Arbejdsmarkedsudvalget (AMU) Alm. del

Samling: 2004-05 (2. samling)

Spørgsmål 53

I regeringens integrationsplan ”En ny chance til alle” bortfalder den ene kontanthjælp for par, der har haft mindre end 300 timers arbejde i løbet af de sidste 2 år. Her argumenteres for at nedskæringen skal motivere kontanthjælpsmodtagerne til at tage et arbejde – samme argumentation, som blev brugt i forbindelse med loftsloven. Men i modsætning til loftsloven, har man i ”En ny chance til alle” følgende undtagelse: ”…Personer, hvis arbejdsevne er så begrænset, at de ikke kan opnå ordinær beskæftigelse, er ikke omfattet af reglen om bortfald af kontanthjælp”. Det virker logisk, at undtage kontanthjælpsmodtagere, der ikke kan arbejde, da det ikke er incitamentet men helbredet, den er gal med. Til gengæld virker det meget ulogisk, at der ikke er en tilsvarende undtagelse i loftsloven. Kan ministeren gøre rede for, hvori den principielle forskel ligger, siden man fastholder nedskæringen i loftsloven overfor kontanthjælpsmodtagere, der ikke kan arbejde? Og når der tilsyneladende er enighed om, at der ikke er grund til at give et incitament til mennesker, der ikke kan arbejde (jf. undtagelsen i ”En ny chance til alle”), hvilke andre argumenter har ministeren da for ikke at indføre en lignende undtagelse i loftsloven?
Til: beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V)
Dato: 12-07-2005
Status: Endeligt besvaret

Endeligt svar

Dokumentdato: 19-08-2005
Modtaget: 23-08-2005
Omdelt: 24-08-2005

AMU alm. del - svar på spm. 53, fra beskæftigelsesministeren

FAU 50 og 52-56 oversend (pdf-version)
Html-version
FAU 53 svar (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 12-07-2005
Modtaget: 12-07-2005
Omdelt: 12-07-2005

Spm. om regeringens integrationsplan, til beskæftigelsesministeren