Fremsat 24-02-2005
1. behandlet / henvist til udvalg 29-03-2005
Betænkning afgivet 08-06-2005
2. behandlet/direkte til 3. behandling 14-06-2005
3. behandlet, vedtaget 17-06-2005
Ministerområde:
Undervisningsministeriet
Med loven overgår de amtskommunale gymnasier, hf-kurser, social- og sundhedsskoler og voksenuddannelsescentre pr. 1. januar 2007 til selveje i statsligt regi. Pr. 1. januar 2006 nedsættes en midlertidig bestyrelse for de amtskommunale institutioner.
Regionerne får til opgave at koordinere den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhængen i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder den geografiske placering af udbuddet og uddannelseskapaciteten.
Det overordnede ansvar for institutionernes udbud og økonomi er fortsat undervisningsministerens.
Baggrund:
Lovforslaget var en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen. Formålet med lovforslaget var at skabe en bedre sammenhæng i uddannelserne og mulighed for at skabe ensartede styrings- og rammevilkår og et mere vidtgående samarbejde mellem de enkelte institutionsformer.
Lovforslaget vedtaget med 100 stemmer (V, S, DF, KF og RV) mod 9 (SF og EL).