Udenrigsministeriet har i "Sikkerhed, vækst - udvikling" skrevet, at der nu gennemføres et nyt regionalt miljøprogram i Centralamerika (s. 12 og 25). Et lignende miljøprogram for Centralamerika fandtes for få år siden, men blev skåret ned i forbindelse med en tidligere besparelsesrunde. Hvad er sammenhængen mellem dette tidligere regionale miljøprogram og det nye? Det ser ud til, at bevillingerne er faldet for tre af fem miljøsektorprogrammer (Bolivia, Egypten og Nicaragua) og for den multilaterale regionale bistand til Mellemamerika. Er finansieringen af det nye miljøprogram for Centralamerika fundet ved disse nedskæringer, og hvad er sammenhængen mellem opprioriteringen og disse nedskæringer? Er det udtryk for en samlet opprioritering, eller er der nærmere tale om en omfordeling af midler, der i forvejen i høj grad gik til miljøtiltag?
Spørgsmålet er tidligere stillet i folketingsåret 2003-2004, jf. alm. del - bilag 406.
Dato: 13-10-2004
Status: Endeligt besvaret