L 106 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre love. (Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår det almene gymnasium, hf, social- og sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser samt voksenuddannelsescentre (VUC)).

Fremsat af undervisningsminister (Bertel Haarder)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre love

(Udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår det almene gymnasium, hf, social- og sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser samt voksenuddannelsescentre (VUC))

§ 1

I lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af 8. oktober 2003, som ændret ved § 1 i lov nr. 98 af 18. februar 2004 og § 6 i lov nr. 361 af 19. maj 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 6 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 6. Loven omfatter institutioner for uddannelsen til studentereksamen. Institutionerne er statsligt selvejende institutioner, som er godkendt af undervisningsministeren til at udbyde uddannelsen til studentereksamen. Institutionerne kan godkendes til at udbyde anden ungdomsuddannelse og grundlæggende voksenuddannelse til og med gymnasialt niveau.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan godkende en statsligt selvejende institution, jf. stk. 1, hvis den indgår som et hensigtsmæssigt led i opfyldelsen af konstaterede eller forventede behov for sådanne institutioner og som led i en planlægning, der omfatter hele eller dele af landet. Ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen.

Stk. 3. En godkendelse efter stk. 2 kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for institutionen, herunder i forhold til behovet for uddannelsesudbydere i en planlægning, der omfatter hele eller dele af landet, eller hvis institutionen på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin virksomhed.

Stk. 4. Ophører en statsligt selvejende institution, tilfalder institutionens nettoformue statskassen.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan godkende, at private opretter og driver institutioner, der udbyder uddannelsen til studentereksamen (private gymnasieskoler), jf. § 7.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan tillade, at Københavns Kommune driver gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium.

§ 6 a. Undervisningsministeren sikrer gymnasiekapaciteten i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne efter kapitel 2 i gymnasieloven, kan optages, og at alle, der har påbegyndt en uddannelse til studentereksamen, kan fuldføre denne.

Stk. 2. Statsligt selvejende institutioner, jf. § 6, stk. 1, eller andre institutioner, der udbyder ungdomsuddannelse eller grundlæggende voksenuddannelse til og med gymnasialt niveau, kan godkendes af undervisningsministeren til udbud af uddannelsen til studentereksamen.

Stk. 3. Undervisningsministeren godkender den stedlige placering af uddannelsessteder for uddannelsen til studentereksamen.

§ 6 b. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelser ved statsligt selvejende institutioner, jf. § 6, stk. 1, og ved de i stk. 3 nævnte institutioner tillade, at to eller flere af de nævnte institutioner sammenlægges til en samlet institution, som godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller flere love. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken lov den samlede institution godkendes. Ved sammenlægningen opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver og gæld til den fortsættende institution.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for en statsligt selvejende institution, jf. § 6, stk. 1, tillade, at institutionen ved spaltning overdrager sine aktiver og gæld som helhed eller en del heraf til en eller flere af de institutioner, der er godkendt efter de i stk. 3 nævnte love. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken lov eller hvilke love de involverede institutioner godkendes.

Stk. 3. Institutioner, der er godkendt efter følgende love, med undtagelse af private hf-kurser, kan indgå i sammenlægninger eller spaltninger med statsligt selvejende institutioner, jf. § 6, stk. 1:

1) Lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen.

2) Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

3) Lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre.

Stk. 4. Det er en betingelse for at opnå tilladelse efter stk. 1 og 2, at der ved sammenlægningen eller spaltningen ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder. I vedtægten for den fortsættende eller modtagende institution skal der optages bestemmelser, som sikrer, at de deltagende institutioners formål tilgodeses. På samme måde skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende institutions formue, hvis rettigheden ikke udløses ved sammenlægningen eller spaltningen.

Stk. 5. Sammenlægning og spaltning efter stk. 1 og 2 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på sammenlægning eller spaltning efter stk. 1 og 2.

§ 6 c. Nedlægges et uddannelsessted, hvor uddannelsen til studentereksamen udbydes, jf. § 6 a, stk. 2, kan undervisningsministeren pålægge en statsligt selvejende institution, jf. § 6, stk. 1, at optage alle de elever fra det nedlagte uddannelsessted, som har påbegyndt uddannelsen til studentereksamen.

Stk. 2. En privat gymnasieskole, jf. § 7, som overtager samtlige elever eller hele klasser fra en nedlagt privat gymnasieskole, således at eleverne kan fuldføre skoleåret samlet, kan fra overtagelsestidspunktet få indregnet den nedlagte institutions elevtal henholdsvis klassens elevtal pr. den seneste 5. september ved beregningen af taxametertilskud efter § 18 b, stk. 3, bygningstilskud efter § 18 c, stk. 1, og eventuelt tilskud til kostafdelinger efter § 18 d.«

2. Efter § 6 c indsættes:

»Private gymnasier«.

3. § 7, stk. 1-4, ophæves.

Stk. 5-9 bliver herefter stk. 1-5.

4. I § 7, stk. 5, der bliver stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Den overordnede ledelse af de private gymnasieskoler varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over for undervisningsministeren for institutionens drift, herunder for forvaltningen af institutionens midler.«

5. I § 7, stk. 6, der bliver stk. 2, ændres i 3. pkt. »stk. 7« til: »stk. 3«.

6. I § 7, stk. 7, der bliver stk. 3, ændres i 3. pkt. » stk. 6« til: »stk. 2«.

7. I § 7 indsættes efter stk. 9, der bliver stk. 5, som stk. 6 :

»Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse for statsligt selvejende institutioner, jf. § 6, stk. 1.«

8. Efter § 7 og Gymnasieskolernes ledelse indsættes:

»Regionsråd og forpligtende samarbejder

§ 7 a. Regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder for så vidt angår den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten på uddannelserne med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen, jf. dog § 7 e.

Stk. 2. Med henblik på at understøtte regionens udviklingsplan kan regionsrådet efter ansøgning fra en statsligt selvejende institution yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud, til blandt andet efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger til de ungdomsuddannelser, der er nævnt i stk. 4, samt tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller udkantsområde. På Bornholm varetages regionsrådets opgave dog af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. De institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen og uddannelsen til højere forberedelseseksamen i regionen, bortset fra private gymnasieskoler og private hf-kurser, samarbejder gennem de i § 7 c, stk. 1 og 2, nævnte forpligtende samarbejder med regionsrådet og med andre institutioner, som udbyder de i stk. 4 nævnte uddannelser i regionen om den i stk. 1 nævnte koordinering.

Stk. 4. Koordineringen omfatter:

1) Uddannelsen til studentereksamen.

2) Uddannelsen til højere forberedelseseksamen.

3) Uddannelsen til højere handelseksamen.

4) Uddannelsen til højere teknisk eksamen.

5) Grundforløbene i erhvervsuddannelserne.

6) Grunduddannelsen til landmand.

7) De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

§ 7 b. Regionsrådet afgiver indstilling til undervisningsministeren om den stedlige placering i regionen af nye uddannelsessteder for uddannelsen til studentereksamen.

§ 7 c. En institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen, skal forpligtende samarbejde med andre institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen, om at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud af studieretninger og valgfag, herunder mere specialiserede studieretninger, til de unge i overensstemmelse med bestemmelserne herom i gymnasieloven og hf-loven. Et forpligtende samarbejde skal omfatte alle institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen inden for et geografisk område, der i forhold til uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand fra de unge uddannelsessøgendes bopæl.

Stk. 2. Et forpligtende samarbejde omfatter koordineringen af institutionernes kapacitet, udbud af studieretninger, valgfag og elevfordeling, jf. § 7 d, og omfatter i øvrigt samarbejde med regionsrådet og med andre institutioner om koordinering efter § 7 a, stk. 1.

Stk. 3. Regionsrådet godkender efter indstilling fra institutionerne de forpligtende samarbejder efter stk. 1 og 2. Hvis regionsrådet finder det nødvendigt af hensyn til opfyldelsen af institutionernes forpligtelser efter stk. 1 og 2, kan rådet påbyde nærmere bestemte institutioner at indgå i et forpligtende samarbejde med hinanden.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de forpligtende samarbejder efter stk. 1 og 2 og om regionsrådets udøvelse af dets beføjelser efter stk. 3.

Stk. 5. Finansieringen af de forpligtende samarbejder påhviler de deltagende institutioner.

§ 7 d. Regionsrådet har efter bestemmelserne i stk. 2-4 til opgave i samarbejde med de i § 7 c nævnte samarbejdende institutioner at koordinere fordelingen af elever og kursister på uddannelsen til studentereksamen henholdsvis højere forberedelseseksamen.

Stk. 2. Regionsrådet nedsætter et fordelingsudvalg for hvert af de geografiske områder, der i forhold til uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand fra de unge uddannelsessøgendes bopæl, jf. § 7 c, stk. 1. Fordelingsudvalget består af 1-2 repræsentanter for regionsrådet og af lederne af de institutioner, der deltager i de forpligtende samarbejder efter § 7 c, stk. 1, dog ikke lederne af studenterkurser. Lederne af de private gymnasieskoler og hf-kurser i det pågældende geografiske område er repræsenteret i fordelingsudvalget. Fordelingsudvalget kan bestemme, at ledere af institutioner for erhvervsrettet uddannelse inden for det pågældende geografiske område kan være medlemmer af udvalget.

Stk. 3. Fordelingsudvalget foretager fordelingen af ansøgere, når antallet af ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende uddannelse.

Stk. 4. Regionen stiller sekretariatsmæssig betjening til rådighed for fordelingsudvalgene.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen af elever og kursister mellem institutionerne, herunder om fordelingsudvalg.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om optagelse af elever på statsligt selvejende og private studenterkurser.

§ 7 e. §§ 7 a-7 c gælder ikke for private gymnasieskoler og private hf-kurser.«

9. §§ 8-9 ophæves.

10. § 10 affattes således:

»§ 10. Den overordnede ledelse af de statsligt selvejende institutioner, jf. § 6, stk. 1, varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over for undervisningsministeren for institutionens drift, herunder for forvaltningen af institutionens midler.

Stk. 2. Institutionens forhold reguleres i en vedtægt, som skal godkendes af undervisningsministeren. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om bestyrelsens sammensætning og virke og kan herunder fastlægge reglerne for bestyrelsens arbejde m.v. i en af ministeren udstedt standardvedtægt. Undervisningsministeren kan bestemme, at visse dispositioner kun kan gennemføres med ministerens godkendelse.

Stk. 3. Elevrådet, jf. § 14, udpeger en repræsentant til institutionens bestyrelse. Repræsentanten har ikke stemmeret i bestyrelsen.«

11. I § 10 a, stk. 1, ændres »et privat gymnasium« til: »en statsligt selvejende institution, jf. § 6, stk. 1, eller en privat gymnasieskole«.

12. I § 10 a, stk. 3, ændres »skolen« til: »en privat gymnasieskole«.

13. Efter § 10 a indsættes:

»§ 10 b. For de i § 6, stk. 1, nævnte statsligt selvejende institutioner samt de efter § 6 b sammenlagte eller spaltede institutioner gælder forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Stk. 2. For bestyrelsen, rektor og andre ansatte ved private gymnasieskoler, jf. § 7, gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og i kapitel 8 om tavshedspligt.«

14. § 11 affattes således:

»§ 11. Bestyrelsen træffer beslutning om ansættelse og afskedigelse af rektor og lærere og andet personale. Ansættelse og afskedigelse af lærere og andet personale sker efter indstilling fra rektor.

Stk. 2. Ansættelse af rektor ved en privat gymnasieskole, jf. § 7, skal godkendes af undervisningsministeren.«

15. I § 12 ændres »skolens« til: »institutionens«, og »amtsrådet« ændres til: »bestyrelsen«.

16. I § 12 indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Rektor skal have undervisningskompetence i et eller flere fag inden for gymnasiets eller hf€™s fagrække.

Stk. 3. Hvis rektor ikke har den i stk. 2 nævnte undervisningskompetence, skal undervisningen til studentereksamen organiseres i en afdeling under ledelse af en afdelingsleder, der har den i stk. 2 nævnte undervisningskompetence.«

17. § 14 affattes således:

»§ 14. Ved hver statsligt selvejende institution og hver privat gymnasieskole har eleverne ret til at danne et elevråd. Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som institutionen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til elevråd, om elevrådenes virksomhed og om bestyrelsens forpligtelse over for elevrådet.«

18. I § 15 a indsættes efter »at en« : »statsligt selvejende institution, jf. § 6, stk. 1, eller en«.

19. § 16 affattes således:

»§ 16. Undervisningsministeren yder tilskud til de statsligt selvejende institutioners virksomhed. Undervisningsministeren kan yde tilskud til undervisning til International Baccalaureate, forsøgs- og udviklingsarbejde, efteruddannelse og eventuelt til andre formål. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud. Bestemmelserne i §§ 18 h, stk. 3-4, 18 kk, 18 l, stk. 2-4, 18 ll, 18 mm og 18 n, stk. 1, 4.-7. pkt., og stk. 3, 5. pkt., gælder for de statsligt selvejende institutioner.

Stk. 2. De statsligt selvejende institutioner skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det personale, der er ansat ved institutionen.

Stk. 3. De statsligt selvejende institutioners regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende resultatopgørelse, balance og anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og af institutionens leder. I forbindelse med indsendelse af årsregnskab til Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer af bestyrelsen, jf. § 10 a, stk. 1.

Stk. 4. De statsligt selvejende institutioners regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 5. De statsligt selvejende institutioner udpeger en statsautoriseret eller registreret revisor, som reviderer institutionens regnskaber efter aftale mellem rigsrevisor og undervisningsministeren i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om den udpegede revisor og om revisorskift. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med rigsrevisor nærmere regler om institutionernes revision.

Stk. 6. Regnskaberne opstilles efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Institutionens regnskabsføring skal være i overensstemmelse med regler fastsat af undervisningsministeren.

Stk. 7. Tilskud til private gymnasieskolers virksomhed, herunder til undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark, ydes efter bestemmelserne herom i §§ 18 a€"18 mm. For regnskab og revision gælder bestemmelserne i § 18 n.«

20. I § 17, stk. 1, ændres »offentlige gymnasieskoler« til: »statsligt selvejende institutioner, jf. § 6, stk. 1,«.

21. I § 17, stk. 7, ændres »amtsrådet« til: »institutionen«.

22. I § 17, stk. 8, ændres »skolens« til: »institutionens« og »skolen« til: »institutionen«.

23. § 17, stk. 9, affattes således:

»Stk. 9. Undervisningsministeren kan delegere sin beføjelse efter stk. 8 til institutionen.«

24. § 17 a ophæves.

25. I § 18 a, stk. 3, udgår »amtskommunale«.

26. § 18 ll, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem statsligt selvejende institutioner, jf. § 6, stk. 1, og Undervisningsministeriet, mellem private gymnasieskoler og Undervisningsministeriet og mellem statsligt selvejende institutioner, private gymnasieskoler og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets lovgivning. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem de nævnte statsligt selvejende institutioner og private gymnasieskoler og brugerne af disse institutioner, herunder om anvendelse af digital signatur.«

27. Overskriften til § 18 o affattes således:

»Kommunale bidrag til Sorø Akademis Skole m.v.«.

28. I § 18 o udgår », og i den amtskommune (hjemamtskommune), hvor elevens bopælskommune ligger«.

29. § 18 p, stk. 1 og 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 1 og 2.

30. § 18 q affattes således:

»§ 18 q. Til undervisning m.v. af elever med svære handicap i Sorø Akademis 1.-10. klasse betaler elevens bopælskommune bidrag til staten svarende til de faktiske ekstraudgifter til lærertimer, praktisk medhjælp, hjælpemidler og befordring.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævning af bidrag.«

31. I § 18 r, stk. 1, ændres »Amtskommunen« til: »Undervisningsministeren«.

32. § 18 r, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betalingen efter stk. 1.«

33. § 18 s affattes således:

»§ 18 s. Kommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til kommunerne.«

34. I § 18 t, stk. 1, 1. pkt., ændres »Skolerne skal hvert år sende elevernes hjemamtskommuner en fortegnelse over alle elever fra amtskommunen« til: »De private gymnasieskoler skal hvert år sende en fortegnelse til Undervisningsministeriet over alle elever«.

35. § 18 t, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

36. Efter § 18 t indsættes:

»Tilskud til undervisning i udlandet«.

37. § 19, stk. 2, 1. pkt., ophæves.

38. § 22 affattes således:

»§ 22. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, herunder fastsætte regler om, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed.«

39. § 23 affattes således:

»§ 23. Oprettelse og nedlæggelse af kostafdelinger ved de statsligt selvejende institutioner, jf. § 6, stk. 1, sker efter undervisningsministerens godkendelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte kostafdelinger, herunder om optagelsen og fordelingen af kostelever og om elevbetalingen for kostophold.«

40. I § 24 ændres »offentlige« til: »statsligt selvejende institutioner«, og », bortset fra reglen om forældrerepræsentation i skolebestyrelsen« udgår.

41. Efter § 24 indsættes:

»§ 24 a. Bestemmelserne i denne lov om statsligt selvejende institutioner, jf. § 6, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, hvis gymnasieafdelingen drives af Københavns Kommune i henhold til § 6, stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om driften af gymnasieafdelingen, herunder regler som fraviger bestemmelserne i denne lov.«

42. §§ 25, 26 og 26 a ophæves.

43. § 26 b affattes således:

»§ 26 b. Staten yder tilskud til pensionsudgifter vedrørende rektorer og tjenestemandsansatte lærere ved Københavns Kommunes gymnasieafdeling på Sankt Annæ Gymnasium.«

44. § 27, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Sorø Akademis Skole drives af staten, medmindre skolen overgår til at blive en privat gymnasieskole.«

45. § 27 b ophæves.

46. I § 28 ændres »Amtsrådene« til: »Staten«, og »skole« til: »institution«.

§ 2

I lov nr. 95 af 18. februar 2004 om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) foretages følgende ændringer:

1. § 6, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

2. § 14, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

3. I § 14, stk. 3, som bliver stk. 2, ophæves 2. pkt.

4. § 14, stk. 5, som bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte rammer for skolernes oprettelse af studieretninger. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte, at visse studieretninger skal udbydes eller oprettes og kan fastsætte nærmere regler herom.«

5. § 15, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

6. I § 15, stk. 3, som bliver stk. 2, ophæves 1. pkt.

7. I § 15, stk. 4, som bliver stk. 3, indsættes efter »valgfag« : »og kan fastsætte rammer for skolens oprettelse af valgfag«.

8. I § 47, stk. 2, ændres i 1. pkt. »17« til: »16«, og nr. 1, affattes således:

»1) 1 medlem efter indstilling fra regionsrådene i forening.«

§ 3

I lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 23. oktober 2003, som ændret ved § 2 i lov nr. 98 af 18. februar 2004 og § 7 i lov nr. 361 af 19. maj 2004, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til kapitel 3 affattes således:

»Godkendelse af institutionerne«.

2. § 15 affattes således:

»§ 15. Loven omfatter institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen. Institutionerne er statsligt selvejende institutioner, som er godkendt af undervisningsministeren til at udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen. Institutionerne kan godkendes til at udbyde anden ungdomsuddannelse og grundlæggende voksenuddannelse til og med gymnasialt niveau.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan godkende en statsligt selvejende institution, jf. stk. 1, hvis den indgår som et hensigtsmæssigt led i opfyldelsen af konstaterede eller forventede behov for sådanne institutioner og som led i en planlægning, der omfatter hele eller dele af landet. Ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen.

Stk. 3. En godkendelse efter stk. 2 kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for institutionen, herunder i forhold til behovet for uddannelsesudbydere i en planlægning, der omfatter hele eller dele af landet, eller hvis institutionen på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin virksomhed.

Stk. 4. Ophører en statsligt selvejende institution, jf. stk. 1, tilfalder institutionens nettoformue statskassen.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan godkende, at private opretter og driver institutioner, der udbyder uddannelsen til højere forberedelseseksamen (private hf-kurser), jf. § 18.«

3. § 16 ophæves.

4. I § 17, stk. 1, ændres »Amtsrådene« til: »Undervisningsministeren«.

5. I § 17, stk. 2, ændres »amtskommuner« til: »de statsligt selvejende institutioner, jf. § 15, stk. 1,«.

6. I § 17 indsættes som stk. 3 og 4 :

»Stk. 3. Statsligt selvejende institutioner, jf. § 15, stk. 1, eller andre institutioner, der tilbyder ungdomsuddannelse eller grundlæggende voksenuddannelse til og med gymnasialt niveau, kan godkendes af undervisningsministeren til at udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen.

Stk. 4. Undervisningsministeren godkender den stedlige placering af uddannelsessteder for uddannelsen til højere forberedelseseksamen.«

7. Efter § 17 indsættes:

»§ 17 a. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelser ved statsligt selvejende institutioner, jf. § 15, stk. 1, og ved de i stk. 3 nævnte institutioner tillade, at to eller flere af de nævnte institutioner sammenlægges til en samlet institution, som godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller flere love. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken lov den samlede institution godkendes. Ved sammenlægningen opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver og gæld til den fortsættende institution.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for en statsligt selvejende institution, jf. § 15, stk. 1, tillade, at institutionen ved spaltning overdrager sine aktiver og gæld som helhed eller en del heraf til en eller flere af de i stk. 3 nævnte institutioner. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken lov eller hvilke love de involverede institutioner godkendes.

Stk. 3. Institutioner, der er godkendt efter følgende love, med undtagelse af private gymnasieskoler, kan indgå i sammenlægninger eller spaltninger med statsligt selvejende institutioner, jf. § 15, stk. 1:

1) Lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen.

2) Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

3) Lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre.

Stk. 4. Det er en betingelse for at opnå tilladelse efter stk. 1 og 2, at der ved sammenlægningen eller spaltningen ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder. I vedtægten for den fortsættende eller modtagende institution skal der optages bestemmelser, som sikrer, at de deltagende institutioners formål tilgodeses. På samme måde skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende institutions formue, hvis rettigheden ikke udløses ved sammenlægningen eller spaltningen.

Stk. 5. Sammenlægning og spaltning efter stk. 1 og 2 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på sammenlægning eller spaltning efter stk. 1 og 2.

§ 17 b. Nedlægges et uddannelsessted, hvor uddannelsen til højere forberedelseseksamen udbydes, jf. § 17, stk. 3, kan undervisningsministeren pålægge en statsligt selvejende institution, jf. § 15, stk. 1, at optage alle de kursister fra det nedlagte uddannelsessted, som har påbegyndt uddannelsen til højere forberedelseseksamen.

Stk. 2. Et privat hf-kursus, jf. § 18, som overtager samtlige kursister eller hele hold fra et nedlagt privat hf-kursus, kan fra overtagelsestidspunktet få indregnet den nedlagte institutions kursisttal henholdsvis holdets kursisttal pr. den seneste 5. september ved beregningen af taxametertilskud efter § 30 b, stk. 3, bygningstilskud efter § 30 c, stk. 1, og evt. tilskud til kostafdelinger efter § 30 d.

§ 17 c. For de i § 15, stk. 1, nævnte statsligt selvejende institutioner samt de efter § 17 a sammenlagte eller spaltede institutioner gælder forvaltningsloven og offentlighedsloven.«

8. § 18, stk. 1-4, ophæves .

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 1-4.

9. I § 18, stk. 5, der bliver stk. 1, ændres i 1. pkt. »skal være« til: »skal drives af«, og efter 1. pkt. indsættes:

»Den overordnede ledelse af de private hf-kurser varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over for undervisningsministeren for institutionens drift, herunder for forvaltningen af institutionens midler.«

10. I § 18, stk. 6, der bliver stk. 2, ændres i 3. pkt. »stk. 7, 4. pkt., nr. 1-4.« til: »stk. 3, 4. pkt., nr. 1-4.«

11. I § 18, stk. 7, der bliver stk. 3, ændres i 3. pkt. »stk. 6« til: »stk. 2«.

12. I § 18 indsættes efter stk. 8, der bliver stk. 4, som stk. 5 :

»Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 gælder tilsvarende for statsligt selvejende institutioner, jf. § 15, stk. 1.«

13. Efter § 18 indsættes:

»Kapitel 3 a

Regionsråd og forpligtende samarbejder

§ 18 a. Regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder for så vidt angår den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten på uddannelserne med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen, jf. dog § 18 e.

Stk. 2. Med henblik på at understøtte regionens udviklingsplan kan regionsrådet efter ansøgning fra en statsligt selvejende institution yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud, til blandt andet efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger til de ungdomsuddannelser, der er nævnt i stk. 4, samt tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller udkantsområde. På Bornholm varetages regionsrådets opgave dog af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. De institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen og uddannelsen til studentereksamen i regionen, bortset fra private hf-kurser og private gymnasieskoler, samarbejder gennem de i § 18 c, stk. 1 og 2, nævnte forpligtende samarbejder med regionsrådet og med andre institutioner, som udbyder de i stk. 4, nævnte uddannelser i regionen om den i stk. 1 nævnte koordinering.

Stk. 4. Koordineringen omfatter:

1) Uddannelsen til højere forberedelseseksamen.

2) Uddannelsen til studentereksamen.

3) Uddannelsen til højere handelseksamen.

4) Uddannelsen til højere teknisk eksamen.

5) Grundforløbene i erhvervsuddannelserne.

6) Grunduddannelsen til landmand.

7) De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

§ 18 b. Regionsrådet afgiver indstilling til undervisningsministeren om den stedlige placering i regionen af nye uddannelsessteder for uddannelsen til højere forberedelseseksamen.

§ 18 c. En institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen, skal forpligtende samarbejde med andre institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen eller uddannelsen til studentereksamen, om at sikre et tilstrækkeligt og varieret udbud af valgfag og fag til unge og voksne i overensstemmelse med bestemmelserne herom i hf-loven og gymnasieloven. Et forpligtende samarbejde skal omfatte alle institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen eller uddannelsen til studentereksamen inden for et geografisk område, der ligger i en passende geografisk afstand fra de unge og voksne uddannelsessøgendes bopæl.

Stk. 2. Et forpligtende samarbejde omfatter koordineringen af institutionernes kapacitet, udbud af valgfag, fag og studieretninger samt kursist- og elevfordeling, jf. § 18 d, og omfatter i øvrigt samarbejde med regionsrådet og med andre institutioner om koordinering efter § 18 a, stk. 1.

Stk. 3. Regionsrådet godkender efter indstilling fra institutionerne de forpligtende samarbejder efter stk. 1 og 2. Hvis regionsrådet finder det nødvendigt af hensyn til opfyldelsen af institutionernes forpligtelser efter stk. 1 og 2, kan rådet påbyde nærmere bestemte institutioner at indgå i et forpligtende samarbejde med hinanden.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de forpligtende samarbejder efter stk. 1 og 2 og om regionsrådets udøvelse af dets beføjelser efter stk. 3.

Stk. 5. Finansieringen af de forpligtende samarbejder påhviler de deltagende institutioner.

§ 18 d. Regionsrådet har efter bestemmelserne i stk. 2-4 til opgave i samarbejde med de i § 18 c nævnte samarbejdende institutioner at koordinere fordelingen af kursister og elever på uddannelsen til højere forberedelseseksamen henholdsvis uddannelsen til studentereksamen.

Stk. 2. Regionsrådet nedsætter et fordelingsudvalg for hvert af de geografiske områder, der i forhold til uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand fra de unge uddannelsessøgendes bopæl, jf. § 18 c, stk. 1. Fordelingsudvalget består af 1-2 repræsentanter for regionsrådet og af lederne af de institutioner, der deltager i de forpligtende samarbejder efter § 18 c, stk. 1, dog ikke lederne af studenterkurser. Lederne af de private gymnasieskoler og hf-kurser i det pågældende geografiske område er repræsenteret i fordelingsudvalget. Fordelingsudvalget kan bestemme, at ledere af institutioner for erhvervsrettet uddannelse inden for det pågældende geografiske område kan være medlemmer af udvalget.

Stk. 3. Fordelingsudvalget foretager fordelingen af ansøgere, når antallet af ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende uddannelse.

Stk. 4. Regionen stiller sekretariatsmæssig betjening til rådighed for fordelingsudvalgene.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen af kursister og elever, herunder om fordelingsudvalg.

§ 18 e. §§ 18 a-18 c gælder ikke for private hf-kurser og private gymnasieskoler.«

14. I overskriften til § 19 ændres » Selvstændige amtskommunale« til: » Statsligt selvejende«.

15. § 19 ophæves.

16. § 20 ophæves.

17. Efter § 20 indsættes:

»§ 20 a. Den overordnede ledelse af en statsligt selvejende institution, jf. § 15, stk. 1, varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over for undervisningsministeren for institutionens drift, herunder for forvaltningen af institutionens midler.

Stk. 2. Institutionens forhold reguleres i en vedtægt, som skal godkendes af undervisningsministeren. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om bestyrelsens sammensætning og virke og kan herunder fastlægge reglerne for bestyrelsens arbejde m.v. i en af ministeren udstedt standardvedtægt. Undervisningsministeren kan bestemme, at visse dispositioner kun kan gennemføres med ministerens godkendelse.

Stk. 3. Bestyrelsen træffer beslutning om ansættelse og afskedigelse af kursets leder, afdelingsledere, lærere og andet personale. Ansættelse og afskedigelse af afdelingsledere, jf. § 21, stk. 3, lærere og andet personale sker efter indstilling fra kursets leder.«

18. I § 21 ændres »amtsrådet« til: »bestyrelsen for den statsligt selvejende institution, jf. § 15, stk. 1«.

19. I § 21 indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Kursets leder skal have undervisningskompetence i et eller flere fag inden for hf€™s eller gymnasiets fagrække.

Stk. 3. Hvis kursets leder ikke har den i stk. 2 nævnte undervisningskompetence, skal undervisningen til højere forberedelseseksamen (hf) organiseres i en afdeling under ledelse af en afdelingsleder, der har den i stk. 2 nævnte undervisningskompetence.«

20. I § 23, sidste pkt., udgår », om amtsrådets henholdsvis statens forpligtelse over for kursistrådet på offentlige hf-kurser« og »på private hf-kurser«.

21. Overskriften før § 24 udgår.

22. § 24, stk. 1, affattes således:

» For et privat hf-kursus, jf. § 18, gælder § 21, jf. dog stk. 7, § 22 og § 23.«

23. I § 24, stk. 2, indsættes efter »bestyrelsen«: »for en statsligt selvejende institution, jf. § 15, stk. 1, eller et privat hf-kursus«.

24. I § 24, stk. 5, ændres »ved kurset« til: »ved et privat hf-kursus«.

25. § 25 affattes således:

»§ 25. For undervisning, der finder sted på uddannelsesinstitutioner, der er oprettet i henhold til anden lovgivning, følges de ledelsesregler, der er fastlagt for de nævnte institutioner, og der tillægges lederne de samme beføjelser, som er tillagt kursets leder efter § 21.«

26. I § 26 a indsættes efter »undervisningsministeren, at«: »en statsligt selvejende institution, jf. § 15, stk. 1, eller«.

27. Efter § 26 a indsættes:

»Driftstilskud og deltagerbetaling«.

28. § 27 affattes således:

»§ 27. Undervisningsministeren giver tilskud til de statsligt selvejende institutioners virksomhed, herunder til forsøgs- og udviklingsarbejde, efteruddannelse og eventuelt til andre formål. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskuddet. Bestemmelserne i §§ 30 i, stk. 3-4, 30 ll, 30 m, stk. 2-4, 30 mm, 30 nn og 30 o, stk. 1, 4.-7- pkt., og stk. 3, 5. pkt., gælder for de statsligt selvejende institutioner.

Stk. 2. De statsligt selvejende institutioner skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det personale, der er ansat ved institutionen.

Stk. 3. De statsligt selvejende institutioners regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende resultatopgørelse, balance og anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og af institutionens leder. I forbindelse med indsendelse af årsregnskab til Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer af bestyrelsen, jf. § 24, stk. 2.

Stk. 4. De statsligt selvejende institutioners regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 5. De statsligt selvejende institutioner udpeger en statsautoriseret eller registreret revisor, som reviderer institutionens regnskaber efter aftale mellem rigsrevisor og undervisningsministeren i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om den udpegede revisor og om revisorskift. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med rigsrevisor nærmere regler om institutionernes revision.

Stk. 6. Regnskaberne opstilles efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Institutionens regnskabsføring skal være i overensstemmelse med regler fastsat af undervisningsministeren.

Stk. 7. Tilskud til private hf-kursers virksomhed ydes efter bestemmelserne herom i §§ 30 a€"30 f og §§ 30 i-30 nn. For regnskab og revision gælder bestemmelserne i § 30 o.«

29. § 28 ophæves.

30. I § 29, stk. 1, ændres »offentlige uddannelsesinstitutioner« til : »hf-kurser, der er tilknyttet et CVU på statsligt selvejende institutioner, jf. § 15, stk. 1,«.

31. § 29, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Kursisterne ved hf-enkeltfagsundervisning skal for alle fag betale for at deltage i undervisning og prøver, og selvstuderende skal betale for at gå til prøve. Deltagerbetalingen er den pr. 31. december 2006 fastsatte, der er gældende, indtil institutionerne overgår til taxameterfinansiering. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om deltagerbetalingen.«

32. I § 29, stk. 3, ændres »amtsråd« til: »kursus«.

33. I § 29, stk. 12, udgår »til vedkommende amtsråd eller«.

34. § 29 a ophæves.

35. I § 30 a, stk. 3, udgår »amtskommunale«.

36. § 30 h affattes således:

»§ 30 h. Staten afholder udgifterne ved driften af hf-kurser, der er tilknyttet et CVU.«

37. § 30 mm, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem statsligt selvejende institutioner, jf. § 15, stk. 1, og Undervisningsministeriet, mellem private hf-kurser og Undervisningsministeriet og mellem statsligt selvejende institutioner, private hf-kurser og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets lovgivning. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem de nævnte statsligt selvejende institutioner og private hf-kurser og brugerne af disse institutioner, herunder om anvendelse af digital signatur.«

38. I § 30 nn indsættes efter »tilskud til«: »statsligt selvejende institutioner, jf. § 15, stk. 1, eller«.

39. Overskriften til § 30 p udgår.

40. §§ 30 p-30 r ophæves.

41. I § 30 s, stk. 1, ændres »Amtskommunen« til: »Undervisningsministeriet«.

42. § 30 s, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

43. § 30 s, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betalingen efter stk. 1.«

44. § 30 t ophæves.

45. I § 30 u, stk. 1, 1. pkt., ændres » kursisternes hjemamtskommuner« til: »Undervisningsministeriet«, og »fra amtskommunen« og »og bidragsopkrævningen efter §§ 30 p€"30 r« udgår.

46. § 30 u, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

47. § 33, stk. 1, affattes således:

» Undervisningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, herunder fastsætte regler om, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed.«

48. § 34 ophæves.

49. §§ 35-35 b ophæves.

§ 4

I lov nr. 97 af 18. februar 2004 om uddannelsen til højere forberedelseseksamen foretages følgende ændringer:

1. § 6, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

2. § 10, stk. 3, 1. pkt., ophæves .

3. § 11, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.

§ 5

I lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 28. september 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 1, nr. 5, ændres »Offentlige og private gymnasier« til: »Institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen«.

2. I § 11, stk. 2, ændres »statslige og private gymnasier« til: »institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen«.

3. I § 13 ændres i 1. og 2. pkt., » skole« til: »institution«, i 1. pkt., » skoleform« til: »institutionsform«, og i 2. pkt., ændres »amtskommunen« til: »staten«.

4. I § 16 udgår »amtskommuner og«.

§ 6

I lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 15. juli 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, § 4, stk. 1, 3. pkt., og § 34, stk. 7, 3. pkt., der bliver stk. 8, 3. pkt., ændres »skolens« til: »institutionens«.

2. I § 2, stk. 4, 1. pkt., § 4, stk. 1, 2. pkt., § 15, stk. 1, 1. pkt., og § 32, stk. 1, 1. pkt., ændres »Skolen« til: »Institutionen«.

3. I § 2, stk. 4, 1. pkt., udgår », jf. dog § 28, stk. 2«.

4. I § 7, 1 pkt., § 33, 2. pkt., og § 34, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »skolen« til: »institutionen«.

5. I § 10, stk. 1 , ændres »de enkelte skoleledere og godkendes af fællesbestyrelsen, jf. §§ 19 og 22« til: »den enkelte institution«.

6. I § 10, stk. 2, 2. pkt., ændres »skolen« til: »institutionen«.

7. I § 10 indsættes som stk. 3 og 4 :

»Stk. 3. Institutionens bestyrelse godkender institutionens grundforløbs- og uddannelsesordninger og de praktiksteder, hvortil institutionen henviser elever. Godkendelse sker efter indstilling fra det lokale uddannelsesudvalg, jf. § 20, stk. 2, hvis et sådan udvalg er nedsat.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelse af praktikpladser.«

8. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres »skole« til: »institution«, og i stk. 1, 2. pkt., udgår: »og 3«.

9. § 13, stk. 3, ophæves.

10. Efter § 13 indsættes:

»§ 13 a. Hver institution eller virksomhed, der er godkendt efter § 23 a, fordeler de optagne elever mellem de offentlige og private arbejdsgivere, der har stillet praktikpladser til rådighed, jf. § 22 b, og formidler, at ansættelsesforholdet mellem den enkelte elev og arbejdsgiveren kommer i stand. De offentlige arbejdsgivere, der har stillet praktikplader til rådighed, har, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, pligt til at ansætte de af institutionen henviste elever.«

11. I § 14, 1. pkt., ændres »amtsråd, en kommunalbestyrelse eller bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab« til: »regionsråd eller en kommunalbestyrelse«.

12. I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres »Amtsrådsforeningen i Danmark kan sammen med Kommunernes Landsforening og Landsorganisationen i Danmark« til: »Regionsrådene og kommunalbestyrelserne i forening kan sammen med Landsorganisationen i Danmark«.

13. I § 17, stk. 2, nr. 5 , ændres »23, 24, 26 og 27« til: »22 b, stk. 2, og 23«.

14. §§ 18, 19, 21 , 22 og 22 a ophæves.

15. § 20 affattes således:

»§ 20. Hver institution med godkendelse efter § 23 a, stk. 1, kan nedsætte et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen dækker de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, som institutionen udbyder.

Stk. 2. Uddannelsesudvalgene

1) afgiver indstilling til bestyrelsen om godkendelse af de grundforløbs- og uddannelsesordninger, der hører til det enkelte udvalgs uddannelsesområde,

2) afgiver indstilling til bestyrelsen om godkendelse af praktiksteder, hvortil institutionen henviser elever,

3) rådgiver institutionen om de uddannelser, der er omfattet af udvalgets uddannelsesområde, samt

4) virker for samarbejdet mellem institutionen og det lokale arbejdsmarked.

Stk. 3. Uddannelsesudvalgene sammensættes med repræsentation for lokale arbejdsgivere og arbejdstagere. Eventuelle øvrige medlemmer udpeges af institutionen. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret og tilsammen udgøre et flertal i uddannelsesudvalget. Medlemmerne skal have tilknytning til det geografiske område, som udbuddet af uddannelserne dækker.

Stk. 4. En repræsentant for institutionens ledelse, en repræsentant for institutionens lærere og en repræsentant for institutionens elever tilforordnes udvalget.

Stk. 5. Uddannelsesudvalget vælger selv sin formand.

Stk. 6. Institutionen stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.«

16. I kapitel 5 efter § 22 a indsættes:

»§ 22 b. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal stille praktikpladser til rådighed for de institutioner, som er godkendt til at udbyde grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i regionen. Antallet af praktikpladser skal modsvare behovet for færdiguddannede i regionen.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter og fordeler et årligt antal uddannelsespladser i overensstemmelse med behovet for færdiguddannede, jf. stk. 1.«

17. § 23 affattes således:

»§ 23. Finder undervisningsministeren, at forpligtelsen efter § 22 b, stk. 1, ikke er opfyldt, kan ministeren efter udtalelse fra Udvalget for de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser, eller hvis udvalget ikke er nedsat, fra regionsrådene og kommunalbestyrelserne i forening samt fra Landsorganisationen i Danmark, pålægge regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen hver at stille et årligt mindste antal praktiksteder til social- og sundhedshjælperuddannelsen og til social- og sundhedsassistentuddannelsen til rådighed for institutionerne.«

18. Efter § 23 indsættes:

»§ 23 a. Undervisningsministeren godkender de institutioner, godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der kan udbyde de enkelte grundforløb og uddannelser.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan endvidere godkende, at andre institutioner og virksomheder kan udbyde de enkelte grundforløb og uddannelser.«

19. §§ 24, 26 og 27 samt kapitel 6 ophæves.

20. § 25, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

21. I § 25, stk. 2, der bliver stk. 1, ændres »amtsråd« til: »regionsråd«.

22. § 33 affattes således:

»§ 33. Ved hver institution, der er godkendt i henhold til § 23 a, stk. 1, har eleverne ret til at danne et elevråd. Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som institutionen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til elevråd, om elevrådenes virksomhed og om institutionernes forpligtelse over for elevrådene.«

23. § 34, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 34. Undervisningen ved uddannelser efter denne lov er vederlagsfri, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. En institution eller virksomhed, der udbyder grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i medfør af § 23 a, stk. 2, kan uanset bestemmelserne i stk. 1 kræve betaling for deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis institutionen ikke modtager samme tilskud fra staten som institutioner godkendt efter § 23 a, stk. 1.«

Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.

24. I § 34, stk. 2 , der bliver stk. 3, stk. 7, 1. pkt. og 2. pkt. , der bliver stk. 8, 1. og 2. pkt., og stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »Amtsrådet« til: »Institutionen«.

25. I § 34, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »amtsrådet« til: »institutionen«, og »7« ændres til: »8«.

26. § 34, stk. 8, der bliver stk. 9, ophæves.

27. I § 35 ændres »Amtsrådet« til: »Staten«.

28. § 36 ophæves.

29. § 37 affattes således:

»§ 37. Undervisningsministeren kan til brug for den overordnede styring af uddannelserne og udarbejdelse af statistik indhente alle oplysninger fra regionsråd, kommunalbestyrelser og institutioner m.v. godkendt i henhold til § 23 a, herunder oplysninger om uddannelserne, praktikpladser og elever. Undervisningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder bestemme i hvilket format leveringen skal ske.«

30. I § 40 ændres »Amtsrådsforeningen« til: »regionsrådene i forening«.

31. § 41, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

§ 7

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 954 af 28. november 2003, som ændret ved § 7 i lov nr. 1156 af 19. december 2003, § 3 i lov nr. 98 af 18. februar 2004 og § 2 i lov nr. 361 af 19. maj 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »bestemmelse« : », jf. dog § 4, stk. 1, 3. pkt.«

2. I § 4, stk. 1, indsættes som 3. pkt. :

»Ved sammenlægningen kan ministeren godkende, at den fortsættende institution ud over erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse kan udbyde ungdomsuddannelser og grundlæggende voksenuddannelse til og med gymnasialt niveau.«

3. Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a. For institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der forud for godkendelsen efter § 2, stk. 1, var amtskommunale, eller som er resultatet af en eller flere sammenlægninger eller spaltninger af selvejende uddannelsesinstitutioner, der forud for den 1. januar 2007 har været amtskommunale, gælder forvaltningsloven og offentlighedsloven.«

4. I § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »eller flere amtsråd« til: »regionsråd«.

5. I § 16, 1. og 2. pkt., udgår »og amtskommuner«.

6. Efter § 34 indsættes:

»§ 34 a. Regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder for så vidt angår den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten på uddannelserne med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen, bortset fra private gymnasieskoler og private hf-kurser.

Stk. 2. Med henblik på at understøtte regionens udviklingsplan kan regionsrådet efter ansøgning fra en selvejende institution yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud, til blandt andet efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger til de ungdomsuddannelser, der er nævnt i stk. 5, bortset fra ungdomsuddannelser som finder sted på private hf-kurser og private gymnasieskoler, samt tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller udkantsområde. På Bornholm varetages regionsrådets opgave dog af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. De institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere af de i stk. 5, nr. 3€"7, nævnte ungdomsuddannelser i regionen, samarbejder med regionsrådet og med andre institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser, om den i stk. 1 nævnte koordinering.

Stk. 4. Samarbejdet efter stk. 3 mellem de institutioner, som udbyder de i stk. 5, nr. 1-2, nævnte uddannelser, og regionsrådet foregår dog gennem de forpligtende samarbejder, som er nævnt i § 7 c, stk. 1, i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen og § 18 c, stk. 1, i lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen.

Stk. 5. Koordineringen omfatter:

1) Uddannelsen til studentereksamen.

2) Uddannelsen til højere forberedelseseksamen.

3) Uddannelsen til højere handelseksamen.

4) Uddannelsen til højere teknisk eksamen.

5) Grundforløbene i erhvervsuddannelserne.

6) Grunduddannelsen til landmand.

7) De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

§ 34 b. Regionsrådet afgiver indstilling til undervisningsministeren om den stedlige placering af nye uddannelsessteder i regionen for de i § 34 a, stk. 5, nr. 3-7, nævnte uddannelser.«

7. Efter § 35 indsættes i kapitel 6 :

»§ 35 a. Ministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne for de enkelte institutioner fravige loven med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde og sammenlægning af institutioner for videregående uddannelser og for ungdoms- og voksenuddannelser på Bornholm.«

§ 8

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 34, stk. 1, nr. 4, og § 47, stk. 3, ændres: »Amtsrådsforeningen i Danmark« til: »regionsrådene i forening«.

2. I § 67 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »Amtskommunerne« til: »Staten«.

§ 9

I lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 532 af 25. juni 1999, som ændret ved § 7 i lov nr. 263 af 12. april 2000, § 48 i lov nr. 418 af 6. juni 2002, § 1 i lov nr. 1077 af 17. december af 2002, § 5 i lov nr. 297 af 30. april 2003 og § 5 i lov nr. 98 af 18. februar 2004, foretages følgende ændring:

1. I § 13 a ændres »Amtsrådene« til: »Staten«.

§ 10

I lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 402 af 28. maj 2004, foretages følgende ændringer:

1. § 2 affattes således:

»§ 2. Alle, der er fyldt 18 år, kan inden for en rimelig geografisk afstand fra deres bopæl modtage undervisning i henhold til denne lov.«

2. § 3 affattes således:

»§ 3. Almen voksenuddannelse udbydes på voksenuddannelsescentre, jf. § 12. Et voksenuddannelsescenter kan være organiseret i afdelinger, jf. dog § 13, stk. 3.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan godkende, at andre uddannelsesinstitutioner, herunder uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen, udbyder almen voksenuddannelse. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabsaflæggelse og revision for disse uddannelsesinstitutioner.«

3. § 4, stk. 1, affattes således:

»Ved hvert voksenuddannelsescenter og anden uddannelsesinstitution, der udbyder almen voksenuddannelse, jf. § 12, skal der mindst en gang om året udbydes undervisning i kernefagene dansk, matematik, engelsk, tysk eller fransk, samfundsfag og naturfag. Herudover skal der tilbydes undervisning i fag inden for fagrækken billedkunst, dansk som andetsprog, edb-fag, filosofi, historie, latin, mediefag, psykologi samt samarbejde og kommunikation, således at alle tilbudsfagene hvert år udbydes inden for en passende geografisk afstand fra de voksne uddannelsessøgendes bopæl i regionen, og således at der samlet gives et alsidigt fagudbud på grundlag af det konstaterede undervisningsbehov. Undervisningen tilrettelægges som enkeltfagsundervisning.«

4. § 4, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

5. I § 4, stk. 5, der bliver stk. 4 , ændres »Amtskommunen« til: »Et voksenuddannelsescenter«.

6. I § 4, stk. 6 , der bliver stk. 5, ændres »niveaudeling,« til: »niveaudeling og«, og »og tilsynet med undervisningen« udgår.

7. I § 4 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Undervisningsministeren fører tilsyn med undervisningen.«

8. § 6, stk. 1, 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Kursisterne skal for alle fag betale for at deltage i undervisning og prøver, og selvstuderende skal betale for at gå til prøve. For fagene dansk, matematik og engelsk samt dansk som andetsprog udgør deltagerbetalingen 100 kr. pr. fag, jf. stk. 2. For de øvrige fag udgør deltagerbetalingen de beløb, som pr. 31. december 2006 er fastsat for de enkelte voksenuddannelsescentre, indtil institutionerne overgår til taxameterfinansiering. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om deltagerbetalingen.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 2-4.

9. I § 6, stk. 4, der bliver stk. 2, ændres i 1. pkt. » stk. 3« til: »stk. 1, 2. pkt.«.

10. I § 6, stk. 5, der bliver stk. 3, ændres »2 og 3« til: »1«.

11. I § 7 ændres »Amtsrådene« til: »Staten«, og som 2. pkt., indsættes: »Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.«

12. § 8 ophæves.

13. § 9 affattes således:

»§ 9. Klage over prøver og bedømmelse af prøver kan indbringes for undervisningsministeren. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om klagefrist.

Stk. 2. Klage over et voksenuddannelsescenters afgørelse kan indbringes for undervisningsministeren.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om klage efter stk. 2, herunder om klagefrist, og om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for undervisningsministeren eller anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Efter undervisningsministerens bestemmelse kan klager over afgørelser truffet af uddannelsesinstitutioner omfattet af § 3, stk. 2, indbringes for undervisningsministeren.«

14. § 10, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

15. § 12 affattes således:

»§ 12. Undervisningsministeren godkender oprettelse og nedlæggelse af statsligt selvejende voksenuddannelsescentre, som udbyder almen voksenuddannelse efter denne lov samt forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne efter lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Voksenuddannelsescentrene kan efter undervisningsministerens godkendelse udbyde

1) studieforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen (hf) og til studentereksamen (stx),

2) uddannelsen til studentereksamen (stx) tilrettelagt som studenterkursus.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan godkende en institution efter stk. 1, hvis den indgår som et hensigtsmæssigt led i opfyldelsen af konstaterede eller forventede behov for sådanne institutioner og som led i en planlægning, der omfatter hele eller dele af landet. Ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen.

Stk. 3. Voksenuddannelsescentret skal i sit virke som statsligt selvejende uddannelsesinstitution være uafhængigt, og centrets midler må alene komme centrets kursus- og undervisningsvirksomhed til gode. Undervisningsministeren kan undlade at godkende et voksenuddannelsescenter, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at centret opfylder kravet om uafhængighed og forvaltning af centrets midler. Ministeren træffer sin beslutning navnlig på grundlag af en vurdering af de forhold, der er nævnt i stk. 4, nr. 1-4.

Stk. 4. En godkendelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for institutionen, herunder i forhold til behovet for uddannelsesudbydere, i en planlægning, der omfatter hele eller dele af landet, eller hvis institutionen på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin virksomhed. Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at voksenuddannelsescentret opfylder kravet i stk. 3 om uafhængighed og forvaltning af centrets midler. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om

1) centret indgår i et fællesskab eller samarbejde med institutioner, fonde, virksomheder, foreninger m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at centret styres af andre,

2) centrets midler anvendes til formål uden for centret,

3) centrets ledelse og lærere står i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de i nr. 1 nævnte institutioner m.fl., eller

4) centrets elever eller kursister udfører arbejde, herunder indsamlingsarbejde eller lignende, på en måde, der er usædvanlig for voksenuddannelsescentre.

Stk. 5. I tilfælde af institutionens ophør tilfalder institutionens nettoformue statskassen.

Stk. 6. Voksenuddannelsescentre kan forestå rekvireret undervisning.«

16. I § 12 a, stk. 2, indsættes efter »kvartal« : », og mindst to gange om året med regionsrådet, jf. § 17 c«.

17. Efter § 12 a indsættes:

»§ 12 b. Den overordnede ledelse af den selvejende institution, der er godkendt efter § 12, varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over for undervisningsministeren for institutionens drift, herunder for forvaltningen af institutionens midler. Bestyrelsen træffer beslutning om ansættelse og afskedigelse af forstander, lærere og andet personale. Ansættelse af lærere og andet personale sker efter indstilling fra forstanderen.

Stk. 2. Institutionens forhold reguleres i en vedtægt, som skal godkendes af undervisningsministeren. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om bestyrelsens sammensætning og virke og kan herunder fastlægge regler for bestyrelsens arbejde m.v. i en af ministeren udstedt standardvedtægt. Undervisningsministeren kan endvidere bestemme, at visse dispositioner kun kan gennemføres med ministerens godkendelse.

Stk. 3. Centret kan yde bestyrelsen særskilt vederlag efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren.

Stk. 4. Finder undervisningsministeren, at et voksenuddannelsescenters virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov eller de regler og aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til voksenuddannelsescentret om at ændre den pågældende virksomhed.

§ 12 c. Tilskud i henhold til § 15 må kun anvendes til voksenuddannelsescentrets virksomhed efter denne lov. Der kan ikke foretages transport i tilsagte eller forventede tilskud.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud i henhold til § 15, herunder om aktivitetsindberetninger og udbetaling af tilskud, tilbagebetaling og kontrol af udbetalt tilskud.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan for voksenuddannelsescentre, der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller undervisningsministerens påbud, jf. § 12 b, stk. 4, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for voksenuddannelsescentre, som begæres erklæret konkurs eller standser deres betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at et voksenuddannelsescenters virksomhed må indstilles.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.

Stk. 5. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende udbetalinger til voksenuddannelsescentret.

§ 12 d. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelser ved statsligt selvejende voksenuddannelsescentre og ved de i stk. 3 nævnte institutioner tillade, at to eller flere af de nævnte institutioner sammenlægges til en samlet institution, som godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller flere love. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken lov den samlede institution godkendes. Ved sammenlægningen opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver og gæld til den fortsættende institution.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for et statsligt selvejende voksenuddannelsescenter tillade, at institutionen ved spaltning overdrager sine aktiver og gæld som helhed eller en del heraf til en eller flere af de i stk. 3 nævnte uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken lov eller hvilke love de involverede institutioner godkendes.

Stk. 3. Institutioner, der er godkendt efter følgende love, bortset fra private gymnasieskoler og private hf-kurser, kan indgå i sammenlægninger eller spaltninger med voksenuddannelsescentre efter stk. 1 og 2:

1) Lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen.

2) Lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen.

3) Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Stk. 4. Det er en betingelse for at opnå tilladelse efter stk. 1 og 2, at der ved sammenlægningen eller spaltningen ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder. I vedtægten for den fortsættende eller modtagende institution skal der optages bestemmelser, som sikrer, at de deltagende institutioners formål tilgodeses. På samme måde skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende institutions formue, hvis rettigheden ikke udløses ved sammenlægningen eller spaltningen.

Stk. 5. Sammenlægning og spaltning efter stk. 1 og 2 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på sammenlægning eller spaltning efter stk. 1 og 2.

§ 12 e. De statsligt selvejende voksenuddannelsescentres regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende resultatopgørelse, balance og anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og af institutionens leder. I forbindelse med indsendelse af årsregnskab til Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer af bestyrelsen, jf. § 12 b, stk. 2.

Stk. 2. De statsligt selvejende voksenuddannelsescentres regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 3. De statsligt selvejende voksenuddannelsescentre udpeger en statsautoriseret eller registreret revisor, som reviderer institutionens regnskaber efter aftale mellem rigsrevisor og undervisningsministeren i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om den udpegede revisor og om revisorskift. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med rigsrevisor nærmere regler om institutionernes revision.

Stk. 4. Bestyrelsen påser, at revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i § 11 i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Bestyrelsen må endvidere ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som det statsligt selvejende voksenuddannelsescenter anvender eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvornår lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Opfylder revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan undervisningsministeren pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om den udpegede revisor og om revisorskift.

Stk. 5. Regnskaberne opstilles efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Institutionens regnskabsføring skal være i overensstemmelse med regler fastsat af undervisningsministeren.«

18. § 13, stk. 1 , affattes således:

»Ved et voksenuddannelsescenter skal der være ansat en forstander. Forstanderen varetager den daglige ledelse og har det pædagogiske ansvar.«

19. § 13, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

20. § 14 ophæves.

21. § 15, stk. 1, affattes således:

» Undervisningsministeren yder tilskud til dækning af det enkelte voksenuddannelsescenters virksomhed, herunder til forsøgs- og udviklingsarbejde. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud.«

22. § 15, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. Voksenuddannelsescentrene skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det personale, der er ansat ved institutionen.«

23. I § 15, stk. 4 , der bliver stk. 3, 1. pkt. , ændres »amtsrådet« til: »voksenuddannelsescentret«, og »amtskommunale« udgår.

24. I § 15, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »Amtsrådet« til: »Bestyrelsen«.

25. § 16 affattes således:

»§ 16. Ved hvert voksenuddannelsescenter kan der nedsættes et uddannelsesudvalg, der rådgiver centret i uddannelsesspørgsmål. Arbejdsgivere og arbejdstagere repræsenteres ligeligt i udvalget. Eventuelle øvrige medlemmer udpeges af institutionen. Medlemmerne skal have tilknytning til det geografiske område, som udbuddet af uddannelserne dækker.«

26. I § 17 a, 4. pkt., ændres »amtskommunens« til: »voksenuddannelsescentrenes«.

27. § 17 b, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Undervisningsministeren kan udvide voksenuddannelsescentrenes virksomhed ved at tillade fravigelse af § 12, stk. 1.«

28. Efter § 17 b, stk. 2, indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Voksenuddannelsescentre kan gennemføre undervisning af voksne for kommuner som indtægtsdækket virksomhed.«

29. Efter § 17 b indsættes:

»Kapitel 2 a

Generelle bestemmelser

§ 17 c. Regionsrådet skal i samarbejde med alle voksenuddannelsescentre i regionen koordinere indsatsen, herunder for så vidt angår den stedlige placering af udbuddet i regionen og kapaciteten med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret voksenuddannelsestilbud til alle.

Stk. 2. Voksenuddannelsescentre og andre udbydere af almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, bortset fra private gymnasieskoler og private hf-kurser, skal samarbejde med regionsrådet om koordineringen efter stk. 1.

Stk. 3. Med henblik på at understøtte regionens udviklingsplan kan regionsrådet efter ansøgning fra en statsligt selvejende institution yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud, til blandt andet efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger til godkendte uddannelsesinstitutioner, der udbyder almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne samt tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller udkantsområde. På Bornholm varetages regionsrådets opgave dog af kommunalbestyrelsen.

§ 17 d. For de i § 12 nævnte voksenuddannelsescentre samt de efter § 12 d sammenlagte eller spaltede institutioner gælder forvaltningsloven og offentlighedsloven.«

§ 11

Stk. 1. For hver af de i § 14, stk. 4, 1. pkt., nævnte institutioner, herunder amtskommunale institutioner, der sammenlægges med en anden amtskommunal institution eller med en eller flere selvejende institutioner i statsligt regi, nedsættes der pr. 1. januar 2006 midlertidige bestyrelser til forberedelse af overgangen til selveje (midlertidige bestyrelser).

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte midlertidige bestyrelser skal i 2006 under ansvar over for undervisningsministeren forberede de i stk. 1 nævnte institutioners overgang til selveje pr. 1. januar 2007 og skal fungere, indtil der er udpeget nye bestyrelser for de nævnte institutioner efter disses overgang til selveje i statsligt regi.

Stk. 3. På gymnasieområdet varetager de midlertidige bestyrelser i 2006 under ansvar over for undervisningsministeren de opgaver, som de hidtidige bestyrelser har varetaget med at formidle samarbejde mellem skole og hjem, medvirke ved løsningen af sociale opgaver i tilknytning til skolen, fastsætte ferieplan, medvirke ved byggesager m.v. og fastlægge skolens budget efter indstilling fra rektor og inden for den økonomiske ramme, der er fastlagt af amtsrådet. På hf-området varetager de midlertidige bestyrelser i 2006 under ansvar over for undervisningsministeren de opgaver, som de hidtidige bestyrelser har varetaget med at medvirke ved løsningen af sociale opgaver i tilknytning til kurset, fastsætte ferieplan, medvirke ved byggesager m.v. og fastlægge kursets budget efter indstilling fra lederen og inden for den økonomiske ramme, der er fastlagt af amtsrådet. De midlertidige bestyrelser træffer i 2006 beslutning om ansættelse og afskedigelse af rektorer og ledere efter indhentet udtalelse fra undervisningsministeren, jf. dog § 26, stk. 2 og 3, i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, og § 35, stk. 2 og 3, i lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen.

Stk. 4. På området for social- og sundhedsuddannelser varetager de midlertidige bestyrelser i 2006 fællesbestyrelsens opgaver med at afgive indstilling til amtsrådet om ansættelse og afskedigelse af skoleledere og lærere, med at godkende budgetter og afgive udtalelse, inden amtsrådet indgår overenskomst, jf. § 19, nr. 3, 8 og 12, i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. For voksenuddannelsescentre overtager de midlertidige bestyrelser i 2006 amtsrådets kompetence til at ansætte og afskedige forstanderen og centerrådets opgave med at fastsætte voksenuddannelsescentrenes budget, jf. § 14, nr. 3, og § 16, stk. 1, 2. pkt., i lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre.

Stk. 5. Lederen af den enkelte institution udpeger under ansvar over for undervisningsministeren den midlertidige bestyrelse, jf. stk.1, der består af

1) en formand, der har erfaring med stiftelse og ledelse af selvejende uddannelsesinstitutioner i statsligt regi eller har tilsvarende relevant erhvervsmæssig og økonomisk indsigt i institutionelle forhold,

2) et medlem efter indstilling af forberedelsesudvalget for den pågældende region,

3) et medlem efter indstilling af kommunerne i den pågældende amtskommune i forening,

4) et medlem efter indstilling af de ansatte på institutionen og

5) en elev/kursist på den pågældende institution, der tilforordnes bestyrelsen uden stemmeret efter indstilling af elevrådet/kursistrådet.

Stk. 6. For institutioner på Bornholm udpeges de medlemmer, der er nævnt i stk. 5, nr. 2 og 3, efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. For institutioner i Københavns og Frederiksberg Kommuner udpeges det medlem, der er nævnt i stk. 5, nr. 3, efter indstilling fra den pågældende kommunalbestyrelse.

Stk. 7. Formanden for den midlertidige bestyrelse udpeges efter indstilling af eller tilslutning fra Rektorkollegiet og CVU-rektorkollegiet i forening eller af CVU-rektorkollegiet eller af en eller flere landsdækkende eller lokale foreninger for ledere af selvejende uddannelsesinstitutioner for kompetencegivende uddannelser. I særlige tilfælde kan udpegning dog ske uden indstilling af eller tilslutning fra de nævnte organer, men efter undervisningsministerens godkendelse.

Stk. 8. Medlemmer af amtsrådet kan ikke udpeges som medlemmer af den midlertidige bestyrelse. Dette gælder dog ikke kommunale repræsentanter for Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner.

Stk. 9. Institutionens leder er sekretær for den midlertidige bestyrelse.

Stk. 10. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de midlertidige bestyrelsers nedsættelse og virksomhed, om kompetenceforholdet mellem de midlertidige bestyrelser og amtsrådene, centerråd og fællesbestyrelse og om inddragelse af de pædagogiske råd, elevråd og kursistråd samt om de midlertidige bestyrelsers virke, indtil en ny bestyrelse er nedsat, jf. stk. 2. Undervisningsministeren kan herunder fastsætte regler om, at amtskommunernes beslutninger om væsentlige økonomiske dispositioner i forhold til de institutioner, som skal overgå til selveje i statsligt regi, kræver godkendelse af ministeren, og om at ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen.

Stk. 11. Undervisningsministeren kan give påbud til en midlertidig bestyrelse om tilrettelæggelsen og varetagelsen af opgaverne vedrørende forberedelsen af overgangen til selveje i statsligt regi.

Stk. 12. Der kan ydes formændene for de midlertidige bestyrelser særskilt vederlag efter nærmere regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren.

Stk. 13. Medlemmer af centerråd ved voksenuddannelsescentre og medlemmer af fællesbestyrelser for social- og sundhedsuddannelserne, der modtager vederlag eller honorar efter de hidtil gældende regler, kan i 2006 fortsat modtage vederlag eller honorar efter disse regler.

§ 12

Ved hver af de i § 14, stk. 4, 1. pkt., nævnte amtskommunale institutioners overgang til selveje overtager undervisningsministeren de faste ejendomme med dertil knyttede rettigheder og forpligtelser og stiller dem til disposition for institutionerne på vilkår, som fastsættes af ministeren. Undervisningsministeren kan på nærmere bestemte vilkår overdrage statens faste ejendomme til de institutioner, der er nævnt i § 14, stk. 4, 1. pkt.

§ 13

Stk. 1. Beslutning om afskedigelse af den selvejende institutions tjenestemænd samt om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål efter tjenestemandslovens regler træffes af institutionen.

Stk. 2. I tilfælde af institutionens ophør afholdes eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og pension til den selvejende institutions tjenestemænd af statskassen, hvis den ophørende institution ikke har midler til at afholde udgiften.

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. §§ 11 og 12 træder i kraft den 1. januar 2006.

Stk. 3. Bestemmelserne om bestyrelser ved de amtskommunale gymnasieskoler og hf-kurser, jf. § 10 i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af 8. oktober 2003, som ændret ved lov nr. 98 af 18. februar 2004, og § 20 i lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 23. oktober 2003, som ændret ved lov nr. 98 af 18. februar 2004, ophæves den 1. januar 2006.

Stk. 4. De amtskommunale og kommunale institutioner, der ved lovens ikrafttræden udbyder uddannelsen til studentereksamen (stx), uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf), grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og almen voksenuddannelse, overgår den 1. januar 2007 til godkendelse efter henholdsvis § 6, stk. 1, i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, § 15, stk. 1, i lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, § 2, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 12, stk. 1, i lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra den midlertidige bestyrelse beslutte, at Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole overgår den 1. januar 2007 til godkendelse efter § 2, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kan i den forbindelse fravige lovens bestemmelser. Udkast til vedtægt indsendes af den midlertidige bestyrelse til Undervisningsministeriet inden den 1. november 2006. Undervisningsministeren kan fastsætte institutionens vedtægt, hvis institutionen ikke har en godkendt vedtægt inden den 1. januar 2007. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra den midlertidige bestyrelse og bestyrelsen for en institution for en erhvervsrettet uddannelse beslutte, at en amtskommunal institution, jf. 1. pkt., fra den 1. januar 2007 inddrages i en institution for erhvervsrettet uddannelse. Undervisningsministeren kan ligeledes efter indstilling fra de midlertidige bestyrelser beslutte, at en amtskommunal institution sammenlægges med en anden amtskommunal institution, jf. 1. pkt.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud og kan herunder for de i § 6, jf. § 7, nævnte institutioner i en overgangsperiode fravige bestemmelserne om tilskud i kapitel 3 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan bestemme, at bestyrelsesmedlemmer udpeget af et eller flere amtsråd i forening bevarer deres bestyrelseshverv på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, indtil regionsrådene har udpeget nye bestyrelsesmedlemmer. Undervisningsministeren kan med virkning fra 1. januar 2007 fastsætte nærmere regler om ændring af vedtægter for institutioner for erhvervsrettet uddannelse, for så vidt angår konsekvenser af teknisk karakter afledt af kommunalreformen, herunder om tidspunktet for hvornår regionsrådene skal have udpeget bestyrelsesmedlemmer til institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Stk. 7. Fællesbestyrelsen, jf. § 18 og § 19, nr. 9, i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, sender ansøgninger, som ikke er afgjort den 31. december 2006, om godkendelse af praktiksteder til de uddannelsesinstitutioner eller virksomheder, der efter denne dato henviser elever til de pågældende praktiksteder. Oversendelse sker med henblik på viderebehandling og afgørelse og omfatter alle sagens akter samt en status over sagens foreløbige behandling.

§ 15

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen. Forslaget er således et led i udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004.

Aftalen indebærer, at der gennemføres en kommunalreform, som grundlæggende ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og den offentlige service i Danmark.

Kommunalreformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet. Staten fastlægger de overordnede rammer. Kommunerne varetager de direkte borgerrettede opgaver og bliver dermed for borgere og virksomheder hovedindgangen til den offentlige sektor. Fem nye regioner får ansvaret for sundhedsvæsenet samt regionale udviklingsopgaver og får ansvaret for at løse visse driftsopgaver for kommunerne.

Kommunalreformen indebærer, at amtskommunerne, HS og Hovedstadens Udviklingsråd nedlægges, at der sker en ny fordeling af de opgaver, der løses i den offentlige sektor mellem kommuner, regioner og statslige myndigheder, og at antallet af skatteudskrivende niveauer reduceres fra tre til to.

For at sikre bedre sammenhæng i ungdomsuddannelserne og sikre gode og tilgængelige uddannelsestilbud samles alle ungdomsuddannelser i staten. Dette giver bl.a. mulighed for ensartede styrings- og rammevilkår, som muliggør et mere vidtgående samarbejde mellem de enkelte institutionsformer, når faglige og lokale forhold taler til fordel herfor.

Målet er at sikre de unge et fleksibelt, sammenhængende, og lokalt forankret udbud af ungdomsuddannelser og dermed et styrket grundlag for de unges uddannelsesvalg samt at minimere barrierer for samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne.

Aftaleparterne ønsker også at understøtte bedre sammenhæng i uddannelsestilbuddene til voksne. Der skal derfor skabes ensartede rammevilkår for voksenuddannelsescentre (VUC€™er) og institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der i dag er hovedudbydere af henholdsvis grundlæggende almene voksenuddannelser og erhvervsrettet voksenuddannelse til og med erhvervsgymnasialt niveau.

Det foreliggende lovforslag udmønter den del af aftalen, der vedrører de amtskommunale gymnasieskoler, studenter- og hf-kurser, VUC€™er og social- og sundhedsskolerne (sosu-skolerne).

De nævnte amtskommunale institutioner skal ifølge aftalen overgå til at blive statsligt selvejende institutioner den 1. januar 2007, hvor amtskommunerne nedlægges. De selvejende institutioner skal ledes af bestyrelser, der er ansvarlige over for undervisningsministeren for institutionernes drift.

Beslutningen om at gøre gymnasieskolerne og studenter- og hf-kurserne selvejende vil understøtte den nye gymnasiereforms samlede vision for de gymnasiale uddannelser.

Det følger endvidere af aftalen om strukturreformen, at der skal etableres forpligtende samarbejder mellem gymnasieskoler og studenter- og hf-kurser, og at de kommende 5 nye regioner får koordinerende opgaver på ungdomsuddannelsesområdet og på området for grundlæggende almene voksenuddannelser, hvor regionerne skal koordinere indsatsen for at skabe gode og tilgængelige uddannelsestilbud i regionerne. Denne koordinering skal bl.a. ske i samarbejde med de forpligtende samarbejder.

I 2006 igangsættes forberedelserne af de nævnte amtskommunale institutioners overgang til selveje. Der skal således ifølge udmøntningsplanen nedsættes midlertidige bestyrelser til at forberede overgangen til selveje for gymnasieskoler, studenter- og hf-kurser, VUC€™er og sosu-skoler, som ifølge aftalen overføres fra amtskommunerne til fremtidig statslig finansiering den 1. januar 2007.

De endelige rammer for selvejelovgivningen vil først kunne fastsættes, når der er gennemført en generel analyse af styringssystemet (selvejet, taxameterfinansieringen og samspillet med uddannelsesreglerne og tilsynet). Der skal derfor gennemføres en generel analyse af styringssystemet forud for gymnasieskolernes, studenter- og hf-kursernes og VUC€™ernes overgang til selveje. Resultatet af denne analyse forventes at foreligge i sommeren 2005.

Nærværende lovforslag vil derfor blive fulgt op af yderligere lovforslag i Folketingsåret 2005/2006 med henblik på vedtagelse af de endelige rammer for selvejelovgivningen, som skal gælde fra den 1. januar 2008.

2. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indeholder bestemmelser om etableringen af statsligt selvejende gymnasieskoler, hf- og studenterkurser, VUC€™er og sosu-skoler.

Herudover indeholder lovforslaget bestemmelser om regionernes koordinerende opgaver og om gymnasieskolernes og hf- og studenterkursernes pligt til at indgå i forpligtende samarbejder inden for et geografisk område, der i forhold til uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand fra de unge og voksne uddannelsessøgendes bopæl, om at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud til alle unge i det pågældende område. Studenter- og hf-kurser, der udbydes af VUC€™er, er også omfattet af de forpligtende samarbejder.

Regionerne vil få til opgave at koordinere den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder den geografiske placering af udbuddet og uddannelseskapaciteten. Koordineringen omfatter uddannelserne til studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx) samt grundforløbene i erhvervsuddannelserne, grunduddannelsen til landmand og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Tillige skal regionerne i samarbejde med alle VUC€™er i regionen koordinere indsatsen, herunder den geografiske placering af voksenuddannelsesudbuddet, for at sikre et tilstrækkeligt og varieret grundlæggende alment voksenuddannelsestilbud til alle i den pågældende region.

Undervisningsministeren vil fortsat have det overordnede ansvar for institutionernes udbudsstyring og økonomi.

For at fremme en mere entydig og gennemskuelig sammenhæng i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser samt skabe sikkerhed for, at der er tilstrækkeligt uddannet arbejdskraft til social- og sundhedsområdet i landet som helhed, placeres drifts- og institutionsansvaret for social- og sundhedsuddannelserne i staten.

Sosu-skolerne organiseres som selvejende institutioner og omfattes af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Ved at samle samtlige sosu-skoler under lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er det hensigten at udligne de nuværende indholdsmæssige og økonomiske forskelle mellem de enkelte sosu-skoler. Det betyder, at der sikres mere ensartede vilkår, uanset hvor i landet uddannelsen gennemføres. Uddannelserne vil som udgangspunkt fortsat blive udbudt på de samme uddannelsessteder som i dag.

Regeringen ønsker, at de amtskommunale uddannelsesinstitutioners overgang til selveje i statsligt regi sker på et velforberedt og ordentligt tilrettelagt grundlag, således at også forberedelserne til overgangen til selveje giver tillid og ro i sektoren. Det er derfor også vigtigt, at arbejdet med at forberede institutionernes overgang til selveje påbegyndes så hurtigt som muligt og senest pr. 1. januar 2006.

Undervisningsministeriet vil i åben dialog med især de berørte institutioner og deres ledere målrettet bistå med forberedelserne af institutionernes overgang til selveje i statsligt regi. Det er samtidig vigtigt, at de kommende uafhængige selvejende institutioners interesser kan varetages på en betryggende måde i forbindelse med fordelingen af amtskommunernes opgaver, aktiver og forpligtelser og i forhold til de af amtsrådenes prioriteringer i 2006, som vil have væsentlig betydning for institutionernes situation efter overgangen til selveje i statsligt regi fra 2007.

Det foreslås, at der for hver amtskommunal institution nedsættes en midlertidig bestyrelse til forberedelse af overgangen til selveje, der skal have til opgave med ansvar over for undervisningsministeren at varetage ledelsen af de nødvendige opgaver med at forberede den pågældende institutions overgang til selveje i statsligt regi og varetage institutionens interesser i forhold til amtsrådet. Det foreslås ligeledes, at den midlertidige bestyrelse til forberedelse af overgangen til selveje skal fungere, indtil der er udpeget en ny bestyrelse. De midlertidige bestyrelser til forberedelse af overgangen til selveje har status af særlige statslige forvaltningsenheder.

Lovreguleringen af overførelsen af ansættelsesvilkårene for det nuværende amtskommunalt ansatte personale i de institutioner, der er omfattet af dette lovforslag, og for det relevante personalet i de amtskommunale forvaltninger, vil ske i det forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, som fremsættes af indenrigs- og sundhedsministeren samtidig med fremsættelsen af dette lovforslag. Tjenestemænd overgår til ansættelse ved de enkelte statsligt selvejende institutioner med et ansættelsesområde, der er begrænset til den pågældende selvejende institution, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 13.

Herudover indeholder forslaget en række konsekvensændringer.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2007 samtidig med etableringen af regioner.

3. Styring af de selvejende uddannelsesinstitutioner

De enkelte amtskommunale gymnasieskoler, studenter- og hf-kurser, VUC€™er og sosu-skoler vil fra den 1. januar 2007 overgå til at blive statsligt selvejende institutioner.

Den enkelte institution og dens bestyrelse vil få ansvaret over for undervisningsministeren for at sikre, at vilkår for udmeldte tilskud overholdes og for at sikre varetagelsen af den almindelige drift. Undervisningsministeren vil have ansvaret for at sikre gymnasie- og hf-kapaciteten og for, at alle, der er fyldt 18 år, inden for et geografisk område der i forhold til uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand fra de unge og voksne uddannelsessøgendes bopæl, kan modtage undervisning i almen voksenuddannelse og forberedende voksenundervisning. Undervisningsministeren vil endvidere være ansvarlig for overholdelse af den samlede bevilling på finansloven.

I en overgangsperiode frem til den planlagte overgang til taxameterstyring pr. 1. januar 2008 vil staten på gymnasie- og VUC-området yde tilskud til institutionernes drift, herunder de direkte undervisningsudgifter, udgifter til specialundervisning, administration, ledelse, bygningsdrift samt opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer. Tilskuddet vil i overgangsperioden frem til taxameterstyring blive fastsat for hele året og vil ikke blive reguleret for faktisk aktivitet. Rammerne for anvendelsen af tilskuddet vil fremgå af de årlige finanslove. Den fremtidige indretning af tilskudsordningen for specialundervisning vil - uden for kommunalreformens rammer - blive taget op til overvejelse.

Tilskuddet vil blive fastsat og udmeldt til de enkelte institutioner med udgangspunkt i institutionernes udgiftsniveau på overtagelsestidspunktet. Dermed opretholdes som udgangspunkt de nuværende amtskommunale forskelle i serviceniveau.

Der vil med henblik på at kunne finansiere uforudsete og uafviselige udgifter på gymnasieskoler, studenter- og hf-kurser, VUC€™er og sosu-skoler blive etableret en mindre bevillingsreserve på finansloven i overgangsåret 2007. Reserven vil blive finansieret inden for de afsatte bevillinger til områderne.

Sosu-skolerne forventes at overgå til taxameterstyring fra 1. januar 2007 €" bortset fra bygningsområdet. De almindelige tilskudsbestemmelser i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan i en overgangsperiode fraviges helt eller delvist med henblik på om nødvendigt at fastsætte en overgangsordning for skolerne.

Tilskuddene vil i en overgangsperiode, hvis længde fastsættes af undervisningsministeren, blive reguleret med tillæg eller fradrag, som fastsættes med udgangspunkt i forskellen mellem tilskuddene efter hidtidige regler og de nye regler. Tillæg og fradrag aftrappes gradvist og bortfalder ved overgangsperiodens udløb.

4. Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige

De økonomiske konsekvenser drøftes i øjeblikket med de kommunale parter, jf. Vejledning om Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT). Det indebærer, at der vil kunne ske ændringer i de anførte skøn for de økonomiske konsekvenser efter lovforslagets fremsættelse for Folketinget den 22. februar 2005.

Som det fremgår af aftalen om strukturreformen vil ændringerne i opgavefordelingen i forbindelse med reformen blive gennemført ud fra princippet om, at reformen er udgiftsneutral, og at pengene følger med opgaverne. Undervisningsministeriet udsendte på den baggrund lovforslaget i DUT-høring den 27. oktober 2004. Udgangspunktet for drøftelserne af de økonomiske konsekvenser har været udgiftsniveauerne i regnskaberne for 2003, som er det seneste afsluttede regnskabsår. Formålet med drøftelserne har været at kvalificere skønnet over de økonomiske konsekvenser, herunder især at nå en teknisk afklaring af de enkelte lovforslags udgiftsopgørelser på de kommunale og amtskommunale driftskonti bortset fra administration (hovedkonto 6).

Det er Undervisningsministeriets vurdering, at der i forbindelse med lovforslaget overføres 6.642,0 mio. kr. fra den amtskommunale sektor. Heraf overføres 0 mio. kr. til primærkommunerne, 100,0 mio. kr. til regionerne og 6.542,0 mio. kr. til staten. De anførte beløb er baseret på udgiftsopgørelserne på hovedkonto 0-5 i regnskab 2003 opregnet til 2005 pris- og lønniveau og 2007-opgaveniveau.

Hertil kommer korrektioner som følge af fordeling af væksten i den amtskommunale sektor fra regnskab 2003-2006, fordelingen af de amtskommunale administrationsudgifter (hovedkonto 6) og anlægsudgifter på sektorer.

Regeringen vil søge tilslutning til den endelige regulering af amternes og kommunernes økonomi i forbindelse med den lovgivning, som fastlægger ændringerne i den kommunale finansiering, herunder tilskuds- og udligningssystemet. Denne lovgivning fremsættes i folketingssamlingen 2005/2006.

Det gælder generelt for alle de uddannelsesområder, der berøres af nærværende forslag, at der i forbindelse med overdragelsen af områderne til staten vil blive udarbejdet en refusionsopgørelse pr. 31. december 2006, således at de udgifter, der henhører til perioden frem til overgangen til selveje (f.eks. lys, vand, varme, indkøb i perioden m.v.), afholdes af amtskommunerne.

For Undervisningsministeriet og amtskommunerne m.v. medfører forslaget en række opgaver i forbindelse med overdragelserne til staten, herunder med fremskaffelse af de nødvendige oplysninger til brug ved fastlæggelse af overdragelserne samt udfærdigelse af overdragelsesdokumenter. Det administrative merarbejde forudsættes afholdt inden for de afgivende amtskommuners og Undervisningsministeriets samlede rammer.

4.1 Det almene gymnasium, hf og VUC

Det er forudsat, at staten som udgangspunkt yder tilskud til den enkelte gymnasiale institution svarende til den enkelte institutions hidtidige udgiftsniveau. I en overgangsperiode frem til 31. december 2007 vil tilskuddet blive fastsat uafhængigt af aktiviteten. Fra 1. januar 2008 forventes det, at institutionerne overgår til taxameterstyring.

Der vil gælde tilsvarende for VUC€™er, hvor tilskuddet også frem til overgangen til taxameterstyring vil blive ydet uafhængigt af aktiviteten.

Forslaget indebærer, at amtskommunerne ikke længere skal afholde udgifter til gymnasieskolerne, studenter- og hf-kurserne og VUC€™erne, og at disse udgifter fremover afholdes af staten.

Udgangspunktet for opgørelsen af overførslen mellem amtskommunerne og staten er de amtskommunale regnskabsførte udgifter i 2003. De udgjorde for gymnasie- og hf-området 4.878 mio. kr. (2005 pris- og lønniveau og 2007-opgaveniveau) inkl. et amtskommunalt bidrag for elever/kursister på private gymnasieskoler m.v. På VUC€™erne udgjorde de tilsvarende amtskommunale udgifter 1.143 mio. kr.

Af skemaet nedenfor fremgår de økonomiske konsekvenser som følge af, at gymnasieskolerne, studenter- og hf-kurserne og VUC€™erne overgår til at blive statsligt selvejende institutioner med tilskud fra staten, bortset fra administration (hovedkonto 6).

Ejendomme, jordarealer og inventar m.v. overtages vederlagsfrit af staten, og staten indtræder, jf. også bemærkningerne til § 12, i samtlige rettigheder og forpligtigelser, der hidtil har påhvilet eller tilkommet amtsrådet som ejer og bruger af institutionerne.

Værdien af ejendomme m.v. optages i statsregnskabet for 2007 og vil dermed fremover indgå i statens statusposter i statsregnskabet.

Staten overtager evt. amtskommunale leje- og leasingaftaler, der er knyttet til de nævnte ejendomme. De vil blive optaget i statsregnskabet i overensstemmelse med retningslinjerne herfor.

4.2 Social- og sundhedsuddannelserne, PGU m.v.

Forslaget indebærer, at amtskommunerne ikke længere skal afholde udgifter til social- og sundhedsuddannelserne (sosu) samt den pædagogiske grunduddannelse (PGU), og at disse udgifter fremover afholdes af staten.

Udgangspunktet for opgørelsen af overførslen mellem amtskommunerne og staten er de amtskommunale regnskabsførte udgifter i 2003. De udgjorde for sosu-området inkl. PGU 515 mio. kr. (2005 pris- og lønniveau og 2007-opgaveniveau).

Af skemaet nedenfor fremgår de økonomiske konsekvenser som følge af, at sosu-skolerne overgår til at blive statsligt selvejende institutioner med tilskud fra staten, bortset fra administration (hovedkonto 6).

Ejendomme, jordarealer m.v. overtages vederlagsfrit af staten, og staten eller uddannelsesinstitutionerne indtræder, jf. også bemærkningerne til § 12, i samtlige rettigheder og forpligtigelser, der hidtil har påhvilet eller tilkommet amtsrådet som ejer og bruger af institutionerne.

Værdien af ejendomme m.v. optages i statsregnskabet for 2007 og vil dermed fremover indgå i statens statusposter i statsregnskabet.

Det er foreslået, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at overdrage de statslige ejendomme til institutionerne, jf. også de specielle bemærkninger herom.

4.3 Befordring vedr. ungdomsuddannelserne

Som følge af nedlæggelse af amtskommunerne overtager staten administrationen af befordringsgodtgørelsen på ungdomsuddannelsen m.v. Udgangspunktet for opgørelsen af overførslen mellem amtskommunerne og staten er de amtskommunale regnskabsførte udgifter i 2003. De udgjorde for befordringsgodtgørelsen 106 mio. kr. (i 2005 pris- og lønniveau og 2007 opgaveniveau). Der skønnes endvidere en forventet statslig engangsudgift til etablering af den nødvendige edb-understøtning af den fremtidige statslige administrationen på ca. 5 mio. kr., som finansieres inden for Undervisningsministeriets rammer.

4.4 Erhvervsgrunduddannelsen, brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne

Som konsekvens af overførslen af VUC€™erne og sosu-skolerne fra amtskommunerne til staten vil undervisningstilbud til erhvervsgrunduddannelseselever, der hidtil er udbudt på disse institutioner og finansieret af amtskommunerne, fremover skulle finansieres af staten. Amtskommunerne har som udgangspunkt afholdt udgifter hertil på samme regnskabsfunktioner som udgifter til sosu, almen voksenuddannelse m.v. Det er derfor på basis af regnskabstallene ikke umiddelbart muligt at opgøre udgifterne hertil særskilt. Udgifterne indgår derfor i udgiftsskønnene angivet i lovforslag for de respektive uddannelsesområder.

Den foreslåede ændring vedr. lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne indebærer ikke særskilte økonomiske konsekvenser, idet udgifterne til evt. brobygningsforløb på amtskommunale uddannelser vil være indeholdt i de udgifter, der op­gøres for de enkelte amtskommunale uddannelsesområder.

4.5 Regionerne

De fem regioner får i medfør af forslaget en række opgaver på ungdomsuddannelsesområdet og voksenuddannelsesområdet. Det vurderes, at udgifterne til administration af ovennævnte opgaver inkl. overhead udgør ca. 4,6 mio. kr. pr. region eller i alt 23 mio. kr. Det skal dog understreges, at ovenstående vurdering er et foreløbigt skøn. Endvidere er der fra ungdomsuddannelsesområdet og voksen- og efteruddannelsesområdet i beregningen forudsat overført 100 mio. kr. med henblik på at indgå i finansieringen af regionernes udviklingsopgaver. De 100 mio. kr. fremgår af skemaerne i afsnit 4.1 og 4.2.

Der overføres således på nuværende tidspunkt i alt 123 mio. kr. til regionernes udviklingsopgaver på undervisningsområdet.

Det vil efterfølgende på FFL 07 blive søgt fastlagt, hvor meget de enkelte uddannelsesinstitutionsområder, herunder de nuværende statslige ungdomsuddannelsesområder, skal bidrage til denne opgave.

5. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har vurderet, at forslaget ikke indeholder økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget er derfor ikke forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Sammenfattende skema

9. Høring

Et udkast til lovforslaget har været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer: Se bilag 2.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§ 6

Forslaget er en konsekvens af amtskommunernes nedlæggelse pr. 31. december 2006, hvorefter de amtskommunale gymnasieskoler pr. 1. januar 2007 overgår til at blive statsligt selvejende institutioner, som er godkendt af undervisningsministeren til at udbyde uddannelsen til studentereksamen, dvs. selvejende institutioner i statsligt regi. Undtaget herfra er dog gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, hvor det foreslås, at ministeren kan tillade, at den drives af Københavns Kommune som en kommunal institution, således at gymnasieafdelingen kan forblive i et integreret fællesskab med folkeskoleafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium med henblik på at sikre det unikke musikalske miljø på skolen.

Gymnasieafdelingen på Sorø Akademis Skole vil som hidtil blive drevet af staten.

De statsligt selvejende institutioner, som er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen vil - i kraft af deres tidligere status som amtskommunale gymnasieskoler - ved overgangen til selveje være godkendt af undervisningsministeren til at udbyde uddannelsen til studentereksamen.

Det foreslås, at undervisningsministeren efter den 1. januar 2007 vil kunne godkende nye statsligt selvejende institutioner, hvis institutionen indgår som et hensigtsmæssigt led i opfyldelsen af konstaterede eller forventede behov for sådanne institutioner og som led i en planlægning, der omfatter hele eller dele af landet. Tilsvarende stilles der forslag om, at en sådan godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for institutionen i en planlægning, som omfatter hele eller dele af landet.

Institutionerne vil blive placeret som led i en landsomfattende og regional planlægning, og ministeriet vil derfor bestræbe sig på at få økonomisk nødlidende institutioner til at overleve ved hjælp af likviditetslån eller likviditetstilskud. Ministeriet vil sætte en institution, der er i økonomiske vanskeligheder, under skærpet økonomisk tilsyn. Bestemmelsen vil kun skulle bruges i helt ekstraordinære situationer som f.eks., hvor en institutions økonomiske krise først og fremmest er forårsaget af et groft ledelsessvigt, og hvor institutionens ledelse ikke retter sig efter de påbud, som ministeriet har givet.

Bestemmelsen om, at en statsligt selvejende institutions nettoformue tilfalder statskassen, er indsat, fordi selvejende institutioner er beskyttet af gundlovens § 73 mod indgreb i ejendomsretten. Dette gælder, selv om institutionens formue er opbygget på grundlag af offentlige drifts- og anlægstilskud. Staten kan derfor ikke disponere over eller inddrage institutionens formue f.eks. i forbindelse med nedlæggelse af en selvejende institution, medmindre der er hjemmel til dette i institutionens vedtægter eller i den lov, i henhold til hvilken institutionen er oprettet.

De private gymnasieskoler er oprettet på privat grundlag af foreninger, organisationer eller personer som alternativ til den offentlige gymnasieskole med eget værdigrundlag og bestyrelser udpeget på grundlag heraf. Staten yder tilskud til skolerne, der opkræver deltagerbetaling for deltagelse i undervisningen.

Undervisningsministeren kan som hidtil godkende, at private opretter og driver gymnasieskoler.

De private gymnasieskoler vil som hidtil deltage i fordelingsudvalget, jf. bemærkningerne om elevfordelingsudvalg til lovforslagets § 1, nr. 8, og det bør tilstræbes, at de private gymnasieskoler fortsat kan modtage elever efter beslutning i fordelingsudvalget. De private gymnasieskoler er ikke omfattet af regionernes koordinerende funktion og kan ikke modtage tilskud fra regionerne. De private gymnasieskoler og studenterkurser er heller ikke med i de forpligtende samarbejder efter bestemmelsen i § 7 c i lovforslagets § 1, nr. 8.

§ 6 a

Forslaget vedrører blandt andet godkendelse af institutionernes udbud af uddannelser. Som led i de amtskommunale gymnasieskolers overgang til statsligt regi foreslås det, at undervisningsministeren får det overordnede ansvar for de statsligt selvejende gymnasieskoler, herunder ansvaret for sikring af uddannelseskapaciteten og sikring af elevernes fortsatte skolegang i tilfælde af nedlæggelse af en institution, som udbyder uddannelsen til studentereksamen. Det er endvidere undervisningsministeren, som godkender den enkelte institution til udbud af uddannelsen til studentereksamen samt den stedlige placering af uddannelsessteder for uddannelsen til studentereksamen.

Det følger af lovforslaget, at de institutioner, som kan godkendes til udbud af uddannelsen til studentereksamen, ikke alene omfatter de statsligt selvejende gymnasieskoler og studenterkurser (nuværende amtskommunale gymnasieskoler) men også omfatter andre institutioner, der udbyder ungdomsuddannelse eller grundlæggende voksenuddannelse til og med gymnasialt niveau. Forslaget indebærer således, at det fremover er muligt for f.eks. en handelsskole at blive godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen.

§ 6 b Sammenlægninger og spaltninger af uddannelsesinstitutioner

Det foreslås, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at tillade, at statsligt selvejende gymnasieskoler m.fl. kan sammenlægges med andre godkendte uddannelsesinstitutioner til én institution. Sammenlægningen medfører, at de enkelte institutioner, der indgår i sammenlægningen, uden likvidation overdrager deres aktiver og gæld til den fortsættende institution. Den sammenlagte institution vil kunne godkendes til at udbyde uddannelse efter flere love, f.eks. således at en institution, som er resultatet af en sammenlægning af en statsligt selvejende gymnasieskole og et VUC, vil kunne godkendes til at udbyde uddannelsen til studentereksamen efter denne lov og samtidig være godkendt til at udbyde andre uddannelser efter lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre.

Det foreslås endvidere, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at tillade, at en statsligt selvejende institution ved spaltning overdrager sine aktiver og gæld som helhed eller en del heraf til en eller flere selvejende uddannelsesinstitutioner. Institutionens nettoformue tilfalder således ikke statskassen i tilfælde af sammenlægning eller fusion.

Sammenlægning og spaltning efter § 6 b er ikke mulig for private gymnasieskoler, private hf-kurser, frie kostskoler, produktionsskoler og frie grundskoler.

Forslaget om adgang til sammenlægning og spaltning af uddannelsesinstitutioner er begrundet i et ønske om en fremtidig mere fleksibel struktur på ungdomsuddannelsesområdet, således at der bliver mulighed for flere afdelinger under samme institution, som det i dag kendes fra modellen for institutioner for erhvervsrettet uddannelse (erhvervsskoler). Forslaget vil således kunne sikre bevarelsen af lokale uddannelsessteder og opretholdelsen af fagligt bæredygtige uddannelsesforløb ved at give institutionerne mulighed for samdrift og samarbejde gennem egentlige institutionssammenlægninger, hvis det er dét, der er det lokale ønske, og at styrke sammenhængen mellem VUC€™erne og ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Det nuværende krav om, at en amtskommunal gymnasieskole skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed, jf. lov om gymnasiet, § 6, stk. 1, er derfor ikke medtaget i den foreslåede affattelse af § 6. Kravet om en geografisk og bygningsmæssig enhed vil dog fortsat være gældende for de private gymnasieskoler og studenterkurser, hvilket svarer til kravet på de private grundskoler.

§ 6 b, stk. 1

Forslaget indebærer, at undervisningsministeren - efter indstilling fra bestyrelserne - kan tillade, at statsligt selvejende institutioner kan sammenlægges med andre uddannelsesinstitutioner, som er godkendt efter de i stk. 3 nævnte love, til en samlet institution. Den nye samlede institution vil udgøre en ny institution uden forudgående nedlæggelse af de deltagende institutioner og ved såkaldt universalsuccession, dvs. at den nye institution, som er resultatet af sammenlægningen, overtager alle rettigheder og forpligtelser fra den eller de andre institutioner, som indgår i sammenlægningen.

Ministeren beslutter, efter hvilken lov den nye sammenlagte institution får sin institutionsgodkendelse, dvs. hvilken lov der regulerer dens grundlæggende institutionelle vilkår (krav til vedtægt, bestyrelsessammensætning, revision m.v.). For så vidt angår godkendelse af uddannelsesudbud, vil den sammenlagte institution kunne godkendes til at udbyde uddannelse efter flere love, f.eks. således at en institution, som er resultatet af en sammenlægning af en statsligt selvejende gymnasieskole og et VUC, vil kunne godkendes til at udbyde uddannelsen til studentereksamen efter lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen og samtidig godkendes til at udbyde andre uddannelser efter lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre.

Beslutning om at ansøge om tilladelse til sammenlægning træffes, for så vidt angår selvejende institutioner, af institutionens bestyrelse. Hvis der i institutionens vedtægt eller andet grundlag er fastsat regler om sammenlægning, skal disse følges. Undervisningsministeren påser, at beslutning om at søge tilladelse til sammenlægning er truffet i overensstemmelse med vedtægtens regler herom.

Ved sammenlægning af en institution, der udbyder uddannelsen til studentereksamen, med en anden selvejende uddannelsesinstitution, skal det sikres, at de oprindelige institutioners identitet og faglige miljø bevares.

§ 6 b, stk. 2

Bestemmelsen indebærer, at undervisningsministeren kan tillade, at en statsligt selvejende institution spaltes (deles) til flere institutioner, eventuelt således at dele af institutionen indgår i en anden eller flere andre institutioner. Undervisningsministeren beslutter, om spaltning medfører ændringer i, efter hvilken lov de involverede institutioner har deres institutionsgodkendelse.

§ 6 b, stk. 3

Bestemmelsen indebærer, at sammenlægninger og spaltninger med private gymnasieskoler, private hf-kurser, frie kostskoler, produktionsskoler og frie grundskoler ikke er mulig efter § 6 b.

§ 6 b, stk. 4

Sammenlægning eller spaltning skal ske under iagttagelse af den almindelige grundsætning om, at der ikke må ske indskrænkning i eksisterende rettigheder eller berettigede forventninger om ydelser fra institutionen. Formålene i de sammenlagte eller spaltede institutioner skal endvidere opfyldes på samme måde som før sammenlægningen eller spaltningen.

§ 6 b, stk. 5 og 6

Sammenlægning og spaltning kan ske uden samtykke fra institutionernes kreditorer. Bestemmelsen fraviger således det almindelige formueretlige princip om, at debitorskifte kræver samtykke. For at give kreditorerne en betryggende sikkerhed for deres krav fastsætter ministeren regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger finder anvendelse ved sammenlægning og spaltning af uddannelsesinstitutioner.

§ 6 c

Der er tale om lovtekniske ændringer af de nugældende bestemmelser.

Til nr. 2

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 3

Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af, at bestemmelserne er flyttet til andre paragraffer i lovforslaget. Der henvises til bemærkningerne til § 6 i nr. 1.

Til nr. 4

Med forslaget præciseres bestyrelsens overordnede ansvar over for den private gymnasieskole. Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 9 om ophævelsen af lovens § 9 om oprettelse af bestyrelser ved gymnasieskoler.

Til nr. 5 og 6

Der er tale om lovtekniske ændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 7

Forslaget er en konsekvens af, at de amtskommunale gymnasieskoler overgår til at være statsligt selvejende institutioner pr. 1. januar 2007, hvorfor de bliver omfattet af mange af de krav til selvejende institutioner, som hidtil kun har været gældende for de private selvejende gymnasieskoler.

Til nr. 8

På baggrund af aftalen om en strukturreform, herunder forslag til lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, foreslås indsat et helt nyt afsnit, som omhandler de nye regionsråds koordinerende funktioner på området for ungdomsuddannelser samt de opgaver, som forudsættes varetaget i de nye forpligtende samarbejder.

Regionsrådets koordinerende funktion (§ 7a)

Det følger af forslag til lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne m.fl., at regionsrådene bl.a. skal have koordinerende funktioner på uddannelsesområdet. Det foreslås, at regionsrådene tillægges koordinerende funktioner i relation til de opgaver, som varetages i de forpligtende samarbejder vedrørende den geografiske placering af udbud af studieretninger og valgfag, gymnasiekapacitet og elevfordeling med henblik på at sikre tilstrækkelig bredde i udbuddet af studieretninger og valgfag samt sikre gode og tilgængelige uddannelsestilbud til alle unge i regionen. Regionsrådenes koordinerende funktioner varetages således i samarbejde med bl.a. de forpligtende samarbejder mellem de statsligt selvejende institutioner, der er godkendt til udbyde uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. bemærkningerne nedenfor om de forpligtende samarbejder.

For at understøtte regionens udviklingsplan vedr. uddannelsesområdet foreslås det, at regionsrådet kan give de enkelte uddannelsesinstitutioner udviklingstilskud til nærmere bestemte formål, der skal være angivet i regionens udviklingsplan. Der vil f. eks. kunne gives tilskud til udvikling af valgfag, efteruddannelse, information og lign. Der kan ligeledes ydes tilskud til institutionernes anlægsudgifter. Afgrænsningen af de formål, som regionsrådet kan give udviklingstilskud til, er forholdsvis åben af hensyn til regionsrådets regionalpolitiske prioritering af, hvorledes rådets vision for regionens udvikling bedst fremmes. Tilskuddene må alene have karakter af formåls- og tidsbestemte udviklings- og særtilskud og kan ydes til tiltag af forsøgslignende karakter. Regionsrådet kan eksempelvis yde et tidsbegrænset tilskud til udvikling af mere specialiserede studieretninger og til f. eks. at understøtte et gymnasium i et landdistrikt eller et udkantsområde, forudsat at tilskuddet ydes til et konkret udviklingsformål i overensstemmelse med regionens udviklingsplan. Regionsrådet vil endvidere kunne yde tilskud til f.eks. erhvervsskoler, ligesom der også vil kunne ydes tilskud til forsøg med studieretninger og fag. De regionale udviklingstilskud kan alene have supplerende karakter i forhold til den i øvrigt fulde statslige tilskudsfinansiering af uddannelserne. Regionsrådet kan derfor ikke efter den foreslåede bestemmelse yde tilskud i form af almindelige driftstilskud eller grundtilskud, og det forudsættes, at regionsrådet før ydelse af tilskud fastsætter et eller flere konkrete tilskudsformål, som tilskuddet skal være øremærket til, ligesom tilskud kun kan ydes for en tidsbegrænset periode.

På Bornholm foreslås det, at regionsrådets opgave med tildeling af udviklingstilskud skal varetages af kommunalbestyrelsen.

Regionsrådet kan ikke yde tilskud til personer. Ydelse af tilskud forudsættes at ske efter ansøgning fra institutionerne, eventuelt på grundlag af initiativ fra regionsrådet.

De nye regionsråds koordinerende rolle på ungdomsuddannelsesområdet skal ses i lyset af den rolle for udviklingen af regionerne, som det foreslås at give til rådene, og i den forbindelse den udviklingsplan for regionen, som det enkelte regionsråd efter forslaget til lov om regioner skal udarbejde med en samlet overordnet vision for regionens udvikling af områderne natur og miljø, erhverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur samt udviklingen i regionens udkantsområder og landdistrikter.

De nævnte institutioners selvstændige kompetencer berøres ikke af regionsrådets koordinerende funktioner, men det forudsættes, at institutionernes bestyrelser er forpligtede til konstruktivt og positivt at indgå i samarbejdet med regionsrådet om koordineringen. Det er således fortsat rektor, som f.eks. træffer afgørelse om oprettelse af konkrete studieretninger.

Institutioner for erhvervsrettet uddannelse samarbejder med andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre uddannelsesinstitutioner i lokalområdet som f. eks. sosu-skoler, VUC€™er og produktionsskoler. Samarbejdet har til formål at sikre, at institutionerne udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet om deres samlede uddannelsesudbud. Disse samarbejder berøres heller ikke af regionsrådenes koordinerende funktioner, ligesom indholdet af studieretninger og valgfag som hidtil vil blive fastsat af ministeren.

Regionsrådenes koordinerende indsats skal foregå i samarbejde med institutioner, der udbyder uddannelsen til studentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen, højere teknisk eksamen samt grundforløbene i erhvervsuddannelserne, grunduddannelsen til landmand og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

Regionsrådets indstillingsret (§ 7 b)

Det foreslås, at det enkelte regionsråd skal afgive indstilling til undervisningsministeren om den stedlige placering af nye uddannelsessteder i regionen for uddannelsen til studentereksamen, bortset fra private gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser. Den endelige stedlige placering af de nye uddannelsessteder bestemmes af undervisningsministeren. Indstillingsretten vedrører alene den stedlige placering og ikke den institutionelle forankring af ansvaret for udbuddet.

Forpligtende samarbejder (§ 7 c)

De statsligt selvejende gymnasieskoler, studenter- og hf-kurser og VUC€™er får ved overgangen til selveje det daglige driftsansvar, herunder ansvar for beslutninger om kapacitet, optag, udbud af studieretninger og valgfag og mere specialiserede studieretninger inden for de rammer for godkendelser til udbud af studieretninger og valgfag, som er fastsat af undervisningsministeren.

På denne baggrund stilles der forslag om, at statsligt selvejende gymnasieskoler får pligt til at indgå i lokale forpligtende samarbejder med andre institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen inden for naturlige geografiske områder. Dette gælder således også VUC€™er, der udbyder hf- eller studenterkurser.

Ved mere specialiserede studieretninger forstås, jf. § 14, stk. 2, i gymnasieloven og bemærkningerne til denne bestemmelse i lovforslag nr. L 33, som undervisningsministeren fremsatte den 9. oktober 2003 (senere lov nr. 95 af 18. februar 2004), studieretninger, som ikke er så efterspurgte blandt gymnasieansøgerne. Det kan f.eks være studieretninger, der indeholder græsk og latin. Amtsrådene har efter § 14, stk. 2, en forpligtelse til at sikre, at mere specialiserede studieretninger udbydes ved mindst én gymnasieskole i amtskommunen. Der tilsigtes ikke med nærværende lovforslag en indskrænkning i denne udbudsforpligtelse, dvs. at mere specialiserede studieretninger fortsat vil skulle udbydes i et omfang, som mindst svarer til det nuværende omfang. I modsat fald vil ministeren have mulighed for at gribe ind med hjemmel i § 14, stk. 4, hvorefter ministeren kan fastsætte, at visse studieretninger skal udbydes eller oprettes.

Det er som udgangspunkt de selvejende uddannelsesinstitutioner selv, der skal finde sammen i de forpligtende samarbejder, og det er derfor institutionerne, som definerer det geografiske område, der skal danne grundlag for samarbejdet. Ved fastlæggelsen af det geografiske område forudsættes der bl.a. at blive lagt vægt på elevernes mulighed for at benytte kollektive transportmuligheder og på transporttider. Det endelige antal forpligtende samarbejder vil imidlertid bero på en regionalpolitisk prioritering på baggrund af udviklingsplanen for regionen. Det forventes dog, at der på landsplan vil blive tale om mellem 15 og 25 forpligtende samarbejder, idet tallet ikke forudsættes at blive lavere end det antal samarbejder, som ville opnås, hvis der skulle tages udgangspunkt i den nuværende amtskommunale opdeling på gymnasie- og hf-området.

Det foreslås endvidere, at de forpligtende samarbejder mellem institutionerne har pligt til i samarbejde med regionsrådene at koordinere den nævnte indsats for at sikre den fornødne bredde i udbuddet af studieretninger og valgfag og en optimal kapacitetsudnyttelse. Der stilles derfor forslag om, at regionsrådene får beføjelse til at godkende de forpligtende samarbejder mellem institutionerne.

Da det er hensigten, at alle institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen inden for et naturligt geografisk samarbejdsområde, skal deltage i et forpligtende samarbejde, foreslås det, at regionsrådene får bemyndigelse til at påbyde nærmere bestemte institutioner at indgå i forpligtende samarbejder, hvis regionsrådet skønner det nødvendigt for at sikre den nævnte indsats på uddannelsesområdet. Herved sikres, at ingen institutioner inden for et naturligt geografisk samarbejdsområde vil kunne holdes ude €" eller holde sig ude - af det relevante forpligtende samarbejde. Dette gælder dog ikke private gymnasieskoler, studenterkurser og hf-kurser, der jf. ovenfor ikke er omfattet af de forpligtende samarbejder.

Institutionerne i de forpligtende samarbejder vil også kunne samarbejde om andre spørgsmål, herunder f.eks. samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet mellem institutionerne kan tillige omfatte fælles information om uddannelser m.v., vejledning og egentlige aftaler om udlægning af undervisning fra en institution til en anden m.v.

Med angivelsen af, at de nævnte samarbejder mellem institutionerne kan omfatte fælles information om uddannelser m.v. tilsigtes ikke en ændring i forhold til bemærkningerne til § 6 i lovforslag nr. L 33. Det anføres heri, at skolens udbud af studieretninger og valgfag skal udmeldes så betids, at ansøgere kan orientere sig nærmere om fagudbuddet, f.eks. på skolens eller amtskommunens hjemmeside, jf. nedenfor, eller ved orienteringsmøder og besøg på skolerne før ansøgning om optagelse. Nærværende lovforslag ændrer ikke ved institutionernes mulighed for at afholde sådanne orienteringsmøder eller på anden måde lade ansøgere aflægge besøg på institutionen. Institutionerne har hidtil haft mulighed for at koordinere f.eks. orienteringsmøder i amtskommunen, f.eks. sådan at møderne ikke faldt sammen. Det vil være en oplagt mulighed, at institutionerne i samarbejdet i samarbejde med regionsrådet fortsat koordinerer sådanne møder.

Det foreslås endvidere, at undervisningsministeren vil kunne fastsætte nærmere vilkår for de forpligtende samarbejder og om regionsrådets udøvelse af beføjelserne til at godkende de forpligtende samarbejder og påbyde nærmere bestemte institutioner at indgå i forpligtende samarbejder. Denne bemyndigelse tænkes først og fremmest anvendt til fastsættelse af proceduremæssige bestemmelser for samarbejdet. Bemyndigelsen tænkes således ikke anvendt til fastsættelse af nærmere regler om de naturlige geografiske områders størrelse eller afgrænsning.

Finansieringen af de forpligtende samarbejder påhviler de deltagende institutioner.

Elevfordelingsudvalg (§ 7 d)

Der skal som hidtil ske en fordeling af ansøgere, hvis antallet af ansøgere til et gymnasium eller et hf-kursus overstiger skolens kapacitet. Det foreslås derfor, at regionsrådene skal nedsætte et elevfordelingsudvalg for de enkelte geografiske områder, hvor institutioner indgår i forpligtende samarbejder, samt at 1-2 repræsentanter for regionsrådet skal være medlem af fordelingsudvalget, der i øvrigt vil bestå af lederne af de institutioner, der deltager i de forpligtende samarbejder i det pågældende geografiske område samt lederne for de private gymnasieskoler. Lederne af studenterkurser er dog ikke med i elevfordelingsudvalget, da studenterkursister optages ved direkte henvendelse til studenterkurserne og ikke via elevfordelingsudvalgene. Lederne af de pågældende institutioner kan delegere beføjelsen til at være medlem af elevfordelingsudvalget til en anden ansat ved institutionen.

Optagelsessystemet forudsætter efter de nye gymnasielove og hf-lovgivningen, at elever i prioriteret rækkefølge kan søge optagelse på forskellige gymnasiale uddannelser, f.eks. med et alment gymnasium som 1. prioritet, htx på en teknisk skole som 2. prioritet og igen et alment gymnasium som 3. prioritet. Skal et sådant system forvaltes hensigtsmæssigt, herunder i overensstemmelse med elevernes prioriterede ønsker, bør der i elevfordelingsspørgsmål være et løbende samarbejde mellem alle involverede institutioner. For at skabe mere ensartede rammevilkår for de forskellige institutioner, der udbyder gymnasial uddannelse, stilles der forslag om, at fordelingsudvalget kan bestemme, at ledere af institutioner, der udbyder erhvervsgymnasial uddannelse (hhx og htx) inden for det pågældende geografiske område, kan være medlemmer af udvalget.

De statsligt selvejende gymnasieskoler, hf-kurser og studenterkurser skal gennem de forpligtende samarbejder koordinere deres kapacitet, dvs. at de statsligt selvejende gymnasieskoler og hf-kurser, før ansøgningsfristen til de gymnasiale uddannelser udløber, skal have fastsat, hvor mange elever og kursister der skal kunne optages på den enkelte institution eller det enkelte hf-kursus. Kapaciteten vil herefter være bindende for institutionerne. Dette kan være med til at sikre gymnasie- og hf-kapaciteten også i de tyndt befolkede dele af en region.

Der ændres ikke med denne bestemmelse ved det forhold, at kompetencen til at afgøre, om en ansøger kan optages på en statsligt selvejende institution eller på et hf-kursus, tilkommer henholdsvis rektoren på det ansøgte gymnasium og lederen af det ansøgte hf-kursus, jf. herved bemærkningerne til § 6, stk. 5, i lovforslag nr. L 33 og til § 6, stk. 5, i lovforslag nr. L 34 (forslag til lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven)), som ministeren fremsatte samtidig. Bestemmelsen ændrer heller ikke ved det forhold, at fordelingen af overtallige ansøgere skal ske under hensyn til ansøgernes ønsker om skole og studieretning samt ansøgernes transporttid, jf. igen bemærkningerne til bestemmelserne i § 6, stk. 5, i de to lovforslag.

Det frie skolevalg opretholdes ligeledes som i dag.

Det foreslås, at der - som i den gældende lovgivning - gives undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om fordelingen af elever mellem institutionerne og om elevfordelingsudvalg. Bemyndigelsen tænkes som udgangspunkt anvendt til opretholdelse af de nugældende regler om fordelingen af elever. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at fordelingen af elever skal ske i et samarbejde mellem de enkelte regionsråd og forpligtende samarbejder samt de private gymnasieskoler og hf-kurser i de tilfælde, hvor eleverne søger om optagelse på institutioner, som er hjemmehørende i andre regioner eller områder, som dækkes af andre forpligtende samarbejder.

Det foreslås, at der gives undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om optagelse på statsligt selvejende og private studenterkurser. Bemyndigelsen tænkes bl.a. anvendt til at fastsætte, at elever med undervisningsministerens godkendelse kan optages på private studenterkurser, hvis der ikke er et statsligt tilbud inden for en rimelig afstand fra elevens bopæl. Hvis elever optages på de private studenterkurser, vil udgifterne til deltagerbetaling og befordring blive afholdt af staten.

Undervisningsministeren vil alternativt kunne beslutte, at der af en statslig selvejende institution skal udbydes studenterkursus. I den forbindelse vil ministeren kunne godkende, at et privat studenterkursus efter eget ønske overgår til statsligt selvejende regi.

§ 7 e (private gymnasieskoler)

Private gymnasieskoler og private hf-kurser er ikke omfattet af bestemmelserne om regionsrådets samarbejde med institutioner, der er godkendt til at udbyde ungdomsuddannelser i regionen, eller af bestemmelserne om forpligtende samarbejder og tilskud fra regionsrådet.

Til nr. 9-12

Forslagene er en konsekvens af, at de amtskommunale gymnasieskoler €" bortset fra Sankt Annæ Gymnasium jf. bemærkningerne til nr. 41 - pr. 1. januar 2007 overgår til at blive statsligt selvejende gymnasieskoler under Undervisningsministeriet. De statsligt selvejende gymnasieskoler skal ledes af bestyrelser, der er ansvarlige over for undervisningsministeren for driften af institutionen.

Undervisningsministeren kan i bekendtgørelsesform fastlægge kravene til vedtægtsbestemmelserne, herunder i form af en bindende standardvedtægt. Reglerne om bestyrelsens virke og sammensætning vil blive endeligt fastlagt, når den analyse af styringssystemet (selvejet, taxameterfinansieringen og samspillet med uddannelsesreglerne og tilsynet), som skal gennemføres forud for det almene gymnasiums, hf€™s og VUC€™s overgang til selveje, foreligger i 2005.

Ændringerne har ingen betydning for det pædagogiske ansvar for undervisningen, prøver og eksamen, som fortsat skal være rektors, jf. § 35, stk. 1, i gymnasieloven.

Til nr. 13

Det foreslås, at de statsligt selvejende institutioner fortsat skal være omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven. Tilsvarende gælder al virksomhed på en institution, der er sammenlagt eller spaltet efter § 6b. For private gymnasieskoler gælder det fortsat, at det alene er forvaltningslovens kapitel 2 og 8, der gælder.

Til nr. 14

Det foreslås, at amtsrådets nuværende kompetence til at ansætte og afskedige rektor, lærere og andet personale overføres til bestyrelsen for de nye statsligt selvejende institutioner. Da bestyrelsen er ansvarlig over for undervisningsministeren, vil der ikke længere være behov for den nuværende bestemmelse om, at Undervisningsministeriet skal have udtalt sig om ansøgerne til stillingen som rektor, før der kan ske ansættelse. Ansættelse af rektor ved en privat gymnasieskole forudsættes dog som hidtil godkendt af undervisningsministeren.

Bestyrelsen vil kunne delegere kompetencen til at ansætte og afskedige øvrigt personale til rektor, således som det er tilfældet på øvrige selvejende institutioner under Undervisningsministeriet.

Til nr. 15 og 17-18

Forslagene er en konsekvens af, at de amtskommunale gymnasieskoler overgår til at blive statsligt selvejende institutioner, hvorfor rektor pr. 1. januar 2007 ikke længere vil være ansvarlig over for amtsrådet men over for institutionens bestyrelse.

Til nr. 16

Forslaget er en konsekvens af den nye § 6 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, som bl.a. giver mulighed for, at statsligt selvejende institutioner sammenlægges med andre uddannelsesinstitutioner, hvilket vil kunne indebære, at rektor eller lederen af den sammenlagte institution ikke lever op til kravet om undervisningskompetence i et eller flere fag inden for gymnasiets eller hf€™s fagrække. Det foreslås derfor, at undervisningen til studentereksamen €" på en sammenlagt institution €" vil kunne organiseres i en afdeling under ledelse af en afdelingsleder, der opfylder kravene til undervisningskompetence.

Til nr. 19

Forslagene er en konsekvens af, at de amtskommunale gymnasieskoler overgår til at blive statsligt selvejende institutioner. Det forudsættes, at den nuværende International Baccalaureate-uddannelse (IB) på de offentlige institutioner, herunder dimensioneringen, fastfryses i 2 år med henblik på nærmere overvejelse om IB-uddannelsens placering i det danske uddannelsesbillede. Det præciseres, at tilskuddene til de statsligt selvejende institutioner omfattes af tilskudsbestemmelserne i § 18 h, stk. 3-4, om indgåelse af aftaler, herunder om vilkår for aftalerne, § 18 kk om forvaltning og anbringelse af institutionernes midler, § 18 l, stk. 2-4, om ministeriets reaktionsmuligheder over for institutioner, som ikke følger lovens bestemmelser og § 18 ll om indhentning af oplysninger fra institutionerne til brug for tilskudsberegning. De statsligt selvejende institutioner foreslås også omfattet af bestemmelsen i gældende lovs § 18 mm om sociale klausuler. Herudover foreslås det, at de statsligt selvejende institutioner bliver omfattet af bestemmelserne om revisorer i § 18 n, stk. 1, 4.-7. pkt., og stk. 3, 5. pkt.

Tilskud kan udbetales forskudsvis.

For så vidt angår forslaget til § 16, stk. 7, er det hensigten, at der fortsat vil kunne ydes taxametertilskud svarende til tilskud til private hf-kurser for så vidt angår undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelse i Danmark. Det drejer sig bl.a. om uddannelsen til International Baccalaureate.

Efter forslaget skal løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for institutionens personale følge de af finansministerens fastsatte eller aftalte bestemmelser om disse forhold. Dette svarer til hvad der gælder for institutioner for erhvervsrettet uddannelse m.fl.

Forslaget indebærer, at de statsligt selvejende institutioners regnskaber skal revideres af Rigsrevisionen i henhold til rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, og derudover af en statsautoriseret eller registreret revisor (institutionsrevisor). Der bliver ikke hermed tale om dobbelt revision, idet institutionsrevisionens primære opgaver i relation til de statsligt selvejende institutioners bestyrelse og Undervisningsministeriet ikke er de samme som de, Rigsrevisionen skal varetage. Begrundelsen for at indføre institutionsrevision er, at der med dette lovforslag pålægges de statsligt selvejende institutioners bestyrelse et væsentligt selvstændigt ansvar og en tilsvarende udvidet beslutningskompetence. Dette betyder, at der må stilles krav om en ekstern revision, som er målrettet en selvejende institution. Det drejer sig dels om løbende gennemgang og kontrol af regnskaberne (controller-funktion), dels om den rådgivning og vejledning af bestyrelsen i økonomiske og andre spørgsmål, som er en væsentlig del af institutionsrevisionens rolle på andre uddannelsesområder. En tilfredsstillende løsning af disse opgaver forudsætter en institutionsrevision, som kan indgå i en tæt og hyppig dialog med institutionens bestyrelse og administration.

Ministeriet må ligeledes kræve en løbende gennemgang og kontrol af regnskaberne, herunder ikke mindst kontrol af de statsligt selvejende institutioners tilskudsgrundlag. Revisionens controller-funktion er sammen med de årsregnskabsaflæggelser, som lovforslaget indebærer, og som indsendes til ministeriet i form af revisionsprotokollater samt revisorerklæringer om tilskudsgrundlaget, en væsentlig forudsætning for, at ministeriet kan varetage tilsynet med institutionerne på betryggende måde. Institutionsrevisionens ansvar over for bestyrelsen og ministeriet begrænses ikke af det forhold, at Rigsrevisionen reviderer institutionernes regnskaber i henhold til rigsrevisorloven, ligesom Rigsrevisionens eventuelle bemærkninger m.v. til de statsligt selvejende institutioners regnskaber ikke kan fritage institutionsrevisionen for ansvar. Rigsrevisionen bevarer det overordnede revisionsmæssige ansvar.

Forslaget indebærer ikke ændringer for så vidt angår bestemmelserne om regnskab og revision for de private gymnasieskoler.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 10, nr. 17, om ministeriets reaktionsmuligheder.

Til nr. 20-25

Forslagene er en konsekvens af, at de amtskommunale gymnasieskoler overgår til at blive statsligt selvejende institutioner.

Til nr. 26

Det foreslås, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem ministeriet og institutionerne svarende til bestemmelserne inden for det øvrige uddannelsesområde.

Til nr. 27-29

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at amtskommunerne nedlægges, hvorefter staten betaler undervisningsafgiften for elever, som er henvist til private gymnasieskoler eller Sorø Akademis Skole. Reglerne for Sorø Akademis grundskole forbliver uændrede.

Til nr. 30-31, 33-37 og 39-40

Forslagene er en konsekvens af, at de amtskommunale gymnasieskoler overgår til at blive statsligt selvejende institutioner.

Til nr. 32

Det foreslås, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om betalingen for elever, som er henvist til private gymnasieskoler, idet grundlaget for beregningen af betalingen er bortfaldet som følge af amtskommunernes nedlæggelse.

Til nr. 38

Ifølge gældende lov kan klager over afgørelser truffet af bestyrelsen ved de amtskommunale gymnasieskoler indbringes for amtsrådet. Det foreslås, at undervisningsministeren får adgang til at fastsætte bestemmelser om klageadgang, herunder bestemmelser om afskæring af klageadgang. Bemyndigelsen tænkes bl.a. anvendt til at fastsætte bestemmelser om, at sager vedr. personale ved de statsligt selvejende gymnasieskoler, bortset fra sager vedr. rektorer, ikke skal kunne indbringes for undervisningsministeren, da lønmodtagerne er sikrede gennem det fagretlige system. Det bemærkes, at bestemmelsen også omfatter studenterkurser, der udbydes af et VUC. Bemyndigelsen tænkes endvidere anvendt til at fastsætte bestemmelser om, at fordelingsudvalgenes afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Til nr. 41

Det foreslås, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om driften af gymnasieafdelingen ved Sankt Annæ Gymnasium i det omfang, det måtte være nødvendigt af hensyn til institutionens drift at fravige de regler, som gælder for de statsligt selvejende gymnasieskoler. Det forudsættes, at Københavns Kommune vil modtage samme statstilskud til driften af gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium som det statstilskud, der ydes til de statsligt selvejende gymnasieskoler.

Til nr. 42

Bestemmelserne foreslås ophævet, idet nyansættelse af ledere efter gymnasieskolernes overgang til selveje skal ske på overenskomstvilkår. Lovreguleringen af det nuværende amtskommunalt ansatte personales ansættelsesvilkår i de institutioner, der er omfattet af lovforslaget, vil ske i det samtidig med dette lovforslag fremsatte forslag til lov om visse procedurespørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, som fremsættes af indenrigsministeren og sundhedsministeren.

Til nr. 43

Forslaget er en konsekvens af den særlige konstruktion for Københavns Kommunes gymnasieafdeling på Sankt Annæ Gymnasium. Der henvises til bemærkningerne til nr. 41.

Til nr. 44

Med forslaget præciseres Sorø Akademis Skoles mulighed for at overgå til selveje.

Til nr. 45

Ændringen er en følge af, at amtskommunerne nedlægges.

Til nr. 46

Efter den gældende bestemmelse i gymnasielovens § 28 (fra den 1. august 2005 lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen) yder amtsrådene tilskud til befordring mellem bopæl og skole for elever i ungdomsuddannelser. De nærmere regler herom er fastsat af undervisningsministeren i bekendtgørelse nr. 1136 af 14. december 1995 om befordringsgodtgørelse til visse grupper af uddannelsessøgende. Som følge af at der er henvist til dette regelsæt i en lang række love, finder regelsættet ikke alene anvendelse for elever, der går i gymnasiet, men også for elever, der går på hf, de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen (hhx og htx), social- og sundhedshjælperuddannelsen, erhvervsuddannelserne, erhvervsgrunduddannelsen m.v.

Kommunalreformen indebærer, at amtskommunerne nedlægges, og at de amtskommunale gymnasieskoler, studenter- og hf-kurser, VUC€™er og social- og sundhedsskoler samles i staten, hvor de overgår til at blive selvejende institutioner.

På den baggrund foreslås det, at tilskud til befordring fremover ydes af staten. De nærmere regler herom vil som hidtil blive fastsat af undervisningsministeren.

I forhold til de uddannelsessøgende vil reglerne så vidt muligt blive fastsat med udgangspunkt i reglerne i ovennævnte bekendtgørelse.

Det betyder bl.a., at tilskuddet til befordring fortsat vil svare til forskellen mellem en af ministeren fastsat egenbetaling og udgiften til billigste kollektive transport. Ifølge ovennævnte bekendtgørelse er egenbetalingen fastsat til 175 kr. om måneden for skoleåret 1990-91. Siden er egenbetalingen af amtsrådet en gang årligt med virkning fra et skoleårs begyndelse blevet reguleret for prisudviklingen for den kollektive trafik, og som følge heraf er egenbetalingen i dag forskellig fra amt til amt. Egenbetalingen vil også fremover være forskellig fra område til område, i det omfang prisudviklingen for den kollektive trafik udvikler sig forskelligt. Det gælder dog ikke, i det omfang det viser sig, at der kun er små forskelle i egenbetalingen fra område til område.

Egenbetalingen vil blive reguleret første gang med virkning for skoleåret 2007-08, mens den egenbetaling, som amterne har fastsat for skoleåret 2006-07, ved den nye ordnings ikrafttræden den 1. januar 2007 vil blive opretholdt uændret i resten af skoleåret 2006-07. Under hensyn til at tilskuddet til befordring udbetales bagud, vil der endvidere blive fastsat overgangsregler om, at tilskud til befordring, som ikke er udbetalt af amterne den 1. januar 2007, i stedet udbetales af staten.

Den ordning nogle amter har, efter hvilken de uddannelsessøgende efter indbetaling af den i amtet gældende egenbetaling får udleveret buskort eller togkort, vil dog ikke blive videreført. Der vil fremover i alle tilfælde blive tale om, at tilskuddet udbetales efterfølgende på grundlag af dokumentation for afholdte udgifter.

For så vidt angår administrationen af ordningen, vil det blive overvejet, hvordan opgaverne i forbindelse med administrationen mest hensigtsmæssigt kan løses af Undervisningsministeriet eller af en styrelse under ministeren i samarbejde med de enkelte uddannelsessteder, der således kan bemyndiges til at varetage visse opgaver i forhold til de uddannelsessøgende vedrørende befordringsordningen. Det forventes, at opgaven vil blive delegeret til SU-Styrelsen. Henlægges opgaverne i forbindelse med administrationen til en styrelse under undervisningsministeren, vil det i bekendtgørelsen blive fastsat, at afgørelser, der træffes af styrelsen, ikke kan indbringes for undervisningsministeren, jf. lovforslagets § 1, nr. 38, om affattelsen af lovens § 22.

Endvidere vil der blive fastsat regler for anvendelsen af digital signatur.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at bestemmelsen er foreslået flyttet til den nye § 7 d i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2-7

Ændringerne er en konsekvens af amternes og dermed amtskommunernes nedlæggelse samt af regionernes og regionsrådenes og de forpligtende samarbejders oprettelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

De statsligt selvejende institutioner i de forpligtende samarbejder skal i samarbejde med regionsrådene koordinere det samlede udbud af studieretninger i en region. Den enkelte institution skal leve op til forudsætningen i § 14 i gymnasieloven om sikring af den fornødne bredde i udbuddet, dvs. at den enkelte institution skal udbyde mindst 4 studieretninger, heraf mindst én studieretning med overvejende humanistisk-sproglige studieretningsfag, én med overvejende samfundsfaglige studieretningsfag og én med overvejende naturvidenskabelige studieretningsfag. Det skal ved koordineringen påses, at den enkelte institution lever op til denne forpligtelse.

Regionsrådenes koordinerende funktion vedrører ikke sammensætningen af studieretninger og valgfag, men alene sikring af det geografiske udbud af studieretninger og valgfag.

Til nr. 8

Ændringen er en konsekvens af amtskommunernes og amtsrådenes nedlæggelse med udgangen af 2006 og af, at Københavns og Frederiksberg Kommuner ikke længere har gymnasiale opgaver.

Det følger af aftalen om strukturreformen, at regionerne skal have en koordinerende rolle m.h.t. kapacitet, geografisk udbud af uddannelserne samt fordelingen af ansøgere. Det foreslås derfor, at regionsrådene i forening får sæde i Rådet for de Gymnasiale Uddannelser.

Det foreslås endvidere, at antallet af regionale repræsentanter reduceres til én mod de hidtidige to fra de (amts)kommunale parter, da det fremover alene er regionerne mod hidtil amtskommunerne og to kommuner, der skal repræsenteres i det gymnasiale råd, og da regionernes opgaver bliver mere begrænsede end de hidtidige amtskommuners.

Til § 3

Til nr. 1

Forslaget om ændring af kapiteloverskriften er en konsekvens af, at de amtskommunale hf-kurser overgår til statsligt selveje den 1. januar 2007. Der er derfor fra dette tidspunkt ikke længere tale om en regional styring af institutioner, der skal ledes af bestyrelser, der er ansvarlige over for undervisningsministeren.

Til nr. 2

Forslaget vedrører institutionsgodkendelse og er en konsekvens af, at amterne nedlægges pr. 31. december 2006, hvorefter de amtskommunale hf-kurser pr. 1. januar 2007 overgår til at blive statsligt selvejende institutioner, som er godkendt af undervisningsministeren.

De statsligt selvejende uddannelsesinstitutioner, som er godkendt til at udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen, vil i medfør af deres tidligere status som amtskommunale hf-kurser være godkendt af undervisningsministeren ved overgangen til selveje.

Det foreslås, at undervisningsministeren efter den 1. januar 2007 vil kunne godkende nye statsligt selvejende hf-kurser, hvis institutionen indgår som et hensigtsmæssigt led i opfyldelsen af konstaterede eller forventede behov for sådanne institutioner og som led i en planlægning, der omfatter hele eller dele af landet. Tilsvarende stilles der forslag om, at en sådan godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for institutionen i en planlægning, som omfatter hele eller dele af landet.

Institutionerne vil blive placeret som led i en landsomfattende og regional planlægning, og ministeriet vil derfor bestræbe sig på at få økonomisk nødlidende institutioner til at overleve ved hjælp af likviditetslån eller likviditetstilskud. Ministeren vil sætte en institution, der er i økonomiske vanskeligheder, under skærpet økonomisk tilsyn. Bestemmelsen vil kun skulle bruges i helt ekstraordinære situationer som f.eks., hvor en institutions økonomiske krise først og fremmest er forårsaget af et groft ledelsessvigt, og hvor institutionens ledelse ikke retter sig efter de påbud, som ministeren har givet.

Herudover foreslås det, at ministeren også skal kunne godkende de statsligt selvejende hf-kurser til at udbyde anden ungdomsuddannelse og grundlæggende voksenuddannelse til og med gymnasialt niveau, samt at andre selvejende institutioner, der udbyder ungdomsuddannelse eller grundlæggende voksenuddannelse, skal kunne godkendes til at udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen. Godkendelse af nye statsligt selvejende institutioner forudsætter, at institutionerne indgår som et hensigtsmæssigt led i en planlægning af udbuddet, der omfatter hele eller dele af landet. Det foreslås, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte vilkår for godkendelsen. Det foreslås endvidere, at ministeren får hjemmel til at tilbagekalde godkendelsen af en statsligt selvejende institution, hvis der ikke længere er behov for den eller de uddannelser, institutionen udbyder, eller hvis institutionen på grund af sine økonomiske forhold skønnes uegnet til at fortsætte.

Bestemmelsen om, at en statsligt selvejende institutions nettoformue tilfalder statskassen, er indsat, fordi selvejende institutioner er beskyttet af gundlovens § 73 mod indgreb i ejendomsretten. Dette gælder, selv om institutionens formue er opbygget på grundlag af offentlige drifts- og anlægstilskud. Staten kan derfor ikke disponere over eller inddrage institutionens formue f.eks. i forbindelse med nedlæggelse af en selvejende institution, medmindre der er hjemmel til dette i institutionens vedtægt eller i den lov, i henhold til hvilken institutionen er oprettet.

Det følger af lovforslaget, at de institutioner, som kan godkendes til udbud af uddannelsen til højere forberedelseseksamen, ikke alene omfatter de statsligt selvejende hf-kurser (nuværende amtskommunale hf-kurser) men også omfatter andre institutioner, der udbyder ungdomsuddannelse eller grundlæggende voksenuddannelse til og med gymnasialt niveau. Forslaget indebærer således, at det fremover er muligt for f.eks. en handelsskole at blive godkendt til at udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen.

De private hf-kurser indgår ikke i det offentliges udbud af uddannelsen til højere forberedelseseksamen. Disse kurser er oprettet af private personer, foreninger eller organisationer som alternativ til de offentlige hf-kurser med eget værdigrundlag samt bestyrelser udpeget på grundlag heraf. Kurserne, der modtager statstilskud, opkræver deltagerbetaling for deltagelse i undervisningen. De private hf-kurser vil som hidtil deltage i fordelingsudvalg, jf. bemærkningerne til nr. 13, og det bør tilstræbes, at de private hf-kurser fortsat kan modtage kursister efter beslutning i fordelingsudvalget. De private hf-kurser er ikke omfattet af regionernes koordinerende funktion og kan ikke modtage tilskud fra regionerne. De private hf-kurser er heller ikke med i de forpligtende samarbejder efter bestemmelserne i forslagets nr. 13 (§ 18 c).

Til nr. 3-5

Se bemærkningerne til nr. 1.

Ophævelsen af § 16 (forslagets nr. 3) medfører, at kravet om, at hf-kurserne skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed, bortfalder. Kravet vil dog fortsat gælde for private hf-kurser.

Til nr. 6

Forslaget vedrører godkendelse af institutionernes udbud af uddannelser. Som følge af forslaget om, at de amtskommunale hf-kurser skal overgå til statsligt selveje, vil undervisningsministeren få det overordnede ansvar for de statsligt selvejende institutioner, der af ministeren er godkendt til at udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen, og for at sikre uddannelseskapaciteten. Det er således undervisningsministeren, der godkender statsligt selvejende institutionerne til at udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen. Det følger af lovforslaget, at de institutioner, der kan godkendes til udbud af uddannelsen til højere forberedelseseksamen, ikke alene omfatter de statsligt selvejende hf-kurser (nuværende amtskommunale hf-kurser) men også andre institutioner, der udbyder ungdomsuddannelse eller grundlæggende voksenuddannelse til og med gymnasialt niveau. Forslaget indebærer således, at det fremover vil være muligt for f.eks. en institution for erhvervsrettet uddannelse at udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen.

Til nr. 7

§ 17 a

Det foreslås, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at tillade, at statsligt selvejende ungdomsuddannelsesinstitutioner og VUC€™er efter indstilling fra de pågældende bestyrelser kan sammenlægges med andre uddannelsesinstitutioner til én samlet institution. Sammenlægningen medfører, at de enkelte institutioner, der indgår i sammenlægningen, uden likvidation overdrager deres aktiver og gæld til den fortsættende institution. Forslaget er begrundet i et ønske om at sikre forsyningssikkerhed og bevarelse af lokale uddannelsessteder og derigennem at sikre opretholdelsen af fagligt bæredygtige uddannelsesforløb ved at give institutionerne mulighed for samdrift og samarbejde gennem egentlige institutionssammenlægninger, hvis det er dét, der er det lokale ønske, og at styrke sammenhængen mellem VUC€™erne og ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Tillige foreslås det, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at tillade, at en statsligt selvejende institution efter indstilling fra bestyrelsen ved spaltning overdrager sine aktiver og gæld som helhed eller en del heraf til en eller flere selvejende uddannelsesinstitutioner.

Ministeren beslutter efter hvilken lov den nye sammenlagte institution får sin institutionsgodkendelse, dvs. hvilken lov der regulerer dens grundlæggende institutionelle vilkår (krav til vedtægt, bestyrelsessammensætning, revision m.v.). For så vidt angår godkendelse af uddannelsesudbud, vil den sammenlagte institution dog kunne godkendes til at udbyde uddannelse efter flere love, f.eks. således at en institution, som er resultatet af en sammenlægning af et statsligt selvejende hf-kursus og et VUC, vil kunne blive godkendt til at udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen efter lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen og samtidig godkendt til at udbyde andre uddannelser efter lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre.

Beslutning om at ansøge om tilladelse til sammenlægning træffes, for så vidt angår statsligt selvejende institutioner, af institutionens bestyrelse. Hvis der i institutionens vedtægt eller andet grundlag er fastsat regler om sammenlægning, skal disse følges. Undervisningsministeren påser, at beslutning om at søge tilladelse til sammenlægning er truffet i overensstemmelse med vedtægtens regler herom.

Ved sammenlægning af en statsligt selvejende institution, der udbyder uddannelsen til højere forberedelseseksamen, med en anden statsligt selvejende uddannelsesinstitution, skal det sikres, at de oprindelige institutioners identitet og faglige miljø bevares.

Bestemmelsen indebærer tillige, at undervisningsministeren kan tillade, at et statsligt selvejende hf-kursus spaltes (deles) til flere institutioner, eventuelt således at dele af institutionen indgår i en anden eller flere andre institutioner. Undervisningsministeren beslutter, om spaltningen medfører ændringer i, efter hvilken lov de involverede institutioner har deres institutionsgodkendelse.

Sammenlægning eller spaltning skal ske under iagttagelse af den almindelige grundsætning om, at der ikke må ske indskrænkning i eksisterende rettigheder eller berettigede forventninger om ydelser fra institutionen. Formålene i de sammenlagte eller spaltede institutioner skal endvidere opfyldes på samme måde som før sammenlægningen eller spaltningen.

Sammenlægning og spaltning kan ske uden samtykke fra institutionernes kreditorer. Bestemmelsen fraviger således det almindelige formueretlige princip om, at debitorskifte kræver samtykke. For at give kreditorerne en betryggende sikkerhed for deres krav fastsætter ministeren regler, efter hvilke aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger finder anvendelse ved sammenlægning og spaltning af uddannelsesinstitutioner.

Hvis en statsligt selvejende institution sammenlægges med en anden statsligt selvejende institution eller sammenlægges med flere andre statsligt selvejende institutioner, tilfalder institutionens nettoformue ikke statskassen efter § 15, stk. 7, som følge af sammenlægningen.

Private hf-kurser og hf-kurser, der udbydes af et CVU, er ikke omfattet af bestemmelserne om adgang til sammenlægning og spaltning.

De 3 eksisterende godkendte hf-kurser, der udbydes af CVU Vest, CVU Vitus Bering og CVU Midt Vest, opretholdes, men det er ikke hensigten, at der herudover skal kunne godkendes udbud af hf-kurser på CVU€™er. Der er tale om hf-kurser, der er fuldt statsfinansierede.

§ 17 b

Der er tale om lovtekniske ændringer af de nugældende bestemmelser.

§ 17 c

De amtskommunale hf-kurser har været omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven, og forslaget indebærer, at kurserne får samme status i forhold til de 2 love efter overgangen til statsligt selveje.

Til nr. 8, 10-11

Se bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 9

Med forslaget præciseres bestyrelsens overordnede ansvar for det private hf-kursus. Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 16 om ophævelsen af lovens § 20 om bestyrelser for amtskommunale hf-kurser.

Til nr. 12

Forslaget er en konsekvens af, at de amtskommunale hf-kurser overgår til at være statsligt selvejende institutioner pr. 1. januar 2007, hvorfor de bliver omfattet af mange af de krav til selvejende institutioner, som hidtil kun har været gældende for de private selvejende hf-kurser.

Til nr. 13

§ 18 a Regionsrådets koordinerende funktion

Det følger af forslag til lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne m.fl., at regionsrådene bl.a. skal have koordinerende funktioner på uddannelsesområdet. Det foreslås derfor, at regionsrådene tillægges koordinerende funktioner i relation til de opgaver, som varetages i de forpligtende samarbejder vedrørende den geografiske placering af udbud af valgfag, fag, uddannelseskapacitet og kursistfordeling med henblik på at sikre tilstrækkelig bredde i udbuddet af valgfag og fag samt sikre gode og tilgængelige uddannelsestilbud til alle unge og voksne uddannelsessøgende i regionen. Regionsrådenes koordinerende funktion varetages i samarbejde med de forpligtende samarbejder mellem de statsligt selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen eller uddannelsen til studentereksamen, jf. bemærkningerne til § 18 c.

For at understøtte regionens udviklingsplan vedr. uddannelsesområdet foreslås det, at regionsrådet kan give de enkelte uddannelsesinstitutioner udviklingstilskud til nærmere bestemte formål, der skal være angivet i regionens udviklingsplan. Der vil f.eks. kunne gives tilskud til udvikling af valgfag, efteruddannelse, information og lign. Der kan ligeledes ydes tilskud til institutionernes anlægsudgifter. Afgrænsningen af de formål, som regionsrådet kan give udviklingstilskud til, er forholdsvis åben af hensyn til regionsrådets regionalpolitiske prioritering af, hvorledes rådets vision for regionens udvikling bedst fremmes. Tilskuddene må alene have karakter af formåls- og tidsbestemte udviklings- og særtilskud og kan ydes til tiltag af forsøgslignende karakter. Regionsrådet kan eksempelvis yde et tidsbegrænset tilskud til udvikling af fag/valgfag og til f. eks. at understøtte et hf-kursus i et landdistrikt eller et udkantsområde, forudsat at tilskuddet ydes til et konkret udviklingsformål i overensstemmelse med regionens udviklingsplan. Regionsrådet vil endvidere kunne yde tilskud til f.eks. erhvervsskoler, ligesom der også vil kunne ydes tilskud til forsøg med fag og valgfag. De regionale udviklingstilskud kan alene have supplerende karakter i forhold til den i øvrigt fulde statslige tilskudsfinansiering af uddannelserne. Regionsrådet kan derfor ikke efter den foreslåede bestemmelse yde tilskud i form af almindelige driftstilskud eller grundtilskud, og det forudsættes, at regionsrådet før ydelse af tilskud fastsætter et eller flere konkrete tilskudsformål, som tilskuddet skal være øremærket til, ligesom tilskud kun kan ydes for en tidsbegrænset periode. Regionsrådet kan ikke give tilskud eller støtte til personer. Ydelse af tilskud forudsættes at ske efter ansøgning fra institutionerne, eventuelt på grundlag af initiativ fra regionsrådet.

På Bornholm foreslås det, at regionsrådets opgave med tildeling af udviklingstilskud skal varetages af kommunalbestyrelsen.

De nye regionsråds koordinerende rolle på ungdomsuddannelsesområdet skal ses i lyset af den rolle for udviklingen af regionerne, som det foreslås at give rådene, herunder den udviklingsplan for regionen, som det enkelte regionsråd efter forslaget til lov om regioner skal udarbejde med en samlet overordnet vision for regionens udvikling af områderne natur og miljø, erhverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur samt udviklingen i regionens udkantsområder og landdistrikter.

De nævnte institutioners selvstændige kompetencer berøres ikke af regionsrådets koordinerende funktioner, men det forudsættes, at institutionernes bestyrelser er forpligtede til konstruktivt og positivt at indgå i samarbejdet om koordineringen.

Regionsrådenes koordinerende indsats skal foregå i samarbejde med institutioner, der udbyder uddannelsen til studentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen, højere teknisk eksamen samt grundforløbene i erhvervsuddannelserne, grunduddannelsen til landmand og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

Institutioner for erhvervsrettet uddannelse samarbejder med andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre uddannelsesinstitutioner i lokalområdet som f.eks. sosu-skoler, VUC€™er og produktionsskoler. Samarbejdet har til formål at sikre, at institutionerne udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet om deres samlede uddannelsesudbud. Disse samarbejder berøres heller ikke af regionsrådenes koordinerende funktioner, ligesom indholdet af fag og valgfag som hidtil vil blive fastsat af ministeren.

§ 18 b Regionsrådets indstillingsret

Det foreslås, at det enkelte regionsråd skal afgive indstilling til undervisningsministeren om placeringen af nye uddannelsessteder vedr. uddannelsen til højere forberedelseseksamen i den pågældende region bortset fra private hf-kurser. Den endelige placering af de nye uddannelsessteder bestemmes af undervisningsministeren. Indstillingsretten vedrører den stedlige placering og ikke den institutionelle forankring af ansvaret for udbuddet.

§ 18 c Forpligtende samarbejder

De statsligt selvejende gymnasieskoler, hf- og studenterkurser og VUC€™er får ved overgangen til selveje det daglige driftsansvar, herunder ansvar for beslutninger om kapacitet og optag inden for de rammer for godkendelser til udbud af valgfag og fag, som er fastsat af undervisningsministeren. Det foreslås derfor, at statsligt selvejende institutioner, der udbyder uddannelsen til højere forberedelseseksamen og til studentereksamen får pligt til at etablere lokale forpligtende samarbejder med andre institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen eller uddannelsen til studentereksamen inden for geografiske områder, der ligger i en passende geografisk afstand fra de unge og voksne uddannelsessøgendes bopæl.

Det er som udgangspunkt de statsligt selvejende uddannelsesinstitutioner selv, der skal finde sammen i de forpligtende samarbejder, og det er derfor institutionerne, som definerer det geografiske område, der skal danne grundlag for samarbejdet. Ved fastlæggelsen af det geografiske område skal der bl.a. lægges vægt på elevernes mulighed for at benytte kollektive transportmuligheder og på transporttider. Det endelige antal forpligtende samarbejder vil imidlertid bero på en regionalpolitisk prioritering på baggrund af udviklingsplanen for regionen. Det forventes dog, at der på landsplan vil være tale om mellem 15 og 25 forpligtende samarbejder, idet tallet ikke forudsættes at blive lavere end det antal samarbejder, der skulle etableres, hvis der skulle tages udgangspunkt i den nuværende fordeling af hf-kurser og gymnasieskoler m.fl. på amtskommuner.

Det foreslås endvidere, at de forpligtende samarbejder mellem institutionerne har pligt til i samarbejde med regionsrådene at koordinere indsatsen for at sikre den fornødne bredde i udbuddet af valgfag, fag og studieretninger samt en optimal kapacitetsudnyttelse, og at regionsrådene får beføjelse til at godkende de forpligtende samarbejder mellem institutionerne.

Da det er hensigten, at alle statsligt selvejende institutioner, der udbyder uddannelsen til højere forberedelseseksamen og uddannelsen til studentereksamen inden for et naturligt geografisk samarbejdsområde, skal deltage i et forpligtende samarbejde (bortset fra de private kurser og de private gymnasieskoler), foreslås det, at regionsrådene får bemyndigelse til at påbyde nærmere bestemte institutioner at indgå i forpligtende samarbejder, hvis regionsrådet skønner det nødvendigt for at sikre den nævnte indsats på uddannelsesområdet. Herved sikres det, at ingen institutioner inden for et naturligt geografisk samarbejdsområde vil kunne holdes ude €" eller holde sig ude - af det relevante forpligtende samarbejde. Det bemærkes, at VUC, der udbyder hf-kurser, forudsættes at deltage i de forpligtende samarbejder.

Institutionerne i de forpligtende samarbejder vil også kunne samarbejde om andre spørgsmål, herunder f.eks. samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet mellem institutionerne kan tillige omfatte fælles information om uddannelser m.v., vejledning og egentlige aftaler om udlægning af undervisning fra en institution til en anden m.v.

Det foreslås endvidere, at undervisningsministeren vil kunne fastsætte nærmere vilkår for de forpligtende samarbejder og om regionsrådets udøvelse af beføjelserne til at godkende de forpligtende samarbejder og påbyde nærmere bestemte institutioner at indgå i et forpligtende samarbejde. Denne bemyndigelse tænkes først og fremmest anvendt til fastsættelse af proceduremæssige bestemmelser for samarbejdet. Bemyndigelsen tænkes således ikke anvendt til fastsættelse af nærmere regler for de naturlige geografiske områder.

Finansieringen af de forpligtende samarbejder påhviler de deltagende institutioner.

§ 18 d Elevfordelingsudvalg

Der skal som hidtil ske en fordeling af ansøgere, hvis antallet af ansøgere til et hf-kursus eller et gymnasium overstiger kapaciteten. Det foreslås, at regionsrådene skal nedsætte et elevfordelingsudvalg for de enkelte geografiske områder, hvis institutioner indgår i et forpligtende samarbejde, samt at 1-2 repræsentanter for regionsrådet skal være medlem af fordelingsudvalget, der i øvrigt vil bestå af lederne af de statsligt selvejende institutioner, der deltager i det forpligtende samarbejde i det pågældende geografiske område samt af lederne af de private hf-kurser m.fl. Lederne af de pågældende institutioner kan delegere beføjelsen til at være medlem af elevfordelingsudvalget til en anden ansat ved institutionen.

Optagelsessystemet forudsætter efter de nye gymnasielove og hf-lovgivningen, at elever og kursister i prioriteret rækkefølge kan søge optagelse på forskellige gymnasiale uddannelser, f.eks. med et alment gymnasium som 1. prioritet, htx på en teknisk skole som 2. prioritet og igen et alment gymnasium som 3. prioritet. Skal et sådant system forvaltes hensigtsmæssigt, herunder i overensstemmelse med elevernes og kursisternes prioriterede ønsker, bør der i elevfordelingsspørgsmål være et løbende samarbejde mellem alle involverede institutioner. For at skabe mere ensartede rammevilkår for de forskellige institutioner, der udbyder gymnasial uddannelse, herunder uddannelsen til højere forberedelseseksamen, stilles der forslag om, at fordelingsudvalget kan bestemme, at ledere af institutioner, der udbyder erhvervsgymnasial uddannelse (hhx og htx) inden for det pågældende geografiske område, kan være medlemmer af udvalget.

De statsligt selvejende hf-kurser, herunder hf-kurser på VUC€™er og gymnasieskoler, skal gennem de forpligtende samarbejder koordinere deres kapacitet, dvs. at de, før ansøgningsfristen til de gymnasiale uddannelser udløber, skal have fastsat, hvor mange elever og kursister der skal kunne optages på det enkelte hf-kursus eller gymnasium. Kapaciteten vil herefter være bindende for institutionerne. Dette kan være med til at sikre hf- og gymnasiekapaciteten også i de tyndt befolkede dele af en region. Det bemærkes, at det er den selvejende institutions bestyrelse, der fastsætter institutionens kapacitet.

Der ændres ikke med denne bestemmelse ved det forhold, at kompetencen til at afgøre, om en ansøger kan optages på et hf-kursus eller et gymnasium, tilkommer henholdsvis lederen af det ansøgte hf-kursus eller rektoren på det ansøgte gymnasium, jf. herved bemærkningerne til § 6, stk. 5, i lovforslag nr. L 33 og til § 6, stk. 5, i lovforslag nr. L 34 (forslag til lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), som ministeren fremsatte samtidig.

Bestemmelsen ændrer heller ikke ved det forhold, at fordelingen af overtallige ansøgere skal ske under hensyn til ansøgernes ønsker om skole og studieretning samt ansøgernes transporttid, jf. igen bemærkningerne til bestemmelserne i § 6, stk. 5, i de to lovforslag.

Det frie skolevalg opretholdes ligeledes som i dag.

Det foreslås endvidere, at der, som i den gældende lovgivning, gives undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om fordelingen af elever mellem institutionerne og om elevfordelingsudvalg, herunder at udvalgenes afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Bemyndigelsen tænkes som udgangspunkt anvendt til at opretholde de nugældende regler om fordelingen af kursister. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at fordelingen af kursister skal ske i samarbejde mellem de enkelte regionsråd og forpligtende samarbejder samt de private hf-kurser i de tilfælde, hvor eleverne søger om optagelse på institutioner, som er hjemmehørende i andre regioner eller områder, som dækker andre forpligtende samarbejder.

§ 18 e Private hf-kurser

Private hf-kurser og private gymnasieskoler er ikke omfattet af bestemmelserne om regionsrådets samarbejde med institutioner, der er godkendt til at udbyde ungdomsuddannelser i regionen, eller af bestemmelserne om forpligtende samarbejder og om tilskud fra regionsrådet.

Til nr. 14-15

Se bemærkninger til nr. 1.

Til nr. 16

Det foreslås, at § 20 ophæves, hvilket indebærer, at de nuværende bestyrelser for de amtskommunale hf-kurser nedlægges pr. 1. januar 2006, jf. § 14, stk. 2, samtidig med at de midlertidige bestyrelser til forberedelse af overgangen til selveje etableres. Bestyrelserne har efter den nugældende § 20 i lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen følgende opgaver: Medvirken ved løsningen af sociale opgaver i tilknytning til kurset, fastsættelse af kursets ferieplan, medvirken ved byggesager, forslag til amtsrådet om bygningernes forbedring m.v., fastlæggelse af kursets budget efter indstilling fra kursets leder inden for den økonomiske ramme, der er fastsat af amtsrådet. Disse opgaver vil fra 1. januar 2006 blive varetaget af de midlertidige bestyrelser til forberedelse af overgangen til selveje, jf. forslagets § 11.

Til nr. 17

Se bemærkningerne til nr. 16.

Forslaget vedrører de nye bestyrelser, der skal lede institutionerne efter overgangen til selveje pr. 1. januar 2007. I forslaget præciseres det, at de statsligt selvejende kursers bestyrelser er ansvarlige over for undervisningsministeren for driften af hf-kurser og for forvaltningen af kursernes midler. Herudover foreslås det, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om bestyrelsernes virke. Undervisningsministeren kan endvidere i bekendtgørelsesform fastlægge kravene til vedtægtsbestemmelserne, herunder i form af en bindende standardvedtægt.

I konsekvens af at kurserne bliver statsligt selvejende med en bestyrelse, foreslås det, at kompetencen til at ansætte og afskedige kursets leder placeres hos bestyrelsen. Bestemmelsen om, at undervisningsministeren skal godkende ansættelsen af lederen af et privat hf-kursus, er opretholdt. Bestyrelsen vil kunne delegere kompetencen til at ansætte og afskedige øvrigt personale til rektor, således som det er tilfældet på øvrige selvejende institutioner under Undervisningsministeriet.

Reglerne om bestyrelsens virke og sammensætning vil blive endeligt fastlagt, når den analyse af styringssystemet (selvejet, taxameterfinansieringen og samspillet med uddannelsesreglerne og tilsynet), som skal gennemføres forud for det almene gymnasiums, hf€™s og VUC€™s overgang til selveje, foreligger i sommeren 2005.

Til nr. 18

Se bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 19

Der er tale om tekniske ændringer som følge af ophævelsen af § 19.

Til nr. 20-24

Se bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 25

Forslaget er en konsekvens af, at de amtskommunale hf-kurser overgår til at være statsligt selvejende institutioner pr. 1. januar 2007.

Til nr. 26

Se bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 27

Der foreslås en ny overskrift, der skal præcisere indholdet af de efterfølgende bestemmelser.

Til nr. 28

Forslaget skal ses som en konsekvens af, at de amtskommunale hf-kurser bliver statsligt selvejende kurser.

Tilskud vil kunne ydes forskudsvis.

Det præciseres, at tilskuddene til de statslige selvejende institutioner omfattes af tilskudsbestemmelserne i § 30 i, stk. 3-4, om indgåelse af aftaler, herunder om vilkår for aftalerne, 30 ll om forvaltning og anbringelse af institutionernes midler, § 30 m, stk. 2-4, om ministeriets reaktionsmuligheder over for institutioner, som ikke følger lovens bestemmelser, og § 30 mm om indhentning af oplysninger fra institutionerne til brug for tilskudsberegning. De statsligt selvejende institutioner omfattes af bestemmelsen i gældende lovs § 30 nn om sociale klausuler. Herudover foreslås det, at de statsligt selvejende hf-kurser bliver omfattet af bestemmelserne om revisorer i § 30 o, stk. 1, 4.-7. pkt., og stk. 3, 5. pkt.

Efter forslaget skal løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for institutionens personale følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om disse forhold. Dette svarer til, hvad der gælder for institutioner for erhvervsrettet uddannelse m.fl.

Om regnskab og revision henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 19.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 10, nr. 17, om ministeriets reaktionsmuligheder.

Til nr. 29-30

Se bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 31

Deltagerbetalingens størrelse fastsættes i dag af de enkelte amtsråd inden for minimums- og maksimumstakster, der er fastsat i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om deltagerbetaling ved almen voksenuddannelse og studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne (bekendtgørelse nr. 123 af 28. februar 2003 som ændret ved bekendtgørelse nr. 511 af 16. juni 2003). Betalingens størrelse fastsættes i medfør af denne bekendtgørelses § 2, stk. 1, inden for beløbsintervaller og vil derfor være forskellig fra amtskommune til amtskommune. I bekendtgørelsens § 2, stk. 3, fastsættes det, at deltagerbetalingen på VUC-fagene dansk, matematik, engelsk samt dansk som andetsprog reguleres hvert år med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår.

Det foreslås, at den pr. 31. december 2006 fastsatte deltagerbetaling skal være gældende i perioden mellem amtskommunernes nedlæggelse pr. 1. januar 2007, og indtil de endelige rammer for selvejelovgivningen, herunder taxameterfinansiering, er fastsat. Det foreslås herudover, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om deltagerbetalingen, således at der også efter den 1. januar 2007 vil være hjemmel til at udstede en bekendtgørelse om deltagerbetaling ved de nævnte uddannelser. Det er hensigten, at det, efter at de endelige rammer for selvejet er fastlagt, skal være de enkelte institutioners bestyrelse, der fastsætter deltagerbetalingen. Undervisningsministeriet vil overtage amtskommunernes forpligtelse efter § 29, stk. 4, til at tilbagebetale deltagerbetalingen til enkeltfagsstuderende, der får udstedt bevis for en samlet enkeltfags højere forberedelseseksamen.

Til nr. 32-35

Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 36

Bestemmelsen er nyaffattet, idet alle seminarier nu er selvejende institutioner.

Se tillige bemærkningerne til nr. 7 (§17 a).

Til nr. 37

Det foreslås, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem ministeriet og institutionerne svarende til bestemmelserne inden for det øvrige uddannelsesområde.

Til nr. 38-39

Se bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 40

Se bemærkningerne til nr. 1.

Forslaget omfatter blandt andet en ophævelse af § 30 r, der omhandler hjemamtskommunens betaling for kursister med svære handicap, som er optaget på et privat kursus og kurser tilknyttet et statsseminarium. I den nugældende § 30 e, der ikke ophæves, findes der imidlertid regler om statens tilskud til private kurser til dækning af en række ekstraudgifter, som kurset måtte have som følge af optag af elever med svære handicap. Da alle de tidligere statsseminarier har fået selvejestatus, vil bestemmelserne i § 30 e være udtømmende med hensyn til betaling for kursister med svære handicap, hvorfor § 30 r kan ophæves. Det foreslås derfor, at staten betaler disse udgifter efter de hidtidige retningslinier gennem tilskuddet til de enkelte kurser.

Til nr. 41-42

Se bemærkningerne til nr. 1.

Bestemmelsen i § 30 s, stk. 2, om, at kursister, der efter eget ønske optages på det private Høng Gymnasiums 2-årige hf-forløb, får betalt undervisningsafgiften af amtskommunen, foreslås ophævet. Ordningen er historisk begrundet og blev indført i 1969 for at sidestille hf-kurset på Høng Gymnasium med de kurser, der var tilknyttet et privat seminarium, og som fik fuld offentlig støtte. Der findes imidlertid i dag flere private hf-kurser, der ikke modtager fuld offentlig støtte, hvorfor begrundelsen for Høng-ordningen må anses for bortfaldet. Undervisningsministeren vil godkende hf-kurset på Høng Gymnasium som et statsligt selvejende kursus, hvis institutionens bestyrelse ønsker dette.

Til nr. 43

Det foreslås, at der gives undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om betalingen for henviste kursister, idet grundlaget for at beregne betalingen ud fra den gennemsnitlige amtskommunale udgift pr. fuldtidselev i gymnasiet, på studenterkursus og på 2-årige forløb til højere forberedelseseksamen er bortfaldet med kursernes overgang til statsligt selveje.

Til nr. 44-46

Se bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 47

Det foreslås, at undervisningsministeren får adgang til at fastsætte bestemmelser om klageadgang, herunder bestemmelser om afskæring af klageadgang. Det er blandt andet forudsat, at sager vedrørende personale, bortset fra visse sager vedrørende ledere af private kurser, ikke skal kunne indbringes for undervisningsministeren. Det bemærkes, at bestemmelsen også omfatter hf-enkeltfagskurser, der udbydes af et VUC.

Bemyndigelsen tænkes endvidere anvendt til at fastsætte bestemmelser om, at fordelingsudvalgenes afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Til nr. 48

Se bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 49

Bestemmelserne foreslås ophævet, idet nyansættelse af ledere efter kursernes overgang til selveje skal ske på overenskomstvilkår. Lovreguleringen af det nuværende amtskommunalt ansatte personales ansættelsesvilkår i de institutioner, der er omfattet af lovforslaget, vil ske i det samtidig med dette lovforslag fremsatte forslag til lov om visse procedurespørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, som fremsættes af indenrigsministeren og sundhedsministeren.

Til § 4

Til nr. 1

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Til nr. 2-3

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 5, med den forskel at reglerne for hf€™s vedkommende findes i §§ 10 og 11 i lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven) og valgfagsbekendtgørelsen.

Til § 5

Til nr. 1-4

Ændringerne er alene en konsekvens af kommunalreformen. Ændringerne medfører derfor ingen ændring i adgangen til at udbyde eller modtage brobygningsforløb.

Til § 6

Til nr. 1-4

De foreslåede ændringer er konsekvenser af kommunalreformen, efter hvilken social- og sundhedsskolerne overføres fra amtskommunerne til etablering som statsligt selvejende institutioner. Efter en overgangsperiode harmoniseres skolerne styringsmæssigt med de øvrige erhvervsrettede ungdomsuddannelsesinstitutioner.

Til nr. 5

Ændringen er en konsekvens af den foreslåede § 6, nr. 14, hvorefter fællesbestyrelserne nedlægges som følge af kommunalreformen. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 6

Der henvises til bemærkningerne til nr. 1-4.

Til nr. 7

Ved godkendelse af praktiksteder skal fællesbestyrelsen påse, at det enkelte praktiksted kan tilbyde oplæring i de arbejdsfunktioner m.v., der indgår i uddannelsen, at personalet har de nødvendige faglige kvalifikationer, og at praktikpladsen i øvrigt kan sikre tilfredsstillende uddannelsesforhold. Ved en lovændring i 2004 fik private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp adgang til at uddanne social- og sundhedshjælperelever. Godkendelse af praktikpladser omfatter som følge heraf også godkendelse af praktikpladser hos private arbejdsgivere inden for det kommunale område for pleje, omsorg og praktisk hjælp.

Bestyrelsens godkendelse af praktiksteder kan i lighed med godkendelse af grundforløbs- og uddannelsesordninger ske efter indstilling fra institutionens lokale uddannelsesudvalg, hvis bestyrelsen har nedsat sådanne udvalg i henhold til lovens § 20, som affattet i forslagets § 6, nr. 15.

Den foreslåede bestemmelse giver i stk. 4 undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om godkendelse af praktikpladser. Hvis bemyndigelsen anvendes, tænkes der i givet fald fastsat regler om godkendelsesproceduren samt om de kriterier, der skal være opfyldt, for at et praktiksted kan godkendes.

Til nr. 8

Der henvises til bemærkningerne til nr. 1-4.

Til nr. 9

Den foreslåede ændring ophæver de ansættende myndigheders pligt til inden for den enkelte amtskommune at fastsætte fælles personlige kvalifikationskriterier for optag til uddannelserne. Bestemmelsen er en konsekvens af kommunalreformen, hvor der med etableringen af 5 regioner ikke findes grundlag for at opretholde lokale forskelle i adgangskrav til uddannelserne. Med den foreslåede ændring etableres der samme optagelseskriterier til uddannelserne uanset i hvilken region, den enkelte institution er beliggende. De kvalifikationskriterier, som undervisningsministeren kan fastsætte med hjemmel i lovens § 13, stk. 2, vil herefter udtømmende angive, hvilke personlige kvalifikationer skolerne kan kræve for optagelse på uddannelserne.

Til nr. 10

Med lovreformen, som Folketinget vedtog den 8. maj 2001 (lovforslag nr. L 180), jf. Folketingstidende 2000-2001, Folketingets Forhandlinger, spalte 5720, 7339, 7705, Tillæg A, spalte 5383, 5360, Tillæg B, spalte 926 og Tillæg C, spalte 669, blev der indført skoleoptag til de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Skoleoptaget indebærer, at de unge ikke selv skal være opsøgende i forsøget på at opnå ansættelse som elev, men i stedet optages af den enkelte skole. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 180 (pkt. 2.-9. sidste afsnit), at skolen formidler ansættelsesaftalen og i tilknytning til optagelsen foranlediger, at ansættelseskontrakten underskrives af parterne. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at en ansættende myndighed i særlige tilfælde kan undlade at ansætte en henvist elev, såfremt elevens personlige forhold tilsiger dette.

Med den foreslåede ændring videreføres den gældende ordning i sin helhed, således som den hidtil har været praktiseret og tilrettelagt i overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslag nr. L 180.

Institutionernes fordeling af optagne elever blandt de ansættende kommunale og regionale myndigheder og private arbejdsgivere foretages i overensstemmelse med antallet af de praktikpladser, som det enkelte regionsråd eller den enkelte kommunalbestyrelse eller private arbejdsgiver har stillet til rådighed og under hensyntagen til elevens eventuelle ansættelsesønsker.

Hvis særlige omstændigheder gør sig gældende, kan et regionsråd eller en kommunalbestyrelse efter bestemmelsen afvise at ansætte en henvist elev. Det vil være tilfældet, hvis den ansættende myndighed har viden om, at eleven over for institutionen har undladt at oplyse om forhold vedrørende sin person, såsom idømt straf m.v., som ville have medført, at institutionen ikke havde optaget den pågældende på uddannelsen, eller have medført, at institutionen havde henvist eleven til ansættelse under en anden kommunalbestyrelse.

Til nr. 11-12

Ændringerne er en konsekvens af kommunalreformen, hvorefter amtskommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab nedlægges, og der etableres regioner.

Til nr. 13

Ændringen er en konsekvens af forslagets § 6, nr. 19, i henhold til hvilken lovens §§ 24 og 26-27 ophæves, samt forslagets § 6, nr. 16, om indsættelse af ny § 22 b. Der henvises nærmere til bemærkningerne til disse bestemmelser.

Til nr. 14

I 2006 får fællesbestyrelserne begrænsede beføjelser, idet bestyrelsernes opgaver i forbindelse med godkendelse af budgetter, afgivelse af indstilling til amtsrådet om ansættelse og afskedigelse af skoleledere og lærere og afgivelse af udtalelse inden der indgås overenskomst, i 2006 skal varetages af de midlertidige bestyrelser til forberedelse af overgangen til selveje, jf. lovforslagets § 11, stk. 4. Med ændringen nedlægges fællesbestyrelserne med tilhørende underudvalg og klageudvalg ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2007 som konsekvens af, at social- og sundhedsskolerne overføres fra amtskommunerne og etableres som selvejende institutioner med statsligt drifts- og institutionsansvar. Fællesbestyrelsernes opgaver bortfalder eller fordeles efter lovforslaget på følgende måde:

€" Koordinering af elevoptaget, jf. lovens § 19, nr.1, bortfalder.

€" Indstilling til amtsrådet om skolernes antal, placering og uddannelsestilbuddet på de enkelte institutioner, jf. lovens § 19, nr. 2, bortfalder.

€" Ansættelses- og afskedigelseskompetencen af skoleleder og lærere, jf. lovens § 19, nr. 3, overføres til institutionens bestyrelse i henhold til lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

€" Indstilling om uddannelsestilbuddet på institutionerne, jf. § 19, nr. 4, bortfalder.

€" Rådgivning ved uoverensstemmelser mellem elevtilgang og uddannelsesbehov, jf. lovens § 19, nr. 5, bortfalder.

€" Godkendelse af institutionens grundforløbs- og uddannelsesordninger, jf. § 19, nr. 6 og 7, bortfalder. Godkendelse varetages af institutionens bestyrelse i henhold til § 10, stk. 3, som affattet i nr. 7.

€" Godkendelsen af skolens budget, jf. lovens § 19, nr. 8, overføres til institutionens bestyrelse, jf. lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

€" Godkendelse af praktiksteder, jf. lovens § 19, nr. 9, overføres til institutionens bestyrelse i henhold til den foreslåede § 10, stk. 3, som affattet i forslagets nr. 7.

€" Fastsættelsen af retningslinier for merit, jf. lovens § 19, nr. 10, overgår til varetagelse af den enkelte institution, jf. lovens § 9 samt de bestemmelser, der er fastsat med hjemmel heri.

€" Udtalelse om kvalifikationskriterier, jf. lovens § 19, nr. 11, bortfalder.

€" Udtalelse om overenskomst om skoledrift, jf. lovens § 19, nr. 12, bortfalder som konsekvens af den foreslåede ophævelse af lovens § 25, stk. 1, som affattet i nr. 20.

Med ændringen ophæves også lovens § 21 om klageudvalg nedsat af fællesbestyrelsen. Der henvises til Forslag til lov om regional statsforvaltning, fremsat af indenrigs- og sundhedsministeren, i hvilket § 39 i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser foreslås ændret således, at der til afløsning for de eksisterende klageudvalg etableres en klageinstans under den regionale statsforvaltnings virksomhed. I konsekvens heraf foreslås lovens §§ 22 og 22 a vedrørende Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Bornholms Regionskommune ophævet.

Til nr. 15

Uddannelsesrådene, der efter lovens § 20 nedsættes af fællesbestyrelsen og har til opgave at rådgive fællesbestyrelsen og institutionens leder om henholdsvis grundforløbene, social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse, nedlægges og erstattes efter forslaget af lokale uddannelsesudvalg ved den enkelte institution. De lokale uddannelsesudvalg får til opgave at afgive indstilling om godkendelse af praktikpladser og grundforløbs- og uddannelsesordninger til bestyrelsen og skal i lighed med uddannelsesudvalgene inden for erhvervsuddannelserne derudover virke for, at der skabes gode og stærke samarbejdsrelationer mellem institutionen og det lokale offentlige og private arbejdsmarked. Hvis institutionens bestyrelse vælger ikke at nedsætte lokale uddannelsesudvalg, varetager bestyrelsen selv godkendelse af praktiksteder og studieordninger i henhold til den foreslåede § 10, stk. 3, som affattet i forslagets § 6, nr. 7.

Til nr. 16

Ændringen er en konsekvens af kommunalreformen, efter hvilken amtskommunerne nedlægges, og social- og sundhedsskolerne overføres fra amtskommunerne og etableres som selvejende institutioner med statsligt drifts- og institutionsansvar.

Med den foreslåede bestemmelse skal regionsrådene og kommunalbestyrelserne i den enkelte region stille praktikpladser til rådighed for skolerne i regionen. Bestemmelsen viderefører den gældende § 23, efter hvilken amtsrådet og kommunalbestyrelserne i amtskommunen skal dimensionere praktikpladserne i overensstemmelse med dels egne behov dels det samlede behov for færdiguddannede i amtskommunen. I kommunalbestyrelsernes dimensioneringsforpligtelse indgår også behovet for færdiguddannede hos private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp.

Undervisningsministeren fastsætter efter bestemmelsens stk. 2 et årligt antal uddannelsespladser fordelt på de enkelte institutioner.

Til nr. 17

Den foreslåede bemyndigelse, efter hvilken undervisningsministeren kan pålægge regionsrådene og kommunalbestyrelserne at oprette praktikpladser svarende til behovet for færdiguddannede, er en videreførelse af den gældende § 23, stk. 2.

Stk. 3 og 4 i den gældende § 23 foreslås som konsekvens af nedlæggelsen af fællesbestyrelserne i henhold til forslagets § 6, nr. 15, ikke videreført.

Bemyndigelsen i bestemmelsens stk. 5 har ikke været anvendt, og der forventes ej heller et fremtidigt behov. Bestemmelsen foreslås derfor ikke videreført.

Til nr. 18

Undervisningsministeren godkender i henhold til den foreslåede bestemmelse, hvilke institutioner der kan udbyde grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og de tilhørende grundforløb. Udbudsmulighederne omfatter det almindelige og det særligt tilrettelagte grundforløb samt uddannelsen til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og den pædagogiske grunduddannelse.

Undervisningsministeren kan efter bestemmelsens stk. 2 godkende, at institutioner og virksomheder, der ikke er institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. stk. 1, kan udbyde de enkelte grundforløb og de enkelte grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Med bemyndigelsen i den foreslåede stk. 2 vil Diakonhøjskolen i Århus og Diakonissestiftelsens social- og sundhedsskole for Frederiksberg Kommune kunne godkendes til at udbyde grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i det omfang, skolerne i øvrigt udbyder uddannelserne i overensstemmelse med reglerne for grundforløbene og uddannelserne. Institutionerne og virksomhederne vil skulle aflægge regnskab og foretage revision efter reglerne derom i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Til nr. 19

Ændringen ophæver den gældende § 24 om dimensioneringspligt for Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Hovedstadens Sygehusfællesskab som konsekvens af ændringerne af disse kommuners særlige kommunale status som følge af kommunalreformen. Endvidere ophæves lovens §§ 26-31 som følge af, at social- og sundhedsskolerne overføres fra amtskommunerne og etableres som selvejende institutioner med statsligt drifts- og institutionsansvar.

Til nr. 20-26

De foreslåede ændringer er en konsekvens af kommunalreformen, efter hvilken social- og sundhedsskolerne overføres fra amtskommunerne og etableres som selvejende institutioner med statsligt drifts- og institutionsansvar, amtskommunerne nedlægges, og der oprettes regioner.

Med den foreslåede § 34, stk. 2, bliver det muligt for andre institutioner end institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. den foreslåede § 23 a, stk. 2, (§ 6, nr. 18), at kræve deltagerbetaling.

Til nr. 27

Efter den gældende bestemmelse i sosu-lovens § 35 yder amtsrådene tilskud til befordring for elever i grundforløbet i henhold til § 28 i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen. De nærmere regler herom er fastsat af undervisningsministeren i bekendtgørelse nr. 1136 af 14. december 1995 om befordringsgodtgørelse til visse grupper af uddannelsessøgende.

Kommunalreformen indebærer, at amterne nedlægges, og at de amtskommunale gymnasieskoler, studenter- og hf-kurser, VUC og social- og sundhedsskoler samles i staten, hvor de overgår til at blive selvejende institutioner.

På den baggrund foreslås det, at tilskud til befordring fremover ydes af staten. De nærmere regler herom vil som hidtil blive fastsat af undervisningsministeren. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 46, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 28

Ændringen er en konsekvens af, at de omhandlede kommuners særlige kommunale status bortfalder som følge af kommunalreformen.

Til nr. 29

Undervisningsministeren bemyndiges med bestemmelsen til at indhente alle oplysninger om uddannelserne fra regionsråd, kommunalbestyrelser og institutioner. Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende § 37 med de konsekvensændringer, der følger af kommunalreformen.

Til nr. 30

Ændringen er en konsekvens af kommunalreformen, efter hvilken amtskommunerne nedlægges, og der oprettes regioner.

Til nr. 31

Der er med hjemmel i den gældende bemyndigelse udstedt nærmere regler om sygepleje- og radiografskolernes drifts- og ledelsesansvar i bekendtgørelse nr. 1027 af 12. december 2001 om videreførelse af visse bestemmelser om sygeplejerske- og radiografuddannelserne i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser m.v. Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af kommunalreformen, hvorefter amtskommunerne nedlægges og sygepleje- og radiografskolerne overføres fra amtskommunerne og etableres som selvejende institutioner med statsligt drifts- og institutionsansvar. Bekendtgørelsen vil blive ophævet.

Til § 7

Til nr. 1 og 2

Ændringerne er en konsekvens af nedlæggelsen af amtskommunerne. Med forslagene gøres det muligt for sammenlagte institutioner at udbyde anden ungdomsuddannelse eller voksenuddannelse til og med gymnasialt niveau end erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse.

Til nr. 3

Det følger af forslag til lov om regioner, at regionerne blandt andet skal have koordinerende funktioner på uddannelsesområdet. De amtskommunale gymnasieskoler, studenter- og hf-kurser og VUC€™er er offentlige institutioner og derfor omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven. Det forudsættes i lovforslaget, at disse institutioner efter overgangen til statsligt selveje den 1. januar 2007 fortsat skal være omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven. I konsekvens heraf foreslås det, at institutioner, der udbyder grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og selvejende institutioner, der udbyder anden erhvervsrettet uddannelse, ved sammenlægning med selvejende institutioner, der udbyder uddannelsen til studentereksamen, uddannelsen til højere forberedelseseksamen eller almene voksenuddannelser, for hele institutionens virksomhed og dermed også for de nuværende opgaver bliver omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Efter en overgangsperiode vil skolerne styringsmæssigt blive harmoniseret med de øvrige erhvervsrettede ungdomsuddannelsesinstitutioner.

Til nr. 4

Ændringerne er en konsekvens af nedlæggelsen af amtskommunerne. Med hensyn til bestyrelsessammensætningen i social- og sundhedsskolerne er det tanken på grund af skolernes egenart og profil at benytte muligheden i lovens § 5, stk. 8, til at godkende en anden sammensætning end den, der følger af lovens § 5, stk. 2, såfremt den midlertidige bestyrelses udkast til vedtægt, jf. lovforslagets § 14, stk. 4, indeholder forslag herom.

Til nr. 5

Ændringerne er en konsekvens af nedlæggelsen af amtskommunerne.

Til nr. 6

§ 34 a

Det følger af forslag til lov om regioner, at regionerne bl.a. skal have koordinerende funktioner på uddannelsesområdet. Det foreslås derfor, at regionsrådene tillægges koordinerende funktioner i relation til den geografiske placering af det nævnte uddannelsesudbud og de nævnte uddannelsesinstitutioners kapacitet med henblik på at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge.

Regionsrådenes koordinerende rolle på ungdomsuddannelsesområdet skal ses i lyset af den rolle for udviklingen af regionerne, som det foreslås at give de nye regionsråd, og i den forbindelse den udviklingsplan for regionen, som det enkelte regionsråd efter forslaget til lov om regioner skal udarbejde med en samlet overordnet vision for regionens udvikling af områderne natur og miljø, erhverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur samt udviklingen i regionens udkantsområder og landdistrikter.

For at understøtte regionens udviklingsplan vedr. uddannelsesområdet foreslås det, at regionsrådet kan give den enkelte uddannelsesinstitution udviklingstilskud til nærmere bestemte formål, der skal være angivet i regionens udviklingsplan. Der vil f.eks. kunne gives tilskud til udvikling af valgfag, efteruddannelse, information og lign. Der kan ligeledes ydes tilskud til institutionernes anlægsudgifter, hvis det sker som led i udviklingsplanen. Afgrænsningen af de formål, som regionsrådet kan give udviklingstilskud til, er forholdsvis åben af hensyn til regionsrådets regionalpolitiske prioritering af, hvorledes rådets vision for regionens udvikling bedst fremmes. Tilskuddene må alene have karakter af formåls- og tidsbestemte udviklings- og særtilskud og kan ydes til tiltag af mere forsøgslignende karakter. Regionsrådet kan eksempelvis yde et tidsbegrænset tilskud til udvikling af grund- uddannelser og til at understøtte en institution i et landdistrikt eller et udkantsområde, forudsat at tilskuddet ydes til et konkret udviklingsformål i overensstemmelse med regionens udviklingsplan. Regionsrådet vil endvidere kunne yde tilskud til f.eks. gymnasieskoler, ligesom der også vil kunne ydes tilskud til forsøg med fag og uddannelser. De regionale udviklingstilskud kan alene have supplerende karakter i forhold til den i øvrigt fulde statslige tilskudsfinansiering af uddannelserne. Regionsrådet kan derfor ikke efter den foreslåede bestemmelse yde tilskud i form af almindelige driftstilskud eller grundtilskud, og det forudsættes, at regionsrådet før ydelse af tilskud fastsætter et eller flere konkrete tilskudsformål, som tilskuddet skal være øremærket til, ligesom tilskud kun kan ydes for en tidsbegrænset periode. Ydelse af tilskud forudsættes at ske efter ansøgning fra institutionerne, eventuelt på grundlag af initiativ fra regionsrådet. Regionsrådene må ikke efter denne bestemmelse yde tilskud eller støtte til personer.

På Bornholm foreslås det, at regionsrådets opgave med tildeling af udviklingstilskud skal varetages af kommunalbestyrelsen.

Det er hensigten, at de nævnte institutioners selvstændige kompetencer ikke berøres af regionsrådets koordinerende funktioner, men det forudsættes, at institutionernes bestyrelser er forpligtede til konstruktivt og positivt at indgå i samarbejdet om koordineringen.

Regionsrådenes koordinerende indsats skal foregå i samarbejde med institutioner, der udbyder uddannelsen til studentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen, højere teknisk eksamen samt grundforløbene i erhvervsuddannelserne, grunduddannelsen til landmand og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

Institutioner for erhvervsrettet uddannelse samarbejder med andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre uddannelsesinstitutioner i lokalområdet som f.eks. sosu-skoler, VUC€™er og produktionsskoler. Samarbejdet har til formål at sikre, at institutionerne udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet om deres samlede uddannelsesudbud. Det eksisterende samarbejde kan omfatte flere institutioner og kan have et bredere anvendelsesområde end det foreslåede samarbejde om koordinering. For ikke at indskrænke institutionernes muligheder for at samarbejde, opretholdes dette samarbejde. Disse samarbejder berøres dermed heller ikke af regionsrådenes koordinerende funktioner, ligesom indholdet af de erhvervsrettede uddannelser m.v. som hidtil vil blive fastsat af ministeren.

§ 34 b

Det foreslås, at det enkelte regionsråd skal afgive indstilling til undervisningsministeren om den stedlige placering af nye uddannelsessteder i regionen, jf. forslaget til § 34 a, stk. 5, nr. 3-7. Den endelige stedlige placering af de nye uddannelsessteder bestemmes af undervisningsministeren. Indstillingsretten vedrører alene den stedlige placering og ikke den institutionelle forankring af ansvaret for udbuddet.

Det er undervisningsministeren, som giver godkendelse til udbud af de i § 34 a, stk. 5, nr. 3-7, nævnte uddannelser. Godkendelser til udbud gives i overensstemmelse med udbudsbestemmelserne i de pågældende uddannelseslove. Det omfatter bl.a. høring af rådgivende organer.

Ansøgninger om godkendelse til udbud af ovennævnte ungdomsuddannelser behandles enten enkeltvis eller i forbindelse med en udbudsrunde.

Godkendelse af institutioner til udbud følger forskellige fremgangsmåder afhængigt af den forventede samlede søgning til uddannelsen, og om der er tale om en eller flere uddannelser, herunder om der er tale om samlede udbudsrunder, dvs. når ministeriet generelt indkalder ansøgninger om udbud af en eller flere uddannelser.

I forbindelse med samlede udbudsrunder vil det normale forløb være, at regionsrådet i de tilfælde, hvor det vil være relevant, inddrages, inden ministeriet modtager ansøgningerne, og at der inden da foregår en proces med drøftelse mellem institutionerne og regionsrådet med henblik på en arbejdsdeling mellem institutionerne, der både tilgodeser hensynet til kvalitet og til regional udbudsdækning. Ansøgningerne sendes herefter sammen med regionsrådets indstilling til høring i de relevante uddannelsesråd inden ministeriets sagsbehandling.

I øvrigt tilrettelægges proceduren omkring udbudsgodkendelser konkret, men regionsrådets indstilling vil i konsekvens af den foreslåede bestemmelse blive indhentet uafhængigt af processens tilrettelæggelse, når det gælder placeringen af nye uddannelsessteder.

Til nr. 7

Bornholms Regionsråd har udtrykt ønske om, at de nuværende videregående uddannelsestilbud samt ungdoms- og voksenuddannelsestilbuddene fastholdes, og at samarbejde og koordination mellem de videregående uddannelser og forskning forankres i Bornholms Akademi. Ligeledes ønskes Bornholm Sundheds- og Sygeplejeskole bevaret og udbygget. Uddannelsernes tilstedeværelse på øen er en væsentlig forudsætning for, at udkantsproblemer i form af fraflytning af unge, et lavt uddannelsesniveau og stor arbejdsløshed ikke forstærkes yderligere.

Med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde og sammenlægning af institutioner på tværs af de eksisterende institutioner uafhængig af hvilken lov, de er godkendt efter, foreslås indsat en hjemmel for ministeren til at fravige lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse samt lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. (selvejeloven).

Til § 8

Til nr. 1

Ændringen er en følge af den ændrede kommunale struktur.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i erhvervsuddannelseslovens § 67 a, stk. 1, yder amtskommunerne tilskud til befordring for elever i ungdomsuddannelser i henhold til § 28 i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen. Det er en betingelse, at eleverne ikke modtager løn eller godtgørelse under uddannelsen. De nærmere regler herom er fastsat af undervisningsministeren i bekendtgørelse nr. 1136 af 14. december 1995 om befordringsgodtgørelse til visse grupper af uddannelsessøgende.

Kommunalreformen indebærer, at amterne nedlægges, og at de amtskommunale gymnasieskoler, studenter- og hf-kurser, VUC€™er og social- og sundhedsskoler samles i staten, hvor de overgår til at blive selvejende institutioner.

På den baggrund foreslås det, at tilskud til befordring fremover ydes at staten. De nærmere regler herom vil som hidtil blive fastsat af undervisningsministeren. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 46, og bemærkningerne hertil.

Til § 9

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i erhvervsgrunduddannelseslovens § 13 a yder amtsrådene tilskud til befordring for erhvervsgrunduddannelseselever i henhold til § 28 i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen. De nærmere regler herom er fastsat af undervisningsministeren i bekendtgørelse nr. 1136 af 14. december 1995 om befordringsgodtgørelse til visse grupper af uddannelsessøgende.

Kommunalreformen indebærer, at amterne nedlægges, og at de amtskommunale gymnasieskoler, studenter- og hf-kurser, VUC€™er og social- og sundhedsskoler samles i staten, hvor de overgår til at blive selvejende institutioner.

På den baggrund foreslås det, at tilskud til befordring fremover ydes at staten. De nærmere regler herom vil som hidtil blive fastsat af undervisningsministeren. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 46, og bemærkningerne hertil.

Til § 10

Til nr. 1

Forslaget viderefører, at alle, der er fyldt 18 år, kan modtage undervisning i henhold til loven i deres nærområde.

Til nr. 2-7, 12, 14, 16, 18-20, 23, 24, 26 og 27

Forslagene er en konsekvens af forslaget om, at almen voksenuddannelse overføres til statsligt selvejende institutioner. Tilskud udbetales herefter af Undervisningsministeriet.

I nr. 2 foreslås endvidere, at undervisningsministeren for de uddannelsesinstitutioner, som ministeren kan godkende efter gældende lovs § 3, stk. 2, kan fastsætte nærmere regler om regnskab og revision, herunder om bl.a. regnskabsopstilling, og om at uddannelsesinstitutionerne kan pålægges at anvende en særlig kontoplanstruktur og særlige filformater i forbindelse med indberetning af regnskabsdata i elektronisk form. Kravene til revision vil skulle følge de krav, som Rigsrevisionen opstiller for god offentlig revisionsskik.

Til nr. 8-10

Deltagerbetalingens størrelse fastsættes af de enkelte amtsråd inden for minimums- og maksimumstakster, der er fastsat i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om deltagerbetaling ved almen voksenuddannelse og studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne (bekendtgørelse nr. 123 af 28. februar 2003, som ændret ved bekendtgørelse nr. 511 af 16. juni 2003). Betalingens størrelse fastsættes i medfør af denne bekendtgørelses § 2, stk. 1, inden for beløbsintervaller og vil derfor være forskellig fra amtskommune til amtskommune. I bekendtgørelsens § 2, stk. 3, fastsættes det, at deltagerbetalingen på VUC-fagene dansk, matematik, engelsk samt dansk som andetsprog reguleres hvert år med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår.

Det foreslås, at den pr. 31 december 2006 fastsatte deltagerbetaling skal være gældende i perioden mellem amtskommunernes nedlæggelse pr. 1. januar 2007, og indtil de endelige rammer for selvejelovgivningen, herunder taxameterfinansiering, er fastsat. Det foreslås herudover, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om deltagerbetalingen, således at der også efter den 1. januar 2007 vil være hjemmel til at udstede en bekendtgørelse om deltagerbetaling ved de nævnte uddannelser. Det er hensigten, at det, efter at de endelige rammer for selvejet er fastlagt, skal være de enkelte institutioners bestyrelse, der fastsætter deltagerbetalingen. Undervisningsministeren vil overtage amtskommunernes forpligtelse til at tilbagebetale deltagerbetalingen til enkeltfagsstuderende, der får udstedt bevis for en samlet enkeltfags højere forberedelseseksamen.

Til nr. 11

Efter den gældende bestemmelse i lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre § 7 kan amtsrådene yde befordringsgodtgørelse. Der er ikke hjemmel til, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Kommunalreformen indebærer, at amterne nedlægges, og at de amtskommunale gymnasieskoler, studenter- og hf-kurser, VUC€™er og social- og sundhedsskoler samles i staten, hvor de overgår til at blive selvejende institutioner.

På den baggrund foreslås det, at tilskud til befordring fremover ydes af staten. De nærmere regler herom vil som noget nyt blive fastsat af undervisningsministeren. Undervisningsministeriet vil ved arbejdet med bekendtgørelsens regler i forhold til kursisterne så vidt muligt tage udgangspunkt i, hvordan befordringsordningen vedrørende almen voksenuddannelse fungerer. Ministeriet vil således efter en vedtagelse af lovforslaget iværksætte en undersøgelse af, hvordan befordringsordningen fungerer i de enkelte amter. Med hensyn til administrationen af ordningen henvises der til lovforslagets § 1, nr. 46, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 13

Ifølge gældende lov kan klager over afgørelser truffet af VUC€™er indbringes for centerrådet, og centerrådets afgørelser indbringes for amtsrådet. Klage over prøver og bedømmelse af prøver kan indbringes for amtsrådet, hvis afgørelse kan indbringes for undervisningsministeren. Bortfaldet af centerrådene og nedlæggelsen af amterne nødvendiggør derfor nye klagebestemmelser. Klager over prøver og om bedømmelse af prøver vil kunne indbringes for bestyrelsen, hvis afgørelse vil kunne indbringes for undervisningsministeren. Det foreslås, at klager i andre anliggender vil kunne indbringes for undervisningsministeren, idet der dog gives ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om at afskære klageadgangen. Denne bemyndigelse tænkes anvendt således, at alene retlige forhold, f.eks. om overholdelse af forvaltningsloven i pædagogiske anliggender, kan indbringes for undervisningsministeren. Pædagogiske anliggender er bl.a. spørgsmål om optagelse og bortvisning.

Til nr. 15

VUC€™erne bliver ligesom gymnasieskoler og studenter- og hf-kurser selvejende institutioner i statsligt regi. Undervisningsministeren godkender oprettelse og nedlæggelse af institutionerne. Private har og får ikke som på hf- og gymnasieområdet adgang til at oprette VUC€™er. I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Godkendelsen som VUC indeholder en ret og en pligt til at udbyde almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Udbuddet af uddannelser skal godkendes af undervisningsministeren, og der vil ved godkendelsen blive stillet vilkår, herunder om, at almen voksenuddannelse skal tilbydes, så der sikres en passende geografisk placering af udbuddet og et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle. Der vil ligeledes blive stillet vilkår om, at forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne ved driftsoverenskomst skal tilbydes på flere institutionstyper med henblik på gennem den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten at sikre, at der er et tilstrækkeligt og varieret tilbud til alle.

Der stilles tillige forslag om, at en godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for institutionen i en planlægning, som omfatter hele eller dele af landet, eller hvis institutionen på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin virksomhed.

Institutionerne vil blive placeret som led i en landsomfattende og regional planlægning, og ministeriet vil derfor bestræbe sig på at få økonomisk nødlidende institutioner til at overleve ved hjælp af likviditetslån eller likviditetstilskud. Ministeriet vil sætte en institution, der er i økonomiske vanskeligheder, under skærpet økonomisk tilsyn. Bestemmelsen vil kun skulle bruges i helt ekstraordinære situationer som f.eks., hvor en institutions økonomiske krise først og fremmest er forårsaget af et groft ledelsessvigt, og hvor institutionens ledelse ikke retter sig efter de påbud, som ministeriet har givet.

Statens tilskud må kun anvendes til det godkendte institutionsformål, og institutionen skal i sit virke være uafhængig af udefra kommende.

Ud over det udbud, der følger med institutionsgodkendelsen, kan undervisningsministeren godkende VUC€™erne til udbud af studieforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen (hf) og til studentereksamen (stx) samt uddannelsen til studentereksamen (stx) tilrettelagt som studenterkursus.

Til nr. 17

Forslaget vedrører de nye bestyrelser, der skal lede institutionerne efter overgangen til selveje pr. 1. januar 2007. I forslaget præciseres det, at de statsligt selvejende centres bestyrelser er ansvarlige over for undervisningsministeren for driften af VUC€™erne og for forvaltningen af centrenes midler. Bestyrelsen ansætter og afskediger centrets personale. Bestyrelsen kan delegere kompetencen til at ansætte og afskedige lærere og øvrigt personale til forstanderen, således som det er tilfældet på øvrige selvejende institutioner under Undervisningsministeriet. Herudover foreslås det, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om bestyrelsernes virke, generelle habilitetskrav m.v. Undervisningsministeren kan endvidere i bekendtgørelsesform fastlægge kravene til vedtægtsbestemmelserne, herunder i form af en bindende standardvedtægt.

Reglerne om bestyrelsens virke og sammensætning vil blive endeligt fastlagt, når den analyse af styringssystemet (selvejet, taxameterfinansieringen og samspillet med uddannelsesreglerne og tilsynet), som skal gennemføres forud for det almene gymnasiums, hf€™s og VUC€™s overgang til selveje, foreligger i sommeren 2005.

Fra 2007 får bestyrelsen det overordnede ansvar for institutionens virksomhed.

Forslaget til § 12 b, stk. 3, indebærer en fortsættelse af undervisningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om vederlag, der fremover vil kunne gives til medlemmer af bestyrelsen for et VUC..

Det foreslås, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om aktivitetsindberetninger og udbetaling af tilskud, ansøgning, anvisning og kontrol med statstilskud. Tilskud vil kunne ydes forskudsvis.

Herudover foreslås det, at undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for centre, som begæres erklæret konkurs eller standser deres betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at et centers virksomhed må indstilles. Forslaget har til formål at begrænse statens tab i forbindelse med tilskudsudbetalinger.

Hvis en institution ikke følger loven, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, herunder om løn- og ansættelsesforhold, eller undervisningsministerens påbud om at lovliggøre et forhold, kan der rejses krav om tilbagebetaling af tilskud helt eller delvist, og hele tilskuddet kan i grovere tilfælde tilbageholdes, indtil regler, aftaler eller påbud følges. Endelig kan adgangen til tilskud bortfalde helt eller delvis. Der kan evt. fastsættes frist for institutionen til at rette op på forholdet, således at tilskuddet først standses, når fristen er udløbet. Der vil i disse tilfælde også kunne blive tale om, at tilskuddet bortfalder helt eller delvis.

Der vil i meget grove og gentagne tilfælde kunne blive tale om, at tilskuddet bortfalder helt. Genoptagelse af tilskud vil da kunne finde sted, når bestyrelsen klart har dokumenteret, at alle forhold er bragt i orden på betryggende vis.

I mindre grove tilfælde vil Undervisningsministeriet ikke straks tilbageholde eller lade tilskud bortfalde helt eller delvis, men udstede et påbud. Derimod vil tilskud, der er oppebåret uretmæssigt, altid blive krævet tilbagebetalt. Efterkommes påbuddet ikke, kan tilskud tilbageholdes, bortfalde og eventuelt blive krævet tilbagebetalt. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis centret efter at have modtaget påbud fortsat ikke overholder aftaler eller regler om løn- og ansættelsesforhold.

Det præciseres endvidere - i overensstemmelse med dansk rets almindelige principper - at staten kan foretage modregning i statens tilskud, når der er udbetalt for meget i statstilskud til institutionen. Modregningen gennemføres hurtigst muligt. Modregningsretten påvirker ikke statens adgang til at kræve tilbagebetaling på anden måde, f. eks. øjeblikkelig kontant tilbagebetaling, når dette skønnes mest rigtigt, eller i form af anmeldelse af kravet i institutionens konkursbo. Reglen gælder uanset, om det for meget udbetalte tilskud skyldes en fejl fra institutionens eller fra statens side.

Det foreslås, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at tillade, at selvejende ungdomsuddannelsesinstitutioner og VUC€™er kan indgå i institutionssammenlægninger efter indstilling fra de pågældende bestyrelser. Hensigten med forslaget er at sikre forsyningssikkerhed og bevarelse af lokale uddannelsessteder og derigennem at sikre opretholdelsen af fagligt bæredygtige uddannelsesforløb ved at give institutionerne mulighed for samdrift og samarbejde gennem egentlige institutionssammenlægninger, hvis det er dét, der er det lokale ønske, og at styrke sammenhængen mellem VUC€™erne og ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Tillige foreslås det, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at tillade, at en institution efter indstilling fra bestyrelsen ved spaltning overdrager sine aktiver og gæld som helhed eller en del heraf til en eller flere selvejende uddannelsesinstitutioner.

Der foreslås regler om VUC´ernes regnskabsaflæggelse. Efter forslaget revideres VUC´ernes regnskaber af Rigsrevisionen og af en statsautoriseret eller registreret revisor. Der henvises herom til bemærkningerne til § 1, nr. 19, om regnskab og revision.

Det foreslås, at bestyrelsen løbende skal påse revisors uafhængighed, jf. § 11 i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer, og at revisor blandt andet ikke er udlejer eller har en nærmere angiven tilknytning til udlejere af institutionens bygninger m.m., medmindre der er tale om uvæsentlige dele af de samlede ejendomsudgifter. Endvidere giver forslaget ministeriet mulighed for at pålægge bestyrelsen at skifte revisor, hvis kvaliteten af revisors arbejde er klart utilfredsstillende.

Undervisningsministeriets habilitetskrav til revisorer ved selvejende uddannelsesinstitutioner indebærer, at institutionens revisor ikke samtidig må være revisor for udlejer af institutionens faste ejendomme, dele af en ejendom, skibe og lignende fysiske rammer for skolevirksomheden eller for selskaber, fonde m.fl., der kontrollerer udlejer af den faste ejendom m.m. Revisor må heller ikke selv være udlejer af institutionens ejendomme. Hvis lejen udgør 2 pct. eller derunder af institutionens samlede ejendomsudgifter, inklusiv prioritetsrenter og afskrivning på bygninger inklusiv installationer, gælder forbudet dog ikke.

Bestyrelsen kan f.eks. sikre sig ved jævnligt at indhente en erklæring eller redegørelse fra revisor om grundlaget for revisors vurdering af sin uafhængighed.

Bestemmelsen udelukker ikke, at en revisor er revisor for uddannelsesinstitutionen, selv om en anden selvstændig revisor i samme (landsdækkende) revisorfirma er revisor for udlejer. Det vil være afgørende for forbudet, om udlejers revisor har instruktionsbeføjelse over for institutionens revisor, og er det tilfældet, må revisor ikke være institutionsrevisor.

Kravene hænger sammen med, at det er meget centralt for Undervisningsministeriet, at revisorerne er uafhængige af modstående hensyn, da de er ministeriets garanter for, at institutionerne økonomiserer med de betydelige statslige tilskud, der ydes. Revisor må ved sin revision alene vurdere en disposition ud fra institutionens interesser. Kravet gælder også i forhold til offentlige udlejere.

Endvidere skal revisor påse, at institutionens aftaler af økonomisk betydning er indgået på markedsvilkår.

Bestyrelsen skal påse, at revisor overholder lovgivningens krav vedrørende revisor, revision mv. Der kan være tale om overtrædelse af selvejelovens krav til revisor og revision, regler udstedt i medfør heraf, revisorlovgivningens krav, eller regler udstedt i medfør heraf og andre krav til revision og revisors arbejde. Bestemmelsen kan ligeledes benyttes, hvis kvaliteten af revisors arbejde er klart utilfredsstillende.

Hvis bestyrelsen ikke efterkommer ministeriets påbud om at skifte revisor, kan Undervisningsministeriet benytte lovens forskellige sanktionsbestemmelser, herunder bestemmelsen om at tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt i tilfælde af regelovertrædelser eller ved at sætte bestyrelsen under administration for så vidt angår spørgsmålet om at udskifte revisor.

Til nr. 21

Tilskud vil kunne ydes forskudsvis.

Til nr. 22

Efter forslaget skal løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for institutionens personale følge de af finansministerens fastsatte eller aftalte bestemmelser om disse forhold. Dette svarer til, hvad der gælder for institutioner for erhvervsrettet uddannelse m.fl.

Til nr. 25

Efter gældende bestemmelse er der ved et VUC et centerråd, med repræsentation for amtsrådet samt for kommunalbestyrelserne i VUC€™ets opland, repræsentanter valgt af og blandt kursister, lærere og det øvrige personale, repræsentation fra fagbevægelsen i centrets opland udpeget af Landsorganisationen i Danmark og repræsentation fra arbejdsgiverne i centrets opland udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening. Som en konsekvens af forslaget om, at almen voksenuddannelse overføres til statsligt selvejende institutioner, foreslås indsat hjemmel til, at der kan nedsættes et uddannelsesudvalg, der rådgiver VUC€™et i uddannelsesspørgsmål, herunder om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning. Arbejdsgivere og arbejdstagere repræsenteres ligeligt i udvalget. Eventuelt øvrige medlemmer udpeges af institutionen. Medlemmerne skal have tilknytning til det geografiske område, som udbuddet af uddannelserne dækker.

Til nr. 28

Med forslaget får VUC€™erne mulighed for at indgå aftale med en eller flere kommuner om at gennemføre undervisning af voksne uden undervisningsministerens forudgående godkendelse. Der tænkes på specialundervisning for voksne og undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge. Sådan undervisning skal gennemføres som indtægtsdækket virksomhed.

Til nr. 29

Det følger af forslag til lov om regioner, at regionerne bl.a. skal have koordinerende funktioner på uddannelsesområdet. Det foreslås derfor, at regionsrådene tillægges koordinerende funktioner bl.a. vedrørende den geografiske placering af udbuddet i regionen og kapaciteten med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret voksenuddannelsestilbud til alle.

Efter forslaget til lov om regioner skal regionerne udarbejde en udviklingsplan for regionen, der skal indeholde en overordnet vision for regionens udvikling af områderne for natur og miljø, erhverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur samt udviklingen i regionens udkantsområder og landdistrikter.

For at understøtte regionens udviklingsplan vedr. uddannelsesområdet foreslås det, at regionsrådet kan give de enkelte uddannelsesinstitutioner udviklingstilskud til nærmere bestemte formål, der skal være angivet i regionens udviklingsplan. Der vil f.eks. kunne gives tilskud til udvikling af valgfag, efteruddannelse, information og lignende. Der kan ligeledes ydes tilskud til institutionernes anlægsudgifter. Afgrænsningen af de formål, som regionsrådet kan give udviklingstilskud til, er forholdsvis åben af hensyn til regionsrådets regionalpolitiske prioritering af, hvorledes rådets vision for regionens udvikling bedst fremmes. Tilskuddene må alene have karakter af formåls- og tidsbestemte udviklings- og særtilskud og kan ydes til tiltag af forsøgslignende karakter. Regionsrådet kan eksempelvis yde et tidsbegrænset tilskud til udvikling af smalle fag og til f.eks. at understøtte et VUC i et landdistrikt eller et udkantsområde, forudsat at tilskuddet ydes til et konkret udviklingsformål. Regionsrådet vil endvidere kunne yde tilskud til f.eks. institutioner for erhvervsrettet uddannelse, ligesom der også vil kunne ydes tilskud til forsøg med fag. De regionale udviklingstilskud kan alene have supplerende karakter i forhold til den i øvrigt fulde statslige tilskudsfinansiering af uddannelserne. Regionsrådet kan derfor efter den foreslåede bestemmelse ikke yde tilskud i form af almindelige driftstilskud eller grundtilskud, og det forudsættes, at regionsrådet før ydelse af tilskud fastsætter et eller flere konkrete tilskudsformål, som tilskuddet skal være øremærket til, ligesom tilskud kun kan ydes for en tidsbegrænset periode. Ydelse af tilskud forudsættes at ske efter ansøgning fra institutionerne, eventuelt på grundlag af initiativ fra regionsrådet. Det er hensigten, at VUC€™ernes selvstændige kompetencer ikke berøres af regionsrådets koordinerende funktioner, men det forudsættes, at institutionernes bestyrelser er forpligtede til konstruktivt og positivt at indgå i samarbejdet med regionsrådet om koordineringen.

På Bornholm foreslås det, at regionsrådets opgave med tildeling af udviklingstilskud skal varetages af kommunalbestyrelsen.

Regionsrådenes koordinerende indsats skal foregå i samarbejde med institutioner, der udbyder uddannelsen til studentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen, højere teknisk eksamen samt grundforløbene i erhvervsuddannelserne, grunduddannelsen til landmand og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

De amtskommunale gymnasieskoler, studenter- og hf-kurser og VUC€™er er i dag offentlige institutioner og derfor omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven. Det forudsættes i lovforslaget, at disse institutioner efter overgangen til statsligt selveje den 1. januar 2007 fortsat skal være omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Til § 11

Det foreslås, at der for hvert amtskommunalt gymnasium, studenter- og hf-kursus, VUC og sosu-skole med virkning fra 1. januar 2006 under ansvar over for undervisningsministeren nedsættes en midlertidig bestyrelse til forberedelse af overgangen til selveje, der er uafhængig af amtsrådet. Der nedsættes en midlertidig bestyrelse for hver amtskommunal institution, uanset om institutionen sammenlægges med en anden amtskommunal institution eller en eller flere statsligt selvejende institutioner eller overgår til almindelig selveje.

Formanden for den midlertidige bestyrelse skal efter forslaget have erfaring med stiftelse og ledelse af selvejende uddannelsesinstitutioner i statsligt regi eller tilsvarende relevant erhvervsmæssig og økonomisk indsigt i institutionelle forhold og desuden tilknytning til eller kendskab til lokalområdet og dets uddannelsesinstitutioner. Institutionens leder kan henvende sig til en eller flere af de i stk. 6 nævnte landsdækkende organisationer, men det kan også være nærliggende i den konkrete situation, at skolens leder henvender sig til et lokalt uddannelsesinstitutionsfællesskab, hvis et sådant findes. Der bør gives den enkelte leder et vidt spillerum til at finde netop den formand, der findes bedst egnet til at påtage sig udviklingsopgaven for institutionen i et godt samarbejde med den pågældende institution. Lederen kan selv beslutte, hvem der skal rettes henvendelse til blandt de i loven nævne foreninger og organer om indstilling af formanden. Indstillinger af medlemmer til den midlertidige bestyrelse til forberedelse af overgangen til selveje skal ske efter reglerne i lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning.

Det foreslås ligeledes, at den midlertidige bestyrelse skal fungere, indtil der er udpeget en ny bestyrelse. De midlertidige bestyrelser har status af særlige statslige forvaltningsenheder.

De midlertidige bestyrelser får til opgave under ansvar overfor undervisningsministeren at varetage ledelsen af de nødvendige opgaver vedrørende forberedelsen af institutionens overgang til selveje i statsligt regi. Det gælder institutionens vedtægt, første budget, indretningen af institutionens administration samt andre beslutninger, der er nødvendige med henblik på at forberede oprettelsen af den selvejende institution. Endvidere skal den midlertidige bestyrelse varetage den kommende selvejende institutions interesser, især i forhold til amtsrådet, når amtsrådets beslutninger og prioriteringer i 2006 vil have væsentlig betydning for den selvejende institutions situation for 2007. Der er i bestemmelsen givet undervisningsministeren en bemyndigelse til at fastsætte regler, efter hvilke amtskommunens beslutninger om væsentlige økonomiske dispositioner i forhold til de amtskommunale institutioner, som skal overgå til selveje i statsligt regi, kræver godkendelse af undervisningsministeren, herunder at ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen. Ministerens godkendelsesbeføjelse vil eventuelt helt eller delvist kunne delegeres til de midlertidige bestyrelser.

Det foreslås tillige, at de midlertidige bestyrelser i 2006 under ansvar over for undervisningsministeren skal varetage de opgaver, som de nuværende bestyrelser for amtskommunale gymnasieskoler og studenter- og hf-kurser varetager. Med virkning fra den 1. januar 2006 ophæves den nuværende § 10 i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen og den nuværende § 20 i lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen om oprettelse af bestyrelser ved amtskommunale gymnasieskoler og hf-kurser, og bestyrelserne nedlægges i overensstemmelse hermed. Der henvises til bemærkningerne til § 14, stk. 3. Nedlæggelsen af bestyrelserne ved de amtskommunale institutioner sker som led i institutionernes forberedelse af overgangen til selveje og for at sikre de midlertidige bestyrelsers uafhængighed af amtsrådet.

På området for de grundlæggende social og sundhedsuddannelser overtager de midlertidige bestyrelser opgaverne med at afgive indstilling til amtsrådet om ansættelse og afskedigelse af skoleledere og lærere, godkendelse af skolernes budget og opgaven med at afgive udtalelse til amtsrådet, inden der indgås overenskomst. De øvrige opgaver, der efter § 19 i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser er tillagt fællesbestyrelserne, varetages i 2006 fortsat af fællesbestyrelserne, f.eks. koordinering af elevoptaget i amtskommunen, godkendelse af visse uddannelsesordninger, godkendelse af praktiksteder, fastsættelse af retningsliner for merit og nedsættelse af et klageudvalg. Det foreslås, at på VUC-området overtager de midlertidige bestyrelser i 2006 amtsrådets kompetence til at ansætte og afskedige forstanderen og centerrådets opgave med at fastsætte det enkelte centers budget. De øvrige opgaver, der efter § 14 og § 16 i lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre er tillagt centerrådene, varetages i 2006 fortsat af centerrådene.

I konsekvens af at centerråd og fællesbestyrelser først endeligt nedlægges ved lovens ikrafttræden den 1. januar 2007, foreslås det, at medlemmer, der den 1. januar 2006 er berettiget til at modtage vederlag eller honorar efter de hidtil gældende regler, fortsat skal kunne modtage dette i 2006.

For at sikre de midlertidige bestyrelsers uafhængighed i forhold til amtskommunen, kan medlemmer af amtsrådet ikke udpeges som medlemmer af de midlertidige bestyrelser.

Det foreslås, at de midlertidige bestyrelser skal udpeges af institutionens leder og bestå af en formand og tre medlemmer samt tilforordnes en elev/kursist. Institutionens leder skal være sekretær for den midlertidige bestyrelse. Indstillinger af medlemmer til de midlertidige bestyrelser skal ske efter reglerne i lov om ligestilling mellem kvinder og mænd ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning.

Det foreslås endvidere, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om institutionernes overgang til selveje, herunder om de midlertidige bestyrelsers nedsættelse og virksomhed, om kompetenceforholdet mellem på den ene side de midlertidige bestyrelser og på den anden side amtsrådene og de eksisterende fællesbestyrelser og centerråd samt om de midlertidige bestyrelsers beføjelser fra den 1. januar 2007, og indtil der er nedsat en ny bestyrelse. Bemyndigelsen tænkes også anvendt til, at ministeren, hvis der måtte være behov herfor, skal kunne give konkrete anvisninger på og om nødvendigt påbud om tilrettelæggelsen og varetagelsen af opgaverne vedrørende forberedelsen af institutionernes overgang til selveje i statsligt regi.

Særligt om vedtægtsforhold

For den midlertidige bestyrelse vil bestemmelser, der regulerer bestyrelsens virksomhed, herunder de processuelle forhold vedr. beslutningstagen, tegningsret m.v., blive fastlagt i en bekendtgørelse udstedt af undervisningsministeren. Reglerne vil gælde for forberedelsen af overgangen til selveje og for opgaver i 2006 med godkendelse af budget, ansættelse og afskedigelse af skolelederen og øvrige opgaver overtaget fra den tidligere bestyrelse, centerråd eller amtsråd. Der vil derfor ikke foreligge en egentlig vedtægt for den midlertidige bestyrelses virke.

Fra 1. januar 2007 vil der skulle foreligge en ny godkendt vedtægt for den selvejende institution, efter hvilken en ny bestyrelse konstitueres. Vedtægten, der udarbejdes af den midlertidige bestyrelse, skal være indsendt til Undervisningsministeriet senest den 31. oktober 2006. Hvis der pr. 1. januar 2007 endnu ikke foreligger en endelig godkendt vedtægt for institutionen, kan undervisningsministeren fastsætte institutionens vedtægt, der vil være gældende indtil endelig godkendelse af den nye vedtægt. Undervisningsministeren fastsætter regler om vedtægternes indhold på gymnasie-, hf- og VUC-området. For sosu-skolerne gælder reglerne i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, dog således at bestemmelsen i § 5, stk. 8, om at undervisningsministeren i særlige tilfælde kan fravige § 5, stk. 2., vil finde anvendelse, idet social og sundhedsskolernes forhold og profil afviger fra de traditionelle erhvervsskolers, hvorfor bestyrelsessammensætningen bør indrettes herefter.

Fællesbestyrelserne for sosu-skolerne og centerrådene for VUC€™erne fortsætter i 2006, dog varetages ikke opgaver med godkendelse af budget og ansættelse og afskedigelse af lederen. De regler, vedtægter, forretningsordener m.v., der var gældende den 31. december 2005 for fællesbestyrelser og centerråd, vil fortsat være gældende for de to organers virksomhed.

Eventuelle råd m.v. nedsat af fællesbestyrelsen eller centerrådet kan fortsætte i 2006.

Til § 12

I § 3, stk. 1, i Indenrigs- og Sundhedsministeriets forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen foreslås det blandt andet, at den myndighed, hvortil en opgave overføres i henhold til kommunalreformen, den 1. januar 2007 skal overtage de aktiver og passiver, der udelukkende er knyttet til varetagelsen af opgaven, samt at den pågældende myndighed den 1. januar 2007 indtræder i de rettigheder og pligter, som udelukkende er knyttet til varetagelsen af opgaven.

I lovforslagets § 12 foreslås det, at undervisningsministeren overtager de faste ejendomme, der huser de af lovforslaget omfattede uddannelser med de rettigheder og forpligtelser, der er knyttet til disse ejendomme, og stiller dem til disposition for de selvejende institutioner i statsligt regi på vilkår, der fastsættes af undervisningsministeren, samt at ministeren på nærmere bestemte vilkår kan overdrage disse ejendomme til de selvejende institutioner. Forslaget til § 12 fraviger således § 3 i Indenrigs- og sundhedsministeriets lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen (overflytning af aktiver og passiver), for så vidt angår de nævnte faste ejendomme.

Til § 13

Efter bestemmelsen foretages afskedigelse af den selvejende institutions tjenestemænd af den pågældende institution, der endvidere har kompetencen til iværksættelse af disciplinære foranstaltninger.

Reguleringen af tjenestemænds overgang til ansættelse ved de statsligt selvejende institutioner under Undervisningsministeriet vil i øvrigt ske i det samtidig med dette lovforslag fremsatte forslag til lov om visse procedurespørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, som fremsættes af indenrigs- og sundhedsministeren.

Til § 14

Til stk. 1

Efter forslaget skal loven træde i kraft den 1. januar 2007.

Til stk. 2

Efter forslaget skal lovens §§ 11 og 12 træde i kraft den 1. januar 2006. Der henvises til bemærkningerne til §§ 11 og 12.

Til stk. 3

Det foreslås, at de nuværende bestemmelser om bestyrelser for de amtskommunale institutioner (herunder institutioner i Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Bornholms Regionskommune), som skal overgå til selveje pr 1. januar 2007, ophæves med virkning fra den 1. januar 2006, samtidig med at der etableres midlertidige bestyrelser til forberedelse af overgangen til selveje for institutionerne, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 11. Ophævelsen sker således som et led i institutionernes forberedelse af overgangen til selveje og for at sikre de midlertidige bestyrelsers uafhængighed af amtsrådet.

Til stk. 4

De midlertidige bestyrelser skal i 2006 varetage de kommende selvejende institutioners interesser i forhold til amtsrådet. Dette betyder blandt andet, at de midlertidige bestyrelser kan indstille til undervisningsministeren, at en amtskommunal institution fra den 1. januar 2007 sammenlægges med en anden amtskommunal institution, eller at en midlertidig bestyrelse og en bestyrelse for en institution for erhvervsrettet uddannelse kan indstille til ministeren, at den amtskommunale institution skal inddrages i institutionen for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 1, nr. 1 (§6 b), § 3, nr. 7 (§17 a) og § 10, nr. 17 (§12 d). Den sammenlagte institution vil udgøre en ny institution uden forudgående nedlæggelse af de deltagende institutioner og ved såkaldt universalsuccession, dvs. at den nye institution overtager alle rettigheder og forpligtelser fra de institutioner, der indgår i sammenlægningen.

Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, der udbyder både grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (sosu) og sygeplejerskeuddannelse, får med forslaget mulighed for at blive omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Det foreslås samtidig, at der indsættes en tilsvarende bestemmelse i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. På grund af den særlige organisation får ministeren i forbindelse hermed mulighed for at fravige lovens bestemmelser. Ministeren træffer efter indstilling fra den midlertidige bestyrelse beslutning om, efter hvilket regelsæt, institutionen skal godkendes.

Det foreslås tillige, at nye vedtægter for institutionerne skal være indsendt til Undervisningsministeriet inden den 1. november 2006, samt at undervisningsministeren kan fastsætte en institutions vedtægt, hvis institutionen ikke har en godkendt vedtægt inden den 1. januar 2007. Dette betyder ikke, at undervisningsministeren også fremover vil kunne fastsætte den pågældende institutions vedtægt, idet det er den selvejende institutions bestyrelse, der vil have kompetence til at fastsætte institutionens vedtægt. Vedtægten skal godkendes af undervisningsministeren.

Se om vedtægtsforhold også bemærkningerne til § 11.

Det foreslås, at undervisningsministeren efter indstilling fra de midlertidige bestyrelser får bemyndigelse til at tillade, at en amtskommunal uddannelsesinstitution sammenlægges med en anden amtskommunal uddannelsesinstitution eller med en institution for erhvervsrettet uddannelse €" efter indstilling fra denne institutions bestyrelse.

Til stk. 5

En bemyndigelse til undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud til institutionerne og til at kunne fravige gældende tilskudsbestemmelser i en overgangsperiode foreslås ligeledes indsat i loven.

Til stk. 6

Som det fremgår af lovforslaget, erstattes amtsrådenes udpegningsret til bestyrelserne for institutioner for erhvervsrettet uddannelse af en udpegningsret for regionsrådene. Idet det ikke kan forventes, at alle regionsråd har udpeget nye medlemmer til indtrædelse i bestyrelserne 1. januar 2007, gives der undervisningsministeren hjemmel til at lade amtsrådenes repræsentanter fortsætte i bestyrelsen ud over denne dato. Bemyndigelsen påtænkes udnyttet til at fastsætte en kortere overgangsperiode.

Bemyndigelsen påtænkes endvidere udnyttet til at fastsætte regler om at fritage institutioner for erhvervsrettet uddannelse for umiddelbart efter ikrafttrædelse af kommunalreformen at indsende ændrede vedtægter til ministeriets godkendelse, såfremt ændringerne alene har karakter af tekniske ændringer afledt af kommunalreformen, f.eks. ændring af hjemstedskommune og bestyrelsens sammensætning. Hvis regionsrådet får samme antal medlemmer i bestyrelsen, som amtsrådet hidtil har haft, betragtes dette som en teknisk ændring. Ved fuld enighed i den afgående bestyrelse om, at ændringerne ikke forrykker magtbalancen i bestyrelsen, hvis antallet af medlemmer i bestyrelsen udpeget af regionsrådet er mindre end antallet af medlemmer udpeget af amtsrådet, kan undervisningsministeren anse ændringerne for at være af teknisk karakter. Vedtægtsændringerne forudsættes dog indarbejdet ved førstkommende vedtægtsrevision.

Til nr. 7

Med bestemmelsen får de nuværende amtskommunale fællesbestyrelser pligt til at sende ansøgninger om godkendelse af praktiksteder, som ikke er færdigbehandlet den 31. december 2006, til de statsligt selvejende uddannelsesinstitutioner, der efter den 1. januar 2007 forventes at henvise elever til de pågældende praktiksteder. Fællesbestyrelserne har pligt til at oversende alle sagens akter til de nye statsligt selvejende institutioner samt en status over sagens foreløbige behandling. Oversendelse af sagsakter m.v. forventes afviklet umiddelbart inden den 1. januar 2007.

Til § 15

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.