I regeringens aftale med DF om en ny kommunalreform lægges der op til en betydelig kommunal medfinansiering af sundhedsudgifterne i en skønnet størrelsesorden på ikke under 12 mia.
- Har regeringen, KL eller amtsrådsforeningen lavet nogle beregninger på de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af den kommunale medfinansiering og vil ministeren i
givet fald oversende dem til Kommunaludvalget?
- Hvorledes vil regeringen sikre, at kommunerne ikke kommer til at tabe mere end 0,5 % af beskatningsgrundlaget som følge af den ny finansiering af sundhedsvæsenet?
- Vil regeringen implementere finansieringsreformen af sundhedsvæsenet før eller efter den lovede udligningsreform?
- Vil regeringen overveje at kompensere kommunerne efter folketal frem for beskatningsgrundlag for at sikre en mere retfærdig byrdefordeling og/eller foretage justeringer i kriterierne i udligningen efter udgiftsbehov?
- Hvordan vil de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af sundhedsreformen på kommuneniveau være i forhold til såvel de nuværende kommuner som det kommende kommunelandkort, som det forelå her ved udgangen af september 2004?
Spørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2003-2004, jf. alm. del – bilag 367.
Dato: 08-10-2004
Status: Endeligt besvaret