Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 14. juni 2005
Forslag
til
Lov om ændring af lov om institutioner
for uddannelsen til
studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til
højere forberedelseseksamen, lov om grundlæggende
social-
og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og
om voksenuddannelsescentre og forskellige andre love
(Udmøntning af kommunalreformen, for
så vidt angår det almene gymnasium, hf, social-
og
sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser samt
voksenuddannelsescentre (VUC))
§ 1
I lov om institutioner for uddannelsen
til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af 8.
oktober 2003, som ændret ved § 1 i lov nr. 98 af 18.
februar 2004 og § 6 i lov nr. 361 af 19. maj 2004, foretages
følgende ændringer:
1. §
6 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 6. Loven
omfatter institutioner for uddannelsen til studentereksamen.
Institutionerne er statsligt selvejende institutioner, som er
godkendt af undervisningsministeren til at udbyde uddannelsen til
studentereksamen. Institutionerne kan godkendes til at udbyde anden
ungdomsuddannelse og grundlæggende voksenuddannelse til og
med gymnasialt niveau.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan
godkende en statsligt selvejende institution, jf. stk. 1, hvis den
indgår som et hensigtsmæssigt led i opfyldelsen af
konstaterede eller forventede behov for sådanne institutioner
og som led i en planlægning, der omfatter hele eller dele af
landet. Ministeren kan fastsætte vilkår for
godkendelsen.
Stk. 3. En godkendelse efter stk. 2 kan
tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for
institutionen, herunder i forhold til behovet for
uddannelsesudbydere i en planlægning, der omfatter hele eller
dele af landet, eller hvis institutionen på grund af sin
økonomiske situation skønnes uegnet til at
fortsætte sin virksomhed.
Stk. 4. Ophører en statsligt
selvejende institution, tilfalder institutionens nettoformue
statskassen.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan
godkende, at private opretter og driver institutioner, der udbyder
uddannelsen til studentereksamen (private gymnasieskoler), jf.
§ 7.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan
tillade, at Københavns Kommune driver gymnasieafdelingen
på Sankt Annæ Gymnasium.
§ 6 a.
Undervisningsministeren sikrer gymnasiekapaciteten i et
sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder
optagelsesbetingelserne efter kapitel 2 i gymnasieloven, kan
optages, og at alle, der har påbegyndt en uddannelse til
studentereksamen, kan fuldføre denne.
Undervisningsministeren kan efter indstilling fra et eller flere
regionsråd og efter høring af den enkelte statsligt
selvejende institution midlertidigt fastlægge et loft for en
eller flere statsligt selvejende institutioners kapacitet med
henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af den
eksisterende samlede kapacitet.
Stk. 2. Statsligt selvejende institutioner,
jf. § 6, stk. 1, eller andre institutioner, der udbyder
ungdomsuddannelse eller grundlæggende voksenuddannelse til og
med gymnasialt niveau, kan godkendes af undervisningsministeren til
udbud af uddannelsen til studentereksamen.
Stk. 3. Undervisningsministeren godkender
den stedlige placering af uddannelsessteder for uddannelsen til
studentereksamen.
§ 6 b.
Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelser ved
statsligt selvejende institutioner, jf. § 6, stk. 1, og ved de
i stk. 3 nævnte institutioner tillade, at to eller flere af
de nævnte institutioner sammenlægges til en samlet
institution, som godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller
flere love. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken lov
den samlede institution godkendes. Ved sammenlægningen
opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af
deres aktiver og gæld til den fortsættende
institution.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter
indstilling fra bestyrelsen for en statsligt selvejende
institution, jf. § 6, stk. 1, tillade, at institutionen ved
spaltning overdrager sine aktiver og gæld som helhed eller en
del heraf til en eller flere af de institutioner, der er godkendt
efter de i stk. 3 nævnte love. Undervisningsministeren
beslutter, efter hvilken lov eller hvilke love de involverede
institutioner godkendes.
Stk. 3. Institutioner, der er godkendt
efter følgende love, med undtagelse af private hf-kurser kan
indgå i sammenlægninger eller spaltninger med statsligt
selvejende institutioner, jf. § 6, stk. 1:
1) Lov om institutioner for uddannelsen til
højere forberedelseseksamen.
2) Lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse.
3) Lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre.
Stk. 4. Det er en betingelse for at
opnå tilladelse efter stk. 1 og 2, at der ved
sammenlægningen eller spaltningen ikke sker
indskrænkninger i bestående rettigheder. I
vedtægten for den fortsættende eller modtagende
institution skal der optages bestemmelser, som sikrer, at de
deltagende institutioners formål tilgodeses. På samme
måde skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle
vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende institutions
formue, hvis rettigheden ikke udløses ved
sammenlægningen eller spaltningen.
Stk. 5. Sammenlægning og spaltning
efter stk. 1 og 2 kan gennemføres uden kreditorernes
samtykke.
Stk. 6. Undervisningsministeren
fastsætter regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15
med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på
sammenlægning eller spaltning efter stk. 1 og 2.
Stk. 7. Undervisningsministeren kan
efter indstilling fra bestyrelser for statsligt selvejende
institutioner på Bornholm fravige loven med henblik på
at skabe særlig mulighed for samarbejde og
sammenlægning af institutioner for videregående
uddannelser og for ungdoms- og voksenuddannelser på
Bornholm.
§ 6 c.
Nedlægges et uddannelsessted, hvor uddannelsen til
studentereksamen udbydes, jf. § 6 a, stk. 2, kan
undervisningsministeren pålægge en statsligt selvejende
institution, jf. § 6, stk. 1, at optage alle de elever fra det
nedlagte uddannelsessted, som har påbegyndt uddannelsen til
studentereksamen.
Stk. 2. En privat gymnasieskole, jf. §
7, som overtager samtlige elever eller hele klasser fra en nedlagt
privat gymnasieskole, således at eleverne kan fuldføre
skoleåret samlet, kan fra overtagelsestidspunktet få
indregnet den nedlagte institutions elevtal henholdsvis klassens
elevtal pr. den seneste 5. september ved beregningen af
taxametertilskud efter § 18 b, stk. 3, bygningstilskud efter
§ 18 c, stk. 1, og eventuelt tilskud til kostafdelinger efter
§ 18 d.
§ 6 d. En
statsligt selvejende institution, jf. § 6, stk. 1,
kan efter aftale med en eller flere statsligt selvejende
institutioner, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, Centre
for Videregående Uddannelse eller andre selvejende
institutioner for videregående uddannelser varetage
nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af
de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler
herom.«
2. Før
§ 7 indsættes:
»Private gymnasier«.
3. § 7,
stk. 1-4, ophæves.
Stk. 5-9 bliver herefter stk. 1-5.
4. I § 7, stk.
5, der bliver stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Den overordnede ledelse af de private
gymnasieskoler varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over
for undervisningsministeren for institutionens drift, herunder for
forvaltningen af institutionens midler.«
5. I § 7, stk.
6, der bliver stk. 2, ændres i 3. pkt.
»stk. 7« til: »stk. 3«.
6. I § 7, stk.
7, der bliver stk. 3, ændres i 3. pkt. »
stk. 6« til: »stk. 2«.
7. I § 7
indsættes efter stk. 9, der bliver stk. 5, som stk. 6
:
»Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 2 og 3
finder tilsvarende anvendelse for statsligt selvejende
institutioner, jf. § 6, stk. 1.«
8. Efter § 7 og
overskriften »Gymnasieskolernes ledelse«
indsættes:
»Regionsråd og forpligtende
samarbejder
§ 7 a.
Regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for
at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser,
herunder for så vidt angår den geografiske placering af
udbuddet og kapaciteten på uddannelserne med henblik
på, at der er et tilstrækkeligt og varieret
uddannelsestilbud til alle unge i regionen. Regionsrådets
koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner,
der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i
regionen, jf. dog § 7 e.
Stk. 2. Med henblik på at
understøtte regionens udviklingsplan kan regionsrådet
efter ansøgning fra en statsligt selvejende institution yde
formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder
anlægstilskud, til blandt andet efteruddannelse, information,
udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger
til de ungdomsuddannelser, der er nævnt i stk. 4, samt
tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller
udkantsområde. På Bornholm varetages
regionsrådets opgave dog af kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. De institutioner, der er godkendt
til at udbyde uddannelsen til studentereksamen og uddannelsen til
højere forberedelseseksamen i regionen, bortset fra private
gymnasieskoler og private hf-kurser, samarbejder gennem de i §
7 c, stk. 1 og 2, nævnte forpligtende samarbejder med
regionsrådet og med andre institutioner, som udbyder de i
stk. 4 nævnte uddannelser i regionen om den i stk. 1
nævnte koordinering.
Stk. 4. Koordineringen omfatter:
1) Uddannelsen til studentereksamen.
2) Uddannelsen til højere
forberedelseseksamen.
3) Uddannelsen til højere
handelseksamen.
4) Uddannelsen til højere teknisk
eksamen.
5) Grundforløbene i
erhvervsuddannelserne.
6) Grunduddannelsen til landmand.
7) De grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser.
§ 7 b.
Regionsrådet afgiver indstilling til undervisningsministeren
om den stedlige placering i regionen af nye uddannelsessteder for
uddannelsen til studentereksamen.
§ 7 c. En
institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til
studentereksamen, skal forpligtende samarbejde med andre
institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til
studentereksamen eller uddannelsen til højere
forberedelseseksamen, om at sikre et tilstrækkeligt og
varieret tilbud af studieretninger og valgfag, herunder mere
specialiserede studieretninger, til de unge i overensstemmelse med
bestemmelserne herom i gymnasieloven og hf-loven. Et forpligtende
samarbejde skal omfatte alle institutioner, der er godkendt til at
udbyde uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til
højere forberedelseseksamen inden for et geografisk
område, der i forhold til uddannelsesstederne ligger i en
passende geografisk afstand fra de unge uddannelsessøgendes
bopæl.
Stk. 2. Et forpligtende samarbejde omfatter
koordineringen af institutionernes kapacitet, udbud af
studieretninger, valgfag og elevfordeling, jf. § 7 d, og
omfatter i øvrigt samarbejde med regionsrådet og med
andre institutioner om koordinering efter § 7 a, stk. 1.
Stk. 3. Regionsrådet godkender efter
indstilling fra institutionerne de forpligtende samarbejder efter
stk. 1 og 2. Hvis regionsrådet finder det nødvendigt
af hensyn til opfyldelsen af institutionernes forpligtelser efter
stk. 1 og 2, kan rådet påbyde nærmere bestemte
institutioner at indgå i et forpligtende samarbejde med
hinanden.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om de forpligtende samarbejder
efter stk. 1 og 2 og om regionsrådets udøvelse af dets
beføjelser efter stk. 3.
Stk. 5. Finansieringen af de forpligtende
samarbejder påhviler de deltagende institutioner.
§ 7 d.
Regionsrådet har efter bestemmelserne i stk. 2-4 til opgave i
samarbejde med de i § 7 c nævnte samarbejdende
institutioner at koordinere fordelingen af elever og kursister
på uddannelsen til studentereksamen henholdsvis højere
forberedelseseksamen.
Stk. 2. Regionsrådet nedsætter
et fordelingsudvalg for hvert af de geografiske områder, der
i forhold til uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk
afstand fra de unge uddannelsessøgendes bopæl, jf.
§ 7 c, stk. 1. Fordelingsudvalget består af 1-2
repræsentanter for regionsrådet og af lederne af de
institutioner, der deltager i de forpligtende samarbejder efter
§ 7 c, stk. 1, dog ikke lederne af studenterkurser. Lederne af
de private gymnasieskoler og hf-kurser i det pågældende
geografiske område er repræsenteret i
fordelingsudvalget. Fordelingsudvalget kan bestemme, at ledere af
institutioner for erhvervsrettet uddannelse inden for det
pågældende geografiske område kan være
medlemmer af udvalget.
Stk. 3. Fordelingsudvalget foretager
fordelingen af ansøgere, når antallet af
ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution
overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende
uddannelse.
Stk. 4. Regionen stiller
sekretariatsmæssig betjening til rådighed for
fordelingsudvalgene.
Stk. 5. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om fordelingen af elever og
kursister mellem institutionerne, herunder om fordelingsudvalg.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om fordeling af elever
på statsligt selvejende og private studenterkurser.
§ 7 e.
§§ 7 a-7 c gælder ikke for private gymnasieskoler
og private hf-kurser.«
9. §§
8 og 9 ophæves.
10. §
10 affattes således:
Ȥ 10. Den
overordnede ledelse af de statsligt selvejende institutioner, jf.
§ 6, stk. 1, varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over
for undervisningsministeren for institutionens drift, herunder for
forvaltningen af institutionens midler.
Stk. 2. Institutionens forhold reguleres i
en vedtægt, som skal godkendes af undervisningsministeren.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
bestyrelsens sammensætning og virke og kan herunder
fastlægge reglerne for bestyrelsens arbejde m.v. i en af
ministeren udstedt standardvedtægt. Undervisningsministeren
kan bestemme, at visse dispositioner kun kan gennemføres med
ministerens godkendelse.
Stk. 3. Elevrådet udpeger to
repræsentanter til institutionens bestyrelse.
Repræsentanterne har ikke stemmeret i bestyrelsen.«
11. I § 10 a,
stk. 1, ændres »et privat gymnasium« til:
»en statsligt selvejende institution, jf. § 6, stk. 1,
eller en privat gymnasieskole«.
12. I § 10 a,
stk. 3, ændres »skolen« til: »en
privat gymnasieskole«.
13. Efter § 10 a
indsættes:
Ȥ 10 b. De i
§ 6, stk. 1, nævnte institutioner er statsligt
selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning.
Stk. 2. For bestyrelsen, rektor og andre
ansatte ved private gymnasieskoler, jf. § 7, gælder
bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og
kapitel 8 om tavshedspligt.«
14. §
11 affattes således:
Ȥ 11.
Bestyrelsen træffer beslutning om ansættelse og
afskedigelse af rektor og lærere og andet personale.
Ansættelse og afskedigelse af lærere og andet personale
sker efter indstilling fra rektor.
Stk. 2. Ansættelse af rektor ved en
privat gymnasieskole, jf. § 7, skal godkendes af
undervisningsministeren.«
15. I § 12
ændres »skolens« til:
»institutionens«, og »amtsrådet«
ændres til: »bestyrelsen«.
16. I § 12
indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Rektor skal have
undervisningskompetence i et eller flere fag inden for gymnasiets
eller hf€™s fagrække.
Stk. 3. Hvis rektor ikke har den i stk. 2
nævnte undervisningskompetence, skal undervisningen til
studentereksamen organiseres i en afdeling under ledelse af en
afdelingsleder, der har den i stk. 2 nævnte
undervisningskompetence.«
17. §
14 affattes således:
Ȥ 14. Ved
hver statsligt selvejende institution og hver privat gymnasieskole
har eleverne ret til at danne et elevråd. Elevrådet
udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som
institutionen har nedsat til at behandle spørgsmål af
betydning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke
udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse ville stride mod anden
lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere
regler om valg til elevråd, om elevrådenes virksomhed
og om bestyrelsens forpligtelse over for
elevrådet.«
18. I § 15
a indsættes efter »at en«: »statsligt
selvejende institution, jf. § 6, stk. 1, eller en«.
19. §
16 affattes således:
Ȥ 16.
Undervisningsministeren yder tilskud til de statsligt selvejende
institutioners virksomhed. Undervisningsministeren kan yde tilskud
til undervisning til International Baccalaureate, forsøgs-
og udviklingsarbejde, efteruddannelse og eventuelt andre
formål. Undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler om tilskud. Bestemmelserne i § 18 h, stk.
3 og 4, § 18 kk, § 18 l, stk. 2-4,
§§ 18 ll og 18 mm og § 18 n, stk. 1, 4.-7.
pkt., og stk. 3, 5. pkt., gælder for de statsligt selvejende
institutioner. Den i bestemmelserne omtalte revisor er de statsligt
selvejende institutioners interne revisor, jf. stk. 4.
Stk. 2. De statsligt selvejende
institutioner skal følge de af finansministeren fastsatte
eller aftalte bestemmelser om løn- og
ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det
personale, der er ansat ved institutionen.
Stk. 3. De statsligt selvejende
institutioners regnskabsår er finansåret. Ved
regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab
omfattende resultatopgørelse, balance og
anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen
og af institutionens leder. I forbindelse med indsendelse af
årsregnskab til Undervisningsministeriet skal
bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og
love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer
af bestyrelsen, jf. § 10 a, stk. 1.
Stk. 4. De statsligt selvejende
institutioners regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til
§ 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
Endvidere udpeger bestyrelsen for den statsligt selvejende
institution en intern revisor, som skal være statsautoriseret
eller registreret revisor, til at udføre revision i henhold
til regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter
forhandling med rigsrevisor. Bestyrelsen underretter rigsrevisor om
den udpegede interne revisor og skift af intern revisor.
Stk. 5. Undervisningsministeren og
rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af
statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et
nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i
stk. 4 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan
pålægge bestyrelsen at udpege en anden intern revisor
til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne
revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene
i de i henhold til stk. 4, 2. pkt., udstedte regler om
intern revision eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som
intern revisor.
Stk. 6. Regnskaberne opstilles efter
regler, der fastsættes af undervisningsministeren.
Institutionens regnskabsføring skal være i
overensstemmelse med regler fastsat af undervisningsministeren.
Stk. 7. Tilskud til private gymnasieskolers
virksomhed, herunder til undervisning, der sigter mod en
tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til
videregående uddannelser i Danmark, ydes efter bestemmelserne
herom i §§ 18 a-18 mm. For regnskab og revision
gælder bestemmelserne i § 18 n.«
20. I § 17,
stk. 1, ændres »offentlige gymnasieskoler«
til: »statsligt selvejende institutioner, jf. § 6, stk.
1,«.
21. I § 17,
stk. 7, ændres »amtsrådet« til:
»institutionen«.
22. I § 17,
stk. 8, ændres »skolens« til:
»institutionens« og »skolen« til:
»institutionen«.
23. § 17,
stk. 9, affattes således:
»Stk. 9. Undervisningsministeren kan
delegere sin beføjelse efter stk. 8 til
institutionen.«
24. § 17
a ophæves.
25. I § 18 a,
stk. 3, udgår »amtskommunale«.
26. § 18
ll, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem
statsligt selvejende institutioner, jf. § 6, stk. 1, og
Undervisningsministeriet, mellem private gymnasieskoler og
Undervisningsministeriet og mellem statsligt selvejende
institutioner, private gymnasieskoler og andre offentlige
myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af
Undervisningsministeriets lovgivning. Undervisningsministeren kan
endvidere fastsætte regler om elektronisk kommunikation
mellem de nævnte statsligt selvejende institutioner og
private gymnasieskoler og brugerne af disse institutioner, herunder
om anvendelse af digital signatur.«
27. Overskriften til
§ 18 o affattes
således:
»Kommunale bidrag til Sorø
Akademis Skole m.v.«
28. I § 18
o udgår », og i den amtskommune (hjemamtskommune),
hvor elevens bopælskommune ligger«.
29. § 18
p, stk. 1 og 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 1 og 2.
30. § 18
q affattes således:
Ȥ 18 q. Til
undervisning m.v. af elever med svære handicap i Sorø
Akademis 1.-10. klasse betaler elevens bopælskommune bidrag
til staten svarende til de faktiske ekstraudgifter til
lærertimer, praktisk medhjælp, hjælpemidler og
befordring.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved
opkrævning af bidrag.«
31. I § 18 r,
stk. 1, ændres »Amtskommunen« til:
»Undervisningsministeriet«, og efter
»hf-kurser« indsættes: »og
studenterkurser«..
32. § 18
r, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om betalingen efter stk.
1.«
33. § 18
s affattes således:
Ȥ 18 s.
Kommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til
kommunerne.«
34. I § 18 t,
stk. 1, 1. pkt., ændres »Skolerne skal hvert
år sende elevernes hjemamtskommuner en fortegnelse over alle
elever fra amtskommunen« til: »De private
gymnasieskoler skal hvert år sende en fortegnelse til
Undervisningsministeriet over alle elever«.
35. § 18
t, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
36. Efter § 18 t
indsættes:
»Tilskud til undervisning i
udlandet«.
37. § 19,
stk. 2, 1. pkt., ophæves, og i 2. pkt. udgår
»og kan herunder fravige lovens § 18«.
38. §
22 affattes således:
Ȥ 22.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til
at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til denne
lov eller regler fastsat i medfør heraf.«
39. §
23 affattes således:
Ȥ 23.
Oprettelse og nedlæggelse af kostafdelinger ved de statsligt
selvejende institutioner, jf. § 6, stk. 1, sker efter
undervisningsministerens godkendelse.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte
kostafdelinger, herunder om optagelsen og fordelingen af kostelever
og om elevbetalingen for kostophold.«
40. I § 24
ændres »offentlige« til: »statsligt
selvejende institutioner«, og », bortset fra reglen om
forældrerepræsentation i skolebestyrelsen«
udgår.
41. Efter § 24
indsættes:
Ȥ 24 a.
Bestemmelserne i denne lov om statsligt selvejende institutioner,
jf. § 6, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for
gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, hvis
gymnasieafdelingen drives af Københavns Kommune i henhold
til § 6, stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om driften af gymnasieafdelingen, herunder
regler, som fraviger bestemmelserne i denne lov.«
42. §§ 25, 26 og 26
a ophæves.
43. § 27,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Sorø Akademis Skole
drives af staten, medmindre skolen overgår til at være
en privat gymnasieskole.«
44. § 27
b ophæves.
45. I § 28
ændres »Amtsrådene« til:
»Staten«, og »skole« til:
»institution«.
§ 2
I lov nr. 95 af 18. februar 2004 om
uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) foretages
følgende ændringer:
1. § 6,
stk. 5, 2. pkt., ophæves.
2. § 14,
stk. 2, ophæves.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.
3. I § 14, stk.
3, som bliver stk. 2, ophæves 2. pkt.
4. § 14,
stk. 5, som bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Undervisningsministeren kan
fastsætte rammer for skolernes oprettelse af studieretninger.
Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte, at visse
studieretninger skal udbydes eller oprettes, og kan fastsætte
nærmere regler herom.«
5. § 15,
stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
6. I § 15, stk.
3, som bliver stk. 2, ophæves 1. pkt.
7. I § 15, stk.
4, som bliver stk. 3, indsættes efter
»valgfag«: »og kan fastsætte rammer for
skolens oprettelse af valgfag«.
8. I § 47, stk.
2, ændres i 1. pkt. »17« til:
»16«, og nr. 1, affattes således:
»1) 1 medlem efter indstilling fra
regionsrådene i forening.«
§ 3
I lov om institutioner for uddannelsen
til højere forberedelseseksamen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 864 af 23. oktober 2003, som
ændret ved § 2 i lov nr. 98 af 18. februar 2004 og
§ 7 i lov nr. 361 af 19. maj 2004, foretages følgende
ændringer:
1. Overskriften til
kapitel 3 affattes
således:
»Godkendelse af
institutionerne«.
2. §
15 affattes således:
Ȥ 15. Loven
omfatter institutioner for uddannelsen til højere
forberedelseseksamen. Institutionerne er statsligt selvejende
institutioner, som er godkendt af undervisningsministeren til at
udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen.
Institutionerne kan godkendes til at udbyde anden ungdomsuddannelse
og grundlæggende voksenuddannelse til og med gymnasialt
niveau.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan
godkende en statsligt selvejende institution, jf. stk. 1, hvis den
indgår som et hensigtsmæssigt led i opfyldelsen af
konstaterede eller forventede behov for sådanne institutioner
og som led i en planlægning, der omfatter hele eller dele af
landet. Ministeren kan fastsætte vilkår for
godkendelsen.
Stk. 3. En godkendelse efter stk. 2 kan
tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for
institutionen, herunder i forhold til behovet for
uddannelsesudbydere i en planlægning, der omfatter hele eller
dele af landet, eller hvis institutionen på grund af sin
økonomiske situation skønnes uegnet til at
fortsætte sin virksomhed.
Stk. 4. Ophører en statsligt
selvejende institution, jf. stk. 1, tilfalder institutionens
nettoformue statskassen.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan
godkende, at private opretter og driver institutioner, der udbyder
uddannelsen til højere forberedelseseksamen (private
hf-kurser), jf. § 18.«
3. §
16 ophæves.
4. I § 17, stk.
1, ændres »Amtsrådene« til:
»Undervisningsministeren«.
5. I § 17, stk.
2, ændres »amtskommuner« til: »de
statsligt selvejende institutioner, jf. § 15, stk.
1,«.
6. I § 17
indsættes som stk. 3 og 4 :
»Stk. 3. Statsligt selvejende
institutioner, jf. § 15, stk. 1, eller andre institutioner,
der tilbyder ungdomsuddannelse eller grundlæggende
voksenuddannelse til og med gymnasialt niveau, kan godkendes af
undervisningsministeren til at udbyde uddannelsen til højere
forberedelseseksamen.
Stk. 4. Undervisningsministeren godkender
den stedlige placering af uddannelsessteder for uddannelsen til
højere forberedelseseksamen.«
7. Efter § 17
indsættes:
Ȥ 17 a.
Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelser ved
statsligt selvejende institutioner, jf. § 15, stk. 1, og ved
de i stk. 3 nævnte institutioner tillade, at to eller flere
af de nævnte institutioner sammenlægges til en samlet
institution, som godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller
flere love. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken lov
den samlede institution godkendes. Ved sammenlægningen
opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af
deres aktiver og gæld til den fortsættende
institution.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter
indstilling fra bestyrelsen for en statsligt selvejende
institution, jf. § 15, stk. 1, tillade, at institutionen ved
spaltning overdrager sine aktiver og gæld som helhed eller en
del heraf til en eller flere af de i stk. 3 nævnte
institutioner. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken lov
eller hvilke love de involverede institutioner godkendes.
Stk. 3. Institutioner, der er godkendt
efter følgende love, med undtagelse af private
gymnasieskoler kan indgå i sammenlægninger eller
spaltninger med statsligt selvejende institutioner, jf. § 15,
stk. 1:
1) Lov om institutioner for uddannelsen til
studentereksamen.
2) Lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse.
3) Lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre.
Stk. 4. Det er en betingelse for at
opnå tilladelse efter stk. 1 og 2, at der ved
sammenlægningen eller spaltningen ikke sker
indskrænkninger i bestående rettigheder. I
vedtægten for den fortsættende eller modtagende
institution skal der optages bestemmelser, som sikrer, at de
deltagende institutioners formål tilgodeses. På samme
måde skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle
vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende institutions
formue, hvis rettigheden ikke udløses ved
sammenlægningen eller spaltningen.
Stk. 5. Sammenlægning og spaltning
efter stk. 1 og 2 kan gennemføres uden kreditorernes
samtykke.
Stk. 6. Undervisningsministeren
fastsætter regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15
med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på
sammenlægning eller spaltning efter stk. 1 og 2.
§ 17 b.
Nedlægges et uddannelsessted, hvor uddannelsen til
højere forberedelseseksamen udbydes, jf. § 17, stk. 3,
kan undervisningsministeren pålægge en statsligt
selvejende institution, jf. § 15, stk. 1, at optage alle de
kursister fra det nedlagte uddannelsessted, som har påbegyndt
uddannelsen til højere forberedelseseksamen.
Stk. 2. Et privat hf-kursus, jf. § 18,
som overtager samtlige kursister eller hele hold fra et nedlagt
privat hf-kursus, kan fra overtagelsestidspunktet få
indregnet den nedlagte institutions kursisttal henholdsvis holdets
kursisttal pr. den seneste 5. september ved beregningen af
taxametertilskud efter § 30 b, stk. 3, bygningstilskud efter
§ 30 c, stk. 1, og eventuelt tilskud til kostafdelinger efter
§ 30 d.
Stk. 3. Ministeren kan efter
indstilling fra bestyrelser for statsligt selvejende institutioner
på Bornholm fravige loven med henblik på at skabe
særlig mulighed for samarbejde og sammenlægning af
institutioner for videregående uddannelser og for ungdoms- og
voksenuddannelser på Bornholm.
§ 17 c. De i
§ 15, stk. 1, nævnte institutioner er statsligt
selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning.
§ 17 d. En
statsligt selvejende institution, jf. § 15, stk. 1,
kan efter aftale med en eller flere statsligt selvejende
institutioner, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, Centre
for Videregående Uddannelse eller andre selvejende
institutioner for videregående uddannelser varetage
nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af
de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler
herom.«
8. § 18,
stk. 1-4, ophæves .
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 1-4.
9. I § 18, stk.
5, der bliver stk. 1, ændres i 1. pkt.
»skal være« til: »skal drives af«, og
efter 1. pkt. indsættes:
»Den overordnede ledelse af de private
hf-kurser varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over for
undervisningsministeren for institutionens drift, herunder for
forvaltningen af institutionens midler.«
10. I § 18,
stk. 6, der bliver stk. 2, ændres i 3. pkt.
»stk. 7, 4. pkt., nr. 1-4.« til: »stk. 3, 4.
pkt., nr. 1-4.«
11. I § 18,
stk. 7, der bliver stk. 3, ændres i 3. pkt.
»stk. 6« til: »stk. 2«.
12. I § 18
indsættes efter stk. 8, der bliver stk. 4, som stk. 5
:
»Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 2 og 3
gælder tilsvarende for statsligt selvejende institutioner,
jf. § 15, stk. 1.«
13. Efter § 18
indsættes:
»Kapitel 3 a
Regionsråd og forpligtende
samarbejder
§ 18 a.
Regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for
at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser,
herunder for så vidt angår den geografiske placering af
udbuddet og kapaciteten på uddannelserne med henblik
på, at der er et tilstrækkeligt og varieret
uddannelsestilbud til alle unge i regionen. Regionsrådets
koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner,
der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i
regionen, jf. dog § 18 e.
Stk. 2. Med henblik på at
understøtte regionens udviklingsplan kan regionsrådet
efter ansøgning fra en statsligt selvejende institution yde
formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder
anlægstilskud, til blandt andet efteruddannelse, information,
udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger
til de ungdomsuddannelser, der er nævnt i stk. 4, samt
tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller
udkantsområde. På Bornholm varetages
regionsrådets opgave dog af kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. De institutioner, der er godkendt
til at udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen og
uddannelsen til studentereksamen i regionen, bortset fra private
hf-kurser og private gymnasieskoler, samarbejder gennem de i §
18 c, stk. 1 og 2, nævnte forpligtende samarbejder med
regionsrådet og med andre institutioner, som udbyder de i
stk. 4 nævnte uddannelser i regionen, om den i stk. 1
nævnte koordinering.
Stk. 4. Koordineringen omfatter:
1) Uddannelsen til højere
forberedelseseksamen.
2) Uddannelsen til studentereksamen.
3) Uddannelsen til højere
handelseksamen.
4) Uddannelsen til højere teknisk
eksamen.
5) Grundforløbene i
erhvervsuddannelserne.
6) Grunduddannelsen til landmand.
7) De grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser.
§ 18 b.
Regionsrådet afgiver indstilling til undervisningsministeren
om den stedlige placering i regionen af nye uddannelsessteder for
uddannelsen til højere forberedelseseksamen.
§ 18 c. En
institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til
højere forberedelseseksamen, skal forpligtende samarbejde
med andre institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen
til højere forberedelseseksamen eller uddannelsen til
studentereksamen, om at sikre et tilstrækkeligt og varieret
udbud af valgfag og fag til unge og voksne i overensstemmelse med
bestemmelserne herom i hf-loven og gymnasieloven. Et forpligtende
samarbejde skal omfatte alle institutioner, der er godkendt til at
udbyde uddannelsen til højere forberedelseseksamen eller
uddannelsen til studentereksamen inden for et geografisk
område, der ligger i en passende geografisk afstand fra de
unge og voksne uddannelsessøgendes bopæl.
Stk. 2. Et forpligtende samarbejde omfatter
koordineringen af institutionernes kapacitet, udbud af valgfag, fag
og studieretninger samt kursist- og elevfordeling, jf. § 18 d,
og omfatter i øvrigt samarbejde med regionsrådet og
med andre institutioner om koordinering efter § 18 a, stk.
1.
Stk. 3. Regionsrådet godkender efter
indstilling fra institutionerne de forpligtende samarbejder efter
stk. 1 og 2. Hvis regionsrådet finder det nødvendigt
af hensyn til opfyldelsen af institutionernes forpligtelser efter
stk. 1 og 2, kan rådet påbyde nærmere bestemte
institutioner at indgå i et forpligtende samarbejde med
hinanden.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om de forpligtende samarbejder
efter stk. 1 og 2 og om regionsrådets udøvelse af dets
beføjelser efter stk. 3.
Stk. 5. Finansieringen af de forpligtende
samarbejder påhviler de deltagende institutioner.
§ 18 d.
Regionsrådet har efter bestemmelserne i stk. 2-4 til opgave i
samarbejde med de i § 18 c nævnte samarbejdende
institutioner at koordinere fordelingen af kursister og elever
på uddannelsen til højere forberedelseseksamen
henholdsvis uddannelsen til studentereksamen.
Stk. 2. Regionsrådet nedsætter
et fordelingsudvalg for hvert af de geografiske områder, der
i forhold til uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk
afstand fra de unge uddannelsessøgendes bopæl, jf.
§ 18 c, stk. 1. Fordelingsudvalget består af 1-2
repræsentanter for regionsrådet og af lederne af de
institutioner, der deltager i de forpligtende samarbejder efter
§ 18 c, stk. 1, dog ikke lederne af studenterkurser. Lederne
af de private gymnasieskoler og hf-kurser i det
pågældende geografiske område er
repræsenteret i fordelingsudvalget. Fordelingsudvalget kan
bestemme, at ledere af institutioner for erhvervsrettet uddannelse
inden for det pågældende geografiske område kan
være medlemmer af udvalget.
Stk. 3. Fordelingsudvalget foretager
fordelingen af ansøgere, når antallet af
ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution
overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende
uddannelse.
Stk. 4. Regionen stiller
sekretariatsmæssig betjening til rådighed for
fordelingsudvalgene.
Stk. 5. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om fordelingen af kursister
og elever, herunder om fordelingsudvalg. Undervisningsministeren
kan efter indstilling fra et eller flere regionsråd og efter
høring af den enkelte statsligt selvejende institution
midlertidigt fastlægge et loft for en eller flere statsligt
selvejende institutioners kapacitet med henblik på at sikre
en hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende samlede
kapacitet.
§ 18 e.
§§ 18 a-18 c gælder ikke for private hf-kurser og
private gymnasieskoler.«
14. I overskriften til
§ 19 ændres
» Selvstændige amtskommunale« til:
» Statsligt selvejende«.
15. §
19 ophæves.
16. §
20 ophæves.
17. Efter § 20
indsættes:
Ȥ 20 a. Den
overordnede ledelse af en statsligt selvejende institution, jf.
§ 15, stk. 1, varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig
over for undervisningsministeren for institutionens drift, herunder
for forvaltningen af institutionens midler.
Stk. 2. Institutionens forhold reguleres i
en vedtægt, som skal godkendes af undervisningsministeren.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
bestyrelsens sammensætning og virke og kan herunder
fastlægge reglerne for bestyrelsens arbejde m.v. i en af
ministeren udstedt standardvedtægt. Undervisningsministeren
kan bestemme, at visse dispositioner kun kan gennemføres med
ministerens godkendelse.
Stk. 3. Bestyrelsen træffer
beslutning om ansættelse og afskedigelse af kursets leder,
afdelingsledere, lærere og andet personale. Ansættelse
og afskedigelse af afdelingsledere, jf. § 21, stk. 3,
lærere og andet personale sker efter indstilling fra kursets
leder.
Stk. 4. Kursistrådet udpeger to
repræsentanter til institutionens bestyrelse.
Repræsentanterne har ikke stemmeret i bestyrelsen.«
18. I § 21
ændres »amtsrådet« til: »bestyrelsen
for den statsligt selvejende institution, jf. § 15, stk.
1«.
19. I § 21
indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Kursets leder skal have
undervisningskompetence i et eller flere fag inden for
hf€™s eller gymnasiets fagrække.
Stk. 3. Hvis kursets leder ikke har den i
stk. 2 nævnte undervisningskompetence, skal undervisningen
til højere forberedelseseksamen (hf) organiseres i en
afdeling under ledelse af en afdelingsleder, der har den i stk. 2
nævnte undervisningskompetence.«
20. I § 23,
sidste pkt., udgår », om amtsrådets
henholdsvis statens forpligtelse over for kursistrådet
på offentlige hf-kurser« og »på private
hf-kurser«.
21. Overskriften
før § 24 udgår.
22. § 24,
stk. 1, affattes således:
» For et privat
hf-kursus, jf. § 18, gælder § 21, jf. dog stk. 7,
§ 22 og § 23.«
23. I § 24,
stk. 2, indsættes efter »bestyrelsen«:
»for en statsligt selvejende institution, jf. § 15, stk.
1, eller et privat hf-kursus«.
24. I § 24,
stk. 5, ændres »ved kurset« til: »ved
et privat hf-kursus«.
25. §
25 affattes således:
Ȥ 25. For
undervisning, der finder sted på uddannelsesinstitutioner,
der er oprettet i henhold til anden lovgivning, følges de
ledelsesregler, der er fastlagt for de nævnte institutioner,
og der tillægges lederne de samme beføjelser, som er
tillagt kursets leder efter § 21.«
26. I § 26
a indsættes efter »undervisningsministeren,
at«: »en statsligt selvejende institution, jf. §
15, stk. 1, eller«.
27. Efter § 26 a
indsættes:
»Driftstilskud og
deltagerbetaling«.
28. §
27 affattes således:
Ȥ 27.
Undervisningsministeren giver tilskud til de statsligt selvejende
institutioners virksomhed, herunder til forsøgs- og
udviklingsarbejde, efteruddannelse og eventuelt til andre
formål. Undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler om tilskuddet. Bestemmelserne i
§ 30 i, stk. 3 og 4, § 30 ll,
§ 30 m, stk. 2-4, §§ 30 mm og
30 nn og § 30 o, stk. 1, 4.-7. pkt., og stk. 3,
5. pkt., gælder for de statsligt selvejende institutioner.
Den i bestemmelserne omtalte revisor er de statsligt selvejende
institutioners interne revisor, jf. stk. 4.
Stk. 2. De statsligt selvejende
institutioner skal følge de af finansministeren fastsatte
eller aftalte bestemmelser om løn- og
ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det
personale, der er ansat ved institutionen.
Stk. 3. De statsligt selvejende
institutioners regnskabsår er finansåret. Ved
regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab
omfattende resultatopgørelse, balance og
anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen
og af institutionens leder. I forbindelse med indsendelse af
årsregnskab til Undervisningsministeriet skal
bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og
love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer
af bestyrelsen, jf. § 24, stk. 2.
Stk. 4. De statsligt selvejende
institutioners regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til
§ 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
Endvidere udpeger bestyrelsen for den statsligt selvejende
institution en intern revisor, som skal være statsautoriseret
eller registreret revisor, til at udføre revision i henhold
til regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter
forhandling med rigsrevisor. Bestyrelsen underretter rigsrevisor om
den udpegede interne revisor og skift af intern revisor.
Stk. 5. Undervisningsministeren og
rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af
statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et
nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i
stk. 4 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan
pålægge bestyrelsen at udpege en anden intern revisor
til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne
revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene
i de i henhold til stk. 4, 2. pkt., udstedte regler om
intern revision eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som
intern revisor.
Stk. 6. Regnskaberne opstilles efter
regler, der fastsættes af undervisningsministeren.
Institutionens regnskabsføring skal være i
overensstemmelse med regler fastsat af undervisningsministeren.
Stk. 7. Tilskud til private hf-kursers
virksomhed ydes efter bestemmelserne herom i §§ 30 a-30 f
og 30 i-30 nn. For regnskab og revision gælder bestemmelserne
i § 30 o.«
29. §
28 ophæves.
30. I § 29, stk. 1,
ændres »offentlige uddannelsesinstitutioner« til:
»hf-kurser, der er tilknyttet et CVU på statsligt
selvejende institutioner, jf. § 15, stk. 1,«.
31. § 29,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Kursisterne ved
hf-enkeltfagsundervisning skal for alle fag betale for at deltage i
undervisning og prøver, og selvstuderende skal betale for at
gå til prøve. Deltagerbetalingen er den pr. 31.
december 2006 fastsatte, der er gældende, indtil
institutionerne overgår til taxameterfinansiering.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
deltagerbetalingen.«
32. I § 29,
stk. 3, ændres »amtsråd« til:
»kursus«.
33. I § 29,
stk. 12, udgår »til vedkommende amtsråd
eller«.
34. § 29
a ophæves.
35. I § 30 a,
stk. 3, udgår »amtskommunale«.
36. § 30
h affattes således:
Ȥ 30 h.
Staten afholder udgifterne ved driften af hf-kurser, der er
tilknyttet et CVU.«
37. § 30
mm, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem
statsligt selvejende institutioner, jf. § 15, stk. 1, og
Undervisningsministeriet, mellem private hf-kurser og
Undervisningsministeriet og mellem statsligt selvejende
institutioner, private hf-kurser og andre offentlige myndigheder og
uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets
lovgivning. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte
regler om elektronisk kommunikation mellem de nævnte
statsligt selvejende institutioner og private hf-kurser og brugerne
af disse institutioner, herunder om anvendelse af digital
signatur.«
38. I § 30
nn indsættes efter »tilskud til«:
»statsligt selvejende institutioner, jf. § 15, stk. 1,
eller«.
39. Overskriften til
§ 30 p
udgår.
40. §§ 30 p-30 r
ophæves.
41. I § 30 s,
stk. 1, ændres »Amtskommunen« til:
»Undervisningsministeriet«.
42. § 30
s, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
43. § 30
s, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om betalingen efter stk.
1.«
44. § 30
t ophæves.
45. I § 30 u,
stk. 1, 1. pkt., ændres » kursisternes
hjemamtskommuner« til:
»Undervisningsministeriet«, og »fra
amtskommunen« og »og bidragsopkrævningen efter
§§ 30 p-30 r« udgår.
46. § 30
u, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
47. § 33,
stk. 1, affattes således:
»
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til
at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til denne
lov eller regler fastsat i medfør heraf.«
48. §
34 ophæves.
49. §§ 35-35 b
ophæves.
§ 4
I lov nr. 97 af 18. februar 2004 om
uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven)
foretages følgende ændringer:
1. § 6,
stk. 5, 2. pkt., ophæves.
2. § 10,
stk. 3, 1. pkt., ophæves .
3. § 11,
stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
§ 5
I lov om brobygningsforløb til
ungdomsuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 28.
september 2004, foretages følgende ændringer:
1. I § 8, stk.
1, nr. 5, ændres »Offentlige og private
gymnasier« til: »Institutioner, der er godkendt til at
udbyde uddannelsen til studentereksamen«.
2. I § 11, stk.
2, ændres »statslige og private gymnasier«
til: »institutioner, der er godkendt til at udbyde
uddannelsen til studentereksamen«.
3. I § 13
ændres i 1. og 2. pkt. » skole«
til: »institution«, i 1. pkt. »
skoleform« til: »institutionsform« og i 2.
pkt. »amtskommunen« til: »staten«.
4. I § 16
udgår »amtskommuner og«.
§ 6
I lov om grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 15.
juli 2004, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk.
2, § 4, stk. 1, 3. pkt., og § 34, stk. 7, 3.
pkt., der bliver stk. 8, 3. pkt., ændres
»skolens« til: »institutionens«.
2. I § 2, stk.
4, 1. pkt., § 4, stk. 1, 2. pkt., § 15, stk. 1, 1.
pkt., og § 32, stk. 1, 1. pkt., ændres
»Skolen« til: »Institutionen«.
3. I § 2, stk.
4, 1. pkt., udgår », jf. dog § 28, stk.
2«.
4. I § 7, 1
pkt., § 33, 2. pkt., og § 34, stk.
4, der bliver stk. 5, ændres »skolen« til:
»institutionen«.
5. I § 10, stk.
1 , ændres
»de enkelte skoleledere og godkendes af
fællesbestyrelsen, jf. §§ 19 og 22« til:
»den enkelte institution«.
6. I § 10, stk.
2, 2. pkt., ændres »skolen« til:
»institutionen«.
7. I § 10
indsættes som stk. 3 og 4 :
»Stk. 3. Institutionens bestyrelse
godkender institutionens grundforløbs- og
uddannelsesordninger og de praktiksteder, hvortil institutionen
henviser elever. Godkendelse sker efter indstilling fra det lokale
uddannelsesudvalg, jf. § 20, stk. 2, hvis et sådant
udvalg er nedsat.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om godkendelse af
praktikpladser.«
8. I § 13, stk.
1, 1. pkt., ændres »skole« til:
»institution«, og i stk. 1, 2. pkt.,
udgår »og 3«.
9. § 13,
stk. 3, ophæves.
10. Efter § 13
indsættes:
Ȥ 13 a. Hver
institution eller virksomhed, der er godkendt efter § 23 a,
fordeler de optagne elever mellem de offentlige og private
arbejdsgivere, der har stillet praktikpladser til rådighed,
jf. § 22 b, og formidler, at ansættelsesforholdet mellem
den enkelte elev og arbejdsgiveren kommer i stand. De offentlige
arbejdsgivere, der har stillet praktikplader til rådighed,
har, medmindre særlige omstændigheder gør sig
gældende, pligt til at ansætte de af institutionen
henviste elever.«
11. I § 14, 1.
pkt., ændres »amtsråd, en kommunalbestyrelse
eller bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab«
til: »regionsråd eller en
kommunalbestyrelse«.
12. I § 16,
stk. 1, 1. pkt., ændres »Amtsrådsforeningen
i Danmark kan sammen med Kommunernes Landsforening og
Landsorganisationen i Danmark« til:
»Regionsrådene og kommunalbestyrelserne i forening kan
sammen med Landsorganisationen i Danmark«.
13. I § 17,
stk. 2, nr. 5 , ændres »§§ 23, 24,
26 og 27« til: »§ 22 b, stk. 2, og
§ 23«.
14. §§ 18, 19, 21 ,
22 og 22 a ophæves.
15. §
20 affattes således:
Ȥ 20. Hver
institution med godkendelse efter § 23 a, stk. 1, kan
nedsætte et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der
tilsammen dækker de grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser, som institutionen udbyder.
Stk. 2. Uddannelsesudvalgene
1) afgiver indstilling til bestyrelsen om
godkendelse af de grundforløbs- og uddannelsesordninger, der
hører til det enkelte udvalgs uddannelsesområde,
2) afgiver indstilling til bestyrelsen om
godkendelse af praktiksteder, hvortil institutionen henviser
elever,
3) rådgiver institutionen om de
uddannelser, der er omfattet af udvalgets uddannelsesområde,
samt
4) virker for samarbejdet mellem institutionen og
det lokale arbejdsmarked.
Stk. 3. Uddannelsesudvalgene
sammensættes med repræsentation for lokale
arbejdsgivere og arbejdstagere. Eventuelle øvrige medlemmer
udpeges af institutionen. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal
være ligeligt repræsenteret og tilsammen udgøre
et flertal i uddannelsesudvalget. Medlemmerne skal have tilknytning
til det geografiske område, som udbuddet af uddannelserne
dækker.
Stk. 4. En repræsentant for
institutionens ledelse, en repræsentant for institutionens
lærere og en repræsentant for institutionens elever
tilforordnes udvalget.
Stk. 5. Uddannelsesudvalget vælger
selv sin formand.
Stk. 6. Institutionen stiller
sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.«
16. I kapitel 5
indsættes efter § 22 a:
Ȥ 22 b.
Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal stille
praktikpladser til rådighed for de institutioner, som er
godkendt til at udbyde grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser i regionen. Antallet af praktikpladser skal
modsvare behovet for færdiguddannede i regionen.
Stk. 2. Undervisningsministeren
fastsætter og fordeler et årligt antal
uddannelsespladser til grundforløbet og uddannelserne i
overensstemmelse med behovet for færdiguddannede, jf. stk.
1.«
17. §
23 affattes således:
Ȥ 23. Finder
undervisningsministeren, at forpligtelsen efter § 22 b, stk.
1, ikke er opfyldt, kan ministeren efter udtalelse fra Udvalget for
de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser eller, hvis
udvalget ikke er nedsat, fra regionsrådene og
kommunalbestyrelserne i forening samt fra Landsorganisationen i
Danmark pålægge regionsrådet og
kommunalbestyrelserne i regionen hver at stille et årligt
mindste antal praktiksteder til social- og
sundhedshjælperuddannelsen og til social- og
sundhedsassistentuddannelsen til rådighed for
institutionerne.«
18. Efter § 23
indsættes:
Ȥ 23 a.
Undervisningsministeren godkender de institutioner godkendt efter
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der kan udbyde
de enkelte grundforløb og uddannelser.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan
endvidere godkende, at andre institutioner og virksomheder kan
udbyde de enkelte grundforløb og uddannelser.«
19. §§ 24, 26 og
27 samt kapitel 6 ophæves.
20. § 25,
stk. 1, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
21. I § 25,
stk. 2, der bliver stk. 1, ændres
»amtsråd« til:
»regionsråd«.
22. §
33 affattes således:
Ȥ 33. Ved
hver institution, der er godkendt i henhold til § 23 a, stk.
1, har eleverne ret til at danne et elevråd. Elevrådet
udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som
institutionen har nedsat til at behandle spørgsmål af
betydning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke
udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse ville stride mod anden
lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere
regler om valg til elevråd, om elevrådenes virksomhed
og om institutionernes forpligtelse over for
elevrådene.«
23. § 34,
stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Undervisningen ved uddannelser efter
denne lov er vederlagsfri, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. En institution eller virksomhed,
der udbyder grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i
medfør af § 23 a, stk. 2, kan uanset bestemmelserne i
stk. 1 kræve betaling for deltagelse i undervisningen m.v.
Dette gælder dog kun, hvis institutionen ikke modtager samme
tilskud fra staten som institutioner godkendt efter § 23 a,
stk. 1.«
Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.
24. I § 34,
stk. 2 , der bliver
stk. 3, stk. 7, 1. og 2. pkt. , der bliver stk. 8, 1. og
2. pkt., og stk. 8, der bliver stk. 9, ændres
»Amtsrådet« til: »Institutionen«.
25. I § 34, stk. 5, der
bliver stk. 6, ændres »stk. 3 og 4«
til: »stk. 4 og 5«.
26. I § 34,
stk. 6, der bliver stk. 7, ændres
»amtsrådet« til: »institutionen«, og
»7« ændres til: »8«.
27. § 34,
stk. 8, der bliver stk. 9, ophæves.
28. I § 35
ændres »Amtsrådet« til:
»Staten«.
29. §
36 ophæves.
30. §
37 affattes således:
Ȥ 37.
Undervisningsministeren kan til brug for den overordnede styring af
uddannelserne og udarbejdelse af statistik indhente alle
oplysninger fra regionsråd, kommunalbestyrelser og
institutioner m.v. godkendt i henhold til § 23 a, herunder
oplysninger om uddannelserne, praktikpladser og elever.
Undervisningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger
skal leveres i elektronisk form, herunder i hvilket format
leveringen skal ske.«
31. I § 40
ændres »Amtsrådsforeningen« til:
»regionsrådene i forening«.
32. § 41,
stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
§ 7
I lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 954 af 28. november
2003, som ændret ved § 7 i lov nr. 1156 af 19. december
2003, § 3 i lov nr. 98 af 18. februar 2004, § 2 i
lov nr. 361 af 19. maj 2004 og § 2 i lov nr. 334 af 18.
maj 2005, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk.
1, 2. pkt., indsættes efter »bestemmelse«:
», jf. dog § 4, stk. 1, 3. pkt.«
2. I § 4, stk.
1, indsættes som 3. pkt. :
»Ved sammenlægningen kan
ministeren godkende, at den fortsættende institution ud over
erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse kan udbyde
ungdomsuddannelser og grundlæggende voksenuddannelse til og
med gymnasialt niveau.«
3. Efter § 4
indsættes:
Ȥ 4 a. For
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der forud for
godkendelsen efter § 2, stk. 1, var amtskommunale, eller som
er resultatet af en eller flere sammenlægninger eller
spaltninger af selvejende uddannelsesinstitutioner, der forud for
den 1. januar 2007 har været amtskommunale, gælder
forvaltningsloven og offentlighedsloven.«
4. I § 5, stk.
2, 1. pkt., ændres »eller flere
amtsråd« til: »regionsråd«.
5. I § 16,
1. og 2. pkt., udgår »og
amtskommuner«.
6. Efter
§ 33 a indsættes:
Ȥ 33 b.
En institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 1,
stk. 1, kan efter aftale med andre institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, en eller flere statsligt selvejende
institutioner, Centre for Videregående Uddannelse eller andre
selvejende institutioner for videregående uddannelser
varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller
flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler
herom.«
7. Efter § 34
indsættes:
Ȥ 34 a.
Regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for
at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser,
herunder for så vidt angår den geografiske placering af
udbuddet og kapaciteten på uddannelserne med henblik
på, at der er et tilstrækkeligt og varieret
uddannelsestilbud til alle unge i regionen. Regionsrådets
koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner,
der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i
regionen, bortset fra private gymnasieskoler og private
hf-kurser.
Stk. 2. Med henblik på at
understøtte regionens udviklingsplan kan regionsrådet
efter ansøgning fra en selvejende institution yde
formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder
anlægstilskud, til bl.a. efteruddannelse, information,
udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger
til de ungdomsuddannelser, der er nævnt i stk. 5, bortset fra
ungdomsuddannelser, som finder sted på private hf-kurser og
private gymnasieskoler, samt tilskud til udvikling af en
institution i et landdistrikt eller udkantsområde. På
Bornholm varetages regionsrådets opgave dog af
kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. De institutioner, der er godkendt
til at udbyde en eller flere af de i stk. 5, nr. 3-7, nævnte
ungdomsuddannelser i regionen, samarbejder med regionsrådet
og med andre institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser, om den
i stk. 1 nævnte koordinering.
Stk. 4. Samarbejdet efter stk. 3 mellem de
institutioner, som udbyder de i stk. 5, nr. 1-2, nævnte
uddannelser, og regionsrådet foregår dog gennem de
forpligtende samarbejder, som er nævnt i § 7 c, stk. 1,
i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen og
§ 18 c, stk. 1, i lov om institutioner for uddannelsen til
højere forberedelseseksamen.
Stk. 5. Koordineringen omfatter:
1) Uddannelsen til studentereksamen.
2) Uddannelsen til højere
forberedelseseksamen.
3) Uddannelsen til højere
handelseksamen.
4) Uddannelsen til højere teknisk
eksamen.
5) Grundforløbene i
erhvervsuddannelserne.
6) Grunduddannelsen til landmand.
7) De grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser.
§ 34 b.
Regionsrådet afgiver indstilling til undervisningsministeren
om den stedlige placering af nye uddannelsessteder i regionen for
de i § 34 a, stk. 5, nr. 3-7, nævnte
uddannelser.«
8. Efter § 35
indsættes i kapitel 6 :
Ȥ 35 a.
Ministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne for de enkelte
institutioner fravige loven med henblik på at skabe
særlig mulighed for samarbejde og sammenlægning af
institutioner for videregående uddannelser og for ungdoms- og
voksenuddannelser på Bornholm.«
§ 8
I lov om erhvervsuddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, foretages
følgende ændringer:
1. I § 34, stk.
1, nr. 4, og § 47, stk. 3, ændres:
»Amtsrådsforeningen i Danmark« til:
»regionsrådene i forening«.
2. I § 67 a,
stk. 1, 1. pkt., ændres »Amtskommunerne«
til: »Staten«.
§ 9
I lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 532 af 25. juni 1999, som
ændret ved § 7 i lov nr. 263 af 12. april 2000, §
48 i lov nr. 418 af 6. juni 2002, § 1 i lov nr. 1077 af 17.
december 2002, § 5 i lov nr. 297 af 30. april 2003 og § 5
i lov nr. 98 af 18. februar 2004, foretages følgende
ændring:
1. I § 13
a ændres »Amtsrådene« til:
»Staten«.
§ 10
I lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 402 af
28. maj 2004, foretages følgende ændringer:
1. §
2 affattes således:
Ȥ 2. Alle,
der er fyldt 18 år, kan inden for en rimelig geografisk
afstand fra deres bopæl modtage undervisning i henhold til
denne lov.«
2. §
3 affattes således:
Ȥ 3. Almen
voksenuddannelse udbydes på voksenuddannelsescentre, jf.
§ 12. Et voksenuddannelsescenter kan være organiseret i
afdelinger, jf. dog § 13, stk. 3.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan
godkende, at andre uddannelsesinstitutioner, herunder
uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen, udbyder almen
voksenuddannelse. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om regnskabsaflæggelse og revision for
disse uddannelsesinstitutioner.«
3. § 4,
stk. 1, affattes således:
»Ved hvert voksenuddannelsescenter og
anden uddannelsesinstitution, der udbyder almen voksenuddannelse,
jf. § 12, skal der mindst en gang om året udbydes
undervisning i kernefagene dansk, matematik, engelsk, tysk eller
fransk, samfundsfag og naturfag. Herudover skal der tilbydes
undervisning i fag inden for fagrækken billedkunst, dansk som
andetsprog, edb-fag, filosofi, historie, latin, mediefag, psykologi
samt samarbejde og kommunikation, således at alle
tilbudsfagene hvert år udbydes inden for en passende
geografisk afstand fra de voksne uddannelsessøgendes
bopæl i regionen, og således at der samlet gives et
alsidigt fagudbud på grundlag af det konstaterede
undervisningsbehov. Undervisningen tilrettelægges som
enkeltfagsundervisning.«
4. § 4,
stk. 3, ophæves.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.
5. I § 4, stk.
5, der bliver stk. 4 , ændres
»Amtskommunen« til: »Et
voksenuddannelsescenter«.
6. I § 4, stk.
6 , der bliver stk. 5,
ændres »niveaudeling,« til: »niveaudeling
og«, og »og tilsynet med undervisningen«
udgår.
7. I § 4
indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Undervisningsministeren
fører tilsyn med undervisningen.«
8. § 6,
stk. 1, 2 og 3, ophæves, og i stedet
indsættes:
»Kursisterne skal for alle fag betale for at
deltage i undervisning og prøver, og selvstuderende skal
betale for at gå til prøve. For fagene dansk,
matematik og engelsk samt dansk som andetsprog udgør
deltagerbetalingen 100 kr. pr. fag, jf. stk. 2. For de
øvrige fag udgør deltagerbetalingen de beløb,
som pr. 31. december 2006 er fastsat for de enkelte
voksenuddannelsescentre, indtil institutionerne overgår til
taxameterfinansiering. Undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler om deltagerbetalingen.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 2-4.
9. I § 6, stk.
4, der bliver stk. 2, ændres i 1. pkt. »
stk. 3« til: »stk. 1, 2. pkt.,«.
10. I § 6, stk.
5, der bliver stk. 3, ændres »2 og 3« til:
»1«.
11. I § 7
ændres »Amtsrådene« til:
»Staten«, og som 2. pkt. indsættes:
»Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler herom.«
12. §
8 ophæves.
13. §
9 affattes således:
Ȥ 9. Klage
over prøver og bedømmelse af prøver kan
indbringes for undervisningsministeren. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler herom, herunder om
klagefrist.
Stk. 2. Klage over et
voksenuddannelsescenters afgørelse kan indbringes for
undervisningsministeren.
Stk. 3. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om klage efter stk. 2,
herunder om klagefrist.
Stk. 4. Efter undervisningsministerens
bestemmelse kan klager over afgørelser truffet af
uddannelsesinstitutioner omfattet af § 3, stk. 2, indbringes
for undervisningsministeren.«
14. § 10,
stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
15. §
12 affattes således:
Ȥ 12.
Undervisningsministeren godkender oprettelse og nedlæggelse
af statsligt selvejende voksenuddannelsescentre, som udbyder almen
voksenuddannelse efter denne lov samt forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne efter lov om
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne. Voksenuddannelsescentrene kan efter
undervisningsministerens godkendelse udbyde
1) studieforberedende enkeltfagsundervisning til
højere forberedelseseksamen (hf) og til studentereksamen
(stx) og
2) uddannelsen til studentereksamen (stx)
tilrettelagt som studenterkursus.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan
godkende en institution efter stk. 1, hvis den indgår som et
hensigtsmæssigt led i opfyldelsen af konstaterede eller
forventede behov for sådanne institutioner og som led i en
planlægning, der omfatter hele eller dele af landet.
Ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen.
Stk. 3. Voksenuddannelsescenteret skal i
sit virke som statsligt selvejende uddannelsesinstitution
være uafhængigt, og centerets midler må alene
komme centerets kursus- og undervisningsvirksomhed til gode.
Undervisningsministeren kan undlade at godkende et
voksenuddannelsescenter, hvis der efter ministerens skøn
ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at centeret opfylder
kravet om uafhængighed og forvaltning af centerets midler.
Ministeren træffer sin beslutning navnlig på grundlag
af en vurdering af de forhold, der er nævnt i stk. 4, nr.
1-4.
Stk. 4. En godkendelse efter stk. 1 kan
tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for
institutionen, herunder i forhold til behovet for
uddannelsesudbydere, i en planlægning, der omfatter hele
eller dele af landet, eller hvis institutionen på grund af
sin økonomiske situation skønnes uegnet til at
fortsætte sin virksomhed. Godkendelsen kan endvidere
tilbagekaldes, hvis der efter ministerens skøn ikke er
tilstrækkelig sikkerhed for, at voksenuddannelsescenteret
opfylder kravet i stk. 3 om uafhængighed og forvaltning af
centerets midler. Der kan herved navnlig lægges vægt
på, om
1) centeret indgår i et fællesskab
eller samarbejde med institutioner, fonde, virksomheder, foreninger
m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at
centeret styres af andre,
2) centerets midler anvendes til formål
uden for centeret,
3) centerets ledelse og lærere står i
et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de
i nr. 1 nævnte institutioner m.fl., eller
4) centerets elever eller kursister
udfører arbejde, herunder indsamlingsarbejde el.lign.,
på en måde, der er usædvanlig for
voksenuddannelsescentre.
Stk. 5. I tilfælde af institutionens
ophør tilfalder institutionens nettoformue statskassen.
Stk. 6. Voksenuddannelsescentre kan
forestå rekvireret undervisning.«
16. I § 12 a,
stk. 2, indsættes efter »kvartal«: »,
og mindst to gange om året med regionsrådet, jf. §
17 c«.
17. Efter § 12 a
indsættes:
Ȥ 12 b. Den
overordnede ledelse af den selvejende institution, der er godkendt
efter § 12, varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over
for undervisningsministeren for institutionens drift, herunder for
forvaltningen af institutionens midler. Bestyrelsen træffer
beslutning om ansættelse og afskedigelse af forstander,
lærere og andet personale. Ansættelse af lærere
og andet personale sker efter indstilling fra forstanderen.
Stk. 2. Kursistrådet udpeger to
repræsentanter til institutionens bestyrelse.
Repræsentanterne har ikke stemmeret i bestyrelsen.
Stk. 3. Institutionens forhold reguleres i
en vedtægt, som skal godkendes af undervisningsministeren.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
bestyrelsens sammensætning og virke og kan herunder
fastlægge regler for bestyrelsens arbejde m.v. i en af
ministeren udstedt standardvedtægt. Undervisningsministeren
kan endvidere bestemme, at visse dispositioner kun kan
gennemføres med ministerens godkendelse.
Stk. 4. Centeret kan yde bestyrelsen
særskilt vederlag efter regler, der fastsættes af
undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren.
Stk. 5. Finder undervisningsministeren, at
et voksenuddannelsescenters virksomhed ikke er i overensstemmelse
med denne lov eller de regler og aftaler, der er fastsat eller
indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede
påbud til voksenuddannelsescenteret om at ændre den
pågældende virksomhed.
§ 12 c. Tilskud
i henhold til § 15 må kun anvendes til
voksenuddannelsescenterets virksomhed efter denne lov. Der kan ikke
foretages transport i tilsagte eller forventede tilskud.
Stk. 2. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om tilskud i henhold til
§ 15, herunder om aktivitetsindberetninger og udbetaling af
tilskud, tilbagebetaling og kontrol af udbetalt tilskud.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan for
voksenuddannelsescentre, der ikke følger bestemmelserne i
denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller
indgået i henhold til loven, eller undervisningsministerens
påbud, jf. § 12 b, stk. 5, tilbageholde tilskud, lade
tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud
tilbagebetalt helt eller delvis. Undervisningsministeren kan
tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for
voksenuddannelsescentre, som begæres erklæret konkurs
eller standser deres betalinger, eller når der i
øvrigt er fare for, at et voksenuddannelsescenters
virksomhed må indstilles.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan
kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for
tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har
været fejlagtig.
Stk. 5. For meget udbetalt tilskud kan
modregnes i kommende udbetalinger til
voksenuddannelsescenteret.
§ 12 d.
Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelser ved
statsligt selvejende voksenuddannelsescentre og ved de i stk. 3
nævnte institutioner tillade, at to eller flere af de
nævnte institutioner sammenlægges til en samlet
institution, som godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller
flere love. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken lov
den samlede institution godkendes. Ved sammenlægningen
opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af
deres aktiver og gæld til den fortsættende
institution.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter
indstilling fra bestyrelsen for et statsligt selvejende
voksenuddannelsescenter tillade, at institutionen ved spaltning
overdrager sine aktiver og gæld som helhed eller en del heraf
til en eller flere af de i stk. 3 nævnte
uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren beslutter, efter
hvilken lov eller hvilke love de involverede institutioner
godkendes.
Stk. 3. Institutioner, der er godkendt
efter følgende love, bortset fra private gymnasieskoler og
private hf-kurser, kan indgå i sammenlægninger eller
spaltninger med voksenuddannelsescentre efter stk. 1 og 2:
1) Lov om institutioner for uddannelsen til
højere forberedelseseksamen.
2) Lov om institutioner for uddannelsen til
studentereksamen.
3) Lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse.
Stk. 4. Det er en betingelse for at
opnå tilladelse efter stk. 1 og 2, at der ved
sammenlægningen eller spaltningen ikke sker
indskrænkninger i bestående rettigheder. I forbindelse
med, at der gives tilladelse efter stk. 1, påser
undervisningsministeren, at sagkundskaben vedrørende det
voksenpædagogiske miljø er repræsenteret i
bestyrelsen for den sammenlagte institution. I vedtægten for
den fortsættende eller modtagende institution skal der
optages bestemmelser, som sikrer, at de deltagende institutioners
formål tilgodeses. På samme måde skal der optages
bestemmelser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte
rettigheder til en deltagende institutions formue, hvis rettigheden
ikke udløses ved sammenlægningen eller
spaltningen.
Stk. 5. Sammenlægning og spaltning
efter stk. 1 og 2 kan gennemføres uden kreditorernes
samtykke.
Stk. 6. Undervisningsministeren
fastsætter regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15
med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på
sammenlægning eller spaltning efter stk. 1 og 2.
Stk. 7. Ministeren kan efter
indstilling fra bestyrelser, for statsligt selvejende institutioner
på Bornholm fravige loven med henblik på at skabe
særlig mulighed for samarbejde og sammenlægning af
institutioner for videregående uddannelser og for ungdoms- og
voksenuddannelser på Bornholm.
§ 12 e. De
statsligt selvejende voksenuddannelsescentres regnskabsår er
finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et
årsregnskab omfattende resultatopgørelse, balance og
anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen
og af institutionens leder. I forbindelse med indsendelse af
årsregnskab til Undervisningsministeriet skal
bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og
love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer
af bestyrelsen, jf. § 12 b, stk. 3.
Stk. 2. De statsligt selvejende
institutioners regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til
§ 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
Endvidere udpeger bestyrelsen for den statsligt selvejende
institution en intern revisor, som skal være statsautoriseret
eller registreret revisor, til at udføre revision i henhold
til regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter
forhandling med rigsrevisor. Bestyrelsen underretter rigsrevisor om
den udpegede interne revisor og skift af intern revisor.
Stk. 3. Undervisningsministeren og
rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af
statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et
nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i
stk. 2 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan
pålægge bestyrelsen at udpege en anden intern revisor
til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne
revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene
i de i henhold til stk. 2, 2. pkt., udstedte regler om
intern revision eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som
intern revisor.
Stk. 4. Bestyrelsen påser, at revisor
opfylder bestemmelserne om uafhængighed i § 11 i lov om
statsautoriserede og registrerede revisorer. Bestyrelsen må
endvidere ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for
udlejer af de ejendomme m.m., som det statsligt selvejende
voksenuddannelsescenter anvender, eller for fonde, selskaber,
foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer,
medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang.
Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvornår
lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Opfylder revisor ikke
på tilfredsstillende måde kravene til revision i
henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf,
eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som
revisor, kan undervisningsministeren pålægge
bestyrelsen inden for en nærmere angivet frist at udpege en
anden revisor. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om
den udpegede revisor og om revisorskift.
Stk. 5. Regnskaberne opstilles efter
regler, der fastsættes af undervisningsministeren.
Institutionens regnskabsføring skal være i
overensstemmelse med regler fastsat af undervisningsministeren.
§ 12 f.
Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til statsligt
selvejende institutioner stille vilkår, der fremmer
formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
(sociale klausuler). Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler herom.«
18. § 13,
stk. 1 , affattes
således:
»Ved et voksenuddannelsescenter skal der
være ansat en forstander. Forstanderen varetager den daglige
ledelse og har det pædagogiske ansvar.«
19. § 13,
stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
20. §
14 ophæves.
21. § 15,
stk. 1, affattes således:
»
Undervisningsministeren yder tilskud til dækning af det
enkelte voksenuddannelsescenters virksomhed, herunder til
forsøgs- og udviklingsarbejde. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om tilskud.«
22. § 15,
stk. 2 , affattes
således:
»Stk. 2. Voksenuddannelsescentrene
skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte
bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår,
herunder om pensionsforhold, for det personale, der er ansat ved
institutionen.«
23.§ 15, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
24. I § 15,
stk. 4 , 1. pkt., der
bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »amtsrådet«
til: »voksenuddannelsescenteret«, og
»amtskommunale« udgår.
25. I § 15,
stk. 5, der bliver stk. 4, ændres
»Amtsrådet« til: »Bestyrelsen«.
26. I § 15 indsættes
som stk. 5 og 6:
Stk. 5. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem
statsligt selvejende institutioner, jf. § 12,
stk. 1, og Undervisningsministeriet og mellem statsligt
selvejende institutioner og andre offentlige myndigheder og
uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets
lovgivning. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte
regler om elektronisk kommunikation mellem de statsligt selvejende
institutioner og brugerne af disse institutioner, herunder om
anvendelse af digital signatur.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan
bestemme, at de statsligt selvejende institutioner eller grupper af
statsligt selvejende institutioner skal anvende
fællesadministrative systemer sammen med andre institutioner.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler
herom.«
27. §
16 affattes således:
Ȥ 16. Ved
hvert voksenuddannelsescenter nedsættes et uddannelsesudvalg,
der rådgiver centeret i uddannelsesspørgsmål.
Dette gælder også vedrørende en institution, der
er resultatet af en sammenlægning af institutioner, i hvilken
der er indgået et eller flere voksenuddannelsescentre, uden
at institutionen er godkendt efter denne lov. Udvalget
sammensættes af repræsentanter for arbejdsgivere og
arbejdstagere, der repræsenteres ligeligt i udvalget, samt af
repræsentanter for driftsoverenskomstparter, der har mindst
to pladser i uddannelsesudvalget. Udvalget kan i øvrige have
medlemmer udpeget af institutionen. Medlemmerne skal have
tilknytning til det geografiske område, som udbuddet af
uddannelserne dækker. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om udpegning af medlemmer til
uddannelsesudvalget.«
28. I § 17 a,
4. pkt., ændres »amtskommunens« til:
»voksenuddannelsescentrenes«.
29. § 17
b, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Undervisningsministeren kan
udvide voksenuddannelsescentrenes virksomhed ved at tillade
fravigelse af § 12, stk. 1.«
30. I § 17
b indsættes som stk. 3 :
»Stk. 3. Voksenuddannelsescentre kan
gennemføre undervisning af voksne for kommuner som
indtægtsdækket virksomhed.«
31. Efter § 17 b
indsættes:
»Kapitel 2 a
Generelle bestemmelser
§ 17 c.
Regionsrådet skal i samarbejde med alle
voksenuddannelsescentre i regionen koordinere indsatsen, herunder
for så vidt angår den stedlige placering af udbuddet i
regionen og kapaciteten, med henblik på at der er et
tilstrækkeligt og varieret voksenuddannelsestilbud til
alle.
Stk. 2. Voksenuddannelsescentre og andre
udbydere af almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning
og ordblindeundervisning for voksne, bortset fra private
gymnasieskoler og private hf-kurser, skal samarbejde med
regionsrådet om koordineringen efter stk. 1.
Stk. 3. Med henblik på at
understøtte regionens udviklingsplan kan regionsrådet
efter ansøgning fra en statsligt selvejende institution yde
formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder
anlægstilskud, til blandt andet efteruddannelse, information,
udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger
til godkendte uddannelsesinstitutioner, der udbyder almen
voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne, samt tilskud til udvikling af en
institution i et landdistrikt eller udkantsområde. På
Bornholm varetages regionsrådets opgave dog af
kommunalbestyrelsen.
§ 17 d. De i
§ 12, stk. 1, nævnte institutioner er
statsligt selvejende institutioner inden for den offentlige
forvaltning.
§ 17 e. En
statsligt selvejende institution, jf. § 12, stk. 1,
kan efter aftale med en eller flere statsligt selvejende
institutioner, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, Centre
for Videregående Uddannelse eller andre selvejende
institutioner for videregående uddannelser varetage
nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af
de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler
herom.«
§ 11
Stk. 1. For hver af de i §
14, stk. 4, 1. pkt., nævnte institutioner, herunder
amtskommunale institutioner, der sammenlægges med en anden
amtskommunal institution eller med en eller flere selvejende
institutioner i statsligt regi, nedsættes der pr. 1. januar
2006 midlertidige bestyrelser til forberedelse af overgangen til
selveje (midlertidige bestyrelser).
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte
midlertidige bestyrelser skal i 2006 under ansvar over for
undervisningsministeren forberede de i stk. 1 nævnte
institutioners overgang til selveje pr. 1. januar 2007 og skal
fungere, indtil der er udpeget nye bestyrelser for de nævnte
institutioner efter disses overgang til selveje i statsligt
regi.
Stk. 3. På gymnasieområdet
varetager de midlertidige bestyrelser i 2006 under ansvar over for
undervisningsministeren de opgaver, som de hidtidige bestyrelser
har varetaget med at formidle samarbejde mellem skole og hjem,
medvirke ved løsningen af sociale opgaver i tilknytning til
skolen, fastsætte ferieplan, medvirke ved byggesager m.v. og
fastlægge skolens budget efter indstilling fra rektor og
inden for den økonomiske ramme, der er fastlagt af
amtsrådet. På hf-området varetager de
midlertidige bestyrelser i 2006 under ansvar over for
undervisningsministeren de opgaver, som de hidtidige bestyrelser
har varetaget med at medvirke ved løsningen af sociale
opgaver i tilknytning til kurset, fastsætte ferieplan,
medvirke ved byggesager m.v. og fastlægge kursets budget
efter indstilling fra lederen og inden for den økonomiske
ramme, der er fastlagt af amtsrådet. De midlertidige
bestyrelser træffer i 2006 beslutning om ansættelse og
afskedigelse af rektorer og ledere efter indhentet udtalelse fra
undervisningsministeren, jf. dog § 26, stk. 2 og 3, i lov om
institutioner for uddannelsen til studentereksamen, og § 35,
stk. 2 og 3, i lov om institutioner for uddannelsen til
højere forberedelseseksamen.
Stk. 4. På området for social-
og sundhedsuddannelser varetager de midlertidige bestyrelser i 2006
fællesbestyrelsens opgaver med at afgive indstilling til
amtsrådet om ansættelse og afskedigelse af skoleledere
og lærere med at godkende budgetter og afgive udtalelse,
inden amtsrådet indgår overenskomst, jf. § 19, nr.
3, 8 og 12, i lov om grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser. For voksenuddannelsescentre overtager de
midlertidige bestyrelser i 2006 amtsrådets kompetence til at
ansætte og afskedige forstanderen og centerrådets
opgave med at fastsætte voksenuddannelsescentrenes budget,
jf. § 14, nr. 3, og § 16, stk. 1, 2. pkt., i lov om almen
voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre.
Stk. 5. Lederen af den enkelte institution
udpeger under ansvar over for undervisningsministeren den
midlertidige bestyrelse, jf. stk.1, der består af
1) en formand, der har erfaring med stiftelse og
ledelse af selvejende uddannelsesinstitutioner i statsligt regi
eller har tilsvarende relevant erhvervsmæssig og
økonomisk indsigt i institutionelle forhold,
2) et medlem efter indstilling af
forberedelsesudvalget for den pågældende region,
3) et medlem efter indstilling af kommunerne i
den pågældende amtskommune i forening,
4) et medlem efter indstilling af de ansatte
på institutionen og
5) en elev/kursist på den
pågældende institution, der tilforordnes bestyrelsen
uden stemmeret efter indstilling af
elevrådet/kursistrådet.
Stk. 6. For institutioner på Bornholm
udpeges de medlemmer, der er nævnt i stk. 5, nr. 2 og 3,
efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. For institutioner i
Københavns og Frederiksberg Kommuner udpeges det medlem, der
er nævnt i stk. 5, nr. 3, efter indstilling fra den
pågældende kommunalbestyrelse.
Stk. 7. Formanden for den midlertidige
bestyrelse udpeges efter indstilling af eller tilslutning fra
Rektorkollegiet og CVU-rektorkollegiet i forening eller af
CVU-rektorkollegiet eller af en eller flere landsdækkende
eller lokale foreninger for ledere af selvejende
uddannelsesinstitutioner for kompetencegivende uddannelser. I
særlige tilfælde kan udpegning dog ske uden indstilling
af eller tilslutning fra de nævnte organer, men efter
undervisningsministerens godkendelse.
Stk. 8. Medlemmer af amtsrådet kan
ikke udpeges som medlemmer af den midlertidige bestyrelse. Dette
gælder dog ikke kommunale repræsentanter for
Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner.
Stk. 9. Institutionens leder er
sekretær for den midlertidige bestyrelse.
Stk. 10. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om de midlertidige
bestyrelsers nedsættelse og virksomhed, om
kompetenceforholdet mellem de midlertidige bestyrelser og
amtsrådene, centerråd og fællesbestyrelse og om
inddragelse af de pædagogiske råd, elevråd og
kursistråd samt om de midlertidige bestyrelsers virke, indtil
en ny bestyrelse er nedsat, jf. stk. 2. Undervisningsministeren
fastsætter regler om, at elevers synspunkter skal
føres til protokols. Undervisningsministeren kan herunder
fastsætte regler om, at amtskommunernes beslutninger om
væsentlige økonomiske dispositioner i forhold til de
institutioner, som skal overgå til selveje i statsligt regi,
kræver godkendelse af ministeren, og om, at ministeren kan
fastsætte vilkår for godkendelsen.
Stk. 11. Undervisningsministeren kan give
påbud til en midlertidig bestyrelse om
tilrettelæggelsen og varetagelsen af opgaverne
vedrørende forberedelsen af overgangen til selveje i
statsligt regi.
Stk. 12. Der kan ydes formændene for
de midlertidige bestyrelser særskilt vederlag efter
nærmere regler, der fastsættes af
undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren.
Stk. 13. Medlemmer af centerråd ved
voksenuddannelsescentre og medlemmer af fællesbestyrelser for
social- og sundhedsuddannelserne, der modtager vederlag eller
honorar efter de hidtil gældende regler, kan i 2006 fortsat
modtage vederlag eller honorar efter disse regler.
§ 12
Ved hver af de i § 14, stk. 4, 1.
pkt., nævnte amtskommunale institutioners overgang til
selveje overtager undervisningsministeren de faste ejendomme med
dertil knyttede rettigheder og forpligtelser og stiller dem til
disposition for institutionerne på vilkår, som
fastsættes af ministeren. Undervisningsministeren kan
på nærmere bestemte vilkår overdrage statens
faste ejendomme til de institutioner, der er nævnt i §
14, stk. 4, 1. pkt.
§ 13
Stk. 1.
Tjenestemandslovgivningen finder tilsvarende anvendelse for
tjenestemænd, som i henhold til lovgivningen om
kommunalreformen overføres til en selvejende institution
omfattet af de i §§ 1, 3, 7 og 10 omhandlede love.
Beslutningen om afskedigelse af en overført tjenestemand
samt om suspension, iværksættelse af tjenstlig
undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af
disciplinærstraf og anlæggelse af
injuriesøgsmål efter tjenestemandslovens regler
træffes af institutionen.
Stk. 2. Klage over en selvejende
institutions beslutning, jf. stk. 1, kan af vedkommende
tjenestemand indbringes for undervisningsministeren, for så
vidt angår klage over retlige spørgsmål. Klagen
skal være indgivet inden 4 uger efter den selvejende
institutions meddelelse af beslutningen.
Stk. 3. I tilfælde af
institutionens ophør afholdes eventuelle udgifter til
ventepenge eller rådighedsløn til de overførte
tjenestemænd af statskassen, hvis den ophørende
institution ikke har midler til at afholde udgiften.
Stk. 4. Staten yder fortsat tilskud
til pensionsudgifter vedrørende tjenestemandsansatte
rektorer og lærere ved Københavns Kommunes
gymnasieafdeling på Sank Annæ Gymnasium, som
fratræder efter den 1. januar 2007.
Stk. 5. De statsligt selvejende
institutioner indbetaler efter de for statsinstitutioner til enhver
tid gældende regler pensionsbidrag til statskassen
vedrørende ansatte i tjenestemandsstillinger.
Stk. 6. Ved pensionering af
tjenestemænd ved statsligt selvejende institutioner afholder
statskassen udgiften til pension. Det samme gælder udgiften
til pension til tjenestemændenes efterladte.
Stk. 7. Til de i stk. 6
nævnte tjenestemænd, som afskediges på grund af
arbejdsmangel eller uegnethed, refunderer den enkelte institution
statskassen pensionsudgiften, indtil den pensionerede bliver
63½ år. Det samme gælder udgiften til
førtidspension til de pågældende
tjenestemænd, indtil de bliver 63½ år, hvis de
efter den 1. januar 2007 fratræder som led i en frivillig
fratrædelsesordning.
§ 14
Stk. 1. Loven træder i
kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Bestemmelserne om
fastsættelse af regler om anvendelse af aktieselskabslovens
kapitel 15 i § 6 b, stk. 6, i lov om
institutioner for uddannelsen til studentereksamen som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 1, § 17 a,
stk. 6, i lov om uddannelsen til højere
forberedelseseksamen som affattet ved denne lovs § 3,
nr. 7, og § 12 d, stk. 6, i lov om almen
voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre som affattet ved
denne lovs § 10, nr. 17, samt §§ 11 og 12
træder i kraft den 1. januar 2006.
Stk. 3. Bestemmelserne om bestyrelser ved
de amtskommunale gymnasieskoler og hf-kurser, jf. § 10 i lov
om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 833 af 8. oktober 2003, som
ændret ved lov nr. 98 af 18. februar 2004, og § 20 i lov
om institutioner for uddannelsen til højere
forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 23.
oktober 2003, som ændret ved lov nr. 98 af 18. februar 2004,
ophæves den 1. januar 2006.
Stk. 4. De amtskommunale og kommunale
institutioner, der ved lovens ikrafttræden udbyder
uddannelsen til studentereksamen (stx), uddannelsen til
højere forberedelseseksamen (hf), grundlæggende
social- og sundhedsuddannelser og almen voksenuddannelse,
overgår den 1. januar 2007 til godkendelse efter henholdsvis
§ 6, stk. 1, i lov om institutioner for uddannelsen til
studentereksamen, § 15, stk. 1, i lov om institutioner for
uddannelsen til højere forberedelseseksamen, § 2, stk.
1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og §
12, stk. 1, i lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre. Undervisningsministeren kan efter
indstilling fra den midlertidige bestyrelse beslutte, at Bornholms
Sundheds- og Sygeplejeskole overgår den 1. januar 2007 til
godkendelse efter § 2, stk. 1, i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, og kan i den forbindelse fravige lovens
bestemmelser. Udkast til vedtægt indsendes af den
midlertidige bestyrelse til Undervisningsministeriet inden den 1.
november 2006. Undervisningsministeren kan fastsætte
institutionens vedtægt, hvis institutionen ikke har en
godkendt vedtægt inden den 1. januar 2007.
Undervisningsministeren kan efter indstilling fra den midlertidige
bestyrelse og bestyrelsen for en institution for en erhvervsrettet
uddannelse beslutte, at en amtskommunal institution, jf. 1. pkt.,
fra den 1. januar 2007 inddrages i en institution for
erhvervsrettet uddannelse. Undervisningsministeren kan ligeledes
efter indstilling fra de midlertidige bestyrelser beslutte, at en
amtskommunal institution sammenlægges med en anden
amtskommunal institution, jf. 1. pkt.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud og kan
herunder for de i § 6, jf. § 7, nævnte
institutioner i en overgangsperiode fravige bestemmelserne om
tilskud i kapitel 3 i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse. Undervisningsministeren kan bestemme, at der i 2007
fortsat vil være mulighed for at give tilskud som
taxameterbevilling til almen voksenuddannelse og
prøveforberedende enkeltfagsuddannelse.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan
bestemme, at bestyrelsesmedlemmer udpeget af et eller flere
amtsråd i forening bevarer deres bestyrelseshverv på
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, indtil
regionsrådene har udpeget nye bestyrelsesmedlemmer.
Undervisningsministeren kan med virkning fra den 1. januar 2007
fastsætte nærmere regler om ændring af
vedtægter for institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
for så vidt angår konsekvenser af teknisk karakter
afledt af kommunalreformen, herunder om tidspunktet for,
hvornår regionsrådene skal have udpeget
bestyrelsesmedlemmer til institutioner for erhvervsrettet
uddannelse.
Stk. 7. Fællesbestyrelsen, jf. §
18 og § 19, nr. 9, i lov om grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser, sender ansøgninger, som ikke er afgjort
den 31. december 2006, om godkendelse af praktiksteder til de
uddannelsesinstitutioner eller virksomheder, der efter denne dato
henviser elever til de pågældende praktiksteder.
Oversendelse sker med henblik på viderebehandling og
afgørelse og omfatter alle sagens akter samt en status over
sagens foreløbige behandling.
Stk. 8. Staten betaler
deltagerbetalingen for kursister, der før den 1. januar 2007
er optaget på Høng Gymnasiums 2-årige
hf-forløb.
§ 15
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.