omfattet af bestemmelserne om regionsrådets samarbejde
med institutioner, der er godkendt til at udbyde ungdomsuddannelser
i regionen, eller af bestemmelserne om forpligtende samarbejder og
tilskud fra regionsrådet.
Til nr. 9-12
Forslagene er en konsekvens af, at de
amtskommunale gymnasieskoler €" bortset fra Sankt Annæ
Gymnasium jf. bemærkningerne til nr. 41 - pr. 1. januar 2007
overgår til at blive statsligt selvejende gymnasieskoler
under Undervisningsministeriet. De statsligt selvejende
gymnasieskoler skal ledes af bestyrelser, der er ansvarlige over
for undervisningsministeren for driften af institutionen.
Undervisningsministeren kan i
bekendtgørelsesform fastlægge kravene til
vedtægtsbestemmelserne, herunder i form af en bindende
standardvedtægt. Reglerne om bestyrelsens virke og
sammensætning vil blive endeligt fastlagt, når den
analyse af styringssystemet (selvejet, taxameterfinansieringen og
samspillet med uddannelsesreglerne og tilsynet), som skal
gennemføres forud for det almene gymnasiums,
hf€™s og VUC€™s overgang til selveje,
foreligger i 2005.
Ændringerne har ingen betydning for det
pædagogiske ansvar for undervisningen, prøver og
eksamen, som fortsat skal være rektors, jf. § 35, stk.
1, i gymnasieloven.
Til nr. 13
Det foreslås, at de statsligt selvejende
institutioner fortsat skal være omfattet af forvaltningsloven
og offentlighedsloven. Tilsvarende gælder al virksomhed
på en institution, der er sammenlagt eller spaltet efter
§ 6b. For private gymnasieskoler gælder det fortsat, at
det alene er forvaltningslovens kapitel 2 og 8, der
gælder.
Til nr. 14
Det foreslås, at amtsrådets
nuværende kompetence til at ansætte og afskedige
rektor, lærere og andet personale overføres til
bestyrelsen for de nye statsligt selvejende institutioner. Da
bestyrelsen er ansvarlig over for undervisningsministeren, vil der
ikke længere være behov for den nuværende
bestemmelse om, at Undervisningsministeriet skal have udtalt sig om
ansøgerne til stillingen som rektor, før der kan ske
ansættelse. Ansættelse af rektor ved en privat
gymnasieskole forudsættes dog som hidtil godkendt af
undervisningsministeren.
Bestyrelsen vil kunne delegere kompetencen til at
ansætte og afskedige øvrigt personale til rektor,
således som det er tilfældet på øvrige
selvejende institutioner under Undervisningsministeriet.
Til nr. 15 og 17-18
Forslagene er en konsekvens af, at de
amtskommunale gymnasieskoler overgår til at blive statsligt
selvejende institutioner, hvorfor rektor pr. 1. januar 2007 ikke
længere vil være ansvarlig over for amtsrådet men
over for institutionens bestyrelse.
Til nr. 16
Forslaget er en konsekvens af den nye § 6 b,
jf. lovforslagets § 1, nr. 1, som bl.a. giver mulighed for, at
statsligt selvejende institutioner sammenlægges med andre
uddannelsesinstitutioner, hvilket vil kunne indebære, at
rektor eller lederen af den sammenlagte institution ikke lever op
til kravet om undervisningskompetence i et eller flere fag inden
for gymnasiets eller hf€™s fagrække. Det
foreslås derfor, at undervisningen til studentereksamen
€" på en sammenlagt institution €" vil kunne
organiseres i en afdeling under ledelse af en afdelingsleder, der
opfylder kravene til undervisningskompetence.
Til nr. 19
Forslagene er en konsekvens af, at de
amtskommunale gymnasieskoler overgår til at blive statsligt
selvejende institutioner. Det forudsættes, at den
nuværende International Baccalaureate-uddannelse (IB)
på de offentlige institutioner, herunder dimensioneringen,
fastfryses i 2 år med henblik på nærmere
overvejelse om IB-uddannelsens placering i det danske
uddannelsesbillede. Det præciseres, at tilskuddene til de
statsligt selvejende institutioner omfattes af
tilskudsbestemmelserne i § 18 h, stk. 3-4, om indgåelse
af aftaler, herunder om vilkår for aftalerne, § 18 kk om
forvaltning og anbringelse af institutionernes midler, § 18 l,
stk. 2-4, om ministeriets reaktionsmuligheder over for
institutioner, som ikke følger lovens bestemmelser og §
18 ll om indhentning af oplysninger fra institutionerne til brug
for tilskudsberegning. De statsligt selvejende institutioner
foreslås også omfattet af bestemmelsen i gældende
lovs § 18 mm om sociale klausuler. Herudover foreslås
det, at de statsligt selvejende institutioner bliver omfattet af
bestemmelserne om revisorer i § 18 n, stk. 1, 4.-7. pkt., og
stk. 3, 5. pkt.
Tilskud kan udbetales forskudsvis.
For så vidt angår forslaget til
§ 16, stk. 7, er det hensigten, at der fortsat vil kunne ydes
taxametertilskud svarende til tilskud til private hf-kurser for
så vidt angår undervisning, der sigter mod en
tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til
videregående uddannelse i Danmark. Det drejer sig bl.a. om
uddannelsen til International Baccalaureate.
Efter forslaget skal løn- og
ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for
institutionens personale følge de af finansministerens
fastsatte eller aftalte bestemmelser om disse forhold. Dette svarer
til hvad der gælder for institutioner for erhvervsrettet
uddannelse m.fl.
Forslaget indebærer, at de statsligt
selvejende institutioners regnskaber skal revideres af
Rigsrevisionen i henhold til rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, og
derudover af en statsautoriseret eller registreret revisor
(institutionsrevisor). Der bliver ikke hermed tale om dobbelt
revision, idet institutionsrevisionens primære opgaver i
relation til de statsligt selvejende institutioners bestyrelse og
Undervisningsministeriet ikke er de samme som de, Rigsrevisionen
skal varetage. Begrundelsen for at indføre
institutionsrevision er, at der med dette lovforslag
pålægges de statsligt selvejende institutioners
bestyrelse et væsentligt selvstændigt ansvar og en
tilsvarende udvidet beslutningskompetence. Dette betyder, at der
må stilles krav om en ekstern revision, som er
målrettet en selvejende institution. Det drejer sig dels om
løbende gennemgang og kontrol af regnskaberne
(controller-funktion), dels om den rådgivning og vejledning
af bestyrelsen i økonomiske og andre spørgsmål,
som er en væsentlig del af institutionsrevisionens rolle
på andre uddannelsesområder. En tilfredsstillende
løsning af disse opgaver forudsætter en
institutionsrevision, som kan indgå i en tæt og hyppig
dialog med institutionens bestyrelse og administration.
Ministeriet må ligeledes kræve en
løbende gennemgang og kontrol af regnskaberne, herunder ikke
mindst kontrol af de statsligt selvejende institutioners
tilskudsgrundlag. Revisionens controller-funktion er sammen med de
årsregnskabsaflæggelser, som lovforslaget
indebærer, og som indsendes til ministeriet i form af
revisionsprotokollater samt revisorerklæringer om
tilskudsgrundlaget, en væsentlig forudsætning for, at
ministeriet kan varetage tilsynet med institutionerne på
betryggende måde. Institutionsrevisionens ansvar over for
bestyrelsen og ministeriet begrænses ikke af det forhold, at
Rigsrevisionen reviderer institutionernes regnskaber i henhold til
rigsrevisorloven, ligesom Rigsrevisionens eventuelle
bemærkninger m.v. til de statsligt selvejende institutioners
regnskaber ikke kan fritage institutionsrevisionen for ansvar.
Rigsrevisionen bevarer det overordnede revisionsmæssige
ansvar.
Forslaget indebærer ikke ændringer
for så vidt angår bestemmelserne om regnskab og
revision for de private gymnasieskoler.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 10, nr. 17, om ministeriets
reaktionsmuligheder.
Til nr. 20-25
Forslagene er en konsekvens af, at de
amtskommunale gymnasieskoler overgår til at blive statsligt
selvejende institutioner.
Til nr. 26
Det foreslås, at undervisningsministeren
får bemyndigelse til at fastsætte regler om elektronisk
kommunikation mellem ministeriet og institutionerne svarende til
bestemmelserne inden for det øvrige
uddannelsesområde.
Til nr. 27-29
Der er tale om konsekvensændringer som
følge af, at amtskommunerne nedlægges, hvorefter
staten betaler undervisningsafgiften for elever, som er henvist til
private gymnasieskoler eller Sorø Akademis Skole. Reglerne
for Sorø Akademis grundskole forbliver uændrede.
Til nr. 30-31, 33-37 og
39-40
Forslagene er en konsekvens af, at de
amtskommunale gymnasieskoler overgår til at blive statsligt
selvejende institutioner.
Til nr. 32
Det foreslås, at undervisningsministeren
får bemyndigelse til at fastsætte regler om betalingen
for elever, som er henvist til private gymnasieskoler, idet
grundlaget for beregningen af betalingen er bortfaldet som
følge af amtskommunernes nedlæggelse.
Til nr. 38
Ifølge gældende lov kan klager
over afgørelser truffet af bestyrelsen ved de amtskommunale
gymnasieskoler indbringes for amtsrådet. Det foreslås,
at undervisningsministeren får adgang til at fastsætte
bestemmelser om klageadgang, herunder bestemmelser om
afskæring af klageadgang. Bemyndigelsen tænkes bl.a.
anvendt til at fastsætte bestemmelser om, at sager vedr.
personale ved de statsligt selvejende gymnasieskoler, bortset fra
sager vedr. rektorer, ikke skal kunne indbringes for
undervisningsministeren, da lønmodtagerne er sikrede gennem
det fagretlige system. Det bemærkes, at bestemmelsen
også omfatter studenterkurser, der udbydes af et VUC.
Bemyndigelsen tænkes endvidere anvendt til at fastsætte
bestemmelser om, at fordelingsudvalgenes afgørelser ikke kan
påklages til anden administrativ myndighed.
Til nr. 41
Det foreslås, at undervisningsministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om driften
af gymnasieafdelingen ved Sankt Annæ Gymnasium i det omfang,
det måtte være nødvendigt af hensyn til
institutionens drift at fravige de regler, som gælder for de
statsligt selvejende gymnasieskoler. Det forudsættes, at
Københavns Kommune vil modtage samme statstilskud til
driften af gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium
som det statstilskud, der ydes til de statsligt selvejende
gymnasieskoler.
Til nr. 42
Bestemmelserne foreslås ophævet, idet
nyansættelse af ledere efter gymnasieskolernes overgang til
selveje skal ske på overenskomstvilkår. Lovreguleringen
af det nuværende amtskommunalt ansatte personales
ansættelsesvilkår i de institutioner, der er omfattet
af lovforslaget, vil ske i det samtidig med dette lovforslag
fremsatte forslag til lov om visse procedurespørgsmål
i forbindelse med kommunalreformen, som fremsættes af
indenrigsministeren og sundhedsministeren.
Til nr. 43
Forslaget er en konsekvens af den særlige
konstruktion for Københavns Kommunes gymnasieafdeling
på Sankt Annæ Gymnasium. Der henvises til
bemærkningerne til nr. 41.
Til nr. 44
Med forslaget præciseres Sorø
Akademis Skoles mulighed for at overgå til selveje.
Til nr. 45
Ændringen er en følge af, at
amtskommunerne nedlægges.
Til nr. 46
Efter den gældende bestemmelse i
gymnasielovens § 28 (fra den 1. august 2005 lov om
institutioner for uddannelsen til studentereksamen) yder
amtsrådene tilskud til befordring mellem bopæl og skole
for elever i ungdomsuddannelser. De nærmere regler herom er
fastsat af undervisningsministeren i bekendtgørelse nr. 1136
af 14. december 1995 om befordringsgodtgørelse til visse
grupper af uddannelsessøgende. Som følge af at der er
henvist til dette regelsæt i en lang række love, finder
regelsættet ikke alene anvendelse for elever, der går i
gymnasiet, men også for elever, der går på hf, de
erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og
højere teknisk eksamen (hhx og htx), social- og
sundhedshjælperuddannelsen, erhvervsuddannelserne,
erhvervsgrunduddannelsen m.v.
Kommunalreformen indebærer, at
amtskommunerne nedlægges, og at de amtskommunale
gymnasieskoler, studenter- og hf-kurser, VUC€™er og
social- og sundhedsskoler samles i staten, hvor de overgår
til at blive selvejende institutioner.
På den baggrund foreslås det, at
tilskud til befordring fremover ydes af staten. De nærmere
regler herom vil som hidtil blive fastsat af
undervisningsministeren.
I forhold til de uddannelsessøgende vil
reglerne så vidt muligt blive fastsat med udgangspunkt i
reglerne i ovennævnte bekendtgørelse.
Det betyder bl.a., at tilskuddet til befordring
fortsat vil svare til forskellen mellem en af ministeren fastsat
egenbetaling og udgiften til billigste kollektive transport.
Ifølge ovennævnte bekendtgørelse er
egenbetalingen fastsat til 175 kr. om måneden for
skoleåret 1990-91. Siden er egenbetalingen af amtsrådet
en gang årligt med virkning fra et skoleårs begyndelse
blevet reguleret for prisudviklingen for den kollektive trafik, og
som følge heraf er egenbetalingen i dag forskellig fra amt
til amt. Egenbetalingen vil også fremover være
forskellig fra område til område, i det omfang
prisudviklingen for den kollektive trafik udvikler sig forskelligt.
Det gælder dog ikke, i det omfang det viser sig, at der kun
er små forskelle i egenbetalingen fra område til
område.
Egenbetalingen vil blive reguleret første
gang med virkning for skoleåret 2007-08, mens den
egenbetaling, som amterne har fastsat for skoleåret 2006-07,
ved den nye ordnings ikrafttræden den 1. januar 2007 vil
blive opretholdt uændret i resten af skoleåret 2006-07.
Under hensyn til at tilskuddet til befordring udbetales bagud, vil
der endvidere blive fastsat overgangsregler om, at tilskud til
befordring, som ikke er udbetalt af amterne den 1. januar 2007, i
stedet udbetales af staten.
Den ordning nogle amter har, efter hvilken de
uddannelsessøgende efter indbetaling af den i amtet
gældende egenbetaling får udleveret buskort eller
togkort, vil dog ikke blive videreført. Der vil fremover i
alle tilfælde blive tale om, at tilskuddet udbetales
efterfølgende på grundlag af dokumentation for
afholdte udgifter.
For så vidt angår administrationen af
ordningen, vil det blive overvejet, hvordan opgaverne i forbindelse
med administrationen mest hensigtsmæssigt kan løses af
Undervisningsministeriet eller af en styrelse under ministeren i
samarbejde med de enkelte uddannelsessteder, der således kan
bemyndiges til at varetage visse opgaver i forhold til de
uddannelsessøgende vedrørende befordringsordningen.
Det forventes, at opgaven vil blive delegeret til SU-Styrelsen.
Henlægges opgaverne i forbindelse med administrationen til en
styrelse under undervisningsministeren, vil det i
bekendtgørelsen blive fastsat, at afgørelser, der
træffes af styrelsen, ikke kan indbringes for
undervisningsministeren, jf. lovforslagets § 1, nr. 38, om
affattelsen af lovens § 22.
Endvidere vil der blive fastsat regler for
anvendelsen af digital signatur.
Til § 2
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som
følge af, at bestemmelsen er foreslået flyttet til den
nye § 7 d i lov om institutioner for uddannelsen til
studentereksamen, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, og
bemærkningerne hertil.
Til nr. 2-7
Ændringerne er en konsekvens af amternes og
dermed amtskommunernes nedlæggelse samt af regionernes og
regionsrådenes og de forpligtende samarbejders oprettelse,
jf. lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne
hertil.
De statsligt selvejende institutioner i de
forpligtende samarbejder skal i samarbejde med regionsrådene
koordinere det samlede udbud af studieretninger i en region. Den
enkelte institution skal leve op til forudsætningen i §
14 i gymnasieloven om sikring af den fornødne bredde i
udbuddet, dvs. at den enkelte institution skal udbyde mindst 4
studieretninger, heraf mindst én studieretning med
overvejende humanistisk-sproglige studieretningsfag, én med
overvejende samfundsfaglige studieretningsfag og én med
overvejende naturvidenskabelige studieretningsfag. Det skal ved
koordineringen påses, at den enkelte institution lever op til
denne forpligtelse.
Regionsrådenes koordinerende funktion
vedrører ikke sammensætningen af studieretninger og
valgfag, men alene sikring af det geografiske udbud af
studieretninger og valgfag.
Til nr. 8
Ændringen er en konsekvens af
amtskommunernes og amtsrådenes nedlæggelse med udgangen
af 2006 og af, at Københavns og Frederiksberg Kommuner ikke
længere har gymnasiale opgaver.
Det følger af aftalen om strukturreformen,
at regionerne skal have en koordinerende rolle m.h.t. kapacitet,
geografisk udbud af uddannelserne samt fordelingen af
ansøgere. Det foreslås derfor, at regionsrådene
i forening får sæde i Rådet for de Gymnasiale
Uddannelser.
Det foreslås endvidere, at antallet af
regionale repræsentanter reduceres til én mod de
hidtidige to fra de (amts)kommunale parter, da det fremover alene
er regionerne mod hidtil amtskommunerne og to kommuner, der skal
repræsenteres i det gymnasiale råd, og da regionernes
opgaver bliver mere begrænsede end de hidtidige
amtskommuners.
Til § 3
Til nr. 1
Forslaget om ændring af kapiteloverskriften
er en konsekvens af, at de amtskommunale hf-kurser overgår
til statsligt selveje den 1. januar 2007. Der er derfor fra dette
tidspunkt ikke længere tale om en regional styring af
institutioner, der skal ledes af bestyrelser, der er ansvarlige
over for undervisningsministeren.
Til nr. 2
Forslaget vedrører
institutionsgodkendelse og er en konsekvens af, at amterne
nedlægges pr. 31. december 2006, hvorefter de amtskommunale
hf-kurser pr. 1. januar 2007 overgår til at blive statsligt
selvejende institutioner, som er godkendt af
undervisningsministeren.
De statsligt selvejende
uddannelsesinstitutioner, som er godkendt til at udbyde uddannelsen
til højere forberedelseseksamen, vil i medfør af
deres tidligere status som amtskommunale hf-kurser være
godkendt af undervisningsministeren ved overgangen til selveje.
Det foreslås, at
undervisningsministeren efter den 1. januar 2007 vil kunne godkende
nye statsligt selvejende hf-kurser, hvis institutionen indgår
som et hensigtsmæssigt led i opfyldelsen af konstaterede
eller forventede behov for sådanne institutioner og som led i
en planlægning, der omfatter hele eller dele af landet.
Tilsvarende stilles der forslag om, at en sådan godkendelse
kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for
institutionen i en planlægning, som omfatter hele eller dele
af landet.
Institutionerne vil blive placeret som led i
en landsomfattende og regional planlægning, og ministeriet
vil derfor bestræbe sig på at få økonomisk
nødlidende institutioner til at overleve ved hjælp af
likviditetslån eller likviditetstilskud. Ministeren vil
sætte en institution, der er i økonomiske
vanskeligheder, under skærpet økonomisk tilsyn.
Bestemmelsen vil kun skulle bruges i helt ekstraordinære
situationer som f.eks., hvor en institutions økonomiske
krise først og fremmest er forårsaget af et groft
ledelsessvigt, og hvor institutionens ledelse ikke retter sig efter
de påbud, som ministeren har givet.
Herudover foreslås det, at ministeren
også skal kunne godkende de statsligt selvejende hf-kurser
til at udbyde anden ungdomsuddannelse og grundlæggende
voksenuddannelse til og med gymnasialt niveau, samt at andre
selvejende institutioner, der udbyder ungdomsuddannelse eller
grundlæggende voksenuddannelse, skal kunne godkendes til at
udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen.
Godkendelse af nye statsligt selvejende institutioner
forudsætter, at institutionerne indgår som et
hensigtsmæssigt led i en planlægning af udbuddet, der
omfatter hele eller dele af landet. Det foreslås, at
ministeren får bemyndigelse til at fastsætte
vilkår for godkendelsen. Det foreslås endvidere, at
ministeren får hjemmel til at tilbagekalde godkendelsen af en
statsligt selvejende institution, hvis der ikke længere er
behov for den eller de uddannelser, institutionen udbyder, eller
hvis institutionen på grund af sine økonomiske forhold
skønnes uegnet til at fortsætte.
Bestemmelsen om, at en statsligt selvejende
institutions nettoformue tilfalder statskassen, er indsat, fordi
selvejende institutioner er beskyttet af gundlovens § 73 mod
indgreb i ejendomsretten. Dette gælder, selv om
institutionens formue er opbygget på grundlag af offentlige
drifts- og anlægstilskud. Staten kan derfor ikke disponere
over eller inddrage institutionens formue f.eks. i forbindelse med
nedlæggelse af en selvejende institution, medmindre der er
hjemmel til dette i institutionens vedtægt eller i den lov, i
henhold til hvilken institutionen er oprettet.
Det følger af lovforslaget, at de
institutioner, som kan godkendes til udbud af uddannelsen til
højere forberedelseseksamen, ikke alene omfatter de
statsligt selvejende hf-kurser (nuværende amtskommunale
hf-kurser) men også omfatter andre institutioner, der udbyder
ungdomsuddannelse eller grundlæggende voksenuddannelse til og
med gymnasialt niveau. Forslaget indebærer således, at
det fremover er muligt for f.eks. en handelsskole at blive godkendt
til at udbyde uddannelsen til højere
forberedelseseksamen.
De private hf-kurser indgår ikke i det
offentliges udbud af uddannelsen til højere
forberedelseseksamen. Disse kurser er oprettet af private personer,
foreninger eller organisationer som alternativ til de offentlige
hf-kurser med eget værdigrundlag samt bestyrelser udpeget
på grundlag heraf. Kurserne, der modtager statstilskud,
opkræver deltagerbetaling for deltagelse i undervisningen. De
private hf-kurser vil som hidtil deltage i fordelingsudvalg, jf.
bemærkningerne til nr. 13, og det bør
tilstræbes, at de private hf-kurser fortsat kan modtage
kursister efter beslutning i fordelingsudvalget. De private
hf-kurser er ikke omfattet af regionernes koordinerende funktion og
kan ikke modtage tilskud fra regionerne. De private hf-kurser er
heller ikke med i de forpligtende samarbejder efter bestemmelserne
i forslagets nr. 13 (§ 18 c).
Til nr. 3-5
Se bemærkningerne til nr. 1.
Ophævelsen af § 16 (forslagets nr. 3)
medfører, at kravet om, at hf-kurserne skal udgøre en
geografisk og bygningsmæssig enhed, bortfalder. Kravet vil
dog fortsat gælde for private hf-kurser.
Til nr. 6
Forslaget vedrører godkendelse af
institutionernes udbud af uddannelser. Som følge af
forslaget om, at de amtskommunale hf-kurser skal overgå til
statsligt selveje, vil undervisningsministeren få det
overordnede ansvar for de statsligt selvejende institutioner, der
af ministeren er godkendt til at udbyde uddannelsen til
højere forberedelseseksamen, og for at sikre
uddannelseskapaciteten. Det er således
undervisningsministeren, der godkender statsligt selvejende
institutionerne til at udbyde uddannelsen til højere
forberedelseseksamen. Det følger af lovforslaget, at de
institutioner, der kan godkendes til udbud af uddannelsen til
højere forberedelseseksamen, ikke alene omfatter de
statsligt selvejende hf-kurser (nuværende amtskommunale
hf-kurser) men også andre institutioner, der udbyder
ungdomsuddannelse eller grundlæggende voksenuddannelse til og
med gymnasialt niveau. Forslaget indebærer således, at
det fremover vil være muligt for f.eks. en institution for
erhvervsrettet uddannelse at udbyde uddannelsen til højere
forberedelseseksamen.
Til nr. 7
§ 17 a
Det foreslås, at undervisningsministeren
får bemyndigelse til at tillade, at statsligt selvejende
ungdomsuddannelsesinstitutioner og VUC€™er efter
indstilling fra de pågældende bestyrelser kan
sammenlægges med andre uddannelsesinstitutioner til én
samlet institution. Sammenlægningen medfører, at de
enkelte institutioner, der indgår i sammenlægningen,
uden likvidation overdrager deres aktiver og gæld til den
fortsættende institution. Forslaget er begrundet i et
ønske om at sikre forsyningssikkerhed og bevarelse af lokale
uddannelsessteder og derigennem at sikre opretholdelsen af fagligt
bæredygtige uddannelsesforløb ved at give
institutionerne mulighed for samdrift og samarbejde gennem
egentlige institutionssammenlægninger, hvis det er
dét, der er det lokale ønske, og at styrke
sammenhængen mellem VUC€™erne og
ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Tillige foreslås det, at
undervisningsministeren får bemyndigelse til at tillade, at
en statsligt selvejende institution efter indstilling fra
bestyrelsen ved spaltning overdrager sine aktiver og gæld som
helhed eller en del heraf til en eller flere selvejende
uddannelsesinstitutioner.
Ministeren beslutter efter hvilken lov den nye
sammenlagte institution får sin
institutionsgodkendelse, dvs. hvilken lov der regulerer dens
grundlæggende institutionelle vilkår (krav til
vedtægt, bestyrelsessammensætning, revision m.v.). For
så vidt angår godkendelse af uddannelsesudbud,
vil den sammenlagte institution dog kunne godkendes til at udbyde
uddannelse efter flere love, f.eks. således at en
institution, som er resultatet af en sammenlægning af et
statsligt selvejende hf-kursus og et VUC, vil kunne blive godkendt
til at udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen
efter lov om institutioner for uddannelsen til højere
forberedelseseksamen og samtidig godkendt til at udbyde andre
uddannelser efter lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre.
Beslutning om at ansøge om tilladelse til
sammenlægning træffes, for så vidt angår
statsligt selvejende institutioner, af institutionens bestyrelse.
Hvis der i institutionens vedtægt eller andet grundlag er
fastsat regler om sammenlægning, skal disse følges.
Undervisningsministeren påser, at beslutning om at
søge tilladelse til sammenlægning er truffet i
overensstemmelse med vedtægtens regler herom.
Ved sammenlægning af en statsligt
selvejende institution, der udbyder uddannelsen til højere
forberedelseseksamen, med en anden statsligt selvejende
uddannelsesinstitution, skal det sikres, at de oprindelige
institutioners identitet og faglige miljø bevares.
Bestemmelsen indebærer tillige, at
undervisningsministeren kan tillade, at et statsligt selvejende
hf-kursus spaltes (deles) til flere institutioner, eventuelt
således at dele af institutionen indgår i en anden
eller flere andre institutioner. Undervisningsministeren beslutter,
om spaltningen medfører ændringer i, efter hvilken lov
de involverede institutioner har deres institutionsgodkendelse.
Sammenlægning eller spaltning skal ske
under iagttagelse af den almindelige grundsætning om, at der
ikke må ske indskrænkning i eksisterende rettigheder
eller berettigede forventninger om ydelser fra institutionen.
Formålene i de sammenlagte eller spaltede institutioner skal
endvidere opfyldes på samme måde som før
sammenlægningen eller spaltningen.
Sammenlægning og spaltning kan ske uden
samtykke fra institutionernes kreditorer. Bestemmelsen fraviger
således det almindelige formueretlige princip om, at
debitorskifte kræver samtykke. For at give kreditorerne en
betryggende sikkerhed for deres krav fastsætter ministeren
regler, efter hvilke aktieselskabslovens kapitel 15 med de
fornødne tilpasninger finder anvendelse ved
sammenlægning og spaltning af uddannelsesinstitutioner.
Hvis en statsligt selvejende institution
sammenlægges med en anden statsligt selvejende institution
eller sammenlægges med flere andre statsligt selvejende
institutioner, tilfalder institutionens nettoformue ikke
statskassen efter § 15, stk. 7, som følge af
sammenlægningen.
Private hf-kurser og hf-kurser, der udbydes af et
CVU, er ikke omfattet af bestemmelserne om adgang til
sammenlægning og spaltning.
De 3 eksisterende godkendte hf-kurser, der
udbydes af CVU Vest, CVU Vitus Bering og CVU Midt Vest,
opretholdes, men det er ikke hensigten, at der herudover skal kunne
godkendes udbud af hf-kurser på CVU€™er. Der er
tale om hf-kurser, der er fuldt statsfinansierede.
§ 17 b
Der er tale om lovtekniske ændringer af de
nugældende bestemmelser.
§ 17 c
De amtskommunale hf-kurser har været
omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven, og forslaget
indebærer, at kurserne får samme status i forhold til
de 2 love efter overgangen til statsligt selveje.
Til nr. 8, 10-11
Se bemærkningerne til nr. 1.
Til nr. 9
Med forslaget præciseres bestyrelsens
overordnede ansvar for det private hf-kursus. Forslaget er en
konsekvens af forslaget i nr. 16 om ophævelsen af lovens
§ 20 om bestyrelser for amtskommunale hf-kurser.
Til nr. 12
Forslaget er en konsekvens af, at de
amtskommunale hf-kurser overgår til at være statsligt
selvejende institutioner pr. 1. januar 2007, hvorfor de bliver
omfattet af mange af de krav til selvejende institutioner, som
hidtil kun har været gældende for de private selvejende
hf-kurser.
Til nr. 13
§ 18 a Regionsrådets
koordinerende funktion
Det følger af forslag til lov om regioner
og om nedlæggelse af amtskommunerne m.fl., at
regionsrådene bl.a. skal have koordinerende funktioner
på uddannelsesområdet. Det foreslås derfor, at
regionsrådene tillægges koordinerende funktioner i
relation til de opgaver, som varetages i de forpligtende
samarbejder vedrørende den geografiske placering af udbud af
valgfag, fag, uddannelseskapacitet og kursistfordeling med henblik
på at sikre tilstrækkelig bredde i udbuddet af valgfag
og fag samt sikre gode og tilgængelige uddannelsestilbud til
alle unge og voksne uddannelsessøgende i regionen.
Regionsrådenes koordinerende funktion varetages i samarbejde
med de forpligtende samarbejder mellem de statsligt selvejende
institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til
højere forberedelseseksamen eller uddannelsen til
studentereksamen, jf. bemærkningerne til § 18 c.
For at understøtte regionens
udviklingsplan vedr. uddannelsesområdet foreslås det,
at regionsrådet kan give de enkelte uddannelsesinstitutioner
udviklingstilskud til nærmere bestemte formål, der skal
være angivet i regionens udviklingsplan. Der vil f.eks. kunne
gives tilskud til udvikling af valgfag, efteruddannelse,
information og lign. Der kan ligeledes ydes tilskud til
institutionernes anlægsudgifter. Afgrænsningen af de
formål, som regionsrådet kan give udviklingstilskud
til, er forholdsvis åben af hensyn til regionsrådets
regionalpolitiske prioritering af, hvorledes rådets vision
for regionens udvikling bedst fremmes. Tilskuddene må alene
have karakter af formåls- og tidsbestemte udviklings- og
særtilskud og kan ydes til tiltag af forsøgslignende
karakter. Regionsrådet kan eksempelvis yde et
tidsbegrænset tilskud til udvikling af fag/valgfag og til f.
eks. at understøtte et hf-kursus i et landdistrikt eller et
udkantsområde, forudsat at tilskuddet ydes til et konkret
udviklingsformål i overensstemmelse med regionens
udviklingsplan. Regionsrådet vil endvidere kunne yde tilskud
til f.eks. erhvervsskoler, ligesom der også vil kunne ydes
tilskud til forsøg med fag og valgfag. De regionale
udviklingstilskud kan alene have supplerende karakter i forhold til
den i øvrigt fulde statslige tilskudsfinansiering af
uddannelserne. Regionsrådet kan derfor ikke efter den
foreslåede bestemmelse yde tilskud i form af almindelige
driftstilskud eller grundtilskud, og det forudsættes, at
regionsrådet før ydelse af tilskud fastsætter et
eller flere konkrete tilskudsformål, som tilskuddet skal
være øremærket til, ligesom tilskud kun kan ydes
for en tidsbegrænset periode. Regionsrådet kan ikke
give tilskud eller støtte til personer. Ydelse af tilskud
forudsættes at ske efter ansøgning fra
institutionerne, eventuelt på grundlag af initiativ fra
regionsrådet.
På Bornholm foreslås det, at
regionsrådets opgave med tildeling af udviklingstilskud skal
varetages af kommunalbestyrelsen.
De nye regionsråds koordinerende rolle
på ungdomsuddannelsesområdet skal ses i lyset af den
rolle for udviklingen af regionerne, som det foreslås at give
rådene, herunder den udviklingsplan for regionen, som det
enkelte regionsråd efter forslaget til lov om regioner skal
udarbejde med en samlet overordnet vision for regionens udvikling
af områderne natur og miljø, erhverv, turisme,
beskæftigelse, uddannelse og kultur samt udviklingen i
regionens udkantsområder og landdistrikter.
De nævnte institutioners selvstændige
kompetencer berøres ikke af regionsrådets
koordinerende funktioner, men det forudsættes, at
institutionernes bestyrelser er forpligtede til konstruktivt og
positivt at indgå i samarbejdet om koordineringen.
Regionsrådenes koordinerende indsats skal
foregå i samarbejde med institutioner, der udbyder
uddannelsen til studentereksamen, højere
forberedelseseksamen, højere handelseksamen, højere
teknisk eksamen samt grundforløbene i erhvervsuddannelserne,
grunduddannelsen til landmand og de grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser.
Institutioner for erhvervsrettet uddannelse
samarbejder med andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse
og andre uddannelsesinstitutioner i lokalområdet som f.eks.
sosu-skoler, VUC€™er og produktionsskoler. Samarbejdet
har til formål at sikre, at institutionerne udnytter deres
ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet
om deres samlede uddannelsesudbud. Disse samarbejder berøres
heller ikke af regionsrådenes koordinerende funktioner,
ligesom indholdet af fag og valgfag som hidtil vil blive fastsat af
ministeren.
§ 18 b Regionsrådets
indstillingsret
Det foreslås, at det enkelte
regionsråd skal afgive indstilling til
undervisningsministeren om placeringen af nye uddannelsessteder
vedr. uddannelsen til højere forberedelseseksamen i den
pågældende region bortset fra private hf-kurser. Den
endelige placering af de nye uddannelsessteder bestemmes af
undervisningsministeren. Indstillingsretten vedrører den
stedlige placering og ikke den institutionelle forankring af
ansvaret for udbuddet.
§ 18 c Forpligtende
samarbejder
De statsligt selvejende gymnasieskoler, hf- og
studenterkurser og VUC€™er får ved overgangen til
selveje det daglige driftsansvar, herunder ansvar for beslutninger
om kapacitet og optag inden for de rammer for godkendelser til
udbud af valgfag og fag, som er fastsat af undervisningsministeren.
Det foreslås derfor, at statsligt selvejende institutioner,
der udbyder uddannelsen til højere forberedelseseksamen og
til studentereksamen får pligt til at etablere lokale
forpligtende samarbejder med andre institutioner, der er godkendt
til at udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen
eller uddannelsen til studentereksamen inden for geografiske
områder, der ligger i en passende geografisk afstand fra de
unge og voksne uddannelsessøgendes bopæl.
Det er som udgangspunkt de statsligt selvejende
uddannelsesinstitutioner selv, der skal finde sammen i de
forpligtende samarbejder, og det er derfor institutionerne, som
definerer det geografiske område, der skal danne grundlag for
samarbejdet. Ved fastlæggelsen af det geografiske
område skal der bl.a. lægges vægt på
elevernes mulighed for at benytte kollektive transportmuligheder og
på transporttider. Det endelige antal forpligtende
samarbejder vil imidlertid bero på en regionalpolitisk
prioritering på baggrund af udviklingsplanen for regionen.
Det forventes dog, at der på landsplan vil være tale om
mellem 15 og 25 forpligtende samarbejder, idet tallet ikke
forudsættes at blive lavere end det antal samarbejder, der
skulle etableres, hvis der skulle tages udgangspunkt i den
nuværende fordeling af hf-kurser og gymnasieskoler m.fl.
på amtskommuner.
Det foreslås endvidere, at de forpligtende
samarbejder mellem institutionerne har pligt til i samarbejde med
regionsrådene at koordinere indsatsen for at sikre den
fornødne bredde i udbuddet af valgfag, fag og
studieretninger samt en optimal kapacitetsudnyttelse, og at
regionsrådene får beføjelse til at godkende de
forpligtende samarbejder mellem institutionerne.
Da det er hensigten, at alle statsligt selvejende
institutioner, der udbyder uddannelsen til højere
forberedelseseksamen og uddannelsen til studentereksamen inden for
et naturligt geografisk samarbejdsområde, skal deltage i et
forpligtende samarbejde (bortset fra de private kurser og de
private gymnasieskoler), foreslås det, at regionsrådene
får bemyndigelse til at påbyde nærmere bestemte
institutioner at indgå i forpligtende samarbejder, hvis
regionsrådet skønner det nødvendigt for at
sikre den nævnte indsats på uddannelsesområdet.
Herved sikres det, at ingen institutioner inden for et naturligt
geografisk samarbejdsområde vil kunne holdes ude €"
eller holde sig ude - af det relevante forpligtende samarbejde. Det
bemærkes, at VUC, der udbyder hf-kurser, forudsættes at
deltage i de forpligtende samarbejder.
Institutionerne i de forpligtende samarbejder vil
også kunne samarbejde om andre spørgsmål,
herunder f.eks. samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner i et
lokalt fællesskab. Samarbejdet mellem institutionerne kan
tillige omfatte fælles information om uddannelser m.v.,
vejledning og egentlige aftaler om udlægning af undervisning
fra en institution til en anden m.v.
Det foreslås endvidere, at
undervisningsministeren vil kunne fastsætte nærmere
vilkår for de forpligtende samarbejder og om
regionsrådets udøvelse af beføjelserne til at
godkende de forpligtende samarbejder og påbyde nærmere
bestemte institutioner at indgå i et forpligtende samarbejde.
Denne bemyndigelse tænkes først og fremmest anvendt
til fastsættelse af proceduremæssige bestemmelser for
samarbejdet. Bemyndigelsen tænkes således ikke anvendt
til fastsættelse af nærmere regler for de naturlige
geografiske områder.
Finansieringen af de forpligtende samarbejder
påhviler de deltagende institutioner.
§ 18 d
Elevfordelingsudvalg
Der skal som hidtil ske en fordeling af
ansøgere, hvis antallet af ansøgere til et hf-kursus
eller et gymnasium overstiger kapaciteten. Det foreslås, at
regionsrådene skal nedsætte et elevfordelingsudvalg for
de enkelte geografiske områder, hvis institutioner
indgår i et forpligtende samarbejde, samt at 1-2
repræsentanter for regionsrådet skal være medlem
af fordelingsudvalget, der i øvrigt vil bestå af
lederne af de statsligt selvejende institutioner, der deltager i
det forpligtende samarbejde i det pågældende
geografiske område samt af lederne af de private hf-kurser
m.fl. Lederne af de pågældende institutioner kan
delegere beføjelsen til at være medlem af
elevfordelingsudvalget til en anden ansat ved institutionen.
Optagelsessystemet forudsætter efter de nye
gymnasielove og hf-lovgivningen, at elever og kursister i
prioriteret rækkefølge kan søge optagelse
på forskellige gymnasiale uddannelser, f.eks. med et alment
gymnasium som 1. prioritet, htx på en teknisk skole som 2.
prioritet og igen et alment gymnasium som 3. prioritet. Skal et
sådant system forvaltes hensigtsmæssigt, herunder i
overensstemmelse med elevernes og kursisternes prioriterede
ønsker, bør der i
elevfordelingsspørgsmål være et løbende
samarbejde mellem alle involverede institutioner. For at skabe mere
ensartede rammevilkår for de forskellige institutioner, der
udbyder gymnasial uddannelse, herunder uddannelsen til
højere forberedelseseksamen, stilles der forslag om, at
fordelingsudvalget kan bestemme, at ledere af institutioner, der
udbyder erhvervsgymnasial uddannelse (hhx og htx) inden for det
pågældende geografiske område, kan være
medlemmer af udvalget.
De statsligt selvejende hf-kurser, herunder
hf-kurser på VUC€™er og gymnasieskoler, skal
gennem de forpligtende samarbejder koordinere deres kapacitet, dvs.
at de, før ansøgningsfristen til de gymnasiale
uddannelser udløber, skal have fastsat, hvor mange elever og
kursister der skal kunne optages på det enkelte hf-kursus
eller gymnasium. Kapaciteten vil herefter være bindende for
institutionerne. Dette kan være med til at sikre hf- og
gymnasiekapaciteten også i de tyndt befolkede dele af en
region. Det bemærkes, at det er den selvejende institutions
bestyrelse, der fastsætter institutionens kapacitet.
Der ændres ikke med denne bestemmelse ved
det forhold, at kompetencen til at afgøre, om en
ansøger kan optages på et hf-kursus eller et
gymnasium, tilkommer henholdsvis lederen af det ansøgte
hf-kursus eller rektoren på det ansøgte gymnasium, jf.
herved bemærkningerne til § 6, stk. 5, i lovforslag nr.
L 33 og til § 6, stk. 5, i lovforslag nr. L 34 (forslag til
lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen
(hf-loven), som ministeren fremsatte samtidig.
Bestemmelsen ændrer heller ikke ved det
forhold, at fordelingen af overtallige ansøgere skal ske
under hensyn til ansøgernes ønsker om skole og
studieretning samt ansøgernes transporttid, jf. igen
bemærkningerne til bestemmelserne i § 6, stk. 5, i de to
lovforslag.
Det frie skolevalg opretholdes ligeledes som i
dag.
Det foreslås endvidere, at der, som i den
gældende lovgivning, gives undervisningsministeren
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
fordelingen af elever mellem institutionerne og om
elevfordelingsudvalg, herunder at udvalgenes afgørelser ikke
kan påklages til anden administrativ myndighed. Bemyndigelsen
tænkes som udgangspunkt anvendt til at opretholde de
nugældende regler om fordelingen af kursister. Der vil
endvidere blive fastsat regler om, at fordelingen af kursister skal
ske i samarbejde mellem de enkelte regionsråd og forpligtende
samarbejder samt de private hf-kurser i de tilfælde, hvor
eleverne søger om optagelse på institutioner, som er
hjemmehørende i andre regioner eller områder, som
dækker andre forpligtende samarbejder.
§ 18 e Private
hf-kurser
Private hf-kurser og private gymnasieskoler er
ikke omfattet af bestemmelserne om regionsrådets samarbejde
med institutioner, der er godkendt til at udbyde ungdomsuddannelser
i regionen, eller af bestemmelserne om forpligtende samarbejder og
om tilskud fra regionsrådet.
Til nr. 14-15
Se bemærkninger til nr. 1.
Til nr. 16
Det foreslås, at § 20 ophæves,
hvilket indebærer, at de nuværende bestyrelser for de
amtskommunale hf-kurser nedlægges pr. 1. januar 2006, jf.
§ 14, stk. 2, samtidig med at de midlertidige bestyrelser til
forberedelse af overgangen til selveje etableres. Bestyrelserne har
efter den nugældende § 20 i lov om institutioner for
uddannelsen til højere forberedelseseksamen følgende
opgaver: Medvirken ved løsningen af sociale opgaver i
tilknytning til kurset, fastsættelse af kursets ferieplan,
medvirken ved byggesager, forslag til amtsrådet om
bygningernes forbedring m.v., fastlæggelse af kursets budget
efter indstilling fra kursets leder inden for den økonomiske
ramme, der er fastsat af amtsrådet. Disse opgaver vil fra 1.
januar 2006 blive varetaget af de midlertidige bestyrelser til
forberedelse af overgangen til selveje, jf. forslagets §
11.
Til nr. 17
Se bemærkningerne til nr. 16.
Forslaget vedrører de nye bestyrelser, der
skal lede institutionerne efter overgangen til selveje pr. 1.
januar 2007. I forslaget præciseres det, at de statsligt
selvejende kursers bestyrelser er ansvarlige over for
undervisningsministeren for driften af hf-kurser og for
forvaltningen af kursernes midler. Herudover foreslås det, at
undervisningsministeren får bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om bestyrelsernes virke.
Undervisningsministeren kan endvidere i bekendtgørelsesform
fastlægge kravene til vedtægtsbestemmelserne, herunder
i form af en bindende standardvedtægt.
I konsekvens af at kurserne bliver statsligt
selvejende med en bestyrelse, foreslås det, at kompetencen
til at ansætte og afskedige kursets leder placeres hos
bestyrelsen. Bestemmelsen om, at undervisningsministeren skal
godkende ansættelsen af lederen af et privat hf-kursus, er
opretholdt. Bestyrelsen vil kunne delegere kompetencen til at
ansætte og afskedige øvrigt personale til rektor,
således som det er tilfældet på øvrige
selvejende institutioner under Undervisningsministeriet.
Reglerne om bestyrelsens virke og
sammensætning vil blive endeligt fastlagt, når den
analyse af styringssystemet (selvejet, taxameterfinansieringen og
samspillet med uddannelsesreglerne og tilsynet), som skal
gennemføres forud for det almene gymnasiums,
hf€™s og VUC€™s overgang til selveje,
foreligger i sommeren 2005.
Til nr. 18
Se bemærkningerne til nr. 1.
Til nr. 19
Der er tale om tekniske ændringer som
følge af ophævelsen af § 19.
Til nr. 20-24
Se bemærkningerne til nr. 1.
Til nr. 25
Forslaget er en konsekvens af, at de
amtskommunale hf-kurser overgår til at være statsligt
selvejende institutioner pr. 1. januar 2007.
Til nr. 26
Se bemærkningerne til nr. 1.
Til nr. 27
Der foreslås en ny overskrift, der skal
præcisere indholdet af de efterfølgende
bestemmelser.
Til nr. 28
Forslaget skal ses som en konsekvens af, at de
amtskommunale hf-kurser bliver statsligt selvejende kurser.
Tilskud vil kunne ydes forskudsvis.
Det præciseres, at tilskuddene til de
statslige selvejende institutioner omfattes af
tilskudsbestemmelserne i § 30 i, stk. 3-4, om indgåelse
af aftaler, herunder om vilkår for aftalerne, 30 ll om
forvaltning og anbringelse af institutionernes midler, § 30 m,
stk. 2-4, om ministeriets reaktionsmuligheder over for
institutioner, som ikke følger lovens bestemmelser, og
§ 30 mm om indhentning af oplysninger fra institutionerne til
brug for tilskudsberegning. De statsligt selvejende institutioner
omfattes af bestemmelsen i gældende lovs § 30 nn om
sociale klausuler. Herudover foreslås det, at de statsligt
selvejende hf-kurser bliver omfattet af bestemmelserne om revisorer
i § 30 o, stk. 1, 4.-7. pkt., og stk. 3, 5. pkt.
Efter forslaget skal løn- og
ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for
institutionens personale følge de af finansministeren
fastsatte eller aftalte bestemmelser om disse forhold. Dette svarer
til, hvad der gælder for institutioner for erhvervsrettet
uddannelse m.fl.
Om regnskab og revision henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 19.
Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 10, nr. 17, om ministeriets
reaktionsmuligheder.
Til nr. 29-30
Se bemærkningerne til nr. 1.
Til nr. 31
Deltagerbetalingens størrelse
fastsættes i dag af de enkelte amtsråd inden for
minimums- og maksimumstakster, der er fastsat i
Undervisningsministeriets bekendtgørelse om deltagerbetaling
ved almen voksenuddannelse og studieforberedende
enkeltfagsundervisning for voksne (bekendtgørelse nr. 123 af
28. februar 2003 som ændret ved bekendtgørelse nr. 511
af 16. juni 2003). Betalingens størrelse fastsættes i
medfør af denne bekendtgørelses § 2, stk. 1,
inden for beløbsintervaller og vil derfor være
forskellig fra amtskommune til amtskommune. I
bekendtgørelsens § 2, stk. 3, fastsættes det, at
deltagerbetalingen på VUC-fagene dansk, matematik, engelsk
samt dansk som andetsprog reguleres hvert år med
satsreguleringsprocenten for det pågældende
finansår.
Det foreslås, at den pr. 31. december 2006
fastsatte deltagerbetaling skal være gældende i
perioden mellem amtskommunernes nedlæggelse pr. 1. januar
2007, og indtil de endelige rammer for selvejelovgivningen,
herunder taxameterfinansiering, er fastsat. Det foreslås
herudover, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om deltagerbetalingen,
således at der også efter den 1. januar 2007 vil
være hjemmel til at udstede en bekendtgørelse om
deltagerbetaling ved de nævnte uddannelser. Det er hensigten,
at det, efter at de endelige rammer for selvejet er fastlagt, skal
være de enkelte institutioners bestyrelse, der
fastsætter deltagerbetalingen. Undervisningsministeriet vil
overtage amtskommunernes forpligtelse efter § 29, stk. 4, til
at tilbagebetale deltagerbetalingen til enkeltfagsstuderende, der
får udstedt bevis for en samlet enkeltfags højere
forberedelseseksamen.
Til nr. 32-35
Der henvises til bemærkningerne til nr.
1.
Til nr. 36
Bestemmelsen er nyaffattet, idet alle seminarier
nu er selvejende institutioner.
Se tillige bemærkningerne til nr. 7
(§17 a).
Til nr. 37
Det foreslås, at undervisningsministeren
får bemyndigelse til at fastsætte regler om elektronisk
kommunikation mellem ministeriet og institutionerne svarende til
bestemmelserne inden for det øvrige
uddannelsesområde.
Til nr. 38-39
Se bemærkningerne til nr. 1.
Til nr. 40
Se bemærkningerne til nr. 1.
Forslaget omfatter blandt andet en
ophævelse af § 30 r, der omhandler hjemamtskommunens
betaling for kursister med svære handicap, som er optaget
på et privat kursus og kurser tilknyttet et statsseminarium.
I den nugældende § 30 e, der ikke ophæves, findes
der imidlertid regler om statens tilskud til private kurser til
dækning af en række ekstraudgifter, som kurset
måtte have som følge af optag af elever med
svære handicap. Da alle de tidligere statsseminarier har
fået selvejestatus, vil bestemmelserne i § 30 e
være udtømmende med hensyn til betaling for kursister
med svære handicap, hvorfor § 30 r kan ophæves.
Det foreslås derfor, at staten betaler disse udgifter efter
de hidtidige retningslinier gennem tilskuddet til de enkelte
kurser.
Til nr. 41-42
Se bemærkningerne til nr. 1.
Bestemmelsen i § 30 s, stk. 2, om, at
kursister, der efter eget ønske optages på det private
Høng Gymnasiums 2-årige hf-forløb, får
betalt undervisningsafgiften af amtskommunen, foreslås
ophævet. Ordningen er historisk begrundet og blev
indført i 1969 for at sidestille hf-kurset på
Høng Gymnasium med de kurser, der var tilknyttet et privat
seminarium, og som fik fuld offentlig støtte. Der findes
imidlertid i dag flere private hf-kurser, der ikke modtager fuld
offentlig støtte, hvorfor begrundelsen for
Høng-ordningen må anses for bortfaldet.
Undervisningsministeren vil godkende hf-kurset på Høng
Gymnasium som et statsligt selvejende kursus, hvis institutionens
bestyrelse ønsker dette.
Til nr. 43
Det foreslås, at der gives
undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler
om betalingen for henviste kursister, idet grundlaget for at
beregne betalingen ud fra den gennemsnitlige amtskommunale udgift
pr. fuldtidselev i gymnasiet, på studenterkursus og på
2-årige forløb til højere forberedelseseksamen
er bortfaldet med kursernes overgang til statsligt selveje.
Til nr. 44-46
Se bemærkningerne til nr. 1.
Til nr. 47
Det foreslås, at
undervisningsministeren får adgang til at fastsætte
bestemmelser om klageadgang, herunder bestemmelser om
afskæring af klageadgang. Det er blandt andet forudsat, at
sager vedrørende personale, bortset fra visse sager
vedrørende ledere af private kurser, ikke skal kunne
indbringes for undervisningsministeren. Det bemærkes, at
bestemmelsen også omfatter hf-enkeltfagskurser, der udbydes
af et VUC.
Bemyndigelsen tænkes endvidere anvendt
til at fastsætte bestemmelser om, at fordelingsudvalgenes
afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ
myndighed.
Til nr. 48
Se bemærkningerne til nr. 1.
Til nr. 49
Bestemmelserne foreslås ophævet, idet
nyansættelse af ledere efter kursernes overgang til selveje
skal ske på overenskomstvilkår. Lovreguleringen af det
nuværende amtskommunalt ansatte personales
ansættelsesvilkår i de institutioner, der er omfattet
af lovforslaget, vil ske i det samtidig med dette lovforslag
fremsatte forslag til lov om visse procedurespørgsmål
i forbindelse med kommunalreformen, som fremsættes af
indenrigsministeren og sundhedsministeren.
Til § 4
Til nr. 1
Der henvises til bemærkningerne til §
2, nr. 1.
Til nr. 2-3
Der henvises til bemærkningerne til §
2, nr. 5, med den forskel at reglerne for hf€™s
vedkommende findes i §§ 10 og 11 i lov om uddannelsen til
højere forberedelseseksamen (hf-loven) og
valgfagsbekendtgørelsen.
Til § 5
Til nr. 1-4
Ændringerne er alene en konsekvens af
kommunalreformen. Ændringerne medfører derfor ingen
ændring i adgangen til at udbyde eller modtage
brobygningsforløb.
Til § 6
Til nr. 1-4
De foreslåede ændringer er
konsekvenser af kommunalreformen, efter hvilken social- og
sundhedsskolerne overføres fra amtskommunerne til etablering
som statsligt selvejende institutioner. Efter en overgangsperiode
harmoniseres skolerne styringsmæssigt med de øvrige
erhvervsrettede ungdomsuddannelsesinstitutioner.
Til nr. 5
Ændringen er en konsekvens af den
foreslåede § 6, nr. 14, hvorefter
fællesbestyrelserne nedlægges som følge af
kommunalreformen. Der henvises til bemærkningerne til denne
bestemmelse.
Til nr. 6
Der henvises til bemærkningerne til nr.
1-4.
Til nr. 7
Ved godkendelse af praktiksteder skal
fællesbestyrelsen påse, at det enkelte praktiksted kan
tilbyde oplæring i de arbejdsfunktioner m.v., der
indgår i uddannelsen, at personalet har de nødvendige
faglige kvalifikationer, og at praktikpladsen i øvrigt kan
sikre tilfredsstillende uddannelsesforhold. Ved en lovændring
i 2004 fik private leverandører af personlig pleje og
praktisk hjælp adgang til at uddanne social- og
sundhedshjælperelever. Godkendelse af praktikpladser omfatter
som følge heraf også godkendelse af praktikpladser hos
private arbejdsgivere inden for det kommunale område for
pleje, omsorg og praktisk hjælp.
Bestyrelsens godkendelse af praktiksteder kan i
lighed med godkendelse af grundforløbs- og
uddannelsesordninger ske efter indstilling fra institutionens
lokale uddannelsesudvalg, hvis bestyrelsen har nedsat sådanne
udvalg i henhold til lovens § 20, som affattet i forslagets
§ 6, nr. 15.
Den foreslåede bestemmelse giver i stk. 4
undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om godkendelse af praktikpladser. Hvis
bemyndigelsen anvendes, tænkes der i givet fald fastsat
regler om godkendelsesproceduren samt om de kriterier, der skal
være opfyldt, for at et praktiksted kan godkendes.
Til nr. 8
Der henvises til bemærkningerne til nr.
1-4.
Til nr. 9
Den foreslåede ændring ophæver
de ansættende myndigheders pligt til inden for den enkelte
amtskommune at fastsætte fælles personlige
kvalifikationskriterier for optag til uddannelserne. Bestemmelsen
er en konsekvens af kommunalreformen, hvor der med etableringen af
5 regioner ikke findes grundlag for at opretholde lokale forskelle
i adgangskrav til uddannelserne. Med den foreslåede
ændring etableres der samme optagelseskriterier til
uddannelserne uanset i hvilken region, den enkelte institution er
beliggende. De kvalifikationskriterier, som undervisningsministeren
kan fastsætte med hjemmel i lovens § 13, stk. 2, vil
herefter udtømmende angive, hvilke personlige
kvalifikationer skolerne kan kræve for optagelse på
uddannelserne.
Til nr. 10
Med lovreformen, som Folketinget vedtog den 8.
maj 2001 (lovforslag nr. L 180), jf. Folketingstidende 2000-2001,
Folketingets Forhandlinger, spalte 5720, 7339, 7705, Tillæg
A, spalte 5383, 5360, Tillæg B, spalte 926 og Tillæg C,
spalte 669, blev der indført skoleoptag til de
grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Skoleoptaget
indebærer, at de unge ikke selv skal være
opsøgende i forsøget på at opnå
ansættelse som elev, men i stedet optages af den enkelte
skole. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til
lovforslag nr. L 180 (pkt. 2.-9. sidste afsnit), at skolen
formidler ansættelsesaftalen og i tilknytning til optagelsen
foranlediger, at ansættelseskontrakten underskrives af
parterne. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at
en ansættende myndighed i særlige tilfælde kan
undlade at ansætte en henvist elev, såfremt elevens
personlige forhold tilsiger dette.
Med den foreslåede ændring
videreføres den gældende ordning i sin helhed,
således som den hidtil har været praktiseret og
tilrettelagt i overensstemmelse med bemærkningerne til
lovforslag nr. L 180.
Institutionernes fordeling af optagne elever
blandt de ansættende kommunale og regionale myndigheder og
private arbejdsgivere foretages i overensstemmelse med antallet af
de praktikpladser, som det enkelte regionsråd eller den
enkelte kommunalbestyrelse eller private arbejdsgiver har stillet
til rådighed og under hensyntagen til elevens eventuelle
ansættelsesønsker.
Hvis særlige omstændigheder
gør sig gældende, kan et regionsråd eller en
kommunalbestyrelse efter bestemmelsen afvise at ansætte en
henvist elev. Det vil være tilfældet, hvis den
ansættende myndighed har viden om, at eleven over for
institutionen har undladt at oplyse om forhold vedrørende
sin person, såsom idømt straf m.v., som ville have
medført, at institutionen ikke havde optaget den
pågældende på uddannelsen, eller have
medført, at institutionen havde henvist eleven til
ansættelse under en anden kommunalbestyrelse.
Til nr. 11-12
Ændringerne er en konsekvens af
kommunalreformen, hvorefter amtskommunerne og Hovedstadens
Sygehusfællesskab nedlægges, og der etableres
regioner.
Til nr. 13
Ændringen er en konsekvens af forslagets
§ 6, nr. 19, i henhold til hvilken lovens §§ 24 og
26-27 ophæves, samt forslagets § 6, nr. 16, om
indsættelse af ny § 22 b. Der henvises nærmere til
bemærkningerne til disse bestemmelser.
Til nr. 14
I 2006 får fællesbestyrelserne
begrænsede beføjelser, idet bestyrelsernes opgaver i
forbindelse med godkendelse af budgetter, afgivelse af indstilling
til amtsrådet om ansættelse og afskedigelse af
skoleledere og lærere og afgivelse af udtalelse inden der
indgås overenskomst, i 2006 skal varetages af de midlertidige
bestyrelser til forberedelse af overgangen til selveje, jf.
lovforslagets § 11, stk. 4. Med ændringen
nedlægges fællesbestyrelserne med tilhørende
underudvalg og klageudvalg ved lovens ikrafttræden den 1.
januar 2007 som konsekvens af, at social- og sundhedsskolerne
overføres fra amtskommunerne og etableres som selvejende
institutioner med statsligt drifts- og institutionsansvar.
Fællesbestyrelsernes opgaver bortfalder eller fordeles efter
lovforslaget på følgende måde:
€" Koordinering af elevoptaget, jf. lovens
§ 19, nr.1, bortfalder.
€" Indstilling til amtsrådet om
skolernes antal, placering og uddannelsestilbuddet på de
enkelte institutioner, jf. lovens § 19, nr. 2, bortfalder.
€" Ansættelses- og
afskedigelseskompetencen af skoleleder og lærere, jf. lovens
§ 19, nr. 3, overføres til institutionens bestyrelse i
henhold til lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
€" Indstilling om uddannelsestilbuddet
på institutionerne, jf. § 19, nr. 4, bortfalder.
€" Rådgivning ved uoverensstemmelser
mellem elevtilgang og uddannelsesbehov, jf. lovens § 19, nr.
5, bortfalder.
€" Godkendelse af institutionens
grundforløbs- og uddannelsesordninger, jf. § 19, nr. 6
og 7, bortfalder. Godkendelse varetages af institutionens
bestyrelse i henhold til § 10, stk. 3, som affattet i nr.
7.
€" Godkendelsen af skolens budget, jf. lovens
§ 19, nr. 8, overføres til institutionens bestyrelse,
jf. lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
€" Godkendelse af praktiksteder, jf. lovens
§ 19, nr. 9, overføres til institutionens bestyrelse i
henhold til den foreslåede § 10, stk. 3, som affattet i
forslagets nr. 7.
€" Fastsættelsen af retningslinier for
merit, jf. lovens § 19, nr. 10, overgår til varetagelse
af den enkelte institution, jf. lovens § 9 samt de
bestemmelser, der er fastsat med hjemmel heri.
€" Udtalelse om kvalifikationskriterier, jf.
lovens § 19, nr. 11, bortfalder.
€" Udtalelse om overenskomst om skoledrift,
jf. lovens § 19, nr. 12, bortfalder som konsekvens af den
foreslåede ophævelse af lovens § 25, stk. 1, som
affattet i nr. 20.
Med ændringen ophæves også
lovens § 21 om klageudvalg nedsat af fællesbestyrelsen.
Der henvises til Forslag til lov om regional statsforvaltning,
fremsat af indenrigs- og sundhedsministeren, i hvilket § 39 i
lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser
foreslås ændret således, at der til
afløsning for de eksisterende klageudvalg etableres en
klageinstans under den regionale statsforvaltnings virksomhed. I
konsekvens heraf foreslås lovens §§ 22 og 22 a
vedrørende Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune
og Bornholms Regionskommune ophævet.
Til nr. 15
Uddannelsesrådene, der efter lovens §
20 nedsættes af fællesbestyrelsen og har til opgave at
rådgive fællesbestyrelsen og institutionens leder om
henholdsvis grundforløbene, social- og
sundhedshjælperuddannelsen, social- og
sundhedsassistentuddannelsen og den pædagogiske
grunduddannelse, nedlægges og erstattes efter forslaget af
lokale uddannelsesudvalg ved den enkelte institution. De lokale
uddannelsesudvalg får til opgave at afgive indstilling om
godkendelse af praktikpladser og grundforløbs- og
uddannelsesordninger til bestyrelsen og skal i lighed med
uddannelsesudvalgene inden for erhvervsuddannelserne derudover
virke for, at der skabes gode og stærke samarbejdsrelationer
mellem institutionen og det lokale offentlige og private
arbejdsmarked. Hvis institutionens bestyrelse vælger ikke at
nedsætte lokale uddannelsesudvalg, varetager bestyrelsen selv
godkendelse af praktiksteder og studieordninger i henhold til den
foreslåede § 10, stk. 3, som affattet i forslagets
§ 6, nr. 7.
Til nr. 16
Ændringen er en konsekvens af
kommunalreformen, efter hvilken amtskommunerne nedlægges, og
social- og sundhedsskolerne overføres fra amtskommunerne og
etableres som selvejende institutioner med statsligt drifts- og
institutionsansvar.
Med den foreslåede bestemmelse skal
regionsrådene og kommunalbestyrelserne i den enkelte region
stille praktikpladser til rådighed for skolerne i regionen.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 23, efter
hvilken amtsrådet og kommunalbestyrelserne i amtskommunen
skal dimensionere praktikpladserne i overensstemmelse med dels egne
behov dels det samlede behov for færdiguddannede i
amtskommunen. I kommunalbestyrelsernes dimensioneringsforpligtelse
indgår også behovet for færdiguddannede hos
private leverandører af personlig pleje og praktisk
hjælp.
Undervisningsministeren fastsætter efter
bestemmelsens stk. 2 et årligt antal uddannelsespladser
fordelt på de enkelte institutioner.
Til nr. 17
Den foreslåede bemyndigelse, efter hvilken
undervisningsministeren kan pålægge regionsrådene
og kommunalbestyrelserne at oprette praktikpladser svarende til
behovet for færdiguddannede, er en videreførelse af
den gældende § 23, stk. 2.
Stk. 3 og 4 i den gældende § 23
foreslås som konsekvens af nedlæggelsen af
fællesbestyrelserne i henhold til forslagets § 6, nr.
15, ikke videreført.
Bemyndigelsen i bestemmelsens stk. 5 har ikke
været anvendt, og der forventes ej heller et fremtidigt
behov. Bestemmelsen foreslås derfor ikke
videreført.
Til nr. 18
Undervisningsministeren godkender i henhold til
den foreslåede bestemmelse, hvilke institutioner der kan
udbyde grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og de
tilhørende grundforløb. Udbudsmulighederne omfatter
det almindelige og det særligt tilrettelagte
grundforløb samt uddannelsen til social- og
sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og den
pædagogiske grunduddannelse.
Undervisningsministeren kan efter bestemmelsens
stk. 2 godkende, at institutioner og virksomheder, der ikke er
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. stk. 1, kan udbyde
de enkelte grundforløb og de enkelte grundlæggende
social- og sundhedsuddannelser. Med bemyndigelsen i den
foreslåede stk. 2 vil Diakonhøjskolen i Århus og
Diakonissestiftelsens social- og sundhedsskole for Frederiksberg
Kommune kunne godkendes til at udbyde grundlæggende social-
og sundhedsuddannelser i det omfang, skolerne i øvrigt
udbyder uddannelserne i overensstemmelse med reglerne for
grundforløbene og uddannelserne. Institutionerne og
virksomhederne vil skulle aflægge regnskab og foretage
revision efter reglerne derom i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse.
Til nr. 19
Ændringen ophæver den gældende
§ 24 om dimensioneringspligt for Københavns Kommune,
Frederiksberg Kommune og Hovedstadens Sygehusfællesskab som
konsekvens af ændringerne af disse kommuners særlige
kommunale status som følge af kommunalreformen. Endvidere
ophæves lovens §§ 26-31 som følge af, at
social- og sundhedsskolerne overføres fra amtskommunerne og
etableres som selvejende institutioner med statsligt drifts- og
institutionsansvar.
Til nr. 20-26
De foreslåede ændringer er en
konsekvens af kommunalreformen, efter hvilken social- og
sundhedsskolerne overføres fra amtskommunerne og etableres
som selvejende institutioner med statsligt drifts- og
institutionsansvar, amtskommunerne nedlægges, og der oprettes
regioner.
Med den foreslåede § 34, stk. 2,
bliver det muligt for andre institutioner end institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, jf. den foreslåede § 23 a,
stk. 2, (§ 6, nr. 18), at kræve deltagerbetaling.
Til nr. 27
Efter den gældende bestemmelse i
sosu-lovens § 35 yder amtsrådene tilskud til befordring
for elever i grundforløbet i henhold til § 28 i lov om
institutioner for uddannelsen til studentereksamen. De
nærmere regler herom er fastsat af undervisningsministeren i
bekendtgørelse nr. 1136 af 14. december 1995 om
befordringsgodtgørelse til visse grupper af
uddannelsessøgende.
Kommunalreformen indebærer, at amterne
nedlægges, og at de amtskommunale gymnasieskoler, studenter-
og hf-kurser, VUC og social- og sundhedsskoler samles i staten,
hvor de overgår til at blive selvejende institutioner.
På den baggrund foreslås det, at
tilskud til befordring fremover ydes af staten. De nærmere
regler herom vil som hidtil blive fastsat af
undervisningsministeren. Der henvises til lovforslagets § 1,
nr. 46, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 28
Ændringen er en konsekvens af, at de
omhandlede kommuners særlige kommunale status bortfalder som
følge af kommunalreformen.
Til nr. 29
Undervisningsministeren bemyndiges med
bestemmelsen til at indhente alle oplysninger om uddannelserne fra
regionsråd, kommunalbestyrelser og institutioner.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende
§ 37 med de konsekvensændringer, der følger af
kommunalreformen.
Til nr. 30
Ændringen er en konsekvens af
kommunalreformen, efter hvilken amtskommunerne nedlægges, og
der oprettes regioner.
Til nr. 31
Der er med hjemmel i den gældende
bemyndigelse udstedt nærmere regler om sygepleje- og
radiografskolernes drifts- og ledelsesansvar i
bekendtgørelse nr. 1027 af 12. december 2001 om
videreførelse af visse bestemmelser om sygeplejerske- og
radiografuddannelserne i lov om grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser m.v. Den foreslåede ophævelse er en
konsekvens af kommunalreformen, hvorefter amtskommunerne
nedlægges og sygepleje- og radiografskolerne overføres
fra amtskommunerne og etableres som selvejende institutioner med
statsligt drifts- og institutionsansvar. Bekendtgørelsen vil
blive ophævet.
Til § 7
Til nr. 1 og 2
Ændringerne er en konsekvens af
nedlæggelsen af amtskommunerne. Med forslagene gøres
det muligt for sammenlagte institutioner at udbyde anden
ungdomsuddannelse eller voksenuddannelse til og med gymnasialt
niveau end erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse.
Til nr. 3
Det følger af forslag til lov om regioner,
at regionerne blandt andet skal have koordinerende funktioner
på uddannelsesområdet. De amtskommunale gymnasieskoler,
studenter- og hf-kurser og VUC€™er er offentlige
institutioner og derfor omfattet af offentlighedsloven og
forvaltningsloven. Det forudsættes i lovforslaget, at disse
institutioner efter overgangen til statsligt selveje den 1. januar
2007 fortsat skal være omfattet af forvaltningsloven og
offentlighedsloven. I konsekvens heraf foreslås det, at
institutioner, der udbyder grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser og selvejende institutioner, der udbyder anden
erhvervsrettet uddannelse, ved sammenlægning med selvejende
institutioner, der udbyder uddannelsen til studentereksamen,
uddannelsen til højere forberedelseseksamen eller almene
voksenuddannelser, for hele institutionens virksomhed og dermed
også for de nuværende opgaver bliver omfattet af
forvaltningsloven og offentlighedsloven.
Efter en overgangsperiode vil skolerne
styringsmæssigt blive harmoniseret med de øvrige
erhvervsrettede ungdomsuddannelsesinstitutioner.
Til nr. 4
Ændringerne er en konsekvens af
nedlæggelsen af amtskommunerne. Med hensyn til
bestyrelsessammensætningen i social- og sundhedsskolerne er
det tanken på grund af skolernes egenart og profil at benytte
muligheden i lovens § 5, stk. 8, til at godkende en anden
sammensætning end den, der følger af lovens § 5,
stk. 2, såfremt den midlertidige bestyrelses udkast til
vedtægt, jf. lovforslagets § 14, stk. 4, indeholder
forslag herom.
Til nr. 5
Ændringerne er en konsekvens af
nedlæggelsen af amtskommunerne.
Til nr. 6
§ 34 a
Det følger af forslag til lov om regioner,
at regionerne bl.a. skal have koordinerende funktioner på
uddannelsesområdet. Det foreslås derfor, at
regionsrådene tillægges koordinerende funktioner i
relation til den geografiske placering af det nævnte
uddannelsesudbud og de nævnte uddannelsesinstitutioners
kapacitet med henblik på at sikre et tilstrækkeligt og
varieret uddannelsestilbud til alle unge.
Regionsrådenes koordinerende rolle på
ungdomsuddannelsesområdet skal ses i lyset af den rolle for
udviklingen af regionerne, som det foreslås at give de nye
regionsråd, og i den forbindelse den udviklingsplan for
regionen, som det enkelte regionsråd efter forslaget til lov
om regioner skal udarbejde med en samlet overordnet vision for
regionens udvikling af områderne natur og miljø,
erhverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur samt
udviklingen i regionens udkantsområder og landdistrikter.
For at understøtte regionens
udviklingsplan vedr. uddannelsesområdet foreslås det,
at regionsrådet kan give den enkelte uddannelsesinstitution
udviklingstilskud til nærmere bestemte formål, der skal
være angivet i regionens udviklingsplan. Der vil f.eks. kunne
gives tilskud til udvikling af valgfag, efteruddannelse,
information og lign. Der kan ligeledes ydes tilskud til
institutionernes anlægsudgifter, hvis det sker som led i
udviklingsplanen. Afgrænsningen af de formål, som
regionsrådet kan give udviklingstilskud til, er forholdsvis
åben af hensyn til regionsrådets regionalpolitiske
prioritering af, hvorledes rådets vision for regionens
udvikling bedst fremmes. Tilskuddene må alene have karakter
af formåls- og tidsbestemte udviklings- og særtilskud
og kan ydes til tiltag af mere forsøgslignende karakter.
Regionsrådet kan eksempelvis yde et tidsbegrænset
tilskud til udvikling af grund- uddannelser og til at
understøtte en institution i et landdistrikt eller et
udkantsområde, forudsat at tilskuddet ydes til et konkret
udviklingsformål i overensstemmelse med regionens
udviklingsplan. Regionsrådet vil endvidere kunne yde tilskud
til f.eks. gymnasieskoler, ligesom der også vil kunne ydes
tilskud til forsøg med fag og uddannelser. De regionale
udviklingstilskud kan alene have supplerende karakter i forhold til
den i øvrigt fulde statslige tilskudsfinansiering af
uddannelserne. Regionsrådet kan derfor ikke efter den
foreslåede bestemmelse yde tilskud i form af almindelige
driftstilskud eller grundtilskud, og det forudsættes, at
regionsrådet før ydelse af tilskud fastsætter et
eller flere konkrete tilskudsformål, som tilskuddet skal
være øremærket til, ligesom tilskud kun kan ydes
for en tidsbegrænset periode. Ydelse af tilskud
forudsættes at ske efter ansøgning fra
institutionerne, eventuelt på grundlag af initiativ fra
regionsrådet. Regionsrådene må ikke efter denne
bestemmelse yde tilskud eller støtte til personer.
På Bornholm foreslås det, at
regionsrådets opgave med tildeling af udviklingstilskud skal
varetages af kommunalbestyrelsen.
Det er hensigten, at de nævnte
institutioners selvstændige kompetencer ikke berøres
af regionsrådets koordinerende funktioner, men det
forudsættes, at institutionernes bestyrelser er forpligtede
til konstruktivt og positivt at indgå i samarbejdet om
koordineringen.
Regionsrådenes koordinerende indsats skal
foregå i samarbejde med institutioner, der udbyder
uddannelsen til studentereksamen, højere
forberedelseseksamen, højere handelseksamen, højere
teknisk eksamen samt grundforløbene i erhvervsuddannelserne,
grunduddannelsen til landmand og de grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser.
Institutioner for erhvervsrettet uddannelse
samarbejder med andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse
og andre uddannelsesinstitutioner i lokalområdet som f.eks.
sosu-skoler, VUC€™er og produktionsskoler. Samarbejdet
har til formål at sikre, at institutionerne udnytter deres
ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet
om deres samlede uddannelsesudbud. Det eksisterende samarbejde kan
omfatte flere institutioner og kan have et bredere
anvendelsesområde end det foreslåede samarbejde om
koordinering. For ikke at indskrænke institutionernes
muligheder for at samarbejde, opretholdes dette samarbejde. Disse
samarbejder berøres dermed heller ikke af
regionsrådenes koordinerende funktioner, ligesom indholdet af
de erhvervsrettede uddannelser m.v. som hidtil vil blive fastsat af
ministeren.
§ 34 b
Det foreslås, at det enkelte
regionsråd skal afgive indstilling til
undervisningsministeren om den stedlige placering af nye
uddannelsessteder i regionen, jf. forslaget til § 34 a, stk.
5, nr. 3-7. Den endelige stedlige placering af de nye
uddannelsessteder bestemmes af undervisningsministeren.
Indstillingsretten vedrører alene den stedlige placering og
ikke den institutionelle forankring af ansvaret for udbuddet.
Det er undervisningsministeren, som giver
godkendelse til udbud af de i § 34 a, stk. 5, nr. 3-7,
nævnte uddannelser. Godkendelser til udbud gives i
overensstemmelse med udbudsbestemmelserne i de
pågældende uddannelseslove. Det omfatter bl.a.
høring af rådgivende organer.
Ansøgninger om godkendelse til udbud af
ovennævnte ungdomsuddannelser behandles enten enkeltvis eller
i forbindelse med en udbudsrunde.
Godkendelse af institutioner til udbud
følger forskellige fremgangsmåder afhængigt af
den forventede samlede søgning til uddannelsen, og om der er
tale om en eller flere uddannelser, herunder om der er tale om
samlede udbudsrunder, dvs. når ministeriet generelt indkalder
ansøgninger om udbud af en eller flere uddannelser.
I forbindelse med samlede udbudsrunder vil det
normale forløb være, at regionsrådet i de
tilfælde, hvor det vil være relevant, inddrages, inden
ministeriet modtager ansøgningerne, og at der inden da
foregår en proces med drøftelse mellem institutionerne
og regionsrådet med henblik på en arbejdsdeling mellem
institutionerne, der både tilgodeser hensynet til kvalitet og
til regional udbudsdækning. Ansøgningerne sendes
herefter sammen med regionsrådets indstilling til
høring i de relevante uddannelsesråd inden
ministeriets sagsbehandling.
I øvrigt tilrettelægges proceduren
omkring udbudsgodkendelser konkret, men regionsrådets
indstilling vil i konsekvens af den foreslåede bestemmelse
blive indhentet uafhængigt af processens
tilrettelæggelse, når det gælder placeringen af
nye uddannelsessteder.
Til nr. 7
Bornholms Regionsråd har udtrykt
ønske om, at de nuværende videregående
uddannelsestilbud samt ungdoms- og voksenuddannelsestilbuddene
fastholdes, og at samarbejde og koordination mellem de
videregående uddannelser og forskning forankres i Bornholms
Akademi. Ligeledes ønskes Bornholm Sundheds- og
Sygeplejeskole bevaret og udbygget. Uddannelsernes
tilstedeværelse på øen er en væsentlig
forudsætning for, at udkantsproblemer i form af fraflytning
af unge, et lavt uddannelsesniveau og stor arbejdsløshed
ikke forstærkes yderligere.
Med henblik på at skabe særlig
mulighed for samarbejde og sammenlægning af institutioner
på tværs af de eksisterende institutioner
uafhængig af hvilken lov, de er godkendt efter,
foreslås indsat en hjemmel for ministeren til at fravige lov
om institutioner for erhvervsrettet uddannelse samt lov om Centre
for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner
for videregående uddannelser m.v. (selvejeloven).
Til § 8
Til nr. 1
Ændringen er en følge af den
ændrede kommunale struktur.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i
erhvervsuddannelseslovens § 67 a, stk. 1, yder amtskommunerne
tilskud til befordring for elever i ungdomsuddannelser i henhold
til § 28 i lov om institutioner for uddannelsen til
studentereksamen. Det er en betingelse, at eleverne ikke modtager
løn eller godtgørelse under uddannelsen. De
nærmere regler herom er fastsat af undervisningsministeren i
bekendtgørelse nr. 1136 af 14. december 1995 om
befordringsgodtgørelse til visse grupper af
uddannelsessøgende.
Kommunalreformen indebærer, at amterne
nedlægges, og at de amtskommunale gymnasieskoler, studenter-
og hf-kurser, VUC€™er og social- og sundhedsskoler
samles i staten, hvor de overgår til at blive selvejende
institutioner.
På den baggrund foreslås det, at
tilskud til befordring fremover ydes at staten. De nærmere
regler herom vil som hidtil blive fastsat af
undervisningsministeren. Der henvises til lovforslagets § 1,
nr. 46, og bemærkningerne hertil.
Til § 9
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i
erhvervsgrunduddannelseslovens § 13 a yder amtsrådene
tilskud til befordring for erhvervsgrunduddannelseselever i henhold
til § 28 i lov om institutioner for uddannelsen til
studentereksamen. De nærmere regler herom er fastsat af
undervisningsministeren i bekendtgørelse nr. 1136 af 14.
december 1995 om befordringsgodtgørelse til visse grupper af
uddannelsessøgende.
Kommunalreformen indebærer, at amterne
nedlægges, og at de amtskommunale gymnasieskoler, studenter-
og hf-kurser, VUC€™er og social- og sundhedsskoler
samles i staten, hvor de overgår til at blive selvejende
institutioner.
På den baggrund foreslås det, at
tilskud til befordring fremover ydes at staten. De nærmere
regler herom vil som hidtil blive fastsat af
undervisningsministeren. Der henvises til lovforslagets § 1,
nr. 46, og bemærkningerne hertil.
Til § 10
Til nr. 1
Forslaget viderefører, at alle, der er
fyldt 18 år, kan modtage undervisning i henhold til loven i
deres nærområde.
Til nr. 2-7, 12, 14, 16, 18-20,
23, 24, 26 og 27
Forslagene er en konsekvens af forslaget om, at
almen voksenuddannelse overføres til statsligt selvejende
institutioner. Tilskud udbetales herefter af
Undervisningsministeriet.
I nr. 2 foreslås endvidere, at
undervisningsministeren for de uddannelsesinstitutioner, som
ministeren kan godkende efter gældende lovs § 3, stk. 2,
kan fastsætte nærmere regler om regnskab og revision,
herunder om bl.a. regnskabsopstilling, og om at
uddannelsesinstitutionerne kan pålægges at anvende en
særlig kontoplanstruktur og særlige filformater i
forbindelse med indberetning af regnskabsdata i elektronisk form.
Kravene til revision vil skulle følge de krav, som
Rigsrevisionen opstiller for god offentlig revisionsskik.
Til nr. 8-10
Deltagerbetalingens størrelse
fastsættes af de enkelte amtsråd inden for minimums- og
maksimumstakster, der er fastsat i Undervisningsministeriets
bekendtgørelse om deltagerbetaling ved almen
voksenuddannelse og studieforberedende enkeltfagsundervisning for
voksne (bekendtgørelse nr. 123 af 28. februar 2003, som
ændret ved bekendtgørelse nr. 511 af 16. juni 2003).
Betalingens størrelse fastsættes i medfør af
denne bekendtgørelses § 2, stk. 1, inden for
beløbsintervaller og vil derfor være forskellig fra
amtskommune til amtskommune. I bekendtgørelsens § 2,
stk. 3, fastsættes det, at deltagerbetalingen på
VUC-fagene dansk, matematik, engelsk samt dansk som andetsprog
reguleres hvert år med satsreguleringsprocenten for det
pågældende finansår.
Det foreslås, at den pr. 31 december 2006
fastsatte deltagerbetaling skal være gældende i
perioden mellem amtskommunernes nedlæggelse pr. 1. januar
2007, og indtil de endelige rammer for selvejelovgivningen,
herunder taxameterfinansiering, er fastsat. Det foreslås
herudover, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om deltagerbetalingen,
således at der også efter den 1. januar 2007 vil
være hjemmel til at udstede en bekendtgørelse om
deltagerbetaling ved de nævnte uddannelser. Det er hensigten,
at det, efter at de endelige rammer for selvejet er fastlagt, skal
være de enkelte institutioners bestyrelse, der
fastsætter deltagerbetalingen. Undervisningsministeren vil
overtage amtskommunernes forpligtelse til at tilbagebetale
deltagerbetalingen til enkeltfagsstuderende, der får udstedt
bevis for en samlet enkeltfags højere
forberedelseseksamen.
Til nr. 11
Efter den gældende bestemmelse i lov
om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre § 7
kan amtsrådene yde befordringsgodtgørelse. Der er ikke
hjemmel til, at undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler herom.
Kommunalreformen indebærer, at amterne
nedlægges, og at de amtskommunale gymnasieskoler, studenter-
og hf-kurser, VUC€™er og social- og sundhedsskoler
samles i staten, hvor de overgår til at blive selvejende
institutioner.
På den baggrund foreslås det, at
tilskud til befordring fremover ydes af staten. De nærmere
regler herom vil som noget nyt blive fastsat af
undervisningsministeren. Undervisningsministeriet vil ved arbejdet
med bekendtgørelsens regler i forhold til kursisterne
så vidt muligt tage udgangspunkt i, hvordan
befordringsordningen vedrørende almen voksenuddannelse
fungerer. Ministeriet vil således efter en vedtagelse af
lovforslaget iværksætte en undersøgelse af,
hvordan befordringsordningen fungerer i de enkelte amter. Med
hensyn til administrationen af ordningen henvises der til
lovforslagets § 1, nr. 46, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 13
Ifølge gældende lov kan klager over
afgørelser truffet af VUC€™er indbringes for
centerrådet, og centerrådets afgørelser
indbringes for amtsrådet. Klage over prøver og
bedømmelse af prøver kan indbringes for
amtsrådet, hvis afgørelse kan indbringes for
undervisningsministeren. Bortfaldet af centerrådene og
nedlæggelsen af amterne nødvendiggør derfor nye
klagebestemmelser. Klager over prøver og om
bedømmelse af prøver vil kunne indbringes for
bestyrelsen, hvis afgørelse vil kunne indbringes for
undervisningsministeren. Det foreslås, at klager i andre
anliggender vil kunne indbringes for undervisningsministeren, idet
der dog gives ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler
om at afskære klageadgangen. Denne bemyndigelse tænkes
anvendt således, at alene retlige forhold, f.eks. om
overholdelse af forvaltningsloven i pædagogiske anliggender,
kan indbringes for undervisningsministeren. Pædagogiske
anliggender er bl.a. spørgsmål om optagelse og
bortvisning.
Til nr. 15
VUC€™erne bliver ligesom
gymnasieskoler og studenter- og hf-kurser selvejende institutioner
i statsligt regi. Undervisningsministeren godkender oprettelse og
nedlæggelse af institutionerne. Private har og får ikke
som på hf- og gymnasieområdet adgang til at oprette
VUC€™er. I øvrigt henvises der til de almindelige
bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr.
1.
Godkendelsen som VUC indeholder en ret og en
pligt til at udbyde almen voksenuddannelse, forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Udbuddet af
uddannelser skal godkendes af undervisningsministeren, og der vil
ved godkendelsen blive stillet vilkår, herunder om, at almen
voksenuddannelse skal tilbydes, så der sikres en passende
geografisk placering af udbuddet og et tilstrækkeligt og
varieret tilbud til alle. Der vil ligeledes blive stillet
vilkår om, at forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne ved driftsoverenskomst skal
tilbydes på flere institutionstyper med henblik på
gennem den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten at
sikre, at der er et tilstrækkeligt og varieret tilbud til
alle.
Der stilles tillige forslag om, at en godkendelse
kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for
institutionen i en planlægning, som omfatter hele eller dele
af landet, eller hvis institutionen på grund af sin
økonomiske situation skønnes uegnet til at
fortsætte sin virksomhed.
Institutionerne vil blive placeret som led i en
landsomfattende og regional planlægning, og ministeriet vil
derfor bestræbe sig på at få økonomisk
nødlidende institutioner til at overleve ved hjælp af
likviditetslån eller likviditetstilskud. Ministeriet vil
sætte en institution, der er i økonomiske
vanskeligheder, under skærpet økonomisk tilsyn.
Bestemmelsen vil kun skulle bruges i helt ekstraordinære
situationer som f.eks., hvor en institutions økonomiske
krise først og fremmest er forårsaget af et groft
ledelsessvigt, og hvor institutionens ledelse ikke retter sig efter
de påbud, som ministeriet har givet.
Statens tilskud må kun anvendes til det
godkendte institutionsformål, og institutionen skal i sit
virke være uafhængig af udefra kommende.
Ud over det udbud, der følger med
institutionsgodkendelsen, kan undervisningsministeren godkende
VUC€™erne til udbud af studieforberedende
enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen (hf)
og til studentereksamen (stx) samt uddannelsen til studentereksamen
(stx) tilrettelagt som studenterkursus.
Til nr. 17
Forslaget vedrører de nye bestyrelser, der
skal lede institutionerne efter overgangen til selveje pr. 1.
januar 2007. I forslaget præciseres det, at de statsligt
selvejende centres bestyrelser er ansvarlige over for
undervisningsministeren for driften af VUC€™erne og for
forvaltningen af centrenes midler. Bestyrelsen ansætter og
afskediger centrets personale. Bestyrelsen kan delegere kompetencen
til at ansætte og afskedige lærere og øvrigt
personale til forstanderen, således som det er
tilfældet på øvrige selvejende institutioner
under Undervisningsministeriet. Herudover foreslås det, at
undervisningsministeren får bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om bestyrelsernes virke,
generelle habilitetskrav m.v. Undervisningsministeren kan endvidere
i bekendtgørelsesform fastlægge kravene til
vedtægtsbestemmelserne, herunder i form af en bindende
standardvedtægt.
Reglerne om bestyrelsens virke og
sammensætning vil blive endeligt fastlagt, når den
analyse af styringssystemet (selvejet, taxameterfinansieringen og
samspillet med uddannelsesreglerne og tilsynet), som skal
gennemføres forud for det almene gymnasiums,
hf€™s og VUC€™s overgang til selveje,
foreligger i sommeren 2005.
Fra 2007 får bestyrelsen det overordnede
ansvar for institutionens virksomhed.
Forslaget til § 12 b, stk. 3,
indebærer en fortsættelse af undervisningsministerens
bemyndigelse til at fastsætte regler om vederlag, der
fremover vil kunne gives til medlemmer af bestyrelsen for et
VUC..
Det foreslås, at undervisningsministeren
får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
om aktivitetsindberetninger og udbetaling af tilskud,
ansøgning, anvisning og kontrol med statstilskud. Tilskud
vil kunne ydes forskudsvis.
Herudover foreslås det, at
undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud
bortfalde for centre, som begæres erklæret konkurs
eller standser deres betalinger, eller når der i
øvrigt er fare for, at et centers virksomhed må
indstilles. Forslaget har til formål at begrænse
statens tab i forbindelse med tilskudsudbetalinger.
Hvis en institution ikke følger loven, de
regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold
til loven, herunder om løn- og ansættelsesforhold,
eller undervisningsministerens påbud om at lovliggøre
et forhold, kan der rejses krav om tilbagebetaling af tilskud helt
eller delvist, og hele tilskuddet kan i grovere tilfælde
tilbageholdes, indtil regler, aftaler eller påbud
følges. Endelig kan adgangen til tilskud bortfalde helt
eller delvis. Der kan evt. fastsættes frist for institutionen
til at rette op på forholdet, således at tilskuddet
først standses, når fristen er udløbet. Der vil
i disse tilfælde også kunne blive tale om, at
tilskuddet bortfalder helt eller delvis.
Der vil i meget grove og gentagne tilfælde
kunne blive tale om, at tilskuddet bortfalder helt. Genoptagelse af
tilskud vil da kunne finde sted, når bestyrelsen klart har
dokumenteret, at alle forhold er bragt i orden på betryggende
vis.
I mindre grove tilfælde vil
Undervisningsministeriet ikke straks tilbageholde eller lade
tilskud bortfalde helt eller delvis, men udstede et påbud.
Derimod vil tilskud, der er oppebåret uretmæssigt,
altid blive krævet tilbagebetalt. Efterkommes påbuddet
ikke, kan tilskud tilbageholdes, bortfalde og eventuelt blive
krævet tilbagebetalt. Dette kan eksempelvis være
tilfældet, hvis centret efter at have modtaget påbud
fortsat ikke overholder aftaler eller regler om løn- og
ansættelsesforhold.
Det præciseres endvidere - i
overensstemmelse med dansk rets almindelige principper - at staten
kan foretage modregning i statens tilskud, når der er
udbetalt for meget i statstilskud til institutionen. Modregningen
gennemføres hurtigst muligt. Modregningsretten
påvirker ikke statens adgang til at kræve
tilbagebetaling på anden måde, f. eks.
øjeblikkelig kontant tilbagebetaling, når dette
skønnes mest rigtigt, eller i form af anmeldelse af kravet i
institutionens konkursbo. Reglen gælder uanset, om det for
meget udbetalte tilskud skyldes en fejl fra institutionens eller
fra statens side.
Det foreslås, at undervisningsministeren
får bemyndigelse til at tillade, at selvejende
ungdomsuddannelsesinstitutioner og VUC€™er kan
indgå i institutionssammenlægninger efter indstilling
fra de pågældende bestyrelser. Hensigten med forslaget
er at sikre forsyningssikkerhed og bevarelse af lokale
uddannelsessteder og derigennem at sikre opretholdelsen af fagligt
bæredygtige uddannelsesforløb ved at give
institutionerne mulighed for samdrift og samarbejde gennem
egentlige institutionssammenlægninger, hvis det er
dét, der er det lokale ønske, og at styrke
sammenhængen mellem VUC€™erne og
ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Tillige foreslås det, at
undervisningsministeren får bemyndigelse til at tillade, at
en institution efter indstilling fra bestyrelsen ved spaltning
overdrager sine aktiver og gæld som helhed eller en del heraf
til en eller flere selvejende uddannelsesinstitutioner.
Der foreslås regler om VUC´ernes
regnskabsaflæggelse. Efter forslaget revideres
VUC´ernes regnskaber af Rigsrevisionen og af en
statsautoriseret eller registreret revisor. Der henvises herom til
bemærkningerne til § 1, nr. 19, om regnskab og
revision.
Det foreslås, at bestyrelsen løbende
skal påse revisors uafhængighed, jf. § 11 i lov om
statsautoriserede og registrerede revisorer, og at revisor blandt
andet ikke er udlejer eller har en nærmere angiven
tilknytning til udlejere af institutionens bygninger m.m.,
medmindre der er tale om uvæsentlige dele af de samlede
ejendomsudgifter. Endvidere giver forslaget ministeriet mulighed
for at pålægge bestyrelsen at skifte revisor, hvis
kvaliteten af revisors arbejde er klart utilfredsstillende.
Undervisningsministeriets habilitetskrav til
revisorer ved selvejende uddannelsesinstitutioner indebærer,
at institutionens revisor ikke samtidig må være revisor
for udlejer af institutionens faste ejendomme, dele af en ejendom,
skibe og lignende fysiske rammer for skolevirksomheden eller for
selskaber, fonde m.fl., der kontrollerer udlejer af den faste
ejendom m.m. Revisor må heller ikke selv være udlejer
af institutionens ejendomme. Hvis lejen udgør 2 pct. eller
derunder af institutionens samlede ejendomsudgifter, inklusiv
prioritetsrenter og afskrivning på bygninger inklusiv
installationer, gælder forbudet dog ikke.
Bestyrelsen kan f.eks. sikre sig ved
jævnligt at indhente en erklæring eller
redegørelse fra revisor om grundlaget for revisors vurdering
af sin uafhængighed.
Bestemmelsen udelukker ikke, at en revisor er
revisor for uddannelsesinstitutionen, selv om en anden
selvstændig revisor i samme (landsdækkende)
revisorfirma er revisor for udlejer. Det vil være
afgørende for forbudet, om udlejers revisor har
instruktionsbeføjelse over for institutionens revisor, og er
det tilfældet, må revisor ikke være
institutionsrevisor.
Kravene hænger sammen med, at det er meget
centralt for Undervisningsministeriet, at revisorerne er
uafhængige af modstående hensyn, da de er ministeriets
garanter for, at institutionerne økonomiserer med de
betydelige statslige tilskud, der ydes. Revisor må ved sin
revision alene vurdere en disposition ud fra institutionens
interesser. Kravet gælder også i forhold til offentlige
udlejere.
Endvidere skal revisor påse, at
institutionens aftaler af økonomisk betydning er
indgået på markedsvilkår.
Bestyrelsen skal påse, at revisor
overholder lovgivningens krav vedrørende revisor, revision
mv. Der kan være tale om overtrædelse af selvejelovens
krav til revisor og revision, regler udstedt i medfør heraf,
revisorlovgivningens krav, eller regler udstedt i medfør
heraf og andre krav til revision og revisors arbejde. Bestemmelsen
kan ligeledes benyttes, hvis kvaliteten af revisors arbejde er
klart utilfredsstillende.
Hvis bestyrelsen ikke efterkommer ministeriets
påbud om at skifte revisor, kan Undervisningsministeriet
benytte lovens forskellige sanktionsbestemmelser, herunder
bestemmelsen om at tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde
helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt i
tilfælde af regelovertrædelser eller ved at sætte
bestyrelsen under administration for så vidt angår
spørgsmålet om at udskifte revisor.
Til nr. 21
Tilskud vil kunne ydes forskudsvis.
Til nr. 22
Efter forslaget skal løn- og
ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for
institutionens personale følge de af finansministerens
fastsatte eller aftalte bestemmelser om disse forhold. Dette svarer
til, hvad der gælder for institutioner for erhvervsrettet
uddannelse m.fl.
Til nr. 25
Efter gældende bestemmelse er der ved et
VUC et centerråd, med repræsentation for
amtsrådet samt for kommunalbestyrelserne i
VUC€™ets opland, repræsentanter valgt af og blandt
kursister, lærere og det øvrige personale,
repræsentation fra fagbevægelsen i centrets opland
udpeget af Landsorganisationen i Danmark og repræsentation
fra arbejdsgiverne i centrets opland udpeget af Dansk
Arbejdsgiverforening. Som en konsekvens af forslaget om, at almen
voksenuddannelse overføres til statsligt selvejende
institutioner, foreslås indsat hjemmel til, at der kan
nedsættes et uddannelsesudvalg, der rådgiver
VUC€™et i uddannelsesspørgsmål, herunder om
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning.
Arbejdsgivere og arbejdstagere repræsenteres ligeligt i
udvalget. Eventuelt øvrige medlemmer udpeges af
institutionen. Medlemmerne skal have tilknytning til det
geografiske område, som udbuddet af uddannelserne
dækker.
Til nr. 28
Med forslaget får VUC€™erne
mulighed for at indgå aftale med en eller flere kommuner om
at gennemføre undervisning af voksne uden
undervisningsministerens forudgående godkendelse. Der
tænkes på specialundervisning for voksne og
undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge.
Sådan undervisning skal gennemføres som
indtægtsdækket virksomhed.
Til nr. 29
Det følger af forslag til lov om regioner,
at regionerne bl.a. skal have koordinerende funktioner på
uddannelsesområdet. Det foreslås derfor, at
regionsrådene tillægges koordinerende funktioner bl.a.
vedrørende den geografiske placering af udbuddet i regionen
og kapaciteten med henblik på, at der er et
tilstrækkeligt og varieret voksenuddannelsestilbud til
alle.
Efter forslaget til lov om regioner skal
regionerne udarbejde en udviklingsplan for regionen, der skal
indeholde en overordnet vision for regionens udvikling af
områderne for natur og miljø, erhverv, turisme,
beskæftigelse, uddannelse og kultur samt udviklingen i
regionens udkantsområder og landdistrikter.
For at understøtte regionens
udviklingsplan vedr. uddannelsesområdet foreslås det,
at regionsrådet kan give de enkelte uddannelsesinstitutioner
udviklingstilskud til nærmere bestemte formål, der skal
være angivet i regionens udviklingsplan. Der vil f.eks. kunne
gives tilskud til udvikling af valgfag, efteruddannelse,
information og lignende. Der kan ligeledes ydes tilskud til
institutionernes anlægsudgifter. Afgrænsningen af de
formål, som regionsrådet kan give udviklingstilskud
til, er forholdsvis åben af hensyn til regionsrådets
regionalpolitiske prioritering af, hvorledes rådets vision
for regionens udvikling bedst fremmes. Tilskuddene må alene
have karakter af formåls- og tidsbestemte udviklings- og
særtilskud og kan ydes til tiltag af forsøgslignende
karakter. Regionsrådet kan eksempelvis yde et
tidsbegrænset tilskud til udvikling af smalle fag og til
f.eks. at understøtte et VUC i et landdistrikt eller et
udkantsområde, forudsat at tilskuddet ydes til et konkret
udviklingsformål. Regionsrådet vil endvidere kunne yde
tilskud til f.eks. institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
ligesom der også vil kunne ydes tilskud til forsøg med
fag. De regionale udviklingstilskud kan alene have supplerende
karakter i forhold til den i øvrigt fulde statslige
tilskudsfinansiering af uddannelserne. Regionsrådet kan
derfor efter den foreslåede bestemmelse ikke yde tilskud i
form af almindelige driftstilskud eller grundtilskud, og det
forudsættes, at regionsrådet før ydelse af
tilskud fastsætter et eller flere konkrete
tilskudsformål, som tilskuddet skal være
øremærket til, ligesom tilskud kun kan ydes for en
tidsbegrænset periode. Ydelse af tilskud forudsættes at
ske efter ansøgning fra institutionerne, eventuelt på
grundlag af initiativ fra regionsrådet. Det er hensigten, at
VUC€™ernes selvstændige kompetencer ikke
berøres af regionsrådets koordinerende funktioner, men
det forudsættes, at institutionernes bestyrelser er
forpligtede til konstruktivt og positivt at indgå i
samarbejdet med regionsrådet om koordineringen.
På Bornholm foreslås det, at
regionsrådets opgave med tildeling af udviklingstilskud skal
varetages af kommunalbestyrelsen.
Regionsrådenes koordinerende indsats skal
foregå i samarbejde med institutioner, der udbyder
uddannelsen til studentereksamen, højere
forberedelseseksamen, højere handelseksamen, højere
teknisk eksamen samt grundforløbene i erhvervsuddannelserne,
grunduddannelsen til landmand og de grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser.
De amtskommunale gymnasieskoler, studenter- og
hf-kurser og VUC€™er er i dag offentlige institutioner
og derfor omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven. Det
forudsættes i lovforslaget, at disse institutioner efter
overgangen til statsligt selveje den 1. januar 2007 fortsat skal
være omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven.
Til § 11
Det foreslås, at der for hvert
amtskommunalt gymnasium, studenter- og hf-kursus, VUC og sosu-skole
med virkning fra 1. januar 2006 under ansvar over for
undervisningsministeren nedsættes en midlertidig bestyrelse
til forberedelse af overgangen til selveje, der er uafhængig
af amtsrådet. Der nedsættes en midlertidig bestyrelse
for hver amtskommunal institution, uanset om institutionen
sammenlægges med en anden amtskommunal institution eller en
eller flere statsligt selvejende institutioner eller overgår
til almindelig selveje.
Formanden for den midlertidige bestyrelse skal
efter forslaget have erfaring med stiftelse og ledelse af
selvejende uddannelsesinstitutioner i statsligt regi eller
tilsvarende relevant erhvervsmæssig og økonomisk
indsigt i institutionelle forhold og desuden tilknytning til eller
kendskab til lokalområdet og dets uddannelsesinstitutioner.
Institutionens leder kan henvende sig til en eller flere af de i
stk. 6 nævnte landsdækkende organisationer, men det kan
også være nærliggende i den konkrete situation,
at skolens leder henvender sig til et lokalt
uddannelsesinstitutionsfællesskab, hvis et sådant
findes. Der bør gives den enkelte leder et vidt spillerum
til at finde netop den formand, der findes bedst egnet til at
påtage sig udviklingsopgaven for institutionen i et godt
samarbejde med den pågældende institution. Lederen kan
selv beslutte, hvem der skal rettes henvendelse til blandt de i
loven nævne foreninger og organer om indstilling af
formanden. Indstillinger af medlemmer til den midlertidige
bestyrelse til forberedelse af overgangen til selveje skal ske
efter reglerne i lov om ligestilling mellem mænd og kvinder
ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige
forvaltning.
Det foreslås ligeledes, at den midlertidige
bestyrelse skal fungere, indtil der er udpeget en ny bestyrelse. De
midlertidige bestyrelser har status af særlige statslige
forvaltningsenheder.
De midlertidige bestyrelser får til opgave
under ansvar overfor undervisningsministeren at varetage ledelsen
af de nødvendige opgaver vedrørende forberedelsen af
institutionens overgang til selveje i statsligt regi. Det
gælder institutionens vedtægt, første budget,
indretningen af institutionens administration samt andre
beslutninger, der er nødvendige med henblik på at
forberede oprettelsen af den selvejende institution. Endvidere skal
den midlertidige bestyrelse varetage den kommende selvejende
institutions interesser, især i forhold til amtsrådet,
når amtsrådets beslutninger og prioriteringer i 2006
vil have væsentlig betydning for den selvejende institutions
situation for 2007. Der er i bestemmelsen givet
undervisningsministeren en bemyndigelse til at fastsætte
regler, efter hvilke amtskommunens beslutninger om væsentlige
økonomiske dispositioner i forhold til de amtskommunale
institutioner, som skal overgå til selveje i statsligt regi,
kræver godkendelse af undervisningsministeren, herunder at
ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen.
Ministerens godkendelsesbeføjelse vil eventuelt helt eller
delvist kunne delegeres til de midlertidige bestyrelser.
Det foreslås tillige, at de midlertidige
bestyrelser i 2006 under ansvar over for undervisningsministeren
skal varetage de opgaver, som de nuværende bestyrelser for
amtskommunale gymnasieskoler og studenter- og hf-kurser varetager.
Med virkning fra den 1. januar 2006 ophæves den
nuværende § 10 i lov om institutioner for uddannelsen
til studentereksamen og den nuværende § 20 i lov om
institutioner for uddannelsen til højere
forberedelseseksamen om oprettelse af bestyrelser ved amtskommunale
gymnasieskoler og hf-kurser, og bestyrelserne nedlægges i
overensstemmelse hermed. Der henvises til bemærkningerne til
§ 14, stk. 3. Nedlæggelsen af bestyrelserne ved de
amtskommunale institutioner sker som led i institutionernes
forberedelse af overgangen til selveje og for at sikre de
midlertidige bestyrelsers uafhængighed af
amtsrådet.
På området for de grundlæggende
social og sundhedsuddannelser overtager de midlertidige bestyrelser
opgaverne med at afgive indstilling til amtsrådet om
ansættelse og afskedigelse af skoleledere og lærere,
godkendelse af skolernes budget og opgaven med at afgive udtalelse
til amtsrådet, inden der indgås overenskomst. De
øvrige opgaver, der efter § 19 i lov om
grundlæggende social- og sundhedsuddannelser er tillagt
fællesbestyrelserne, varetages i 2006 fortsat af
fællesbestyrelserne, f.eks. koordinering af elevoptaget i
amtskommunen, godkendelse af visse uddannelsesordninger,
godkendelse af praktiksteder, fastsættelse af retningsliner
for merit og nedsættelse af et klageudvalg. Det
foreslås, at på VUC-området overtager de
midlertidige bestyrelser i 2006 amtsrådets kompetence til at
ansætte og afskedige forstanderen og centerrådets
opgave med at fastsætte det enkelte centers budget. De
øvrige opgaver, der efter § 14 og § 16 i lov om
almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre er tillagt
centerrådene, varetages i 2006 fortsat af
centerrådene.
I konsekvens af at centerråd og
fællesbestyrelser først endeligt nedlægges ved
lovens ikrafttræden den 1. januar 2007, foreslås det,
at medlemmer, der den 1. januar 2006 er berettiget til at modtage
vederlag eller honorar efter de hidtil gældende regler,
fortsat skal kunne modtage dette i 2006.
For at sikre de midlertidige bestyrelsers
uafhængighed i forhold til amtskommunen, kan medlemmer af
amtsrådet ikke udpeges som medlemmer af de midlertidige
bestyrelser.
Det foreslås, at de midlertidige
bestyrelser skal udpeges af institutionens leder og bestå af
en formand og tre medlemmer samt tilforordnes en elev/kursist.
Institutionens leder skal være sekretær for den
midlertidige bestyrelse. Indstillinger af medlemmer til de
midlertidige bestyrelser skal ske efter reglerne i lov om
ligestilling mellem kvinder og mænd ved besættelse af
visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning.
Det foreslås endvidere, at
undervisningsministeren får bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om institutionernes overgang
til selveje, herunder om de midlertidige bestyrelsers
nedsættelse og virksomhed, om kompetenceforholdet mellem
på den ene side de midlertidige bestyrelser og på den
anden side amtsrådene og de eksisterende
fællesbestyrelser og centerråd samt om de midlertidige
bestyrelsers beføjelser fra den 1. januar 2007, og indtil
der er nedsat en ny bestyrelse. Bemyndigelsen tænkes
også anvendt til, at ministeren, hvis der måtte
være behov herfor, skal kunne give konkrete anvisninger
på og om nødvendigt påbud om
tilrettelæggelsen og varetagelsen af opgaverne
vedrørende forberedelsen af institutionernes overgang til
selveje i statsligt regi.
Særligt om
vedtægtsforhold
For den midlertidige bestyrelse vil bestemmelser,
der regulerer bestyrelsens virksomhed, herunder de processuelle
forhold vedr. beslutningstagen, tegningsret m.v., blive fastlagt i
en bekendtgørelse udstedt af undervisningsministeren.
Reglerne vil gælde for forberedelsen af overgangen til
selveje og for opgaver i 2006 med godkendelse af budget,
ansættelse og afskedigelse af skolelederen og øvrige
opgaver overtaget fra den tidligere bestyrelse, centerråd
eller amtsråd. Der vil derfor ikke foreligge en egentlig
vedtægt for den midlertidige bestyrelses virke.
Fra 1. januar 2007 vil der skulle foreligge en ny
godkendt vedtægt for den selvejende institution, efter
hvilken en ny bestyrelse konstitueres. Vedtægten, der
udarbejdes af den midlertidige bestyrelse, skal være indsendt
til Undervisningsministeriet senest den 31. oktober 2006. Hvis der
pr. 1. januar 2007 endnu ikke foreligger en endelig godkendt
vedtægt for institutionen, kan undervisningsministeren
fastsætte institutionens vedtægt, der vil være
gældende indtil endelig godkendelse af den nye vedtægt.
Undervisningsministeren fastsætter regler om
vedtægternes indhold på gymnasie-, hf- og
VUC-området. For sosu-skolerne gælder reglerne i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, dog således at
bestemmelsen i § 5, stk. 8, om at undervisningsministeren i
særlige tilfælde kan fravige § 5, stk. 2., vil
finde anvendelse, idet social og sundhedsskolernes forhold og
profil afviger fra de traditionelle erhvervsskolers, hvorfor
bestyrelsessammensætningen bør indrettes herefter.
Fællesbestyrelserne for sosu-skolerne og
centerrådene for VUC€™erne fortsætter i
2006, dog varetages ikke opgaver med godkendelse af budget og
ansættelse og afskedigelse af lederen. De regler,
vedtægter, forretningsordener m.v., der var gældende
den 31. december 2005 for fællesbestyrelser og
centerråd, vil fortsat være gældende for de to
organers virksomhed.
Eventuelle råd m.v. nedsat af
fællesbestyrelsen eller centerrådet kan fortsætte
i 2006.
Til § 12
I § 3, stk. 1, i Indenrigs- og
Sundhedsministeriets forslag til lov om visse
proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med
kommunalreformen foreslås det blandt andet, at den myndighed,
hvortil en opgave overføres i henhold til kommunalreformen,
den 1. januar 2007 skal overtage de aktiver og passiver, der
udelukkende er knyttet til varetagelsen af opgaven, samt at den
pågældende myndighed den 1. januar 2007 indtræder
i de rettigheder og pligter, som udelukkende er knyttet til
varetagelsen af opgaven.
I lovforslagets § 12 foreslås det, at
undervisningsministeren overtager de faste ejendomme, der huser de
af lovforslaget omfattede uddannelser med de rettigheder og
forpligtelser, der er knyttet til disse ejendomme, og stiller dem
til disposition for de selvejende institutioner i statsligt regi
på vilkår, der fastsættes af
undervisningsministeren, samt at ministeren på nærmere
bestemte vilkår kan overdrage disse ejendomme til de
selvejende institutioner. Forslaget til § 12 fraviger
således § 3 i Indenrigs- og sundhedsministeriets lov om
visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse
med kommunalreformen (overflytning af aktiver og passiver), for
så vidt angår de nævnte faste ejendomme.
Til § 13
Efter bestemmelsen foretages afskedigelse af den
selvejende institutions tjenestemænd af den
pågældende institution, der endvidere har kompetencen
til iværksættelse af disciplinære
foranstaltninger.
Reguleringen af tjenestemænds overgang til
ansættelse ved de statsligt selvejende institutioner under
Undervisningsministeriet vil i øvrigt ske i det samtidig med
dette lovforslag fremsatte forslag til lov om visse
procedurespørgsmål i forbindelse med kommunalreformen,
som fremsættes af indenrigs- og sundhedsministeren.
Til § 14
Til stk. 1
Efter forslaget skal loven træde i kraft
den 1. januar 2007.
Til stk. 2
Efter forslaget skal lovens §§ 11 og 12
træde i kraft den 1. januar 2006. Der henvises til
bemærkningerne til §§ 11 og 12.
Til stk. 3
Det foreslås, at de nuværende
bestemmelser om bestyrelser for de amtskommunale institutioner
(herunder institutioner i Københavns Kommune, Frederiksberg
Kommune og Bornholms Regionskommune), som skal overgå til
selveje pr 1. januar 2007, ophæves med virkning fra den 1.
januar 2006, samtidig med at der etableres midlertidige bestyrelser
til forberedelse af overgangen til selveje for institutionerne, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 11. Ophævelsen
sker således som et led i institutionernes forberedelse af
overgangen til selveje og for at sikre de midlertidige bestyrelsers
uafhængighed af amtsrådet.
Til stk. 4
De midlertidige bestyrelser skal i 2006 varetage
de kommende selvejende institutioners interesser i forhold til
amtsrådet. Dette betyder blandt andet, at de midlertidige
bestyrelser kan indstille til undervisningsministeren, at en
amtskommunal institution fra den 1. januar 2007 sammenlægges
med en anden amtskommunal institution, eller at en midlertidig
bestyrelse og en bestyrelse for en institution for erhvervsrettet
uddannelse kan indstille til ministeren, at den amtskommunale
institution skal inddrages i institutionen for erhvervsrettet
uddannelse, jf. § 1, nr. 1 (§6 b), § 3, nr. 7
(§17 a) og § 10, nr. 17 (§12 d). Den sammenlagte
institution vil udgøre en ny institution uden
forudgående nedlæggelse af de deltagende institutioner
og ved såkaldt universalsuccession, dvs. at den nye
institution overtager alle rettigheder og forpligtelser fra de
institutioner, der indgår i sammenlægningen.
Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, der
udbyder både grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser (sosu) og sygeplejerskeuddannelse, får
med forslaget mulighed for at blive omfattet af lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Det foreslås
samtidig, at der indsættes en tilsvarende bestemmelse i lov
om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende
institutioner for videregående uddannelser m.v. På
grund af den særlige organisation får ministeren i
forbindelse hermed mulighed for at fravige lovens bestemmelser.
Ministeren træffer efter indstilling fra den midlertidige
bestyrelse beslutning om, efter hvilket regelsæt,
institutionen skal godkendes.
Det foreslås tillige, at nye
vedtægter for institutionerne skal være indsendt til
Undervisningsministeriet inden den 1. november 2006, samt at
undervisningsministeren kan fastsætte en institutions
vedtægt, hvis institutionen ikke har en godkendt
vedtægt inden den 1. januar 2007. Dette betyder ikke, at
undervisningsministeren også fremover vil kunne
fastsætte den pågældende institutions
vedtægt, idet det er den selvejende institutions bestyrelse,
der vil have kompetence til at fastsætte institutionens
vedtægt. Vedtægten skal godkendes af
undervisningsministeren.
Se om vedtægtsforhold også
bemærkningerne til § 11.
Det foreslås, at undervisningsministeren
efter indstilling fra de midlertidige bestyrelser får
bemyndigelse til at tillade, at en amtskommunal
uddannelsesinstitution sammenlægges med en anden amtskommunal
uddannelsesinstitution eller med en institution for erhvervsrettet
uddannelse €" efter indstilling fra denne institutions
bestyrelse.
Til stk. 5
En bemyndigelse til undervisningsministeren til
at fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud til
institutionerne og til at kunne fravige gældende
tilskudsbestemmelser i en overgangsperiode foreslås ligeledes
indsat i loven.
Til stk. 6
Som det fremgår af lovforslaget, erstattes
amtsrådenes udpegningsret til bestyrelserne for institutioner
for erhvervsrettet uddannelse af en udpegningsret for
regionsrådene. Idet det ikke kan forventes, at alle
regionsråd har udpeget nye medlemmer til indtrædelse i
bestyrelserne 1. januar 2007, gives der undervisningsministeren
hjemmel til at lade amtsrådenes repræsentanter
fortsætte i bestyrelsen ud over denne dato. Bemyndigelsen
påtænkes udnyttet til at fastsætte en kortere
overgangsperiode.
Bemyndigelsen påtænkes endvidere
udnyttet til at fastsætte regler om at fritage institutioner
for erhvervsrettet uddannelse for umiddelbart efter
ikrafttrædelse af kommunalreformen at indsende ændrede
vedtægter til ministeriets godkendelse, såfremt
ændringerne alene har karakter af tekniske ændringer
afledt af kommunalreformen, f.eks. ændring af
hjemstedskommune og bestyrelsens sammensætning. Hvis
regionsrådet får samme antal medlemmer i bestyrelsen,
som amtsrådet hidtil har haft, betragtes dette som en teknisk
ændring. Ved fuld enighed i den afgående bestyrelse om,
at ændringerne ikke forrykker magtbalancen i bestyrelsen,
hvis antallet af medlemmer i bestyrelsen udpeget af
regionsrådet er mindre end antallet af medlemmer udpeget af
amtsrådet, kan undervisningsministeren anse ændringerne
for at være af teknisk karakter.
Vedtægtsændringerne forudsættes dog indarbejdet
ved førstkommende vedtægtsrevision.
Til nr. 7
Med bestemmelsen får de nuværende
amtskommunale fællesbestyrelser pligt til at sende
ansøgninger om godkendelse af praktiksteder, som ikke er
færdigbehandlet den 31. december 2006, til de statsligt
selvejende uddannelsesinstitutioner, der efter den 1. januar 2007
forventes at henvise elever til de pågældende
praktiksteder. Fællesbestyrelserne har pligt til at oversende
alle sagens akter til de nye statsligt selvejende institutioner
samt en status over sagens foreløbige behandling.
Oversendelse af sagsakter m.v. forventes afviklet umiddelbart inden
den 1. januar 2007.
Til § 15
Det foreslås, at loven ikke skal
gælde for Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Paralleltekst
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | § 1 I lov om institutioner for uddannelsen til
studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af 8.
oktober 2003, som ændret ved § 1 i lov nr. 98 af 18.
februar 2004 og § 6 i lov nr. 361 af 19. maj 2004, foretages
følgende ændringer: |
§ 6.
Amtsrådene sikrer gymnasiekapa-citet i et sådant
omfang, at alle ansøgere, der opfylder
optagelsesbetingelserne efter kapitel 2 i lov om uddannelsen til
studentereksamen (stx) (gymnasieloven), kan optages, og at alle,
der har påbegyndt en gymnasieuddannelse, kan fuldføre
denne. Amtsrådene kan oprette og nedlægge
gymnasieskoler og har det overordnede ansvar for skolernes drift,
jf. dog § 35, stk. 1 i lov om uddannelsen til
studentereksamen (stx) (gymnasie-loven). En amtskommunal
gymnasie-skole skal udgøre en geografisk og
bygningsmæssig enhed. Undervisnings-ministeren kan i
særlige tilfælde fravige dette krav. Stk. 2. En beslutning om
nedlæggelse af en offentlig gymnasieskole skal ledsages af en
afviklingsplan, som skal godkendes af undervisningsministeren. Stk. 3. En gymnasieskole kan omfatte
kursus til andre uddannelser. | | 1. §
6 ophæves, og i stedet indsættes: » § 6.
Loven omfatter institutioner for uddannelsen til studentereksamen.
Institutionerne er statsligt selvejende institutioner, som er
godkendt af undervisningsministeren til at udbyde uddannelsen til
studentereksamen. Institutionerne kan godkendes til at udbyde anden
ungdomsuddannelse og grundlæggende voksenuddannelse til og
med gymnasialt niveau. Stk. 2. Undervisningsministeren kan
godkende en statsligt selvejende institution, jf. stk. 1, hvis den
indgår som et hensigtsmæssigt led i opfyldelsen af
konstaterede eller forventede behov for sådanne institutioner
og som led i en planlægning, der omfatter hele eller dele af
landet. Ministeren kan fastsætte vilkår for
godkendelsen. Stk. 3. En godkendelse efter stk. 2 kan
tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for
institutionen, herunder i forhold til behovet for
uddannelsesudbydere i en planlægning, der omfatter hele eller
dele af landet, eller hvis institutionen på grund af sin
økonomiske situation skønnes uegnet til at
fortsætte sin virksomhed. |
| | Stk. 4. Ophører en statsligt
selvejende institution, tilfalder institutionens nettoformue
statskassen. Stk. 5. Undervisningsministeren kan
godkende, at private opretter og driver institutioner, der udbyder
uddannelsen til studentereksamen (private gymnasieskoler), jf.
§ 7. Stk. 6. Undervisningsministeren kan
tillade, at Københavns Kommune driver gymnasieafdelingen
på Sankt Annæ Gymnasium. |
| | § 6 a.
Undervisningsministeren sikrer gymnasiekapaciteten i et
sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder
optagelsesbetingelserne efter kapitel 2 i gymnasieloven, kan
optages, og at alle, der har påbegyndt en uddannelse til
studentereksamen, kan fuldføre denne. Stk. 2. Statsligt selvejende institutioner,
jf. § 6, stk. 1, eller andre institutioner, der udbyder
ungdomsuddannelse eller grundlæggende voksenuddannelse til og
med gymnasialt niveau, kan godkendes af undervisningsministeren til
udbud af uddannelsen til studentereksamen. Stk. 3. Undervisningsministeren godkender
den stedlige placering af uddannelsessteder for uddannelsen til
studentereksamen. |
| | § 6 b.
Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelser ved
statsligt selvejende institutioner, jf. § 6, stk. 1, og ved de
i stk. 3 nævnte institutioner tillade, at to eller flere af
de nævnte institutioner sammenlægges til en samlet
institution, som godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller
flere love. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken lov
den samlede institution godkendes. Ved sammenlægningen
opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af
deres aktiver og gæld til den fortsættende
institution. Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter
indstilling fra bestyrelsen for en statsligt selvejende
institution, jf. § 6, stk. 1, tillade, at institutionen ved
spaltning overdrager sine aktiver og gæld som helhed eller en
del heraf til en eller flere af de institutioner, der er godkendt
efter de i stk. 3 nævnte love. Undervisningsministeren
beslutter, efter hvilken lov eller hvilke love de involverede
institutioner godkendes. |
| | Stk. 3. Institutioner, der er godkendt
efter følgende love, med undtagelse af private hf-kurser,
kan indgå i sammenlægninger eller spaltninger med
statsligt selvejende institutioner, jf. § 6, stk. 1: 1) Lov om institutioner for uddannelsen til
højere forberedelseseksamen. 2) Lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse. 3) Lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre. Stk. 4. Det er en betingelse for at
opnå tilladelse efter stk. 1 og 2, at der ved
sammenlægningen eller spaltningen ikke sker
indskrænkninger i bestående rettigheder. I
vedtægten for den fortsættende eller modtagende
institution skal der optages bestemmelser, som sikrer, at de
deltagende institutioners formål tilgodeses. På samme
måde skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle
vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende institutions
formue, hvis rettigheden ikke udløses ved
sammenlægningen eller spaltningen. Stk. 5. Sammenlægning og spaltning
efter stk. 1 og 2 kan gennemføres uden kreditorernes
samtykke. Stk. 6. Undervisningsministeren
fastsætter regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15
med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på
sammenlægning eller spaltning efter stk. 1 og 2. |
| | § 6 c.
Nedlægges et uddannelsessted, hvor uddannelsen til
studentereksamen udbydes, jf. § 6 a, stk. 2, kan
undervisningsministeren pålægge en statsligt selvejende
institution, jf. § 6, stk. 1, at optage alle de elever fra det
nedlagte uddannelsessted, som har påbegyndt uddannelsen til
studentereksamen. Stk. 2. En privat gymnasieskole, jf. §
7, som overtager samtlige elever eller hele klasser fra en nedlagt
privat gymnasieskole, således at eleverne kan fuldføre
skoleåret samlet, kan fra overtagelsestidspunktet få
indregnet den nedlagte institutions elevtal henholdsvis klassens
elevtal pr. den seneste 5. september ved beregningen af
taxametertilskud efter § 18 b, stk. 3, bygningstilskud efter
§ 18 c, stk. 1, og eventuelt tilskud til kostafdelinger efter
§ 18 d.« |
| | 2. Efter § 6 c
indsættes: »Private gymnasier«. |
§ 7.
Undervisningsministeren kan godkende, at private opretter
gymnasieskoler. Stk. 2. I tilfælde af
nedlæggelse af en privat gymnasieskole har amtsrådet i
de amtskommuner, hvor elevernes bopælskommuner ligger,
ansvaret for sikring af elevernes fortsatte skolegang. Stk. 3. En privat gymnasieskole, der
overtager samtlige elever eller hele klasser fra en nedlagt privat
gymnasieskole, således at eleverne kan fuldføre
skoleåret samlet, kan fra overtagelsestidspunktet få
indregnet den lukkede skoles elevtal henholdsvis klassens elevtal
pr. den seneste 5. september ved beregning af taxametertilskud
efter § 18 b, stk. 3, bygningstilskud efter
§ 18 c, stk. 1, og evt. tilskud til kostafdelinger
efter § 18 d. Stk. 4. Hvis en amtskommune overtager
samtlige elever eller hele klasser fra en nedlagt privat
gymnasieskole, således at eleverne kan fuldføre
skoleåret samlet, betales der ikke bidrag til staten for
disse elever fra overtagelsestidspunktet, jf. § 18 p. | | 3. § 7,
stk. 1-4, ophæves. Stk. 5-9 bliver herefter stk. 1-5. |
§ 7.... Stk. 5. Private gymnasieskoler skal
være selvejende institutioner, hvis vedtægter godkendes
af undervisningsministeren, jf. dog § 31.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
vedtægternes indhold, herunder om, i hvilket omfang der i
vedtægterne kan henlægges beføjelser til en
generalforsamling, skolekreds eller lignende. Ministeren kan
fastsætte tidsfrister for indsendelse af vedtægter, der
skal ændres. Private gymnasieskoler skal udgøre en
geografisk og bygningsmæssig enhed. Undervisningsministeren
kan i særlige tilfælde fravige dette krav.
Undervisningsministeren kan i øvrigt fastsætte regler
for godkendelsen, herunder om anmeldelsesfrister og
anmeldelsesdepositum. | | 4. I § 7, stk.
5, der bliver stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: »Den overordnede ledelse af de private
gymnasieskoler varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over
for undervisningsministeren for institutionens drift, herunder for
forvaltningen af institutionens midler.« |
§ 7. Stk.6. Skolen skal i sit virke som
selvejende uddannelsesinstitution være uafhængig, og
skolens midler må alene komme skolens skole- og
undervisningsvirksomhed til gode. Undervisningsministeren kan
undlade at godkende en skole, hvis der efter ministerens
skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen
opfylder kravet om uafhængighed og forvaltning af skolens
midler. Ministeren træffer sin beslutning navnlig på
grundlag af en vurdering af de forhold, der er nævnt i
stk. 7, 4. pkt., nr. 1-4. | | 5. I § 7, stk.
6, der bliver stk. 2, ændres i 3. pkt.
»stk. 7« til: »stk. 3«. |
§ 7.... Stk. 7. En godkendelse kan
tilbagekaldes, hvis skolen ikke overholder fastsatte regler eller
meddelte påbud. Det samme gælder for skoler, der ikke
følger bestemmelserne i lov om uddannelsen til
studentereksamen (stx) (gymnasieloven) eller regler fastsat i
medfør heraf eller undervisnings-ministerens
pålæg efter § 36, stk. 2 i lov om uddannelsen til
studentereksamen (stx) (gymnasieloven).Undervisnings-ministeren kan
endvidere tilbagekalde godkendelsen, hvis der efter ministerens
skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen
opfylder kravet i stk. 6 om uafhængighed og forvaltning
af skolens midler. Der kan herved navnlig lægges vægt
på, om 1) skolen indgår i et fællesskab
eller et samarbejde med skoler, institutioner, fonde, virksomheder,
foreninger m.fl., der indebærer en nærliggende risiko
for, at skolen styres af andre, 2) skolens midler anvendes til for mål uden
for skolen, 3) skolens ledelse og lærere står i
et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de
i nr. 1 nævnte institutioner m.fl. eller 4) skolens elever udfører arbejde,
herunder indsamlingsarbejde eller lignende på en måde,
der er usædvanlig for skoleformen. | | 6. I § 7, stk.
7, der bliver stk. 3, ændres i 3. pkt.
»stk. 6« til: »stk. 2«. |
| | 7. I § 7
indsættes efter stk. 9, der bliver stk. 5, som stk.
6: »Stk. 6. Bestemmelserne i
stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse for statsligt selvejende
institutioner, jf. § 6, stk. 1.« |
| | 8. Efter § 7 og
Gymnasieskolernes ledelse indsættes: »Regionsråd og
forpligtende samarbejder § 7 a.
Regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for
at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser,
herunder for så vidt angår den geografiske placering af
udbuddet og kapaciteten på uddannelserne med henblik
på, at der er et tilstrækkeligt og varieret
uddannelsestilbud til alle unge i regionen. Regionsrådets
koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner,
der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i
regionen, jf. dog § 7 e. Stk. 2. Med henblik på at
understøtte regionens udviklingsplan kan regionsrådet
efter ansøgning fra en statsligt selvejende institution yde
formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder
anlægstilskud, til blandt andet efteruddannelse, information,
udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger
til de ungdomsuddannelser, der er nævnt i stk. 4, samt
tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller
udkantsområde. På Bornholm varetages
regionsrådets opgave dog af kommunalbestyrelsen. Stk. 3. De institutioner, der er godkendt
til at udbyde uddannelsen til studentereksamen og uddannelsen til
højere forberedelseseksamen i regionen, bortset fra private
gymnasieskoler og private hf-kurser, samarbejder gennem de i §
7 c, stk. 1 og 2, nævnte forpligtende samarbejder med
regionsrådet og med andre institutioner, som udbyder de i
stk. 4 nævnte uddannelser i regionen, om den i stk. 1
nævnte koordinering. Stk. 4. Koordineringen omfatter: 1) Uddannelsen til studentereksamen. 2) Uddannelsen til højere
forberedelseseksamen. 3) Uddannelsen til højere
handelseksamen. 4) Uddannelsen til højere teknisk
eksamen. 5) Grundforløbene i
erhvervsuddannelserne. 6) Grunduddannelsen til landmand. 7) De grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser. |
| | § 7 b.
Regionsrådet afgiver indstilling til undervisningsministeren
om den stedlige placering i regionen af nye uddannelsessteder for
uddannelsen til studentereksamen. § 7 c. En
institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til
studentereksamen, skal forpligtende samarbejde med andre
institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til
studentereksamen eller uddannelsen til højere
forberedelseseksamen, om at sikre et tilstrækkeligt og
varieret tilbud af studieretninger og valgfag, herunder mere
specialiserede studieretninger, til de unge i overensstemmelse med
bestemmelserne herom i gymnasieloven og hf-loven. Et forpligtende
samarbejde skal omfatte alle institutioner, der er godkendt til at
udbyde uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til
højere forberedelseseksamen inden for et geografisk
område, der i forhold til uddannelsesstederne ligger i en
passende geografisk afstand fra de unge uddannelsessøgendes
bopæl. Stk. 2. Et forpligtende samarbejde omfatter
koordineringen af institutionernes kapacitet, udbud af
studieretninger, valgfag og elevfordeling, jf. § 7 d, og
omfatter i øvrigt samarbejde med regionsrådet og med
andre institutioner om koordinering efter § 7 a, stk. 1. Stk. 3. Regionsrådet godkender efter
indstilling fra institutionerne de forpligtende samarbejder efter
stk. 1 og 2. Hvis regionsrådet finder det nødvendigt
af hensyn til opfyldelsen af institutionernes forpligtelser efter
stk. 1 og 2, kan rådet påbyde nærmere bestemte
institutioner at indgå i et forpligtende samarbejde med
hinanden. Stk. 4. Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om de forpligtende samarbejder
efter stk. 1 og 2 og om regionsrådets udøvelse af dets
beføjelser efter stk. 3. Stk. 5. Finansieringen af de forpligtende
samarbejder påhviler de deltagende institutioner. |
| | § 7 d.
Regionsrådet har efter bestemmelserne i stk. 2-4 til opgave i
samarbejde med de i § 7 c nævnte samarbejdende
institutioner at koordinere fordelingen af elever og kursister
på uddannelsen til studentereksamen henholdsvis højere
forberedelseseksamen. Stk. 2. Regionsrådet nedsætter
et fordelingsudvalg for hvert af de geografiske områder, der
i forhold til uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk
afstand fra de unge uddannelsessøgendes bopæl, jf.
§ 7 c, stk. 1. Fordelingsudvalget består af 1-2
repræsentanter for regionsrådet og af lederne af de
institutioner, der deltager i de forpligtende samarbejder efter
§ 7 c, stk. 1, dog ikke lederne af studenterkurser. Lederne af
de private gymnasieskoler og hf-kurser i det pågældende
geografiske område er repræsenteret i
fordelingsudvalget. Fordelingsudvalget kan bestemme, at ledere af
institutioner for erhvervsrettet uddannelse inden for det
pågældende geografiske område kan være
medlemmer af udvalget. |
| | Stk. 3. Fordelingsudvalget foretager
fordelingen af ansøgere, når antallet af
ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution
overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende
uddannelse. Stk. 4. Regionen stiller
sekretariatsmæssig betjening til rådighed for
fordelingsudvalgene. Stk. 5. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om fordelingen af elever og
kursister mellem institutionerne, herunder om fordelingsudvalg. Stk. 6. Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om optagelse af elever
på statsligt selvejende og private studenterkurser. |
| | § 7 e. §§
7 a-7 c gælder ikke for private gymnasieskoler og private
hf-kurser.« |
§ 8.
Amtsrådet træffer beslutning om 1) bevilling til amtskommunens
gymnasieskoler og den økonomiske ramme for de enkelte
skoler, 2) ansættelse og afskedigelse af
rektor ved offentlige gymnasieskoler, jf. dog § 26.
Ansættelsen sker, efter at Undervisningsministeriet har
udtalt sig om, hvilke ansøgere der har de nødvendige
kvalifikationer til at bestride stillingen, 3) ansættelse og afskedigelse af
lærere og andet personale i øvrigt, jf. dog
§ 26. Ansættelse og afskedigelse sker efter
indstilling fra rektor, 4) specialundervisning, 5) elevers afholdelse af udgifter til
undervisningsmidler, jf. § 17, og om 6) skolens maksimale antal klasser samt
det mindste antal elever, skolen er forpligtet til at optage efter
ansøgning. Stk. 2. Rektor skal have
undervisnings-kompetence i et eller flere fag inden for gymnasiets
eller hf€™s fagrække. Stk. 3. Amtsrådet kan delegere sin
kompetence eller dele deraf efter denne lov til bestyrelserne,
bortset fra bevillings- og arbejdsgiverkompetencen. § 9. Ved
gymnasieskoler oprettes en bestyrelse. | | 9. §§
8-9 ophæves. |
§ 10.
Bestyrelsen ved offentlige gymnasieskoler omfatter
repræsentanter for amtsrådet, kommunalbestyrelserne i
skolens opland, forældrene, skolens elever og personale samt
eventuelt andre grupper og organisationer mv. efter lokalt behov.
De bestyrelsesmedlemmer, der ikke er repræsentanter for
personale og elever, skal udgøre et flertal i bestyrelsen.
Skolens rektor er tilforordnet bestyrelsen uden stemmeret. Stk. 2. Bestyrelsens
sammensætning, valgmåde og kompetence skal fremgå
af skolens vedtægter, som fastsættes af
amtsrådet. Stk. 3. Bestyrelsen skal formidle
samarbejde mellem skole og hjem, medvirke ved løsningen af
sociale opgaver i tilknytning til skolen, fastsætte skolens
ferieplan og medvirke ved byggesager og kan stille forslag til
amtsrådet om bygningernes forbedring m.v. Stk. 4. Bestyrelsen fastlægger efter
indstilling fra rektor og inden for den økonomiske ramme,
der er fastlagt af amtsrådet, skolens budget. | | 10. §
10 affattes således: »§ 10.
Den overordnede ledelse af de statsligt selvejende institutioner,
jf. § 6, stk. 1, varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig
over for undervisningsministeren for institutionens drift, herunder
for forvaltningen af institutionens midler. Stk. 2. Institutionens forhold reguleres i
en vedtægt, som skal godkendes af undervisningsministeren.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
bestyrelsens sammensætning og virke og kan herunder
fastlægge reglerne for bestyrelsens arbejde m.v. i en af
ministeren udstedt standardvedtægt. Undervisningsministeren
kan bestemme, at visse dispositioner kun kan gennemføres med
ministerens godkendelse. Stk. 3. Elevrådet, jf. § 14,
udpeger en repræsentant til institutionens bestyrelse.
Repræsentanten har ikke stemmeret i bestyrelsen.« |
§ 10 a.
Følgende personer kan ikke være medlemmer af
bestyrelsen for et privat gymnasium: 1) Personer, der udlejer ejendomme m.m.
til skolen. 2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde,
selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer
ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af
ejendomme m.m. til skolen. 3) Advokater, revisorer eller lignende
rådgivere for personer, jf. nr. 1, eller for fonde,
selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2. 4) Ansatte i ledende stillinger hos
personer, jf. nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger eller
andre virksomheder, jf. nr. 2. 5) Medlemmer af bestyrelsen ved en skole
inden for samme skoleform. | | 11. I § 10 a,
stk. 1, ændres »et privat gymnasium« til:
»en statsligt selvejende institution, jf. § 6, stk. 1,
eller en privat gymnasieskole«. |
§ 10 a.... Stk. 3. For bestyrelsen, rektor og andre
ansatte ved skolen gælder i øvrigt bestemmelserne i
forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og i kapitel 8 om
tavshedspligt m.v. | | 12. I § 10 a,
stk. 3, ændres »skolen« til: »en
privat gymnasieskole«. |
| | 13. Efter § 10 a
indsættes: »§ 10 b.
For de i § 6, stk. 1, nævnte statsligt selvejende
institutioner samt de efter § 6 b sammenlagte eller spaltede
institutioner gælder forvaltningsloven og
offentlighedsloven. Stk. 2. For bestyrelsen, rektor og andre
ansatte ved private gymnasieskoler, jf. § 7, gælder
bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og i
kapitel 8 om tavshedspligt.« |
§ 11.
Bestyrelsen for en privat skole ansætter og afskediger
rektor. Ansættelsen skal godkendes af
undervisningsministeren. § 8, stk. 2 gælder
tilsvarende. Stk. 2. Elevrådet, jf.
§ 14, udpeger en repræsentant til skolens
bestyrelse. Repræsentanten har ikke stemmeret i
bestyrelsen. | | 14. §
11 affattes således: »§ 11.
Bestyrelsen træffer beslutning om ansættelse og
afskedigelse af rektor og lærere og andet personale.
Ansættelse og afskedigelse af lærere og andet personale
sker efter indstilling fra rektor. Stk. 2. Ansættelse af rektor ved en
privat gymnasieskole, jf. § 7, skal godkendes af
undervisningsministeren.« |
§ 12. Rektor er
skolens daglige leder og er ansvarlig for skolens virksomhed over
for amtsrådet, jf. dog § 35, stk. 1 i lov om uddannelsen
til studentereksamen (stx) (gymnasieloven). | | 15. I § 12
ændres »skolens« til:
»institutionens«, og »amtsrådet«
ændres til: »bestyrelsen«. |
| | 16. I § 12
indsættes som stk. 2 og 3: »Stk. 2. Rektor skal have
undervisningskompetence i et eller flere fag inden for gymnasiets
eller hf€™s fagrække. Stk. 3. Hvis rektor ikke har den i stk. 2
nævnte undervisningskompetence, skal undervisningen til
studentereksamen organiseres i en afdeling under ledelse af en
afdelingsleder, der har den i stk. 2 nævnte
undervisningskompetence.« |
§ 14. Ved hver
gymnasieskole har eleverne ret til at danne et elevråd.
Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til
udvalg m.v., som skolen har nedsat til at behandle
spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed.
Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse
ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om valg til elevråd, om
elevrådenes virksomhed, om amtsrådets forpligtigelse
over for elevrådene på offentlige gymnasieskoler og om
bestyrelsens forpligtigelse over for elevrådet på
private gymnasieskoler. | | 17. §
14 affattes således: »§ 14.
Ved hver statsligt selvejende institution og hver privat
gymnasieskole har eleverne ret til at danne et elevråd.
Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til
udvalg m.v., som institutionen har nedsat til at behandle
spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed.
Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse
ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om valg til elevråd, om
elevrådenes virksomhed, og om bestyrelsens forpligtelse over
for elevrådet.« |
§ 15 a. Finder
undervisningsministeren, at en privat gymnasieskoles virksomhed
ikke er i overensstemmelse med denne lov, de regler eller aftaler,
der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan
ministeren, udstede påbud til skolen om at ændre den
pågældende virksomhed. | | 18. I § 15 a
indsættes efter »at en« : »statsligt
selvejende institution, jf. § 6, stk. 1, eller en«. |
§ 16. De
offentlige gymnasieskoler drives af amtsrådene, som herunder
sikrer midler til efteruddannelse af personalet. Stk. 2. Undervisningsministeren kan
yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde, til
efteruddannelse, til uddannelse af studievejledere og eventuelt til
andre formål. Stk. 3. Undervisningsministeren kan
fastsætte bestemmelser, der regulerer amtskommunernes
driftsudgifter pr. elev. | | 19. §
16 affattes således: »§ 16.
Undervisningsministeren yder tilskud til de statsligt selvejende
institutioners virksomhed. Undervisningsministeren kan yde tilskud
til undervisning til International Baccalaureate, forsøgs-
og udviklingsarbejde, efteruddannelse og eventuelt til andre
formål. Undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler om tilskud. Bestemmelserne i §§ 18
h, stk. 3-4, 18 kk, 18 l, stk. 2-4, 18 ll, 18 mm og 18 n, stk. 1,
4.-7. pkt., og stk. 3, 5. pkt., gælder for de statsligt
selvejende institutioner. Stk. 2. De statsligt selvejende
institutioner skal følge de af finansministeren fastsatte
eller aftalte bestemmelser om løn- og
ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det
personale, der er ansat ved institutionen. Stk. 3. De statsligt selvejende
institutioners regnskabsår er finansåret. Ved
regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab
omfattende resultatopgørelse, balance og
anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen
og af institutionens leder. I forbindelse med indsendelse af
årsregnskab til Undervisningsministeriet skal
bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og
love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer
af bestyrelsen, jf. § 10 a, stk. 1. |
| | Stk. 4. De statsligt selvejende
institutioners regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til
§ 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber
m.m. Stk. 5. De statsligt selvejende
institutioner udpeger en statsautoriseret eller registreret
revisor, som reviderer institutionens regnskaber efter aftale
mellem rigsrevisor og undervisningsministeren i henhold til §
9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Bestyrelsen
underretter Undervisningsministeriet om den udpegede revisor og om
revisorskift. Undervisningsministeren fastsætter efter
forhandling med rigsrevisor nærmere regler om
institutionernes revision. Stk. 6. Regnskaberne opstilles efter
regler, der fastsættes af undervisningsministeren.
Institutionens regnskabsføring skal være i
overensstemmelse med regler fastsat af undervisningsministeren. Stk. 7. Tilskud til private gymnasieskolers
virksomhed, herunder til undervisning, der sigter mod en
tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til
videregående uddannelser i Danmark, ydes efter bestemmelserne
herom i §§ 18 a€"18 mm. For regnskab og revision
gælder bestemmelserne i § 18 n.« |
§ 17.
Undervisningen på de offentlige gymnasieskoler er
vederlagsfri. | | 20. I § 17,
stk. 1, ændres »offentlige gymnasieskoler«
til: »statsligt selvejende institutioner, jf. § 6, stk.
1,«. |
§ 17.... Stk. 7. De undervisningsmidler, der er
nødvendige for undervisningen, skal af amtsrådet
stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog
stk. 8. | | 21. I § 17,
stk. 7, ændres »amtsrådet« til:
»institutionen«. . |
§ 17... Stk. 8. Undervisningsministeren kan
bestemme, at eleverne i begrænset omfang selv anskaffer
undervisnings-midler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug
kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever
eller for grupper af elever på skolen. | | 22. I § 17,
stk. 8, ændres »skolens« til:
»institutionens« og »skolen« til:
»institutionen«. |
§ 17.... Stk. 9. Undervisningsministeren kan
delegere sin beføjelse efter stk. 8 til vedkommende
amtsråd eller til skolen efter amtsrådets bestemmelse,
jf. § 8, stk. 3. | | 23. § 17,
stk. 9, affattes således: »Stk. 9. Undervisningsministeren kan
delegere sin beføjelse efter stk. 8 til
institutionen.« |
§ 17 a.
Amtsrådet har udpantningsret for krav på betaling for
fotokopier til undervisningsbrug, jf. § 17,
stk. 8. | | 24. § 17
a ophæves. |
§ 18 a. € Stk. 3. Det gennemsnitlige tilskud pr.
årselev fastsættes på de årlige finanslove
som en procentdel af den senest regnskabsopgjorte amtskommunale
udgift pr. fuldtidselev i gymnasiet, på studenterkurser og
på 2-årige forløb til højere
forberedelseseksamen pris- og lønreguleret frem til det
pågældende finansår. | | 25. I § 18 a,
stk. 3, udgår »amtskommunale«. |
§ 18 ll. ... Stk. 3. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem det
private gymnasium og Undervisningsministeriet, mellem det private
gymnasium og andre offentlige myndigheder og
uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets
lovgivning samt mellem det private gymnasium og brugerne af det
private gymnasium, herunder om anvendelsen af digital signatur. | | 26. § 18
ll, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem
statsligt selvejende institutioner, jf. § 6, stk. 1, og
Undervisningsministeriet, mellem private gymnasieskoler og
Undervisningsministeriet og mellem statsligt selvejende
institutioner, private gymnasieskoler og andre offentlige
myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af
Undervisningsministeriets lovgivning. Undervisningsministeren kan
endvidere fastsætte regler om elektronisk kommunikation
mellem de nævnte statsligt selvejende institutioner og
private gymnasieskoler og brugerne af disse institutioner, herunder
om anvendelse af digital signatur.« |
Amtskommunale bidrag m.v. | | 27. Overskriften til § 18 o
affattes således: »Kommunale bidrag til
Sorø Akademis Skole m.v.«. |
18 o. En elev anses
for hjemmehørende i den kommune, hvor eleven er tilmeldt
folkeregistret den 5. september året før
bidragsopkrævningen (bopælskommunen), og i den
amtskommune (hjemamtskommunen), hvor elevens bopælskommune
ligger. | | 28. I § 18
o udgår », og i den amtskommune (hjemamtskommune),
hvor elevens bopælskommune ligger«. |
§ 18 p. Til
almindelig undervisning betaler hjemamtskommunen bidrag til staten
for hver elev, der er optaget på en privat gymnasieskole
eller på Sorø Akademis Skole. Stk. 2. Amtskommunens bidrag
udgør statens gennemsnitlige driftstilskud pr.
årselev, jf. § 18 a, stk. 3, og statens
gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev, jf. § 18 c. | | 29. § 18
p, stk. 1 og 2, ophæves. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 1 og
2. |
§ 18 q. Til
undervisning m.v. af elever med svære handicap, som er
optaget på en privat gymnasieskole eller gymnasieafdelingen
på Sorø Akademis Skole, betaler elevens
hjemamtskommune bidrag til staten svarende til de faktiske
ekstraudgifter til lærertimer, praktisk medhjælp,
hjælpemidler og befordring, jf. 18 e, stk. 1. Stk. 2. Til undervisning m.v. af
elever med svære handicap i Sorø Akademis 1-10. klasse
betaler elevens bopælskommune bidrag til staten svarende til
de faktiske ekstraudgifter til lærertimer, praktisk
medhjælp, hjælpemidler og befordring. Bidraget efter 1.
pkt. sammenlagt med statens driftstilskud pr. elev i henhold til
§ 10 i lov om friskoler og private grundskoler kan
højst udgøre det kommunale takstbeløb, der er
fastsat i henhold til § 49, stk. 2, i lov om
folkeskolen. Hjemamtskommunen betaler bidrag til staten svarende
til det beløb, den faktiske udgift overstiger det kommunale
takstbeløb. Stk. 3. Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om beregningen og
fremgangsmåden ved opkrævning af bidrag efter
stk. 1 og 2. | | 30. § 18
q affattes således: »§ 18 q.
Til undervisning m.v. af elever med svære handicap i
Sorø Akademis 1.-10. klasse betaler elevens
bopælskommune bidrag til staten svarende til de faktiske
ekstraudgifter til lærertimer, praktisk medhjælp,
hjælpemidler og befordring. Stk. 2. Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved
opkrævning af bidrag.« |
§ 18 r.
Amtskommunen betaler undervisningsafgiften for elever, som er
henvist til private gymnasieskoler. | | 31. I § 18 r,
stk. 1, ændres »Amtskommunen« til:
»Undervisningsministeren«. |
§ 18. ... Stk. 3. Den amtskommunale betaling
efter stk. 2 kan højst udgøre forskellen mellem
den gennemsnitlige amtskommunale udgift pr. fuldtidselev på
uddannelsen til studentereksamen og det 2-årige hf og det
gennemsnitlige tilskud pr. årselev, jf. § 18 a,
stk. 3. | | 32. § 18
r, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om betalingen efter stk.
1.« |
§ 18 s.
Amtskommunernes og kommunernes bidrag til staten kan modregnes i
statstilskuddet til amtskommunerne og kommunerne. | | 33. § 18
s affattes således: »§ 18 s.
Kommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til
kommunerne.« |
§ 18 t.
Skolerne skal hvert år sende elevernes hjemamtskommuner en
fortegnelse over alle elever fra amtskommunen, som pr. 5. september
er tilmeldt skolen, og som skal indgå i tilskudsberegningen
efter §§ 18 a - 18 f og bidragsopkrævningen
efter §§ 18 o - 18 q. Fortegnelsen skal indeholde
oplysninger om elevernes personnumre. | | 34. I § 18 t, stk.
1, 1. pkt., ændres »Skolerne skal hvert år
sende elevernes hjemamtskommuner en fortegnelse over alle elever
fra amtskommunen« til: »De private gymnasieskoler skal
hvert år sende en fortegnelse til Undervisningsministeriet
over alle elever«. |
§ 18 t. Stk. 2. Hjemamtskommunen returnerer en
attesteret fortegnelse efter stk. 1 til skolen over elever,
som pr. 5. september er hjemmehørende i amtskommunen, og som
ikke er tilmeldt en anden gymnasieskole eller et andet kursus som
fuldtidselever. | | 35. § 18
t, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 2. |
| | 36. Efter § 18 t
indsættes: »Tilskud til undervisning i
udlandet«. |
§ 19.€ Stk. 2. Amtskommunerne betaler bidrag
til staten for de i stk. 1 nævnte elever efter
bestemmelserne i § 18 p.€ | | 37. § 19,
stk. 2, 1. pkt., ophæves. |
§ 22. Klager
over afgørelser truffet af bestyrelser ved offentlige skoler
indbringes for amtsrådet. | | 38. §
22 affattes således: »§ 22.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til
at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til denne
lov eller regler fastsat i medfør heraf, herunder
fastsætte regler om, at afgørelser ikke skal kunne
indbringes for anden administrativ myndighed.« |
§ 23. Amtsrådene opretter,
driver og nedlægger kostafdelinger ved offentlige
gymnasieskoler. En beslutning om nedlæggelse af en
kostafdeling ved en offentlig gymnasieskole skal ledsages af en
afviklingsplan, som skal godkendes af undervisningsministeren. Stk. 2. Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om de offentlige
kostafdelinger, herunder om optagelsen og fordelingen af
kostelever, om elevbetalingen for kostophold og om betaling for
ophold staten og amtskommunerne imellem og mellem amtskommunerne
indbyrdes. | | 39. §
23 affattes således: »§ 23.
Oprettelse og nedlæggelse af kostafdelinger ved de statsligt
selvejende institutioner, jf. § 6, stk. 1, sker efter
undervisningsministerens godkendelse. Stk. 2. Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte
kostafdelinger, herunder om optagelsen og fordelingen af kostelever
og om elevbetalingen for kostophold.« |
§ 24. Reglerne for
offentlige og private gymnasieskoler finder tilsvarende anvendelse
for studenterkursus, bortset fra reglen om
forældrerepræsentation i skolebestyrelsen. | | 40. I § 24
ændres »offentlige« til: »statsligt
selvejende institutioner«, og », bortset fra reglen om
forældrerepræsentation i skolebestyrelsen«
udgår. |
| | 41. Efter § 24
indsættes: »§ 24 a.
Bestemmelserne i denne lov om statsligt selvejende institutioner,
jf. § 6, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for
gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, hvis
gymnasieafdelingen drives af Københavns Kommune i henhold
til § 6, stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om driften af gymnasieafdelingen, herunder
regler som fraviger bestemmelserne i denne lov.« |
§ 25. For
så vidt angår offentlige gymnasieskoler og
studenterkursus i Bornholms, Frederiksberg og Københavns
Kommuner træder kommunalbestyrelsen i amtsrådets sted i
de i denne lov nævnte sammenhænge. Stk. 2. For så vidt angår
private gymnasieskoler og studenterkurser træder den private
institutions bestyrelse i amtsrådets sted i de i denne lov
nævnte sammenhænge. § 26. Rektorer
for offentlige gymnasieskoler uden for Københavns Kommune
ansættes som tjenestemænd i henhold til reglerne i lov
om tjenestemænd. Stk. 2. Uansøgt afskedigelse af
tjenestemandsansatte rektorer og lærere foretages af
undervisningsministeren, bortset fra uansøgt afsked på
grund af svagelighed eller ved opnåelse af 70 års
alder. Stk. 3. Afskedigelse af
statstjenestemandsansatte rektorer og lærere sker i henhold
til reglerne i lov om tjenestemænd. | | 42. §§ 25, 26 og 26
a ophæves. |
§ 26 a. En
tjenestemand, der efter amtskommunernes overtagelse af
statsskolerne m.v. har opretholdt ansættelsesforholdet til
staten, har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine
tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af
institutionens overtagelse. Stk. 2. Amtskommunen afholder uden
refusion fra staten lønudgifterne, herunder eventuelt
ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af
løn, til alle tjenestemænd, herunder
tjenestemænd, der har opretholdt deres
ansættelsesforhold som statstjenestemænd under
udførelsen af arbejdet ved det amtskommunale
skolevæsen. | | |
§ 26 b. Staten
afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og
tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes samt
Bornholms og Frederiksberg Kommuners gymnasieskoler m.v. Staten
yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende rektorer og
tjenestemandsansatte lærere ved Københavns Kommunes
gymnasieskoler m.v. Stk. 2. For så vidt angår
andet tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere
afholder staten pensionsudgifterne til ansatte, der har opretholdt
deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd.
Amtskommunen refunderer staten udgifterne i forhold til den del af
den ansattes pensionsalder, der er optjent efter den 1. januar
1986. Stk. 3. For så vidt angår
andet tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere,
der i forbindelse med statsskolernes overgang er overgået til
tjenestemandsansættelse i amtskommunen, afholder amtskommunen
pensionsudgifterne. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til
pension i forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er
optjent som statstjenestemand indtil den 31. december 1985. | | 43. § 26
b affattes således: »§ 26 b.
Staten yder tilskud til pensionsudgifter vedrørende rektorer
og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns Kommunes
gymnasieafdeling på Sankt Annæ Gymnasium.« |
§ 27. € Stk. 2. Så længe
Sorø Akademis Skole drives af staten, udøver
undervisningsministeren de beføjelser, der i denne lov er
tillagt amtsrådet. | | 44. § 27,
stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Sorø Akademis Skole
drives af staten, medmindre skolen overgår til at blive en
privat gymnasieskole.« |
§ 27 b.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om betaling
amtskommunerne imellem i de tilfælde, hvor en elev optages
på en gymnasieskole i en anden amtskommune end
hjemamtskommunen. Stk. 2. Amtskommunen kan kræve
betaling, jf. stk.1, og refusion af bidragene, jf. § 18 p
og § 18 q, fra en anden amtskommune for undervisning af
elever, der er hjemmehørende i amtskommunen, men som ved
beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
og amtskommuner indgår i folketallet i den anden
amtskommune. | | 45. § 27
b ophæves. |
§ 28.
Amtsrådene yder tilskud til befordring mellem bopæl og
skole for elever i ungdomsuddannelser. Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om befordringsordningen. | | 46. I § 28
ændres »Amtsrådene« til:
»Staten«, og »skole« til:
»institution«. |
| | § 2 I lov nr. 95 af 18. februar 2004 om
uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) foretages
følgende ændringer: |
§ 6.€ Stk. 5. Ansøgere optages
på den skole, de ønsker, såfremt der er plads.
Undervisningsministeren fastsætter regler om fordelingen af
elever mellem skolerne, herunder om nedsættelse af
fordelingsudvalg, der foretager fordeling af ansøgere,
når antallet af ansøgere til en bestemt skole
overstiger skolens kapacitet. | | 1. § 6,
stk. 5, 2. pkt., ophæves. |
§ 14 € Stk. 2. Amtsrådet skal koordinere det
samlede udbud af studieretninger i amtet og godkende den enkelte
skoles udbud af studieretninger efter indstilling fra skolen.
Amtsrådet skal sikre, at mere specialiserede studieretninger
udbydes ved mindst én gymnasieskole i amtet. | | 2. § 14,
stk. 2, ophæves. Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4. |
§ 14.... Stk. 3. Hver skole skal oprette mindst lige
så mange studieretningshold som antallet af hold i
grundforløbet. Amtsrådet fastsætter rammer for
skolernes oprettelse af studieretninger. Rektor træffer
afgørelse om oprettelse af konkrete studieretninger og kan
herunder træffe afgørelse om oprettelse af blandede
studieretningshold. | | 3. I § 14, stk.
3, som bliver stk. 2, ophæves 2. pkt. |
§ 14.... Stk. 5. Undervisningsministeren kan
fastsætte, at visse studieretninger skal udbydes eller
oprettes, og kan fastsætte nærmere regler herom. | | 4. § 14,
stk. 5, som bliver stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Undervisningsministeren kan
fastsætte rammer for skolernes oprettelse af studieretninger.
Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte, at visse
studieretninger skal udbydes eller oprettes, og kan fastsætte
nærmere regler herom.« |
§ 15.€ Stk. 2. Amtsrådet koordinerer
det samlede udbud af valgfag i amtet og godkender den enkelte
skoles udbud af valgfag efter indstilling fra skolen. | | 5. § 15,
stk. 2, ophæves. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og
3. |
§ 15.... Stk. 3. Amtsrådet
fastsætter rammer for skolernes oprettelse af valgfag.
Valgfag, hvortil der på små skoler er mindst syv
tilmeldte elever og på store skoler mindst ti tilmeldte
elever, skal dog altid oprettes. Rektor træffer
afgørelse om oprettelsen af konkrete valgfag. | | 6. I § 15, stk.
3, som bliver stk. 2, ophæves 1. pkt. |
§ 15.... Stk. 4. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om, hvilke fag og niveauer
der kan indgå i skolens udbud af valgfag. | | 7. I § 15, stk.
4, som bliver stk. 3, indsættes efter
»valgfag« : »og kan fastsætte rammer for
skolens oprettelse af valgfag«. |
§ 47.... Stk. 2. Rådet består af en
formand og 17 medlemmer. Undervisningsministeren udpeger formanden.
Rådets øvrige medlemmer udpeges af
undervisningsministeren på følgende måde, jf.
dog stk. 3: 1) 2 medlemmer efter indstilling fra
Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og
Frederiksberg Kommuner i forening. | | 8. I § 47, stk.
2, ændres i 1. pkt. »17« til:
»16«, og nr. 1, affattes således: »1) 1 medlem efter indstilling fra
regionsrådene i forening.« |
| | § 3 I lov om institutioner for uddannelsen
til højere forberedelseseksamen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 864 af 23. oktober 2003, som
ændret ved § 2 i lov nr. 98 af 18. februar 2004 og
§ 7 i lov nr. 361 af 19. maj 2004, foretages følgende
ændringer: |
Kapitel 3 Regional styring og
kursusstruktur | | 1. Overskriften til kapitel 3
affattes således: »Godkendelse af
institutionerne«. |
§ 15. Uddannelsen til højere
forberedelseseksamen (hf) foregår på amtskommunale,
statslige eller private uddannelsesinstitutioner. Undervisningen
indgår enten som en del af institutionens virksomhed eller
foregår på et selvstændigt kursus efter denne
lov. Stk. 2. Der kan mellem institutioner
samarbejdes om undervisningsmidler, lokaler, administration,
ledelse, lærerkræfter og holddannelse. Stk. 3. Et selvstændigt kursus kan
tillige tilbyde undervisning i henhold til anden lovgivning. | | 2. §
15 affattes således: »§ 15.
Loven omfatter institutioner for uddannelsen til højere
forberedelseseksamen. Institutionerne er statsligt selvejende
institutioner, som er godkendt af undervisningsministeren til at
udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen.
Institutionerne kan godkendes til at udbyde anden ungdomsuddannelse
og grundlæggende voksenuddannelse til og med gymnasialt
niveau. Stk. 2. Undervisningsministeren kan
godkende en statsligt selvejende institution, jf. stk. 1, hvis den
indgår som et hensigtsmæssigt led i opfyldelsen af
konstaterede eller forventede behov for sådanne institutioner
og som led i en planlægning, der omfatter hele eller dele af
landet. Ministeren kan fastsætte vilkår for
godkendelsen. Stk. 3. En godkendelse efter stk. 2 kan
tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for
institutionen, herunder i forhold til behovet for
uddannelsesudbydere i en planlægning, der omfatter hele eller
dele af landet, eller hvis institutionen på grund af sin
økonomiske situation skønnes uegnet til at
fortsætte sin virksomhed. Stk. 4. Ophører en statsligt
selvejende institution, jf. stk. 1, tilfalder institutionens
nettoformue statskassen. Stk. 5. Undervisningsministeren kan
godkende, at private opretter og driver institutioner, der udbyder
uddannelsen til højere forberedelseseksamen (private
hf-kurser), jf. § 18.« |
§ 16.
Amtsrådet kan oprette og nedlægge kurser og har det
overordnede ansvar for disse kursers drift., jf dog § 31, stk.
1, i lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen
(hf-loven). Et amtskommunalt hf-kursus oprettet i henhold til denne
lov skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed.
Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige
dette krav. Stk. 2. En beslutning om nedlæggelse
af et selvstændigt amtskommunalt kursus skal ledsages af en
afviklingsplan, som skal godkendes af undervisningsministeren. | | 3. §
16 ophæves. |
§ 17.
Amtsrådene sikrer kursuskapacitet til det 2-årige hf og
hf-enkeltfag i et sådant omfang, at alle ansøgere, der
opfylder optagelsesbetingelserne i §§ 6-7 i lov om
uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), kan
optages, og at alle, der har påbegyndt en hf-uddannelse efter
reglerne om 2-årigt forløb, kan fuldføre
denne. | | 4. I § 17, stk.
1, ændres »Amtsrådene« til:
»Undervisningsministeren«. |
§ 17.... Stk. 2. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om koordinering af undervisningstilbudet
bestemte fag, der er nødvendige for optagelse til
videregående uddannelse samt pålægge amtskommuner
at oprette undervisning i sådanne fag. | | 5. I § 17, stk.
2, ændres »amtskommuner« til: »de
statsligt selvejende institutioner, jf. § 15, stk.
1,«. |
| | 6. I § 17
indsættes som stk. 3 og 4: »Stk. 3. Statsligt selvejende
institutioner, jf. § 15, stk. 1, eller andre institutioner,
der tilbyder ungdomsuddannelse eller grundlæggende
voksenuddannelse til og med gymnasialt niveau, kan godkendes af
undervisningsministeren til at udbyde uddannelsen til højere
forberedelseseksamen. Stk. 4. Undervisningsministeren godkender
den stedlige placering af uddannelsessteder for uddannelsen til
højere forberedelseseksamen.« |
| | 7. Efter § 17
indsættes: »§ 17 a.
Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelser ved
statsligt selvejende institutioner, jf. § 15, stk. 1, og ved
de i stk. 3 nævnte uddannelsesinstitutioner tillade, at to
eller flere af de nævnte institutioner sammenlægges til
en samlet institution, som godkendes til at udbyde uddannelser
efter en eller flere love. Undervisningsministeren beslutter, efter
hvilken lov den samlede institution godkendes. Ved
sammenlægningen opløses institutionerne uden
likvidation ved overdragelse af deres aktiver og gæld til den
fortsættende institution. Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter
indstilling fra bestyrelsen for en statsligt selvejende
institution, jf. § 15, stk. 1, tillade, at institutionen ved
spaltning overdrager sine aktiver og gæld som helhed eller en
del heraf til en eller flere af de i stk. 3 nævnte
institutioner. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken lov
eller hvilke love de involverede institutioner godkendes. |
| | Stk. 3. Institutioner, der er godkendt
efter følgende love, med undtagelse af private
gymnasieskoler, kan indgå i sammenlægninger eller
spaltninger med statsligt selvejende institutioner, jf. § 15,
stk. 1: 1) Lov om institutioner for uddannelsen til
studentereksamen. 2) Lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse. 3) Lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre. Stk. 4. Det er en betingelse for at
opnå tilladelse efter stk. 1 og 2, at der ved
sammenlægningen eller spaltningen ikke sker
indskrænkninger i bestående rettigheder. I
vedtægten for den fortsættende eller modtagende
institution skal der optages bestemmelser, som sikrer, at de
deltagende institutioners formål tilgodeses. På samme
måde skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle
vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende institutions
formue, hvis rettigheden ikke udløses ved
sammenlægningen eller spaltningen. Stk. 5. Sammenlægning og spaltning
efter stk. 1 og 2 kan gennemføres uden kreditorernes
samtykke. Stk. 6. Undervisningsministeren
fastsætter regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15
med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på
sammenlægning eller spaltning efter stk. 1 og 2. |
| | § 17 b.
Nedlægges et uddannelsessted, hvor uddannelsen til
højere forberedelseseksamen udbydes, jf. § 17, stk. 3,
kan undervisningsministeren pålægge en statsligt
selvejende institution, jf. § 15, stk. 1, at optage alle de
kursister fra det nedlagte uddannelsessted, som har påbegyndt
uddannelsen til højere forberedelseseksamen. Stk. 2. Et privat hf-kursus, jf. § 18,
som overtager samtlige kursister eller hele hold fra et nedlagt
privat hf-kursus, kan fra overtagelsestidspunktet få
indregnet den nedlagte institutions kursisttal henholdsvis holdets
kursisttal pr. den seneste 5. september ved beregningen af
taxametertilskud efter § 30 b, stk. 3, bygningstilskud efter
§ 30 c, stk. 1, og evt. tilskud til kostafdelinger efter
§ 30 d. |
| | § 17 c. For de
i § 15, stk. 1, nævnte statsligt selvejende
institutioner samt de efter § 17 a sammenlagte eller spaltede
institutioner gælder forvaltningsloven og
offentlighedsloven.« |
§ 18.
Undervisningsministeren kan godkende, at private opretter kurser,
der tilbyder undervisning i henhold til lov om uddannelsen til
højere forberedelseseksamen (hf-loven). Stk. 2. I tilfælde af
nedlæggelse af et privat hf-kursus oprettet i henhold til
denne lov har amtsrådet i de amtskommuner, hvor kursisternes
bopælskommune ligger, ansvaret for sikring af kursisternes
fortsatte skolegang. Stk. 3. Et privat hf-kursus, der overtager
samtlige kursister eller hele hold fra et nedlagt privat kursus,
kan fra overtagelsestidspunktet få indregnet det lukkede
kursus kursisttal henholdsvis holdets kursisttal pr. den seneste 5.
september ved beregning af taxametertilskud efter § 30 b, stk.
3, og bygningstilskud efter § 30 c, stk. 1. Stk. 4. Hvis en amtskommune overtager
samtlige kursister eller hele hold fra et nedlagt privat kursus,
således at kursisterne kan fuldføre undervisningen
samlet, betales der ikke bidrag til staten for disse kursister fra
overtagelsestidspunktet, jf. § 30 q. | | 8. § 18,
stk. 1-4, ophæves . Stk. 5-8 bliver herefter stk. 1-4. |
§ 18.... Stk. 5. Private kurser skal være
selvejende institutioner, hvis vedtægter godkendes af
undervisningsministeren. Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om vedtægternes indhold,
herunder om, i hvilket omfang der i vedtægterne kan
henlægges beføjelser til en generalforsamling,
skolekreds eller lignende. Ministeren kan fastsætte
tidsfrister for indsendelse af vedtægter, der skal
ændres. Private kurser skal udgøre en
bygningsmæssig og geografisk enhed. Undervisningsministeren
kan i særlige tilfælde fravige dette krav.
Undervisningsministeren kan i øvrigt fastsætte regler
for godkendelsen, herunder om anmeldelsesfrister og
anmeldelsesdepositum. | | 9. I § 18, stk.
5, der bliver stk. 1, ændres i 1. pkt.
»skal være« til: »skal drives af«, og
efter 1. pkt., indsættes: »Den overordnede ledelse af de
private hf-kurser varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over
for undervisningsministeren for institutionens drift, herunder for
forvaltningen af institutionens midler.« |
§ 18.... Stk. 6. Kurset skal i sit virke som
selvejende uddannelsesinstitution være uafhængig, og
kursets midler må alene komme kursets kursus- og
undervisningsvirksomhed til gode. Undervisningsministeren kan
undlade at godkende et kursus, hvis der efter ministerens
skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at kurset
opfylder kravet om uafhængighed og forvaltning af kursets
midler. Ministeren træffer sin beslutning navnlig på
grundlag af en vurdering af de forhold, der er nævnt i stk.
7, 4. pkt., nr. 1-4. | | 10. I § 18,
stk. 6, der bliver stk. 2, ændres i 3. pkt.
»stk. 7, 4. pkt., nr. 1-4« til: »stk. 3, 4. pkt.,
nr. 1-4.« |
§ 18.... Stk. 7. En godkendelse kan tilbagekaldes,
hvis kurset ikke overholder fastsatte regler eller meddelte
påbud. Det samme gælder for kurser, der ikke
følger bestemmelserne i lov om uddannelser til højere
forberedelseseksamen (hf-loven) eller regler fastsat i
medfør heraf eller undervisningsministerens
pålæg efter § 32, stk. 2, i lov om uddannelsen til
højere forberedelseseksamen (hf-loven).
Undervisningsministeren kan endvidere tilbagekalde godkendelsen,
hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig
sikkerhed for, at kurset opfylder kravet i stk. 6 om
uafhængighed og forvaltning af kursets midler. Der kan herved
navnlig lægges vægt på, om 1) kurset indgår i et fællesskab
eller et samarbejde med skoler, institutioner, fonde, virksomheder,
foreninger m.fl., der indebærer en nærliggende risiko
for, at kurset styres af andre, 2) kursets midler anvendes til formål uden
for kurset, 3) kursets ledelse og lærere står i
et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de
i nr. 1 nævnte institutioner m.fl. eller 4) kursets elever udfører arbejde,
herunder indsamlingsarbejde eller lignende, på en måde,
der er usædvanlig for kursusformen. | | 11. I § 18,
stk. 7, der bliver stk. 3, ændres i 3. pkt.
»stk. 6« til: »stk. 2«. |
| | 12. I § 18
indsættes efter stk. 8, der bliver stk. 4, som stk.
5: »Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 2 og 3
gælder tilsvarende for statsligt selvejende institutioner,
jf. § 15, stk. 1.« |
| | 13. Efter § 18
indsættes: »Kapitel 3 a Regionsråd og forpligtende
samarbejder § 18 a.
Regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for
at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser,
herunder for så vidt angår den geografiske placering af
udbuddet og kapaciteten på uddannelserne med henblik
på, at der er et tilstrækkeligt og varieret
uddannelsestilbud til alle unge i regionen. Regionsrådets
koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner,
der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i
regionen, jf. dog § 18 e. Stk. 2. Med henblik på at
understøtte regionens udviklingsplan kan regionsrådet
efter ansøgning fra en statsligt selvejende institution yde
formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder
anlægstilskud, til blandt andet efteruddannelse, information,
udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger
til de ungdomsuddannelser, der er nævnt i stk. 4, samt
tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller
udkantsområde. På Bornholm varetages
regionsrådets opgave dog af kommunalbestyrelsen. Stk. 3. De institutioner, der er godkendt
til at udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen og
uddannelsen til studentereksamen i regionen, bortset fra private
hf-kurser og private gymnasieskoler, samarbejder gennem de i §
18 c, stk. 1 og 2, nævnte forpligtende samarbejder med
regionsrådet og med andre institutioner, som udbyder de i
stk. 4, nævnte uddannelser i regionen, om den i stk. 1
nævnte koordinering. Stk. 4. Koordineringen omfatter: 1) Uddannelsen til højere
forberedelseseksamen. 2) Uddannelsen til studentereksamen. 3) Uddannelsen til højere
handelseksamen. 4) Uddannelsen til højere teknisk
eksamen. 5) Grundforløbene i
erhvervsuddannelserne. 6) Grunduddannelsen til landmand. 7) De grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser. § 18 b.
Regionsrådet afgiver indstilling til undervisningsministeren
om den stedlige placering i regionen af nye uddannelsessteder for
uddannelsen til højere forberedelseseksamen. |
| | § 18 c. En
institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til
højere forberedelseseksamen, skal forpligtende samarbejde
med andre institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen
til højere forberedelseseksamen eller uddannelsen til
studentereksamen, om at sikre et tilstrækkeligt og varieret
udbud af valgfag og fag til unge og voksne i overensstemmelse med
bestemmelserne herom i hf-loven og gymnasieloven. Et forpligtende
samarbejde skal omfatte alle institutioner, der er godkendt til at
udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen eller
uddannelsen til studentereksamen inden for et geografisk
område, der ligger i en passende geografisk afstand fra de
unge og voksne uddannelsessøgendes bopæl. Stk. 2. Et forpligtende samarbejde omfatter
koordineringen af institutionernes kapacitet, udbud af valgfag, fag
og studieretninger samt kursist- og elevfordeling, jf. § 18 d,
og omfatter i øvrigt samarbejde med regionsrådet og
med andre institutioner om koordinering efter § 18 a, stk.
1. Stk. 3. Regionsrådet godkender efter
indstilling fra institutionerne de forpligtende samarbejder efter
stk. 1 og 2. Hvis regionsrådet finder det nødvendigt
af hensyn til opfyldelsen af institutionernes forpligtelser efter
stk. 1 og 2, kan rådet påbyde nærmere bestemte
institutioner at indgå i et forpligtende samarbejde med
hinanden. Stk. 4. Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om de forpligtende samarbejder
efter stk. 1 og 2 og om regionsrådets udøvelse af dets
beføjelser efter stk. 3. Stk. 5. Finansieringen af de forpligtende
samarbejder påhviler de deltagende institutioner. |
| | § 18 d.
Regionsrådet har efter bestemmelserne i stk. 2-4 til opgave i
samarbejde med de i § 18 c nævnte samarbejdende
institutioner at koordinere fordelingen af kursister og elever
på uddannelsen til højere forberedelseseksamen
henholdsvis uddannelsen til studentereksamen. Stk. 2. Regionsrådet nedsætter
et fordelingsudvalg for hvert af de geografiske områder, der
i forhold til uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk
afstand fra de unge uddannelsessøgendes bopæl, jf.
§ 18 c, stk. 1. Fordelingsudvalget består af 1-2
repræsentanter for regionsrådet og af lederne af de
institutioner, der deltager i de forpligtende samarbejder efter
§ 18 c, stk. 1, dog ikke lederne af studenterkurser. Lederne
af de private gymnasieskoler og hf-kurser i det
pågældende geografiske område er
repræsenteret i fordelingsudvalget. Fordelingsudvalget kan
bestemme, at ledere af institutioner for erhvervsrettet uddannelse
inden for det pågældende geografiske område kan
være medlemmer af udvalget. Stk. 3. Fordelingsudvalget foretager
fordelingen af ansøgere, når antallet af
ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution
overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende
uddannelse. Stk. 4. Regionen stiller
sekretariatsmæssig betjening til rådighed for
fordelingsudvalgene. Stk. 5. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om fordelingen af kursister
og elever, herunder om fordelingsudvalg. § 18 e. §§
18 a-18 c gælder ikke for private hf-kurser og private
gymnasieskoler.« |
Selvstændige amtskommunale
kurser | | 14. I
overskriften til § 19 ændres »
Selvstændige amtskommunale« til: »
Statsligt selvejende«. |
§ 19.
Amtsrådet træffer beslutning om: 1) bevilling til amtskommunernes kurser og den
økonomiske ramme for det enkelte kursus, 2) ansættelse og afskedigelse af kursets
leder, jf. dog § 35. Ansættelsen sker, efter at
Undervisningsministeriet har udtalt sig om, hvilke ansøgere
der har de nødvendige kvalifikationer til at bestride
stillingen, 3) ansættelse og afskedigelse af
lærere og andet personale i øvrigt, jf. dog § 35.
Ansættelse og afskedigelse sker efter indstilling fra kursets
leder, 4) specialundervisning, 5) størrelsen af deltagerbetalingen for
enkeltfagskursister inden for minimums- og maksimumsbeløb,
der er fastsat af undervisningsministeren, jf. § 29, stk.
2, 6) kursisters afholdelse af udgifter til
undervisningsmidler, jf. § 29, og 7) kursets maksimale antal klasser samt det
mindste antal kursister, kurset er forpligtet til at optage efter
ansøgning. Stk. 2. Kursets leder skal have
undervisningskompetence i et eller flere fag inden for hf`s eller
gymnasiets fagrække. Stk. 3. Amtsrådet kan delegere sin
kompetence eller dele heraf efter denne lov til amtsrådene
eller til amtsrådene bortset fra bevillings- og
arbejdsgiverkompetencen. | | 15. §
19 ophæves. |
§ 20. Ved
selvstændige amtskommunale kurser oprettes en bestyrelse. Stk. 2. Bestyrelsen omfatter
repræsentanter for amtsrådet, kommunalbestyrelserne i
kursets opland, kursisterne og personalet og kan omfatte andre,
herunder repræsentanter for de videregående uddannelser
og erhvervslivet. Repræsentanterne for kursister og personale
må ikke udgøre et flertal i bestyrelsen. Kursets
rektor er tilforordnet bestyrelsen uden stemmeret. Stk. 3. Bestyrelsens sammensætning,
valgmåde og kompetence skal fremgå af kursets
vedtægter, som fastsættes af amtsrådet Stk. 4. Bestyrelsen skal medvirke
løsningen af sociale opgaver i tilknytning til kursus,
fastsætte kursets ferieplan og medvirke ved byggesager og kan
stille forslag til amtsrådet om bygningernes forbedring
m.v. Stk. 5. Bestyrelsen fastlægger efter
indstilling fra kursets leder og inden for den økonomiske
ramme, der er fastlagt af amtsrådet, kursets budget. | | 16. §
20 ophæves. |
| | 17. Efter § 20
indsættes: »§ 20 a.
Den overordnede ledelse af en statsligt selvejende institution, jf.
§ 15, stk. 1, varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig
over for undervisningsministeren for institutionens drift, herunder
for forvaltningen af institutionens midler. Stk. 2. Institutionens forhold reguleres i
en vedtægt, som skal godkendes af undervisningsministeren.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
bestyrelsens sammensætning og virke og kan herunder
fastlægge reglerne for bestyrelsens arbejde m.v. i en af
ministeren udstedt standardvedtægt. Undervisningsministeren
kan bestemme, at visse dispositioner kun kan gennemføres med
ministerens godkendelse. Stk. 3. Bestyrelsen træffer
beslutning om ansættelse og afskedigelse af kursets leder,
afdelingsledere, lærere og andet personale. Ansættelse
og afskedigelse af afdelingsledere, jf. § 21, stk. 3,
lærere og andet personale sker efter indstilling fra kursets
leder.« |
§ 21. Kursets leder
har den daglige ledelse og er ansvarlig for kursets virksomhed over
for amtsrådet jf. § 30, stk. 1, i lov om uddannelsen til
højere forberedelseseksamen (hf-loven). | | 18. I § 21
ændres »amtsrådet« til: »bestyrelsen
for den statsligt selvejende institution, jf. § 15, stk.
1«. |
| | 19. I § 21
indsættes som stk. 2 og 3: »Stk. 2. Kursets leder skal have
undervisningskompetence i et eller flere fag inden for
hf€™s eller gymnasiets fagrække. Stk. 3. Hvis kursets leder ikke har den i
stk. 2 nævnte undervisningskompetence, skal undervisningen
til højere forberedelseseksamen (hf) organiseres i en
afdeling under ledelse af en afdelingsleder, der har den i stk. 2
nævnte undervisningskompetence.« |
§ 23. € Undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler om valg til kursistråd, om
kursistrådenes virksomhed, om amtsrådets henholdsvis
statens forpligtelse over for kursistrådet på
offentlige hf-kurser og om bestyrelsens forpligtelse over for
kursistrådene på private hf-kurser. | | 20. I § 23,
sidste pkt., udgår », om amtsrådets
henholdsvis statens forpligtelse over for kursistrådet
på offentlige hf-kurser« og »på private
hf-kurser«. |
Selvstændige private
kurser | | 21. Overskriften før §
24 udgår. |
§ 24. For
selvstændige private kurser finder § 19, stk. 2, §
21, jf. dog stk. 7, 22 og § 23 tilsvarende anvendelse. | | 22. § 24,
stk. 1, affattes således: » For et privat
hf-kursus, jf. § 18, gælder § 21, jf. dog stk. 7,
§ 22 og § 23.« |
§ 24.... Stk. 2. Følgende personer kan ikke
være medlem af bestyrelsen: 1) Personer, der udlejer ejendomme m.m. til
kurset. 2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber,
foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til
kurset, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til
kurset. 3) Advokater, revisorer eller lignende
rådgivere for personer, jf. nr. 1, eller for fonde,
selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2. 4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf.
nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre
virksomheder, jf. nr. 2. 5) Medlemmer af bestyrelsen ved en institution
inden for samme kursusform. | | 23. I § 24,
stk. 2, indsættes efter »bestyrelsen« :
»for en statsligt selvejende institution, jf. § 15, stk.
1, eller et privat hf-kursus«. |
§ 24.... Stk. 5. For bestyrelsen, rektor og andre
ansatte ved kurset gælder i øvrigt bestemmelserne i
forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og i kapitel 8 om
tavshedspligt m.v. | | 24. I § 24,
stk. 5, ændres »ved kurset« til: »ved
et privat hf-kursus«. |
§ 25. For
undervisning, der finder sted på uddannelsesinstitutioner,
der er oprettet i henhold til anden lovgivning, finder
bestemmelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, og nr. 3-7, tilsvarende
anvendelse. På kommunale, statslige og private institutioner
varetages amtsrådets funktioner af henholdsvis
kommunalbestyrelsen, undervisningsministeren og bestyrelsen, jf.
§ 34. Stk. 2. I øvrigt følges de
ledelsesregler, der er fastlagt for de nævnte institutioner,
ligesom der tillægges lederne samme beføjelser, som er
tillagt kursets leder på et selvstændigt kursus, jf.
§ 21. For så vidt angår studieforberedende
enkeltfagsundervisning på voksenuddannelsescentre, godkender
amtsrådet fagudbudet efter indstilling fra centerrådet.
Godkendelse sker på grundlag af dialogmøder. | | 25. §
25 affattes således: »§ 25.
For undervisning, der finder sted på
uddannelsesinstitutioner, der er oprettet i henhold til anden
lovgivning, følges de ledelsesregler, der er fastlagt for de
nævnte institutioner, og der tillægges lederne de samme
beføjelser, som er tillagt kursets leder efter §
21.« |
§ 26 a. Finder
undervisningsministeren, at et privat kursus virksomhed ikke er i
overensstemmelse med denne lov, de regler eller aftaler, der er
fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren
udstede påbud til kurset om at ændre den
pågældende virksomhed. | | 26. I § 26
a indsættes efter »undervisningsministeren,
at«: »en statsligt selvejende institution, jf. §
15, stk. 1, eller«. |
| | 27. Efter § 26 a
indsættes: »Driftstilskud og
deltagerbetaling«. |
§ 27. Undervisningen
finder sted på uddannelsesinstitutioner, der drives af
amtsrådene, staten eller af private. Driften indebærer,
at der sikres midler til efteruddannelse af personalet. Stk. 2. Undervisningsministeren kan yde
tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde, til
efteruddannelse, til uddannelse af studievejledere og eventuelt til
andre formål. Stk. 3. Undervisningsministeren kan
fastsætte bestemmelser, der regulerer amtskommunernes
driftsudgifter pr. studerende. | | 28. §
27 affattes således: »§ 27.
Undervisningsministeren giver tilskud til de statsligt selvejende
institutioners virksomhed, herunder til forsøgs- og
udviklingsarbejde, efteruddannelse og eventuelt til andre
formål. Undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler om tilskuddet. Bestemmelserne i §§
30 i, stk. 3-4, 30 ll, 30 m, stk. 2-4, 30 mm, 30 nn og 30 o, stk.
1, 4.-7- pkt., og stk. 3, 5. pkt., gælder for de statsligt
selvejende institutioner. Stk. 2. De statsligt selvejende
institutioner skal følge de af finansministeren fastsatte
eller aftalte bestemmelser om løn- og
ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det
personale, der er ansat ved institutionen. Stk. 3. De statsligt selvejende
institutioners regnskabsår er finansåret. Ved
regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab
omfattende resultatopgørelse, balance og
anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen
og af institutionens leder. I forbindelse med indsendelse af
årsregnskab til Undervisningsministeriet skal
bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og
love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer
af bestyrelsen, jf. § 24, stk. 2. Stk. 4. De statsligt selvejende
institutioners regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til
§ 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber
m.m. |
| | Stk. 5. De statsligt selvejende
institutioner udpeger en statsautoriseret eller registreret
revisor, som reviderer institutionens regnskaber efter aftale
mellem rigsrevisor og undervisningsministeren i henhold til §
9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Bestyrelsen
underretter Undervisningsministeriet om den udpegede revisor og om
revisorskift. Undervisningsministeren fastsætter efter
forhandling med rigsrevisor nærmere regler om
institutionernes revision. Stk. 6. Regnskaberne opstilles efter
regler, der fastsættes af undervisningsministeren.
Institutionens regnskabsføring skal være i
overensstemmelse med regler fastsat af undervisningsministeren. Stk. 7. Tilskud til private hf-kursers
virksomhed ydes efter bestemmelserne herom i §§ 30
a€"30 f og §§ 30 i-30 nn. For regnskab og revision
gælder bestemmelserne i § 30 o.« |
§ 28.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om betaling
amtskommunerne imellem i de tilfælde, hvor en kursist optages
på eller en studerende indstiller sig til eksamen på et
kursus i en andne amtskommune end hjemamtskommunen. Stk. 2. En person anses for
hjemmehørende i den amtskommune, hvor folkeregisterkommunen
er beliggende. Stk. 3. Amtskommunen kan kræve
betaling fra en andne amtskommune for udgifter til undervisning af
personer, der er hjemmehørende i amtskommunen, men som ved
beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
og amtskommuner indgår i folketallet i den anden
amtskommune. | | 29. §
28 ophæves. |
§ 29. Undervisningen
i henhold til lov om uddannelsen til højere
forberedelseseksamen (hf-loven) på offentlige
uddannelsesinstitutioner samt på institutioner godkendt efter
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er vederlagsfri
for kursister, der er optaget på et samlet 2-årigt
forløb til højere forberedelseseksamen, jf. dog stk.
6. | | 30. I § 29,
stk. 1, ændres »offentlige
uddannelsesinstitutioner« til: »hf-kurser, der er
tilknyttet et CVU på statsligt selvejende institutioner, jf.
§ 15, stk. 1,«. |
§ 29.... Stk. 2. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om, at amtsrådet for
alle fag skal afkræve kursisterne ved
hf-enkeltfagsundervisning betaling for at deltage i undervisning og
prøver og de selvstuderende betaling for at gå til
prøve. Betalingens størrelse fastsættes af det
enkelte amtsråd inden for minimums- og maksimumsbeløb,
der fastsættes af undervisningsministeren, jf. dog stk.
3. | | 31. § 29,
stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Kursisterne ved
hf-enkeltfagsundervisning skal for alle fag betale for at deltage i
undervisning og prøver, og selvstuderende skal betale for at
gå til prøve. Deltagerbetalingen er den pr. 31.
december 2006 fastsatte, der er gældende, indtil
institutionerne overgår til taxameterfinansiering.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
deltagerbetalingen.« |
§ 29.... Stk. 3. Det enkelte amtsråd kan efter
nærmere bestemmelse herom beslutte, at kursister, som
allerede har gennemført 2 eller 3 fag, der kan indgå i
en af de fagsammensætninger, der er adgangsgivende til
mellemlange videregående uddannelser, og som tilmelder sig
yderligere fag, friholdes for betaling for det 3. og 4. fag,
henholdsvis det 4. fag, der kan indgå i en sådan
fagsammensætning, og at kursister, som samtidig tilmelder sig
alle fag i en af de fagsammensætninger med 2-4 fag, der er
adgangsgivende til mellemlange videregående uddannelser,
friholdes for betaling for 1 eller flere fag i
fagsam-mensætningen. | | 32. I § 29,
stk. 3, ændres »amtsråd« til:
»kursus«. |
§ 29.... Stk. 12. Undervisningsministeren kan
delegere sin beføjelse efter stk.11 til vedkommende
amtsråd eller til institutionerne. | | 33. I § 29,
stk. 12, udgår »til vedkommende amtsråd
eller«. |
§ 29 a.
Amtsrådet har udpantningsret for krav på betaling for
fotokopier til undervisningsbrug, jf. § 29, stk. 11, for
så vidt angår statslige uddannelsesinstitutioner. | | 34. § 29
a ophæves. |
§ 30 a. € Stk. 3. Det gennemsnitlige tilskud pr.
årskursist fastsættes på de årlige
finanslove som en procentdel af den seneste regnskabsopgjorte
amtskommunale udgift pr. elev i gymnasiet, på studenterkursus
og på 2-årige forløb til højere
forberedelseseksamen pris- og lønreguleret frem til det
pågældende finansår. | | 35. I § 30 a,
stk. 3, udgår »amtskommunale«. |
§ 30 h. Staten
afholder udgifterne ved driften af hf-kurser tilknyttet
statsseminarier. Stk. 2. Udgiften ved driften af hf-kurserne
tilknyttet private seminarier eller CVU'er afholdes efter
bestemmelsen i stk. 1. | | 36. § 30
h affattes således: »§ 30 h.
Staten afholder udgifterne ved driften af hf-kurser, der er
tilknyttet et CVU.« |
§ 30mm. ... Stk. 3. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem det
private kursus og Undervisningsministeriet, herunder om anvendelse
af digital signatur i forbindelse med aflevering af oplysninger
efter stk. 1. | | 37. § 30
mm, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem
statsligt selvejende institutioner, jf. § 15, stk. 1, og
Undervisningsministeriet, mellem private hf-kurser og
Undervisningsministeriet og mellem statsligt selvejende
institutioner, private hf-kurser og andre offentlige myndigheder og
uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets
lovgivning. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte
regler om elektronisk kommunikation mellem de nævnte
statsligt selvejende institutioner og private hf-kurser og brugerne
af disse institutioner, herunder om anvendelse af digital
signatur.« |
§ 30 nn.
Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til private
kurser stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler).
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler
herom. | | 38. I § 30
nn indsættes efter »tilskud til«:
»statsligt selvejende institutioner, jf. § 15, stk. 1,
eller«. |
Amtskommunale bidrag
m.v. | | 39. Overskriften til § 30 p
udgår. |
§ 30 p. En kursist
anses for hjemmehørende i den kommune, hvor kursisten er
tilmeldt folkeregistret den 5. september året før
bidragsopkrævningen (bopælskommunen), og i den
amtskommune (hjemamtskommune), hvor kursistens bopælskommune
ligger. § 30 q. Til
almindelig undervisning betaler hjemamtskommunen bidrag til staten
for hver kursist, der er optaget på et privat kursus eller
på et af de i § 30 h nævnte kurser. Stk. 2. Amtskommunens bidrag udgør
statens gennemsnitlige driftstilskud pr. årskursist, jf.
§ 30 a, stk. 3, og statens gennemsnitlige bygningstilskud pr.
kursist, jf. § 30 c. Stk. 3. Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved
opkrævningen af bidrag. | | 40. §§ 30 p-30 r
ophæves. |
§ 30 r. Til
undervisning m.v. af kursister med svære handicap, som er
optaget på et privat kursus eller et kursus tilknyttet et
statsseminarium, betaler kursistens hjemamtskommune bidrag til
staten svarende til de faktiske ekstraudgifter til
lærertimer, praktisk medhjælp, hjælpemidler og
befordring, jf. § 30 e, stk. 1. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om beregningen og
fremgangsmåden ved opkrævningen af bidraget | | |
§ 30 s. Amtskommunen
betaler undervisningsafgiften for kursister, der henvises til
private hf-kurser. | | 41. I § 30 s,
stk. 1, ændres »Amtskommunen« til:
»Undervisningsministeriet«. |
§ 30 s.... Stk. 2. Kursister, der efter eget
ønske optages på Høng Gymnasiums 2-årige
hf-forløb, betragtes som henvist, jf. stk. 1. | | 42. § 30
s, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 2. |
§ 30 s.... Stk. 3. Den amtskommunale betaling efter
stk. 2 kan højst udgøre forskellen mellem den
gennemsnitlige amtskommunale udgift pr. fuldtidselev i gymnasiet,
på studenterkursus og på 2-årige forløb
til højere forberedelseseksamen og det gennemsnitlige
tilskud pr. årskursist, jf. § 30 a, stk. 3. | | 43. § 30
s, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om betalingen efter stk.
1.« |
§ 30 t. Amtskommunernes
bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til
amtskommunerne. | | 44. § 30
t ophæves. |
§ 30 u. Kurserne
skal hvert år sende kursisternes hjemamtskommuner en
fortegnelse over alle kursister fra amtskommunen, som pr. 5.
september er tilmeldt kurset, og som skal indgå i
tilskudsberegningen efter §§ 30 a - 30 f og
bidragsopkrævningen efter §§ 30 p - 30 r.
Fortegnelsen skal indeholde oplysninger om kursisternes
personnumre. | | 45. I § 30 u,
stk. 1, 1. pkt., ændres » kursisternes
hjemamtskommuner« til:
»Undervisningsministeriet«, og »fra
amtskommunen« og »og bidragsopkrævningen efter
§§ 30 p €" 30 r« udgår. |
§ 30 u.... Stk. 2. Hjemamtskommunen returnerer en
attesteret fortegnelse efter stk. 1 til skolen over kursister, som
pr. 5. september er hjemmehørende i amtskommunen, og som
ikke er tilmeldt et andet kursus eller en anden gymnasieskole som
fuldtidskursister. Stk. 3. Undervisningsministeren indkalder
oplysninger fra kurserne til brug for fastlæggelsen af
tilskud, der attesteres af kursets revisor, og fastsætter
regler om tidsfrister for indsendelse af disse oplysninger. | | 46. § 30
u, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 2. |
§ 33. Klager over
afgørelser, der er truffet af bestyrelser eller tilsvarende
organer ved amtskommunale kurser, indbringes for
amtsrådet. | | 47. § 33,
stk. 1, affattes således: »
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til
at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til denne
lov eller regler fastsat i medfør heraf, herunder
fastsætte regler om, at afgørelser ikke skal kunne
indbringes for anden administrativ myndighed.« |
§ 34. For så
vidt angår kommunale kurser, der tilbyder undervisning i
henhold til denne lov i Bornholms, Frederiksberg og
Københavns Kommuner, træder kommunalbestyrelsen i
amtsrådets sted i de i denne lov nævnte
sammenhænge. Stk. 2. For så vidt angår
statslige kurser, herunder hf-kurser tilknyttet private seminarier
eller CVUer, udøver undervisningsministeren de
beføjelser, der i denne lov er tillagt amtsrådene. Stk. 3. For så vidt angår
private kurser træder den private institutions bestyrelse i
amtsrådets sted i de i denne lov nævnte
sammenhænge. | | 48. §
34 ophæves. |
§ 35. Rektorer for
offentlige selvstændige kurser bortset fra kommunale kurser i
Københavns Kommune ansættes som tjenestemænd i
henhold til reglerne i lov om tjenestemænd. Stk. 2. Uansøgt afskedigelse af
tjenestemandsansatte rektorer og lærere foretages af
undervisningsministeren, bortset fra uansøgt afsked på
grund af svagelighed eller ved opnåelse af 70 års
alder. Stk. 3. Afskedigelse af
statstjenestemandsansatte rektorer og lærere sker i henhold
til reglerne i lov om tjenestemænd. § 35 a. En
tjenestemand, der efter amtskommunernes overtagelse af
statsskolerne m.v. har opretholdt ansættelsesforholdet til
staten, har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine
tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af
institutionens overtagelse. Stk. 2. Amtskommunen afholder uden refusion
fra staten lønudgifterne, herunder eventuelt ventepenge,
rådighedsløn og efterindtægt af løn, til
alle tjenestemænd, herunder tjenestemænd, der har
opretholdt deres ansættelsesforhold som
statstjenestemænd under udførelsen af arbejdet ved det
amtskommunale skolevæsen. | | 49. §§ 35-35 b
ophæves. |
§ 35 b. Staten
afholder pensionsudgifterne vedrørende rektorer og
tjenestemandsansatte lærere ved amtskommunernes samt
Bornholms og Frederiksberg Kommuners gymnasieskoler m.v. Staten
yder tilskud til pensionsudgifterne vedrørende rektorer og
tjenestemandsansatte lærere ved Københavns Kommunes
gymnasieskoler m.v. Stk. 2. For så vidt angår andet
tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere afholder
staten pensionsudgifterne til ansatte, der har opretholdt deres
ansættelsesforhold som statstjenestemænd. Amtskommunen
refunderer staten udgifterne i forhold til den del af den ansattes
pensionsalder, der er optjent efter den 1. januar 1986. Stk. 3. For så vidt angår andet
tjenestemandsansat personale end rektorer og lærere, der i
forbindelse med statsskolernes overgang er overgået til
tjenestemandsansættelse i amtskommunen, afholder amtskommunen
pensionsudgifterne. Staten refunderer amtskommunen udgifterne til
pension i forhold til den del af den ansattes pensionsalder, der er
optjent som statstjenestemand indtil den 31. december 1985. | | |
| | § 4 I lov nr. 97 af 18. februar 2004 om
uddannelsen til højere forberedelseseksamen foretages
følgende ændringer: |
§ 6. € Stk. 5. Ansøgere optages
på det kursus, de ønsker, såfremt der er plads.
Undervisningsministeren fastsætter regler om fordelingen af
kursister mellem hf-kurserne, herunder om nedsættelse af et
fordelingsudvalg, der foretager fordeling af ansøgere,
når antallet af ansøgere til et bestemt kursus
overstiger kursets kapacitet. | | 1. § 6,
stk. 5, 2. pkt., ophæves. |
§ 10.
€ Stk. 3. Amtsrådet godkender
efter kursets indstilling udbuddet af valgfag. Et valghold skal
oprettes, hvis der på et kursus med mere end 400 kursister er
mindst 10 tilmeldte kursister, eller hvis der på et kursus
med højst 400 kursister er mindst 7 tilmeldte kursister. | | 2. § 10,
stk. 3, 1. pkt., ophæves . |
§ 11.€ Stk. 2. Amtsrådet godkender
efter kursets indstilling udbuddet af fag. | | 3. § 11,
stk. 2, ophæves. Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3. |
| | § 5 I lov om brobygningsforløb til
ungdomsuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 28.
september 2004, foretages følgende ændringer: |
§ 8. Følgende
skoler kan udbyde elementer af brobygningsforløb i form af
10. klasse, dele af allerede eksisterende uddannelser på
skolen eller særligt tilrettelagte introduktionskurser til
den eller de ungdomsuddannelser, skolen i forvejen udbyder, jf.
§ 4, nr. 3: 1) Folkeskoler. 2) Frie grundskoler. 3) Efterskoler. 4) Kommunale ungdomsskoler. 5) Offentlige og private gymnasier, hf-kurser og
studenterkurser. | | 1. I § 8, stk.
1, nr. 5, ændres »Offentlige og private
gymnasier« til: »Institutioner, der er godkendt til at
udbyde uddannelsen til studentereksamen«. |
§ 11.... Stk. 2. For introduktionskurser, jf. §
4, stk. 1, nr. 1, 2, 3 og 5, på institutioner godkendt efter
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, på
statslige og private gymnasier og private hf- og studenterkurser
fastsættes på de årlige finanslove takster pr.
årselev. | | 2. I § 11, stk.
2, ændres »statslige og private gymnasier«
til: »institutioner, der er godkendt til at udbyde
uddannelsen til studentereksamen«. |
§ 13. Elever i
brobygningsforløb har ret til befordring eller tilskud til
befordring mellem bopæl og skole efter de regler, der
gælder for den pågældende skoleform. I
forbindelse med korte eller integrerede forløb afholdes
udgiften efter nærmere aftale herom mellem kommunen og
amtskommunen eller den pågældende skole m.fl. | | 3. I § 13
ændres i 1. og 2. pkt., »
skole« til: »institution«, i 1. pkt.,
» skoleform« til: »institutionsform«,
og i 2. pkt., ændres »amtskommunen« til:
»staten«. |
§ 16.
Undervisningsministeren følger udviklingen på
området. Til brug herfor kan undervisningsministeren indhente
oplysninger fra de institutioner m.fl., der tilbyder
brobygningsforløb, samt fra amtskommuner og kommuner om alle
forhold vedrørende brobygningsforløb. | | 4. I § 16
udgår »amtskommuner og«. |
| | § 6 I lov om grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 15.
juli 2004, foretages følgende ændringer: |
§ 2. € Stk. 2. Grundforløbet
tilrettelægges for unge, der kommer direkte fra 9. klasse i
grundskolen, og for andre unge, der efter skolens vurdering har
behov for at forberede sig fagligt, socialt og personligt til det
videre uddannelsesforløb. § 4. €
Skoleundervisningens gennemsnitlige varighed skal udgøre
mindst 24 uger for skolens elever som helhed. § 34. Stk. 7. Betalingen for
fotokopier kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for
skolens elever eller for grupper af elever på skolen. | | 1. I § 2, stk.
2, § 4, stk. 1, 3. pkt., og § 34, stk. 7, 3.
pkt., der bliver stk. 8, 3. pkt., ændres
»skolens« til: »institutionens«. |
§
2. € Stk. 4. Skolen kan tilrettelægge et
særligt grundforløb for voksne med behov for
undervisning i dansk sprog, kultur- og samfundsforståelse,
jf. dog § 28, stk. 2. § 4. €
Skolen kan for den enkelte elev afkorte eller forlænge
skoleundervisningen med indtil 6 uger med tilsvarende regulering af
uddannelsens samlede varighed. § 15. Skolen
tilbyder eleverne individuel og kollektiv vejledning om
gennemførelse af uddannelsen. € § 32. Skolen
udarbejder sammen med eleven en personlig uddannelsesplan for
eleven. € | | 2. I § 2, stk.
4, 1. pkt., § 4, stk. 1, 2. pkt., § 15, stk. 1, 1.
pkt., og § 32, stk. 1, 1. pkt., ændres
»Skolen« til: »Institutionen«. |
§ 2.
€ Stk. 4. Skolen kan tilrettelægge et
særligt grundforløb for voksne med behov for
undervisning i dansk sprog, kultur- og samfundsforståelse,
jf. dog § 28, stk. 2. € | | 3. I § 2, stk.
4, 1. pkt., udgår », jf. dog § 28, stk.
2«. |
§ 7. Til
elever, der har behov for det, tilbyder skolen specialundervisning
og anden specialpædagogisk bistand. € § 33. €
Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til
udvalg m.v., som skolen har nedsat til at behandle
spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed.
€ §
34. € Stk. 4. Deltagelse i ekskursioner m.v.
med en deltagerbetaling, der vedrører andet end forplejning
eller udgør mere end 50 kr. (1998-niveau) pr. døgn
pr. deltager, er frivillig for den enkelte elev, og skolen skal
tilbyde alternativ undervisning til elever, der ikke deltager. | | 4. I § 7, 1
pkt.,§ 33, 2. pkt., og § 34, stk.
4, der bliver stk. 5, ændres »skolen« til:
»institutionen«. |
§ 10. Den
nærmere tilrettelæggelse af uddannelserne
fastsættes i uddannelsesordninger, som udarbejdes af de
enkelte skoleledere og godkendes af fællesbestyrelsen, jf.
§§ 19 og 22. | | 5. I § 10, stk.
1 , ændres »de enkelte skoleledere og godkendes af
fællesbestyrelsen, jf. §§ 19 og 22« til:
»den enkelte institution«. |
§ 10.... Stk. 2. Praktikuddannelsen
fastlægges i uddannelsesordningen, således at der
opnås tæt sammenhæng mellem skoleundervisningen
og praktikuddannelsen. Praktikstedet og skolen samarbejder med
henblik på at opfylde målet for praktikuddannelsen.
Praktikstedet har ansvaret for praktikuddannelsen, herunder for
vejledning af eleverne. | | 6. I § 10, stk.
2, 2. pkt., ændres »skolen« til:
»institutionen«. |
| | 7. I § 10
indsættes som stk. 3 og 4: : »Stk. 3. Institutionens bestyrelse
godkender institutionens grundforløbs- og
uddannelsesordninger og de praktiksteder, hvortil institutionen
henviser elever. Godkendelse sker efter indstilling fra det lokale
uddannelsesudvalg, jf. § 20, stk. 2, hvis et sådan
udvalg er nedsat. Stk. 4. Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om godkendelse af
praktikpladser.« |
§ 13. Optagelse
til grundforløbet og uddannelserne efter
grundforløbet sker efter ansøgning til en skole, der
udbyder det enkelte grundforløb eller den enkelte
uddannelse. Optagelsen er betinget af, at ansøgeren ud over
adgangsbetingelserne samt eventuelle sprogkrav fastsat i
medfør af § 8, stk. 1, opfylder de fastsatte
supplerende personlige kvalifikationskriterier, jf. stk. 2 og
3. | | 8. I § 13, stk.
1, 1. pkt., ændres »skole« til:
»institution«, og i stk. 1, 2. pkt.,
udgår: »og 3«. |
§ 13.... Stk. 3. De ansættende myndigheder,
jf. § 14, fastsætter inden for det enkelte amt,
henholdsvis uddannelsesregionen, der består af
Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Hovedstadens
Sygehusfællesskab, yderligere supplerende personlige
kvalifikationskriterier for optagelse til uddannelserne i amtet
henholdsvis uddannelsesregionen. Inden for Bornholms Kommune
fastsætter de ansættende myndigheder, jf. § 14,
supplerende personlige kvalifikationskriterier for optagelse til
uddannelserne i kommunen. Der indhentes forinden en udtalelse fra
fællesbestyrelsen, jf. § 19, nr. 11. | | 9. § 13,
stk. 3, ophæves. |
| | 10. Efter § 13
indsættes: »§ 13 a.
Hver institution eller virksomhed, der er godkendt efter § 23
a, fordeler de optagne elever mellem de offentlige og private
arbejdsgivere, der har stillet praktikpladser til rådighed,
jf. § 22 b, og formidler, at ansættelsesforholdet mellem
den enkelte elev og arbejdsgiveren kommer i stand. De offentlige
arbejdsgivere, der har stillet praktikplader til rådighed,
har, medmindre særlige omstændigheder gør sig
gældende, pligt til at ansætte de af institutionen
henviste elever.« |
§ 14.
Uddannelserne gennemføres på grundlag af en
ansættelsesaftale mellem eleven og et amtsråd, en
kommunalbestyrelse eller bestyrelsen for Hovedstadens
Sygehusfællesskab. € | | 11. I § 14, 1.
pkt., ændres »amtsråd, en kommunalbestyrelse
eller bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab«
til: »regionsråd eller en
kommunalbestyrelse«. |
§ 16.
Amtsrådsforeningen i Danmark kan sammen med Kommunernes
Landsforening og Landsorganisationen i Danmark nedsætte et
udvalg for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser
med henblik på at varetage de opgaver, der er nævnt i
§ 17. € | | 12. I § 16,
stk. 1, 1. pkt., ændres »Amtsrådsforeningen
i Danmark kan sammen med Kommunernes Landsforening og
Landsorganisationen i Danmark« til:
»Regionsrådene og kommunalbestyrelserne i forening kan
sammen med Landsorganisationen i Danmark«. |
§
17.... Stk. 2€. 5) Forpligtelserne efter §§ 23,
24, 26 og 27. | | 13. I § 17,
stk. 2, nr. 5 , ændres »23, 24, 26 og 27«
til: »22 b, stk. 2, og 23«. |
§ 18.
Amtsrådet nedsætter en fæ bestyrelse for
uddannelserne, jf. dog § 22 og § 22 a.
Fællesbestyrelsen består af en formand og 14
medlemmer. Stk. 2. Formanden udpeges af
amtsrådet. 7 medlemmer udpeges af amtsrådet og
kommunalbestyrelserne i amtet i forening. 7 medlemmer udpeges af de
færdiguddannedes organisationer. Skolelederne og en eller
flere repræsentanter for de private leverandører af
personlig og praktisk hjælp m.v. tilforordnes
fællesbestyrelsen. Stk. 3. Fællesbestyrelsen
fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 4. Amtsrådet stiller
sekretariatsbistand til rådighed for
fællesbestyrelsen. § 19.
Fællesbestyrelsen 1) forestår den samlede koordinering af
elevoptaget og sikrer herunder amtsrådet og
kommunalbestyrelserne et hensigtsmæssigt udbud af
uddannelsespladser, 2) afgiver indstilling til amtsrådet om
skolernes antal og placering og om uddannelsestilbudet på de
enkelte skoler, 3) afgiver indstilling til amtsrådet om
ansættelse og afskedigelse af skoleledere og
lærere, 4) afgiver indstilling til amtsrådet om
uddannelsestilbudet på skolerne, 5) rådgiver amtsråd og
kommunalbestyrelser ved uoverensstemmelser mellem elevtilgang og
uddannelsesbehov, 6) godkender uddannelsesordninger for
grundforløbet efter indstilling fra uddannelsesrådene
i forening, | | 14. §§ 18, 19, 21 ,
22 og 22 a ophæves. |
7) godkender uddannelsesordninger for social- og
sundhedshjælperuddannelsen, social- og
sundhedsassistentuddannelsen og for den pædagogiske
grunduddannelse efter indstilling fra de respektive
uddannelsesråd, 8) godkender hver skoles budget efter indstilling
fra skolelederne inden for de økonomiske rammer, som
amtsrådet har fastlagt, 9) godkender praktiksteder, 10) fastsætter retningslinjer for skolernes
godkendelse af merit til elever med relevante
uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige
forudsætninger, jf. dog § 10, 11) udtaler sig om kvalifikationskriterier for
optagelse til uddannelserne og 12) udtaler sig, inden amtsrådet
indgår overenskomst efter § 26, stk. 2. § 21.
Fællesbestyrelsen nedsætter et klageudvalg, jf.
§ 39, der består af formanden og to medlemmer, der
repræsenterer henholdsvis kommunalbestyrelserne i amtet og de
færdiguddannedes organisationer. Fællesbestyrelsens
formand er formand for klageudvalget. Stk. 2. For formanden og for hvert
medlem vælges der suppleanter. Stk. 3. Fællesbestyrelsen
fastsætter klageudvalgets forretningsorden. Stk. 4. Amtsrådet yder
sekretariatsbistand til klageudvalget. | | |
§ 22.
Kommunalbestyrelserne i Københavns Kommune og Frederiksberg
Kommune samt bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab
nedsætter en fællesbestyrelse for uddannelserne og
udpeger bestyrelsens formand i forening. Halvdelen af medlemmerne
udpeges af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og
Hovedstadens Sygehusfællesskab i forening og halvdelen af de
færdiguddannedes organisationer. Skolelederne og en eller
flere repræsentanter for de private leverandører af
personlig og praktisk hjælp m.v. tilforordnes
fællesbestyrelsen. Stk. 2. Fællesbestyrelsen
varetager de opgaver, der efter §§ 19-21 tilkommer
en fællesbestyrelse i forhold til Københavns Kommune
og Frederiksberg Kommune i forening. Stk. 3. Klageudvalget nedsat efter
stk. 2 består af en formand og 2 medlemmer. Det ene
medlem repræsenterer Københavns Kommune, Frederiksberg
Kommune og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Det andet medlem
repræsenterer de færdiguddannedes organisationer.
Fællesbestyrelsens formand er formand for klageudvalget. For
formanden og hvert medlem vælges der suppleanter.
Københavns Kommune yder sekretariatsbistand til
klageudvalget. Stk. 4. Fællesbestyrelsen
fastsætter sin egen og klageudvalgets forretningsorden. Stk. 5. Københavns Kommune
stiller sekretariatsbistand til rådighed for
fællesbestyrelsen. | | |
§ 22 a.
Kommunalbestyrelsen i Bornholms Kommune nedsætter en
fællesbestyrelse for uddannelserne og udpeger bestyrelsens
formand og halvdelen af bestyrelsens medlemmer. De øvrige
medlemmer udpeges af de færdiguddannedes organisationer.
Skolelederne og en eller flere repræsentanter for de private
leverandører af personlig og praktisk hjælp m.v.
tilforordnes fællesbestyrelsen. Stk. 2. Fællesbestyrelsen varetager
de opgaver, der efter §§ 19-21 tilkommer en
fællesbestyrelse i forhold til Bornholms Kommune. Stk. 3. Klageudvalget nedsat efter stk. 2
består af en formand og 2 medlemmer. Det ene medlem
repræsenterer Bornholms Kommune. Det andet medlem
repræsenterer de færdiguddannedes organisationer.
Fællesbestyrelsens formand er formand for klageudvalget. For
formanden og hvert medlem vælges der suppleanter. Stk. 4. Fællesbestyrelsen
fastsætter sin egen og klageudvalgets forretningsorden. Stk. 5. Bornholms Kommune stiller
sekretariatsbestand til rådighed for fællesbestyrelsen
og klageudvalget. | | |
§ 20.
Fællesbestyrelsen nedsætter to uddannelsesråd.
Uddannelsesrådene sammensættes sådan, at der er
ligelig repræsentation fra de ansættende kommunale
myndigheder og fra de lokale arbejdstagere. Repræsentanter
for skoleledere, lærere og elever tilforordnes rådene.
En eller flere repræsentanter for de private
leverandører tilforordnes det råd, der rådgiver
om uddannelserne i henhold til §§ 4 og 5, jf. stk. 3. Stk. 2. Uddannelsesrådene
rådgiver i forening fællesbestyrelsen og skolelederen
om grundforløbet, jf. § 2. Stk. 3. Uddannelsesrådene
rådgiver hver især fællesbestyrelsen og
skolelederen, henholdsvis om uddannelserne i henhold til
§§ 4 og 5, henholdsvis om uddannelsen i henhold til
§ 6. | | 15. §
20 affattes således: »§ 20.
Hver institution med godkendelse efter § 23 a, stk. 1, kan
nedsætte et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der
tilsammen dækker de grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser, som institutionen udbyder. Stk. 2. Uddannelsesudvalgene 1) afgiver indstilling til bestyrelsen om
godkendelse af de grundforløbs- og uddannelsesordninger, der
hører til det enkelte udvalgs uddannelsesområde, 2) afgiver indstilling til bestyrelsen om
godkendelse af praktiksteder, hvortil institutionen henviser
elever, 3) rådgiver institutionen om de
uddannelser, der er omfattet af udvalgets uddannelsesområde,
samt 4) virker for samarbejdet mellem institutionen og
det lokale arbejdsmarked. Stk. 3. Uddannelsesudvalgene
sammensættes med repræsentation for lokale
arbejdsgivere og arbejdstagere. Eventuelle øvrige medlemmer
udpeges af institutionen. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal
være ligeligt repræsenteret og tilsammen udgøre
et flertal i uddannelsesudvalget. Medlemmerne skal have tilknytning
til det geografiske område, som udbuddet af uddannelserne
dækker. Stk. 4. En repræsentant for
institutionens ledelse, en repræsentant for institutionens
lærere og en repræsentant for institutionens elever
tilforordnes udvalget. Stk. 5. Uddannelsesudvalget vælger
selv sin formand. Stk. 6. Institutionen stiller
sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.« |
| | 16. I kapitel 5
efter § 22 a indsættes: »§ 22 b.
Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal stille
praktikpladser til rådighed for de institutioner, som er
godkendt til at udbyde grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser i regionen. Antallet af praktikpladser skal
modsvare behovet for færdiguddannede i regionen. Stk. 2. Undervisningsministeren
fastsætter og fordeler et årligt antal
uddannelsespladser i overensstemmelse med behovet for
færdiguddannede, jf. stk. 1.« |
§ 23.
Amtsrådet og kommunal-bestyrelserne skal dimensionere
uddannelsespladserne i grundforløbet og praktikpladserne i
uddannelserne i overensstemmelse med dels egne behov, dels det
samlede behov for færdigud-dannede i amtet. Stk. 2. Hvis undervisningsministeren
finder, at forpligtelsen efter stk. 1 ikke er opfyldt, kan
ministeren efter udtalelse fra Udvalget for de grundlæggende
Social- og Sundhedsuddannelser eller fra Amtsrådsforeningen,
Kommunernes Landsforening og Landsorganisationen i Danmark, hvis
udvalget ikke er nedsat pålægge amtsrådet og
kommunalbestyrelserne i amtet at dimensionere et årligt
mindste antal praktikpladser til social- og
sundhedshjælperuddannelsen og til social- og
sundhedsassistentuddannelsen. Stk. 3. Har undervisningsministeren
fastsat et mindste antal praktikpladser i henhold til stk. 2,
fordeler fællesbestyrelsen pladserne mellem de kommunale
myndigheder efter aftale med disse. Undervisningsministeren kan
fastsætte en frist for fordelingen. Stk. 4. Såfremt
fællesbestyrelsen ikke kan fordele praktikpladserne inden
fristens udløb, foretager undervisningsministeren
fordelingen mellem de kommunale myndigheder. Stk. 5. Undervisningsministeren kan
efter forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark og
Kommunernes Landsforening fastsætte bestemmelser for
fordelingen af praktikpladserne. | | 17. §
23 affattes således: »§ 23.
Finder undervisningsministeren, at forpligtelsen efter § 22 b,
stk. 1, ikke er opfyldt, kan ministeren efter udtalelse fra
Udvalget for de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser,
eller hvis udvalget ikke er nedsat, fra regionsrådene og
kommunalbestyrelserne i forening samt fra Landsorganisationen i
Danmark, pålægge regionsrådet og
kommunalbestyrelserne i regionen hver at stille et årligt
mindste antal praktiksteder til social- og
sundhedshjælperuddannelsen og til social- og
sundhedsassistentuddannelsen til rådighed for
institutionerne.« |
| | 18. Efter § 23
indsættes: »§ 23 a.
Undervisningsministeren godkender de institutioner, godkendt efter
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der kan udbyde
de enkelte grundforløb og uddannelser. Stk. 2. Undervisningsministeren kan
endvidere godkende, at andre institutioner og virksomheder kan
udbyde de enkelte grundforløb og uddannelser.« |
§ 24. Pligten
til at stille praktikpladser til rådighed, jf.
§ 23, stk. 1, påhviler tilsvarende
kommunalbestyrelserne i Københavns Kommune og Frederiksberg
Kommune samt bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab i
forening. Stk. 2. Bestemmelserne i
§ 23, stk. 2-5, finder tilsvarende anvendelse i
forhold til kommunalbestyrelserne i Bornholms Kommune,
Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune samt bestyrelsen
for Hovedstadens Sygehusfællesskab. § 26.
Amtsrådet skal i overensstemmelse med § 23,
stk. 1, stille den nødvendige skolekapacitet til
rådighed for grundforløbet og for uddannelserne efter
denne lov. Stk. 2. Et amtsråd kan efter
overenskomst med staten, selvejende eller private institutioner
eller andre amtsråd henvise elever til undervisning i
statsskoler, selvejende skoler, private skoler eller til en skole
under et andet amtsråd. Tilsvarende gælder
kommunalbestyrelserne i Bornholms Kommune, Frederiksberg Kommune og
Københavns Kommune. Stk. 3. Hvor amtsrådet har
indgået overenskomst efter stk. 2 med et andet
amtsråd, har fællesbestyrelsen i det amt, hvor skolen
ligger, den kompetence, som følger af bestemmelserne i
kapitel 4. | | 19. §§ 24, 26 og
27 samt kapitel 6 ophæves. |
§ 27.
Bestemmelsen i § 26, stk. 1, finder tilsvarende
anvendelse i forhold til kommunalbestyrelserne i Københavns
Kommune og Frederiksberg Kommune i forening samt Bornholms
Kommune. Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i
Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune indgår
aftale om, hvordan pligten efter stk. 1 skal opfyldes,
herunder hvordan udgifterne skal fordeles. Kapitel 6 Skolernesledelse
m.v. § 28.
Amtsrådet, henholdsvis kommunalbestyrelserne i Bornholms
Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune, har
det økonomiske ansvar for skolernes virksomhed og
fastlægger de økonomiske rammer for den enkelte skole
efter indstilling fra fællesbestyrelsen om
uddannelsestilbudet på skolerne. Stk. 2. En skoles anvendelse af
bestemmelsen i § 2, stk. 4, om tilrettelæggelse af et
særligt grundforløb kan ved fastsættelsen af de
i stk. 1 nævnte rammer gøres betinget af, at elevens
bopælskommune bidrager til finansieringen af
undervisningen. § 29.
Amtsrådet, henholdsvis kommunalbestyrelserne i Bornholms
Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune,
ansætter og afskediger skolelederne og lærerne efter
indstilling fra fællesbestyrelsen. | | |
§ 30.
Skolelederen har den samlede ledelse af skolen henholdsvis under
ansvar for amtsrådet, henholdsvis kommunalbestyrelserne i
Bornholms Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns
Kommune, og er ansvarlig over for fællesbestyrelsen for, at
uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med reglerne
for uddannelserne og fællesbestyrelsens beslutninger. § 31.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om krav til
skoleledernes og lærernes kvalifikationer. | | |
§ 25.
Statslige, selvejende og private institutioner kan ved at
indgå overenskomst med et amtsråd eller en
kommunalbestyrelse tilslutte sig lovens uddannelsessystem mod at
stille praktikpladser til rådighed. | | 20. § 25,
stk. 1, ophæves. Stk. 2 bliver herefter stk. 1. |
§ 25.... Stk. 2. Et amtsråd, en
kommunalbestyrelse eller en privat leverandør af personlig
og praktisk hjælp m.v. kan indgå aftale med et andet
amtsråd, en kommunalbestyrelse eller privat leverandør
om gennemførelse af praktik. | | 21. I § 25,
stk. 2, der bliver stk. 1, ændres
»amtsråd« til:
»regionsråd«. |
§ 33. Ved hver
skole har eleverne ret til at danne et elevråd.
Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til
udvalg m.v., som skolen har nedsat til at behandle
spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed.
Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse
ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om valg til elevråd, om
elevrådenes virksomhed og om amtsrådets forpligtelse
over for elevrådene. | | 22. §
33 affattes således: »§ 33.
Ved hver institution, der er godkendt i henhold til § 23 a,
stk. 1, har eleverne ret til at danne et elevråd.
Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til
udvalg m.v., som institutionen har nedsat til at behandle
spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed.
Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse
ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om valg til elevråd, om
elevrådenes virksomhed og om institutionernes forpligtelse
over for elevrådene.« |
§ 34.
Undervisningen ved offentlige skoler ved uddannelser efter denne
lov er vederlagsfri. Stk. 2. Amtsrådet kan bestemme,
at der kan opkræves betaling fra elever for deltagelse i
ekskursioner m.v., der indgår som en del af undervisningen.
Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter, der
vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse.
Rabat ydet i form af frirejser eller lignende skal komme samtlige
deltagere til gode. | | 23. § 34,
stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes: »§ 34.
Undervisningen ved uddannelser efter denne lov er vederlagsfri, jf.
dog stk. 2. Stk. 2. En institution eller virksomhed,
der udbyder grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i
medfør af § 23 a, stk. 2, kan uanset bestemmelserne i
stk. 1 kræve betaling for deltagelse i undervisningen m.v.
Dette gælder dog kun, hvis institutionen ikke modtager samme
tilskud fra staten som institutioner godkendt efter § 23 a,
stk. 1.« Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9. |
§ 34.... Stk. 2. Amtsrådet kan bestemme,
at der kan opkræves betaling fra elever for deltagelse i
ekskursioner m.v., der indgår som en del af undervisningen.
Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter, der
vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse.
Rabat ydet i form af frirejser eller lignende skal komme samtlige
deltagere til gode. | | 24. I § 34,
stk. 2 , der bliver stk. 3, stk. 7, 1. pkt. og 2.
pkt. , der bliver stk. 8, 1. og 2. pkt., og stk. 8,
der bliver stk. 9, ændres »Amtsrådet« til:
»Institutionen«. |
§ 34.... Stk. 6. De undervisningsmidler, der er
nødvendige for undervisningen, skal af amtsrådet
stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog
stk. 7. | | 25. I § 34,
stk. 6, der bliver stk. 7, ændres
»amtsrådet« til: »institutionen«, og
»7« ændres til: »8«. |
§ 34€ Stk. 8. Amtsrådet har udpantningsret
for krav på betaling i henhold til stk. 7. | | 26. § 34,
stk. 8, der bliver stk. 9, ophæves. |
§ 35.
Amtsrådet yder tilskud til befordring for elever i
grundforløbet i henhold til § 28 i lov om
institutioner for uddannelsen til studentereksamen og regler, der
er udstedt med hjemmel heri. | | 27. I § 35
ændres »Amtsrådet« til:
»Staten«. |
§ 36.
Bestemmelserne i §§ 33-35 finder tilsvarende
anvendelse i forhold til kommunalbestyrelserne i Bornholms Kommune,
Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune. | | 28. §
36 ophæves. |
§ 37.
Undervisningsministeren kan til brug for den overordnede styring af
uddannelserne og udarbejdelse af statistik inden for social- og
sundhedsuddannelsesområdet indhente alle oplysninger,
herunder oplysninger om eleverne, fra amtsrådene,
kommunalbestyrelserne, bestyrelsen for Hovedstadens
Sygehusfællesskab, fællesbestyrelserne og skolerne.
Undervisningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger
skal leveres i elektronisk form, herunder fastsætte, i
hvilket format leveringen skal ske. | | 29. §
37 affattes således: »§ 37.
Undervisningsministeren kan til brug for den overordnede styring af
uddannelserne og udarbejdelse af statistik indhente alle
oplysninger fra regionsråd, kommunalbestyrelser og
institutioner m.v. godkendt i henhold til § 23 a, herunder
oplysninger om uddannelserne, praktikpladser og elever.
Undervisningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger
skal leveres i elektronisk form, herunder bestemme, i hvilket
format leveringen skal ske.« |
§ 40.
Undervisningsministeren kan efter indhentet udtalelse fra Udvalget
for de grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser eller fra
Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og
Landsorganisationen i Danmark, hvis udvalget ikke er nedsat fravige
lovens bestemmelser som led i uddannelsesforsøg. | | 30. I § 40
ændres »Amtsrådsforeningen« til:
»regionsrådene i forening«. |
§ 41.... Stk. 4. Undervisningsministeren
fastsætter efter indstilling fra Rådet for de
mellemlange videregående uddannelser regler om, i hvilket
omfang de hidtidige bestemmelser om de videregående social-
og sundhedsuddannelser i den lov, der er nævnt i stk. 2,
fortsat finder anvendelse for sygeplejerske- og
radiografuddannelserne. Stk. 5. Regler fastsat med hjemmel i den
lov, der er nævnt i stk. 2, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af regler udstedt i
medfør af denne lov. | | 31. § 41,
stk. 4, ophæves. Stk. 5 bliver herefter stk. 4. |
| | § 7 I lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 954 af 28. november
2003, som ændret ved § 7 i lov nr. 1156 af 19. december
2003, § 3 i lov nr. 98 af 18. februar 2004 og § 2 i lov
nr. 361 af 19. maj 2004, foretages følgende
ændringer: |
§ 1....Institutionerne er selvejende og
godkendt af undervisningsministeren til at give erhvervsrettet
grund-, efter- og videreuddannelse til og med niveauet for korte
videregående uddannelser efter ministerens nærmere
bestemmelse. ... | | 1. I § 1, stk.
1, 2. pkt., indsættes efter »bestemmelse« :
», jf. dog § 4, stk. 1, 3. pkt.« |
§ 4.
Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne
tillade, at selvejende uddannelsesinstitutioner sammenlægges
til en institution, der godkendes efter loven. Ved
sammenlægningen opløses institutionerne uden
likvidation ved overdragelse af deres aktiver og gæld til den
fortsættende institution. | | 2. I § 4, stk.
1, indsættes som 3. pkt.: »Ved sammenlægningen kan
ministeren godkende, at den fortsættende institution ud over
erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse kan udbyde
ungdomsuddannelser og grundlæggende voksenuddannelse til og
med gymnasialt niveau.« |
| | 3. Efter § 4
indsættes: »§ 4 a.
For institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der forud for
godkendelsen efter § 2, stk. 1, var amtskommunale, eller som
er resultatet af en eller flere sammenlægninger eller
spaltninger af selvejende uddannelsesinstitutioner, der forud for
den 1. januar 2007 har været amtskommunale, gælder
forvaltningsloven og offentlighedsloven.« |
§ 5.... Stk. 2. Bestyrelsen skal normalt
bestå af 6-12 medlemmer, hvoraf 1 medlem udpeges af et eller
flere amtsråd og mindst 1 medlem af en eller flere
kommunalbestyrelser. ... | | 4. I § 5, stk.
2, 1. pkt., ændres »eller flere
amtsråd« til: »regionsråd«. |
§ 16. Kommuner
og amtskommuner kan yde tilskud til institutioner for
erhvervsrettet uddannelse til anlægsudgifter ved etablering
eller senere udbygning. Kommuner og amtskommuner kan ikke uden
særlig lovhjemmel yde tilskud til institutionernes
driftsudgifter eller lån til anlægsudgifter. | | 5. I § 16,
1. og 2. pkt., udgår »og
amtskommuner«. |
| | 6. Efter § 34
indsættes: »§ 34 a.
Regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for
at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser,
herunder for så vidt angår den geografiske placering af
udbuddet og kapaciteten på uddannelserne med henblik
på, at der er et tilstrækkeligt og varieret
uddannelsestilbud til alle unge i regionen. Regionsrådets
koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner,
der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i
regionen, bortset fra private gymnasieskoler og private
hf-kurser. Stk. 2. Med henblik på at
understøtte regionens udviklingsplan kan regionsrådet
efter ansøgning fra en selvejende institution yde
formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder
anlægstilskud, til blandt andet efteruddannelse, information,
udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger
til de ungdomsuddannelser, der er nævnt i stk. 5, bortset fra
ungdomsuddannelser som finder sted på private hf-kurser og
private gymnasieskoler, samt tilskud til udvikling af en
institution i et landdistrikt eller udkantsområde. På
Bornholm varetages regionsrådets opgave dog af
kommunalbestyrelsen. Stk. 3. De institutioner, der er godkendt
til at udbyde en eller flere af de i stk. 5, nr. 3€"7,
nævnte ungdomsuddannelser i regionen, samarbejder med
regionsrådet og med andre institutioner, der udbyder
ungdomsuddannelser, om den i stk. 1 nævnte koordinering. Stk. 4. Samarbejdet efter stk. 3 mellem de
institutioner, som udbyder de i stk. 5, nr. 1-2, nævnte
uddannelser, og regionsrådet, foregår dog gennem de
forpligtende samarbejder, som er nævnt i § 7 c, stk. 1,
i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen og
§ 18 c, stk. 1, i lov om institutioner for uddannelsen til
højere forberedelseseksamen. Stk. 5. Koordineringen omfatter: 1) Uddannelsen til studentereksamen. 2) Uddannelsen til højere
forberedelseseksamen. 3) Uddannelsen til højere
handels-eksamen. 4) Uddannelsen til højere teknisk
eksamen. 5) Grundforløbene i
erhvervsuddannelserne. 6) Grunduddannelsen til landmand. 7) De grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser. § 34 b.
Regionsrådet afgiver indstilling til undervisningsministeren
om den stedlige placering af nye uddannelsessteder i regionen for
de i § 34 a, stk. 5, nr. 3-7, nævnte
uddannelser.« |
| | 7. Efter § 35
indsættes i kapitel 6 : »§ 35 a.
Ministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne for de enkelte
institutioner fravige loven med henblik på at skabe
særlig mulighed for samarbejde og sammenlægning af
institutioner for videregående uddannelser og for ungdoms- og
voksenuddannelser på Bornholm.« |
| | § 8 I lov om erhvervsuddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, foretages
følgende ændringer: |
§ 34.
Undervisningsministeren nedsætter Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Formanden udpeges
af undervisningsministeren. 24 medlemmer af rådet udpeges
således: 1) € 4) 3 medlemmer efter indstilling fra
Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening samt
Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening. §
47.€ Stk. 3. I nævnets
møder deltager 2 tilforordnede, udpeget af
Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening,
Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i forening, og 1
tilforordnet udpeget af undervisningsministeren. | | 1. I § 34, stk.
1, nr. 4, og § 47, stk. 3, ændres:
»Amtsrådsforeningen i Danmark« til:
»regionsrådene i forening«. |
§ 67 a.
Amtskommunerne yder tilskud til befordring for
erhvervsuddannelses-elever i henhold til § 28 i lov om
insti-tutioner for uddannelsen til studenter-eksamen, jf. dog
stk. 4. Det er en betingelse, at eleverne ikke modtager
løn eller godtgørelse under uddannelsen. | | 2. I § 67 a,
stk. 1, 1. pkt., ændres »Amtskommunerne«
til: »Staten«. |
| | § 9 I lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 532 af 25. juni 1999, som
ændret ved § 7 i lov nr. 263 af 12. april 2000, §
48 i lov nr. 418 af 6. juni 2002, § 1 i lov nr. 1077 af 17.
december af 2002, § 5 i lov nr. 297 af 30. april 2003 og
§ 5 i lov nr. 98 af 18. februar 2004, foretages
følgende ændring: |
§ 13 a.
Amtsrådene yder tilskud til befordring for
erhvervsgrunduddannelseselever under skoleundervisning, herunder
værkstedsskole med skoleydelse, i henhold til § 28
i lov om gymnasiet m.v. | | 1. I § 13
a ændres »Amtsrådene« til:
»Staten«. |
| | § 10 I lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 402 af
28. maj 2004, foretages følgende ændringer: |
§ 2.
Amtsrådene skal sikre, at alle, der er fyldt 18 år,
inden for en rimelig geografisk afstand kan modtage undervisning i
henhold til denne lov. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler herom. Stk. 2. Bestemmelserne om amtskommuner
i denne lov gælder tilsvarende for Bornholms, Frederiksberg
og Københavns Kommuner. | | 1. §
2 affattes således: »§ 2.
Alle, der er fyldt 18 år, kan inden for en rimelig geografisk
afstand fra deres bopæl modtage undervisning i henhold til
denne lov.« |
§ 3. Almen
voksenuddannelse tilbydes på de amtskommunale
voksenuddannelsescentre, jf. § 12. Et
voksenuddannelsescenter kan efter amtsrådets bestemmelse
være organiseret i afdelinger, jf. dog § 13, stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
afdelinger. | | 2. §
3 affattes således: »§ 3.
Almen voksenuddannelse udbydes på voksenuddannelsescentre,
jf. § 12. Et voksenuddannelsescenter kan være
organiseret i afdelinger, jf. dog § 13, stk. 3. Stk. 2. Undervisningsministeren kan
godkende, at andre uddannelsesinstitutioner, herunder
uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen, udbyder almen
voksenuddannelse. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om regnskabsaflæggelse og revision for
disse uddannelsesinstitutioner.« |
§ 4. Ved hvert
voksenuddannelses-center og anden amtskommunal
uddannelsesinstitution, der udbyder almen voksenuddannelse, jf.
§ 12, skal der mindst en gang om året udbydes
undervisning i kernefagene dansk, matematik, engelsk, tysk eller
fransk, samfundsfag og naturfag. Herudover skal der i amtskommunen
efter amtsrådets godkendelse tilbydes undervisning i fag
inden for fagrækken billedkunst, dansk som andetsprog,
edb-fag, filosofi, historie, latin, mediefag, psykologi samt
samarbejde og kommunikation, således at alle tilbudsfagene
udbydes mindst et sted i amtskommunen hvert år, og
således at der samlet gives et alsidigt fagudbud på
grundlag af det konstaterede undervisningsbehov. Undervisningen
tilrettelægges som enkeltfags-undervisning. | | 3. § 4,
stk. 1, affattes således: »Ved hvert voksenuddannelsescenter
og anden uddannelsesinstitution, der udbyder almen
voksenuddannelse, jf. § 12, skal der mindst en gang om
året udbydes undervisning i kernefagene dansk, matematik,
engelsk, tysk eller fransk, samfundsfag og naturfag. Herudover skal
der tilbydes undervisning i fag inden for fagrækken
billedkunst, dansk som andetsprog, edb-fag, filosofi, historie,
latin, mediefag, psykologi samt samarbejde og kommunikation,
således at alle tilbudsfagene hvert år udbydes inden
for en passende geografisk afstand fra de voksne
uddannelsessøgendes bopæl i regionen, og således
at der samlet gives et alsidigt fagudbud på grundlag af det
konstaterede undervisningsbehov. Undervisningen
tilrettelægges som enkeltfagsundervisning.« |
§ 4.... Stk. 3. I en amtskommune skal der
udbydes kernefagsundervisning, jf. stk. 1, på hvert
voksenuddannelsescenter. Er der i en amtskommune kun ét
voksenuddannelsescenter, skal alle kernefag mindst udbydes ved
dette og en afdeling eller ved to afdelinger, jf. § 3,
stk. 1. Ministeren kan fravige denne bestemmelse, hvor det er
begrundet i særlige geografiske forhold. | | 4. § 4,
stk. 3, ophæves. Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5. |
§ 4.... Stk. 5. Amtskommunen kan tilbyde en
særligt tilrettelagt introducerende undervisning. | | 5. I § 4, stk.
5, der bliver stk. 4 , ændres
»Amtskommunen« til: »Et
voksenuddannelsescenter«. |
§
4.... Stk. 6. Undervisningsministeren
fastsætter regler om undervisningen, niveaudeling,
uddannelses- og erhvervsvejledning og tilsynet med
undervisningen. | | 6. I § 4, stk.
6 , der bliver stk. 5, ændres
»niveaudeling,« til: »niveaudeling og« og
»og tilsynet med undervisningen« udgår. |
| | 7. I § 4
indsættes som stk. 6: »Stk. 6. Undervisningsministeren
fører tilsyn med undervisningen.« |
§ 6.
Amtsrådene afholder de udgifter, der er forbundet med
undervisningsvirksomheden på amtskommunale
uddannelsesinstitutioner, der udbyder almen voksenuddannelse, jf.
dog stk. 2-4. De undervisningsmidler, der er nødvendige
for undervisningen, skal stilles til rådighed for kursisterne
uden betaling, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Undervisningsministeren
fastsætter regler om, at amtsrådet for alle fag skal
afkræve kursisterne betaling for at deltage i undervisning og
prøver og de selvstuderende betaling for at gå til
prøve. Betalingens størrelse fastsættes af det
enkelte amtsråd inden for minimums- og maksimumsbeløb,
der er fastsat af undervisningsministeren, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 3. For fagene dansk, matematik og
engelsk samt dansk som andetsprog udgør deltagerbetalingen
100 kr. pr. fag. | | 8. § 6,
stk. 1, 2 og 3 , ophæves, og i stedet
indsættes: »Kursisterne skal for alle fag betale for at
deltage i undervisning og prøver, og selvstuderende skal
betale for at gå til prøve. For fagene dansk,
matematik og engelsk samt dansk som andetsprog udgør
deltagerbetalingen 100 kr. pr. fag, jf. stk. 2. For de
øvrige fag udgør deltagerbetalingen de beløb,
som pr. 31. december 2006 er fastsat for de enkelte
voksenuddannelsescentre, indtil institutionerne overgår til
taxameterfinansiering. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om deltagerbetalingen.« Stk. 4-6 bliver herefter stk. 2-4. |
§ 6.... Stk. 4. Det i stk. 3 nævnte
beløb reguleres hvert år med virkning fra den 1.
august med satsreguleringsprocenten for det pågældende
finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. € | | 9. I § 6, stk.
4, der bliver stk. 2, ændres i 1. pkt. »
stk. 3« til: »stk. 1, 2. pkt.«. |
§ 6.... Stk. 5. Indbetaling af deltagerbetaling for
det pågældende fag, jf. stk. 2 og 3, er en betingelse
for at kunne deltage i undervisning og prøver. | | 10. I § 6, stk.
5, der bliver stk. 3, ændres »2 og 3« til:
»1«. |
§ 7.
Amtsrådene kan yde befordringsgodtgørelse til
deltagere i almen voksenuddannelse. | | 11. I § 7
ændres »Amtsrådene« til:
»Staten«, og som 2. pkt., indsættes:
»Undervisningsministeren fastsætter nærmere
regler herom.« |
§ 8.
Amtskommunen skal modtage kursister og selvstuderende med hjemsted
i andre amtskommuner på samme vilkår som kursister og
selvstuderende, der er hjemmehørende i amtskommunen. Stk. 2. Den amtskommune, der modtager
en kursist eller selvstuderende efter stk. 1, kan kræve
godtgørelse for de hermed forbundne udgifter fra den
amtskommune, hvor den pågældende er
hjemmehørende. Stk. 3. En person anses for
hjemmehørende i den amtskommune, hvor folkeregisterkommunen
er beliggende. Stk. 4. Amtsrådet kan
kræve betaling fra et andet amtsråd for udgifter til
undervisning af personer, der er hjemmehørende i
amtskommunen, men som ved beregning af kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner og amtskommuner indgår i
folketallet i den anden amtskommune. | | 12. §
8 ophæves. |
§ 9. Klage over
afgørelser truffet af voksenuddannelsescentre kan indbringes
for centerrådet, jf. § 16. Klage over
centerrådets afgørelser kan indbringes for
amtsrådet. Stk. 2. Klage over afgørelser
truffet af anden amtskommunal uddannelsesinstitution, der udbyder
almen voksenuddannelse, jf. § 12, stk. 3, kan
indbringes for amtsrådet. Stk. 3. Klage over prøver og
bedømmelse af prøver kan indbringes for
amtsrådet. Amtsrådets afgørelser kan indbringes
for undervisningsministeren. Stk. 4. Klage over afgørelser
truffet af uddannelsesinstitutioner omfattet af § 3,
stk. 2, og klager over prøver og bedømmelse af
prøver ved disse uddannelsesinstitutioner kan indbringes for
undervisningsministeren. Stk. 5. Undervisningsministeren
fastsætter regler om klage og klagefrister. | | 13. §
9 affattes således: »§ 9.
Klage over prøver og bedømmelse af prøver kan
indbringes for undervisningsministeren. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler herom, herunder om
klagefrist. Stk. 2. Klage over et
voksenuddannelsescenters afgørelse kan indbringes for
undervisningsministeren. Stk. 3. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om klage efter stk. 2,
herunder om klagefrist, og om at afgørelser ikke skal kunne
indbringes for undervisningsministeren eller anden administrativ
myndighed. Stk. 4. Efter undervisningsministerens
bestemmelse kan klager over afgørelser truffet af
uddannelsesinstitutioner omfattet af § 3, stk. 2, indbringes
for undervisningsministeren.« |
§ 10.
Ministeren kan bemyndige myndigheder omfattet af loven til at
fordele og administrere tilskuddet og kan i den forbindelse
fastsætte regler om ydelse af tilskud,
regnskabsaflæggelse og revision m.v. samt administrationen af
ordningen. | | 14. § 10,
stk. 1, 2. pkt., ophæves. |
§ 12.
Amtsrådene opretter og driver voksenuddannelsescentre, som
udbyder almen voksenuddannelse. Voksenuddannelsescentrene kan
endvidere efter amtsrådets nærmere bestemmelse
udbyde 1) studieforberedende
enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen (hf)
og til studentereksamen (stx), 2) anden voksenundervisning og 3) uddannelsen til studentereksamen (stx)
tilrettelagt som studenterkursus. Stk. 2. Amtsrådet
tilrettelægger amtskommunens centerstruktur sådan, at
den sikrer undervisningstilbud i overensstemmelse med denne lovs
§ 2 og med § 17, stk. 1, i lov om
institutioner for uddannelsen til højere
forberedelseseksamen. Stk. 3. Voksenuddannelsescentre
beliggende i tyndt befolkede områder kan efter
amtsrådets bestemmelse sammenlægges med en anden
amtskommunal uddannelsesinstitution for at fastholde
uddannelsesudbudet. Undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler om, hvad der skal forstås ved tyndt
befolkede områder. Stk. 4. Voksenuddannelsescentrene kan
forestå rekvireret undervisning. | | 15. §
12 affattes således: »§ 12.
Undervisningsministeren godkender oprettelse og nedlæggelse
af statsligt selvejende voksenuddannelsescentre, som udbyder almen
voksenuddannelse efter denne lov samt forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne efter lov om
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne. Voksenuddannelsescentrene kan efter
undervisningsministerens godkendelse udbyde 1) studieforberedende enkeltfagsundervisning til
højere forberedelseseksamen (hf) og til studentereksamen
(stx), 2) uddannelsen til studentereksamen (stx)
tilrettelagt som studenterkursus. Stk. 2. Undervisningsministeren kan
godkende en institution efter stk. 1, hvis den indgår som et
hensigtsmæssigt led i opfyldelsen af konstaterede eller
forventede behov for sådanne institutioner og som led i en
planlægning, der omfatter hele eller dele af landet.
Ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen. Stk. 3. Voksenuddannelsescentret skal i sit
virke som statsligt selvejende uddannelsesinstitution være
uafhængigt, og centrets midler må alene komme centrets
kursus- og undervisningsvirksomhed til gode.
Undervisningsministeren kan undlade at godkende et
voksenuddannelsescenter, hvis der efter ministerens skøn
ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at centret opfylder
kravet om uafhængighed og forvaltning af centrets midler.
Ministeren træffer sin beslutning navnlig på grundlag
af en vurdering af de forhold, der er nævnt i stk. 4, nr.
1-4. |
| | Stk. 4. En godkendelse efter stk. 1 kan
tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for
institutionen, herunder i forhold til behovet for
uddannelsesudbydere, i en planlægning, der omfatter hele
eller dele af landet, eller hvis institutionen på grund af
sin økonomiske situation skønnes uegnet til at
fortsætte sin virksomhed. Godkendelsen kan endvidere
tilbagekaldes, hvis der efter ministerens skøn ikke er
tilstrækkelig sikkerhed for, at voksenuddannelsescentret
opfylder kravet i stk. 3 om uafhængighed og forvaltning af
centrets midler. Der kan herved navnlig lægges vægt
på, om 1) centret indgår i et fællesskab
eller samarbejde med institutioner, fonde, virksomheder, foreninger
m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at
centret styres af andre, 2) centrets midler anvendes til formål uden
for centret, 3) centrets ledelse og lærere står i
et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de
i nr. 1 nævnte institutioner m.fl. eller 4) centrets elever eller kursister udfører
arbejde, herunder indsamlingsarbejde eller lignende, på en
måde der er usædvanlig for voksenuddannelsescentre. Stk. 5. I tilfælde af institutionens
ophør tilfalder institutionens nettoformue statskassen. Stk. 6. Voksenuddannelsescentre kan
forestå rekvireret undervisning.« |
§ 12 a. € Stk. 2. Som led i samarbejdet danner
institutionerne et lokalt fælles samarbejdsforum, som
mødes mindst en gang hvert kvartal. | | 16. I § 12 a,
stk. 2, indsættes efter »kvartal« : »,
og mindst to gange om året med regionsrådet, jf. §
17 c«. |
| | 17. Efter § 12 a
indsættes: »§ 12 b.
Den overordnede ledelse af den selvejende institution, der er
godkendt efter § 12, varetages af en bestyrelse, der er
ansvarlig over for undervisningsministeren for institutionens
drift, herunder for forvaltningen af institutionens midler.
Bestyrelsen træffer beslutning om ansættelse og
afskedigelse af forstander, lærere og andet personale.
Ansættelse af lærere og andet personale sker efter
indstilling fra forstanderen. Stk. 2. Institutionens forhold reguleres i
en vedtægt, som skal godkendes af undervisningsministeren.
Undervisnings-ministeren fastsætter nærmere regler om
bestyrelsens sammensætning og virke og kan herunder
fastlægge regler for bestyrelsens arbejde m.v. i en af
ministeren udstedt standardvedtægt. Undervisningsministeren
kan endvidere bestemme, at visse dispositioner kun kan
gennemføres med ministerens godkendelse. Stk. 3. Centret kan yde bestyrelsen
særskilt vederlag efter regler, der fastsættes af
undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren. Stk. 4. Finder undervisningsministeren, at
et voksenuddannelsescenters virksomhed ikke er i overensstemmelse
med denne lov eller de regler og aftaler, der er fastsat eller
indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede
påbud til voksenuddannelsescentret om at ændre den
pågældende virksomhed. |
| | § 12 c. Tilskud
i henhold til § 15 må kun anvendes til
voksenuddannelsescentrets virksomhed efter denne lov. Der kan ikke
foretages transport i tilsagte eller forventede tilskud. Stk. 2. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om tilskud i henhold til
§ 15, herunder om aktivitetsindberetninger og udbetaling af
tilskud, tilbagebetaling og kontrol af udbetalt tilskud. Stk. 3. Undervisningsministeren kan for
voksenuddannelsescentre, der ikke følger bestemmelserne i
denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller
indgået i henhold til loven, eller undervisningsministerens
påbud, jf. § 12 b, stk. 4, tilbageholde tilskud, lade
tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud
tilbagebetalt helt eller delvis. Undervisningsministeren kan
tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for
voksenuddannelsescentre, som begæres erklæret konkurs
eller standser deres betalinger, eller når der i
øvrigt er fare for, at et voksenuddannelsescenters
virksomhed må indstilles. Stk. 4. Undervisningsministeren kan
kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for
tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har
været fejlagtig. Stk. 5. For meget udbetalt tilskud kan
modregnes i kommende udbetalinger til voksenuddannelsescentret. |
| | § 12 d.
Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelser ved
statsligt selvejende voksenuddannelsescentre og ved de i stk. 3
nævnte institutioner tillade, at to eller flere af de
nævnte institutioner sammenlægges til en samlet
institution, som godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller
flere love. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken lov
den samlede institution godkendes. Ved sammenlægningen
opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af
deres aktiver og gæld til den fortsættende
institution. Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter
indstilling fra bestyrelsen for et statsligt selvejende
voksenuddannelsescenter tillade, at institutionen ved spaltning
overdrager sine aktiver og gæld som helhed eller en del heraf
til en eller flere af de i stk. 3 nævnte
uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren beslutter, efter
hvilken lov eller hvilke love de involverede institutioner
godkendes. Stk. 3. Institutioner, der er godkendt
efter følgende love, bortset fra private gymnasieskoler og
private hf-kurser, kan indgå i sammenlægninger eller
spaltninger med voksenuddannelsescentre efter stk. 1 og 2: 1) Lov om institutioner for uddannelsen til
højere forberedelseseksamen. 2) Lov om institutioner for uddannelsen til
studentereksamen. 3) Lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse. Stk. 4. Det er en betingelse for at
opnå tilladelse efter stk. 1 og 2, at der ved
sammenlægningen eller spaltningen ikke sker
indskrænkninger i bestående rettigheder. I
vedtægten for den fortsættende eller modtagende
institution skal der optages bestemmelser, som sikrer, at de
deltagende institutioners formål tilgodeses. På samme
måde skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle
vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende institutions
formue, hvis rettigheden ikke udløses ved
sammenlægningen eller spaltningen. Stk. 5. Sammenlægning og spaltning
efter stk. 1 og 2 kan gennemføres uden kreditorernes
samtykke. Stk. 6. Undervisningsministeren
fastsætter regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15
med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på
sammenlægning eller spaltning efter stk. 1 og 2. |
| | § 12 e. De statsligt
selvejende voksenuddannelsescentres regnskabsår er
finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et
årsregnskab omfattende resultatopgørelse, balance og
anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen
og af institutionens leder. I forbindelse med indsendelse af
årsregnskab til Undervisningsministeriet skal
bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og
love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer
af bestyrelsen, jf. § 12 b, stk. 2. Stk. 2. De statsligt selvejende
voksenuddannelsescentres regnskaber revideres af rigsrevisor i
henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens
regnskaber m.m. Stk. 3. De statsligt selvejende
voksenuddannelsescentre udpeger en statsautoriseret eller
registreret revisor, som reviderer institutionens regnskaber efter
aftale mellem rigsrevisor og undervisningsministeren i henhold til
§ 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Bestyrelsen
underretter Undervisningsministeriet om den udpegede revisor og om
revisorskift. Undervisningsministeren fastsætter efter
forhandling med rigsrevisor nærmere regler om
institutionernes revision. Stk. 4. Bestyrelsen påser, at revisor
opfylder bestemmelserne om uafhængighed i § 11 i lov om
statsautoriserede og registrerede revisorer. Bestyrelsen må
endvidere ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for
udlejer af de ejendomme m.m., som det statsligt selvejende
voksenuddannelsescenter anvender eller for fonde, selskaber,
foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer,
medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang.
Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvornår
lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Opfylder revisor ikke
på tilfredsstillende måde kravene til revision i
henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf,
eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som
revisor, kan undervisningsministeren pålægge
bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en
anden revisor. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om
den udpegede revisor og om revisorskift. Stk. 5. Regnskaberne opstilles efter
regler, der fastsættes af undervisningsministeren.
Institutionens regnskabsføring skal være i
overensstemmelse med regler fastsat af
undervisningsministeren.« |
§ 13.
Voksenuddannelsescenteret ledes af en forstander, der har den
administrative og pædagogiske ledelse af centrets
virksomhed. | | 18. § 13,
stk. 1 , affattes således: »Ved et voksenuddannelsescenter
skal der være ansat en forstander. Forstanderen varetager den
daglige ledelse og har det pædagogiske ansvar.« |
§
13.€ Stk. 4. Ansættelse af en forstander,
jf. stk. 2, eller ansættelse af en afdelingsleder, jf. stk.
3, sker, efter at Undervisningsministeriet har udtalt sig om,
hvilke ansøgere der har de fornødne kvalifikationer
til at bestride stillingen. Stk. 5. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om forstanderens og
afdelingslederens beføjelser. | . | 19. § 13,
stk. 4, ophæves. Stk. 5 bliver herefter stk. 4. |
§ 14.
Amtsrådene træffer beslutning om: 1) Bevillinger til de amtskommunale
voksenuddannelsescentre, jf. § 15. 2) Godkendelse af
voksenuddannelsescentrenes udbud af tilbudsfag, jf. § 4,
stk. 1, 2. pkt., og særlige fagtilbud efter
§ 4, stk. 2. Godkendelse sker på grundlag af
dialogmøder med centerrådene. 3) Ansættelse og afskedigelse af
forstandere. 4) Ansættelse og afskedigelse af
lærere og andet personale efter indstilling fra
forstanderen. 5) Deltagerbetalingens størrelse
inden for minimums- og maksimumsbeløb, der er fastsat af
undervisningsministeren, jf. § 6, stk. 2. | | 20. §
14 ophæves. |
§ 15.
Amtsrådet giver bevillinger til dækning af det enkelte
voksenuddannelsescenters undervisningsvirksomhed og til dets
administration, ledelse og bygninger. | | 21. § 15,
stk. 1, affattes således: »Undervisningsministeren yder
tilskud til dækning af det enkelte voksenuddannelsescenters
virksomhed, herunder til forsøgs- og udviklingsarbejde.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
tilskud.« |
§ 15.... Stk. 2. Bevillingen til
undervisningsvirksomheden inden for almen voksenuddannelse og
prøveforberedende enkeltfagsundervisning til højere
forberedelseseksamen fastlægges ud fra takster, der er
fastsat af amtsrådet, og antallet af årskursister, der
har betalt deltagerbetaling. Stk. 3. Bevilling til
voksenuddannelsescenterets administration, ledelse og bygninger
gives inden for en årlig ramme, der fastsættes i
overensstemmelse med det konstaterede undervisningsbehov. | | 22. § 15,
stk. 2 , affattes således: »Stk. 2.
Voksenuddannelsescentrene skal følge de af finansministeren
fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og
ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det
personale, der er ansat ved institutionen.« |
§ 15.... Stk. 4. Undervisningsministeren kan
hos amtsrådet kræve alle oplysninger af betydning for
varetagelsen af Undervisningsministeriets opgaver vedrørende
voksenuddannelsescentrene og andre amtskommunale
uddannelsesinstitutioner, der udbyder almen voksenuddannelse, jf.
§ 12. Ministeren kan fastsætte regler herom,
herunder om i hvilken form oplysningerne skal gives. | | 23. I § 15,
stk. 4 , der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»amtsrådet« til:
»voksenuddannelsescenteret«, og
»amtskommunale« udgår. |
§ 15.... Stk. 5. Amtsrådet skal sikre, at
der ved centerets foranstaltning gives information til befolkningen
om centerets undervisningstilbud. | | 24. I § 15,
stk. 5, der bliver stk. 4, ændres
»Amtsrådet« til: »Bestyrelsen«. |
§ 16.
Amtsrådene nedsætter for hvert voksenuddannelsescenter
et centerråd, der træffer beslutning om udbudet af
kernefag, jf. § 4, stk. 1, 1. pkt., og giver
indstilling til amtsrådet om udbud af tilbudsfag efter
§ 4, stk. 1, 2. pkt., og de særlige fagudbud
efter § 4, stk. 2. Centerrådet
fastlægger efter indstilling fra forstanderen og inden for
amtsrådets bevilling, jf. § 15, stk. 1,
centerets budget og varetager informationsgivningen og andre
opgaver i relation til det enkelte center. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om centerrådets
sammensætning og beføjelser. Stk. 2. Ved afdelinger, jf.
§ 3, stk. 1, kan amtsrådet nedsætte
lokalråd. Et lokalråd kan være fælles for
flere afdelinger. Undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler om lokalråds sammensætning og
beføjelser. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte
regler om, at amtsrådet kan beslutte at yde medlemmer af
centerråd og lokalråd diæter, erstatning for
dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse i
overensstemmelse med § 16 a i lov om kommunernes
styrelse. | | 25. §
16 affattes således: »§ 16. Ved
hvert voksenuddannelsescenter kan der nedsættes et
uddannelsesudvalg, der rådgiver centret i
uddannelsesspørgsmål. Arbejdsgivere og arbejdstagere
repræsenteres ligeligt i udvalget. Eventuelle øvrige
medlemmer udpeges af institutionen. Medlemmerne skal have
tilknytning til det geografiske område, som udbuddet af
uddannelserne dækker.« |
§ 17 a. €
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
valg til kursistråd, om kursistrådenes virksomhed og om
amtskommunens forpligtelse over for kursistrådene. | | 26. I § 17 a,
4. pkt., ændres »amtskommunens« til:
»voksenuddannelsescentrenes«. |
§ 17
b. ... Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter
ansøgning fra et amtsråd om at udvide
voksenuddannelsescentrenes virksomhed tillade fravigelse af §
12, stk. 1. | | 27. § 17
b, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Undervisningsministeren kan
udvide voksenuddannelsescentrenes virksomhed ved at tillade
fravigelse af § 12, stk. 1. |
| | 28. Efter § 17
b, stk. 2, indsættes som stk. 3: »Stk. 3.
Voksenuddannelsescentre kan gennemføre undervisning af
voksne for kommuner som indtægtsdækket
virksomhed.« |
| | 29. Efter § 17 b
indsættes: »Kapitel 2 a Generelle bestemmelser § 17 c.
Regionsrådet skal i samarbejde med alle
voksenuddannelsescentre i regionen koordinere indsatsen, herunder
for så vidt angår den stedlige placering af udbuddet i
regionen og kapaciteten med henblik på, at der er et
tilstrækkeligt og varieret voksenuddannelsestilbud til
alle. Stk. 2. Voksenuddannelsescentre og andre
udbydere af almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning
og ordblindeundervisning for voksne, bortset fra private
gymnasieskoler og private hf-kurser, skal samarbejde med
regionsrådet om koordineringen efter stk. 1. Stk. 3. Med henblik på at
understøtte regionens udviklingsplan kan regionsrådet
efter ansøgning fra en statsligt selvejende institution yde
formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder
anlægstilskud, til blandt andet efteruddannelse, information,
udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger
til godkendte uddannelsesinstitutioner, der udbyder almen
voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne samt tilskud til udvikling af en
institution i et landdistrikt eller udkantsområde. På
Bornholm varetages regionsrådets opgave dog af
kommunalbestyrelsen. § 17 d. For de
i § 12 nævnte voksenuddannelsescentre samt de efter
§ 12 d sammenlagte eller spaltede institutioner gælder
forvaltningsloven og offentlighedsloven.« |
| | § 11 Stk. 1. For hver af de i § 14, stk. 4,
1. pkt., nævnte institutioner, herunder amtskommunale
institutioner, der sammenlægges med en anden amtskommunal
institution eller med en eller flere selvejende institutioner i
statsligt regi, nedsættes der pr.1. januar 2006 midlertidige
bestyrelser til forberedelse af overgangen til selveje
(midlertidige bestyrelser). Stk. 2. De i stk. 1 nævnte
midlertidige bestyrelser skal i 2006 under ansvar over for
undervisningsministeren forberede de i stk. 1 nævnte
institutioners overgang til selveje pr. 1. januar 2007 og skal
fungere, indtil der er udpeget nye bestyrelser for de nævnte
institutioner efter disses overgang til selveje i statsligt
regi. |
| | Stk. 3. På gymnasieområdet
varetager de midlertidige bestyrelser i 2006 under ansvar over for
undervisningsministeren de opgaver, som de hidtidige bestyrelser
har varetaget med at formidle samarbejde mellem skole og hjem,
medvirke ved løsningen af sociale opgaver i tilknytning til
skolen, fastsætte ferieplan, medvirke ved byggesager m.v. og
fastlægge skolens budget efter indstilling fra rektor og
inden for den økonomiske ramme, der er fastlagt af
amtsrådet. På hf-området varetager de
midlertidige bestyrelser i 2006 under ansvar over for
undervisningsministeren de opgaver, som de hidtidige bestyrelser
har varetaget med at medvirke ved løsningen af sociale
opgaver i tilknytning til kurset, fastsætte ferieplan,
medvirke ved byggesager m.v. og fastlægge kursets budget
efter indstilling fra lederen og inden for den økonomiske
ramme, der er fastlagt af amtsrådet. De midlertidige
bestyrelser træffer i 2006 beslutning om ansættelse og
afskedigelse af rektorer og ledere efter indhentet udtalelse fra
undervisningsministeren, jf. dog § 26, stk. 2 og 3, i lov om
institutioner for uddannelsen til studentereksamen, og § 35,
stk. 2 og 3, i lov om institutioner for uddannelsen til
højere forberedelseseksamen. Stk. 4. På området for social-
og sundhedsuddannelser varetager de midlertidige bestyrelser i 2006
fællesbestyrelsens opgaver med at afgive indstilling til
amtsrådet om ansættelse og afskedigelse af skoleledere
og lærere, med at godkende budgetter og afgive udtalelse,
inden amtsrådet indgår overenskomst, jf. § 19, nr.
3, 8 og 12, i lov om grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser. For voksenuddannelsescentre overtager de
midlertidige bestyrelser i 2006 amtsrådets kompetence til at
ansætte og afskedige forstanderen og centerrådets
opgave med at fastsætte voksenuddannelsescentrenes budget,
jf. § 14, nr. 3, og § 16, stk. 1, 2. pkt., i lov om almen
voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre. |
| | Stk. 5. Lederen af den enkelte institution
udpeger under ansvar over for undervisningsministeren den
midlertidige bestyrelse, jf. stk.1, der består af 1) en formand, der har erfaring med stiftelse og
ledelse af selvejende uddannelsesinstitutioner i statsligt regi
eller har tilsvarende relevant erhvervsmæssig og
økonomisk indsigt i institutionelle forhold, 2) et medlem efter indstilling af
forberedelsesudvalget for den pågældende region, 3) et medlem efter indstilling af kommunerne i
den pågældende amtskommune i forening, 4) et medlem efter indstilling af de ansatte
på institutionen og 5) en elev/kursist på den
pågældende institution, der tilforordnes bestyrelsen
uden stemmeret efter indstilling af
elevrådet/kursistrådet. Stk. 6. For institutioner på Bornholm
udpeges de medlemmer, der er nævnt i stk. 5, nr. 2 og 3,
efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. For institutioner i
Københavns og Frederiksberg Kommuner udpeges det medlem, der
er nævnt i stk. 5, nr. 3, efter indstilling fra den
pågældende kommunalbestyrelse. |
| | Stk. 7. Formanden for den midlertidige
bestyrelse udpeges efter indstilling af eller tilslutning fra
Rektorkollegiet og CVU-rektorkollegiet i forening eller af
CVU-rektorkollegiet eller af en eller flere landsdækkende
eller lokale foreninger for ledere af selvejende
uddannelsesinstitutioner for kompetencegivende uddannelser. I
særlige tilfælde kan udpegning dog ske uden indstilling
af eller tilslutning fra de nævnte organer, men efter
undervisningsministerens godkendelse. Stk. 8. Medlemmer af amtsrådet kan
ikke udpeges som medlemmer af den midlertidige bestyrelse. Dette
gælder dog ikke kommunale repræsentanter for
Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner. Stk. 9. Institutionens leder er
sekretær for den midlertidige bestyrelse. Stk. 10. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om de midlertidige
bestyrelsers nedsættelse og virksomhed, om
kompetenceforholdet mellem de midlertidige bestyrelser og
amtsrådene, centerråd og fællesbestyrelse og om
inddragelse af de pædagogiske råd, elevråd og
kursistråd samt om de midlertidige bestyrelsers virke, indtil
en ny bestyrelse er nedsat, jf. stk. 2. Undervisningsministeren kan
herunder fastsætte regler om, at amtskommunernes beslutninger
om væsentlige økonomiske dispositioner i forhold til
de institutioner, som skal overgå til selveje i statsligt
regi, kræver godkendelse af ministeren, og om at ministeren
kan fastsætte vilkår for godkendelsen. |
| | Stk. 11. Undervisningsministeren kan give
påbud til en midlertidig bestyrelse om
tilrettelæggelsen og varetagelsen af opgaverne
vedrørende forberedelsen af overgangen til selveje i
statsligt regi. Stk. 12. Der kan ydes formændene for
de midlertidige bestyrelser særskilt vederlag efter
nærmere regler, der fastsættes af
undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren. Stk. 13. Medlemmer af centerråd ved
voksenuddannelsescentre og medlemmer af fællesbestyrelser for
social- og sundhedsuddannelserne, der modtager vederlag eller
honorar efter de hidtil gældende regler, kan i 2006 fortsat
modtage vederlag eller honorar efter disse regler. |
| | § 12 Ved hver af de i § 14, stk. 4, 1.
pkt., nævnte amtskommunale institutioners overgang til
selveje overtager undervisningsministeren de faste ejendomme med
dertil knyttede rettigheder og forpligtelser og stiller dem til
disposition for institutionerne på vilkår, som
fastsættes af ministeren. Undervisningsministeren kan
på nærmere bestemte vilkår overdrage statens
faste ejendomme til de institutioner, der er nævnt i §
14, stk. 4, 1. pkt. |
| | § 13 Stk. 1. Beslutning om afskedigelse af den
selvejende institutions tjenestemænd samt om suspension,
iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,
udpegning af forhørsleder, ikendelse af
disciplinærstraf og anlæggelse af
injuriesøgsmål efter tjenestemandslovens regler
træffes af institutionen. Stk. 2. I tilfælde af institutionens
ophør afholdes eventuelle udgifter til ventepenge eller
rådighedsløn og pension til den selvejende
institutions tjenestemænd af statskassen, hvis den
ophørende institution ikke har midler til at afholde
udgiften. |
| | § 14 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1.
januar 2007, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. §§ 11 og 12 træder
i kraft den 1. januar 2006. Stk. 3. Bestemmelserne om bestyrelser ved
de amtskommunale gymnasieskoler og hf-kurser, jf. § 10 i lov
om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 833 af 8. oktober 2003, som
ændret ved lov nr. 98 af 18. februar 2004, og § 20 i lov
om institutioner for uddannelsen til højere forberedelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 23. oktober 2003, som
ændret ved lov nr. 98 af 18. februar 2004, ophæves den
1. januar 2006. |
| | Stk. 4. De amtskommunale og kommunale
institutioner, der ved lovens ikrafttræden udbyder
uddannelsen til studentereksamen (stx), uddannelsen til
højere forberedelseseksamen (hf), grundlæggende
social- og sundhedsuddannelser og almen voksenuddannelse,
overgår den 1. januar 2007 til godkendelse efter henholdsvis
§ 6, stk. 1, i lov om institutioner for uddannelsen til
studentereksamen, § 15, stk. 1, i lov om institutioner for
uddannelsen til højere forberedelseseksamen, § 2, stk.
1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og §
12, stk. 1, i lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre. Undervisningsministeren kan efter
indstilling fra den midlertidige bestyrelse beslutte, at Bornholms
Sundheds- og Sygeplejeskole overgår den 1. januar 2007 til
godkendelse efter § 2, stk. 1, i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og kan i den forbindelse fravige lovens
bestemmelser. Udkast til vedtægt indsendes af den
midlertidige bestyrelse til Undervisningsministeriet inden den 1.
november 2006. Undervisningsministeren kan fastsætte
institutionens vedtægt, hvis institutionen ikke har en
godkendt vedtægt inden den 1. januar 2007.
Undervisningsministeren kan efter indstilling fra den midlertidige
bestyrelse og bestyrelsen for en institution for en erhvervsrettet
uddannelse beslutte, at en amtskommunal institution, jf. 1. pkt.,
fra den 1. januar 2007 inddrages i en institution for
erhvervsrettet uddannelse. Undervisningsministeren kan ligeledes
efter indstilling fra de midlertidige bestyrelser beslutte, at en
amtskommunal institution sammenlægges med en anden
amtskommunal institution, jf. 1. pkt. |
| | Stk. 5. Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud og kan
herunder for de i § 6, jf. § 7, nævnte
institutioner i en overgangsperiode fravige bestemmelserne om
tilskud i kapitel 3 i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse. Stk. 6. Undervisningsministeren kan
bestemme, at bestyrelsesmedlemmer udpeget af et eller flere
amtsråd i forening bevarer deres bestyrelseshverv på
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, indtil
regionsrådene har udpeget nye bestyrelsesmedlemmer.
Undervisningsministeren kan med virkning fra 1. januar 2007
fastsætte nærmere regler om ændring af
vedtægter for institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
for så vidt angår konsekvenser af teknisk karakter
afledt af kommunalreformen, herunder om tidspunktet for
hvornår regionsrådene skal have udpeget
bestyrelsesmedlemmer til institutioner for erhvervsrettet
uddannelse. |
| | Stk. 7. Fællesbestyrelsen, jf. §
18 og § 19, nr. 9, i lov om grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser, sender ansøgninger, som ikke er afgjort
den 31. december 2006, om godkendelse af praktiksteder til de
uddannelsesinstitutioner eller virksomheder, der efter denne dato
henviser elever til de pågældende praktiksteder.
Oversendelse sker med henblik på viderebehandling og
afgørelse og omfatter alle sagens akter samt en status over
sagens foreløbige behandling. |
| | § 15 Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland. |
Bilag 2
Høringsliste
Domstolsstyrelsen
Datatilsynet
Rigsrevisionen
SU-styrelsen
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
DSB
Ørestadsselskabet
Danmarks Evalueringsinstitut
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Elevrefusion
KL
Amtsrådsforeningen
Københavns Kommune
Frederiksberg Kommune
HS
HUR
Bornholms Regionskommune
CVU Rektorkollegiet
Gymnasieskolernes Rektorforening
Lærerseminariernes Rektorforsamling
Frie Samarbejdende MVU-institutioner
Interesseorganisationen for handelsskolernes
ledelser (HFI)
Handelsskolernes Bestyrelsesforening
Foreningen af skoleledere ved tekniske
skoler
Danmarks Erhvervsskoleforening
Foreningen af private gymnasier,
studenterkurser og hf-kurser
Foreningen af studenterkursusrektorer
Forstanderforeningen for VUC
Foreningen for Produktionsskoler og
Produktionshøjskoler
Forstanderkredsen for Produktionsskoler og
Produktionshøjskoler
Danmarks Handelsskoleforening
Rektorkollegiet
Sammenslutningen for ledere ved skolerne for
de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser
Pædagogseminariernes
Rektorforsamling
Ankerhus Seminarium
Suhr€™s Seminarium
CVU-Samrådet
Lærerseminariernes
Bestyrelsesforening
Pædagogseminariernes
Bestyrelsesforening
Rådet for Mellemlange Videregående
Uddannelser
Erhvervsakademirådet
Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser
Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og
Efteruddannelse
Rådet for de gymnasiale uddannelser
Grundskolerådet
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
(DGS)
Gymnasieelevernes Landsorganisation (GLO)
Landssammenslutningen af Kursusstuderende
Erhvervsskolernes Elevorganisation
Danske Studerendes Fællesråd
Social- og sundhedsuddannelsernes
Landselevbestyrelse
Pædagogstuderendes Landsråd
Landssammenslutningen af
Handelsskoleelever
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
Dansk Byggeri
Dansk Handel og Service (DHS)
Dansk Industri (DI)
Dansk Transport og Logistik
Handel, Transport og Serviceerhvervene
(HTS)
Landbrugsrådet
Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgivere
Dansk Erhvervsfremme
Håndværksrådet
Akademikernes Centralorganisation (AC)
Danmarks Jurist- og Økonomforbund
(DJØF)
Dansk Metal
Forbundet af Offentlige Ansatte (FOA)
Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)
HK/Kommunal
HK/Stat
Landsorganisationen i Danmark (LO)
Ledernes hovedorganisation
Specialarbejderforbundet i Danmark (SID)
Dansk Magisterforening
Gymnasieskolernes Lærerforening
Børne- og Ungdomspædagogernes
Landsforening (BUPL)
Landsforeningen af socialpædagoger
Danmarks Lærerforening
Danske Produktionsskolers
Lærerforening
Handelsskolernes Lærerforening
HK/Privat
Dansk Teknisk Lærerforbund
Centralorganisationernes FællesUdvalg
(CFU)
Det Kommunale Kartel
Kommunale tjenestemænd og
overenskomstansatte (KTO)
Statsansattes kartel
Stats- og Kommunalt Ansattes
Forhandlingsfællesskab
Sundhedskartellet
Det Danske Advokatsamfund
Landsforeningen af landsbysamfund
Landdistrikternes fællesråd
Sammenslutning af Danske
Småøer
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Foreningen af Registrerede Revisorer
De samvirkende Invalideorganisationer
Det Centrale Handicapråd
Dansk Center for Undervisningsmiljø
Center for Ligebehandling af Handicappede
Danske Blindesamfund
Foreningen af ledere for
SOSU-uddannelserne
Landsforeningen af socialpædagoger
Udvalget for de grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser