UDENRIGSMINISTERIET
Den
Udenrigsudvalgets spørgsmål
14 af 13. oktober 2004 til skriftlig
besvarelse
Spørgsmål 14:
"Udenrigsministeriet har i "Sikkerhed, vækst - udvikling" skrevet, at der nu gennemføres et nyt
regionalt miljøprogram i Centralamerika (s. 12 og 25). Et lignende miljøprogram for
Centralamerika fandtes for få år siden, men blev skåret ned i forbindelse med en tidligere
besparelsesrunde. Hvad er sammenhængen mellem dette tidligere regionale miljøprogram og det
nye? Det ser ud til, at bevillingerne er faldet for tre af fem miljøsektorprogrammer (Bolivia,
Egypten og Nicaragua) og for den multilaterale regionale bistand til Mellemamerika. Er
finansieringen af det nye miljøprogram for Centralamerika fundet ved disse nedskæringer, og hvad
er sammenhængen mellem opprioriteringen og disse nedskæringer, - er det udtryk for en samlet
opprioritering eller er der nærmere tale om en omfordeling af midler der i forvejen i høj grad gik til
miljøtiltag?"
Svar:
Indtil 2002 gennemførtes med dansk bistand en række enkeltstående miljøprojekter i regionen,
som blev planlagt indlagt i et egentligt regionalt miljøprogram for Centralamerika. Med regeringens
beslutning i december 2001 om at gennemføre en reduktion af bevillingerne til udviklingsbistand,
blev det besluttet ikke at igangsætte dansk støtte til et regionalt miljøprogram i Centralamerika. På
dette tidspunkt var der ikke indgået forpligtelser med modtagerregeringerne, ligesom det nye
regionale miljøprogram endnu ikke var forelagt de bevilgende myndigheder. Visse elementer i de
planlagte regionale projektaktiviteter blev siden gennemført med andre donorers støtte.
Med regeringens opprioritering af miljøområdet i henhold til "Sikkerhed, Vækst, Udvikling" blev
det besluttet at igangsætte et nyt regionalt miljøprogram for Centralamerika fra 2005. Programmet
vil bygge videre på det forarbejde, der forelå i 2001-2002, men vil blive gennemført med et
væsentligt ændret programdesign. Mens de grundlæggende miljøproblemstillinger i Centralamerika
er de samme, har den regionale udvikling siden 2001, herunder især styrkelsen af det institutionelle
samarbejde på miljøområdet, åbnet nye muligheder for en effektiv dansk indsats. Programmet vil
arbejde videre med nogle af de temaer, Danmark tidligere har koncentreret sig om i sin
miljøbistand. Samtidig undersøges mulighederne for at inddrage helt nye indsatsområder
(industriforurening, bymiljø mm.). Det er afgørende, at det nye program bidrager med reel
merværdi i forhold til de aktiviteter, Danmark og andre donorer i forvejen gennemfører bilateralt.
Programmet vil også derfor blive gennemført i tæt samarbejde med regionale organisationer,
institutioner og andre donorer.
Hverken for Bolivias eller Nicaraguas vedkommende er bevillingerne til miljøsektorprogrammerne