§ 20-spørgsmål

Din søgning gav 1169 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Minister Dato

§20-spørgsmål S 201

Er det udtryk for den samlede SVM-regerings holdning, når Venstres miljøordfører, Erling Bonnesen, udtaler, at det er »smaskhamrende forkert«, når den internationale ekspertgruppe i »Second Opinion«-rapporten om Danmarks kvælstofindsats konkluderer, at Danmark har mistet et helt årti i 2010’erne, og at det ikke var en fejl, at Landbrugspakken fra 2015 ophævede randzonerne og gav lov til at gøde mere?

Miljøministeren

13-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 202

Hvad mener ministeren om, at politiet på baggrund af en Google-søgning afviste, at der var basis for en sigtelse, da Hizb ut-Tahrir forleden marcherede med kampråbene »Jihad er løsningen« og »Allahu Akbar« – som var en klar reference til Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023 – idet Københavns Politi til Berlingske sagde: »Vi har hørt ytringerne, og vi har også googlet betydningen af jihad, og deri har vi ikke fundet, at der var basis for en sigtelse«?

Justitsministeren

14-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 203

Hvad er ministerens holdning til at indføre fuldt landevejsprincip mellem Fanø og Esbjerg?

Indenrigs- og sundhedsministeren

14-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 204

Hvad er ministerens holdning til, at det koster 1.160 kr. at få en campingvogn og 599 kr. at få en bil til Fanø i højsæsonen, og synes ministeren, at dette lever op til landevejsprincippet?

Indenrigs- og sundhedsministeren

14-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 205

Hvad vil ministeren gøre for at imødekomme eller sikre etableringen af fjernvarme hos ansøgningsområderne i fjernvarmepuljen, der har fået afslag på grund af overansøgning?

Klima-, energi- og forsyningsministeren

15-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 206

Hvad er ministerens holdning til at gøre ligesom i Norge, hvor alle lærere skal være uddannede?

Børne- og undervisningsministeren

15-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 207

Er det ministerens holdning, at støtte til Hamas er billigelse af terror?

Justitsministeren

15-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 208

Mener ministeren, at det er et problem, hvis SDU Slagelse må afvikle sine aktiviteter, og hvordan vil ministeren sikre, at vi lever op til amibitonerne i kandidatreformen fra foråret om at sikre et uddannelsesudbud, der bidrager til at løse arbejdskraftsmanglen i hele landet også uden for de fire største byer?

Uddannelses- og forskningsministeren

15-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 209

Mener ministeren, at det er forsvarligt ikke at udstede et påbud mod fortsat udledning af miljøfarlige stoffer i koncentrationer over miljøkvalitetskravene fra RGS Nordic til Agersø Sund, således at forureningen af Agersø Sund fortsætter uhindret, mens Miljøstyrelsen revurderer RGS Nordics miljøgodkendelse, selvom ministeren har både mulighed for og pligt til at lave et sådant påbud, og at det potentielt kan være i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser?

Miljøministeren

15-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 210

Bakker ministeren op om ambitionen om lyntog hver anden time mellem Aarhus og Hamborg, som regionsrådsformand Stephanie Lose (V) og ministerpræsident Daniel Günther (CDU) fra henholdsvis region Syddanmark og delstaten Sydslesvig den 1. november gav håndslag på, og vil ministeren arbejde aktivt for, at der etableres regelmæssig og hurtig togdrift mellem Aarhus og Hamborg?

Transportministeren

15-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 211

Er det ministerens opfattelse, at introduktionen af en passagerafgift vil medføre færre afgange og lukninger af mindre regionale lufthavne?

Transportministeren

15-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 212

Er det i lyset af den britiske højesteretsafgørelse af 15. november 2023 fortsat ministerens holdning, at det under de nuværende forhold i Rwanda er en god og menneskeretligt forsvarlig idé at oprette et modtagecenter i Rwanda, hvortil en stor del af de mennesker, der søger asyl i Danmark, skal sendes?

Udlændinge- og integrationsministeren

15-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 213

Mener ministeren, at love i Danmark, herunder de enkelte bestemmelser i love om indfødsrets meddelelse, udgør et privat anliggende, som en minister ikke behøver at deltage i en offentlig debat om, til trods for at det klart følger af grundlovens § 44, stk. 1, at ingen udlænding kan få dansk indfødsret uden ved lov?

Udlændinge- og integrationsministeren

15-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 214

Hvad er ministerens holdning til den igangværende revision af EU’s momsdirektiv »Moms i den digitale tidsalder«, der kan få den konsekvens, at danske udlejere af sommerhuse fremover skal opkræve 25 pct. i moms på deres udlejning, og kan ministeren garantere, at regeringen vil modarbejde, at udlejning af sommerhuse skal pålægges moms?

Skatteministeren

16-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 215

Hvad er ministerens holdning til de ændrede regler, som Toldstyrelsen med kort varsel har indført i Københavns Frihavn med det resultat, at flere speditørvirksomheder må lukke, herunder en virksomhed, der uden bemærkninger har drevet virksomhed i Frihavnen siden 1972, og hvordan vil ministeren betegne processen fra Toldstyrelsen, der er foregået uden en ordentlig inddragelse af de lokale virksomheder?

Skatteministeren

16-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 216

Molslinjen vil indføre en parkeringsafgift for fannikker, der pendler til fastlandet, og lader bilen holde på Esbjerg Havn, og mener ministeren i den forbindelse, at det kan være i strid med landevejsprincippet, at pålægge fannikker en sådan ekstraafgift på pendling, i betragtning af at Molslinjen har monopol på færgefarten mellem Esbjerg og Fanø og årligt modtager statstilskud på 35,2 mio. kr. herfor?

Indenrigs- og sundhedsministeren

16-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 217

Mener ministeren, at det er rimeligt, at vi giver verdens højeste su til studerende på lange, videregående uddannelser, når de samtidig står til at få en disponibel livsindkomst på 27,4 mio. kr., mens en ufaglært kun står til at få en disponibel indkomst på 13 mio. kr.?

Uddannelses- og forskningsministeren

16-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 218

Hvad mener ministeren om, at advokater ikke er omfattet af straffelovens § 119, og vil ministeren medvirke til, at advokater bliver omfattet af straffelovens § 119, så de dermed opnår den samme strafferetlige beskyttelse som de offentligt ansatte i en retssal?

Justitsministeren

16-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 219

Idet der henvises til artiklen »Formanden for indfødsretsudvalg tjekker statsborgerskabsansøgeres Facebook-profiler« på DR’s hjemmeside den 11. november 2023, hvad mener ministeren så om, at DR ukritisk har videreformidlet falske anklager om lovbrud fremsat af en af staten betalt juridisk ekspertkilde mod et folketingsmedlem vedrørende dennes parlamentariske arbejde?

Kulturministeren

16-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 220

Er det ministerens opfattelse og holdning, at FE-sagen har gjort skade på Danmarks internationale omdømme?

Justitsministeren

17-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 221

Hvad mener ministeren om, at bevillingen til henholdsvis de populære økologiske spisemærker og eksportindsatsen for økologi står til at stoppe den 1. december 2023, og mener ministeren, at det harmonerer med målsætningen i landbrugsaftalen af 4. oktober 2021 om at fordoble det økologiske areal, omsætningen og eksporten frem mod 2030 samt regeringsgrundlaget, hvor man italesætter at styrke økologien og fordoble det økologiske areal?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

17-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 222

Hvad mener ministeren om, at pårørende frygter, at deres kære på plejehjem ikke får den rette pleje og omsorg, og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at dette ikke er tilfældet i fremtiden?

Ældreministeren

17-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 223

Vil ministeren redegøre for, hvorfor partierne bag finanslovsaftalen for 2022 endnu ikke er indkaldt til forhandlinger om handlingsplanen mod racisme, og hvorfor handlingsplanen mod racisme endnu ikke er lanceret?

Udlændinge- og integrationsministeren

17-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 224

Mener ministeren, at det er rimeligt, at ca. 10 pct. af den voksne befolkning ikke har statsborgerskab?

Udlændinge- og integrationsministeren

17-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 225

Hvad er ministerens holdning til udtalelserne fra Israels FN-ambassadør, Gilad Erdan, der efter vedtagelsen af en resolution, der adresserer den stigende humanitære krise for civile i Gaza, i FN’s Sikkerhedsråd 15. november 2023, og som opfordrede til »påtrængende nødvendige og langvarige humanitære pauser«, sagde, at resolutionen »ikke vil have betydning i praksis«, og at Israel uagtet resolutionen vil »fortsætte med at handle, indtil Hamas er tilintetgjort og gidslerne vendt tilbage«, og vil ministeren foretage sig noget for at gøre den israelske regering opmærksom på, at Sikkerhedsrådets resolutioner er juridisk bindende for FN’s medlemslande?

Udenrigsministeren

17-11-2023
(2023-24)

Din søgning gav 1169 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200